RIDEKLUBBER I DANMARK EN UNDERSØGELSE AF FORENINGERNE I DANSK RIDE FORBUND

Transkript

1 RIDEKLUBBER I DANMARK EN UNDERSØGELSE AF FORENINGERNE I DANSK RIDE FORBUND MICHAEL FESTER

2 Titel Rideklubber i Danmark En undersøgelse af foreningerne i Dansk Ride Forbund Forfatter Michael Fester Øvrige bidragere til rapporten Kasper Lund Kirkegaard, Ane Bisgaard og Team Analyse Omslagslayout SkabelonDesign Øvrig grafik og opsætning Michael Fester Forside foto Colourbox Udgave 1. Udgave, Brøndby, oktober, 2014 Udgiver Team Analyse, DIF Udvikling Danmarks Idrætsforbund Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby T: XX XX E: [email protected] W: Gengivelse af denne rapport er tilladt med tydelig kildehenvisning

3 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 4 METODE... 5 KLUBDRIFT... 8 MEDLEMSTAL Rekruttering og fastholdelse af medlemmer års reglen FRIVILLIGHED ØKONOMI STÆVNEAKTIVITETER BREDDEAKTIVITETER ELITE OG TALENTUDVIKLING UDDANNELSE LOVGIVNING SKOLEREFORM DANSK RIDE FORBUND Fremtidige indsatsområder... 47

4 4 Rideklubber i Danmark Indledning INDLEDNING Dansk Ride Forbunds (DRF) foreninger har i de senere år været igennem en række nødvendige ændringer fremtvunget af især nye lovkrav på området samt en generel økonomisk tilbagegang i samfundet. Disse ændringer betyder også, at DRF s nuværende strategi, kaldet Strategi 2016, ikke længere er dækkende for de udfordringer og problemstillinger, rideklubberne møder i dagligdagen. Derfor har DRF besluttet at lave en ny strategi, Ambition 2020, som skal være baseret på klubbernes ønsker og behov. Til dette formål har DRF konstrueret en figur, hvori de ti hovedtemaer for en rideklub er oplistet. Figuren kan ses herunder. Figur 1 Klubbernes ønsker og behov Baseret på figuren kan man se, at DRF s fremtidige strategi primært skal tage udgangspunkt i klubbernes ønsker og behov indenfor de nævnte ti områder. I forbindelsen med udarbejdelsen af den nye strategi har DRF i samarbejde med Team Analyse i Danmarks Idrætsforbund (DIF) udarbejdet nærværende rapport, som er en afrapportering af en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt DRF s foreninger. Tidligere er delnotat 1, Ridesporten i Danmark, blevet udgivet. Notatet samlede op på en lang række datakilder og analyserede på den aktuelle situation for ridesporten i Danmark med et særligt fokus på udviklingen i Dansk Ride Forbund. Delanalyse 2, som er et internt ikke-udgivet notat, omhandlede en række fokusgruppeinterviews foretaget blandt foreningsledere og distriktsformænd. Delanalyse 3, som offentliggøres med denne rapport, omhandler en spørgeskemaundersøgelse, der har set nærmere på klubbernes behov indenfor de ti hovedområder. Delanalysen følger derfor ligeledes disse ti temaer i sin opbygning. Indledningsvis redegøres der kort for metoden bag spørgeskemaundersøgelsen, hvor det diskuteres, hvor repræsentativt undersøgelsen kan regnes for at være. Dernæst analyseres der på resultaterne indenfor de ti hovedområder, hvor der ligeledes kigges på bl.a. medlemstal og udviklingen i disse som en forklarende faktor for de indkomne svar.

5 5 Rideklubber i Danmark Metode METODE I det følgende afsnit redegøres der for den valgte metode, herunder diskuteres hvorvidt, at data brugt i undersøgelsen kan regnes for at være valide samt hvilke eventuelle forbehold, der skal tages ved læsning af denne rapport. Rapporten er en afrapportering af en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført blandt Dansk Ride Forbunds foreninger. I alt blev 461 foreninger inviteret til at deltage i undersøgelsen. Af disse valgte 219 at besvare spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 47,5 pct. For en undersøgelse af denne type er det en svarprocent, der ligger en smule over det forventede, og den må derfor betegnes som værende ganske tilfredsstillende. I undersøgelser af denne type viser erfaringer fra tidligere lignende undersøgelser, at det typisk er de større foreninger, som deltager. Det er ligeledes tilfældet i denne, hvilket kan ses i tabel 1 herunder. Tabel 1 Medlemmer pr. forening Deltaget i undersøgelsen Medlemmer pr. forening Ikke deltaget i undersøgelsen DRF - total 133,9 117,4 127,9 Tabel 1 viser, at den gennemsnitlige forening i undersøgelsen har 133,9 medlemmer, hvilket er en smule højere end den gennemsnitlige forening i Dansk Ride Forbund, som har 127,9 medlemmer. Gennemsnitsstørrelsen blandt de foreninger, som ikke har deltaget i undersøgelsen er 117,4 medlemmer. Det betyder med andre ord, at undersøgelsen generelt set rummer data fra de lidt større foreninger, mens flere af de små rideklubber ikke har deltaget i undersøgelsen. Alligevel vurderes det, at datasættet samlet set er af en sådan en kvalitet, at det er stort set repræsentativt for rideklubberne i DRF. Igennem hele rapporten vil størrelsen på den enkelte forening være en baggrundsinformation, som bruges til at forklare eventuelle forskelle i resultaterne. Til dette formål er der lavet fire forskellige grupperinger af de deltagende rideklubber baseret på deres seneste medlemstal i Grupperne er konstrueret således, at der er lige mange foreninger i hver af grupperingerne. Det skal dertil nævnes, at seks af de deltagende klubber er åbnet efter medlemsregistreringen i 2013, hvorfor de ikke har noget medlemstal registreret i Det Centrale Foreningsregister (CFR), hvor medlemstallene i denne rapport er hentet fra. For at blive optaget som medlem i DRF er der et medlemskrav på 50 medlemmer, hvorfor DRF har medlemstallene. De er dog ikke inkluderet i denne undersøgelse. De seks klubber tæller derfor ikke med, når resultater opdeles på baggrund af medlemstal, da deres størrelse pt. er ukendt. De fire grupperinger kan ses i tabellen herunder.

6 6 Rideklubber i Danmark Metode Tabel 2 - Medlemsgrupperinger Medlemsgruppe Antal 0-67 medlemmer % medlemmer % medlemmer % 186 eller flere medlemmer % Total % Der er kun én forening mere i grupperingen for de mindste foreninger end i de tre andre grupperinger, der alle er lige store. Ofte benyttes gennemsnitsstørrelsen for de foreninger, som har angivet et bestemt svar. Dette er gjort ved at tage det gennemsnitlige medlemstal for de klubber, som har angivet et specifikt svar. Ved at gøre dette kan man danne sig et indtryk af, om der er forskel på besvarelserne i forhold til, om der er tale om små eller store foreninger.. En anden baggrundsinformation, der går igen gennem hele rapporten, er den enkelte forenings udvikling i medlemstal. I DIF findes årlige medlemstal fra 2001 og frem. Der findes dog en lang række foreninger, som er åbnet efter Derfor måler udviklingen perioden fra foreningens første medlemstal, dog tidligst 2001, og frem til seneste medlemstal i Samlet set er udviklingen for alle de deltagende klubber et gennemsnitligt medlemstab på 5,29 medlemmer siden første medlemstal. Det vil med andre ord sige, at når der tales om en gennemsnitlig udvikling i medlemstallet for de enkelte klubber, er der tale om udviklingen fra det først registrerede medlemstal fra 2001 og frem. Igennem rapporten er dette opdelt på specifikke svar, hvor man kan se den gennemsnitlige udvikling blandt klubber, som har angivet et specifikt svar. Udover denne overordnede udvikling foretages der flere steder den samme beregning for de fem aldersgrupperinger i DIF-regi. Alderskategorierne er dog først beregnet fra 2006, hvorfor udviklingstallet i disse tilfælde er baseret på første medlemstal, dog tidligst 2006, indenfor den enkelte aldersgruppering. Den sidste gennemgående baggrundsvariabel i af rapporten er den geografiske spredning blandt de deltagende klubber. Som mål for den geografiske spredning er der benyttet landsdele. I praksis er det de fem regioner, hvoraf Region Syddanmark er blevet opdelt i Sønderjylland og Fyn & Øerne for at sikre at den store geografiske spredning i Region Syddanmark er dækkende for ridesporten. I nedenstående tabel kan antallet af deltagende klubber for hver af de seks landsdele aflæses. Derudover kan de enkelte landsdele samlede andel af DRF s foreninger aflæses. Tabel 3 Respondenter fordelt på landsdele Landsdele Antal i undersøgelsen i DRF Hovedstaden 39 17,8 % 18,4 % Midtjylland 38 17,4 % 23,0 % Nordjylland % 15,1 % Sjælland 42 19,2 % 16,4 % Sønderjylland 45 20,5 % 17,8 % Fyn & Øerne 20 9,1 % 9,4 % Total % 100,1 % 1 1 Summerer til 100,1 grundet afrunding af decimaler.

7 7 Rideklubber i Danmark Metode Tabellen viser, at der er en nogenlunde jævn geografisk fordeling, hvor der dog er en mindre underrepræsentation af klubber fra Midtjylland, men overordnet set er den geografiske spredning i undersøgelsen repræsentativ for DRF.

8 8 Rideklubber i Danmark Klubdrift KLUBDRIFT Det første tema, der analyseres på, er klubdriften, der overordnet set handler om den daglige drift af rideklubben. I delanalyse 1 kunne man læse, at rideklubberne de senere år generelt er gået tilbage i medlemstallet, hvilket naturligvis har en indflydelse på den daglige klubdrift. På trods af dette, er der rideklubber, der fortsat melder om ventelister, hvilket betyder, at de ikke pt. har mulighed for at optage flere nye medlemmer, selvom ønsket fra potentielle medlemmer er til stede. I tabellen herunder kan andelen af foreninger med en nuværende venteliste fordelt på de fire medlemsgrupperinger aflæses. Tabel 4 Venteliste eller ej Har klubben pt. en venteliste for at blive optaget som medlem? Ja Nej 0-67 medlemmer 1,9 % 98,1 % medlemmer 9,4 % 90,6 % medlemmer 13,2 % 86,8 % 186 eller flere medlemmer 9,4 % 90,6 % Total 8,5 % 91,5 % I tabel 4 kan man se, at 8,5 pct. af rideklubberne pt. har en venteliste for at blive optaget som medlem, mens langt de fleste ikke har en sådan. Det betyder, at der findes klubber, der har en venteliste, men omfanget af problemet med manglende pladser i rideklubberne er, overordnet set, ikke et stort og generelt problem. Langt de fleste klubber har således ikke ventelister. Naturligvis skal man overveje, hvordan man kan forbedre mulighederne for de klubber med ventelister, men ud fra ovenstående tabel er denne udfordring ikke et indsatsområde, der bør prioriteres højt i de kommende arbejdsopgaver. En rideklub kan variere meget i aktivitetsudbud, og der er således store forskelle på, hvad den enkelte rideklub tilbyder. I nedenstående tabel kan det ses, hvor stor en andel af rideklubberne, der udbyder en række af de mest overordnede aktiviteter. Tabel 5 Aktiviteter i rideklubben Aktiviteter Privatundervisning 78,1 % Ridelejr 68,5 % Opstaldning af private heste 66,7 % Elevskole 66,2 % Breddeaktiviteter 53,9 % Kursusvirksomhed 42,0 % Tabellen viser, at størstedelen af rideklubberne, 78,1 pct., tilbyder privatundervisning i forskellige former. For mange rideklubber finansieres den daglige drift i et vist omfang af indtægterne ved privatundervisningen af børn og voksne. Det er således helt essentielt for rideklubbernes mulighed for økonomisk overlevelse, at der er velfungerede undervisningsforhold. en er lidt højere end ved elevskoler, som 66,2 pct. af rideklubberne har.

9 9 Rideklubber i Danmark Klubdrift Kun lidt over halvdelen af rideklubberne tilbyder breddeaktiviteter. Begrebet kan dække over en række forskellige aktiviteter, som ikke er let af afgrænse. Det dækker eksempelvis over aktiviteter som TREC, Ponygames og Pas de Deux. Det er muligvis et godt sted at sætte ind for fremtidige indsatser, således at flere klubber tilbyder breddeaktiviteter i forsøget på at rekruttere nye medlemmer. Det er et faktum, at bredden er langt større end eliten, hvorfor man med fordel kan tilbyde aktiviteter for den store gruppe af bredderyttere, hvor det pt. kun er lidt over halvdelen af rideklubberne, som har aktiviteter målrettet denne gruppe. Hvis der fokuseres på antallet af ovenstående aktiviteter, de enkelte klubber tilbyder, er det interessant, at der ikke er nogen af klubberne, som ikke har angivet nogen af aktiviteterne. Fordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel 6 Antal aktiviteter Antal aktiviteter 1 13,2 % 2 10,5 % 3 18,3 % 4 20,5 % 5 20,5 % 6 16,9 % Der er således stor forskel på antallet af aktiviteter, hvor langt de fleste klubber har mere end én aktivitet, og over halvdelen af klubberne har fire eller flere af ovenstående aktiviteter. Der er ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem hvilke aktiviteter, klubberne har. Det kan derfor ikke identificeres om en klub sandsynligvis har visse andre aktiviteter på baggrund af én aktivitet klubben reelt set har. Gennemsnitligt har hver klub 3,8 af ovenstående aktiviteter, hvorfor det er svært at udtale sig mere præcist om en egentlig sammenhæng. Interessant nok er den eneste sammenhæng mellem aktivitetsudbud og klubbens økonomiske situation at finde blandt klubberne med elevskoler. Klubber, som har elevskoler, har en større sandsynlighed for at have underskud ved seneste årsregnskab fremfor de klubber, som ikke har elevskoler. 22,8 pct. af de klubber, som har elevskoler, havde underskud ved seneste årsregnskab mens kun 10,8 pct. af de klubber, som ikke har elevskoler, havde underskud. Hvis der kigges nærmere på hvilke foreninger, der har elevskoler, tegner der sig et interessant billede i tabellen herunder. Tabel 7 Elevskoler fordelt på medlemsgrupperinger Elevskole 0-67 medlemmer 33,3 % medlemmer 60,4 % medlemmer 83,0 % 186 eller flere medlemmer 90,6 % Total 66,7 % 2 I tabellen er det tydeligt, at der er en sammenhæng mellem rideklubbens størrelse og sandsynligheden for, om klubben har elevskoler. Næsten samtlige af de større klubber har således en elevskole, mens det kun er tilfældet for en tredjedel af de 2 De 66,7 pct. angivet er højere end de 66,2 pct. angivet i tabel 5, hvilket skyldes de seks klubber som er oprettet i 2014, og dermed er fjernet fra denne tabels beregninger.

