Sundhedsindsatser i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger
|
|
|
- Erling Lorenzen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Temadage om sundhed d. 10. og 25. september Sundhedsindsatser i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger
2 Sundhed er tema i 28 gamle helhedsplaner (LBF midlerne) endnu flere arbejder med sundhed indirekte Klassikere fra helhedsplanerne i denne periode: Sundhedstjek Individuel adfærdsregulerende kurser -KR(A)M Sport og bevægelse Ambassadør og agent kurser Fysiske rammer
3 Sundhed er ikke et selvstændigt tema for LBF midlerne To overordnede spor: Social arv og Tryghed 4 temaer: 1) Tryghed og trivsel 2) Kriminalpræventiv indsats 3) Uddannelse og beskæftigelse 4) Forebyggelse og forældreansvar
4 Lokal sundhedsfremme organiseres typisk som: 1) en fremskudt kommunal indsats. Kommunerne leverer her ofte fagligheden i samarbejde med de lokale aktører, mens helhedsplanerne tager sig af rekrutteringen og sammenkædningen til andre aktiviteter. 2) En community indsats, hvor der bør fokuseres på hhv. frivillighed, lokale resurser og forankring! - Ofte vil der være tale om en kombination (fx lær at tackle)
5 Nyt mindset i socialt arbejde: Fra modtager til producent Det indebærer blandt andet et skift i blikket på borgeren fra klient/modtager af ydelser til producent af ydelser. Som professionel kan man være med til at styrke mennesker ved at give dem en chance for at være med til at producere deres sundhedsydelser. Det handler således om at frisætte de enorme ressourcer, der er til rådighed, når synet på borgeren ændres fra klient til producent. Evalueringer af metoden fra England viser, at denne tilgang kan føre til forbedret sundhed og trivsel og samtidig være mere omkostningseffektiv, fordi den bruger lokale menneskers erfaring og viden til at designe eller forbedre sundhedsydelser. Dette kan føre til bedre afpassede, effektive og langtidsholdbare sundhedsydelser. Sakset fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside
6 Social Service Model Focus on NEEDS Responds to PROBLEMS Community building Model Focus on ASSETS Builds from OPPORTUNITIES CHARITY Orientation Emphasis on AGENCIES INVESTMENT Orientation Emphasis on ASSOCIATIONS Focus on INDIVIDUALS Goal is SERVICE Power comes from CREDENTIALS Focus on COMMUNITY Goal is EMPOWERMENT Power comes from RELATIONSHIPS PROGRAMS are the answer People are CLIENTS PEOPLE are the answer People are CITIZENS
7 Begrebet self-efficacy (mestringsforventning) Det er afgørende at den indsats vi laver derude arbejder med at forbedre individets egen tro på at kunne lykkes med ting dvs. at kunne forandre eget og andres vilkår. Self-efficacy er en kognitiv teori
8 Sundhedspotentialet i de udsatte boligområder
9 Beboersammensætning i udsatte boligområder
10 Samfundsklasser sundhed og beskæftigelse Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Andel af befolkning 1985: 2 pct. 2012: 3 pct. 1985: 7 pct. 2012: 13 pct. 1985: 24 pct. 2012: 29 pct. 1985: 57 pct. 2012: 40 pct. 1985: 10 pct. 2012: 15 pct. Andel der bor i almen bolig Gnst. indkomst efter skat Beskæftigelse Årligt medicinforbrug Antal ydelser fra læge pr. år 0,3 pct. 4 pct. 8 pct. 17 pct. 41 pct kr kr kr kr kr. 90 pct. privat 10 pct. offentlig 60 pct. privat 40 pct. offentlig 55 pct. privat 45 pct. offentlig 65 pct. privat 35 pct. offentlig Udenfor arbejdsmarkedet kr kr kr kr. > kr. 7 pr. person 7 pr. person 9 pr. person 10 pr. person 17 pr. person
11 Antal indlæggelser pr årige i ,0 4,5 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Diabetes Lungesygdomme Udsatte boligområder Almene boligområder Ikke almene boligområder
12 Diabetes Lungesygdom Gns. alle Diabetes Lungesygdom Gns. alle Diabetes Lungesygdom Gns. alle Beskæftigelsesfrekvens fordelt efter om der har været indlæggelse vedrørende diabetes eller lungesygdomme Særligt udsatte Øvrige almene Ikke-almene
13 Skandia-modellen: Omkostninger ved udenforskab Udsatte Normalbefolkning Forskel Løn 16,3 mia. kr. 74,8 mia.kr. -58,5 mia. kr. -Anbringelser 5.0 mia. kr. 0 mia. kr. 5,0 mia. kr. -Indlæggelse på sygehus 4,5 mia. kr. 2,2 mia. kr. 2,3 mia. kr. -Lægebesøg 7,2 mia. kr. 1,2 mia. kr. 6,0 mia. kr. -Kriminalitet 1,1 mia. kr. 0,6 mia. kr. 0,5 mia. kr. I alt pr. årgang - 1,6 mia. kr. 70,8 mia. kr. 72,3 mia. kr. I alt pr. person - 0,3 mill. kr. 14,4 mill. kr. 14,7 mill kr.
