PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL
|
|
- Tilde Strøm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PROGRAM FOR ANVENDELSE AF PATIENTCENTREREDE KVALITETSMÅL Patientrapporterede oplysninger (PRO) er både relevante og effektive mål for kvalitet i sundhedsvæsenet. Derfor bør de indgå i vurderingen af sundhedsvæsenets kvalitet og til kvalitetsudvikling på tværs af sundhedsvæsenets aktører. I dag anvendes PRO-data kun spredt, fordi der mangler både viden om og konkrete strategier for, hvordan sundhedsvæsenet kan bruge disse data. Følgende beskriver et samlet strategiprogram, som skal lede frem til et solidt vidensgrundlag for at implementere systematisk anvendelse af oplysninger rapporteret af patienter i kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen. ViBIS gennemfører programmet med støtte fra TrygFonden. Dato: 11. november 2014 ViBIS Kompagnistræde 22, 1sal 1208 København K Tlf.: aw@danskepatienter.dk Cvr-nr: Side 1/11 STRATEGIPROGRAMMETS ORGANISERING OG FORANKRING Ledelse og ejerskab ViBIS har programledelsen og er hermed ansvarlig for at fastlægge rammerne for arbejdet og lede arbejdet frem mod en høring. ViBIS opgave er således at 1) lede projektet, 2) udarbejde kommissorium for ekspertgruppens arbejde, 3) sikre deltagelse af relevante danske og internationale eksperter, 4) forberede, gennemføre og samle op på møder, 5) sikre output i form af rapport og 6) arrangere afsluttende høring. TrygFonden støtter projektet og vil gennem projektet blive orienteret om fremdrift mv. samt indgå i sparring, herunder om ekspertgruppens sammensætning og rammerne for en afsluttende høring. Ekspertmiljøer i Danmark involveres løbende i sekretariatets arbejde med henblik på at opnå synergieffekter ved samarbejde med igangværende initiativer. Procesplan Strategiprogrammet igangsættes 1. december 2014 og afsluttes 1. juni Strategiprogrammet udvikles gennem tre faser: 1. Udpegning til ekspertgruppe Arbejdet indledes med en proces, som identificerer de væsentlige
2 nationale og internationale vidensmiljøer omkring anvendelse af PRO-data. Herunder afdækkes også, hvilke nøglepersoner der kan bygge bro til sundhedsvæsenets aktører og være ambassadører for arbejdet. 2. Ekspertgruppen arbejder Ekspertgruppen sammensættes, ud fra den indledende afdækning af relevante miljøer og personer. Der indgås løbende aftaler med relevante internationale eksperter om bidrag til ekspertgruppens proces. Ekspertgruppen holder ca. 6 møder over 1½ år. Herunder kan der efter behov holdes møder med udvalgte personer fra ekspertgruppen, når særlige områder skal afdækkes. Progressionen i gruppens arbejde styres overordnet ud fra følgende temaer: Side 2/11 Status for anvendelse af PRO-data Hvilken viden har vi om anvendelse af PRO-data i kvalitetsudvikling? Hvad ved vi allerede nu om tilgængelige og relevante måleredskaber? Organisatorisk modenhed Hvad skal der til for at sikre et tilstrækkeligt vidensgrundlag fagligt og organisatorisk for national udbredelse af PRO-data i kvalitetsudviklingen? Initiativer for et styrket vidensgrundlag Formulering af, hvilke konkrete pilotprojekter der skal igangsættes for at tilvejebringe solide bud på modeller for anvendelse af PROdata til kvalitetsudvikling. Herunder deres forankring og en strategi for, hvordan viden fra disse kan lede frem til national udbredelse. PRO-datas rolle i sundhedsvæsenet Ekspertgruppen formulerer afslutningsvis, hvilken rolle PRO-data bør spille i det danske sundhedsvæsen. 3. Formidling Ekspertgruppen fremlægger sine konklusioner ved en offentlig høring. Ekspertgruppens arbejde dokumenteres i rapportform, som sideløbende formidles bredt herunder via pressen, oplæg på konferencer, i tidsskrifter m.v.. Ekspertgruppens sammensætning Ekspertgruppen sammensættes med en bred vifte af eksperter, som både favner organisatoriske, faglige og patientperspektiver. Der vil blive lagt vægt på at finde personer, som kan indgå som brobyggere til
3 sundhedsvæsenets aktører og være ambassadører for arbejdet med henblik på at skabe bro til en senere implementeringsproces. Ekspertgruppen sammensættes ved: Klinikere med tilknytning til kliniske databaser Klinikere, der har arbejdet med PRO-data i praksis Specialister i kvalitetsdata Specialister inden for måleredskaber specifikt PRO-data Specialister i organisering og sundhedstjenesteforskning Embedsfolk på højt niveau fra de centrale aktører i sundhedsvæsenet Specialister i patientforhold fra patientforeninger m.v. Løbende og ad hoc tilknytning af internationale eksperter Side 3/11 Output Strategiprogrammet skal levere konkrete bud på, hvilken viden der er brug for fagligt og organisatorisk for at PRO-data kan blive gangbare kvalitetsmål i det danske sundhedsvæsen. Ekspertgruppen skal komme med forslag til, hvordan PRO-data kan implementeres i stor skala, bæredygtigt og kvalificeret i det samlede sundhedsvæsen. Herunder skal der leveres konkrete bud på strategier til at indhente den manglende viden via pilotprojekter, som efterfølgende kan igangsættes. Programmets anbefalinger skal hvile på solide analyser af forudsætninger og barrierer ud fra eksisterende tilgængelig viden ud fra forskning, eksperter og viden fra igangværende projekter. Ekspertgruppen skal give svar på følgende konkrete spørgsmål og problemstillinger: Kadence og bæredygtighed - Hvordan kan PRO-data, inden for en kort tidshorisont, implementeres i kvalitetsarbejdet i Danmark med henblik på efterfølgende udvikling med valideringer, organisatorisk justeringer m.v.? - Hvordan sikres en bæredygtig udvikling i arbejdet med PRO-data i Danmark, så den ikke alene udgøres af lokale projekter båret af ildsjæle?