10 10 Rideklubber i Danmark Klubdrift mindste klubber. Det er dertil vigtigt at nævne, at samtlige af de klubber med venteliste har en elevskole, hvorfor man kan sige, at ventelisterne udelukkende er gældende for elevskoler. Blandt de klubber som svarede, at de har elevskoler, er det ligeledes undersøgt, hvor mange elevskoleryttere klubben har. I nedenstående tabel er det gennemsnitlige antal elevskoleryttere fordelt på de fire medlemsgrupperinger. Tabel 8 Gennemsnitlige antal elevskoleryttere fordelt på medlemsgrupperinger Elevskoleryttere af Elevskole i gns. medlemmer 0-67 medlemmer 34,5 83,6 % medlemmer 54,9 61,3 % medlemmer 81,3 55,6 % 186 eller flere medlemmer 152,2 58,3 % Total 94,5 61,4 % Tabellen viser en forventet sammenhæng mellem klubbens størrelse og antallet af elevskoleryttere. Den gennemsnitlige elevskole har 94,5 elever, mens de største foreninger gennemsnitligt har over 150 elever. De mindste rideklubber har gennemsnitligt kun 34,5 elever. Sammenhængen imellem de to er dog naturlig og sandsynligvis selvforstærkende. Større klubber er større netop, fordi de har flere elevskoleryttere, men dette skyldes med stor sikkerhed også, at de har faciliteterne til at rumme de mange elevskoleryttere. Dertil kommer, at de i de mindste klubber fylder elevskoleryttere andelsmæssigt langt mere, hvor hele 83,6 pct. i gennemsnit er elevskoleryttere, mens det i de større klubber kun er lidt over halvdelen. Samlet set står elevskolerytterne for 61,4 pct. af medlemmerne i klubberne med elevskoler. Der er sandsynligvis også en større chance for, at elevskolerytterne fortsætter som medlemmer fremadrettet i de klubber, hvor man har været elevskolerytter fremfor i klubber uden elevskoler. Hvis fokus flyttes over på opstaldningen af private heste, kan vi i nedenstående tabel se andelen af de fire medlemsgrupperinger, der har opstaldning af private heste. Tabel 9 Opstaldning af private heste Opstaldning af private heste 0-67 medlemmer 57,4 % medlemmer 56,6 % medlemmer 77,4 % 186 eller flere medlemmer 81,1 % Total 68,1 % 3 Også her er der en sammenhæng mellem klubbens størrelse og hvorvidt, at klubben har opstaldning af private heste. Hele 81,1 pct. af de største rideklubber har opstaldning af private heste, mens det kun gør sig gældende for lidt over halvdelen af de mindre klubber. At have private heste kan være en god indtægtskilde for rideklubben, men det kræver selvsagt også, at faciliteterne og hele set-up et kan håndtere det. Det er igen tydeligt, at de største klubber har større faciliteter og dermed bedre muligheder for at tilbyde opstaldning af private heste end de mindre klubber. 3 Også her adskiller værdien sig fra totalen i tabel 5. Dette skyldes som nævnt de seks respondenter der er oprettet i 2014, og dermed ikke har et medlemstal.

11 11 Rideklubber i Danmark Klubdrift I tabellen herunder er det vist, hvor mange opstaldede private heste klubberne i de forskellige medlemsgrupperinger gennemsnitligt har. Tabel 10 Gennemsnitligt antal opstaldede private heste Gns. antal opstaldede Opstaldning af private heste private heste 0-67 medlemmer 12, medlemmer 19, medlemmer 20,8 186 eller flere medlemmer 38,5 Total 24 Der en også i denne tabel en naturlig sammenhæng mellem klubben størrelse og antallet af opstaldede private heste. Gennemsnitligt har klubberne 24 private heste opstaldet. Et andet vigtigt punkt for driften af en rideklub er økonomien, som der analyseres på i et senere afsnit i rapporten. I det følgende afsnit ses der nærmere på forhold, der påvirker klubbernes medlemstal, herunder hvordan klubbernes medlemsudvikling har været.

12 12 Rideklubber i Danmark Medlemstal MEDLEMSTAL Som tidligere vist har 8,5 pct. af rideklubberne pt. en venteliste for nye medlemmer, hvilket betyder, at langt de fleste rideklubber fortsat har mulighed for at optage nye medlemmer. I dette afsnit fokuseres der på hvilke forhold, der kan have betydning for klubbens medlemstal. Det bliver sat i forbindelse med dels det nuværende medlemstal og dels klubbens udvikling i medlemstal. REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF MEDLEMMER Erfaringer viser, at for at fastholde og rekruttere medlemmer kræves det, at der i et vist omfang gøres noget aktivt fra klubbens side. Det gælder både i forhold til at rekruttere nye medlemmer men i ligeså høj grad også for at fastholde de eksisterende medlemmer. I tabellen herunder er rideklubberne blevet spurgt, hvorvidt de gør noget aktivt for at rekruttere og fastholde nuværende medlemmer. Tabel 11 Rekruttering og fastholdelse af medlemmer Har din klub gjort noget aktivt for at rekruttere eller fastholde nuværende medlemmer? Ja, for at rekruttere nye 9,6 % Ja, for at fastholde eksisterende medlemmer 10,0 % Ja, begge dele 58,9 % Nej 19,2 % Ved ikke 2,3 % Tabellen viser, at langt de fleste af rideklubberne både gør noget aktivt for at rekruttere og fastholde medlemmerne. Hele 58,9 pct. har angivet dette som deres svar på spørgsmålet. Der er også omkring 10 pct., der kun gør noget aktivt for hhv. at rekruttere nye eller fastholde eksisterende medlemmer. Det er dog en smule bekymrende, at knap 20 pct. eller hver femte af rideklubberne ikke gør noget aktivt hverken for at rekruttere eller fastholde medlemmer. Fra DRF s side kan man overveje aktivt at forsøge at få klubberne til at lave nogle tiltag; dels for at rekruttere, dels for at fastholde medlemmer. De 19,2 pct., som ikke gør noget aktivt for at rekruttere og/eller fastholde medlemmer, kan opdeles på regioner for at se, om der er geografiske forskelle. I nedenstående tabel kan aflæses andelen af klubberne i de fem regioner, som ikke gør noget aktivt for at rekruttere og fastholde medlemmer. Tabel 12 af klubber som ikke gør noget aktivt for at rekruttere og fastholde medlemmer fordelt på regioner af klubberne som ikke gør noget aktivt Hovedstaden 28,2 % Midtjylland 10,5 % Nordjylland 28,6 % Sjælland 11,9 % Sønderjylland 15,6 % Fyn & Øerne 25,0 % Total 19,2 %

13 13 Rideklubber i Danmark Medlemstal Tabellen vidner om store geografiske forskelle, hvor det især er klubberne i Hovedstaden, Nordjylland og Fyn & Øerne, som ikke gør noget aktivt for at rekruttere og fastholde medlemmer. Det kan derfor betale sig at målrette en fremtidig strategisk indsats indenfor dette område imod netop disse geografiske områder. En oversigt over den gennemsnitlige størrelse på de klubber, der har svaret i hver af de ovenstående kategorier, giver et indtryk af, at der er fordele forbundet med at gøre noget aktivt ift. både eksisterende samt nye medlemmer. Tabel 13 Gennemsnitligt antal medlemmer blandt de klubber, der både rekrutterer og fastholder Har din klub gjort noget aktivt for at rekruttere eller fastholde nuværende medlemmer? Medlemmer i gns. Ja, for at rekruttere nye 126,9 Ja, for at fastholde eksisterende medlemmer 131,6 Ja, begge dele 138,8 Nej 120,0 I denne tabel kan sammenhængen mellem det gennemsnitlige antal medlemmer fordelt på de fire svarkategorier aflæses. Der er gennemsnitligt 138,8 medlemmer i de klubber, som aktivt gør noget for både at rekruttere og fastholde i forhold til de klubber, som ikke gør noget aktivt, der gennemsnitligt har 120 medlemmer. Det er altså 18,8 medlemmer mere i gennemsnit. Dertil viser tabellen også, at der er lidt flere medlemmer blandt de klubber, der har aktive tiltag for at fastholde deres eksisterende medlemmer fremfor de klubber, der udelukkende er fokuseret på at rekruttere nye medlemmer. Hvis ovenstående besvarelser i tabel 13lægges sammen til hhv. ja og nej, hvor ja repræsenterer dem, der gør noget aktivt, og nej repræsenterer dem, der ikke gør noget, viser der sig store forskelle. Resultatet er, at det godt kan betale sig at foretage aktive handlinger i relation til medlemstallet. Dette kan ses i tabellen herunder. Tabel 14 Rekruttering og fastholdelse sammenholdt med udviklingen i medlemstal Udvikling i medlemstal i Rekruttering og fastholdelse? gns. Ja -0,5 Nej -25,5 Total -5,3 Tabellen underbygger, at en aktiv indsats i forbindelse med rekruttering og fastholdelse af medlemmer er ganske effektive metoder til at mindste et generelt medlemsfald. Gennemsnitligt har samtlige klubber i undersøgelsen mistet 5,3 medlemmer siden første medlemstal blev indrapporteret i 20??, men medlemstabet for de klubber, som er aktive i relation til fastholdelse og rekruttering, er på kun på 0,5 medlemmer i gennemsnit. Blandt de klubber, som har svaret, at de intet aktiv foretager sig, er det gennemsnitlige fald på hele 25,5 medlemmer pr. klub. Som eksempler på disse aktive tiltag kan der nævnes såkaldte Åbent Hus arrangementer, hvor klubberne inviterer interesserede forbi rideklubben. Indenfor fastholdelse af medlemmer kan især rideklubbernes juniortiltag nævnes, hvor unge eksisterende medlemmer af rideklubberne bliver uddannet som juniorledere. I relation til klubbens medlemstal er klubberne blevet bedt om at forholde sig til en række udsagn, som på forskellig vis omhandler klubbens medlemstal, og udviklingen heraf. Der er altså tale om klubbernes egen subjektive holdning til medlemsforholdene i klubben, som ikke altid stemmer overens med det reelle medlemstal, men er udtryk for, hvordan rideklubben oplever sin nuværende situation.