14
15 Dagens program: : LÆR AT TACKLE-kurser v. K.F.S. Komitéen for Sundhedsoplysning : Boligområder lærer at tackle. Konkrete historier fra helhedsplaner og boligområder i Aalborg, Fredericia og Urbanplanen : Workshop og frokost med Alles Mad. Alles Mad giver et lynkursus i pædagogisk design af gode madaktiviteter i boligsociale projekter : Ignite-form med små korte relevante indlæg omkring sundhedsaktiviteter i helhedsplaner: - Tingbjerg: Madklub for mænd - Esbjerg 3i1: Idræt for alle - Sydhavnen/Rødovre: Cykelrickshaws i boligområdet - Lokal beboerinddragelse på sundhedsområdet v Steno Diabetes Center : Markedsplads til netværk og debat : Opsamling og afrunding i plenum.
Sundhedsudfordringer og muligheder i udsatte boligområder. v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger
Sundhedsudfordringer og muligheder i udsatte boligområder v. Mikkel Pedersen Udviklingskonsulent i Danmarks Almene Boliger Rammen for de boligsociale indsatser Asset-based Community Developement ABCD anvendes
Sundhedsindsatser i udsatte boligområder
Sundhedsindsatser i udsatte boligområder Helhedsplanens rolle i boligområdet Hvordan finder vi så resurserne derude? ABCD modellen = Asset Based Community Development De lokale beboeres ressourcer De lokale
Sociale investeringer i udsatte boligområder. Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger
Sociale investeringer i udsatte boligområder Frans Clemmesen Cheføkonom Danmarks Almene Boliger Politiske perspektiver (Længere på literen) Offentlige udgifter Offentligt forbrug 513 mia. kr. Indkomstoverførsler
Sundhedskultur i Urbanplanen. Pernille Mahon Hansen, projektleder for sundhedsindsatsen Mikkel Pedersen, sekretariatetsleder i Partnerskabet
Sundhedskultur i Urbanplanen Pernille Mahon Hansen, projektleder for sundhedsindsatsen Mikkel Pedersen, sekretariatetsleder i Partnerskabet Information og formidling Sekretariatet for den daglige boligsociale
Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen
Punkt 8. Godkendelse af medfinansiering af helhedsplan i Sundby-Hvorup Boligselskab afd. 12, Løvvangen 2016-045554 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender:
Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro
Sundhedsfremme i boligområder på Bispebjerg og Nørrebro Kira Baun og Henrik M. Larsen Forebyggelsescenter Nørrebro KL temadag 21-05-2015 Dagsorden 1. Hvem er vi og hvordan ser vores område ud? 2. Etablering
UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER. Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense?
UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG GHETTOER Hvordan undgår vi flere hårde ghettoer i Odense? UDSAT BOLIGOMRÅDE: ALMENT BOLIGOMRÅDE MED MINDST 1000 BEBOERE, DER OPFYLDER 2 UD AF FØLGENDE 4 KRITERIER: BESKÆFTIGELSE
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser
Samarbejde om sundhed i boligsociale indsatser Erfaringer fra København Kira Baun, Projektleder, Forebyggelsescenter Nørrebro Susanne Sørensen, Projektleder, Forebyggelsescenter Vanløse Majken Krogh, Boligsocial
Fokus på frivillighed og helhedsorienteret indsats i de udsatte boligområder. Dansk Folkehjælp frivillighedskonference, 22.
