SMÅSKALA-PAKKE MED STORT POTENTIALE TIL MINDRE FØDEVAREPRODUCENTER

Transkript

1 2018 SMÅSKALA-PAKKE MED STORT POTENTIALE TIL MINDRE FØDEVAREPRODUCENTER

2 INDHOLD Sammenfatning s. 3 I. Potentialet s. 4 II. Udfordringer s. 4 III. Løsningsforslag s. 5 Eksempler Fødevarekontrolomkostninger for et ægpakkeri s. 6 Fødevarekontrolomkostninger for en producent med slagtekyllinger s. 7 Antal kontrolobjekter hos en producent med aktiviteter i hele jord til bord kæden s. 8 Side 2

3 SAMMENFATNING Lejre Kommune og Økologisk Landsforening har i fællesskab formuleret et indspil til hvordan, der skabes bedre muligheder for de mindre fødevareproducenter i Danmark. I. POTENTIALET Småskala-producenter kan bidrage til at: skabe liv og arbejdspladser både på landet og i byen. levere produkter, der er en forudsætning for det gastronomiske miljø især i de større byer og dermed en vej til at tilfredsstille det stadig større antal turister og besøgende, der forventer en kulinarisk oplevelse, når de besøger Danmark. skabe produktudvikling og innovation. II. UDFORDRINGER Udfordringerne for småskala-producenter kan overordnet kategoriseres indenfor tre grupper: Overimplementering. Kompleksitet. Bureaukrati. III. LØSNINGSFORSLAG 1. Få inspiration fra lande vi kan sammenligne os med. 2. Introducer proportionalitet. 3. Indret lovgivningen, så den ikke hæmmer innovation og udvikling af nye markeder. 4. Erstat standardiserede overvågnings- og prøveprogrammer med individuel risikobaseret egenkontrol. 5. Differentier kontrolgebyrer. 6. Skab forenkling og fjern bureaukrati ved at gøre det muligt at betragte en jord til bord producent som én samlet virksomhed. 7. Giv klar vejledning om regler og overlad det ikke til producenterne at gennemskue kompliceret lovgivning Introducer bagatelgrænser for indberetning til statistisk brug mv. KONKRET ØNSKE TIL FØDEVAREFORLIG IV EN SMÅSKALA-PAKKE Fødevarelovgivningen skal gennemgås med henblik på at fjerne overimplementering og sikre proportionalitet overfor småskala-producenter. Det skal skabe forenkling og understøtte innovation. Lovgivningen skal målrettes virksomhedens type, og en virksomhed der selv håndterer sine produkter hele vejen ud til grossist, restaurant eller slutbruger skal kunne håndteres som én samlet virksomhed. Standardiserede kontrol og overvågningsprogrammer søges afløst med individuelle risikobaserede programmer. Indsatsen indeholder, at der skal laves et nabotjek. Side 3

