Fjerkræafgiftsfonden - Basisbudget 2015
|
|
- Sara Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fjerkræafgiftsfonden - Basisbudget 2015 Beløb i 1000 kr. Ændringsdudget 2014 (senest godkendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af B i % Ændring i % A=>B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år ,4-88,4 2 Produktionsafgifter ,7-1,2 3 Promillemidler ,9 2,1 Særbevilling og anden indtægt 0 0 0,0 - Renter 0 0 0,0 - - I. Indtægter i alt ,0-15,3 UDGIFTER: Samlede tilskud fordelt på formål Afsætningsfremme i alt ,7-4,2 Forskning og forsøg i alt ,8-39,4 Produktudvikling i alt 0 0 0,0 - Rådgivning i alt ,9-29,4 Uddannelse i alt ,6 418,0 Sygdomsforebyggelse i alt ,1 15,1 Sygdomsbekæmpelse i alt 0 0 0,0 - Dyrevelfærd i alt ,4-31,5 Kontrol i alt 0 0 0,0 - Særlige foranstaltninger 0 0 0,0 - Medfinansiering af initiativer under EU-programmer ,4 - - II. Udgifter til formål i alt ,0-16,7 4 Fondsadministration Revision ,7 0,0 Advokatbistand 0 0 0,0 - Effektvurdering ,6-86,7 Ekstern projektvurdering 0 0 0,0-5 Bestyrelseshonorar/befordringsgodtgørelse 5 5 3,7 0,0 Tab på debitorer 0 0 0,0 - III. Administration i alt ,0-48,1 IV. Udgifter i alt ,9 Overførsel til næste år Overførsel til næste år i pct. af årets udgift 2 3 Supplerende oplysninger: Samlet tilskud fordelt på tilskudsmodtagere Dansk Slagtefjerkræ ,0-22,2 Danske Æg ,9 24,5 Teknologisk Institut / DMRI ,8 18,3 Det Danske Fjerkræraad ,9-11,4 Aarhus Universitet ,5-6,7 Københavns Universitet ,4-46,0 DTU, Veterinærinstituttet ,3 135,9 Landbrug & Fødevarer, Erhvervsfjerkræsektionen ,1 25,0 Videncentret for Landbrug ,2-79,6 Økologisk Landsforening ,0-100,0 Dansk Kalkunforening ,0-100,0 V. I alt ,0-16,7 Note 3. Tilskud fra Promilleafgiftsfonden fordelt på Ændringsbudget landbrugstøttelovens hovedformål 2014 Budget 2015 Afsætningsfremme Forskning og forsøg Produktudvikling 0 0 Rådgivning Uddannelse Sygdomsforebyggelse Sygdomsbekæmpelse 0 0 Dyrevelfærd Kontrol 0 0 Særlige foranstaltninger 0 0 Medfinansiering af initiativer under EU-programmer 0 86 Tilskud fra Promilleafgiftsfonden (total)
2 Supplerende oplysninger - Basisbudget 2015 Bemærkninger til budgettet Ændringsbudget 2014 (senest indsendte budget) er Fjerkræafgiftsfondens godkendte budget. Noter: Note 1. Overførslen fra 2014 til 2015 er 100 t.kr. højere end angivet i Ændringsbudgettet for Årsagen hertil er, at Økologisk Landsforening ikke har mulighed for at gennemføre projektet "Grovfoder med essentielle aminosyrer", grundet manglende medfinansiering fra Fonden for Økologisk Landbrug. Note 2. Fjerkræafgiftsfondens budget er baseret på afgiftssatser i bekendtgørelse nr. 371 af 26. april Se specifikationen af note 1 på efterfølgende side. Note 3. Se specifikation på forudgående side. Note 4. Opgaverne vedrørende Fondens sekretariat og generelle administration varetages af Landbrug & Fødevarer. Omkostningerne udgør 499 t.kr., der er finansieret af Landbrug & Fødevarer/Det Danske Fjerkræraad. Udgifter til generel fondsadministration er ikke finansieret af afgiftsmidler. Note 5. Der ydes ikke honorar til medlemmer af fondens bestyrelse. Der er afsat 5 t.kr. til rejsegodtgørelse til bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med møder. 2
3 Note 2 Supplerende oplysninger - Basisbudget 2015 Budget 2014(senest godkendte) Budget 2015 Budget 2014 (senest godkendte) Budget 2015 Budget 2014(senest godkendte) Budget 2015 Fjerkræafgiftsfonden 1. Slagterier Slagtekyllinger levende vægt 235,0 230,0 1,0 1, Andet fjerkræ, slagtet vægt 0,0 0,0 0,5 0, Rugerier Slagtekyllinger 135,0 137,0 3,0 3, Hønekyllinger 3,0 3,5 10,0 10, Kalkunkyllinger 0,0 0,0 6,0 6,0 0 0 Gæslinger 0,0 0,0 6,0 6,0 0 0 Ællinger 0,7 0,7 8,0 8, Agerhøns, fasaner, rugeæg 1. 0,0 0,0 33,6 33,6 0 0 Agerhøns, fasaner, rugeæg 2. 1,0 1,4 20,0 20, Pakkerier Konsumæg Eksport Høns 1,1 3,0 0,6 0, Kyllinger 10,0 12,5 1,6 1, Kalkuner indtil 14 uger 0,0 0,0 1,5 1,5 0 0 Kalkuner over 14 uger 1. 0,0 0,0 7,0 7,0 0 0 Kalkuner over 14 uger 2. 1,0 0,7 5,0 5, Ænder 1. 0,0 0,0 4,40 4, Ænder 2. 0,1 0,1 1,10 1, Gæs 0,0 0,0 2,8 2,8 0 0 Vildtfugle 0,0 5,0 0,3 0, Strudse Slagtet, afrikansk Slagtet, emu Slagtet, nanduer Total, Fjerkræafgiftsfonden Provenu, konsumæg Provenu, slagtefjerkræ Provenu, strudse 0 0 Provenu, vildtfugle Tab på uerholdelige fordringer 0 0 Nettoafgiftsprovenue
4 Supplerende oplysninger - Basisbudget 2015 Note Beløb i 1000 kr. Budget 2014 (senest godkendte) Budget 2015 Specifikation af anvendt statsstøtteregel VI. Aktiviteter fordelt på tilskudsmodtagere I alt Dansk Slagtefjerkræ Sygdomsforebyggelse 1 Sygdomsforebyggelse og beredskab for slagtefjerkræ , stk. 1,2 2 Tilskud til vaccination mod Newcastle disease Udvikling af praktisk anvendelige insektværn til slagtekyllingehuse Fødevare - og veterinær forhold 200 I alt Sygdomsforebyggelse Rådgivning 4 Kvalitetssikring i Kyllingeproduktionen - KIK 550 2, stk. 1,2 5 Miljøregulering af slagtefjerkræproduktionen , stk. 1,2 6 Statistik for produktion af fjerkrækød , stk. 1,4b - Effektivitetskontrol i slagtekyllingeproduktion Rådgivning og konsulentarbejde for slagtefjerkræ 414 I alt Rådgivning Afsætningsfremme 7 Markedsadgang - Asien Øget afsætning af fjerkræ i Danmark 800 I alt afsætningsfremme Forskning og forsøg - Udvikling af praktisk anvendeligt insektværn til slagtekyllingehuse 800 I alt forskning og forsøg Dyrevelfærd 8 Dyrevelfærd hos slagtefjerkræ , stk. 1,2 I alt Dyrevelfærd Uddannelse 9 Styrket forskning, innovation og uddannelse 125 Ej statsstøtte - Øget samspil mellem erhverv og vidensinstitutioner - styrkelse af forskning, uddannelse og innovationskraft 50 I alt Uddannelse I alt Danske Æg Sygdomsforebyggelse 10 Sygdomsforebyggelse og beredskab for ægproduktionen , stk. 1,2 I alt Sygdomsforebyggelse Afsætningsfremme 11 Formidling om æg og sundhed , stk. 1, 4b 12 Markedsadgang for æg og ægprodukter til Kina I alt Afsætningsfremme Forskning og forsøg - Afprøvning og klarlægning af fremstillingsprocesser for fjerkræfoder I alt Forskning og forsøg Rådgivning 13 E-kontrol, rådgivning og konsulentarbejde for ægproduktionen , stk. 1,2 14 Rådgivning til forbedring af dyrevelfærd og produktivitet i ægproduktionen 453 2, stk. 1,2 15 Årsager til dødeligheden i den økologiske ægproduktion anno , stk. 1,2 I alt Rådgivning
5 Dyrevelfærd 16 Dyrevelfærd inden for ægproduktion , stk. 1,2 I alt Dyrevelfærd I alt Teknologisk Institut / DMRI Forskning og forsøg 17 Vurdering af Meyn Footpad Inspection System Vision-hjælpeværktøj til udvendig kødkontrol Fremtidens innovative fjerkræprodukter Kontrolsystem og referenceforsøg for klassificering af kyllinger Holdbarhed for kyllingeudskæringer tilsat lage Kyllingekød - bæredygtigt, sundt og trendy 80 - I alt Forskning og forsøg I alt Det Danske Fjerkræraad Sygdomsforebyggelse 21 Zoonosedatabasen for fjerkræbranchen , stk. 1,4a 22 Veterinær servicering af fjerkræproduktionen , stk. 1,2 I alt Sygdomsforebyggelse I alt Aarhus Universitet Forskning og forsøg 23 Holdbarhed og kvalitet af træbryst i slagtekyllinger Fjerpilning og den ernæringsmæssige sammenhæng Dysbakteriose hos slagtekyllinger I alt Forskning og forsøg I alt Københavns Universitet Forskning og forsøg 26 Undersøgelse af mikrofloraen i forbindelse med organoleptiske forandringer af ferske fjerkræprodukter. - Forebyggelse af vertikal smitteoverførsel i slagtekyllingproduktion Undersøgelse af effekt af Poulvac E. coli vaccination i klækker på uges dødelighed og udvalgte produktionsparametre under opdræt og produktion i konsumægflokke - Æggelederbughindebetændelse 180 I alt Forskning og forsøg Dyrevelfærd - Fodbylder i konsumægproduktion I alt Dyrevelfærd I alt DTU, Veterinærinstituttet Forskning og forsøg 27 Infektionsevnen af Salmonella Typhimurium DT41 i rugeægshøner og slagtekyllinger Analyse af medicinanvendelse i slagtekyllingebesætninger I alt Forskning og forsøg