Fokus på frivillighed og helhedsorienteret indsats i de udsatte boligområder Dansk Folkehjælp frivillighedskonference, 22. oktober Mikkel Pedersen, 49 år Nuv. Leder for Køge fællessekretariat Boligsocial
Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter
Forebyggelse i nærmiljøet Erfaringer og inspiration fra 12 kommunale projekter 2. juni 2015 Kirsten Vinther-Jensen Ekstern lektor AU og konsulent CFK Satspulje 2010-2014 Styrke trivsel og sundhed blandt
Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE
VI HJÆLPER UDSATTE BØRN OG UNGE VORES DNA RØDE KORS Vi har en vigtig identitet og rolle i Røde Kors-bevægelsen. Røde Kors' historie og principper er ressourcer og pejlemærker i vores arbejde som en global
Hvad kendetegner lokalsamfundsarbejdet?
Hvad kendetegner lokalsamfundsarbejdet? Hvilken tænkning ligger der bag lokalsamfundsarbejdet? Hvad er de væsentligste teorier og metoder til at forstå lokalsamfundsarbejde? Program Kort om Fællessekretariatet
Lokalsamfundsarbejde i en nøddeskal
Lokalsamfundsarbejde i en nøddeskal v. Kristoffer Rønde Møller, boligsocial konsulent, BL Min udgangspunkt: - Alle beboere har resurser de kan tilbyde fællesskabet - Alle beboere kan motiveres til deltagelse
Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt Aarhus Kommunes kategoriseringsmodel Den 11. april 2018 Christian Mølgaard, Formand for Bestyrelsen for Boligsociale Helhedsplaner,
Temadag om kommunikation og image, d. 5. marts 2015
Program: 9.30 Intro til temadagen: 9.45 Hvordan ændrer man et udsat områdes image? oplæg v. Søren Hvass 10.30 Eventbaseret kommunikation i BL v. Michael Thorberg BL 11.00 Sociale medier, V. Kristoffer
Vollsmose. Fra udsat boligområde til bydel i Odense
Vollsmose Fra udsat boligområde til bydel i Odense Dagsorden Vollsmoses historie Fakta om Vollsmose i dag Vollsmose Sekretariatet - et partnerskab Et indblik i Vollsmose Sekretariatets arbejde Gåtur i
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN BEBOERPROJEKT PULS
NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN NY BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN 2018-2021 2018-2021 BEBOERPROJEKT PULS 1 AAB 2017 MATERIALE TIL AFDELINGSMØDET Boligforeningen AAB, AKB, København, SAB samt Boligforeningen 3B har
Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed. - samarbejde mellem boligområde og kommune
Det århusianske samarbejde på vejen mod mere lighed i sundhed - samarbejde mellem boligområde og kommune Oversigt 1. Baggrund og erfaringer fra 5 års boligsocial sundhedsindsats 2. Hvad gør vi lokalt i
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Budgetark for boligsocial indsats inden for midlerne (OBS: hele tusinde kr. i t.kr.)
Budgetark for boligsocial indsats inden for 215-18-midlerne (OBS: hele tusinde kr. i t.kr.) Start boligsocial indsats 1-1-219 Slut boligsocial indsats 31-12-222 Boligområde/områdenavn Korskærparken og
BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED
BESKÆFTIGELSE OG MENTAL SUNDHED SUND BY NETVÆRKETS TEMADAG OM SUNDHED PÅ TVÆRS BESKÆFTIGELSES- OG SUNDHEDSOMRÅDET KOLDING FREDAG DEN 23. AUGUST V. ANNA PALDAM FOLKER, KONST. ANALYSECHEF, [email protected]
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE
REKRUTTERING I FREDERICIA KOMMUNE VED TINA LØNGREN REHER TEAMLEDER GENOPTRÆNINGS CENTERET FREDERICIA KOMMUNE GenoptræningsCentret Fredericia Sundhedspolitiske mål Forbedre folkesundheden Mere sundhedsfremme
Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje
Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje - kontekst, mekanismer og outcomes Charlotte Demant Klinker, Forsker, Ph.d. Nordisk Folkesundhedskonference, august 2017 Charlotte Demant Klinker 1 Disposition
Budgetark for boligsocial indsats inden for midlerne (OBS: hele tusinde kr. i t.kr.)