14 14 Rideklubber i Danmark Medlemstal Som vist i delanalyse 1 har ridesporten de seneste år oplevet en generel nedgang i antallet af børnemedlemmer. Notatet viste en tilbagegang på næsten 20 pct. fra 2008 til 2013 i antallet af børnemedlemmer under 12 år (Fester, 2014, p.15). Derfor blev klubberne bedt om at forholde sig til, hvorvidt klubben har færre børnemedlemmer end tidligere. Fordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel 15 Færre børnemedlemmer end tidligere Udsagn: Vores klub har færre børnemedlemmer end tidligere Meget enig 13,7 % Enig 25,1 % Hverken enig eller uenig 21,9 % Uenig 23,3 % Meget uenig 13,7 % Ved ikke 2,3 % Total 100,0 % Tabellen viser en nogenlunde ligelig fordeling mellem de respektive svarkategorier i forhold til udsagnet om, at klubben har færre børnemedlemmer end tidligere. 38,8 pct. af klubberne har erklæret sig enige eller meget enige med udsagnet, mens 37,0 pct. har erklæret sig uenige eller meget uenige. Det betyder, at over en tredjedel af klubberne oplever, at de har færre børnemedlemmer, hvilket også bakkes op af den generelle tilbagegang der opleves blandt børn i Dansk Ride Forbund. Fremadrettet bør klubberne og forbundet aktivt tage initiativer til tiltag og kampagner for at fastholde og rekruttere børn i ridesporten. Som tidligere vist betyder den aktive rekruttering meget for medlemstallets udvikling. Derfor er klubberne ligeledes blevet bedt om at forholde sig til, hvorvidt de selv mener, at de aktivt forsøger at rekruttere børnemedlemmer eller ej. Svarfordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel 16 Aktiv rekruttering af børnemedlemmer Udsagn: Vores klub forsøger aktivt at rekruttere børnemedlemmer Meget enig 31,1 % Enig 44,3 % Hverken enig eller uenig 13,7 % Uenig 7,8 % Meget uenig 3,2 % Total 100,0 % Tabellen viser, at langt de fleste af klubberne allerede i dag aktivt forsøger at rekruttere nye børnemedlemmer. Det betyder, at potentialet for at opfinde nye koncepter er til stede, som relativt nemt bør kunne implementeres, eftersom at klubberne i et stort omfang allerede nu aktivt forsøger at rekruttere nye børnemedlemmer. En mulighed kan være at lave kvalitative interviews med nogen af de klubber, som aktivt forsøger at rekruttere medlemmer i særlige aldersgrupperinger for at lære mere om, hvilke erfaringer disse klubber har gjort sig. Blandt andre interessante resultater fra delanalyse 1 var også, at seniormedlemmer over 60 år havde været gennem en ganske solid gennemsnitlig medlemsvækst på 8,8 pct. årligt siden Der er dog stadig kun knap seniormedlemmer i DRF, men hvis den høje procentuelle vækst fortsætter i fremtiden som følge af et generelt voksende

15 15 Rideklubber i Danmark Medlemstal befolkningstal blandt de ældre indbyggere, vil dette tal stige hurtigere i de kommende år. Det er dog fortsat kun en mindre andel af rideklubberne, der selv mener, at de har fået flere seniormedlemmer de senere år, hvilket nedenstående tabel viser. Tabel 17 Flere seniormedlemmer end tidligere Udsagn: Vores klub har flere medlemmer over 60 år end tidligere Meget enig 3,7 % Enig 6,4 % Hverken enig eller uenig 25,1 % Uenig 37,0 % Meget uenig 21,9 % Ved ikke 5,9 % Total 100,0 % Kun 10,1 pct. af klubberne angiver, at de er enige med udsagnet om, at klubben har fået flere medlemmer over 60 år, mens 58,9 pct. er uenige og 25,1 pct. forholder sig neutralt til udsagnet. Med den voksende seniorgruppe i samfundet kommer befolkningsgruppen på over 60 år fremadrettet til at spille en større rolle i idrætten, og her kan ridesporten med fordel træde ind som et attraktivt tilbud for en stor andel af de ældre. Tidligere ryttere har måske lyst til at komme tilbage i ridesporten, men det kræver en række relevante og interessante tilbud fra klubbernes side - og initiativer, der kan få endnu flere ældre ind i ridesportens foreninger. Med en gennemsnitlig vækst på 8,8 pct. årligt er der allerede en pæn stigning hvert år, men potentialet er ganske stort og kan sagtens accelereres yderligere med de rette målrettede tiltag. Direkte adspurgt om, hvorvidt klubben aktivt forsøger at rekruttere seniormedlemmer, svarer kun et fåtal enig eller meget enig, hvilket kan ses i nedenstående tabel. Tabel 18 Forsøger klubben aktivt at rekruttere seniormedlemmer Vores klub forsøger aktivt at rekruttere medlemmer over 60 år Meget enig 1,8 % Enig 4,1 % Hverken enig eller uenig 21,9 % Uenig 33,3 % Meget uenig 34,7 % Ved ikke 4,1 % Total 100,0 % Kun 5,9 pct. af klubberne er enige i udsagnet om, at deres klubforsøger at rekruttere medlemmer over 60 år. Det indikerer, at de aktivt forsøger at rekruttere medlemmer over 60 år. Mere end 2/3 af klubberne erklærer sig uenige i udsagnet, hvilket betyder, at de ikke aktivt forsøger at rekruttere seniormedlemmer. Der ligger således et arbejde fra forbundets og klubbernes side i at få udbredt forståelsen for, at der er et stort potentiale i senioridrætten. Hvis tabellens to svarkategorier med hhv. meget enig og enig slås sammen til én samlet kategori, og det tilsvarende sker for uenig og meget uenig, og der fokuseres på den faktiske udvikling i medlemstal i klubberne blandt medlemmer over 60 år, kan fordelingen ses i nedenstående tabel.

16 16 Rideklubber i Danmark Medlemstal Tabel 19 Rekruttering af seniormedlemmer fordelt på udviklingen i medlemstal Gns. udvikling i Rekruttering af seniormedlemmer (60+) seniormedlemstal (60+) Ja 4,42 Hverken ja eller nej 1,81 Nej 0,34 Total 0,92 Overordnet set har klubberne ikke oplevet en stor numerisk tilvækst blandt seniormedlemmer. Men blandt klubber, som aktivt rekrutterer medlemmer, er der i gennemsnit kommet 4,42 nye medlemmer, mens de, der ikke gør noget aktivt, kun har oplevet en vækst på 0,34 medlemmer i gennemsnit. Det medvirker til at forstærke forståelsen af behovet for, at klubberne aktivt foretager sig rekrutterings- og fastholdelsesstrategier overfor særlige medlemsgrupper, da det direkte resulterer i flere medlemmer. Derfor kan man fra DRF s side med fordel fremadrettet guide klubberne på vej med konkrete tiltag målrettet flere forskellige grupperinger i samfundet, således at klubberne selv kan prioritere deres ressourcer over for den målgruppe, som de synes, er mest oplagt. Det sidste spørgsmål omhandlende temaet rekruttering ser nærmere på, hvor enig eller uenig klubben er i et tilsvarende udsagn, der denne gang går på voksenmedlemmerne. Fordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel 20 Rekruttering af voksenmedlemmer Vores klub forsøger aktivt at rekruttere voksenmedlemmer Meget enig 11,4 % Enig 36,1 % Hverken enig eller uenig 29,2 % Uenig 15,5 % Meget uenig 7,3 % Ved ikke 0,5 % Total 100,0 % Omkring rekrutteringen af voksenmedlemmer er der en større andel af klubberne, der aktivt forsøger at rekruttere voksne, end tilfældet var for seniorer. Alligevel forholder over halvdelen sig enten neutralt eller er direkte uenige eller meget uenige til udsagnet. Hvis svarene slås sammen i kategorier med hhv. ja til at rekruttere voksenmedlemmer og nej, samt en midterkategori, og dette sammenkobles med udviklingen i medlemstallet blandt voksne (24-59 år), tegner der sig et tilsvarende billede af fordelen ved aktivt at arbejde med rekruttering af medlemmer. Tabel21 Rekruttering af voksenmedlemmer Rekruttering af voksenmedlemmer Gns. udvikling i medlemstal Ja 0,06 Hverken ja eller nej -2,56 Nej -4,14 Total -1,68

17 17 Rideklubber i Danmark Medlemstal På baggrund af tabel21 kan det ikke understreges nok, hvor stor betydningen er af rekruttere medlemmer aktivt. Dette billede går igen og viser sig i samtlige af afsnittets tabeller og således også her blandt de voksne medlemmer. Der bør derfor ligges et stort fremtidigt fokus på rekrutterings- og fastholdelsesinitiativer, som bør udarbejdes i samarbejde med klubberne.

18 18 Rideklubber i Danmark Medlemstal 25-ÅRS REGLEN I mange forskellige sammenhænge har det lydt, at dele af medlemsfaldet i ridesporten skyldes den kommunale forvaltning og administration af Folkeoplysningslovens 25-års regel. Som udgangspunkt skal kommunen yde tilskud til foreningernes aktiviteter for medlemmer under 25 år og stille ledige offentlige faciliteter vederlagsfrit til rådighed for alle foreningens medlemmer. Således berører 25-årsreglen kun de foreninger, der bruger egne eller lejede faciliteter. Kort fortalt bestemmer 25- årsregelen, at en idrætsforening modtager et årligt økonomisk tilskud fra den lokale kommune til en del af driftsudgifterne til medlemmer under 25 år. Dette tilskud kaldes teknisk set for et lokaletilskud. Det er i sin tid lavet ud fra en politisk vurdering af, at børn og unge samlet set skal have billigere og mere lige adgang til at dyrke foreningsidræt i billige lokaler, uanset om det sker i selvejende institutioner eller i gratis kommunale (idræts)faciliteter. Tilskuddet skal udgøre mindst 65 % af driftsudgifterne for medlemmerne under 25 år, og kommunerne kan vælge at yde supplerende tilskud på op til 100 % af lokaleudgifterne. Kommunernes administrative forvaltning af 25-års reglen veksler dog fra kommune til kommune, hvilket er helt i overensstemmelse med Folkeoplysningslovens hensigt, der som rammelovgivning rummer rigeligt med plads til lokale kommunale fortolkninger og prioriteringer. Forskellene i den kommunale administration har desværre også medført betydende ændringer i opgørelsen af deltagere under 25 år. Frem til 2009 var det den generelle opfattelse i kommunerne, at foreningen selv afgjorde om opgørelsen af deltagere over og under 25 år enten skulle opgøres som deltagersammensætningen i hver enkelt aktivitetstime for sig eller som medlemssammensætningen i foreningen som helhed. Siden 2009 har kommunen haft mulighed for at fastsætte opgørelsesmetoden. Den valgte opgørelsesmetode kan have stor betydning for det kommunale lokaletilskud. Medlemmerne under 25 år er betydeligt mere aktive, der er flere træningstilbud, stævner etc. Ungdomsmedlemmer vil således samlet set være betydeligt mere aktive, sammenlignet med den typiske motionist, der kun rider en enkelt gang om ugen. Desværre har mange kommuner valgt at opgøre lokaletilskuddet på baggrund af medlemssammensætningen i foreningen som helhed for at forenkle administrationen. Den kommunale praksis har imidlertid medført store lokale forskelle, der i enkelte kommuner har fået betydning for idrætsforeningens interesse i at målrette nye aktiviteter mod voksne udøvere. I en række kommuner har denne forenkling af den kommunale administration og fortolkning af 25-årsreglen resulteret i, at man opererer med lofter for hvor stor en andel af medlemmerne, som foreninger må have, såfremt der skal finde fuld økonomisk udbetaling sted af lokaletilskuddet. Men andre ord kan det ikke betale sig, hvis man har for mange voksne medlemmer på over 25 år, da balancen mellem børn/unge på den ene side og voksne på over 25 år kan tippe til den forkerte side. For eksempel er der kommuner, der har administrative regler for, at der højest må være 40 pct. voksne over 25 år i klubben, såfremt lokaletilskuddet ikke skal beskæres med et anseeligt beløb pr. medlem under 25 år. Den procentvise grænse indeholder således et incitament til, at foreningen fokuserer på børn og unge medlemmer, da det ellers vil koste på det kommunale tidskud, når grænsen overskrides. Den uheldige sideeffekt er derfor, at rideklubber i disse kommuner muligvis fravælger at iværksætte vokseninitiativer, hvilket i lyset af rideklubbernes generelle medlemsudfordring ikke er hensigtsmæssigt. I stedet kunne kommunen vælge

19 19 Rideklubber i Danmark Medlemstal at reducere lokaletilskuddet med den aktuelle andel af deltagere over 25 år. På den måde vil en tilgang af voksne medlemmer ikke på samme måde opleves som en økonomisk udfordring. Klubberne er blevet spurgt om, hvorvidt de modtager støtte fra kommunen jf. Folkeoplysningsloven. Fordelingen af svar kan ses i tabellen herunder. Tabel22 Tilskud fra kommunen Modtager din klub i dag tilskud fra kommunen jf. Folkeoplysningsloven? Ja 84,5 % Nej 11,9 % Ved ikke 3,7 % Total 100,0 % Størstedelen af rideklubberne modtager således tilskud fra kommunen, og kun 11,9 pct. af rideklubberne angiver, at de ikke får direkte støtte af kommunen. Man kan således med en vis ret antage, at de kommunale aktivitets- og lokaletilskud er af afgørende betydning for rideklubbernes driftsøkonomi og er i hvert fald som minimum en integreret del af økonomien i rideklubberne. Direkte adspurgt om klubberne har været påvirket af 25-års reglen, angiver 38,4 pct. af klubberne, at de har været påvirket af loven. De klubber som angiver, at de har været påvirket af 25-års reglen, er dertil blevet spurgt om, hvorvidt 25-års reglen har betydet, at klubben har sagt nej til voksenmedlemmer, samt hvorvidt klubben har modtaget færre støttekroner som følge af 25-års reglen. en af hhv. de klubber som har svaret, at de er påvirkede af 25-års reglen, samt hvor stor en andel af samtlige rideklubber dette svarer til ift. samtlige rideklubber, kan ses i tabellen herunder. Tabel23 25-års reglens påvirkning 25-års reglens påvirkning af de påvirkede af alle Vi har sagt nej til voksenmedlemmer 15,5 % 5,9 % Vi har modtaget færre støttekroner 91,7 % 35,2 % Som tabellen viser, er den største påvirkning af 25-års reglen på klubberne, at de modtager færre støttekroner, hvilket over en 1/3 af samtlige rideklubber har oplevet. Det er dog alligevel problemfyldt, at 5,9 pct. af samtlige rideklubber har følt sig nødsaget til decideret at afvise voksenmedlemmer grundet frygten for lavere antal støttekroner. Det er især i Hovedstaden, at klubberne har følt et behov for at sige nej til voksenmedlemmer, og hele 44,4 pct. af de påvirkede klubber i Hovedstaden, svarende til 12,8 pct. af samtlige klubber i Hovedstaden, har således sagt nej til voksenmedlemmer grundet 25-års reglen. Det skal der fremadrettet arbejdes på fra politisk side, men der skal i ligeså høj grad skabes en større klarhed omkring, hvad de økonomiske konsekvenser reelt set vil være for de enkelte klubber i deres respektive kommuner såfremt en mere målrettet rekruttering af voksne udøvere søsættes. Det kræver dog en indsats fra foreningerne i det lokale idrætspolitiske miljø, hvor der aktivt argumenteres for ændrede regler. Interessant nok har det faktum, at klubben har modtaget færre støttekroner ingen sammenhæng med, hvorvidt klubben aktivt forsøger at rekruttere voksenmedlemmer. De 35,2 pct. af klubberne, som har oplevet at modtage færre støttekroner, rekrutterer således aktivt voksenmedlemmer i samme omfang som resten af klubberne. Dertil er det værd at bemærke, at der ikke synes at være en sammenhæng mellem, hvorvidt klubben er påvirket af 25-års reglen og klubbens seneste årsregnskab.

