Geo-Nyt 88. september Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

Transkript

1 Geo-Nyt 88 september 2016 Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF

2 Birgit Sandermann Justesen formand Kollelevbakken Virum tlf eller birgitjustesen@gmail.com Niels Vinther næstformand Lønstrupvej Vanløse tlf Nielsvinther1@gmail.com Dorte Nørregaard Madsen kasserer Rugmarksvej Nyborg tlf dnm@vucfyn.dk Christian Berner Skipper suppleant Irisvej Vejle tlf cb@rosborg-gym.dk Morten Winther Ravn Klintevej Frederikssund tlf fgmr@frsgym.dk Jette Selvig Juel Egelundsvej Køge tlf kgju@kggym.dk Tine Marie Foldrup Gartnergade Nyborg tlf tinefoldrup@gmail.com Rikke Harpøth suppleant Solskrænten 6, 2500 Valby tlf rharpoeth@gmail.com Jesper Langhoff suppleant Fredericia Gymnasium Nørrebrogade Fredericia tlf jesperlanghoff@gmail.com Formand: Birgit Sandermann Justesen Næstformand: Niels Vinther Kasserer: Dorte Nørregaard Madsen Sekretær: Christian Skipper DTU-kontakt: Birgit Sandermann Justesen Fagligt forum for geografi/geovidenskab: Niels Vinther Pædagogisk Samarbejdsudvalg: Christian Skipper Suppleant PS: Jette Selvig Juel Fagligt forum for nv: Jette Selvig Juel Nordisk ESERO: Birgit Sandermann Justesen Niels Vinther GeoNyt: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til webmaster: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til regionerne: Dorte Nørregaard Madsen Geo-kurser/GL-E/GeoCase: Birgit Sandermann Justesen Kontakt til Geografforbundet: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther Fagkonsulent: Lars Andersen Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Gymnasiekontoret Frederiksholms Kanal København K, tlf , lars.andersen@stykuvm.dk Foreningens webside: Forsidefoto: Niels Vinther Fotos i Geonyt 88: Birgit Sandermann Justesen, Niels Vinther 2

3 Nyt fra formanden Sensommeren viser sig for tiden fra den smukkeste side, hvilket man kun kan blive glad af. Sensommeren byder på mange aktiviteter; ikke mindst er gymnasieloven pt. i høring. Reformforslaget betyder at geovidenskab nu indgår i fagrækken og der er grund til glæde derover. Med geovidenskab får vi et fag, der er adgangsgivende og som samtidig er et fagligt meget spændende fag. Faget er spændende, aktuelt og åbner rigtig mange muligheder for uddannelser med en geofaglig vinkel. Der der al mulig grund til at skubbe til på ude på skolerne, så studieretningen kan oprettes flere steder, end den er i dag. Også prøveformerne skal revideres, herunder skal der reduceres i antallet af 24-timers prøver. Det betyder at naturgeografi-b eksamen skal omtænkes. Men faget har også stor interesse i, hvilken eksamensform, det ender med i nf og i nv. Med andre ord har og er der gang i mange ting i forbindelse med reformen. Derfor håber vi at se rigtig mange til FIP-dialogmødet ( minifip ) den 7. november på Marselisborg Gymnasium og den efterfølgende Generalforsamling. I høringsforslaget er der forskellige steder, der kan vække bekymring, ikke mindst lovforslaget 56 stk. 2 hvoraf det fremgår, at kravene til lærernes kompetencer i matematik og de naturvidenskabelige fag 3

4 NATURGEOGRAFI OG GEOGRAFI Efteruddannelse Geofaglig synlighed hver dag! KURSER Sådan lyder målsætningen for GEOGRAFILÆRER- FORENINGENS bestyrelses lancering af en kursusrække målrettet din undervisning i naturgeografi, geografi og NF efteruddannelseskurser med fokus på eksperimenter, feltarbejder, digital dannelse, geologi, metode, det globale udsyn og matematik i geografien Før din geofaglighed AJOUR! Før DIN geofaglighed AJOUR! GEOGRAFILÆRERFORENINGEN for gymnasiet og HF vil blive slækket, idet der ikke nødvendigvis kræves en kandidatgrad. Sammen med de andre naturvidenskabelige fag og matematiklærernes faglige foreninger har vi sendt bekymringsbrev til ministeren desangående. Dette fordi lovforslaget vil føre til faglig svækkelse, som vil komme stærkt til udtryk på de fagligt høje niveauer(a og B-niveauerne), i forbindelse med at eleverne skal skrive større opgaver fx studieretningsprojekter og studieretningsopgaver, og vil være hæmmende for tværfagligt samarbejde som helhed, da dette kræver stor særfaglig indsigt. I foreningen har vi, som det fremgik af sidste nummer af GeoNyt, forsøgt at være på forkant med de nye tiltag ved at udvikle kursusrækken, som skal opkvalificere os alle. Første kursus, Digital geofaglig dannelse 1, løber af stabelen 13. oktober og dagen efter FiP-dialogmødet, den 8. november 2016, er det tid for det næste kursus Geografi i felten og laboratoriet. Kurset holdes på Marselisborg Gymnasium. For at sikre, at så mange som muligt bliver opkvalificerede, regner vi med at kurserne skal køre flere gange i løbet af de kommende år. Styrk faget styrk din faglighed mød op på FiP-dialogmødet og generalforsamlingen! Efter generalforsamlingen er der fælles middag og forhåbentlig bliver rigtig mange i Aarhus natten over for at fortsætte med Geografi i felten og laboratoriet. Endelig håber vi at så mange skoler som muligt i år vil give deres elever mulighed for at deltage i Geografiolympiaden 2017! Den indledende skolerunde ligger primo november Før DIN geofaglighed AJOUR! Birgit Sandermann Justesen April Geo-Nyt 88 maj 2016