Budgetark for boligsocial indsats inden for 217-2-midlerne (OBS: hele tusinde kr. i t.kr.) Start boligsocial indsats 1-2-217 Slut boligsocial indsats 31-1-221 Boligområde/områdenavn Helhedsplan AlabuBolig/Lejerbo
Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme
Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af
Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel
Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel Agenda ASFALT et forsknings- og interventionsprojekt GAME gadeidræt for børn og unge - Frivillighed
Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg. v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden
Udviklingen i udsatte boligområder i København og på Frederiksberg v/bo Andersen Konsulent, Boligsocial Funktion, Landsbyggefonden Emner i dagens workshop Udsatte boligområder hvordan udsat? Boligsociale
Den almene sektor, beboerdemokratiet og
Introduktion til bestyrelsesarbejdet BoligKorsør Den almene sektor, beboerdemokratiet og Modul 1: Bestyrelsens arbejde Det boligsocialt arbejde 4. november 2014 29.10.2015 Det vil jeg tale om i dag.. Lidt
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN
BOLIGSOCIAL HELHEDSPLAN Odense fra stor dansk by til dansk storby RISING OG SKT. KLEMENSPARKEN 2017-2019 Oplæg for Y s Men s Club 15. feb. 2012, Anne Velling INDHOLD Baggrund og indhold for boligsociale
Steno Diabetes Center Copenhagen Sundhedsfremme. SoL over Håndværkerfestivalen
Steno Diabetes Center Copenhagen SoL over Håndværkerfestivalen 3. Mobilisering af lokale ressourcer Lokalsamfundets egne ressourcer Mennesker (tid, deltagelse og medejerskab) Viden, erfaring, ideer & kreativitet
Boligsociale indsatser der virker. Gunvor Christensen, SFI
Boligsociale indsatser der virker Gunvor Christensen, SFI Hvad vil jeg berøre? Missionen med boligsociale indsatser Hvad er problemet med/i de udsatte boligområder? Hvilke effekter ved vi boligsociale
Familiebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen
Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede
FREMTIDENS VOLLSMOSE PROGRAM Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen i Reg Syd
PROGRAM 20190513 Baggrund ift. Vollsmose Vision og mission Den sidste Vollsmoseplan Den fysiske transformation Investorperspektiv Samlede tiltag Spørgsmål FREMTIDENS VOLLSMOSE Udvalget for det Nære Sundhedsvæsen
Sundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL
LØVVANGEN I BEVÆGELSE FRA BOLIGAFDELING TIL ATTRAKTIV BYDEL VELKOMMEN I KVARTERETS HUS Du er altid velkommen i Kvarterets Hus, Vangen 83 C. Vi er her på forskellige tidspunkter men som udgangspunkt i dagtimerne.
N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse
N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.
Supersetting-tilgangen
Netværk for Sundhed og Lokalsamfund Supersetting-tilgangen Hvad gør man i praksis? Sund By Netværksmøde 8. september 2016 Paul Bloch, Steno Diabetes Center, Sundhedsfremmeforskning Ulla Toft, Forskningscenter
Borgerinvolvering i evalueringen af komplekse interventioner i Tingbjerg
Borgerinvolvering i evalueringen af komplekse interventioner i Tingbjerg Møde i Sund-By-Netværkets Temagrupper Dokumentation og Evaluering Sundhed og Lokalsamfund 28. november 2017 Paul Bloch, Seniorforsker,
Det boligsociale arbejde før og nu. Der var engang. hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde
Det boligsociale arbejde før og nu Der var engang hvor der ikke blev snakket om boligsocialt arbejde Og det var noget værre noget fordi som vi fandt ud af i 1980 erne så kan sociale problemer ikke alene
Konference. Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar
Konference Kan sundhedsfremme betale sig? Ved Dan Taxbøl Center for Socialt Ansvar Adm. og regnskabs service Egne aktiviteter: Center for Socialt Ansvar Rugekasse: Passions DataBasen Associerede partnere:
Læsning som mental sundhed. Mette Steenberg Læseforeningen
Læsning som mental sundhed Mette Steenberg Læseforeningen Læseforeningen Social frivillig forening PUF Stærke læsende fællesskaber gennem fælles læsning Væresteder, ældresektoren (kommunalt), psykiatrien,