20 20 Rideklubber i Danmark Frivillighed FRIVILLIGHED En helt central del af foreningsidrætten er de mange tusinde frivillige, der hver eneste dag udfører timevis af frivilligt, ulønnet arbejde til glæde for de mange udøvere. Dette er gældende for stort set samtlige foreningsidrætter og således også for DRF. Det er derfor også et centralt arbejdsområde for DRF, at der fremadrettet skal være gode forhold for de frivillige. Det kræver, at der skabes et øget kendskab til de frivilliges aktuelle situation i rideklubberne, herunder hvilke arbejdsopgaver de løfter. Indledningsvis vil afsnittet fokusere på antallet af frivillige i de danske rideklubber. I delanalyse 1, blev der brugt data fra den store Frivillighedsundersøgelse til at estimere antallet af frivillige, og spørgsmålet derfra er blevet gentaget i denne undersøgelse, således at tallene er direkte sammenlignelige over tid. Der kan dermed analyseres på udviklingen indenfor hhv. frivillige og lønnede i de danske rideklubber. I nedenstående tabel kan antallet af frivillige, fordelt på tre hovedområder, aflæses. Tallene er baseret på foreningernes egne besvarelser i denne undersøgelse. Tabel 24 Frivillige i Dansk Ride Forbund 2014 Dansk Ride Forbund Antal frivillige Trænere 644 Ledere Andre opgaver Total Tabellen viser, at der i 2014 er estimeret frivillige i DRF s foreninger. De frivillige findes især indenfor ledere og andre opgaver, som dækker over eksempelvis stævnehjælp. Der er dog ikke særlig mange frivillige trænere, og kun 644 ud af , svarende til ca. 5 pct. af de frivillige i foreningerne er trænere. Sammenlignet med tallene, som er offentliggjort i forbindelse med delanalyse 1, er der sket en tilbagegang i antallet af frivillige, hvilket er illustreret i figuren herunder. Figur2 Antal frivillige i 2010 og 2014 i DRF Antal frivillige 2014 Antal frivillige Trænere Ledere Andre opgaver Total

21 21 Rideklubber i Danmark Frivillighed Figur 2 viser, at der er knap færre frivillige i DRF i 2014, end tilfældet var i Faldet skal især findes indenfor trænergerningen, hvor der langt færre frivillige i 2014 end i Der er dog sket en stigning blandt antallet af frivillige til andre opgaver med ca flere frivillige indenfor dette område. Det er vanskeligt at komme med en forklaring på hvad, der ligger bag det faldende antal frivillige trænere. En mulig analyse er dog, at det relativt høje antal af lønnede trænere, som delanalyse 1 også påviste, arbejder i flere timer. Derved er der noget, der tyder på, at den tidligere frivillige arbejdskraft gradvist er blevet erstattet af lønnede trænere. Der er dermed tale om det samme træner-behov, det løftes bare af færre lønnede trænere. Med til at forstærke denne pointe er nedenstående figur, hvor antallet af lønnede i 2010 og 2014 i DRF s foreninger kan aflæses. Figur3 Antallet af lønnede i 2010 og 2014 i DRF Antal lønnede 2014 Antal lønnede Trænere Ledere Andre opgaver Total Figuren viser, at der er et stort set uforandret antal lønnede trænere i 2014 i forhold til Hvis der ud fra antagelsen om at trænerbehovet ikke er blevet mindre, må man derfor antage, at den lønnede gruppe af trænere yder et generelt større stykke arbejde og således har fået flere timer end tidligere, hvilket selvsagt også er en større økonomisk udgiftspost for klubberne. Figuren viser også, at der er sket en ganske stor stigning i antallet af lønnede både blandt lederne og blandt andre opgaver. Samlet er der knap lønnede flere i 2014 end i Samlet set er der derfor et stort set uændret antal stillinger i DRF, hvis man både medregner frivillige og lønnede. Hvor der i 2010 var frivillige og lønnede indenfor de tre områder tilsammen, er der i 2014 i alt frivillige og lønnede. en af lønnede er dog stigende. Hvor det tidligere var under 10 pct. af samtlige stillinger i DRF, der var lønnede, er det i ,4 pct. Der sker således en gradvis professionalisering af ridesporten blandt især trænerne, som forbundet skal og bør være opmærksom på fremadrettet, når der tales frivillighed. En professionalisering skal således gerne resultere i en bedre kvalitet, da det ellers er ensbetydende med en relativ forringelse af produktets markedsværdi ift. medlems- og

22 22 Rideklubber i Danmark Frivillighed kundeoplevelsen. Det er ikke muligt at identificere, hvorvidt denne professionalisering skyldes, at foreningerne har fundet det vanskeligere at rekruttere nye frivillige. Dermed har foreninger muligvis måtte finde nogen til at besætte stillingerne ved at tilbyde dem betaling. Omvendt kan udviklingen også være udtryk for, at det bare er en markedslignende situation, hvor det stigende antal rideklubber har skabt en intern konkurrencesituation på arbejdskraften, hvor udbetaling af løn kan være et middel til at tiltrække og fastholde arbejdskraft. Dertil kommer at Frivillighedsundersøgelsen fra 2010 viste, at 9,8 pct. af samtlige stillinger i DRF var lønnede, mens denne undersøgelse viser, at det tal nu er steget til 11,6 pct. På trods af dette mener foreningerne ikke, at det er blevet sværere at rekruttere frivillige end tilfældet var i I 2010 blev der konstrueret et såkaldt rekrutteringsindeks på baggrund af 11 spørgsmål, der omhandlende hvor let/svært foreningerne havde ved at rekruttere frivillige til 11 specifikke poster, der ofte er besat af frivillige i foreningsidrætten. Dette spørgsmål er blevet gentaget i denne undersøgelse for også her at kunne se på udviklingstendenserne siden Rekrutteringsværdien i 2010 og 2014 er dog præcis den samme. Foreningerne oplever dermed, at det i 2014 er ligeså vanskeligt/let at rekruttere frivillige, som tilfældet var for fire år siden. Når man ser nærmere på hvilke opgaver, der løses af frivillige og hvilke opgaver, der løses af lønnede, så er der tydelige forskelle. I nedenstående tabel er det opgjort, hvordan en række opgaver varetages i det daglige arbejde i klubberne fordelt på administrativt arbejde, staldarbejde og undervisningsarbejde. Tabel25 Varetagelse af opgaver i foreningen Hvordan varetages følgende Udelukkende opgaver? frivillige Udelukkende lønnede Både lønnede og frivillige Ved ikke/ikke relevant Administration 84,9 % 1,8 % 12,3 % 0,9 % Staldarbejdet 15,1 % 26,0 % 26,9 % 32,0 % Undervisningen 13,7 % 49,8 % 21,9 % 14,6 % Kun 13,7 pct. af klubberne benytter udelukkende frivillige til undervisning, mens næsten halvdelen af klubberne udelukkende benytter lønnede til undervisningen. Det er dog interessant, at langt de fleste af klubberne udelukkende benytter frivillige til administration. Ifølge en yderligere analyse af ovenstående tabel og seneste årsregnskab er dette dog også en god idé. De klubber som udelukkende benytter frivillige til administration har statistisk set signifikant større chance for at have oplevet overskud ved seneste årsregnskab, hvor 63,4 pct. af klubberne oplevede overskud, mens kun 51,9 pct. af de klubber, som benytter både lønnede og frivillige til administrationen, oplevede overskud. Der er for få klubber med udelukkende lønnede til administrationen til, at der kan analyseres yderligere på denne gruppe. Indenfor staldarbejdet og undervisningen gør noget lignende sig gældende, hvor de klubber, der udelukkende har lønnede til opgaver i lavere grad har oplevet overskud, end i klubber med udelukkende frivillige. Hvis der fokuseres på staldarbejdet har 72,7 pct. af klubberne med udelukkende frivillige oplevet overskud, mens det kun er 50,9 pct. af klubberne med udelukkende lønnede. Af klubberne med både lønnende og frivillige har 61,0 pct. oplevet et overskud. Der kan således siges at være en direkte forbindelse mellem andelen af lønnede til disse opgaver og økonomien i klubben. Konklusionen om, at det er lønudgifterne, der gør forskellen, virker dog for simpel, og der er nok en række andre bagvedliggende faktorer, som kræver yderligere analyser for at dette kan vurderes bedst. Alligevel viser det dog, at det frivillige arbejde med især staldarbejdet og administrationen er at foretrække. Hvis der fokuseres på undervisningen, er forskellene noget mindre, hvor 66,7 pct. af klubberne som har udelukkende frivillige og som har både frivillige og lønnede har oplevet overskud. Det er dog stadig højere end de 53,2 pct. af klubberne, som udelukkende har frivillige til undervisningen.

23 23 Rideklubber i Danmark Frivillighed Et værktøj, som rigtig mange foreninger med fordel har benyttet, er udformningen og implementeringen af en frivillighedsstrategi, der kan hjælpe og støtte foreningen med en mere målrettet rekruttering af frivillige. I undersøgelsen har 17,8 pct. af rideklubberne angivet, at de har en frivillighedsstrategi, mens 10,5 pct. har svaret ved ikke til spørgsmålet. Hvis det at have en frivillighedsstrategi opdeles på baggrundsvariable som klubstørrelse og udviklingen i medlemstallet, kan der tegnes et mere præcist billede af hvilke foreninger, der har en strategi, og hvordan udviklingen i medlemstallet har været. Denne sammenhæng er vist i tabellen herunder. Tabel 26 Frivillighedsstrategi Frivillighedsstrategi? Gennemsnitsstørrelse Gns. udvikling i medlemstal Ja 17,8 % 140,7 3,2 Nej 71,7 % 136,5-4,9 Ved ikke 10,5 % 105,7-22,5 I tabel 26 kan man se, at der ikke er de store forskelle på gennemsnitsstørrelsen blandt de foreninger, som har og ikke har en frivillighedsstrategi. Gennemsnitligt er der ca. 4 medlemmer mere i klubber med en strategi. De foreninger, som enten har svaret ja eller nej til spørgsmålet, er dog generelt langt større end de foreninger, som har svaret ved ikke. Hvis der kigges på udviklingen i medlemstal, viser der sig også en interessant tendens. De foreninger, som har en frivillighedsstrategi, har i gennemsnit oplevet en vækst på 3,2 medlemmer, mens de klubber, som ikke har strategi, i gennemsnit har oplevet et medlemstab på 4,9 medlemmer. Dertil har de klubber, som har svaret ved ikke i gennemsnitligt mistet 22,5 medlemmer. Det kan altså tyde på, at der er en sammenhæng mellem frivillighedsstrategien og udviklingen i medlemstallet, hvilket der umiddelbart kan være to forklaringer på. For det første kan det, at have en strategi og dermed aktivt tage stilling til foreningens virke indenfor frivillighed, se ud til at fungere. En frivillighedsstrategi gør det med stor sikkerhed lettere at skaffe frivillige, men den kan også medvirke til at skabe en god kultur med mere tilfredse frivillige, som dermed må man antage leverer en bedre og mere engageret indsats for foreningen. Dette kan avle både mere tilfredse medlemmer samt en større tilbøjelighed til at blive i foreningen. Den anden forklaring går på, at det er de mere overordnede forhold som en frivillighedsstrategi henviser til og symboliserer altså, at en strategi for foreningens generelle virke. Det, at man aktivt har siddet i bestyrelsen og forholdet sig til og truffet en række strategiske beslutninger om klubbens drift og virke kan også påvirke andre dele af bestyrelsesarbejdet. Med til at forstærke denne pointe er også det relativt store medlemstab blandt klubberne, som har besvaret ovenstående spørgsmålet med ved ikke. At man ikke ved, om klubben har en frivillighedsstrategi eller ej, kan derfor pege på andre og mere generelle udfordringer internt i foreningen. I forlængelse af spørgsmålet omhandlende en frivillighedsstrategi blev foreningerne også spurgt ind til, hvordan klubben rekrutterede frivillige i praksis. Fordelingen kan ses i tabellen herunder. 4 4 Foreningen blev derfor bedt om at vælge alle de oplistede svarkategorier, som klubben benyttede sig af, hvorfor den samlede andel summerer til over 100