4 Organisering og forankring - Hvilken organisering og analytisk kapacitet til indsamling, håndtering, bearbejdning og formidling af data er nødvendig for at sikre bred implementering i det danske sundhedsvæsen? - Hvordan kan arbejdet med PRO-data integreres hensigtsmæssigt med den eksisterende datainfrastruktur i det danske sundhedsvæsen? - Hvordan kan der udvikles og implementeres løsninger og datasæt, der er fri for rettigheder og er gratis tilgængelige for forskning og kvalitetsudvikling? - Hvilke forudsætninger skal være til stede, for at patienter vil bidrage med oplysninger (IT-understøttelse, simple spørgebatterier m.v.)? Side 4/11 Måleinstrumenter - Hvordan sikres det, at PRO-data i kvalitetsarbejdet udtrykker patientens udbytte af sundhedsvæsenets samlede indsats (minimum sygehusvæsenets indsats, men også integration i ambulante forløb, almen praksis, speciallægepraksis, kommuner m.v.)? - Hvordan kombineres generiske og sygdomsspecifikke data - anbefaling af forskellige typer af data om fx livskvalitet, funktionsniveau, symptomer m.v.? - Hvilke internationale validerede redskaber kan tilpasses og implementeres i Danmark? - Hvordan sikres det, at PRO-data instrumenter afspejler patientperspektivet og er klinisk og organisatorisk relevante? - Hvordan kobles PRO-data om patientens udbytte af sundhedsvæsenets indsats med før-data om patientens livskvalitet og funktionsniveau? Økonomi - Hvad er de driftsmæssige konsekvenser af at anvende PRO-data som kvalitetsmål? - Hvad er de samfundsøkonomiske konsekvenser af at anvende PRO-data som kvalitetsmål?
5 Programmet skal levere: - En beskrivelse af forudsætninger og barrierer for at PRO-data kan blive implementeret som en del af kvalitetsmålene i det danske sundhedsvæsen. Side 5/11 - Overvejelser om økonomiske, faglige og organisatoriske konsekvenser/forudsætninger samt konsekvenser og forudsætninger for patienter (kvalificerede spørgsmål til efterfølgende pilotprojekter). - En beskrivelse af faglige og organisatoriske initiativer (fx pilotprojekter) der skal udvikle den viden og erfaring, som er nødvendig for at bringe PRO-data fra klinik til kvalitetsmål bredt i sundhedsvæsenet. - Forslag til pilotprojekter, der kan belyse: drifts- og samfundsøkonomiske konsekvenser organisatoriske konsekvenser faglige konsekvenser konsekvenser for patienterne - Strategi for hvordan erfaringer fra høring, pilotprojekter og ekspertgruppens arbejde kan løftes videre - herunder plan for involvering af relevante parter. - Anbefalinger til anvendelse af PRO-data i det danske sundhedsvæsen. Organisering Projektansvarlig Styregruppe Projektdeltagere Direktøren for Danske Patienter har det overordnede ledelsesansvar for, at projektet organisatorisk og indholdsmæssigt lever op til kontrakten indgået med Trygfonden. Styregruppen består af to ledelsesrepræsentanter fra ViBIS, to repræsentanter fra Trygfonden, ekspertgruppens formand og projektleder. Styregruppen træffer løbende beslutninger om projektets indhold og retning i henhold til projektbeskrivelsen. Formand for ekspertgruppe og projektleder har løbende ansvar for projektets leverancer. Projektet er desuden bemandet med en studentermedhjælp.