4 SMÅSKALA-PAKKE MED STORT POTENTIALE I. POTENTIALE Småskala-landbrug og fødevarevirksomheder er i dag mere end hyggelige gårdbutikker på landet. Der er en opmærksomhed i samfundet på, at småskala-fødevareproducenter bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse særligt i landdistrikterne, og at økologiske småskala-producenter spiller en unik rolle i forhold til en styrket konkurrencedygtig, innovativ og markedsdrevet dansk økologisk sektor. Den danske succes på gastronomiscenen skal ikke blot fastholdes, men udvikles og udbredes. Vores styrke ligger i kontinuerligt at udfordre og genfortolke den position, vi allerede har opnået inden for gastronomi, og at udnytte den til at fremme hele mad-værdikæden Team Gastro 2018 Ved at skabe forbedringer i dag kan vi også skabe bedre løsninger på den lange bane og øge bæredygtigheden for at skabe en bedre fremtid Den danske fødevarefortælling Ifølge Den danske fødevarefortælling er den danske fødevareklynge karakteriseret ved konstant at håndtere udfordringer og skabe forbedringer. Fortællingen tager afsæt i, at vi er kendt for fødevaresikkerhed, pålidelig kvalitet og en fødevareproduktion under ordnede forhold. Det er alle væsentlige kvalitetsfaktorer, men de er ikke nok til at sætte dansk landbrug på Michelin stjernernes landkort. Her spiller småskala-producenter en vigtig rolle. De kan bidrage til at: skabe liv og arbejdspladser både på landet og i byen levere produkter, der er en forudsætning for det gastronomiske miljø især i de større byer og dermed en vej til at tilfredsstille det stadig større antal turister og besøgende, der forventer en kulinarisk oplevelse, når de besøger Danmark skabe produktudvikling og innovation hvordan ville sortimentet af øl have set ud i Danmark, hvis det ikke var for det store antal mikrobryggere? Men småskala-producenter oplever ikke, at deres måde at producere og afsætte fødevarer på bliver budt velkommen i deres møde med myndighederne. Tværtimod! II. UDFORDRINGER Udfordringerne for småskala-producenter kan overordnet kategoriseres indenfor tre grupper: Overimplementering. Fødevarelovgivningen orienterer sig mod specialiserede storskala virksomheder og forholder sig ikke til den konkrete risiko ved produktioner, der har en anden opsætning og volumen. En producent med 200 høns skal eksempelvis tage samme antal afførings- og blodprøver som en producent med høns. Det resulterer i praksis i en tættere prøvefrekvens målt pr. produceret enhed. Resultatet er en væsentlig fordyrende omkostning for småskala-producenten. Producenten med 200 høns betaler i gennemsnit 0,40 kr./ æg og producenter med høns betaler i gennemsnit 0,002 kr./æg. Læs uddybning i eksempel I og II. Kompleksitet. Fødevarelovgivningen er opdelt således, at hvert led fra mark til slutbruger håndteres som særskilte virksomheder uagtet, at virksomheden kun håndterer egne produkter. For småskala-producenter, der ofte rummer alle led i kæden fra jord til bord i én og samme virksomhed, resulterer det i et overvældende regelkompleks, der er svært at overskue for såvel producent som myndighed og en medfølgende kontrolbyrde, som er økonomisk belastende for producenten. Læs uddybning i eksempel III. Bureaukrati. Krav til registreringer, indberetninger og opgørelser er formuleret med udgangspunkt i specialiserede storskalavirksomheder. Kravene står ikke mål med småskalproducenternes produktionsvolumen og er relativt mere belastende målt pr produktionsenhed for småskala-producenter end for storskala virksomheder. Side 4