6 I alt Landbrug & Fødevarer, Erhvervsfjerkræ Afsætningsfremme 28 Indsamling og formidling af udenlandsk viden 399 2, stk. 1,4a 29 Oplysning og dialog om produktionen 138 2, stk. 1,3 - Tættere på den danske fjerkræproduktion I alt Afsætningsfremme Uddannelse 30 Uddannelsesmateriale til landbrugsuddannelserne , stk. 1,1a I alt Uddannelse Rådgivning - Indsamling og formidling af udenlandsk viden om fjerkræproduktion I alt Rådgivning I alt Videncentret for Landbrug Forskning og forsøg 31 Gødning på bånd og gulv, - konsumægshøner Lugtemission fra moderne slagtekyllingestalde Boksforsøg med slagtekyllinger Bæredygtig økologisk ægproduktion gennem alternative 131 fodringsstrategier til optimering af dyrenes sundhed, velfærd og ressourceudnyttelse: Praksisafprøvning - Kontrol af spoleorm og blodmider i konsumægsproduktionen 78 I alt Forskning og forsøg Medfinansiering af initiativer under EU-programmer 32 Nyt til landmænd om fjerkræproduktion og økonomi i Alt Medfinansiering af initiativer under EU-programmer Rådgivning - Generel rådgivning om produktion, miljø og driftsøkonomi Fjerkræmiljø-, energi- og økonomirådgivning I alt Rådgivning I alt Økologisk Landsforening Forskning og forsøg - Grovfoder med essentielle aminosyrer til fjerkræ Stabil æggeblommefarve i økologisk ægproduktion I alt Forskning og forsøg I alt Dansk Kalkunforening Afsætningsfremme - Kalkun - information og afsætningsfremme I alt Afsætningsfremme 200-6
7 Note 1. Sygdomsforebyggelse og beredskab for slagtefjerkræ Hovedformål: Sygdomsforebyggelse Projektets formål er at forebygge og bekæmpe sygdomme på det fjerkræveterinære område gennem kontrol og beredskab, som kan varsko primærproducenter og branchen. Det sker gennem indgående kendskab til lovgivning og praksis på området, hvorved varetagelse af overvågnings- og kontrolprogrammer for Salmonella, Newcastle Disease, Aviær Influenza og Campylobacter gennemføres og formidles til primærproducenterne. Desuden håndteres branchens beredskab mod øvrige smitsomme fjerkræsygdomme. Yderligere varetages opgaver for den af Dansk Slagtefjerkræ nedsatte Veterinærgruppe. Projektet er derigennem med til at sikre, at sygdomsforebyggelse, zoonoseforebyggelse samt beredskab mod smitsomme fjerkræsygdomme sker iht. gældende regler og håndteres under hensynstagen til praktiske forhold. Note 2. Tilskud til vaccination mod Newcastle disease Hovedformål: Sygdomsforebyggelse Projektet varetager en betydningsfuld opgave vedr. sygdomsforebyggelse. Forebyggelse af sygdommen Newcastle Disease ved vaccination er afgørende for fjerkræerhvervets udvikling og konkurrenceevne. Ordningens formål er at yde tilskud til ejere af konsumægsbesætninger, der i konsumægsproduktionen anvender høner, der er vaccinerede efter Fødevarestyrelsens bestemmelser i bekendtgørelse nr af 31. oktober 2007 om vaccination mod Newcastle Disease, herunder paramyxovirus-1 hos duer. Projektet varetager en betydningsfuld opgave vedr. sygdomsforebyggelse, idet forebyggelse af sygdommen Newcastle Disease ved vaccination er afgørende for fjerkræerhvervets udvikling og konkurrenceevne. Note 3. Udvikling af praktisk anvendelige insektværn til slagtekyllingehuse Hovedformål: Sygdomsforebyggelse Den danske slagtekyllingebranche har insektværn som indsatsområde på en meget mere forpligtende måde i seneste Campylobacter-handlingsplan. Derfor har branchen valgt at gå ind i et procesforløb med henblik på at udvikle og tilbyde/teste insektværn i kyllingeproduktioner med store Campylobacter-udfordringer i sommerperioden. I projektet: Udvikling af praktisk anvendelige insektværn til slagtekyllingehuse vil der blive udviklet / videreudviklet insektværnsløsninger til slagtekyllingehuse, så de bliver 1) praktisk anvendelige i huse, hvor der er styr på den generelle smittebeskyttelse, og 2) kan godkendes af forsikringsselskaberne m.h.t. ventilationskapacitet, samt til lavest mulige omkostning. Flere typer materialer (net/filter/skum-baserede løsninger) vil blive afprøvet teknisk, og praktisk i laboratoriet på Teknologisk Institut i For den løsning, der efter laboratorie-evalueringen viser sig bedst egnet, vil blive udviklet i prototypeform til montage på slagtekyllingehuse. Denne løsning afprøves på et statistisk passende antal huse i felten i sidste del af projektperioden, i samarbejde med DTU (sommer 2015). Videre vil den bedste variant(er) blive afprøvet i det antal kyllingehuse, som budgettet tillader hen over sommersæsonen Note 4. Kvalitetssikring i Kyllingeproduktionen - KIK Hovedformål: Rådgivning Med Kvalitetssikring i Kyllingeproduktionen (KIK) har branchen et kvalitets- og dokumentationssystem af alle led i produktionskæden for slagtekyllinger. Ved hjælp af skriftlige procedurer, dataregistrering, uddannelse af landmændene, 7
8 løbende auditering og samarbejde mellem branchens aktører dokumenterer KIK-systemet fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og -sundhed. Værktøjet gør det blandt andet muligt for slagtekyllingeproducenten at se, hvordan hans egen produktion forløber i forhold til tidligere, men også hvordan den ligger i forhold til normen og gennemsnittet i branchen. Note 5. Miljøregulering af slagtefjerkræproduktionen Hovedformål: Rådgivning Projektets formål er at sikre, at branchens fjerkræproducenter og rådgivere i slagtefjerkræproduktionen løbende har indblik i lovgivningen vedrørende miljøregulering og den miljøteknologiske udvikling. Arbejdet med en ny, emissionsbaseret regulering af husdyrproduktionen er påbegyndt i 2014 og fortsætter i En ny ramme for miljøreguleringen af husdyrproduktionen har bl.a. som mål at øge incitamentet for den enkelte producent til at investere i miljøteknologi og andre emissionsreducerende tiltag. Der vil derfor fortsat være stor fokus på indsamling og formidling af viden til slagtefjerkræproducenterne om miljøteknologiske løsninger, herunder sikre viden og indsigt i test og dokumentation af miljøteknologiers miljøeffekt på bedriftsniveau. En vigtig del af den miljøteknologiske rådgivning drejer sig om anvendelse af husdyrgødning til energiproduktion, da det dels er effektivt til at begrænse emissioner og dels bidrager til, at fjerkræproducenterne kan blive leverandører af grøn energi. EU Kommissionen forventes at fastlægge nye forbrugs- og emissionsnormer for store svine- og fjerkræbrug i De nye forbrugs- og emissionsnormer bliver en del af direktivet om industrielle emissioner, og bliver derfor bindende. Der vil i den forbindelse være behov for en særlig rådgivningsindsats om de nye regler til den danske slagtefjerkræproduktion. Note 6. Statistik for produktion af fjerkrækød Hovedformål: Rådgivning Projektets formål er at rådgive fjerkrækødssektoren via øget markedsindsigt. Materialet danner grundlag for at træffe beslutninger af strategisk og markedsmæssig betydning, som kan øge afsætningen af fjerkrækød både i Danmark og på eksportmarkederne I projektet tilvejebringes, sammenfattes og analyseres relevant opdateret statistik, som omfatter både dansk og internationale data. Note 7. Markedsadgang - Asien Hovedformål: Afsætningsfremme Projektets formål er at gennemføre afsætningsfremmende aktiviteter for fjerkræprodukter målrettet prioriterede vækstmarkeder i Asien. Der arbejdes for åbning af det kinesiske og indonesiske marked samtidig med at markedspositionen på de eksisterende markeder sikres og udvides. I 2015 planlægges og gennemføres en større afsætningsfremmende aktivitet på et eller flere af de ovennævnte markeder. Aktiviteten gennemføres, hvor der vil opnås den størst samlede markedseffekt. Derudover planlægges deltagelse på en relevant afsætningsfremmende aktivitet/fødevaremesse i regionen, ligesom der gennemføres et miniseminar og businessmøder. 8
9 Note 8. Dyrevelfærd hos slagtefjerkræ Hovedformål: Dyrevelfærd Projektets formål er løbende at varetage og sikre, at primærproduktionen er fuldt opdateret, igennem videreformidling af såvel national som international udvikling og praksis omkring dyrevelfærdsmæssige forhold. Derved sikres et højt vidensniveau, der skal medvirke til, at slagtefjerkræproduktionen kan udvikles og samtidig tilgodese forholdene vedr. dyrenes velfærd. Der er både i branchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd, nationalt og internationalt. Det er derfor vigtigt, at der sikres højt kendskab til faglig teknisk viden om fjerkræs velfærd således, at slagtefjerkræproduktionen kan være aktiv og innovativ. Løbende overvågning af aktuelle dyrevelfærdsmæssige forhold medvirker til at sikre, at branchen tager ansvar og har fokus på sådanne forhold med henblik på at forbedre dyrenes velfærd. Note 9. Styrket forskning, innovation og uddannelse Hovedformål: Uddannelse Projektet er ikke omfattet af statsstøttereglerne, da det vurderes, at det ikke har markedsmæssige konsekvenser og derfor ikke påvirker konkurrenceforholdene Projektet formål er at øge samspillet imellem erhverv, GTS og videninstitutioner på slagtefjerkræområdet og relaterede brancher for derved at styrke og initiere innovation og forskning på området til gavn for erhvervets konkurrenceevne. Desuden ses der et behov