5 Fra fagkonsulenten Geovidenskab i htx og stx I starten af juni blev der aftalt forlig om fremtidens gymnasiale uddannelser. Reformens største nyhed for naturgeografi er at geovidenskab bliver studieretningsfag i både htx og stx. Et nyt fag, som jeg forventer, at en lang række skoler, ud over pionerskolerne, vil udbyde. Det er et spændende fag: I geovidenskab arbejder vi med anvendt fysik og matematik på geofaglige emner. Geovidenskab er A-niveauet i naturgeografi. Overvej at arbejde for at udbyde geovidenskab på dit gymnasium. Skolerne skal indberette studieretningsudbud for skoleåret 2017/18 senest medio november. Ved sommereksamen 2016 kom eleverne, der var til den skriftlige prøve i geovidenskab, ud med fine resultater. I alt var 102 elever til skriftlig prøve, mens der kun var ganske få elever til mundtlig prøve, hvorfor der fortsat kun er ganske få erfaringer fra den mundtlige prøve. Du kan finde de skriftlige opgaver fra maj/juni på materialeplatform.emu.dk/eksamensopgaver/gym/stx/2016.html# I skoleåret 2016/17 bliver der lagt mange timers arbejde i at lave nye læreplaner. I de små læreplansgrupper sidder personer, som har fået ansvaret for at tilrette og nytænke på de områder, som politikerne har udpeget i forliget fra juni Det er blandt andet: Det digitale, det globale, det innovative område samt karriereperspektivet. Endvidere skal der arbejdes med prøveformerne, da antallet af prøver med 24 timers forberedelse skal reduceres væsentligt. Det kan komme til at berøre både ngb og geovidenskab A. Og endelig skal også prøveformen i naturvidenskabelig faggruppe i hf nytænkes i lyset af ønsket om en-faglig prøve i udtræk. Læreplansgrupperne i naturgeografi, naturvidenskabeligfaggruppe/geoc, geovidenskab og naturvidenskabeligt grundforløb har alle repræsentation fra den faglige forening. Eftermiddagsmøder om de nye læreplaner Styrelsen for Undervisning og Kvalitet arrangerer FIP dialogmøder om de nye læreplaner. Om naturgeografi og naturvidenskabeligt grundforløb i stx bliver der afholdt møde på Marselisborg Gymnasium mandag den 7. november 2016 kl det er umiddelbart inden den faglige forenings årsmøde med generalforsamling. Der bliver afholdt møde om 5

6 Fra fagkonsulenten naturvidenskabelig faggruppe og geografi C (begge hf) den 15. november 2016 på VUC Århus og 18. november 2016 på Københavns Åbne Gymnasium. For geovidenskabs vedkommende bliver der afholdt torsdag den 24. november 2016 på Roskilde Katedralskole, og 30. november på Aarhus TEC/Aarhus Gymnasium. Møder afholdes kl (med få undtagelser). Du kommer til at kunne tilmelde dig dialogmøder gennem GL-E. Deltagelse og forplejning er gratis, men din skole skal selv dække transportomkostninger. På eftermiddagsmøderne bliver et udkast til de nye læreplaner præsenteret, og der vil være mulighed for at komme med forslag til ændringer. De endelige læreplaner vil komme i offentlig høring i den sene vinter/tidlige forår Mange af FIP-grupperne fra forårets FIP-konferencer har holdt møder her efter sommerferien, og det bliver spændende at høre om jeres erfaringer, når vi mødes igen i foråret Med venlig hilsen Lars Andersen Fagkonsulent 9. september

7 Til ministeren for børn, undervisning og ligestilling samt de uddannelsespolitiske ordførere 15. juni 2016 I forligsteksten til gymnasieformen, som blev offentliggjort d. 3. juni 2016 fremgår det, at i naturvidenskabelig faggruppe på HF (NF) bliver de enkelte medgående fag (biologi, geografi og kemi) udtræksfag til eksamen fremfor den nuværende ordning. Denne løsning er vi imod. I den eksisterende model laver eleverne en tværfaglig opgave, som indgår til deres mundtlige eksamen sammen med et eksperiment eller en praktisk undersøgelse i et enkelt fag, som de trækker til eksamen. Denne eksamensform har fundet en form, som giver mange spændende temaer til evalueringsopgaverne, og som passer godt til målgruppen af elever på HF-uddannelsen. Det må formodes at faget stadig er tiltænkt som et fællesfag med den værdi, fællesfagligheden har med tydeliggøren af fagenes indbyrdes afhængighed. Fællesfagligheden viser netop at NF er et stærkt anvendelsesorienteret, hvor de emner, der arbejdes med kan sættes i relation til elevernes hverdag. Vi er meget bekymrede for, at fællesfagligheden forsvinder med den foreslåede eksamensform, da undervisningen i højere vil have fokus mod en enkeltfaglig eksamen. Ved at eleverne fremover kun skal eksamineres i det ene af de tre fag, smadrer man intensionen med såvel fællesfagligheden og evalueringsopgaven som hele fagets identitet. Det bliver dermed endnu vanskeligere for eleverne at gå til eksamen, da de vil få meget svært ved at adskille fagene med deres særegne identitet og få det til at fungere til en enkeltfaglig eksamen. Vi opfordrer derfor på det kraftigste til, at eksamensformen til NF genovervejes, således at det fællesfaglige element atter får plads til eksamen og dermed en naturlig plads i den daglige undervisning. Venlig hilsen Christian Rix, Foreningen af Danske Biologer Birgit Sandermann Justesen, Geografilærerforeningen Johanne Jensen, Kemilærerforeningen 7