Ansøgning om prækvalifikation til ny boligsocial helhedsplan for Fredericia
Ansøgning om prækvalifikation til ny boligsocial helhedsplan for Fredericia 2018-2022 Indledning Fredericia Kommune indsender på vegne af kommunen og boligorganisationerne Boligkontoret Fredericia og boli.nu
KL s sundhedskonference 2012
KL s sundhedskonference 2012 Session 1: Patientuddannelse på tværs af diagnoser til borgere med størst behov de første erfaringer Projektkoordinator Malene Norborg, Komiteen for Sundhedsoplysning og projektleder
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
De sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder
HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Patient uddannelse. Lær at leve med kronisk sygdom. Din genvej til sundhed
Patient uddannelse Lær at leve med kronisk sygdom Din genvej til sundhed Fælles problemer og fælles løsninger Mennesker med kronisk sygdom har ofte de samme bekymringer og problemer i hverdagen, selv om
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi
Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag
At bøje sig mod hinanden Refleksioner over brobygning, samarbejde og praksisfællesskaber. Friluftsrådet, Projekt sund i naturen
At bøje sig mod hinanden Refleksioner over brobygning, samarbejde og praksisfællesskaber Friluftsrådet, Projekt sund i naturen Henrik M. Larsen, Projektleder 3. oktober 2018 1. En model: Brobygning fra
Bilag 1 til Greve Kommunes ansøgning til Lighed I Sundhed-projektet:
Projektbeskrivelse Revideret oktober 2008 Behov for indsats En stor del af de dårligst stillede kontanthjælpsmodtagere er karakteriserede ved at have andre problemer ud over ledighed. En del af disse problemer
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter
Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2017-18 TRU Alm.del Bilag 266 Offentligt KONSEKVENSER FOR BOSÆTNINGEN HANS SKIFTER ANDERSEN Min opgave Hvad betyder Regeringens forslag for bosætningen? Hvor flytter
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019
PIXI-UDGAVE: Stærmosegården Boligsocial helhedsplan 2015-2019 HVORDAN BLIVER EN HELHEDSPLAN TIL? Helt overordnet er det Landsbyggefonden, der bestemmer, hvad en boligsocial helhedsplan skal indeholde.
VOLLSMOSE. Fra udsat boligområde til bydel
VOLLSMOSE Fra udsat boligområde til bydel Fra VOLLSMOSE belastende FAKTA til bidragende bydel Helhedsplanen i Vollsmose skal via lokale indsatser understøtte de politiske udviklingsmål, som stat, kommune,
ABC for mental sundhed. Hanna Christensen, DGI Storkøbenhavn
ABC for mental sundhed Hanna Christensen, DGI Storkøbenhavn ABC for mental sundhed ACT - Gør noget aktivt BELONG - Gør noget sammen COMMIT - Gør noget meningsfuldt Vibeke Koushede, (2018) Mental sundhed
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst
Bestyrelse for boligsocial helhedsplan i 9220 Aalborg Øst Kommissorium 28. april 2016 1. Baggrund De udsatte boligområder skal udvikle sig til attraktive bydele, med en alsidig beboersammensætning, tryghed,
06.12.2011. Fritidsjobsindsatser
1 Fritidsjobsindsatser 2 Program Børn og unge aktiviteter i selvevalueringerne Effekter af fritidsjob Fire veje til fritidsjob Debat i plenum og i grupper 3 De mest udbredte aktiviteter 33 Væresteder og
Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis
Forudsætninger for oversættelse af forskningsbaseret viden til implementerbar praksis Tine Curtis, forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Brug af ny viden
Fællessekretariatet for BolivVejle. Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010
Fællessekretariatet for BolivVejle Mai Norlyk Karen Sommer Møller Analysemedarbejder jan. 2010 Kommunikationsmedarbejder juni 2010 Visionen for BolivVejle Vision for BolivVejle At boligselskaberne og Vejle
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Vision 2017 Esbjerg. For den boligsociale indsats i. Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris
Vision 2017 Esbjerg For den boligsociale indsats i Kvaglund Stengårdsvej Østerbyen Gjesing Nord Sønderris Udgiver og redaktion Bydelsprojekt 3i1 Kvaglundparken 4 6705 Esbjerg Ø Tlf.: 61 20 33 89 www.bydelsprojekt3i1.com