5 III. LØSNINGSFORSLAG 1. Indsamle erfaringer med lovgivning fra andre lande Gennemfør nabotjek i f.eks. Sverige, Østrig og Frankrig og afdæk i hvilket omfang småskala-produktioner i disse lande stilles over for samme krav som storskalavirksomheder. 2. Introducer proportionalitet Der skal skabes overensstemmelse mellem lovgivningen og den type virksomhed, som den adresserer, idet der er behov for at skelne på virksomheder, der producerer en stor standardiseret volumen evt. orienteret mod eksportmarkeder og virksomheder, der har småskala-produktioner af begrænset volumen orienteret mod små hjemmemarkeder. 3. Lovgivningen skal indrettes, så den ikke stopper innovation og udvikling af nye markeder Reglerne skal formuleres, så der er skabt rum til de uforudsete produkter og markeder. 4. Individuel risikobaseret egenkontrol skal erstatte standardiserede overvågnings- og prøveprogrammer Produktioner der i størrelse og karakter falder uden for de traditionelle storskalaproduktioner skal fritages fra standardiserede prøve- og overvågningsprogrammer og i stedet underlægges et individuelt risikobaseret kontrol- og overvågningsprogram, hvor der er taget stilling til den konkrete risiko. 5. Differentier kontrolgebyrer Skaler egenbetaling af kontrolbesøg og lovpligtige fødevarekontroller, så de afhænger af produktionens størrelse. 6. Skab forenkling og fjern bureaukrati ved at gøre det muligt at betragte en jord til bord producent som én samlet virksomhed frem for et antal separate virksomheder. Det skal være muligt at betragte en virksomhed, der rummer flere led i kæden fra jord til bord som én virksomhed og derved samle egenkontrolsystemer med tilhørende selvstændige kontrolbesøg og virksomhedsregistreringer, bogføring, indberetninger med mere. Jf. eksempel III. 7. Myndighederne skal kunne give klar vejledning om regler og ikke overlade det til producenterne at gennemskue kompliceret lovgivning. Myndighederne skal kunne tilbyde opstartsbesøg ved etablering af ny fødevarevirksomhed med henblik på at gennemgå lovgivning og konkrete krav fra fødevaremyndighedernes side for at drive den pågældende virksomhed. Der skal samtidigt sikres en nem og bemandet indgang til myndighederne for producenter, der har spørgsmål til lovgivningen. 8. Introducer bagatelgrænser for indberetning til statistisk brug Lav en bagatelgrænse for indberetning af tal til statistiske brug og indbetaling til afgiftsfonde, så småskalaproducenter, som typisk også er alsidige og har mange forskellige produktioner ikke skal bruge relativt meget tid på at indberette relativt små tal, der ikke gør en forskel for det store billede, og hvor administration i forbindelse med opkrævning og indbetaling ikke står mål med de opkrævede beløb. Side 5

6 EKSEMPLER I. FØDEVAREKONTROLOMKOSTNINGER FOR ET ÆGPAKKERI PRODUCENT MED 200 HØNS OG GÅRDPAKKERI 2 årlige kontrolbesøg (GMP på landbruget og fødevarekontrol i ægpakkeriet) Krav om salmonellakontrol hver 2. uge Krav om 4 gange årlig fugleinfluenzaprøver Div. afgifter (rejseholdet, CHR) I alt kr Udgift til lovpligtige fødevarekontroller 0,40 kr/æg PRODUCENT MED HØNER, DER SÆLGER ÆG TIL ÆGPAKKERI 2 årlige kontrolbesøg (GMP på landbruget og fødevarekontrol i ægpakkeriet) Krav om salmonellakontrol hver 2. uge Krav om 4 gange årlig fugleinfluenzaprøver Div. afgifter (rejseholdet, CHR) I alt kr Udgift til lovpligtige fødevarekontroller 0,002 kr/æg Side 6

7 II. FØDEVAREKONTROLOMKOSTNINGER FOR EN PRODUCENT MED SLAGTEKYLLINGER PRODUCENT 200 SLAGTEKYLLINGER New castle disease vaccination 1 tre gange i løbet af opvæksten x dyrlægegebyr til rekvirering af vaccine Test for fugleinfluenza Salmonellaprøver 2 taget af producenten Salmonellaprøve 3 udtaget af Fødevarestyrelsen Syn af dyr på slagteriet 500 Campylobacterprøver på slagteriet I alt kr Udgift til lovpligtige fødevarekontroller pr. kylling 60 kr. PRODUCENT SLAGTEKYLLINGER New castle disease vaccination 4 tre gange i løbet af opvæksten x dyrlægegebyr til rekvirering af vaccine Test for fugleinfluenza Salmonellaprøver 5 taget af producenten Salmonellaprøve 6 udtaget af Fødevarestyrelsen Syn af dyr på slagteriet 500 Campylobacterprøver på slagteriet i alt ca. kr I alt kr Udgift til lovpligtige fødevarekontroller pr. kylling 2,50 kr. 1 Vaccinen sælges kun i stor mængde, så ved små hold skal det meste af vaccinen smides ud dage før slagtning skal der tages 5 salmonellaprøver og igen 10 dage før slagtning yderligere 5 salmonellaprøver (afføringsprøver der tages som sokkeprøver). Hver prøve koster kr. 212, - at få analyseret + forsendelse. 3 En gang om året skal salmonellaprøven tages af en kontrollant fra Fødevarestyrelsen Ét besøg koster ca. 2000, - denne udgift er den samme uanset antal hold, der produceres årligt i eksemplet er udgiften fordelt på 2 producerede hold. 4 Vaccinen sælges kun i stor mængde, så ved små hold skal det meste af vaccinen smides ud dage før slagtning skal der tages 5 salmonellaprøver og igen 10 dage før slagtning yderligere 5 salmonellaprøver (afføringsprøver der tages som sokkeprøver). Hver prøve koster kr. 212, - at få analyseret + forsendelse. 6 Én gang om året skal salmonellaprøven tages af en kontrollant fra Fødevarestyrelsen Ét besøg koster ca. 2000, - denne udgift er den samme uanset antal hold, der produceres årligt i eksemplet er udgiften fordelt på 2 producerede hold. Side 7