6 Ekspertgruppe: Ekspertmiljøer: eksperter og ad hoc tilknytning af internationale eksperter. Mødes til seks møder og bidrager med ekspertviden. Udvalgte eksperter i gruppen inddrages løbende i drøftelser om delelementer. Eksterne ekspertmiljøer inddrages løbende til at bidrage med konkrete arbejdsopgaver. Side 6/11 BAGGRUND Sygdomsbilledet i Danmark er under forandring. Flere mennesker får komplekse kroniske eller langvarige fysiske og psykiske sygdomme. Deres forløb omfatter oftest flere aktører på tværs af både specialer og sektorer. Det kræver nye kvalitetsmål, som afspejler patienters nytte af et samlet sundhedsvæsens indsats (1). Patient Rapporterede Oplysninger (PRO) er data baseret på patienternes egne vurderinger af deres helbredsmæssige status og livskvalitet. PROdata gør det muligt at vurdere patienters nytte af et samlet behandlingsforløb og måler således direkte på sundhedsvæsenets opfyldelse af sin kerneopgave. Implementering af PRO-målinger påfører ikke de sundhedsprofessionelle nye registreringskrav, da data leveres af patienterne. Potentialet i anvendelse af Patientrapporterede oplysninger er i dag bredt anerkendt som et stort og uudnyttet potentiale, der kan drive kvalitetsudviklingen i retning mod et mere effektivt og patientcentreret sundhedsvæsen (2,3). Nick Black, som er en anerkendt engelsk professor, udtrykker det således i en artikel i BMJ i 2013: Patient reported outcome measures (PROMs) can drive the changes in how healthcare is organized and delivered. Key to this will be to link doctors use of PROMs in the treatment of their patients with collection and aggregation of the data for assessing and comparing the performance of providers all to improve healthcare quality (2). Men udviklingen er endnu i sin vorten, og PRO-data anvendes primært på projektbasis som led effektivisering af det kliniske møde. PRO-data anvendes endnu ikke som led i systematisk kvalitetsudvikling af samlede patientforløb. Der mangler viden om og konkrete strategier for, hvordan man løfter anvendelse af PRO data i klinikken til også at kunne anvendes til kvalitetsudvikling på tværs af sundhedsvæsenets aktører. Figur 1. illustrerer tre forskellige niveauer for anvendelse af PRO-data.
7 Figur 1. Side 7/11 Forbedre det kliniske møde Måle effekten af en behandling Måle patientens nytte af et samlet forløb på tværs af specialer og sektorer En ekspertgruppe under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram konkluderer i en rapport om PRO-data i 2012: Der er bred enighed blandt alle aktører inden for sundhedsområdet om, at patientperspektivet er afgørende i forhold til at indrette og drive et moderne og effektivt sundhedsvæsen. På trods heraf inddrages patientperspektivet i dag kun i meget begrænset omfang systematisk i tilrettelæggelsen af sundhedsvæsenets ydelser og vurderingen af ydelsernes kvalitet (9). Et samlet strategiprogram skal tilvejebringe og formidle den nødvendige viden gennem formulering af en strategi med konkrete bud på, hvilken viden der er brug for - fagligt og organisatorisk - og hvordan den kan tilvejebringes fx via pilotprojekter. Strategien skal formuleres på baggrund af en proces, som indhenter en solid baggrundsviden om eksisterende erfaringer. VIDEN OM OG STATUS FOR ANVENDELSE AF PRO-data Status Både herhjemme og internationalt er der en stigende interesse for, hvordan sundhedsvæsenet kan bruge patienters vurdering af livskvalitet og funktionsniveau i den kliniske praksis og som effektmål for behandlingsindsatser som fx knæ- og hofteoperationer (2,3,4).
8 Erfaringer fra både Sverige, USA og England har vist, at systematisk brug af patientrapporterede oplysninger både kan optimere det kliniske møde og kan bruges til at sammenligne kvaliteten af et hospitals indsats (2,3). Fx viser en række undersøgelser, at systematisk anvendelse af PRO i forbindelse med planlægning af kontrolbesøg for en række sygdomsgrupper giver mere effektive forløb med gennemsnitlig færre besøg, bedre patientoplevet kvalitet og samme eller bedre fagligt outcome (5). Side 8/11 Det er eksempelvis et valg om, hvornår en gigtpatient skal til kontrol og have sin medicin justeret. Mange gigtpatienter går til kontrol med tre, seks eller tolv måneders mellemrum. De er fastlagt på forhånd, uanset hvordan patienten har det. Derfor oplever både læger og patienter ofte, at patienter kommer til kontrol, uden at der er noget at snakke om. Det er spild af både lægens og patientens tid. Samtidig oplever læger og patienter også, at det kan være svært for patienten at få en tid til kontrol, når der faktisk er brug for det. I det engelske sundhedsvæsen har man siden 2009 systematisk indsamlet PRO-data fra patienter, der har modtaget en af følgende fire planlagte behandlinger: hofte- og knæalloplastik, behandling for lyskebrok, fjernelse af åreknuder. Her har patienterne udfyldt spørgeskemaer vedrørende bl.a. selvvurderet helbred inden og efter behandling. Disse er anvendt i klinisk praksis og som effektmåling af operationerne (7). Der findes intet samlet overblik over PRO-projekter i Danmark. Men der er etableret få miljøer, hvor PRO-data afprøves systematisk. Herunder er projektet Ambuflex i Region Midt, som systematisk afprøver anvendelse af PRO til brugerstyret kontrolbesøg inden for en række patientgrupper (6). Evaluering af projektet viser, at brug af patientrapporterede oplysninger i planlægning af kontrolbesøg skaber større livskvalitet, højere patienttilfredshed og øget effektivitet (6). MedCom (det danske sundhedsdatanet) er et andet eksempel, som anvender PRO i forbindelse med udviklingen et fælles kroniker datasæt og der rapporteres PRO-data ind til udvalgte kliniske databaser (9). I Kræftens Bekæmpelse har man gennem de seneste år opbygget stor viden inden for feltet. Man igangsatte bl.a. i 2013 et projekt, hvorigennem der skal udvikles og afprøves en model for systematisk indsamling og anvendelse af PRO-data på udvalgte hospitalsafdelinger, der behandler lunge- og prostatakræftpatienter. Den Nationale Sundhedsprofil er det tætteste, vi kommer på indsamling og anvendelse af patientrapporterede oplysninger nationalt i Danmark. Sundhedsprofilerne bliver dog ikke anvendt til og er ikke designet til en vurdering af patienters udbytte af sundhedsvæsenets samlede indsats. De Landsdækkende Undersøgelser af Patienters og Pårørendes oplevelser (LUP) er ligeledes eksempler på indsamling og anvendelse af patientrapporterede oplysninger. Disse undersøgelser er designet til at give informationer om patienters vurdering af konkrete ydelser og
9 indsatser som fx information og ventetider og kan derfor ikke direkte anvendes som grundlag for vurdering af patientens samlede udbytte af sundhedsvæsenets indsats. Side 9/11 POTENTIALER Mål for sundhedsvæsenets kerneydelse Sundhedsvæsenet mangler kvalitetsmål, som direkte afspejler, hvordan en patient lever med sin sygdom, når kontakten til sundhedsvæsenet er endeligt eller periodisk afsluttet. Der mangler således relevante kvalitetsmål for, hvilken nytte patienten har af sundhedsvæsenets samlede indsats på tværs af sektorer og specialer. Traditionelt måler sundhedsvæsenet kvalitet ud fra de sundhedsprofessionelles vurderinger og ofte ud fra mål som dødelighed, re-operationer og sygelighed. Men dødelighed er et meget grovmasket mål og et dårligt kvalitetsmål for blandt andre den store gruppe af mennesker med kroniske sygdomme, som skal leve et langt liv med en eller flere diagnoser. For dem er det primære mål at leve et så godt liv som muligt på trods af sygdom. I Danmark dør der årligt ca patienter på hospitalerne 1. Dette skal sammenholdes med, at ca personer årligt bliver indlagt. (8). Ligeledes er re-operationer ikke et sensitivt mål for en række grupper. Fx bruger man i Dansk Hoftealloplastik Register frekvensen af re-operation som kvalitetsindikator. Da hovedparten af operationerne er ukomplicerede og ikke kræver re-operation, får man ikke data fra hovedparten for hvem fx smerter og funktionsnedsættelse kan udgøre betydelige gener (9). Hertil kommer, at nogle patienter måske kunne have gavn af en anden indsats end operation eksempelvis træning. Kvaliteten af sundhedsvæsenets indsats for denne gruppe kræver derfor kvalitetsmål, som direkte afspejler patientens livskvalitet, hvordan patienten klarer sig i dagligdagen, og dermed om patienten har nytte af operationen. Der findes i dag en række valide PRO-måleredskaber - både generiske og sygdomsspecifikke måleredskaber - som afspejler patienters livskvalitet og funktionsniveau i dagligdagen (4). Forløbsbaseret kvalitetsvikling I dag drives kvalitetsudvikling primært ud fra evaluering og udvikling af 1 I DK dør der årligt ca Næsten halvdelen dør på hospitaler (ca ) (PAVI)
10 hver enkelt institutions indsats og ikke ud fra evaluering af patienters forløb på tværs af sundhedsvæsenets mange institutioner (1). Systematisk anvendelse af Patientrapporterede oplysninger som mål for kvalitet er endnu i sin vorden og har indtil videre primært været afprøvet uden for Danmark. Erfaringer fra internationale projekter er et godt grundlag at bygge videre på i en dansk kontekst. Men anvendelse af PRO til kvalitetsudvikling vil kræve udvikling af en national tilpasset organisering for både analyse af data samt proces for og organisering af anvendelse af PRO-data til kvalitetsudvikling på tværs af sektorer og specialer m.v. Side 10/11 Systematisk anvendelse af Patientrapporterede oplysninger (PRO) til kvalitetsudvikling af et samlet sundhedsvæsen skal bygge direkte oven på anvendelse af PRO-data i den kliniske praksis. Dels fordi det er en effektiv udnyttelse af data dels fordi det vil øge patienters motivation for at indrapportere data om deres livskvalitet og funktionsniveau, hvis de oplever en direkte nytte. Sikring af at patienter indrapporterer data er en forudsætning for at kunne tilvejebringe et solidt grundlag af data til analyse og efterfølgende kvalitetsforbedringer. Patientrapporterede oplysninger vil give sundhedsvæsenet på tværs af sektorer og specialer et fælles datasæt til vurdering af kvalitet og dermed et fælles grundlag for kvalitetsudvikling. Data vil således kunne bruges til at identificere både særligt gode forløb og eventuelle kvalitetsbrist gennem sammenligning af patienters udbytte af samlede forløb. Eksempelvis: Analyser i en region viser, at funktionsniveau hos knæpatienter, som bliver udskrevet fra hospital A, klarer sig langt dårligere end dem, som udskrives fra hospital B. Det giver anledning til en analyse af de to gruppers forløb på tværs af de involverede kommuner og regionen. Den viser, at patienterne fra hospital A udskrives hurtigere og venter i gennemsnit to uger længere på at komme i det kommunale genoptræningstilbud, end patienterne fra hospital B. På den baggrund aftaler regionen og kommunerne at ensrette forløbsprogrammerne for knæpatienter, så de følger samme udskrivningstidspunkt og opstart af genoptræningsforløb som patienterne fra hospital B.