for at styrke de kødfaglige universitetsuddannelser samt at brande kødbranchen og rekruttere flere studerende for dermed at øge rekrutteringsgrundlaget til erhverv og videninstitutioner. Projektet består af 4 indsatsområder: a) Øget og styrket forskning, herunder facilitering og matchmaking mellem branchen og videninstitutioner. b) Styrket innovationskraft, gennem øget interaktion mellem industri og universiteter (bl.a. formidling af praktikophold, erhvervsprojekter, erhvervsphd er m.m.) samt videndeling og projektgenerering igennem netværk og temadag. c) Mere og bedre kødfaglig universitetsuddannelse, gennem dialog og koordinering mellem branchen til og uddannelsesinstitutionerne i tilrettelæggelsen af indhold på uddannelserne. Branding og rekruttering til universitetsuddannelser relevante for erhvervet, gennem koordineret markedsføring og formidling af mulighederne i de kødfaglige uddannelser. Note 10. Sygdomsforebyggelse og beredskab for ægproduktionen Tilskudsmodtager: Danske Æg Hovedformål: Sygdomsforebyggelse Projektets formål er at forebygge og bekæmpe sygdomme (herunder Salmonella, Newcastle Disease og Aviær Influenza) på det fjerkræveterinære område gennem konstant statistisk monitorering, kontrol og et beredskab som kan varsko primærproducenter og branchen ved sygdomsudbrud. Projektet vil bidrage til at sikre, at sygdomsforebyggelsen, zoonoseforebyggelse og beredskab mod smitsomme fjerkræsygdomme sker iht. gældende regler, håndteres under hensynstagen til praktiske forhold og sker så omkostningseffektivt for primærproducenterne som muligt. Projektet vil opsamle viden og bidrage til forebyggelse af smitte gennem deltagelse i den Tekniske arbejdsgruppe for Salmonella samt Task Force gruppen i ægsektoren. Yderligere vil projektet indsamle of formidle viden vedrørende bekæmpelse af blodmider til primærproducenterne. Note 11. Formidling om æg og sundhed Tilskudsmodtager: Danske Æg Hovedformål: Afsætningsfremme 9
10 Projektets formål er, at gennemføre en intensiv formidling af budskaber om æg i relation til sundhed og ernæring (med fokus på emnerne: D-vitamin, kolesterolindhold, mæthed og opbygning af muskelmasse) med henblik på at æg opnår et mere positivt omdømme og at forbrugerne i højere grad opfatter æg som en sund fødevare. Formidlingen opnås igennem dialog og netværksfremmende aktiviteter med ernæringsprofessionelle, NGO er (fx Hjerteforeningen, Ældresagen og Lægeforeningen), via Madskolerne og skolernes hjemkundskabstimer samt direkte til slutbrugerne på dyrskuer, fødevarefestivaler og æggets dag. Note 12. Markedsadgang for æg og ægprodukter til Kina Tilskudsmodtager: Danske Æg Hovedformål: Afsætningsfremme Projektets formål er at gennemføre afsætningsfremmende aktiviteter målrettet mod adgang til vækstmarkedet i Kina. I 2015 planlægges og gennemføres større afsætningsfremmende aktiviteter på det kinesiske marked og/eller fact finding i Danmark, dette omfatter bl.a. deltagelse på fødevaremesse med fremvisning af danske produkter, udarbejdelse af fælles informationsmateriale og gennemførelse af miniseminar. Herunder planlægges invitation til kinesisk delegation med henblik på et indledende træningsophold i Danmark, hvor der bl.a. introduceres til fødevaresikkerhed og sporbarhed i den danske ægproduktion, hvilket er nødvendigt for en fremtidig afsætning til Kina. Note 13. E-kontrol, rådgivning og konsulentarbejde for ægproduktionen Tilskudsmodtager: Danske Æg Hovedformål: Rådgivning Projektets formål er at indsamle og formidle viden om generelle produktionsforhold og rammebetingelser til primærproducenterne, samt videreudvikle og vejlede om værktøjet Effektivitetskontrol (E-kontrol), hvor producenterne indtaster produktionsdata for hvert hold høner. Yderligere vil projektet yde faglig bistand til kursus- og efteruddannelsesaktiviteter. Gennem følgende aktiviteter opnås projektets formål: - Formidle viden og yde bistand til producenternes forståelse og praktiske implementering af relevant lovgivning om generelle produktionsforhold. - Indsamle viden og oplysninger via det nordiske og internationale samarbejde og nationale og internationale forsknings- og uddannelsesinstitutioner til gavn for primærproducenterne. - Videreudvikling af branchens statistiske beredskab og medvirke til udarbejdelse af branchestatistikker ligesom der bidrages ved kursus- og efteruddannelses-aktiviteter målrettet primærproducenterne. - Registrering af produktivitet i ægproduktionen (E-kontrol). - Opdatering af E-kontrol systemet. Note 14. Rådgivning til forbedring af dyrevelfærd og produktivitet i ægproduktionen Tilskudsmodtager: Danske Æg Hovedformål: Rådgivning Projektets formål er, gennem øget fokus på driftsforhold, velfærd og sygdom i konsumægsbesætninger at forbedre produktivitet, sundhed og dyrevelfærd, igennem og analyse af udvalgte besætningers produktionsmæssige forhold, herunder: Indhusningssystem, ventilation, procedurer omkring biosikkerhed, fodringsstrategier, lysprogram, generel management og sygdomsforebyggelse. Samt efterfølgende analyse af besætningernes stand ift. mortalitet igennem obduktioner af abnormaliteter relateret til næb, kløer, fødder, hud, kloak og brystben registreres og dødsårsager relateret til den observerede afgang fastslås. 10
11 I projektet udpeges 12 besætninger fordelt inden for de forskellige produktionsformer i konsumægproduktionen, som tilbydes at deltage i projektet, ligesom der medtages 3 kontrolbesætninger. Projektet omfatter følgende: 1. Gennemgang af de produktionsmæssige forhold, herunder indhusningssystem, ventilation, procedurer omkring biosikkerhed, fodringsstrategier, lysprogram, generel management og sygdomsforebyggelse. 2. Kortlægge risikofaktorer relateret til miljø/omgivelserne 3. Indhentning af flokhistorik omkring opdræt og vaccinationsprogram 4. Observation af adfærd i flokken, herunder registrering af fjerpilning, kannibalisme m.v. 5. Indsamling af produktionsdata via E-kontrol (deltagerne skal føre E-kontrol) 6. Mortalitet og obduktioner: abnormaliteter relateret til næb, kløer, fødder, hud, kloak og brystben registreres og dødsårsager relateret til den observerede afgang fastslås. På baggrund af ovennævnte data udarbejdes en rapport der fokuserer på forhold af betydning for den aktuelle problemstilling. Denne gennemgås efterfølgende ved erfa-møder, hvor også tidligere erfaringer medinddrages. Alle 15 producenter deltager i disse erfa-møder. Note 15. Årsager til dødeligheden i den økologiske ægproduktion anno 2015 Tilskudsmodtager: Danske Æg Hovedformål: Rådgivning Projektets formål er, at lave en opfølgning på projektet Årsager til dødeligheden i kommercielle økologiske æglæggende flokke udført af Københavns Universitet i starten af 2000 erne (se Stockholm et al. i Avian Dis Dec; 54(4): ; Causes of mortality in organic layers in Denmark). Dengang lå dødeligheden i de økologiske æglæggerflokke med et gennemsnit på 20,8 %, og svingende fra ca.2 til91 % i de enkelte flokke. I de sidste år, er der sket en markant udvikling indenfor den økologiske ægproduktion, der har forbedret både indhusningssystemer og management, og tallene for dødeligheden er som følge heraf reduceret markant. Det er dog ønskeligt, at nedbringe dødeligheden yderligere og kendskab til den nuværende sygdomsstatus i de økologiske æglæggende flokke er derfor nødvendig. Projektet er udarbejdet som et teknisk fagligt rådgivnings- og vidensformidlingsprojekt støttende til et ph.d. projekt, udført på DTU, hvor resultater og materiale i form af data og bakterieisolater, indsamles i løbet af projektets første år, og danner baggrund for videre analyse og forskning i de to sidste år af ph.d. projektet. Aktiviteterne i projektet vil bestå af: 1. Indsendelse af døde dyr fra udvalgte økologiske æglæggerbesætninger 2. Obduktion af de indsendte døde dyr, udført af KU (Laboratorieundersøgelser (patologi, bakteriologi, parasitologi, virus og mycoplasma) med henblik på at udrede dødsårsager) 3. Formidling af resultater og viden samt afholdes af erfa-møder Note 16. Dyrevelfærd inden for ægproduktion Tilskudsmodtager: Danske Æg Hovedformål: Dyrelvelfærd Projektets formål er at varetage og sikre, at primærproducenterne er fuldt opdateret omkring dyrevelfærdsmæssige forhold nationalt som internationalt. Der sikres et højt vidensniveau, der skal medvirke til, at ægproduktionen kan udvikles og samtidig tilgodese forholdene vedr. hønernes velfærd. Dette opnås gennem vidensindsamling indenfor dyrevelfærdslovgivning (nationalt og international) samt indsigt i anvendt kontrolpraksis af betydningen for kontrolresultater samt formidle opsamlede viden til primærproducenter. Note 17. Vurdering af Meyn Footpad Inspection System Tilskudsmodtager: DMRI, Teknologisk Institut 11