8 Svar fra ministeren Christian Rix, Foreningen af Danske Biologer Birgit Justesen, Geografilærerforeningen Johanne Jensen, Kemilærerforeningen Kære Christian Rix, Birgit Justesen og Johanne Jensen Tak for jeres store interesse for den naturvidenskabelige faggruppe og for jeres brev af 17. juni 2016 fra de faglige foreninger i biologi, geografi og kemi om den besluttede ændring af eksamensformen i naturvidenskabelig faggruppe på hf. I aftalen af 3. juni 2016 er aftalepartierne enige om at tilgodese det enkelte fag mere, så de tre fags faglige profiler fremstår klarere hos eleverne i kraft af en ny balance mellem fællesfagligheden og enkeltfagligheden i faggruppen.. Det betyder blandt andet, at de tre fags kernefaglighed skal tydeliggøres i læreplanerne. Samtidig skal den naturvidenskabelige faggruppe opretholdes, og at der skal fortsat være et fagligt samspil mellem de tre fag biologi, geografi og kemi inden for faggruppens rammer, samtidig med at prøveformen ændres. Vi er endnu ikke på plads med den endelige udmøntning af ændringerne i den naturvidenskabelige faggruppe og prøveformen. Der kan evt. gives afsluttende standpunktskarakterer i hvert af fagene i faggruppen. Det vil betyde, at der ud over standpunktskarakteren gives en prøvekarakter i det fag, der udtrækkes til mundtlig prøve. Eleven bedømmes hermed i alle tre fag i faggruppen. I forhold til prøveformen er det vigtigt, at der fortsat sikres sammenhæng mellem undervisningens indhold og afprøvningen. Hvis I i de faglige foreninger har bidrag til implementeringen af dette, er I velkomne til at rette henvendelse til de tre fagkonsulenter, som varetager arbejdet med den naturvidenskabelige faggruppe. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby 8

9 Kommentar til reform NF skal bevare sin fællesfaglige profil Lovforslaget til den kommende gymnasiereform er nu kommet og det har en markant betydning for fællesfaget NF. Det er særligt ændringerne omkring eksamen, hvor fagene nu kommer i udtræk, der har stor betydning for NF. At fagene kommer i udtræk, betyder at man kun skal til eksamen i et af de tre fag, som indgår i fagpakken. For at sikre eleven, skal eleven have en afsluttende standpunktskarakter i alle de afsluttende fag. Vi er fra udvalget side, meget kede af denne beslutning, da vi ikke mener at standpunktskarakterer har en plads på hf. Vi frygter også at det enkeltfaglige udtræk, ikke er nemt foreneligt med fællesfaget og vi skal derfor nu alle i gang med at kæmpe for fællesfaget. I forlængelse af lovforslaget, har vi afholdt møde i NF udvalget, under de tre faglige foreninger. Vi er helt enige om at vi nu vil arbejde for at præge det kommende lærerplanarbejde i NF, i følgende retning: 1 2 Det eksperimentelle arbejde skal fortsat have en helt central plads i alle tre fag. Vi vil arbejde for at der kommer krav om flere fællesfaglige forløb, 3 4 gerne oblet til projekt/praktik perioderne. Vi ser et behov for at den kommende standpunktskarakter, kan blive knyttet an til et målbart produkt. Den løbende evaluering af elevernes standpunkt i faget, bør tage udgangspunkt i punkt i de fællesfaglige opgaver. Dermed giver det fortsat mening at have en faggruppe der hedder NF. Vi håber nu, at I alle vil sætte NF på dagsordenen hjemme på jeres skoler og debattere de kommende udfordringer. Vi håber også at I vil blande jer i den nationale debat om reformen I må også meget gerne debattere det ovenstående med os. I forlængelse af forårets kommende FIPkurser, håber vi at blive afklaret om hvilke kurser, som I NF-lærere har brug for. Indtil da står den på reformarbejde. Det stormer om NF for tiden God vind derude. NF-udvalget Svend Erik, Johanne og Morten Foreningen for danske biologer, Kemilærerforeningen og geografilærerforeningen. 9