11 LITTERATUR 1. OECD reviews of health care quality, 2013: Denmark. Executive summary, assessment and recommendations. OECD, 15. april Black N, 2013: Patient reported outcome measures could help transform health care. BMJ 2013; 346:f Hosletter M & Klein S, 2011: Using Patient- Reported Outcomes to Improve health Care Quality. Quality Matters. December 2011/ January 2012 A. The Commonwealth Fund. 4. Osoba D, 2011: Health-related quality of life and cancer clinical trials. Ther Adv Med Oncol (2011) 3(2) 57-71). 5. Hewlett S et al, 2005: Patient initiated outpatient follow up in rheumatoid arthritis: six year randomised controlled trial. BMJ 2005; 330: Vestkronik, 2013: Anvendelse af patientrapporterede oplysninger (PRO) til forskning og klinisk beslutningsstøtte. Hentet juni 2013: 3.temporaryurl.org/userfiles/AmbuFlexepilepsi_%20Poster_sept% HSCIC. Health and social care information center, 2013: Patient reported outcome measures. Hentet juni 2013: 8. Danmarks Statestik, 2012: 9. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, 2012: PatientRapporterede Outcome Mål (PROMs) i landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser - Foreløbige erfaringer og anbefalinger. Ekspertgruppe under RKKPorganisationen,December Side 11/11
NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA
NOTAT OM PATIENTRAPPORTEREDE DATA Danske Patienter offentliggjorde i september 2013 indspillet: Patientcentrerede kvalitetsmål. Heri opfordrer Danske Patienter til, at der i Danmark igangsættes et strategisk
Læs mereBehov for nye kvalitetsmål
Patientcentrerede kvalitetsmål Patienters og pårørendes vurdering af egen livskvalitet og eget funktionsniveau skal i langt højere grad være drivende for fremtidens kvalitetsudvikling af et samlet sundhedsvæsen
Læs mereVIBIS. Videnscenter for Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet. Etableret i 2011 støttet af Trygfonden
INDHOLD 1. Kvalitet og patientperspektivet 2. Hvad er Patient Reported Outcome (PRO)? 3. Program PRO: Baggrund, fokus, anvendelse og potentiale 4. Måling og evidens 5. Opsummering 6. Spørgsmål VIBIS Videnscenter
Læs merePROGRAM PRO Patientrapporterede oplysninger
Har patienter en viden om deres helbredsstilstand undervejs i og efter deres behandlingsforløb, som endnu ikke er sat i spil? Hvordan kan vi bruge patienternes viden til systematisk at udvikle sundhedsvæsenet?
Læs mereOftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :
HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without
Læs mereHVORFOR ET PROGRAM PRO?
HVORFOR ET PROGRAM PRO? For at skabe et solidt vidensgrundlag for, hvordan man kan anvende PRO-data i systematisk kvalitetsudvikling af patientforløb på tværs af sektorer- og For at et levere bud på, hvordan
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering
21.03.2018 Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Hjerterehabilitering Titel Kommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hjerterehabilitering Dato og version D. 21. marts 2018 version 1.2
Læs mereVærdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne
NOTAT Værdibaseret styring eksempler på konkrete effektmål, som regionerne vil styre efter Regionerne ønsker at udvikle et mere værdibaseret sundhedsvæsen, hvor effekt og værdi for patienten er i fokus.
Læs mereRESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI?
RESULTATER FOR PATIENTEN I ET SAMLET FORLØB PÅ TVÆRS AF SEKTORER HVILKE DATA MANGLER VI? Mogens Hørder Forskningsenheden for Brugerperspektiver Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereAnnette Wandel Vicedirektør
Annette Wandel Vicedirektør MÅLER DIREKTE PÅ BORGERNES GAVN PRO-data sikrer, at det endelige mål for sundhedsvæsnet afspejler et godt resultat for borgeren som patient. RELEVANS Sektoruafhængige Måler
Læs mere26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder
26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereHvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?
Morten Freil Direktør KVALITETSDATA Kan patienter og patientorganisationer bruge data til vurdering af kvalitet? Hvordan kan data forstås, tolkes og anvendes? Krav om forenklet formidling men kan man det?
Læs mereVærdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Svend Særkjær, Regionsdirektør i Region Nordjylland Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Regionernes Økonomi- og Styringskonference den 23. november 2018 Værdi som styrende mål for sundhedsvæsenet
Læs merePRO-data som redskab til patientinddragelse
PRO-data som redskab til patientinddragelse FAPS møde 4 oktober 2018 Mogens Hørder Telesundhed Sammenhængende patientforlø b Fælles beslutnings -tagning Rekrutterin g Inddragelse af patienter og borgere
Læs mereAnvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering
Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet
Læs mereAV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten?