12 Projektets formål er at frembringe en detaljeret dokumentation af det automatiske Meyn Footpad Inspection Systems evne til at klassificere kyllingefødder på slagteriet, jævnfør den danske tre-trins-skala for trædepudeskader, og på den baggrund vurdere fordele og ulemper ved at erstatte den nuværende manuelle stikprøvekontrol med en automatisk løsning baseret på dette udstyr. Der gennemføres først en kort analyse, hvor der indsamles informationer om udstyrets funktioner og eksisterende dokumentation samt om den processammenhæng, hvori udstyret skal fungere. Der udarbejdes en cost-benefit for brug af udstyret. Der udarbejdes en afprøvningsplan, og afprøvningen gennemføres jævnfør planen. Resultaterne præsenteres i en rapport inklusive en endelig cost-benefit, som fremlægges på en workshop for projektets interessenter. Note 18. Vision-hjælpeværktøj til udvendig kødkontrol Tilskudsmodtager: DMRI, Teknologisk Institut Projektets formål er at teste, videreudvikle og dokumentere brug af et visionudstyr til udvendig kødkontrol på kyllingeslagterierne. I projektet er udvalgt et lovende kommercielt visionudstyr (ClassifEYE), som skal tilpasses til udvendig kødkontrol under danske forhold. På basis af et referencemateriale dokumenteres det, hvilke sygdomme og defekter udstyret kan registrere, og der sammenholdes med de defekter, som indgår i den nuværende kødkontrol. Der er udarbejdet en kravspecifikation, og der udvikles en funktionsmodel, der skal sandsynliggøre, om den valgte teknologi kan forventes at kunne leve op til kravspecifikationen. På grundlag heraf besluttes, om der skal udvikles en fuldt funktionsdygtig prototype, og omkostningerne til dette estimeres. Anden finansiering til udvikling af prototypen vil blive søgt. I 2015 testes prototypen med hensyn til præcision, måleusikkerhed, sorteringsevne og stabilitet, og dette dokumenteres i en rapport, hvor udstyrets potentiale til automatisk udvendig kødkontrol på danske kyllingeslagterier vurderes. Note 19. Fremtidens innovative fjerkræprodukter Tilskudsmodtager: DMRI, Teknologisk Institut Formålet med projektet er at skabe et generisk grundlag for produktion af nye innovative fjerkræprodukter ud fra det nuværende råvaregrundlag. Målet er at skabe et grundlag for produktion af et mere differentieret sortiment af produkter baseret på fjerkrækød, som samtidigt skal medvirke til værdioptimering i virksomhederne. Projektet indledes med en workshop, der fastlægger hvilke målgrupper og prissegmenter produkterne skal henvende sig til. Der udvælges 1-2 produktkoncepter, som skal udvikles under projektet. De nye produkter skal have nyhedsværdi, en høj produktkvalitet samt god holdbarhed, fødevaresikkerhed og procesøkonomi. Udviklingsarbejdet på DMRI vil blive foretaget i tæt dialog med de deltagende virksomheder fra fx produktudvikling, kvalitetsafdeling og marketing. Deltagerne vil løbende indgå i bedømmelse af de udviklede koncepter. Det generiske udviklingsarbejde tager udgangspunkt i det tilgængelige råvaregrundlag på virksomhederne samt processer som fx fermentering, saltning og tørring. Effekten er, at virksomhederne får inspiration til nye produkter, hvilket giver muligheder for at øge omsætningen af fjerkræsprodukter samt at få en værditilvækst af råvarerne. Note 20. Kontrolsystem og referenceforsøg for klassificering af kyllinger Tilskudsmodtager: DMRI, Teknologisk Institut 12
13 Projektets formål er at udvikle og implementere et fælles system til kontrol af de vision-baserede klassificeringsudstyr, som er taget i anvendelse til afregning af ca. 100 mio. danske slagtekyllinger årligt. Kontrolsystemet skal løbende kunne overvåge klassificeringsudstyrenes målinger og dermed sikre, at afregningen baseret på målingerne sker på et objektivt og ensartet grundlag. Det kan typisk ske ved at observere, om diverse kontrolparametre (klassificeringsmål og/eller primære målinger) ændrer sig over tid for det enkelte udstyr, og om parametrene for de forskellige udstyr begynder at afvige fra hinanden over tid. Udstyrene skal ikke kun måle ens, de skal også måle korrekt. For at kontrollere om et udstyr måler korrekt, skal det sammenlignes med en fastlagt reference. I dette tilfælde er referencen en standardiseret slagtning, skæring og vejning af den slagtede kylling og udvalgte dele af kyllingen for et udvalgt antal kyllinger. De danske klassificeringsudstyr er ikke kontrolleret i forhold til referencen, siden udstyrene blev kalibreret første gang på basis af kyllinger slagtet i Det anbefales derfor at gennemføre et sådant referenceforsøg for at kontrollere, om udstyrene fortsat måler korrekt. Alt efter ønsker og behov kan referenceforsøget gennemføres så tidligt som muligt i projektet eller efter udvikling og afprøvning af kontrolsystemet. I projektet udvikles, implementeres og afprøves et testkontrolsystem. Der opsamles erfaring med systemet, og der laves et oplæg til, i hvilket regi kontrollen kan fortsættes på den mest omkostningseffektive og troværdige måde. Referenceforsøget planlægges og gennemføres, og på basis af resultaterne vurderes behovet for justering af de enkelte udstyr. Note 21. Zoonosedatabasen for fjerkræbranchen Tilskudsmodtager: Det Danske Fjerkræraad Hovedformål: Sygdomsforebyggelse Baggrunden for projektet er et fortsat behov for indlæsning og validering af sygdomsdata fra hele fjerkræproduktionen og dermed alle primærproducenter. Alle prøve-analysesvar fra alle produktionsformer og -typer i fjerkræbranchen, fremsendes fra akkrediterede laboratorier til validering og indlæsning i denne offentlige Zoonosedatabase. Databasen indeholder mere end 4. mio. prøvesvar fra såvel Salmonella-, Campylobacter-, Aviær Influenza-overvågningen og kontrolresultater for vaccinationen mod Newcastle disease. I 2013 blev Zoonosedatabasen flyttet til en tidssvarende itplatform for at imødekomme de store krav, der stilles til at kunne varetage de store mængder data. Projektets formål er, at sikre viden om aktuel sygdomsstatus i fjerkræproduktionen til brug for bl.a. smittekildeopsporing og det statistiske beredskab. Dette sker i form af sikring, validering, beskyttelse, behandling og anvendelse af de data, der ligger i Zoonosedatabasen. Note 22. Veterinær servicering af fjerkræproduktionen Tilskudsmodtager: Det Danske Fjerkræraad Hovedformål: Sygdomsforebyggelse Projektets formål er, at sikre fjerkræproducenternes adgang til veterinær assistance på et højt fagligt niveau. Den veterinære assistance udvikles og tilpasses primærproducenternes behov, således at sygdomsproblemer i fjerkræflokke kan behandles hurtigt og korrekt. Den veterinære assistance udføres af Landbrugets Veterinære Konsulenttjeneste (LVK). Desuden vil projektet indeholde en indsamling af viden og data, fx om medicinforbrug samt bidrage til beredskab vedr. produktionssygdomme såvel som smitsomme fjerkræsygdomme. Veterinær assistance på et højt fagligt niveau har afgørende betydning for, at branchen kan agere hurtigt og effektivt ved sygdomsudbrud. Koordinering, udveksling af data og videndeling mellem branchen og LVK sikres dels ved indrapportering fra LVK dels ved afholdelse af møder samt via en koordinatorfunktion administreret af Landbrug & Fødevarer (L&F) i område for Fødevarer og Veterinære Forhold. Note 23. Holdbarhed og kvalitet af træbryst i slagtekyllinger Tilskudsmodtager: Aarhus Universitet 13