10 Anmeldelse Det isfrie Grønland fra molekyle til landskab af Bo Elberling. Gyldendal. Fra 255,- Man bliver helt forgabt i de utrolig smukke billeder, der er grundstammen i denne bog. Det er nogle fantastiske fotos af et fantastisk smukt land ikke overraskende at bogen beskrives som en hyldest til Grønland. Samtidig med at det er en hyldest til Grønland, så er det også en smuk måde at præsentere arbejdspladsen for mange geografer, biologer og geologer. Bogen er delt op i 8 forskellige kapitler, der kredser om det samme overordnede emne klimaet i Arktis. Hver side er delt op i 2 en dansk og en engelsk halvdel, så næsten alle kan kaste sig over bogen. Man kan købe bogen både som dansk og engelsk udgave men det er altså én og samme bog blot med et oversat smudspapir i den engelske udgave. Opdelingen gør desuden at bogen er meget hurtigt læst. Det isfrie Grønland fra molekyle til landskab kommer virkelig hele vejen fra molekyle til landskab. Det er imponerende hvor stor en forskningsindsats, der er lagt for at forstå alle de processer, der knytter sig til klimaet i Arktis. Det nytter ikke noget at forstå det på molekyleniveau, hvis ikke man kan koble det til landskabet og omvendt. Med den indsats der er lagt, er jeg overbevist om at forståelsen af det arktiske klima er blevet langt større på alle niveauer fra molekyle til landskab. Der er ingen tvivl om at indholdet er sagligt og veldokumenteret uanset om man 10

11 Foto: Bo Elberling. (Center for Permafrost, CENPERM). læser om Et foranderligt klima (første kapitel), Planternes tilpasning (Kapitel 5) eller Metan i Arktis (Kapitel 8). Netop kapitlet om planternes tilpasning synes jeg at forfatteren får formidlet lidt af fascinationen af den ekstreme tilpasning og den betydning det har for klimaet. I de øvrige kapitler bliver det for sagligt beskrivende ikke for fagligt svært, men lidt kedeligt beskrivende på trods af det spændende emne. Jeg synes at der er taget for stort hensyn til at bogen skal være tilgængelig for alle naturinteresserede jeg ville hæve baren lidt. Og så vil forfatteren ikke sige noget om fremtiden. Uanset målinger og resultater, så vil han hellere forholde sig til at forskerne skal indbygge resultaterne i kommende modeller end at sige noget om den betydning det potentielt kan få. Han kunne vælge at give et bud med visse forbehold, men vælger helt at undlade forudsigelser det ville ellers gøre bogen mere interessant. I det sidste kapitel om fåreavl i Grønland er der en snert af en forudsigelse nemlig at der i fremtiden formentlig vil være bedre muligheder for fåreavl det er det tætteste man kommer på en spådom om fremtiden i Arktis. Bogen er på trods af mine ønsker om mere, et must for alle der har tabt deres hjerte til Grønland. Der er billeder fra mange egne af Grønland - også steder, hvor kun de færreste kommer, men det gør blot lysten til at rejse og drømme endnu større. Billederne i artiklen er fra bogen og er alle fotos taget af Bo Elberling (Center for Permafrost, CENPERM). Man kan få en forsmag på billeder her: 11

12

13 Plakat udarbejdet af de danske geografiolympiadefinalister 2016 plakaten gav en 3. plads

14 ÅRETS GYMNASIE- KONKURRENCE ER KLAR Geoforum har udarbejdet årets gymnasiekonkurrence til Kortdage. Opgaven kommer i år til at handle om placeringen af et nyt natur-, klima- og turismecenter i Grønland. De studerende skal levere et velargumenteret bud på en placering af et sådan center senest den 9. oktober Efter aflevering vil et bedømmelsespanel fra geodata-branchen se nærmere på besvarelserne og vælge tre finalister. De tre finalister vil fremlægge deres løsning på årets Kortdage, den 8. november, hvor deltagerne ved konferencen kan stemme på deres favorit. Det vindende hold får tildelt en pris på kr ,-. Læs mere om opgavens indhold og baggrund samt om hvordan, din gymnasieklasse kan deltage i konkurrencen, på: 14

15 Generalforsamling 2016 Mandag den 7. november 2016 kl Marselisborg Gymnasium, Birketinget 9, 8000 Aarhus C Dagsorden A. Valg af dirigent, stemmetællere og referent. b. Forelæggelse og godkendelse af formandens beretning. c. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regnskab. d. Indkomne forslag, jfr. stk.2. e. Opstilling af kandidater. f. Valg af medlemmer til bestyrelsen. g. Valg af revisor og revisorsuppleant. h. Fastsættelse af kontingent. i. Eventuelt. B. Forslag, der ønskes optaget på dagsordenen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før generalforsamlingens afholdelse. Følgende er på valg: Niels (genopstiller), Birgit (genopstiller), Dorte (ønsker ikke genvalg), Tine (genopstiller). Suppleant: Rikke Harpøth og Jesper Langhoff Revisor: Jens Korsbæk (ønsker ikke genvalg) Ændringsforslag: Se GeoNyt 87 Efter generalforsamlingen er der fælles middag. Pris 100 kr. Foreningen betaler resten. Tilmelding på dnm@vuc.dk 15

16 SRP-øvelser på DTU Skal dine elever skrive SRP? I november kan 3.g-elever lave SRP-øvelser i DTU s laboratorier og værksteder. Ved øvelserne arbejder eleverne i mindre grupper samtidig med, at de har fokus på hver deres SRP. Eleverne får ny viden, bliver undervist Foto: Mikal Schlosser SRP-EMNER 2016: BATTERIER BETONBLANDINGER OG STYRKETEST BRÆNDSELSCELLER DESIGN MED 3D-PRINT DOMINATING SET ELEKTROMAGNETISME ELEKTRONMIKROSKOPI ENZYMKINETIK EXOPLANETER FEJLKORRIGERENDE KODER ILTFORBRUG OG PROTEINOMSÆTNING HOS FISK IMMUNFORSVARET IMMUNOLO- GISK BIOINFORMATIK ISING-MODELLENS BOLTZMANNSTATISTIK KINETIK KOBLEDE SYSTEMER KOVALENTE BINDINGER KRUMME FLADER LESLIEMATRIX LUFTFORURENING MATEMATISKE MODELLER FOR SYGDOMME MOBILTELEFONNET MOLEKYLÆR MIKROBIOLOGI MÅLING FRA RUMMET OPTISK KOMMUNIKATION RADAR RAMANSPEKTROSKOPI RØNTGENDIFFRAKTION SOLCELLER SPILTEORI TERAHERTZ-TEKNOLOGI TOMOGRAFI af DTU s studerende og forskere, bruger professionelt udstyr og får input fra andre elever. Øvelserne strækker sig over en eller to dage i november. Tilmeldingen åbner den 12. oktober. Læs mere om øvelser og tilmelding på