? ZZ ZZ AV! Sygdomstilstand Sygdomsudvikling i patientforløbet Gavner patientforløb patienten? DATA FRA PATIENTER HVAD ER PRO-DATA? PRO-data (Patient Reported Outcome Data) er data om patientens helbredstilstand,
Læs mereVærdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer. Mickael Bech Direktør, professor
Værdibaseret styring i det danske sundhedsvæsen muligheder og udfordringer Mickael Bech Direktør, professor Gammel vin på nye flasker? 2 Hvad er værdibaseret styring? Måling af og opfølgning på outcome
Læs mereAdam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner. Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst
Adam Wolf, Administrerende direktør for Danske Regioner Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Administrerende direktør Adam Wolf Danske Regioner Værdibaseret sundhed i en dansk kontekst Værdi som styrende
Læs merePatientinddragelse i det nationale PRO-arbejde. e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen
Patientinddragelse i det nationale PRO-arbejde e-sundhedsobservatoriet d. 11. oktober 2017 Sanne Jensen, PRO-sekretariatet, Sundhedsdatastyrelsen Baggrund for det nationale PRO-arbejde Aftalt i ØA for
Læs merePRO i Danmark. Oplæg for Dialogpanelet. 15. marts Nanna Skovgaard, Sundhedsministeriet. Kontorchef, Center for Sundhedsøkonomi
PRO i Danmark Oplæg for Dialogpanelet 15. marts 2017 Nanna Skovgaard, Sundhedsministeriet Kontorchef, Center for Sundhedsøkonomi Dagsorden Hvad PRO er og hvad PRO kan bruges til Hvad siger patienterne
Læs mereØNH Symposium Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand. Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang. Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest
ØNH Symposium 2017 Sygeplejerske Tina Anette Tejlmand Udviklingssygeplejerske Ida Zerlang Onkologisk afdeling, Hospitalsenheden Vest Hvad er PRO(M)? PRO (Patient Reported Outcome (measures) er oplysninger
Læs merePå patientens præmisser - hvordan?
Regionshuset Aarhus Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Centersekretariatet Olof Palmes Allé 15 DK 8200 Aarhus N Tel. + 45 7841 0000 cfk@rm.dk www.cfk.dk Sundhedsplan for Region Midtjylland 2013 Dato 14.01.2014
Læs mereKvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet
Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider
Læs mereForbedringspolitik. Strategi
Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...
Læs mereBaggrund og formål. Side 2
Side 1 Baggrund og formål Partnerskabet Broen til Bedre Sundhed har indgået en Samarbejdsaftale med Trygfonden for perioden 2017-2019. Samarbejdsaftalen indebærer en donation på samlet 20 mio. kr. til
Læs mereKRITERIER for INDDRAGELSE
KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK
Læs mereDirektører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner til drift og udvikling)
VÆRDIBASERET STYRING I EN KLINISK HVERDAG - HELENE HEDENSTED, SUNDHEDSØKONOM HVEM STYRER HVAD? Politisk niveau (økonomiaftaler, budgetforlig m.m.) Direktører (oversættelse af politiske ambitioner og visioner
Læs mereImplementeringsplan for fysioterapipraksis 2017
Implementeringshandleplan for 2017, november 2016 Center for Sundhed Region Hovedstaden Center for Sundhed Implementeringsplan for fysioterapipraksis 2017 Implementeringsplan for 2017 (for Praksisplan
Læs mereSammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereMorten Freil Direktør
Morten Freil Direktør KVALITET FRA PATIENTERNES PERSPEKTIV DDKM kan være rammen, der sikrer høj og ensartet kvalitet DDKM skal understøtte Høj faglig kvalitet Sammenhæng og helhed Tilgængelighed Inddragelse
Læs mereProjektleder Line Hjøllund Pedersen -
Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-
Læs mereSpørg og Lyt Patientrelaterede outcomes i psykiatrien (PRO)
Spørg og Lyt Patientrelaterede outcomes i psykiatrien (PRO) At man, når det i sandhed skal lykkes at føre et menneske hen til et bestemt sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er,
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereIndsatsområde 1. Projektledelse og porteføljestyring
Indsatsområde 1. Projektledelse og porteføljestyring Sikre fremdrift og optimal udnyttelse af de afsatte ressourcer i arbejdet i ekvis samt udvikle kompetencer og viden i sekretariatet. Fokus på projektledelse
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereProjekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereInddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling
Inddragelse af patienter og pårørende i Region Midtjylland Konsulent Simone Witzel, CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Indsatsområder Et af temaerne
Læs mereOverordnet tidsplan for implementering af Praksisplan for Psykologhjælp
Overordnet tidsplan for implementering af Praksisplan for Psykologhjælp Nr. 1 Kapacitet Afsnit 3.2 Eksisterende kapacitet i regionen og geografisk fordeling Anbefaling som formuleret en At Samarbejdsudvalget
Læs mereNational anvendelse af PRO i Danmark
National anvendelse af PRO i Danmark Søren Overgaard Bestyrelsesmedlem, LVS Professor, Overlæge, dr.med. Ortopædkirurgisk afdeling, Odense Universitetshospital LVS- bestyrelsesmedlem; Ansvarlig for resort-området:
Læs mereHvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data?
Hvordan håndterer Danske Regioner registerdata og Big Data? Personlig Medicin og Datainfrastruktur en lige, sikker og transparent adgang! Lars Onsberg Henriksen Koncerndirektør Region Sjælland Formand
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs mereBornholms Hospital begyndte at arbejde med værdibaseret styring i 2016, Hjertecentret på Rigshospitalet i 2017 og de øvrige projekter i 2018.