14 Forekomst af træbryst i slagtekyllingeproduktionen er blevet et stadigt stigende problem indenfor de seneste 3-5 år (Shivo et al. 2014, Veterinary Pathology, 51, ). I ekstreme tilfælde må kødet kasseres med et direkte økonomisk tab til følge. Det er der imod uvist hvad betydning de moderate tilfælde af træbryst har for produktets holdbarhed og kvalitet og dermed om et økonomisk tab eventuelt er forbundet hermed. Det er fundet at ph er øget og vandholdeevnen nedsat i kød karakteriseret som træbryst (høj brystkød udbytte) (Petracci et al, 2013, Poultry Science, 92, ) hvorfor det kan forventes at vandaktiviteten i kødet samt sammensætningen og aktiviteten af den mikrobielle flora vil være ændret. Formålet med nærværende projekt er at belyse betydningen af træbryst for kødets vandholdeevne, vandaktivitet, og sammensætningen og aktiviteten af den mikrobielle flora under lagring af produktet. Dette opnås ved at udtage repræsentative brystfileter og følge disse under et lagringsforløb hvor kødets ph og vandholdeevne bestemmes, og endvidere analyseres den mikrobielle flora efter belastningstests. Graden af træbryst vurderes desuden ud fra vævsforandringer ved mikroskopiske undersøgelser. Ekstra vævsprøver fra forskellige grader af træbryst vil blive udtaget og opbevaret til anvendelse i en påtænkt fremtidig indsats i en EU-ansøgning med fokus på fjerkræopdræt og kødkvalitet (der påtænkes analyser til afdækning af molekylære årsagssammenhænge til træbryst dannelse). Note 24. Fjerpilning og den ernæringsmæssige sammenhæng Tilskudsmodtager: Aarhus Universitet Fjerpilning og kannibalisme udgør fortsat et problem i den danske ægproduktion, men problemernes omfang kendes ikke. Forbud mod næbtrimning er vedtaget i flere af de lande, som Danmark læner sig op af i forbindelse med vedtagelser på dyrevelfærdsområdet, og næbtrimning foretages pr. 1. juli 2014 ikke længere i den danske ægproduktion. Tilvejebringelse af status over fjerpilning og kannibalisme i danske æglæggerbesætninger er derfor yderst relevant. Udgør fjerpilning og kannibalisme fortsat et væsentligt problem, er det vigtigt, at der findes konstruktive løsninger, så adfærdsproblemerne undgås og så æglæggerbranchen kan håndtere konsekvenserne af den aktuelle vedtagelse om at undlade næbtrimning. Projektets formål er kortlægge det nuværende niveau af fjerpilning, fjerædning og kannibalisme i skrabe- og økologiske æglæggerbesætninger samt at undersøge den ernæringsmæssige sammenhæng. Der vil blive redegjort for variation mellem produktionssystemer og hønselinjer. Vi vil desuden undersøge, om det er muligt at identificere nogle blodparametre, der er korreleret med risikoen for udvikling af fjerpilning, fjerædning og kannibalisme, og dermed kan bruges forebyggende til at undgå udvikling af problemadfærd. Dataindsamlingen vil blive udført i 35 besætninger fordelt på 15 besætninger med skrabehøner og 20 med økologiske høner. Fjerdragt- og hudbedømmelser vil blive foretaget, og gødningsklatter vil blive analyseret for indhold af fjer. Disse data vil blive sammenholdt med foderprøver analyseret for næringsstofindhold. Endelig vil der blive udtaget blodprøver i udvalgte besætninger med henblik på analyse for mulige risiko-parametre. På kort sigt vil projektet således bidrage med relevant dokumenteret information til vurdering af muligheden for og konsekvenser af et eventuelt forbud mod næbtrimning i den konventionelle ægproduktion. I det lange perspektiv vil projektet bidrage til udvikling af en metode til at undgå udvikling af fjerpilning. Note 25. Dysbakteriose hos slagtekyllinger Tilskudsmodtager: Aarhus Universitet Nærværende projekt er et ph.d.-projekt som har det formål at karakterisere og afdække faktorer og sammenhænge der fører til udvikling af dysbakteriose, en på nuværende tidspunkt kun dårligt defineret sygdomskompleks med stadig større økonomisk og velfærdsmæssig betydning for den danske slagtekyllingeproduktion. Undersøgelserne tager udgangspunkt i den aldersrelaterede udvikling af tarmens funktion, tarmens mikroflora og det tarm-associerede immunsystem. I projektet vil der blive stillet skarpt på den kritiske tidsperiode mellem dag 21-28, hvor mave-tarm sundhedsmæssige problemer herunder dysbakteriose og nekrotiserende enteritis typisk opstår. Der udføres forsøg med slagtekyllinger på 14
15 Aarhus Universitet, hvor der undersøges aldersrelaterede fysiologiske forhold vedrørende tarmens udvikling, herunder f. eks. koncentration af galdesalte og fordøjelsesenzymer, kemisk sammensætning af tarmmucus, antal og fordeling af mucusproducerende celler, længden og dybden af tarmvilli og krypter, og antal af relevante celler i det tarmassocierede lymphoide væv. Nærværende ph.d.-projekt bidrager til forskeruddannelsen på fjerkræområdet. Derudover forventes projektet at generere nyt viden om et meget aktuelt og væsentligt sygdomsproblem i den Danske slagtekyllingeproduktion. En dybere forståelse af baggrunden for forekomsten af dysbakteriose vil danne basis for udvikling af egnede fodrings- og managementstrategier til gavn for kyllingernes sundhed og velfærd. Note 26. Undersøgelse af mikrofloraen i forbindelse med organoleptiske forandringer af ferske fjerkræprodukter Tilskudsmodtager: Københavns Universitet Mens der tidligere har været foretaget mikrobiologiske analyser ved brug af traditionelle metoder, er der i de senere år fremkommet en række analysemetoder, som giver mulighed for langt mere detaljerede analyser, og som hurtigt giver et kvantitativt indblik i hvilke bakteriearter, der findes på et givet produkt (metagenom analyser). Metagenomanalyse tillader en fuldstændig slægt/arts bestemmelse af alle bakterier herunder dem, som ikke kan dyrkes, og som derfor vil forbigå den normale rutinekontrol. Projektets formål er at identificere de bakterier, der nedsætter holdbarhedstiden af ferske fjerkræprodukter og efterfølgende udvikle en kvantitativ metode til eftersporing af disse og brug for den daglige kvalitetskontrol på slagteriet. Forsøget udføres på et stort fjerkræslagteri, hvor der udtages hele kyllingekroppe pakket til konsumsalg. Disse opbevares ved den anbefalede temperatur og følges tidmæssigt i forhold til lugt, udseende og mikrobiologisk sammensætning. Den mikrobiologiske sammensætning analyseres ved genom sekventering og metagenomanalyse, Eventuelle sammenhænge imellem bakterier, som er ansvarlige for nedsat holdbarhed, hygiejnekontrol og producent sandsynliggøres. På længere sigt (2016) er det projektets formål at udvikle PCR baserede tests for de bakterier, som bærer ansvaret for de organoleptiske forandringer, PCR baserede tests kan anvendes til at spore og følge de bakterier, som er hovedansvarlige for de organoleptiske forandringer, og til at analysere hvor i produktionen de opformeres, for her igennem at kunne iværksætte tiltag til at begrænse dem. Via en følgegruppe meddeles erfaringer løbende tilbage til de involverede slagterier. Projektet vil på længere sigt kunne lede til tiltag, der forbedrer slagteriernes planlægning og konkurrenceevne, ligesom projektet vil kunne reducere madspild og forbedre forbrugernes opfattelse af fjerkræprodukter. Note 27. Infektionsevnen af Salmonella Typhimurium DT41 i rugeægshøner og slagtekyllinger Tilskudsmodtager: Danmarks Tekniske Universitet På trods af høj biosecurity i slagtekyllingeproduktionen i Danmark har produktionen være generet af gentagne introduktioner af Salmonella Typhimurium DT41 (herefter DT41) i rugeægsflokkene. En atypisk epidemiologi har ført til spørgsmål om DT41 har en svækket infektionsevne, der kan være medvirkende til at udskillelse af bakterier først optræder sent i æglægningsperioden og tilsyneladende er meget lavgradig. Projektet formål er at belyse om DT41 typen besidder særlige egenskaber omkring infektionsevne der skal indregnes når de tilsyneladende komplekse smitteforhold skal udredes. Den nye viden vil bidrage til beslutningsgrundlaget for interventioner, der kan hindre de tilbagevendende og tabsvoldende infektioner. Ud fra kendt viden om Salmonella vil vi analysere virulensgener i DT41 isolater og sammenligne disse med andre DTtyper af S. Typhimurium for at afsløre mulige defekter i disse gener. Invasionspotentialet i tarmen vil blive målt dels i invitro modelforsøg i cellekultur, samt i in-vivo forsøg på 3 uger gamle kyllinger i en tidligere udviklet tarm loop model. Infektionskinetikken af DT41 vil blive undersøgt og sammenlignet med en anden DT (fag) type i et smitteforsøg i immunologisk kompetente kyllinger (3 uger gamle) og gamle høns (50 uger). 15