17 FIP FiP-dialogmøder Sæt DIT PRÆG på udviklingen! Udkast til de nye læreplaner præsenteres, og der vil være mulighed for at komme med forslag til ændringer. Tilmelding til dialogmøderne sker gennem GL-E. Deltagelse og forplejning er gratis, men din skole skal selv dække transportomkostninger Om naturgeografi og naturvidenskabeligt grundforløb stx: Mandag den 7. november 2016 kl på Marselisborg Gymnasium. Om naturvidenskabelig faggruppe og geografi C hf: Tirsdag den 15. november 2016 på VUC Århus og fredag den 18. november 2016 på Københavns Åbne Gymnasium. Om geovidenskab stx og htx: Torsdag den 24. november 2016 på Roskilde Katedralskole, og 30. november på Aarhus TEC/Aarhus Gymnasium. 17

18 COP21 klimadrama i Paris Mediehuset København har lavet en film om processen, der førte til den historiske klimaaftale i Paris for snart et år siden. Filmen er meget velegnet til brug i undervisningen både enkelfagligt og tværfagligt sammen med samfundsfag. I dokumentarfilmen kommer journalist Sune Gudmundsson hele vejen rundt om tilblivelsen af klimaaftalen ved at stille skarpt både på eksperter, politikere, NGO ere, virksomhedsrepræsentanter og folket på gaden. De mange personer der bliver interviewet bidrager til at vise den meget komplekse proces, det er at lave en klimaaftale. Professor Katherine Richardson lægger ud med at ridse problemstillingerne ved klimaforandringerne op. Dernæst følger en række folk, der bidrager med en forståelse af mange facetter af klimaforandringerne, den grønne omstilling og den politiske proces, der kan påvirke udviklingen. De personer der interviewes er: Astrid Alexandersen, medarbejder i Afrika Kontakt Katherine Richardson, professor ved Københavns Universitet Jørgen Steen Nielsen, klimajournalist ved Information 18

19 Lars Christian Lilleholt (V), klimaminister Lea Wermelin (S), medlem af Folketinget Claus Stig Pedersen, bæredygtighedschef hos Novozymes Endeshaw Kassa, medarbejder i EECMY North Central Ethiopia Synod John M. Christensen, leder af UNEP DTU Partnership Troels Dam Kristensen, koordinator for 92-gruppen Hvis du vil bruge filmen i undervisningen måske i forbindelse med COP22 der starter 7. november i år så kan du se filmen her: cop21-klimadrama-paris/. Filmen varer 38 minutter. På siden er der også link til en lærervejledning, der er bygget op om den didaktiske model Geodetektiven, der tidligere er beskrevet i GeoNyt og på siden: com/. Filmen kan med fordel bruges sammen med filmen "Grøn omstilling hvor svært kan det være" (se omtale i GeoNyt87), som Mediehuset København lancerede i foråret: Undervisningsmaterialet ligger også på EMU en: Vi skal alle være glade for at der kom en klimaaftale i hus efter flere skuffelser på foregående COP-møder. Og vi skal også være glade for at Mediehuset København var forudsigende og sendte et filmhold afsted til Paris, så vi kan få dette unikke indblik i tilblivelsesprocessen. Filmen er støttet af Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Niels Vinther 19

20 Indtryk fra igeo 2016 i Kina 20

21 21

22 22

23 DRK serie Rigsfællesskabets historie undervisningsmateriale til 5 fag I foråret viste DRK serien Rigsfællesskabets historie. Serien er lavet og produceret af journalist og tidligere deadlinevært Martin Breum og den prisvindende dokumentarist Jakob Gottschau. Rigsfællesskabet har eksisteret i århundreder, men hvad er det der binder os sammen? Udsendelserne består af 6 afsnit på ca. 30 minutter og dækker de sidste 300 år i rigsfællesskabets historie startende med Hans Egedes ekspedition og sluttende med underskrivelsen af Grønlands selvstyrelov i Udsendelserne skifter mellem hændelser i Grønland og Færøerne, der har haft indflydelse på rigsfællesskabet. Du kan læse mere om udsendelserne her: nyheder/dr-k-fortaeller-rigsfaellesskabetshistorie I forbindelse med lanceringen af udsendelserne blev der samlet 19 undervisere fra både Grønland, Færøerne og Danmark, der i løbet af to dage arbejdede med, og samlede inspiration til at lave undervisningsmateriale til de 6 udsendelser. Resultatet er blevet undervisningsmateriale indenfor fagene naturgeografi, samfundsfag, historie, religion og dansk. Det er helt unikt at der til samme udsendelse er materiale, der kan benyttes både særfagligt og tværfagligt i så mange fag. Materialet spænder fra en analyse af selve udsendelsesrækken som dokumentar til materiale om hvorvidt olieudvinding i Grønland og Færøerne er løsningen på et fortsat rigsfællesskab eller om det med tiden kan være årsagen til et opbrud. Materialet ligger både på dr.dk/undervisning/dansk/rigsfaellesskabets-historie Og på rigsf%c3%a6llesskabets-historieundervisningsforl%c3%b8b-med-tvserien-som-udgangspunkt Undervisningsforløbene er udviklet af: Niels Vinther, naturgeografi Morten Mikkelsen, dansk Anders Stubkjær, samfundsfag Bjørn og Klaus Engelbrechtsen, religion Thomas Larsen, historiefotos: Få fat i din kollega og lad temaet for næste AT-emne være rigsfællesskabets historie. God fornøjelse Niels Øverst: Billede fra serien Rigsfællesskabets historie, Jakob Gottschau og Martin Breum. Nederst: Fotos: Niels Vinther. 23