24 24 Rideklubber i Danmark Frivillighed Tabel27 Rekruttering af frivillige Hvordan rekrutterer din klub frivillige? Klubben opfordrer mundtligt 84,0 % Det er et krav fra klubbens side for at være medlem 17,4 % Klubben gør ikke noget aktivt 5,5 % Nedslag i kontingentet 4,6 % Gavekort/rabat på rideudstyr 2,7 % Ovenstående tabel viser, at især én ting er noget de fleste rideklubber gør, hvilket er at opfordre mundtligt til at yde en frivillig indsats. Erfaringerne viser, at det første og bedste man altid bør gøre i rekrutteringen af frivillige, er at opfordre dem direkte mundtligt ved at betone behovet for netop deres indsats og deres kompetencer. Da der ofte findes en række personer, der er villige til at udføre en frivillig indsats, såfremt de spørges direkte, kan selv små ændringer i praksis resultere i bedre rekruttering. Ifølge ovenstående tabel er der dog også hele 17,4 pct. af klubberne, der har konkrete krav om en frivillig indsats for at være medlem af klubben. Man kan således ikke være medlem i klubben, udover en kortere tidsperiode, førend man har leveret en forudbestemt frivillig indsats. Ved at stille medlemmerne over for disse forventninger og krav, er der dog en risiko for, at medlemmerne søger et andet sted hen. Dette kan enten være til en anden nærliggende rideklub eller helt væk fra ridesporten. Der findes dog også eksempler på, at selvom der i praksis er en klar forventning om en frivillig indsats fra medlemmernes side, så er der tale om en foreningskultur, hvor alle på et eller andet plan yder en frivillig indsats. Det opleves derved ikke direkte som et krav fra den enkeltes side, men blot som noget helt naturligt, som alle andre også gør. Der er heldigvis kun 5,5 pct. af klubberne, der ikke gør noget aktivt for at rekruttere frivillige Tabellens resultater tyder på, at foreninger generelt ikke længere kan forvente, at de frivillige, såvel som medlemmerne, selv finder vej. Foreningerne bør derfor mere aktivt forsøge at gøre en indsats for dels at udforme en frivillighedsstrategi, dels at opfordre mundtligt og personligt til nye frivillige. Det kan dog være vanskeligt for visse klubber helt at vide, hvordan man bedst muligt rekrutterer frivillige. Her kan DRF træde til og bidrage med råd og vejledning til klubbernes praksis. Direkte adspurgt om, hvorvidt klubberne mener, at DRF gør nok for at hjælpe klubberne med at rekruttere frivillige, er der dog udbredt enighed om, at DRF ikke pt. gør nok for at støtte klubberne i dette rekrutteringsarbejde. Tabel28 DRF gør ikke nok for at hjælpe klubberne med at rekruttere frivillige "Dansk Ride Forbund gør ikke nok for at hjælpe klubberne med at rekruttere frivillige" Meget enig 11,9 % Enig 20,1 % Hverken enig eller uenig 46,6 % Uenig 3,7 % Meget uenig 0,9 % Ved ikke 16,9 % Total 100,0 % Tabellen viser, at kun 4,6 pct. af rideklubberne enten er uenige eller meget uenige i, at DRF ikke gør nok for at hjælpe klubberne med at rekruttere frivillige. 32 pct. erklærer sig enige eller meget enige i udsagnet. Der er også en stor gruppe af foreningerne, der forholder sig neutralt eller har svaret ved ikke til spørgsmålet. Det er også interessant, at er det

25 25 Rideklubber i Danmark Frivillighed således næsten er en tredjedel af klubberne, der mener, at DRF ikke gør nok for at hjælpe dem med dette vanskelige område. Det er dog værd at bemærke, at DRF siden undersøgelsens gennemførelse har vedtaget en større frivillighedsstrategi, der endnu ikke er blevet rullet ud til klubberne. Den nye frivillighedsstrategi fra forbundets side vil forhåbentlig få ovenstående tabels tal til at ændre sig i en mere positiv retning.

26 26 Rideklubber i Danmark Økonomi ØKONOMI Et andet helt centralt tema for rideklubberne, som har klare forbindelser til bl.a. driftstemaet ovenfor, er klubbernes økonomiske situation. Økonomien bliver presset fra flere sider; blandt andet vil det faldende medlemstal, de nye lovkrav til faciliteter samt den øgede professionalisering skabe et øget behov for indtægter. Alle disse forhold kæmper rideklubberne med, hvorfor DRF har et fokus på økonomien i rideklubberne. I dette afsnit fokuseres der indledningsvist på, hvordan klubbernes regnskab ser ud, samt hvordan klubberne oplever deres muligheder for at skabe indtægter. Derudover krydses en lang række af de tidligere afrapporterede resultater med klubbens seneste årsregnskab for at forsøge at komme nærmere ind på, hvorfor nogle klubber oplever overskud, mens andre klubber oplever underskud. Klubberne er blevet bedt om at angive, hvorvidt de havde overskud, balance eller underskud på deres seneste årsregnskab. Fordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel29 Seneste årsregnskab Seneste regnskab Overskud 60,7 % Balance 18,7 % Underskud 18,7 % Ved ikke 1,8 % Total 100,0 % 5 Størstedelen af klubberne, 60,7 pct., havde overskud ved seneste regnskab, hvilket er ganske positivt. Alligevel er det værd at bemærke, at næsten hver femte klub havde underskud. Hvorvidt dette underskud dækker over en generel tendens i den pågældende klub, eller er et enkeltstående tilfælde, er ikke til at sige. Hvis der analyseres yderligere på hvilke klubber, der har oplevet hhv. overskud, balance og underskud, tegner der sig et interessant mønster. I tabellen herunder er denne oplysning krydset med den gennemsnitlige klubstørrelse målt på antal medlemmer i Tabel30 Seneste regnskab fordelt på klubstørrelse Seneste regnskab Gns. størrelse Overskud 125,7 Balance 154,4 Underskud 141,0 Ved ikke 105,7 Det er således de mindre klubber, der i højere grad end de større har oplevet et økonomisk overskud, mens de større klubber enten er gået i balance eller har haft underskud. Det betyder altså, at de større klubber, som antageligvis også har større løbende driftsudgifter, tilsyneladende har haft sværere ved at få dækket udgifterne end de mindre klubber. 5 Summerer til 99,9 pct. grundet afrundinger.

27 27 Rideklubber i Danmark Økonomi Det kan der være en række årsager til. Først og fremmest kan den øgede professionalisering, som især de store klubber har været igennem, betyde, at lønudgifter stiger hurtigere end indtægterne. Da mange klubber, især de største, er afhængige af løbende at afholde stævneaktiviteter for at få klubbens aktiviteter til at løbe økonomisk rundt, kan en øget konkurrence, dels fra andre rideklubber, dels fra private stævnearrangører, have en afgørende betydning for de økonomiske muligheder. Der er dog også den mulighed, at det er de større klubber, som i større grad er påbegyndt arbejdet med at få faciliteterne opgraderes således, at de i højere grad lever op til de nye lovkrav, hvorfor udgifterne hertil kan forklare hele eller del af det økonomiske underskud. DRF kan i fremtiden som følge af dette have et øget fokus på, hvordan især de store klubber bedre klarer sig rent økonomisk, samt hvilke muligheder klubberne har for at øge indtjeningen for at få klubbens økonomi til at løbe rundt. I forsøget på at komme nærmere ind på hvilke klubber, der har oplevet et underskud ved det seneste regnskab, kan nedenstående tabel benyttes. Tabellen viser klubbernes seneste årsregnskab fordelt på landsdele. Tabel31 Seneste årsregnskab fordelt på landsdele Seneste årsregnskab Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Sønderjylland Fyn & Øerne Overskud 56,4 % 42,1 % 71,4 % 73,8 % 66,7 % 45,0 % Balance 25,6 % 34,2 % 8,6 % 14,3 % 17,8 % 5,0 % Underskud 15,4 % 23,7 % 20,0 % 9,5 % 13,3 % 45,0 % Ved ikke 2,6 % 0,0 % 0,0 % 2,4 % 2,2 % 5,0 % Tabellen viser, at der er store geografiske forskelle på klubbernes økonomiske situation. På Fyn & Øerne har næsten halvdelen af klubberne oplevet et underskud ved seneste regnskab, mens det kun er 9,5 pct. af klubberne på Sjælland. Det er ligeledes klubberne på Sjælland, der oftest har overskud, hvilket 73,8 pct. har. I den anden ende er det kun 42,1 pct. af klubberne fra Midtjylland, der havde overskud i seneste regnskab. I forlængelse af ovenstående er det interessant at se nærmere på, hvor tilfredse eller utilfredse klubberne er med foreningens generelle økonomi. Fordelingen kan ses i tabellen herunder. Tabel32 Tilfredshed med foreningens generelle økonomi Foreningens generelle økonomi Meget tilfreds 14,6 % Tilfreds 38,4 % Hverken tilfreds eller utilfreds 19,6 % Utilfreds 18,3 % Meget utilfreds 8,2 % Ved ikke/ikke relevant 0,9 % Tabellen viser et nogenlunde tilsvarende billede, hvor størstedelen af klubberne er tilfredse eller meget tilfredse med den generelle økonomiske situation, mens ca. hver fjerde rideklub er utilfreds eller meget utilfreds. Der er således tale om en relativt stor tilfredshed med økonomien, hvilket selvsagt også hænger sammen med, at en relativt stor del af klubberne, har et overskud. Der er dog stadig mellem pct. af klubberne, som har et underskud og som er utilfredse med foreningens generelle økonomi. Der bør således arbejdes mere målrettet med disse klubber fremadrettet.

28 28 Rideklubber i Danmark Økonomi Overordnet set findes der tre hovedmåder, hvorpå rideklubberne kan få en indtægt. Det kan være via egenindtægt, der dækkes over betaling af medlemskontingenter, stævneaktiviteter, opstaldning af private heste, undervisning, og hvad man ellers kan finde på. Det kan også være via offentlig støtte, som vi tidligere har set, at langt de fleste rideklubber modtager i et eller andet omfang. Den sidste mulighed er via sponsorer. Der er derfor spurgt ind til netop disse tre hovedområder, der som beskrevet kan rumme en række forskellige elementer. Først og fremmest foreningens tilfredshed med evnen til selv at skabe egenindtægter. Det er essentielt for enhver forenings økonomi, at foreningen skaber tilstrækkeligt med egenindtægter. I nedenstående tabel kan det ses, hvor tilfredse foreningerne er med deres evne til at selv at skabe egenindtægter. Tabel33 Foreningens evne til at skabe egenindtægter Foreningens evne til at skabe egenindtægter Meget tilfreds 14,2 % Tilfreds 38,8 % Hverken tilfreds eller utilfreds 24,7 % Utilfreds 16,9 % Meget utilfreds 4,6 % Ved ikke/ikke relevant 0,9 % Overordnet set ligner tabellen meget de to foregående, hvilket forstærker pointen om egenindtægters store betydning for foreningernes økonomi. Hvis man er tilfreds med evnen til at skabe egenindtægter, er man ofte generelt tilfreds med økonomien, og man vil derfor ofte have en tilstrækkelig økonomi. Derfor kan DRF med fordel fokusere deres økonomiske rådgivning i at få klubberne til at øge egenindtægterne. En mulighed for at skabe egenindtægter kan være ved at have opstaldning af private heste. Interessant nok viser en yderligere analyse, at der ingen sammenhæng er mellem, hvorvidt klubben har opstaldning af private heste, og hvordan klubbens seneste årsregnskab så ud. I forlængelse af dette er det værd at bemærke, at hvorvidt klubben aktivt gør en indsats for at rekruttere og fastholde heller ikke har nogen direkte statistisk sammenhæng med resultatet af seneste årsregnskab. Det er dog en sandhed med modifikationer, for selvom klubberne, der gør noget aktivt for at rekruttere og fastholde medlemmer, ikke har overskud i højere grad end de klubber, som ikke gør noget, er det tidligere vist, at de klubber, som aktivt gør noget, har mistet langt færre medlemmer end de, som ikke gør noget, og flere medlemmer er selvsagt lig flere penge. Det er vigtigt at understrege, at foreningerne er non-profit organisationer, hvor penge i en foreningskontekst ikke i sig selv er et mål men derimod et middel til at få aktiviteterne til at løbe rundt. Et fald i indtægter vil således typisk også betyde et fald i aktiviteter. Dertil kommer de nye lovkrav i Lov om Hold af Heste som også kommer til at koste betydelige summer for mange klubber, hvilket selvsagt også kræver en vis indtjening. Som alternativ til egenindtægter kan offentlig støtte være et kærkomment bidrag til en forenings økonomi. Tidligere er det vist, at 84,5 pct. af klubberne modtager offentlig støtte. Direkte adspurgt om foreningerne er tilfredse med den offentlige støttes størrelse, er der ikke den store utilfredshed at spore, hvilket kan ses i nedenstående tabel.