16 Note 28. Indsamling og formidling af udenlandsk viden Tilskudsmodtager: Landbrug & Fødevarer Hovedformål: Afsætningsfremme Projektets formål er at indsamle og formidle viden fra udlandet omhandlende fjerkræproduktion, herunder fjerkræ i bred forstand som æglæggere, slagtekyllinger, ænder, kalkuner, vildfugle og strudse. Den nyeste viden inden for fjerkræproduktion vil blive indsamlet via besøg hos producenter, virksomheder, universiteter og forskningsinstitutioner samt via deltagelse på internationale kongresser, konferencer og møder. Af kongresser kan nævnes International Egg Commission (IEC) og International Poultry Council (IPC). Ud over ovennævnte besøg, vil også udenlandske rapporter og forskningsresultater blive inddraget for at opnå den nyeste viden. Den indsamlede viden formidles via artikler i fagbladet Dansk Erhvervsfjerkræ og via hjemmesider i regi af Landbrug & Fødevarer for at nå ud til en så bred skare som muligt. Primærproducenter samt hele fjerkræbranchen vil være aftagerne af den opnåede viden, som bl.a. kan bruges til inspiration, og som giver mulighed for at afprøve erfaringer i egne produktioner. Effekten af den nye viden vil være optimering af produktionen, som vil styrke producenternes konkurrenceevne både nationalt og internationalt. Note 29. Oplysning og dialog om produktionen Tilskudsmodtager: Landbrug & Fødevarer Hovedformål: Afsætningsfremme Projektets formål er at øge de danske forbrugeres og meningsdanneres viden om æg- og slagtekyllingeproduktionen i Danmark. Dialog med forbrugere og meningsdannere er afgørende for, at erhvervet også fremadrettet kan producere og afsætte deres produkter. Projektet består af følgende aktivitetspakke: Formidling til og dialog med omverdenen (herunder 3 aktiviteter): a) Besøg af journalister, skribenter, meningsdannere og lignende hos primærproducenter med opfølgende mulighed for dialog om produktionen b) Dialogarrangementer mellem forbrugere og producenter m.fl.: Fjerkræ som levebrød som rullende oplysning omkring fjerkræproduktion på dyrskue/folkemøde/madfestivaller c) Evaluering af aktiviteterne: Evaluering af alle arrangementer og udarbejdelsen af rapporten Hvilken ny viden har vi fået om forbrugernes og meningdannernes viden om og holdninger til fjerkræproduktionen Det er i erhvervets interesse, at forbrugerne og meningsdannerne har en bred viden om fødevareproduktion, da dette skaber mere realistiske forventninger til produktionen og produkterne. Lige så vigtigt er det, at erhvervet har en forståelse for, hvordan forbrugerne tænker, da dette er afgørende for erhvervet i forhold til den fremtidige forbrugeroplysning og i sidste ende afsætning af produkterne, til hvilket projektets aktiviteter bidrager til forståelse for hhv. produktionen hos forbrugerne samt branchens indsigt i forbrugernes viden og holdning til produktionen. Note 30. Uddannelsesmateriale til landbrugsuddannelserne Tilskudsmodtager: Landbrug & Fødevarer Hovedformål: Uddannelse Formålet med projektet er dels at udvikle undervisningsmateriale til landbrugsuddannelserne, således at flere landbrugselever får interesse for fjerkræ og bliver klædt bedre på til at varetage en sådan produktion. For branchens videre udvikling er der brug for, at nye kræfter interesserer sig for fjerkræproduktion, og det er forventningen, at et nyt undervisningsmateriale vil kunne være med til at skabe fornyet interesse. Note 31. Gødning på bånd og gulv, - konsumægshøner Tilskudsmodtager: Videncentret for Landbrug Hovedformål: Forskning of forsøg 16
17 Projektets formål er at tilvejebringe mere sikker viden om mængden af gødning fra høns, fordelingen af gødning mellem gulv og gødningskumme/bånd, samt gødningens næringsstofindhold og ammoniakemission i konsumægproduktion. Især i etagesystemer lægges særlig vægt på at måle andelen af gødning fra henholdsvis bånd og gulv. Gødningsmængder fra bånd og gulv måles hos 5 ægproducenter med 6 flokke, repræsenterende både skrabeægproduktion og økologisk ægproduktion. Målingerne gennemføres over en hel produktionsperiode. På holdniveau måles input og output af alt materiale og næringsstoffer. Ved hjælp af de indsamlede data laves en massebalance-beregning med henblik på at fastlægge ammoniak emission / denitrifikation ab stald og ab lager. Det tilstræbes at både gødningshus og gylletank indgår i undersøgelser vedr. lagring. Note 32. Nyt til landmænd om fjerkræproduktion og økonomi Tilskudsmodtager: Videncentret for Landbrug Hovedformål: Medfinansiering af initiativer under EU-programmer/RFO 1698/2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikter/Det danske landdistriktsprogram/erhvervsudviklingsordningen Fjerkræproducenter og deres finansielle samarbejdspartnere efterlyser klare og stærke regnskabsanalyser, der giver muligheder for at benchmarke og dokumentere bedrifternes resultater både på produktions- og økonomisiden. Producenterne har endvidere behov for viden om nye managementmetoder, så de hurtigt kan implementeres og gøre produktionen endnu mere konkurrencedygtig. Formålet med projektet er at styrke udviklingen af en stabil og konkurrencedygtig fjerkræproduktion. Dette opnås ved at give nye og etablerede fjerkræproducenter adgang til en specialiseret og uvildig rådgivning og viden med et fagligt højt niveau, som hele tiden er opdateret og på forkant med nye / ændrede vilkår og metoder i fjerkræproduktionen. Projektet er opdelt i 2 arbejdspakker: 1. Erfamøder med økonomikonsulenter, Økonomiske analyser og Business Check Økonomikonsulenter opdateres om den nyeste udvikling i fjerkræproduktionen, og der skabes synergi mellem økonomi- og produktionsrådgivere. Fjerkræproduktionens regnskabs- og driftsgrensanalyser samt Business Check ordninger kvalitetssikres og udvikles, så de bliver endnu mere brugbare værktøjer. 3. Analyser af produktivitetstal samt vidensindsamling og formidling Der afholdes en temadag samt fagcafeer hos (nogle af de bedste) producenter med fokus på produktion og Effektivitetskontrol. Projektet indebærer ligeledes afholdelse af kursus for nye producenter, udgivelse af FjerkræNyt og deltagelse i 1 studietur og i 2 internationale kongresser. 17
Fjerkræafgiftsfonden - budget 2014
Fjerkræafgiftsfonden - budget 2014 Relativ fordeling af C i % Ændring i % B=>C 100*(C-B)/B A B C D E INDTÆGTER: Overført fra forrige år 5.089 4.061 1.103 6,2-72,8 1 Produktionsafgifter 10.424 10.089 10.374
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - Budget 2016
Fjerkræafgiftsfonden - Budget 2016 Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2015 (senest godkendte) Budget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget 2016
Fjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget 2016 Beløb i 1000 kr. Budget 2016 Ændringsbudget 2016 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 2.724
Læs mereFjerkræafgiftsfonden CVR-nr Årsregnskab 2009/10
Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36102030 Telefax 36102040 www.deloitte.dk Fjerkræafgiftsfonden CVR-nr. 12 02
Læs mereFJERKRÆAFGIFTSFONDEN. Fjerkræafgiftsfonden CVR-nr. 12 02 36 93. Årsregnskab 1. januar 31. december 2014
FJERKRÆAFGIFTSFONDEN Fjerkræafgiftsfonden CVR-nr. 12 02 36 93 Årsregnskab 1. januar 31. december 2014 Indholdsfortegnelse Side Fondsoplysninger 3 Årsregnskabet for Fjerkræafgiftsfonden omfatter årsregnskab
Læs mereFjerkræafgiftsfondens strategi
Fjerkræafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Fjerkræafgiftsfondens formål er at styrke fjerkræbranchens udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen af Fondens
Læs mereFJERKRÆAFGIFTSFONDEN. Fjerkræafgiftsfonden CVR-nr Årsregnskab 1. januar 31. december 2015
FJERKRÆAFGIFTSFONDEN Fjerkræafgiftsfonden CVR-nr. 12 02 36 93 Årsregnskab 1. januar 31. december 2015 Indholdsfortegnelse Side Fondsoplysninger 3 Årsregnskabet for Fjerkræafgiftsfonden omfatter årsregnskab
Læs mereFjerkræsfgiftsfonden - Ændringsbudget 2005
Fjerkræsfgiftsfonden - Ændringsbudget 2005 Note BO* 11.000*. S T? 9 * e budget 2005 A æ " M.,. Relati Ændring ***"*«foring A =>! afbi% 10Q*(B-A)/A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 524 1 Produktionsafgifter
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - Budget 2013
Fjerkræafgiftsfonden - Budget 2013 Beløb i 1000 kr. Regnskab 2011 Budget 2012 (senest indsendte budget) Budget 2013 Relativ fordeling af C i % Ændring i % 2112-2113 Note A B C D E INDTÆGTER: Overført fra
Læs mereStalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark
Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Hvad er reglerne for stalddørssalg af æg? Stalddørssalg er salg direkte fra primærproducenten til den endelige forbruger. Stalddørssalg
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget 2017
Fjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget 2017 Beløb i 1000 kr. Budget 2017 Ændringsbudget 2017 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 3.425
Læs mereAnders Permin DVM, PhD DTU
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 265 Offentligt Anders Permin DVM, PhD DTU Fjerkræproduktion i Dk Muligheder & Udfordringer Fjerkræproduktionen i DK 2014 28 mio stk fjerkræ fordelt
Læs mereFJERKRÆAFGIFTSFONDEN. Fjerkræafgiftsfonden Axeltorv København V CVR-nr Årsregnskab 1. januar 31.