24 Virum 13. maj 2016 Til Ministeren for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby samt Folketingets Undervisningsudvalg De faglige foreninger for de naturvidenskabelige fag ser positivt på det gymnasiereform-forslag, Fra elev til studerende, som Regeringen har lagt frem. Set med vores øjne indeholder reformforslaget gode nyheder for naturvidenskaben. Det er meget positivt og vigtigt for de kommende gymnasieelever, at der lægges op til, at man i stx atter skal have alle fire naturvidenskabelige fag på C-niveau. Netop ved at eleverne, ud over NV, også stifter bekendtskab med alle de fire naturvidenskabelige fag, opnår de den bredere og vigtigere indsigt, der er nødvendig for ikke mindst deres senere videregående studie- og erhvervsvalg. Samtidig betyder indsigt i alle fire fag en styrkelse af deres naturvidenskabelige dannelse. De seneste ugers mediedækkede diskussion af dannelsesbegrebet har stort set ikke indeholdt de naturvidenskabelige fag, hvilket efter vores mening kan undre, da det naturvidenskabelige område i høj grad er almendannende. Vi finder det vigtigt at kunne navigere i de oplysninger som stort set dagligt når frem til os gennem medier eller personlige erfaringer. Derfor er det vigtigt at beholde alle de naturvidenskabelige fag på C-niveau, og ikke bare plukke i buketten, for hvis det bliver tilfældet, så tabes sammenhæng og synergi, og dermed den almendannende indsigt, som er rigtig vigtig, når de studerende på et senere tidspunkt skal vælge uddannelsesretning. Vedrørende timetallet til området, så skal et C-niveau være et C-niveau, også når det gælder naturvidenskab. Vi finder det uheldigt, at de naturvidenskabelige fag på C-niveau skal afgive timer til NV. Grundforløbet vil i det fremlagte forslag blive noget presset, og skal derfor i stor grad bruges på at forberede eleverne til den afsluttende prøve, som ifølge forslaget nu skal give en medtællende karakter. I vores verden er det ikke nogen god idé. De naturvidenskabelige fag i folkeskolen har ikke nogen skriftlig dimension, men netop det skriftlige arbejde i NV er en del af bedømmelsen. Det er en dårlig idé, for så bliver ideen med forløbet væk, og det komme ikke til at styrke de naturvidenskabelige fag! Socialt virker det skævt, og er bestemt ikke med til at befordre 24

25 mønsterbrydning, tværtimod, her får mønsterbryderne den første mulighed for et nederlag, for hvad er det vi bedømmer? Vores ønsker til jer som besluttende politikere er: n Pluk ikke i fagene, det ødelægger synergien n Giv de naturvidenskabelige fag på C-niveau lige så mange timer som alle andre C-niveau fag og find de ekstra timer, hvis I ønsker et NV modul n Lad ikke NV-karakteren være medtællende, det er ikke hverken fagligt eller socialt retfærdigt. God forhandlingslyst! Med venlig hilsen de faglige foreninger i naturvidenskab Fysiklærerforeningen, Frank Lisberg Borum Kemilærerforeningen Johanne Jensen Foreningen af Dansk Biologer Christian Rix Geografilærerforeningen Birgit Sandermann Justesen Kære netværk af geografer og naturgeografer Vi har brug for jeres hjælp Det er et politisk krav til revisionen af geo-læreplanerne, at matematik i højere grad skal inddrages. Læreplansgrupperne vil derfor meget gerne have input. Så hvis du har erfaringer eller forslag til, hvordan vi kan inddrage matematik i højere grad i de forskellige geofag. Så må du hjertens gerne sende en mail så hurtigt som muligt. Erfaringer og ideer til at sikre progression i matematik fra C til B niveau i geofagene har også interesse. Vi håber, at høre fra mange af jer. Læreplansgrupperne 25

26 Geovidenskab erfaringer, gode råd og ideer Opsamling på spørgeskemaundersøgelse, juni 2016 Er du nysgerrig på Geovidenskab og har du lyst til at arbejde for at udbyde Geovidenskab studieretningen på dit gymnasium? Underviser du allerede i Geovidenskab og søger inspiration. Så læs videre. Denne tekst er en opsamling på en spørgeskemaundersøgelse udført blandt undervisere i Geovidenskab i juni Formålet med undersøgelsen er at indsamle og sprede viden og ideer om Geovidenskab. Håbet er at det vil hjælpe flere gymnasier i gang med at udbyde studieretningen i Geovidenskab. Det det bedste nogensinde udbryder Adam spontant, da han går i åen med vaders. Geovidenskab på felt arbejde i åen, august