29 29 Rideklubber i Danmark Økonomi Tabel34 Den offentlige støttes størrelse Den offentlige støttes størrelse Meget tilfreds 7,3 % Tilfreds 28,8 % Hverken tilfreds eller utilfreds 26,5 % Utilfreds 19,2 % Meget utilfreds 9,1 % Ved ikke/ikke relevant 9,1 % Generelt er der flere af klubberne, der er tilfredse med den offentlige støttes størrelse. Det er således ikke sådan, at rideklubberne mener, at et centralt problem for dem er, at den offentlige støtte ikke er tilstrækkelig stor, og det er dermed ikke der, at DRF bør sætte ind i kampen for en bedre økonomi til rideklubberne. Dog er der samlet set 28,3 pct. af rideklubberne, der enten utilfredse eller meget utilfredse med den offentlige støttes størrelse. Der kan dog være store geografiske forskelle på den offentlige støttes størrelse, og derfor muligvis en forskel i tilfredsheden med støttens størrelse. Alligevel viser undersøgelsen, at der ikke er nogen statistisk forskel på tilfredsheden med den offentlige støttes størrelse fordelt på landsdele. Derfor kan der dog alligevel godt tænkes at være visse kommuner, hvori tilfredsheden er mindre end i andre, men dette kan ikke påvises på baggrund af denne undersøgelse. Den sidste større hovedgruppe af muligheder for at skaffe indtægter er ved sponsorers støtte. Efter finanskrisen er det dog også generelt en opfattelse af, at det er blevet vanskeligere for klubberne at finde private sponsorer, hvilket sandsynligvis skyldes, at flere af de mindre lokale virksomheder, som ofte vil være mulige sponsorer for det lokale foreningsliv, ikke længere har det økonomiske råderum til at sponsorere en rideklub. I nedenstående tabel kan tilfredsheden med klubbens evne til at skaffe sponsorer, aflæses. Tabel35 Foreningens evne til at skaffe sponsorer Foreningens evne til at skaffe sponsorer Meget tilfreds 9,1 % Tilfreds 21,5 % Hverken tilfreds eller utilfreds 22,8 % Utilfreds 32,9 % Meget utilfreds 9,6 % Ved ikke/ikke relevant 4,1 % Der er her en langt større utilfredshed, end vi har set i de foregående tabeller. Hele 42,5 pct. af foreningerne er enten utilfredse eller meget utilfredse med evnen til at skaffe sponsorer. Efter udsendelsen af spørgeskemaundersøgelsen har DRF dog etableret et samarbejde med en streaming-tjeneste, der vil vise video-optagelser fra stævner landet over. Tidlige erfaringer med tjenesten viser, at der er en rimelig interesse, hvorfor der muligvis fremadrettet vil være øget interesse fra sponsorer, som dermed kan få sine produkter ud til et større publikum. Det er dog stadig for tidligt at vurdere, hvor stor effekt dette vil have for de enkelte klubber.

30 30 Rideklubber i Danmark Økonomi Hvis der arbejdes ud fra antagelsen om, at det er sværere at skaffe sponsorer end tidligere, kræver det en større indsats, og her kan DRF med fordel konstruere nogle hjælpemidler, som klubberne kan tage med ud til sponsorerne for at vise, hvad de kan få ud af at sponsorere en rideklub. En af de største indtægtskilder for mange af rideklubberne er afholdelsen af stævner, der ofte genererer et overskud til arrangørklubben. I nedenstående tabel kan betydningen af stævneafholdelse for klubbens økonomi aflæses. Tabel36 Stævners betydning for klubbens økonomi Hvor stor betydning har afholdelsen af stævner for klubbens økonomi? Meget stor betydning 30,0 % Stor betydning 40,5 % Hverken stor eller lille betydning 14,0 % Lille betydning 13,0 % Ingen betydning 2,5 % Tabellen viser, at 70,5 pct. angiver, at afholdelsen af stævner har meget stor eller stor betydning for klubbens økonomi. Der er kun få klubber, som angiver, at det ingen betydning har for økonomien. Det betyder, at DRF fremadrettet skal have et stadigt stigende fokus på afholdelsen af stævner, og på hvordan dette kan gøres på den bedst tænkelige måde. Det handler både om stævnefordeling men også om at bidrage med værdifuld assistance til den praktiske del af afholdelsen af et stævne. Ved at sikre sig at stævnerne foregår på den bedst mulige måde, skabes der også den bedste mulighed for dels et sportsligt tilfredsstillende stævne, dels et økonomisk tilfredsstillende stævne, hvilket må være i alles interesse. Når en så stor en andel af klubberne angiver, at stævneaktiviteter er vigtige for klubbens økonomi, som tilfældet er, bør DRF have et stigende fokus på disse aktiviteter. Det følgende afsnit går mere i dybden med stævneaktiviteterne.

31 31 Rideklubber i Danmark Stævneaktiviteter STÆVNEAKTIVITETER Som tabel 36i det foregående afsnit viste, er afholdelsen af stævner en central indtægtskilde for rideklubberne, hvorfor stævneaktiviteters placering og måden hvorpå placeringen afgøres er af stor betydning for rideklubber. Dette afsnit fokuserer på stævneaktiviteterne, herunder omfanget af stævner klubberne afholder, samt tilfredsheden med måden, hvorpå stævnerne fordeles på. Indledningsvis er det relevant at se nærmere på, hvor stor en andel af klubberne, der rent faktisk afholder et eller flere stævner årligt. Dette er afrapporteret i tabellen herunder. Tabel 37- Stævneaktiviteter Afholder din klub stævner? Ja 91,3 % Nej 8,7 % Det er således tydeligt, at stort set alle rideklubber afholder stævner. Med 91,3 pct. af rideklubberne som aktive stævnearrangører kræves der selvsagt også et godt bagvedliggende organisatorisk set-up, og jo bedre dette system er, jo bedre fungerer stævnerne til alle deltageres glæde. På trods af den tidligere afrapporterede store betydning af stævneaktiviteter på klubbernes økonomi er der dog ingen sammenhæng mellem, hvorvidt klubben afholder stævner eller ej, og hvorvidt klubben har overskud eller underskud. I ridesporten findes der forskellige stævnekategorier, som hver især svarer til et stadigt stigende sportsligt niveau. A/Bstævner er på det højeste sportslige niveau, mens E-stævner er det laveste. Udover at størstedelen af klubberne har stævneaktiviteter, er det også normalt at afholde mere end ét stævne. Undersøgelsen dokumenterer således, at hele 95 pct. af klubberne afholder mindst ét stævne om året. I gennemsnit afholder hver klub ca. fem stævner årligt. I nedenstående tabel kan det ses hvor stor en andel af klubberne, der har mindst ét stævne indenfor hver kategori. Tabel 38- Stævnetyper Stævnetype som afholder A/B-stævner 12,8 % C-stævner 46,1 % D-stævner 71,2 % E-stævner 57,5 % Forventeligt nok er det de stævner med det højeste sportslige niveau, som der afholdes af færrest klubber. Den stævnetype som flest klubber afholder, er D-stævner, som 71,2 pct. af klubberne årligt afholder mindst ét af. Der er dog store forskelle på hvem, der kan afholde de forskellige stævner, da A/B og C-stævner typisk kræver mere organisering og har flere deltagere end de mindre stævner. Heller ikke her er der en sammenhæng mellem, hvilke stævnetyper klubben afholder og klubbens seneste årsregnskab. I nedenstående tabel kan gennemsnitsstørrelsen, målt i deltagertal, ses på de klubber, der afholder de forskellige stævnetyper.

32 32 Rideklubber i Danmark Stævneaktiviteter Tabel 39 Stævnetyper og gennemsnitsstørrelse Stævnetype Gns. Størrelse A/B-stævner 197,0 C-stævner 177,5 D-stævner 138,6 E-stævner 148,4 Gennemsnitsstørrelsen på de klubber, der afholder A/B-stævner, er på hele 197 deltagere, mens de klubber, som afholder D-stævner, har et deltagergennemsnit på 138,6 medlemmer. Stævnefordelingen varierer en smule fra distrikt til distrikt, men A/B-stævner fordeles altid af DRF, som finder den/de stævnearrangører, de selv vurderer som værende bedst til formålet. Klubberne er blevet spurgt ind til tilfredsheden med måden, hvorpå disse A/B-stævner fordeles på, hvilket kan ses i tabellen herunder. Tabel40 Tilfredshed med A/B-stævnefordelingen A/B-stævnefordeling Meget tilfreds 2,3 % Tilfreds 11,0 % Hverken tilfreds eller utilfreds 33,3 % Utilfreds 4,6 % Meget utilfreds 0,5 % Ved ikke 48,4 % Tabellen viser, at størstedelen af klubberne forholder sig neutralt enten ved at svare hverken tilfreds eller utilfreds eller ved at svare ved ikke. Svarfordelingen kan dække over to forhold, som nok supplerer hinanden i et vist omfang. På den ene side er langt størstedelen af klubberne ikke interesserede i at afholde A/B-stævner grundet deres størrelse. Disse klubber har derfor aldrig været i kontakt med DRF s fordeling af stævnerne og kan derfor ikke udtale sig. På den anden side mener en række klubber især de, der ikke har noget direkte forhold til A/B-stævner at fordelingen foregår nogenlunde tilfredsstillende, selvom de reelt set aldrig har været i kontakt med fordelingssystemet indenfor A/B-stævner. Hvis man derfor udelukkende kigger på de foreninger, som har afholdt A/B-stævner, giver det nok et mere retvisende billede af tilfredsheden blandt de foreninger, som har været i direkte kontakt med fordelingen. Tabel41 Tilfredshed med A/B-stævnefordelingen blandt A/B-stævnearrangører A/B-stævnefordeling - kun A/B-stævnearrangører Meget tilfreds 3,6 % Tilfreds 35,7 % Hverken tilfreds eller utilfreds 39,3 % Utilfreds 14,3 % Meget utilfreds 0,0 % Ved ikke 7,1 % Når der udelukkende fokuseres på de klubber, som har afholdt A/B-stævner, er der overordnet set tilfredshed med DRF s måde at fordele stævnerne på. Der er naturligvis det forbehold, at disse foreninger har fået tildelt et A/B-stævne, og

33 33 Rideklubber i Danmark Stævneaktiviteter tilfredsheden med dette derfor er lidt større, men overordnet set peger tabellerne ikke på et behov for at lave grundlæggende om på systemet. Langt de fleste klubber afholder de såkaldte distriktsstævner, der fordeles via distrikterne. Måden hvorpå distrikterne fordeler disse stævner, er dog ikke strømlinet, og der er derfor forskellige metoder til fordelinger i de enkelte distrikter. I nedenstående tabel kan tilfredsheden med måden, hvorpå distriktsstævner fordeles, aflæses. Tabel 42 Tilfredshed med distriktsstævnefordelingen Distriktsstævnefordeling Meget tilfreds 4,1 % Tilfreds 27,9 % Hverken tilfreds eller utilfreds 30,6 % Utilfreds 10,5 % Meget utilfreds 4,6 % Ved ikke 22,4 % Tabellen viser, at der er en rimelig tilfredshed med distriktsstævnefordelingen. På trods af forskellige fordelingsmetoder i blandt de forskellige distrikter, virker ovenstående fordeling af stævnefordelingen til, at både A/B-stævner og distriktsstævner foregår på en tilfredsstillende måde for foreningerne. Der er derfor ikke umiddelbart noget behov for at ændre disse forhold. Der kan dog være geografiske forskelle at spore med tilfredsheden med distriktsstævnefordelingen, der altså foregår i de lokale distrikter. I nedenstående tabel kan tilfredsheden med distriktsstævnefordelingen fordelt på landsdele aflæses. Tabel43 Tilfredshed med distriktsstævnefordeling fordelt på landsdele Distriktsstævnefordeling Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Sønderjylland Fyn & Øerne Tilfreds/ Meget tilfreds 23,1 % 36,8 % 34,3 % 40,5 % 33,3 % 15,0 % Hverken tilfreds eller utilfreds 33,3 % 36,8 % 31,4 % 31,0 % 22,2 % 30,0 % Utilfreds/Meget utilfreds 20,5 % 10,5 % 14,3 % 16,7 % 13,3 % 15,0 % Ved ikke/ikke relevant 23,1 % 15,8 % 20,0 % 11,9 % 31,1 % 40,0 % Tabellen viser, at tilfredsheden varierer en smule fra landsdel til landsdel, uden at der direkte kan siges noget på baggrund af ovenstående tabel. Eneste landsdel, der skiller sig en smule ud, er Fyn & Øerne, som dog påvirkes af, at 40,0 pct. har svaret ved ikke/ikke relevant, men det er nogenlunde samme andel som er utilfredse i alle landsdele, dog med mindst utilfredshed i Midtjylland og størst tilfredshed på Sjælland. Man kan dog, på trods af ovenstående positive tilkendegivelser, diskutere, hvorvidt man kan forbedre fordelingsprincipperne, eksempelvis via mere samarbejde imellem distrikterne og lignende. Det vil muligvis få endnu flere til at erklære sig tilfredse, og tabellerne bør derfor tolkes som udtryk for en rimelig tilfredshed, hvorfor der er rum for forbedring. Ridesporten rummer således en masse forskellige stævneaktiviteter, hvor det sportslige niveau varierer ganske betydeligt. I det næste afsnit fokuseres der på, hvilke breddeaktiviteter klubberne har.

34 34 Rideklubber i Danmark Breddeaktiviteter BREDDEAKTIVITETER Der har fra DRF s side været ønske om at få klarlagt, hvor stor en andel af rideklubberne, der har en række specifikke breddeaktiviteter. Afsnittet her afrapporterer netop dette emne samt kommer lidt nærmere ind på størrelsen af de klubber, der har de forskellige aktiviteter. I nedenstående tabel kan andelen af klubberne, der bruger de forskellige oplistede breddeaktiviteter i klubbens undervisning, samt gennemsnitsstørrelsen på de klubber, der bruger den pågældende aktivitet, aflæses. Tabel44 Breddeaktiviteter der bruges i klubbens undervisning og gennemsnitstørrelsen Breddeaktiviteter i klubbens undervisning Gns. Størrelse Ponygames 57,1 % 144,5 Kvadrille 27,4 % 155,8 Longerytter 19,6 % 144,5 Agilityøvelser 15,5 % 150,7 Team Cup Dressur 13,7 % 160,4 TREC 13,2 % 120,5 Pas de Deux 12,8 % 143,9 Springstafet 12,8 % 169,2 Besindighedsøvelser 12,8 % 123,3 Den aktivitet, som flest rideklubber benytter i forbindelse med klubbens undervisning, er ponygames, som hele 57,1 pct. af klubberne benytter. Herefter kommer aktivteten kvadrille, som 27,4 pct. af klubberne bruger. Tabellen giver dertil et interessant indblik i hvilke aktiviteter, de hhv. større og mindre klubber benytter sig af, hvilket kan hjælpe DRF i det strategiske arbejde fremadrettet indenfor de specifikke aktiviteter. Overordnet set er det især aktiviteterne TREC og Besindighedsøvelser, som de små klubber har, mens det især er de største klubber som har springstafet på programmet. Interessant nok er der ikke noget generelt mønster i hvilke klubber, der aktivt rekrutterer og fastholder medlemmer sammenholdt med hvilke af ovenstående aktiviteter, klubben bruger i sin undervisning. Der er lige stor andel af de klubber, som ikke gør noget aktivt som blandt de klubber, der gør noget aktivt indenfor samtlige af aktiviteter, hvilket i sig selv er interessant. Blot fordi klubben bruger aktiviteten i undervisningen, er det dog ikke udtryk for, at klubben rent faktisk har ryttere, der dyrker aktiviteten. Dette er nedenstående tabel udtryk for.