FJERKRÆAFGIFTSFONDEN Fjerkræafgiftsfonden Axeltorv 3 1609 København V CVR-nr. 12 02 36 93 Årsregnskab 1. januar 31. december 2017 Indholdsfortegnelse Side Fondsoplysninger 3 Årsregnskabet for Fjerkræafgiftsfonden
Læs mereDanske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Danske Æg s formål Danske Æg s formål
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - Budget 2018
Fjerkræafgiftsfonden - Budget 2018 Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2017 Budget 2018 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 4.685 279 1,3-94,0
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - Budget 2017
Fjerkræafgiftsfonden - Budget 2017 Beløb i 1000 kr. Ændringsbudget 2 2016 Budget 2017 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 5.539 3.425
Læs mereØkologisk Rugeægsproduktion i Danmark
Slutrapport G3 Økologisk Rugeægsproduktion i Danmark 2. Projektperiode Projektstart: 01/2009 Projektafslutning: 12/2009 Der blev søgt om en forlængelse af projektet. Den reviderede periode er: Start:01/2009
Læs mereMælkeafgiftsfondens strategi
Mælkeafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Mælkeafgiftsfondens formål er at styrke mejeribrugets og kvægbrugets udviklingsmuligheder samt mejeriindustriens konkurrenceevne.
Læs mereREGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER
Svanholm den 30. juni 2016 Susanne Kabell, dyrlæge SEGES Økologi REGLER FOR STALDDØRSSALG, PAKKERIVIRKSOMHED OG VETERINÆRE REGLER OG ANBEFALINGER FJERKRÆVIRKSOMHED, REGISTRERING Besætninger med flere end
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget 2018
Fjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget 2018 Beløb i 1000 kr. Budget 2018 Ændringsbudget 2018 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B- A)/A Note B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 279 1.000
Læs mereSvineafgiftsfonden - Forslag til ændringsbudget
Svineafgiftsfonden - Budget budget) Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige år 35.705 37.800 18,7 5,9 1 Produktionsafgifter 90.203 92.042 45,4
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - ændringsbudget 2012
Fjerkræafgiftsfonden - ændringsbudget 2012 Beløb i 1000 kr. Basisbudget 2012 Ændringsbudget 2012 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år
Læs mereLandbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika
Side 1 af 5 Landbrug & Fødevarers politik for ansvarlig brug af antibiotika Vi skal fortsat være helt i front, når det handler om en ansvarlig brug af antibiotika. Derfor arbejder vi løbende på at reducere
Læs mere9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug
9 Statistik vedr. produktion, afsætning og forbrug Tabel 9.1.1. Antal Fjerkræbesætninger *) 2006 **) 2008 ***) Pr. 31. dec. 2011 ****) Burhøns, konventionelle bure 58 45 0 Burhøns, velfærdsberigede bure
Læs mereHvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen
Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget 2006
30-10-2006 Fjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget 2006 Beløb i 1.000 kr. Senest godkendte budget Ændringsbudget Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra
Læs mere3. Dyrevelfærd. 3.1 Politisk forlig på veterinærog dyrevelfærdsområdet
3. Dyrevelfærd Seniorkonsulent Christina Nygaard, Landbrug & Fødevarer Der er både i fjerkræbranchen og i samfundet stor fokus på dyrevelfærd. Der er en oplevelse af en øget interesse vedr. dyrevelfærd
Læs mereHandlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ
Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for fjerkræ Maj 2015 Forord Den danske produktion af æg og kyllingekød har udviklet sig markant gennem årene. Fokus på at få mere ud af dyrene og nedbringe omkostningerne
Læs mereAnsøgning om tilskud i 2012
Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Elektronisk system til udtagning af kødsaftprøver 4. Hovedformål
Læs mereKvægafgiftsfondens strategi
Kvægafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren og kvægbrugets udvikling og konkurrenceevne. Formål Nyttevirkningen
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - basisbudget 2012
Fjerkræafgiftsfonden - basisbudget 2012 Beløb i 1000 kr. Godkendt regnskab 2009/2010 Budget 2011 (senest indsendte budget) Budget 2012 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B Note A B C D
Læs mereCampylobacter hvor står vi?
Campylobacter hvor står vi? Lene Lund Sørensen Seniorkonsulent Fjerkrækongres, Brædstrup, 2. februar 2012 Hvorfor er Campylobacter relevant? Antal humane tilfælde 9000 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
Læs mereVejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011
Vejledning om egenkontrol med salmonella og campylobacter i fersk kød Juli 2011 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Indhold 1. Område...3 2. Målgruppe...3 3. Regler...3 4. Egenkontrolprogrammet...3
Læs mereDanske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 Dansk ægproduktion en god historie Dansk
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget
05-10-2007 Fjerkræafgiftsfonden - Ændringsbudget Beløb i 1.000 kr. Senest godkendte budget 2007 Ændringsbudget 2007 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført
Læs mereNOTAT. Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr , Ref. GUSL Den 7. marts 2016
NOTAT Foder- og Fødevaresikkerhed J.nr. 2015-28-31-00124, 2015-28-31-00125 Ref. GUSL Den 7. marts 2016 Notat om høringssvar til udkast til slagtefjerkræbekendtgørelsen og konsumægsbekendtgørelsen Ændringen
Læs mereTale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD Det talte ord gælder.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 378 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 23. maj 2014 Tale til samråd den 23 maj 2014
Læs mereKødkontrol. Fjerkrækongres Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer
Kødkontrol Fjerkrækongres 2012 Birthe Steenberg, Chefkonsulent, Landbrug & Fødevarer Kødkontrol hvorfor? Fødevaresikkerhed Dyresundhed Dyrevelfærd For at afgøre om det er sikkert for mig at æde din lever
Læs mereEUROPA-KOMMISSIONEN. Kommissionen har lagt følgende overvejelser til grund for denne beslutning:
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15-03-2004 C(2004) 893 Vedr.: Statsstøtte / Danmark Støtte nr. N 767/02 Bekæmpelse af Newcastle disease Jeg kan hermed meddele Dem, at Kommissionen på grundlag af oplysningerne
Læs mereAntibiotikaforbrug i fjerkræproduktionen
Side 1 af 6 Antibiotikaforbrug i fjerkræproduktionen 212 216 Til Dansk Slagtefjerkræ og Danske Æg Fra Mie Nielsen Blom Dato 6. februar 217 Nedenstående er en opgørelse over det indrapporterede antibiotikaforbrug
Læs mereAnsøgning om tilskud i 2012
Til fondens interne brug J.nr.: Dato: Svineafgiftsfonden Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Ansøgning om tilskud i 2012 3. Projektets titel: Vidensdeling, vidensopbygning og formidling 4. Hovedformål
Læs mereBekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt 1)
BEK nr 712 af 27/05/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. juni 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2015-14-31-00111 Senere ændringer til forskriften
Læs mereog nuværende specialkonsulent Klaus Horsted, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Fødevarestyrelsen Vedr. bestillingen: Undersøgelse af karakteren af trædepudeforandringer hos økologiske slagtekyllinger. Fødevarestyrelsen
Læs mereDanske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ
Danske Æg Jørgen Nyberg Larsen: Sektorchef for Det danske Fjerkræraad, Sektorchef for Danske Æg Redaktør af Dansk Erhvervsfjerkræ jnl@lf.dk Mobil: +45 27 24 56 91 mio. kg 80,00 Indvejninger i Danmark (mio.
Læs mereRapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 2017 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Februar 2018 Side 1 af 14 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereBaggrund om landbrugsfondene
Baggrund om landbrugsfondene Kort om fondene Landbrugsfondene har til formål at sikre fælles finansiering af aktiviteter inden for forskning (fx foderudnyttelse, miljøforbedringer eller markforsøg), markedsføring
Læs mereSvineafgiftsfondens strategi
Svineafgiftsfondens strategi 2018-2021 1 Fondens formål, ståsted og målsætninger Svineafgiftsfondens formål er at fremme aktiviteter, der styrker den samlede sektors udviklingsmuligheder og konkurrenceevne.
Læs mereAftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden
København, april 2011 Aftale mellem Fødevareministeriet og Landbrug og Fødevarer/Videncenter for Svineproduktion om en strategi for nedbringelse af pattegrisedødeligheden Baggrund Den seneste opgørelse
Læs mereIndfangningskontrol af slagtekyllinger, samt. rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser.
KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT Indfangningskontrol af slagtekyllinger, samt rengøringskontrol af transportmidler og fjerkrækasser. I Danmark indfanges ca. 114 mio. danske slagtekyllinger årligt,
Læs mereFåreafgiftsfonden - Ændringsbudget 2015
Fåreafgiftsfonden - Ændringsbudget 2015 Beløb i 1000 kr. Budget 2015 Ændringsbudget 2015 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 108 965
Læs mereFonden for økologisk landbrugs strategi
Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret
Læs mereTABELBILAG 2017 ERHVERVSFJERKRÆSEKTIONENS ÅRSMØDE DEN 27. FEBRUAR 2017 VIDEN - VÆKST - BALANCE
VIDEN - VÆKST - BALANCE TABELBILAG 2017 ERHVERVSFJERKRÆSEKTIONENS ÅRSMØDE DEN 27. FEBRUAR 2017 Landbrug & Fødevarer Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W
Læs mereKommissionen har truffet denne beslutning ud fra følgende betragtninger:
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 04.09.2003 C(2003)3255 Vedr. : Statsstøtte / Danmark Støtte nr. N 238/02 Erstatningsordning for tab i forbindelse med bekæmpelse af salmonella, Newcastle disease og aviær
Læs mereHEALTHY HENS ( )
16 NOVEMBER 2011 HEALTHY HENS (2011-14) JAN TIND SØRENSEN INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AU præsen TATION 1 HEALTHYHENS Formål: At udvikle management strategier som fremmer sundhed og velfærd hos europæiske
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 20. juni 2017 Erstatter version af 3. februar 2017 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereKOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)
28.1.2017 L 23/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/151 af 27. januar 2017 om ændring af bilag I til forordning (EF) nr. 798/2008 for så vidt angår oplysningerne på listen over tredjelande,
Læs mereMarkedsadgang Asien Sygdomsforebyggelse og veterinært beredskab for slagtefjerkræ Antibiotikaforbrug til slagtefjerkræ og resistens...