27 GV elever laver nitratanalyse af åvand. Råd til kolleger, der har ambitioner om at udbyde Geovidenskab på deres gymnasium Der ligger en opgave i at kommunikere kvaliteterne og mulighederne ved Geovidenskab til ledelse og faggrupperne. For at søge opbakning kan man bruge følgende argumenter: n Geovidenskab er en naturvidenskabelig uddannelse på et højt fagligt niveau med hands on i form af feltarbejde, laboratoriearbejde og oplevelser i naturen. n Geovidenskab er et klart alternativ til de traditionelle naturvidenskabelige uddannelser bl.a. fordi faget lægger op til meget feltarbejde. n Geovidenskab har rigtigt mange perspektiveringsmuligheder ved kombinationen af geo-delens sans for perspektivering til samfund og det globale, og fysik-delens evne til at skære ind til de konkrete bagvedliggende fysiske sammenhænge. n Geovidenskab giver et solidt fagligt fundament, som er adgangsgivende til de fleste naturvidenskabelige, tekniskeog sundhedsfaglige uddannelser efter gymnasiet. Studieretningen giver de samme muligheder som MA-Fy-Kestudieretning på STX. n Det er vigtigt at sikre, at elever som vælger Geovidenskab kan hæve fysik til A-niveau, hvilket fra starten også har været en præmis for den arbejdsgruppe som udformningen af studieretningen i sin tid. Det kræver at Geovidenskabsunderviserne er planlægger undervisningen, så de elever der ønsker at hæve til fysik A er godt forberedt. Dette er erfaringsmæssigt vigtigt for at få fysikkollegernes støtte. n Geovidenskab er god til at tiltrække drenge. Ifølge en undersøgelse bragt i Biofag, nr. 3, juni 2016, er Geovidenskab det næstbedste fag til at tiltrække drenge med ca. 58%. Fysik A topper med 74%. På tredjepladsen kommer Kemi A med 50% og derefter Biologi A samt Biotek med 36% drenge. Dette argument er især relevant på STX. 27

28 Geovidenskab erfaringer, gode råd og ideer Opsamling på spørgeskemaundersøgelse, juni 2016 fortsat n Geovidenskab er ét fag, som indeholder fysik svarende til Fysik B-niveau og fysiklæreren er garant for at niveauet holdes. Erfaringsmæssigt er argumentationen omkring Fysik B væsentligt for en del forældre til potentielle GV-elever og for opbakningen i fysikfaggruppen. n Geovidenskab er en rigtig god mulighed for spændende faglig udvikling for begge faggrupper. Fysik får mulighed for at komme i spil på en anderledes og anvendelsesorienteret måde. Det er attraktivt for mange udviklingsorienteret fysiklærere, når de først får øjnene op for mulighederne. Naturgeografilærerne får ligeledes mulighed for faglig udvikling og får lejlighed til at stramme op på fagsproget og arbejdsprocesser. n Geovidenskab er god til at kombinere feltundersøgelser og laboratorieundersøgelser. Typisk vil det være det fag på gymnasiet, der har mest feltarbejde. Derfor er det også vigtigt, at skemaet bliver tilrettelagt, så det er muligt at komme på feltarbejde og ekskursioner. n Det er vigtigt at have fokus på at Geovidenskab er ét fag. Derfor er det vigtigt at fysiklæreren og naturgeografilæreren indgår i et tæt samarbejde om undervisningen, at begge er indstillet på at prøve noget nyt og komme hinanden i møde, og at der afsættes tid til jævnligt at overvære hinandens undervisning. Det er meget vigtigt for eleverne at GV-lærerteamet har en fælles forståelse og fx anvender fagbegreber på samme måde. Erfaringer med rekruttering af elever i løbet af grundforløbet n Frokostmøde med orientering om Geovidenskab, hvor interesserede 1.g er kan møde op. Generel invitation til alle naturvidenskabelige 1.g ere og målrettet invitation til de/den mest oplagte klasse. På mødet kan ældre Geovidenskabselever om deres SRO og faget. Underviserne præsenterer sig selv og vi slutter af med kage. n Prøvetimer og information i klasserne. n Geovidenskabsworkshops for 1.g er. n Fysik og naturgeografi samarbejder om nv-forløbet i den/de klasser, hvor Geovidenskab er relevant. 28

29 n Præsentér Geovidenskabsstudieretningen på forældremøderne i de relevante 1.g-klasser. Få et par ældre Geovidenskabselever til at deltage også og fortælle om deres erfaringer med GV. Vis et kort diasoplæg med foto af glade elever på feltarbejde og i laboratoriet. Andre erfaringer og råd om rekruttering af elever til Geovidenskab n Hvis man allerede har geovidenskabsklasser, så skal man sørge for at eleverne er tilfredse. Glade og tilfredse elever er altid bedste kort i rekruttering. n Vælg lærere, der virkelig vil Geovidenskab og vil samarbejde om at gøre det til ét fag. n Lav undervisningen varieret, udfordrende og spændende, men husk også at der er en skriftlig eksamen, som eleverne skal trænes til. n Gør meget ud af at fortælle mor og far, at fysikkompetencen er den samme som på dekanlinjen, blot er indholdet anderledes og mere udadvendt eksperimentelt. n Med en ny studieretning er det nødvendigt at være opsøgende og informere om geovidenskab. Erfaringer med rekruttering af elever fra folkeskoler/skoler i oplandet Der er afprøvet forskellige tiltag. n Engageret i brobygning. n Vær meget synlighed ved Åbent Husarrangementer. Inddrag Geovidenskabelever, hvis I allerede har et hold. De kan fx lave et forsøg og få godskrevet noget elevtid, mens de deltager i formidlingen. n Invitere UU-vejledere og folkeskolelærere i fysik/kemi og geografi til fælles arrangement. n Udbud af små kurser for folkeskolelærere. n Målrettet mail til folkeskolelærere med kemi/fysik og geografi med informationsmateriale om Geovidenskab. 29