Oversigt over værdibaseret styringsprojekter Der er oprettet 10 projekter der har arbejdet med værdibaseret styring, 8 af dem har været fritaget for aktivitetsstyring og 2 har ikke været fritaget, det
Læs mereCenter for Telemedicin
Center for Telemedicin Strategi 2013-2014 Mission, vision, værdier og strategiske indsatser 1 Center for Telemedicin Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. www.telemedicin.rm.dk September 2013 Center for Telemedicin,
Læs mereStyrkelse af den palliative pleje på plejehjem
Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin
Læs mereSkab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende
Skab et bedre sundhedsvæsen sammen med patienter, borgere og pårørende WORKSHOPKATALOG EFTERÅR 2018 Kompetenceudvikling for sundhedsprofessionelle, som arbejder med bruger-, borger-, patient- og pårørendeinddragelse
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe Apopleksi
21. februar 2017 DAKI PRO-SEKRETARIATET Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe - Appleksi Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Appleksi Dat g versin D. 14. februar 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat
Læs mereUdgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri
Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette
Læs mereProgramevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe Hofte og Knæ
15.03.2017 Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe - Hfte g Knæ Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Hfte g Knæ Dat g versin D. 15. marts 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat Gdkendt af den natinale
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereFra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose
Fra forskningsbaseret viden til behandlingskoncept for hofte- og knæartrose GLA:D-projektet en implementeringssucces Søren Thorgaard Skou Forskningsfysioterapeut, PhD -et non-profit projekt på SDU under
Læs mereKommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams
Dato: 25. oktober 2017 Version 2 Kommissorium for ekspertgrupper for nationale lærings- og kvalitetsteams LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Baggrund I det nationale kvalitetsprogram indgår organisering
Læs mereHøring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.
Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord. 3.
Driftsaftale 2009 Indholdsfortegnelse side 1.0 Overordnet målsætning/rammer for driftsaftalen 3 2.0 Specifikke mål/rammer/indsatser for Sygehus Nord 3.0 Resultatmål 4.0 Opfølgning Bilag 3 1.0 Overordnet
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereStatusnotat Værdibaseret sundhed
Aalborg Universitetshospital - Økonomi Sundhedsøkonom Helene Cathrine Møholt Hedensted Direkte +4597661340 h.hedensted@rn.dk 9. august 2016 NOTAT Statusnotat Værdibaseret sundhed Baggrund og Formål Staten
Læs mereProjekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse
Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse Bente Bech, leder af hjemmeplejen, Frederiksberg Kommune Lene Holst Merrild, leder af Flintholm plejeboliger, Frederiksberg Kommune Margit Jensen, leder af Plejecenter
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereSundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Læs merePatientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland
Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version
Læs mereSundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundhedssamordningsudvalget, 10. januar 2017 Sundhedsudvalget, 17. januar 2017 Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Fremtidens sundhedsvæsen i Syddanmark 2 Vores fælles udfordringer på tværs af sektorer
Læs mereTelemedicin fra patientens synsvinkel
Telemedicin fra patientens synsvinkel Annette Wandel Chefkonsulent Danske Patienter Danske Patienter Paraplyorganisation for patientforeninger Både patienter med fysiske og psykiske lidelser 17 medlemsorganisationer
Læs mereHandlingsorienteret tilstandsanalyse
Præsentation Handlingsorienteret tilstandsanalyse Hospitalsafdelingers strategiske, ledelsesmæssige, organisatoriske og driftsmæssige situation og muligheder Hvor er mulighederne for effektfulde resultater
Læs mereStyring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil?
Teamleder Pernille Moll Styring efter Værdi for patienten. - Hvordan kan sundhedsdata komme i spil? E-Sundheds observatoriet 12-10-17 Danske Regioners bestyrelse: Vores mål er at opnå de bedst mulige resultater
Læs merePATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE?