Information om FAFprojekter i Landbrug & Fødevarer Information om FAF-projekter i L&F Landbrug & Fødevarer har fået bevilget midler fra Fjerkræafgiftsfonden til en række projekter indenfor slagtefjerkræområdet.
Læs mereGRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 4. kt./dep 3.1/2.1 Sagsnr. 2010-20-221-00773 /Dep sagsnr.: 8990 Den 9. marts 2011 FVM 875 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Kommissionens
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereIndledning Målet med denne aktivitet er at: Afdække løsningsrummet for risikobaseret rengøring i kødindustrien
Rapport 31.12.2014 2003024 RENPÅNY Version1 AGLK/JUSS Kunder og myndigheders forventninger til risikobaseret rengøring (Milepæl 1, deliverable 1.1) Anette Granly Koch Baggrund Indledning Målet med denne
Læs mereREVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN
REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN Resultatopgørelse for året 2005 Balance pr. 31. december 2005 STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12.
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mere14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder
14. Innovations- og fundraisingvejledning til mindre virksomheder Åbent Vækstforum Sjælland Brevid: 2562639 Resume CAPNOVA ansøger om tilskud til projektet Innovations- og fundraisingvejledning til mindre
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs mereFJERKRÆAFGIFTSFONDEN. Ændringsbudget
FJERKRÆAFGIFTSFONDEN v/ Det Danske Fjerkræraad Axelborg, Axeltorv 3 7, 1609 København V telefon 3325 4100 telefax 3325 1121 e-mail fa@poultry.dk CVR 12023693 FJERKRÆAFGIFTSFONDEN Ændringsbudget 2007/2008
Læs mereRegler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol)
Albertslund 3. februar 2017 Erstatter version af 4. oktober 2016 Regler for Coops frivillige dyrevelfærdsmærkningsordning (Krav til certificering, auditering og egenkontrol) Indledning Dette dokument fastlægger
Læs mereSidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud
Sidste nyt om patogener i dansk og udenlandsk kød og hvordan man sporer kilden til fødevarebårne sygdomsudbrud Diætistmøde i DMA den 25. 26. september 2008 Kontorchef Karin Breck, Kontor for mikrobiologisk
Læs mereAnsøgning om tilskud i Projektets titel Der skal angives en kort men samtidig dækkende titel for projektet. Max 50 karakterer.
Ansøgning Pelsdyrafgiftsfonden 2013 De grå tekstbokse skal betragtes som en vejledning og skal slettes inden ansøgningen sendes til fonden. Bemærk at punktet med underskriften skal være på den første side
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Bilag 20 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 6. oktober 2017 Sagsnummer: 2017-439./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat
Læs mereSlutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.
J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og
Læs mereTale til åbent samråd AX og AY i Folketingets udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del, endeligt svar på spørgsmål 314 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 30. marts 2011 Tale til åbent samråd AX og
Læs mereKartoffelafgiftsfonden - ændringsbudget Budget 2015 (senest indsendte)
Kartoffelafgiftsfonden - ændrings Beløb i 1000 kr. Relativ fordeling af C i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: 1 Overført fra forrige år 571 2.189 283,4 2 Produktionsafgifter 620 620
Læs mereFjerkræafgiftsfonden - budgetforslag 4. kvt. 2010
Fjerkræafgiftsfonden - budgetforslag 4. kvt. 2010 Beløb i 1000 kr. Godkendt regnskab 2008/2009 Gældende budget 2009/2010 Forslag til Budget 4 kvt. 2010 Relativ fordeling af C i % Ændring B => C 100*(C-B)/B
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD AFTALENS PARTER... 2 PRÆAMBEL... 2 AFTALENS INDHOLD... 3 Fremtidens turisme... 3 Innovation, vækst og ny teknologi... 3 Landbrug
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet
Samarbejdsaftale mellem Holstebro Kommune og Aarhus Universitet INDHOLD 1. AFTALENS PARTER... 2 2. PRÆAMBEL... 2 3. AFTALENS INDHOLD... 2 3.1. Samarbejde om beskæftigelsesmuligheder for kandidater... 3
Læs mereFjerkræsygdomme på Københavns Universitet
Fjerkræsygdomme på Københavns Universitet Anders Miki Bojesen Præventiv Veterinær Mikrobiologi Dias 1 Fjerkræforskning og undervisning på KVL/KU 1903 Hundeklinikken 1956 Professor H. E. Marthedahl Lektor
Læs mereFonden for økologisk landbrugs strategi
Fonden for økologisk landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Fonden har hjemmel i landbrugsstøtteloven, som fastlægger de overordnede rammer for fondens virke. Fonden for økologisk landbrug har i foråret
Læs mereStøttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse
Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs merePromilleafgiftsfonden for landbrugs strategi
Promilleafgiftsfonden for landbrugs strategi 2018-2021 1 Forord Promilleafgiftsfonden for landbrug udarbejder hvert fjerde år en strategi for fondens virke. Dette dokument beskriver fondens strategi for
Læs mereÆg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10
Æg- og fjerkræudvalget Silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj, tlf. 87 32 27 00, fax 87 32 27 10 REFERAT fra udvalgsmøde: Onsdag den 22. september 2010 kl. 13.00 til 19.00 i Økologiens Hus Deltagere: Jan Volmer,
Læs mereÅrsrapport 2014. Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter. Sammendrag
Årsrapport 2014 Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter 31. marts 2015 Proj.nr. 2000207 SUM/RS/JUSS Sammendrag I projektet Mikrobiologisk beredskab og laboratoriefaciliteter sikres virksomhederne
Læs mereStatsstøtte/Danmark Støtte nr. N 124/2006 Velfærdsrådgivning vedrørende slagtekyllinger (udvikling af rådgivningsværktøj til velfærdsvurdering)
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12-IV-2006 K(2006) 1677 Vedr.: Statsstøtte/Danmark Støtte nr. N 124/2006 Velfærdsrådgivning vedrørende slagtekyllinger (udvikling af rådgivningsværktøj til velfærdsvurdering)
Læs mereAnsøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy
Ansøgning: Tillægsbevilling til Innovationsnetværket Offshoreenergy Sagsnr.: 18/4943 RESUMÉ Indstilling: A: Tilsagn Projektpræsentation Innovationsnetværk Offshoreenergy.dk 2014-2018 - forlængelse Forretningsområde
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereRapport om Kontrol i 2009 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød
Rapport om Kontrol i 29 for salmonella og campylobacter i dansk produceret og importeret fersk kød Marts 21 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Case-by-case kontrollen...3 3. Virksomhedernes ansvar...3
Læs mereVejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. Promilleafgiftsfonde
Direktoratet for FødevareErhverv Juridisk enhed Revideret juni 2007 Vejledning til basis- og ændringsbudgetskemaer for promille- og produktionsafgiftsfonde m.v. I vejledningen gennemgås nogle af de punkter
Læs mereHandlingsplan 2013-2015
Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår
Læs mereUNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients
UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd
Læs mereStrategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.
Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes
Læs mereV E D T Æ G T E R. for D E T D A N S K E F J E R K R Æ R A A D
17. marts 2011 V E D T Æ G T E R for D E T D A N S K E F J E R K R Æ R A A D 1 1. Organisationens navn er DET DANSKE FJERKRÆRAAD (herefter kaldet FJERKRÆ- RAADET). Hjemsted er København FJERKRÆRAADETS
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereStalddørssalg af æg og fjerkræ. Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark
Stalddørssalg af æg og fjerkræ Regler for salg af æg og fjerkræ i Danmark Gældende fra 1. januar 2019 Registrering som stalddørssælger Hvis man sælger æg ved stalddøren, skal man være registreret hos Fødevarestyrelsen.
Læs mereRapport om kontrol i 2015 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen
Rapport om kontrol i 215 for salmonella og campylobacter i danskproduceret og importeret fersk kød - case-by-case kontrollen Juni 216 Side 1 af 15 Indhold 1. Indledning... 3 2. Case-by-case-kontrollen...
Læs mereSMÅSKALA-PAKKE MED STORT POTENTIALE TIL MINDRE FØDEVAREPRODUCENTER
2018 SMÅSKALA-PAKKE MED STORT POTENTIALE TIL MINDRE FØDEVAREPRODUCENTER INDHOLD Sammenfatning s. 3 I. Potentialet s. 4 II. Udfordringer s. 4 III. Løsningsforslag s. 5 Eksempler Fødevarekontrolomkostninger
Læs mereFåreafgiftsfonden - Basisbudget 2015
Fåreafgiftsfonden - Basisbudget 2015 Beløb i 1000 kr. Budget 2014 (senest indsendte budget) Budget 2015 Relativ fordeling af B i % Ændring A => B 100*(B-A)/A Note A B C D INDTÆGTER: Overført fra forrige
Læs mereForslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling
WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling
Læs mereINFORMATIONSMØDE 2014. Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet
INFORMATIONSMØDE 2014 Introduktion til GUDP v. Mette Leiholt, GUDP-sekretariatet PROGRAMMET Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) støtter: bæredygtighed og vækst tæt samarbejde mellem forskning
Læs mere8 Nøgletal for produktionsplanlægning
8 Nøgletal for produktionsplanlægning 8.1 Byggepriser ved nybyggeri - slagtekyllinger og konsumæg Nedenstående priser er omtrentlige priser, og under forudsætning af, at byggegrunden er plan, og at der
Læs mere