30 Geovidenskab erfaringer, gode råd og ideer Opsamling på spørgeskemaundersøgelse, juni 2016 fortsat n Få artikler om Geovidenskab i lokalaviserne. Hvis man fodrer journalisten med et udkast til en artikel og nogle fotos af elever i en geovidenskabelig arbejdssituation, er det ofte muligt at få omtale i en lokalavis. n Promovering af Geovidenskab med konkurrencer og ture. Erfaringerne viser, at det har været vanskeligt at tiltrække folkeskolelærere og -klasser til arrangementer. En del af forklaringen ligger sikkert i Folkeskolereformen, som har presset folkeskolelærerne hårdt. En anden forklaring kan være kommunikationsstrategien, se nedenfor. Andre forslag til videre arbejde med rekruttering af folkeskoleelever: n En mulig vej til bedre kontakt med folkeskolelærere kan være en mere målrettet og direkte kommunikation med personlig kontakt til relevante folkeskolelærere, i stedet for en bred kommunikation med mail til mange skolers hovedmailadresse!? n Send undervisningsmateriale, links til små film mm ud til folkeskolerne. Man kan være heldig at geografilærerne benytter materialet. Fx videoerne om Geovidenskab: watch?v=-iiaib5zugw watch?v=uucd6bk09ta n Invitere folkeskoleelever fra udvalgte skoler med på fx en halv dags feltarbejde med et Geovidenskabshold. n Lav et forløb hvor Geovidenskabselever skal samarbejde med eller formidle viden til folkeskoleelever. Geovidenskab er oprettet på følgende gymnasier: Gefion Gymnasium, Vibenhus HTX (Københavns Tekniske Gymnasium), Roskilde Gymnasium, Silkeborg Gymnasium, Selandia CEU HTX, Marie Kruse Gymnasieskole, Esbjerg Gymnasium & HF, Roskilde Katedralskole, Helsingør Gymnasium, Hillerød HTX, Egedal Gymnasium, Rosborg Gymnasium & HF. 30

31 Derudover bliver eller har studieretningen været udbudt på: Næstved Gymnasium, Sønderborg Statsskole og formentligt en del flere steder, som ikke er redaktionen bekendt. Erfaringer om opbakning fra ledelse og faggrupperne Ikke overraskende viser tilbagemeldingerne, at der på de gymnasier, som udbyder Geovidenskab, er moderat til god opbak ning fra ledelsen og de to faggrupper. Det er en naturlig forudsætning for at studieretningen kan udbydes. Mere viden om Geovidenskab 1 EMU ens side om Geovidenskab 2 Opgavesæt fra afholdte skriftlige eksamener kan findes på materialeplatformen eksamensopgaver/gym/stx/2016.html 3 De to vejledende skriftlig eksamensopgave kan ses her Uddannelser/Gymnasiale-uddannelser/ Fag-og-laereplaner/Forsoegsfag-i-degymnasiale-uddannelser/Geovidenskab-A-paa-stx-og-htx 4 De forskellige gymnasiers hjemmesider om faget og studieretningen. Se navne på de forskellige gymnasier ovenfor. 5 Se videoerne og watch?v=uucd6bk09ta 6 Kontakt Geovidenskabsundervisere på en eller flere af de ovenfor nævnte gymnasier. 7 Deltag i UVM s Geovidenskabskonference til november (muligvis ændret pga. reformen). 8 Kontakt underviser i Geovidenskab og sekretær for Geografilærer foreningen, Christian B. Skipper på cb@rosborg-gym.dk eller mobil

32 Geo-Nyt v/ Birgit Sandermann Justesen Kollelevbakken Virum Fra formanden... 3 Nyt fra fagkonsulenten...5 NF... 7 NF skal bevare sin fællesfaglige profil... 9 Det isfrie Grønland fra molekyle til landskab Plakat udarbejdet af de danske geografiolympiadefinalister Generalforsamling FiP-dialogmøder COP21 klimadrama i Paris igeo 2016 i Kina en billedcollage Rigsfællesskabets historie undervisningsmateriale til 5 fag.. 22 Gymnasie reform-forslag Fra elev til studerende Geovidenskab erfaringer, gode råd og ideer Geo-Nyt nr. 88: Ansvarsh. red. og layout: Birgit Sandermann Justesen og Lisbet Lavaud Redaktion sluttet 24. september 2016 Tryk: Idon Grafisk Bidrag til nr. 89 sendes, helst i digital form, senest 9. december 2016 til: Birgit Sandermann Justesen, Kollelevbakken 4, 2830 Virum Birgitjustesen@gmail.com