PATIENTRAPPORTEREDE DATA (PRO) - HVAD ER DET OG HVORFOR? - HVORDAN KOMMER VI VIDERE? Patientrapporterede data - Hvad er det? - Hvorfor? PRO-DATA - HVAD ER? PREM PROM PAM Oplevelser i forløbet Behov, vurdering
Læs mereVærd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams
Værd at vide før indstilling af emner til nationale Lærings- og kvalitetsteams 1 Indhold Kravene til indhold i et LKT 3 Baggrund og formål 3 Kriterier for udvælgelse af LKT 3 LKT metodikken 5 Metoder 5
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe Depression
3. juli 2017 DAKI PRO-SEKRETARIATET Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Depressin Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Depressin Dat g versin D. 2.maj 2017 versin 1 Gdkendelse Sekretariat Gdkendt
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereStrategisk indsats Ventet & Velkommen
Strategisk indsats Ventet & Velkommen FOR Vi gør rigtig meget rigtig godt, men der er plads til forbedringer. Vi har en fælles oplevelse af, at patienter og pårørende bliver unødigt utrygge, bekymrede
Læs mereInitiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)
N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de
Læs mereHVAD ER PRO? PRO (Patient Reported Outcome) dækker over forskellige typer af data, fx PRE-data, sundhedsprofiler og kliniske patientoplysninger
PRO I REGION NORDJYLLAND 2017-2019 HVAD ER PRO? PRO (Patient Reported Outcome) dækker over forskellige typer af data, fx PRE-data, sundhedsprofiler og kliniske patientoplysninger Region Nordjyllands PRO-indsats
Læs mereMåling af patienterfaringer i Danmark
Måling af patienterfaringer i Danmark Af Afdelingsleder Morten Freil www.efb.kbhamt.dk Enheden for Brugerundersøgelser Nationale, regionale og lokale undersøgelser af patientoplevelser i somatikken Landsdækkende
Læs merePatientrapporterede oplysninger - et middel til
Patientrapporterede oplysninger - et middel til patientinvolvering Anvendelse af patientrapporterede oplysninger kan ses som en nødvendig, målrettet modernisering af sundhedsvæsenet. Her beskrives, hvad
Læs mereBilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune
Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig
Læs mereViden til tiden. om patienten er til stede, når der er brug for dem. INDSATSOMRÅDE 2
INDSATSOMRÅDE 2 Viden til tiden Bedre sammenhæng i patientforløb er en vigtig fælles målsætning, som KL, Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet på flere fronter samarbejder om. Parterne har med
Læs mereAfrapportering af projekt værdibaseret sundhed på apopleksiområdet
Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Afrapportering af projekt værdibaseret sundhed på apopleksiområdet Dato 21-03-2019
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
MODEL FOR VÆRDIBASERET SUNDHED I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været styret og afregnet med takststyring. Det har blandt andet
Læs mereSammen skaber vi værdi for patienten
FORSLAG TIL MODEL FOR VÆRDIBASERET STYRING AF SUNDHEDSVÆSENET I REGION HOVEDSTADEN Sammen skaber vi værdi for patienten Pejlemærker og ny styringsmodel Region Hovedstadens hospitaler har i en årrække været
Læs mereHøringsskabelon regionernes telemedicinstrategi
Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringssvar bedes sendt til judith.loerup.rindum@regionh.dk senest d. 18. april 2011. Udfyldt af: Danske Patienter Afsnit 2.1. Resumé Bemærkninger Overordnet
Læs mereKLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB JUNI 2019
KLINISKE KVALITETSDATABASER - HVAD SKAL DET NYTTE? SØREN PAASKE JOHNSEN NEUROREHAB 2019 17. JUNI 2019 Et sundhedsvæsen i vælten (Udvalgte) udfordringer i sundhedsvæsenet Uønsket variation i behandlingstilbud
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,
Læs mereEvalueringen skal bidrage med anbefalinger til en hensigtsmæssig organisering af den telemedicinske indsats i Region Midtjylland.
1. Baggrund Strategi for udvikling af telemedicin i Region Midtjylland et bidrag til fremtidens sammenhængende sundhedsvæsen (2011) skitserer en række indsatsområder, der skal sikre fremdrift og udvikling
Læs mereRegionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet
Sundhedspolitisk direktør Erik Jylling Regionernes tilgang og erfaringer med kvalitetsprogrammet KL Temadag - 29. marts 2017 Ambitionen med kvalitetsprogrammet Fælles for 5 regioner og 98 kommuner Favner
Læs mereSUNDHEDSAFTALE
Kommissorium for permanent arbejdsgruppe vedr. Patientrettet forebyggelse og kronisk sygdom Godkendt: Den administrative styregruppe den 27. marts 2015. Bemærkning: Baggrund Region Hovedstaden og kommunerne
Læs mereRepræsentantskabsmøde
Repræsentantskabsmøde 25. november 2015 Beretning Margit Roed dasys@dasys.dk dasys.dk 2015 et år med sygeplejefaglighed Stabilt og godt grundlag administrativt og økonomisk De planlagte 4 bestyrelsesmøder
Læs mereAlmen praksis rolle i et sammenhængende
Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?
Læs mereSide 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken
Læs mereVision. Sundhedsdataprogrammet. 8. september 2015 (revideret)
Vision 8. september 2015 (revideret) Indhold 1. VISION... 3 2. VISIONENS KONTEKST... 3 INDLEDNING... 3 SAMMENHÆNG TIL POLITISKE RAMMER... 3 PROGRAMMETS BAGGRUND, UDFORDRINGER OG BARRIERER... 4 SAMMENHÆNG
Læs mereKommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven
Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel
Læs mereOpdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde
Opdatering fra Dansk Palliativ Database og om DMCG.DK s Udvalg for Tværfagligt Palliativt Samarbejde Mogens Grønvold Dias 1 DAGENS PROGRAM 2018 07.03.18 9:55-10:00: Velkomst ved formand Henrik Larsen 10:00-10:30:
Læs mereVærdibaseret sundhed (VBS) og patient-rapporterede data (PRO)
Værdibaseret sundhed (VBS) og patient-rapporterede data (PRO) VÆRDIBASERET SUNDHED OG PRO Værdibaseret sundhed og PRO-data i ortopædkirurgien i Nordjylland Hvad har vi udviklet. Implementering af PRO-data
Læs mereKommissorium for klinisk koordinationsgruppe indenfor Type 2 diabetes
01.02.2017 Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe indenfr Type 2 diabetes Titel Kmmissrium fr klinisk krdinatinsgruppe Type 2 diabetes Dat g versin D. 4. ktber 2017 versin 0.1 Gdkendelse Sekretariat Gdkendt
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mere