SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Transkript

1 FORSKNINGSCENTER FOR SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU), AARHUS UNIVERSITET SEMINAR I NETVÆRK FOR VIDENSUDVEKSLING, VISSENBJERG SKOLE TEMA: SKOLEREFORMEN & SUNDHEDSFREMMENDE BÆREDYGTIG SKOLEUDVIKLING SUNDHEDSFREMME I DEN UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING 8. april 2015 v/ Majbritt Pless Adjunkt, sundhedspædagogisk konsulent UC Syddanmark

2 Indhold i understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal anvendes til forløb, læringsaktiviteter m.v., der enten har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel. (Kilde: nderstoettende%20undervisning.pdf)

3 Sammenhæng Læringsaktiviteter i understøttende undervisning + Undervisning i fagene = Opfyldelse af Folkeskolens formål samt målene for skolens fag og emner

4 Sundhedsfremme i folkeskolen Sundhedsfremme = Sundhedsundervisning x sundhedspolitik (Tones, K. og Tilford, S., 1994)

5 Sammenhæng Sundhedspædagogik og sundhedsundervisning Fælles mål for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) har udgangspunkt i kritisk sundhedspædagogik: Bygger på: det brede og positive sundhedsbegreb Mål: At styrke de involveredes kompetence i forhold til at kunne handle for at fremme sundhed (handlekompetence) Tilgang: Demokratisk og deltagerorienteret og bygger på dialog (deltagelse og involvering)

6 Hvad er sundhedspædagogik? Sundhedspædagogik handler om at skabe rammer for deltagelse, læring, kompetenceudvikling og forandring i relation til sundhed (sundhedsfremme).

7 Sundhedspædagogik i praksis Hvad viser forskningen? Gap mellem politik og praksis Faghæfte 21 / Fælles mål et glemt faghæfte Det brede og positive sundhedsbegreb indgår i ringe grad Elevdeltagelse og -medbestemmelse indgår i ringe grad Afgørende for sundhedspædagogisk undervisning: Lærerkompetencer Tid og rammer Vilje og interesse Ejerskab Ledelsesopbakning (Nordin, L. L., 2013)

8 Sundhedsundervisningens historie Manglende tid skema Roller og ansvar Prioriteret lavt ift. prøvefag Få kompetencer - læreruddannelse Manglende kendskab til Faghæfte 21 / Fælles mål for SSF Økonomi og rammer

9 Sundhedspædagogik i skolereformen Manglende tid skema: Tiden gives nu principielt med understøttende undervisning Roller og ansvar: Klasseteam Prioriteret lavt ift. prøvefag:? Få kompetencer læreruddannelse:? Manglende kendskab til Faghæfte 21 / Fælles mål for SSF:? Økonomi og rammer?

10 Sammenhæng Det er netop intentionen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, at der arbejdes med et bredt udsnit af undervisningsmetoder og med at skabe meningsfulde sammenhænge mellem elevernes hverdag og læringen i skolen, fx igennem længerevarende projektforløb. Det obligatoriske emne er derfor oplagt at indtænke i skolernes organisering og gennemførelse af den understøttende undervisning. (Kilde:

11 2 typer sundhedsundervisning (Kilde:

12 Refleksion Hvordan kommer vi i gang med sundhedspædagogisk arbejde i den understøttende undervisning? Sundhedspædagogik og sundhedsundervisning i den understøttende undervisning: Muligheder? Barrierer?

13 Opsamling (SOL-netværk) Det handler om prioritering Sundhedspædagogik bør tænkes ind overalt Motivation blandt lærere dalende Tid arbejdstidsaftale spænder ben Struktur for samarbejde, for undervisning i SSF Uddannelse kompetencer Tværfaglighed bør være i fokus i forhold til

14 Opsamling (KOSMOS-konference) Muligheder Barrierer Samarbejde på tværs af professioner, men reelt samarbejde med ressourcepersoner og ikke parallel undervisning. Styr på sundheden Dansk Skoleidræt Lade det være en teambaseret opgave Udarbejde plan / struktur for sundhedsundervisningen i understøttende undervisning og fagene IT / apps Diskutere sundhedsbegrebet Læse og forstå faghæftet Gøre det synligt - sundhed i fokus Strukturelle beslutninger / organisering / årsplan Ansvarsplacering (personer) Rammer og prioritering (økonomi) Ledelsens prioritering Lærerkompetencer / læreruddannelse Andre faggruppers kendskab til reformen Mødestruktur / samarbejde Samarbejde mellem lærere og pædagoger Inddragelse tidskrævende Ikke prøvefag / test Trivselsfremmende i sig selv Sundhedsprofiler/trivselsmålinger inddrages Fokus på det brede og positive sundhedsbegreb Tænke ud af boksen Vaner om arbejdsmønstre skal ændres Hvordan får vi de sidste 20 % med? Arbejdstidsaftale: mulighed for at mødes Faghæfte 21 ressourcepersoner på skolen Forældre samarbejde / skolebestyrelsens opbakning vigtig

15 Fælles refleksion Hvordan kommer vi videre med sundhedsfremme i skolereformen?

16 Referencer Nordin, L. L. (2013): Fra politik til praksis - Implementering af kommunale sundhedsfremmeprojekter med fokus på kost og fysisk aktivitet fra et lærerperspektiv, Ph. D. afhandling, Aarhus Universitet Tones, K og Tilford, S. (1994): Health Education: Effectiveness, Efficienty and Equity. Nelson Thornes