35 35 Rideklubber i Danmark Breddeaktiviteter Tabel45 Breddeaktiviteter der dyrkes samt gennemsnitsstørrelse Ryttere i klubben der dyrker Gns. Størrelse Ponygames 32,4 % 133,9 Team Cup Dressur 17,4 % 152,7 TREC 15,1 % 128,4 Kvadrille 12,3 % 158,4 Springstafet 11,4 % 178,2 Pas de Deux 8,2 % 150,0 Agilityøvelser 8,2 % 120,6 Besindighedsøvelser 5,9 % 114,0 Longerytter 5,9 % 116,0 Som man kan se i tabel45, er andelen noget lavere end i den forrige tabel. Det betyder, at der er langt flere klubber, der benytter aktiviteterne i forbindelse med undervisning, end der rent faktisk er ryttere, der aktivt dyrker aktiviteterne. Også i denne tabel er der forskelle, som er værd at notere sig. Aktiviteten springstafet bliver, på baggrund af ovenstående tabel, primært dyrket i større klubber, mens TREC primært dyrkes i mindre klubber.

36 36 Rideklubber i Danmark Elite og talentudvikling ELITE OG TALENTUDVIKLING Forudsætningen for enhver god elitepræstation er selve klubarbejdet, hvor en veletableret og velorganiseret talentudvikling lægger fundamentet for den senere elite. Afsnittet her fokuserer på talentudviklingen i klubberne. Der findes flere idrætsgrene, der har lavet succesfulde samarbejder med den lokale kommune omkring talentudviklingen. Et sådant samarbejde kan eksempelvis hjælpe de unge talenter med mere fleksible uddannelsestilbud og støtte til særlige træningsformer såsom mentaltræning. Det virker dog ikke som om, at rideklubberne for alvor har fået øjnene op for disse samarbejdsmuligheder, eller måske har kommunerne ikke vist interesse for ridesporten. Kun 2,3 pct. af foreningerne har svaret, at de har et samarbejde med kommunen omkring talentudvikling. Det svarer i denne forbindelse til kun fem foreninger i undersøgelsen. Forklaringen på dette er muligvis simpel, når man efterfølgende spørger ind til, hvorvidt klubberne overhovedet arbejder med talentudvikling, hvilket f.eks. kan være igennem talentudviklingsprogrammer. Der er nemlig kun 3,7 pct. af rideklubberne, som arbejder direkte med talentudvikling, hvilket må siges at være en forsvindende lille andel. Et middel, der ofte nævnes som første led i en talentudviklingsstrategi, er en såkaldt ATK, som står for Aldersrelateret Trænings Koncept. Denne går i praksis ud på at målrette træningen til specifikke aldersgrupperinger. Det skal medvirke til at rekruttere, men især fastholde unge i den pågældende idræt, hvis de finder, at træningen er mere skræddersyet til deres behov. Undersøgelsen viser dog, at kun 23,3 pct. af rideklubberne i dag bruger ATK som et aktivt led i deres undervisning. DRF har udarbejdet ATK-materiale, men ovenstående tal tyder på, at det endnu ikke er fuldt ud implementeret i klubberne. Det tager selvfølgelig tid at få en masse klubber til dels at få kendskab til materialet, og dels rent faktisk benytte det i praksis og dertil ændre deres tidligere praksisser. Alligevel kan man overveje fra DRF s side, hvorvidt man kan gøre noget andet (og mere) for at implementere ATK i rideklubberne.

37 37 Rideklubber i Danmark Uddannelse UDDANNELSE Igennem de seneste år er der i foreningsidrætten generelt kommet et øget fokus på uddannelse af trænere/ledere. Dette handler dels om øgede forventninger til træneren fra udøverne, men også om et ønske fra trænerne selv, hvor man ønsker at dygtiggøre sig selv, hvilket ofte sker via efteruddannelser eller kursusaktiviteter. I dette afsnit er der fokus på hvilke typer af kurser/undervisning, klubberne tilbyder, herunder om der kan identificeres nogle tendenser omkring hvilke klubber, der tilbyder hvad samt hvilke uddannelses- og kursusudbydere, klubben benytter sig af. I nedenstående tabel kan det ses hvor stor en andel af klubberne, der tilbyder de tre overordnede kursus- og uddannelsestilbud. Tabel46 Uddannelser/kurser klubben tilbyder Tilbyder klubben følgende? Kurser til sine ryttere 72,1 % Ryttermærkeundervisning 61,6 % Uddannelse af sine ledere/trænere 38,4 % Tabel 46viser, at størstedelen af klubberne tilbyder kurser til sine ryttere af forskellige art. Lidt over en fjerdedel af klubberne tilbyder det derimod ikke. Der er 61,6 pct. af klubberne, der tilbyder ryttermærkeundervisning, mens kun 38,4 pct. af klubberne tilbyder uddannelse af sine ledere/trænere. En yderligere analyse af ovenstående viser, at der samlet set er 14,2 pct. af klubberne, der ikke tilbyder nogen af de tre tilbud, mens 24,2 pct. tilbyder alle tre. Der er således tale om en kultur, hvor klart størstedelen af klubberne tilbyder en form for uddannelsesaktivitet enten til lederne/trænerne eller til rytterne. Ud fra antagelsen om, at uddannelse både til ledere/trænere og til rytterne er at foretrække, er det dog vigtigt, at det ikke kun er de største klubber, som har mulighed for at tilbyde disse ting. I nedenstående tabel kan gennemsnitsstørrelsen på de klubber, der tilbyder de tre ting, aflæses. Tabel47 Uddannelser/kurser klubben tilbyder fordelt på gns. størrelse Tilbyder klubben følgende? Gns. størrelse Kurser til sine ryttere 156,5 Ryttermærkeundervisning 153,3 Uddannelse af sine ledere/trænere 139,6 Tabellen viser netop, at det er de større klubber, som tilbyder disse aktiviteter. Der er dermed tale om et muligt fremtidigt indsatsområde for DRF. Fremadrettet kan DRF derfor overveje at se på mulighederne for at få de mindre klubber til i større grad at uddanne både trænere, ledere og udøvere. Det kræver muligvis målrettede henvendelser til netop de mindre klubber, da disse muligvis ikke har de fornødne kompetencer og ressourcer til at uddanne. Derfor kan behovet for støtte og vejledning også være større her end i de større klubber. Interessant nok er de klubber, der kun er en lille smule større end gennemsnittet, som tilbyder uddannelse af sine ledere/trænere. Dette sker på trods af, at det kun er 38,4 pct. af klubberne, som tilbyder uddannelse af sine ledere/trænere. Dertil kommer at yderligere analyse viser, at de klubber, som tilbyder uddannelse af sine ledere/trænere, generelt set har langt lettere ved at rekruttere frivillige end de klubber, som ikke tilbyder det. Som beskrevet i delanalyse 1 og i afsnittet

38 38 Rideklubber i Danmark Uddannelse omkring frivillighed i denne rapport har rideklubberne generelt lidt sværere ved at rekruttere frivillige i forhold til resten af DIF, men de klubber, som tilbyder uddannelse af sine ledere/trænere, har rent faktisk lettere ved at rekruttere frivillige end DIF-gennemsnittet, hvorfor det at tilbyde uddannelse således har en stor positiv effekt på frivillighedsrekrutteringen og er noget, der bør praktiseres i fremtiden af DRF s klubber. Tabel 48-Kursusudbydere Kursusudbydere Private udbydere 60,7 % Dansk Ride Forbund 53,9 % Kommunen 19,2 % Tilbyder ikke kurser 15,1 % Danmarks Idrætsforbund 8,7 % DGI 4,6 % Den udbyder, som flest klubber benytter sig af, er private udbydere, der tilbyder ridesportsrelaterede kurser. Dette er især en række freelancere, som kommer ud i klubberne og tilbyder kurser. DRF s egne kurser benyttes af lidt over halvdelen af klubberne. Langt størstedelen af ridesportens kursusaktivitet finder sted her, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, at der er flere, der benytter private udbydere, end der benytter DRF s tilbud. DRF kan derfor med fordel fremadrettet se nærmere på hvilke konkrete kursusaktiviteter, der udbydes af private for herefter at vurdere, om klubberne er bedre tjent med, at kurserne fortsat ligger i private regi. Dertil kan DRF tilpasse sine egne tilbud løbende således, at endnu flere end den nuværende halvdel kunne få interesse i at benytte DRF som kursusudbyder. Der er dog en risiko for, at visse DIF-kurser vurderes som værende et DRF-kursus, selvom DIF reelt set er enearrangør. Dertil er kommunen også her en central spiller på kursusområdet, da hver femte rideklub har benyttet sig af kommunale tilbud.

39 39 Rideklubber i Danmark Lovgivning LOVGIVNING Det helt store diskussionstema for dansk ridesport de senere år har været vedtagelse og implementering af Lov om Hold af Heste. Denne lov resulterer i en række større og mindre ændringer i måden, hvorpå heste skal holdes. Loven trådte i kraft 1. januar 2008, men er opdelt i flere forskellige implementeringsfaser, hvor de første allerede er trådt i kraft. De næste faser træder i kraft 1. januar 2016, afsluttende med de sidste 1. januar Stort set samtlige af lovændringerne omhandler de faciliteter, som rideklubberne benytter sig af, og derfor har der været et stort ønske fra DRF s side om at få klarlagt, hvor store udfordringerne bliver for rideklubberne i de kommende år. Dette afsnit sætter indledningsvis fokus på rideklubbernes nuværende faciliteter og deres ejerformer. Derefter ses der nærmere på hvor stor en del af disse faciliteter, der rent faktisk lever op til lovkravene. Hertil ses der nærmere på, hvordan evt. ombygninger er finansieret, og hvad klubben vil foretage sig, såfremt faciliteterne ikke kan ændres og indrettes efter de nye bestemmelser. I nedenstående tabel kan det aflæses hvor stor en andel af klubberne, der bruger hhv. egne, lejede eller kommunale faciliteter. Tabel49 Faciliteternes ejerform Hvilken ejerform har klubbens faciliteter? Egne faciliteter 19,2 % Lejede faciliteter 64,4 % Kommunale faciliteter 11,4 % Ingen faciliteter 5,0 % Størstedelen af klubberne benytter sig af lejede faciliteter, som typisk ligger i forbindelse med en gård eller lignende. Det gør sig gældende for hele 64,4 pct. af klubberne, mens 19,2 pct. af klubberne ejer deres egne faciliteter. Kun 11,4 pct. af klubberne benytter sig af kommunalt ejede faciliteter. Ejerforholdene er ganske relevante i forhold til villigheden til at lave større eller mindre ombygninger for at leve op til de nye lovkrav. Klubber, der selv ejer faciliteten, vil selv som regel selv stå for hele udgiften til ombygningen, mens lejede og kommunale faciliteter kræver en villighed fra andre aktører end rideklubben selv. Det er dog værd at bemærke, at facilitetens ejerform ikke umiddelbart har nogen betydning for, hvorvidt om klubben havde overskud, underskud eller balance ved seneste årsregnskab. Det betyder ikke nødvendigvis, at udgifterne forbundet med at have de forskellige ejerformer er ens, men der er omkostninger forbundet med alle ovenstående ejerformer, hvilket betyder, at der ikke entydigt er den bedste måde at benytte faciliteter på. De fire store områder, der kan kræve ombygning i den nye lov, er hhv. boksstørrelser, loftshøjde, lysindfald og foldstørrelser. Foreningerne er i denne undersøgelse blevet præsenteret for de vigtigste krav indenfor disse fire områder, og dernæst er de blevet spurgt, hvorvidt de på nuværende tidspunkt lever op til kravene. I nedenstående tabel kan andelen af klubberne, der lever op til hvert af de fire krav, aflæses. Der er kun medtaget de klubber, som har angivet, at de har faciliteter. Der er angivet et andel tal, som angiver andelen af de klubber, der lever op til et eller flere af kravene, uden at de dog lever op til samtlige af de fire. en, der ligger i kategorien samlet andel, signalerer den samlede andel af alle klubberne, der lever op til kravet. Dette er andelstallet, som er lagt sammen med dem, der har svaret alle ovenstående, hvilket symboliserer, at klubben ligeledes lever op til det enkelte krav.

