De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv

Transkript

1 De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme Slide no 1

2 Sundhedsstyrelsens MTV om patientuddannelse (2009): Den samlede evidens er moderat til svag Der er en gennemgående tendens til, at opnåede effekter aftager eller forsvinder helt over tid Interventioners pædagogiske grundlag for dårligt beskrevet Der er behov for at udvikle sundhedspædagogik som fagområde Slide no 2

3 Handlekompetence som nøglebegreb Patientuddannelse medvirker til, at patienter tilegner sig kompetencer til at forholde sig aktivt til kronisk sygdom, dens konsekvenser og behandling (Sundhedsstyrelsen, 2006; 2008) men vi må tættere på! Slide no 3

4 Handlekompetenceperspektivet Fra adfærdsregulering til kompetenceudvikling Fra adfærdsteori til pædagogisk teori Baggrund i Kritisk teori og Konstruktivisme Slide no 4

5 De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv Udgangspunkt Sundhedspædagogiske kernebegreber Deltagelse og involvering Sundhedsbegrebet Handlekompetence og handling Viden Setting og kontekst Professionelle kompetencer, der matcher Slide no 5

6 Sundhedspædagogisk tilgang Omdrejningspunkt: Deltagelse og involvering af patienter Forudsætning: Sundhedsbegreb inkluderende Mål: Handlekompetence, handling og viden Omgivelser: Setting og kontekst tages alvorligt Slide no 6

7 Sundhedspædagogiske kernebegreber Deltagelse og involvering Sundhedsbegrebet Handlekompetence og handling Viden og indsigt Setting og kontekst Slide no 7

8 Deltagelse og involvering: Hvorfor? Patienters aktive deltagelse bidrager til udvikling af deres ejerskab, som er. en forudsætning for varig forandring Slide no 8

9 Deltagelse og involvering: tendenser i litteraturen 1. Generel meget stor interesse for alternativer til medicinsk domineret top down tilgang. 2. Vi mangler begreber til at indfange de mange måder deltagelse praktiseres på Slide no 9

10 Deltagelse og involvering: tendenser i litteraturen 3. Begyndende evidens, fx: Cooper m.fl. (metaanalyse): Top down tilgange har den mindste sandsynlighed for at skabe effekt, og de største virkninger sås ved tilgange baseret på social learning teknikker (s. 29) Skinner m.fl. (2008) (RCT): Less educator-talk in a session will lead to greater change in participants belief about their diabetes Slide no 10

11 Forskellige kategorier af deltagelse Patientens forslag - fælles beslutninger Patientens forslag - patientens beslutninger Professionelles forslag - fælles beslutninger Professionelles forslag take it or leave it Slide no 11

12 Deltagelse - i forhold til forskellige faser Med i forløbet eller ej? Valg af problematik? Undersøgelse af problematik? Opstilling af mål og vision? Udvikling af handlemuligheder? Igangsættelse af handlinger? Opfølgning og evaluering? Slide no 12

13 Deltagelse - i forhold til hvad og hvordan? Med i projektet? Undersøge analysere Vision og mål Handling evaluering Patienter foreslår fælles beslutninger Deltagere foreslår Deltagere beslutter Professionelle foreslår Fælles beslutninger Professionelle foreslår Patienter: ja eller nej! Slide no 13

14 Deltagelse og involvering inden for 20 års sundhedsfremme Fra en top down tilgang domineret af den professionelle. over en bottom up tilgang domineret af målgruppen (professionel: proceskonsulent) mod en dialog tilgang hvor den professionelle har en vigtig rolle som faglig sparringspartner! Slide no 14

15 Sundhedspædagogiske kernebegreber Deltagelse og involvering Sundhedsbegrebet Handlekompetence og handling Viden og indsigt Setting og kontekst Slide no 15

16 Slide no 16

17 Sygdom eller livet som udgangspunkt Jeg er ikke kun en sygdom, jeg er faktisk et menneske med en sygdom i lungerne. Jeg er ikke en sygdom med et menneske bagved (KOL patient) Slide no 17

18 Professionelle og sundhedsbegrebet Italesættelsen af sundhed er vigtig Medicinsk sprogbrug kan ekskludere Et positivt og bredt sundhedsbegreb kan inkludere og bane vejen for dialog og ejerskab Slide no 18

19 Deltagelse og involvering Giver det mening af snakke om en deltagerorienteret tilgang? Virker en deltagerorienteret tilgang? Lykkes det for de professionelle at give plads til patienterne? Arbejdes der med deltagelse som bottom up, som dialog eller som noget helt tredje? Slide no 19

20 Sundhedspædagogiske kernebegreber Deltagelse og involvering Sundhedsbegrebet Handlekompetence og handling Viden og indsigt Setting og kontekst Slide no 20

21 Komponenter af handlekompetence Viden og indsigt Engagement Visioner Handle-erfaringer Kritisk sans.. Men vi må endnu tættere på Slide no 21

22 Sundhedspædagogiske kernebegreber Deltagelse og involvering Sundhedsbegrebet Handlekompetence og handling Viden og indsigt Setting og kontekst Slide no 22

23 Fire dimensioner af sundhedsviden Årsager hvorfor? Forandringsstrategier hvordan? Sundhedsforhold Effekter hvad? Slide no 23 Visioner hvor?

24 Videnslandskaber Årsager hvorfor? Årsager hvorfor? Forandringsstrategier hvordan? Sundhedsforhold Effekter hvad? Sundhedsog miljøforhold Forandringsstrategier hvordan? Effekter hvad? Visioner hvor? Visioner hvor? Slide no 24

25 Handling bliver til individualistisk ideologi - eksempler fra litteraturen Self-care programs Self-care skills Self-control Self-efficacy Self-help Self-regulation Self-awareness Self-concordance Self-determination Self-empowerment Self-management Self-representation Self-tailoring Slide no 25

26 Sundhedspædagogiske kernebegreber Deltagelse og involvering Sundhedsbegrebet Handlekompetence og handling Setting og kontekst Slide no 26

27 Setting og kontekst Health Promotion = Health Education x Health Policy (Keith Tones) Fremme af sundhed = Pædagogik x Rammer Slide no 27

28 Setting og kontekst Health Promotion = Health Education x Health Policy (Keith Tones) Fremme af sundhed = Pædagogik x Rammer x Organisering Slide no 28

29 Forudsætninger for deltagelse: Professionelle kompetencer Mestre dialogen uden at fagligheden sættes over styr! Fornemmelse for og indsigt i dialogiske processer med målgruppen Men hvilken form for faglighed/indsigt? Handlingsorienteret indsigt i sundhedsmæssige forhold Indsigt i handlingsbegrebets facetter Indsigt i målgruppens sundhedsopfattelser Slide no 29

30 Slide no 30 Litteratur Grabowski, D., Jensen, B.B., Willaing, I., Zoffmann, V. og M. L. Schiøtz (2010). Sundhedspædagogik i patientuddannelse. En litteraturbaseret gennemgang af udvalgte sundhedspædagogiske begrebers anvendelse i patientuddannelse. Region Syddanmark (kan downloades fra: Jensen, B.B. (2009). Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Forebyggende Sundhedsarbejde Munksgaard, (Kamper- Jørgensen, Almind og Jensen (red.). København: Munksgaard. Jensen, B.B. (2009). Sundhedspædagogik og intervention. I: Forebyggende Sundhedsarbejde Munksgaard, (Kamper- Jørgensen, Almind og Jensen (red.). København: Munksgaard. Skinner et al. (2008). Educator talk and patient change: some insights from the DESMOND RTC. Diabetes Medicine, 25,