8 III. ANTAL KONTROLOBJEKTER HOS EN PRODUCENT MED AKTIVITETER I HELE JORD TIL BORD KÆDEN En småskala producent med egen ægproduktion, slagtning af egen hanekyllinger og salg af egne produkter via stalddørssalg, gårdbutik og til restauranter skal oprette følgende virksomheder: VIRKSOMHED I VIRKSOMHEDEN Primærlandbrug Ægpakkeri Gårdbutik Stalddørssalg Kontorvirksomhed Transportvirksomhed ANSVARSOMRÅDE Kan levere produkter til stalddørssalg og slagtning. Økologisk autorisation. Modtager æg fra primærlandbrug. Pakker æg til gårdbutik og restauranter. Har egen økologierklæring, egenkontrol og risikoanalyse. Har egen egenkontrol og risikoanalyse - egen økologierklæring. Modtager æg fra ægpakkeri. Modtager kød fra kontorvirksomhed. Har egen egenkontrol og risikoanalyse. Modtager økologiske æg fra primærlandbrug. Indgår aftale med frosthus og slagteri om indfrysning og slagtning hos 3. mand og salg af produkter til gårdbutik og restauranter. Har egen økologieerklæring, egenkontrol og risikoanalyse. Transporterer kød fra slagteri til gårdbutik eller restauranter. Har egen egenkontrol og risikoanalyse. FORKLARINGEN ER: Et primærlandbrug kan ikke være sælger af fødevarer. Der skal oprettes en selvstændig virksomhed til dette. Det kan være et stalddørssalg og/eller en gårdbutik, og hvis der skal sælges til restauranter, så skal der også oprettes en kontorvirksomhed. Kontorvirksomheder er agenter, der ikke må håndtere fødevarer, derfor skal der være en transportvirksomhed, som kan transportere varerne til slagteri. Og eftersom en transportvirksomhed ikke også kan være sælger af fødevarer, er der behov for både en transport- og en kontorvirksomhed. Der skal være et ægpakkeri for at kunne sælge landbrugets æg i egen gårdbutik, såvel som for at kunne sælge til restauranter. Hver virksomhed skal have sit eget egenkontrolprogram og er underlagt selvstændig brugerbetalt kontrol samt uvarslede stikprøvekontroller fra Fødevarevarestyrelsen. For økologiske producenter gælder videre: Primærlandbruget skal autoriseres og kontrolleres af Landbrugsstyrelsen, og kontorvirksomheden og ægpakkeriet skal have en økologierklæring og sin egen økologikontrol. Dette gælder også, selvom landbruget og alle de øvrige virksomheder kun håndterer primærlandbrugets egne, økologiske varer og altså ikke produkter fra andre producenter. Side 8