40 40 Rideklubber i Danmark Lovgivning Tabel 50 Lovkrav som klubben lever op til Hvilke krav lever klubben pt. op til? Samlet andel Boksstørrelser 21,1 % 60,2 % Loftshøjde 24,2 % 63,3 % Lysindfald 21,1 % 60,2 % Foldstørrelser 49,1 % 88,2 % Alle ovenstående 39,1 % Ingen af ovenstående 5,6 % Tabellen giver et unikt første indblik indenfor hvilke områder, at Lov om Hold af Heste primært skaber udfordring for klubberne. Tabellen viser, at 39,1 pct. af klubberne allerede på nuværende tidspunkt lever op til alle de fire lovkrav, som i princippet først skal være i orden 1. januar Dertil er det positivt, at der samlet set er 88,2 pct. af foreningerne, der lever op til kravet omkring foldstørrelse, som skal være i orden 1. januar Det er kun 5,6 pct. af foreningerne, der ikke lever op til nogen af de fire krav. Der er dog stadig store udfordringer med boksstørrelser, loftshøjde og lysindfald, som mange af klubbernes faciliteter fortsat ikke lever op til. Da disse også er de mest udgiftstunge poster, vil kræve store og dyre investeringer i ombygninger af de eksisterende faciliteter, som klubberne muligvis pt. sparer op til. Det har dog allerede krævet ombygninger for en forholdsvis stor andel af rideklubberne, som allerede lever op til kravene. En yderligere analyse viser, at 41,4 pct. af klubberne, der lever op til mindst ét krav, har måtte bygge om. Loven har således allerede haft en stor effekt på rideklubberne, da ressourcerne, økonomiske såvel som arbejdsrelaterede, må antages at være ganske omfattende. De klubber, som allerede lever op til kravene, skal med stor sandsynlighed forklares med, at de lejer sig ind i faciliteter, hvor ejeren allerede har betalt for ombygningerne, således at faciliteterne kan leve op til de nye lovkrav. Halvdelen af de klubber, som lever op til kravene, har fået dette finansieret via ejeren af faciliteten, mens kun 15,4 pct. af lejerne selv har betalt for ombygningerne med midler, som klubben enten i forvejen rådede over eller har lånt sig til. Der er også 11,0 pct., som har benyttet sig af fonde/sponsorer, mens kun 5,5 pct. har fået økonomisk assistance af kommunen til at bygge om. De resterende 18,7 pct. har benyttet sig af en kombination af flere af de ovenstående finansieringsmetoder. Der er på trods af dette stadig betydelige udfordringer for den resterende del af ridesporten, som ikke pt. lever op til et eller flere af kravene. Kun 53,1 pct. af klubberne, som pt. ikke opfylder kravene, angiver, at de har konkrete planer om at foretage og iværksætte de nødvendige ombygninger for at leve op til kravene. Blandt denne gruppe af klubber sker dette primært ud fra en forventning om, at ejeren af den lejede faciltiet selv vil finansiere ombygningen, selvom der her er en noget større usikkerhed at spore. Ovenstående tabel skal dog læses med et stort metodisk forbehold. Det består i, at selve spørgsmålsformuleringen lød: Hvilke af ovenstående krav lever jeres klubs faciliteter pt. op til?. Dette har fået nogle klubber med lejede faciliteter til at svare vi har ingen faciliteter. Samlet set har 26,5 pct. af klubberne svaret vi har ingen faciliteter, hvilket er langt over de tidligere afrapporterede 5,0 pct. Der kan være to årsager til, hvorfor klubber med lejede faciliteter ligeledes har sat kryds i denne svarkategori. Den første kan være en decideret misforståelse af spørgsmålet, hvor de har forstået spørgsmålet således, at der udelukkende spørges ind til foreningsejede faciliteter, hvilket ikke var hensigten med formuleringen. Den anden kan være, at foreninger med lejede faciliteter har planer om at skifte enten faciliteter eller ejerforhold på de nuværende faciliteter ud. Dertil

41 41 Rideklubber i Danmark Lovgivning kommer at en række af de klubber, som lejer faciliteter, primært lejer faciliteter såsom rytterstuer og lignende, der ikke er omfattet af de nye krav, og dermed har lejede faciliteter, men ikke faciliteter der hører under Lov om Hold af Heste. Uanset hvilken af mulighederne, der er den korrekte, er den andel, der har svaret vi har ingen faciliteter fjernet fra ovenstående tabel, som dermed udelukkende afrapporterer data for de foreninger, som har angivet, at de har egne faciliteter. Dette kan muligvis have betydning for, at tallene er højere i denne afrapportering, end det reelle billede er ude blandt rideklubberne. Det betyder således, at der er 21 pct. af rideklubberne, som pt. ikke lever op til et eller flere krav og ikke har nogen konkrete planer om at bygge om. Direkte adspurgt om, hvad de klubber, som ikke har konkrete planer om at bygge om og heller ikke har forventninger om at leve op til kravene på længere sigt, gør når loven tråder i kraft, tegner der sig et interessant billede. Dette er afrapporteret i tabellen herunder. Tabel51 Muligheder efter loven træder i kraft Hvad gør jeres klub, når loven træder i kraft? af alle Vi forsøger at finde penge til at bygge om 37,0 % 7,8 % Andet 32,6 % 6,8 % Vi forventer loven ændres, så det venter vi på 17,4 % 3,7 % Vi kører videre uden at leve op til kravene 6,5 % 1,4 % Vi lukker klubben 4,3 % 0,9 % Vi leder efter nye faciliteter 2,2 % 0,5 % Tabellen viser, at størstedelen af klubberne fortsat forsøger at finde de fornødne midler til at bygge om. Det sker typisk via ansøgninger til fonde, opsøgende sponsorarbejde eller i mindre målestok med afholdelse af loppemarkeder, salg af lodsedler og lignende. Der tages således en lang række midler i brug men hvor stor en andel af de 37,0 pct. af klubberne, som rent faktisk ender med at have held med at skaffe pengene, er umuligt at gisne om. Det kan godt antages, at en del af klubberne får vanskeligheder ved at rejse tilstrækkeligt med midler. Andet -kategorien i spørgeskemaet rummer mulighed for, at klubberne kunne uddybe deres svar. Det samlede indtryk er, at disse klubber ikke helt ved, hvad de skal gøre. En del forventer eller håber, at ejeren af deres faciliteter, hvad enten denne er privat eller kommunal, vil bygge om, uden der dog på nuværende tidspunkt er klarhed over det. En række andre klubber ved ikke, hvad de skal foretage sig og er derved afsøgende og åbne for nye løsninger, hvad enten dette er forsøg på at finde de nødvendige penge eller at finde nye faciliteter. Der er dog kun få, der allerede direkte har angivet søgning efter nye faciliteter som deres løsning, da det kun gør sig gældende for 2,2 pct. i ovenstående tabel svarende til 0,5 pct. af samtlige klubber. Der er også kun 4,3 pct. af klubberne, som allerede nu må konstatere, at klubben er nødsaget til at lukke, når loven træder i kraft 1. januar Dette svarer dog kun til samlet set under én procent af DRF s klubber. En anden vigtig pointe at tage med fra tabellen er de 17,4 pct. af klubberne, som ikke lever op til kravene, og som heller ikke har planer om at gøre det ud fra en forventning eller antagelse om, at loven bliver ændret. Det er en således en satsning fra klubbernes side, og uanset om de har fået denne rådgivning fra de lokale distrikt eller selv har foretaget vurderingen, så er det spørgsmålet om denne holdning på sigt er for risikofyldt. Antagelsen kan nemlig resultere i, at der er mindre tid og mulighed for at indrette sig og leve op til kravene, da man baserer sin fremtidige strategi på noget, der må betragtes som værende ganske usikkert. Selvom DRF fremadrettet fortsat vil have fokus på at få lavet ændringer i denne lovgivning, må man antage, at lovens rammer og hensigt forbliver i sin nuværende form, og i fremtiden kun vil rumme mindre rettelser.

42 42 Rideklubber i Danmark Lovgivning Det betyder også, at DRF over for disse klubber bør påbegynde en dialog for at oplyse klubberne om risikoen ved ikke at rette ind efter de nye lovkrav. Dertil kommer, at 6,5 pct. giver udtryk for, at de har planer om at fortsætte rideklubbens aktiviteter, uagtet at det i praksis vil resultere i, at deres aktiviteter sker under ulovlige rammer. Denne situation er naturligvis heller ikke ønskværdigt for DRF og ridesporten generelt, hvorfor DRF må overveje, hvordan man kan håndtere udfordringerne. Fremtidig mediefokus på disse mindretal af klubber, der ikke ønsker at indrette sig efter de nye krav, rummer således store risici for at ridesporten får et blakket ry i befolkningen. Med hensyn til gennemsnitstørrelsen på foreningerne er det ikke sådan, at det udelukkende er de små klubber, som har de største problemer ift. den nye lovgivning. I nedenstående tabel er gennemsnitsstørrelsen på de klubber, som opfylder de forskellige krav oplistet. Tabel52 Krav klubben lever op til fordelt på gennemsnitsstørrelsen Hvilke krav lever klubben pt. op til? Gns. Størrelse Boksstørrelser 146,1 Loftshøjde 156,4 Lysindfald 153,5 Foldstørrelser 139,1 Alle ovenstående 132,3 Ingen af ovenstående 169,6 Med henvisning til, at det samlede medlemsgennemsnit i undersøgelsen er på 133,9 er det det generelt de lidt større klubber, som har opfyldt en eller flere af de fire enkeltstående lovkrav, uden at leve op til alle kravene. Det er klubber meget tæt på gennemsnitsstørrelsen der lever op til alle kravene, med en gennemsnitsstørrelse på 132,3. Det skyldes sandsynligvis, at de mindre klubber har færre økonomiske midler til en evt. ombygning. Omvendt er deres faciliteter også mindre, hvorfor det sandsynligvis også koster relativt mindre at bygge om i forhold til de største klubber, som muligvis skal igennem gennemgribende ombygninger med store økonomiske udgifter til følge. Samlet set giver afsnittet et indtryk af en ridesport, der i de kommende år går store udfordringer i møde med hensyn til opfyldelsen af Lov om Hold af Heste. Der er fortsat op mod 40 pct. af foreninger, som ikke pt. lever op til dele af kravene. Det kan være vanskeligt at forestille sig, at alle har held til at rejse pengene, hvorfor der er reel risiko for både dårlig medieomtale, lukning af rideklubber og et generelt højere udgiftsniveau, når investeringerne i faciliteterne skal finansieres via medlemmerne.

43 43 Rideklubber i Danmark Skolereform SKOLEREFORM En anden lovændring, der potentielt har stor betydning for rideklubberne, er Folkeskolereformen. Den er trådt i kraft i sommeren 2014, og to af de centrale ændringer i reformen er generelt længere skoledage samt et ønske om et øget samarbejde med de lokale foreninger. I afsnittet her fokuseres der på disse to centrale ændringer og på Folkeskolereformens eventuelle påvirkning af rideklubbernes aktiviteter. Direkte adspurgt svarer 45,2 pct. af klubberne, at Folkeskolereformen har haft en indflydelse på klubben. 38,8 pct. svarer nej og 16 pct. svarer ved ikke. Det er derfor næsten halvdelen af rideklubberne, der på en eller anden måde vurderer, at de bliver påvirket af reformen. Det er dog værd at bemærke, at der blandt klubber, hvor reformen pt. ikke har indflydelse, generelt er enighed om, at den heller ikke fremadrettet kommer til at have indflydelse på klubbens arbejde. Kun 5,9 pct. af klubberne, som pt. ikke er påvirket, har en forventning om, at reformen fremadrettet vil få indflydelse på klubbens arbejde. Det er interessant at se nærmere på, hvad indflydelsen mere præcist indebærer. I nedenstående tabel kan en række mulige påvirkninger af Folkeskolereformen på klubbernes virke, samt andelen af hhv. de klubber, som har angivet, at de er påvirket af reformen, samt hvor stor en andel af rideklubberne dette svarer til, aflæses. Tabel53 Folkeskolereformens betydning for rideklubberne Folkeskolereformens betydning Med påvirkning Af alle Vi har flyttet de tidlige ridehold 85,9 % 38,8 % Vi har færre ridehold 15,2 % 6,8 % Vi har fået færre medlemmer 13,1 % 5,9 % Vi har fået et samarbejde med en eller flere folkeskoler 5,1 % 2,3 % Øget interesse for sporten 0,0 % 0,0 % Den største betydning for ridesporten har, ifølge klubberne, været, at de har set sig nødsaget til at flytte de tidlige ridehold til et senere tidspunkt for at børnene kan nå at komme fra skole til rideundervisning. Blandt de klubber, som har angivet, at Folkeskolereformen har haft indflydelse, har hele 85,9 pct. svaret, at de har måttet flytte de tidlige ridehold. Det svarer til 38,8 pct. blandt samtlige rideklubber. Derudover kommer det forhold, at 6,8 pct. af rideklubberne sågar har oplevet, at de, som følge af reformen, har færre ridehold. 5,9 pct. har oplevet at få færre medlemmer, hvilket dog ikke med sikkerhed kan henføres til skolereformen. Der er således langt mellem de positive oplevelser set fra rideklubbernes perspektiv. Kun 2,3 pct. af klubberne har fået et samarbejde med folkeskolerne op at stå. Hovedbudskabet i forhold til folkeskolereformens aktuelle indflydelse på rideklubberne må alligevel siges at være begrænsede. Eftersom den største problemstilling pt. har været at flytte de tidlige ridehold til at starte senere, er der pt. ikke store problemstillinger overordnet set. Det er dog værd at bemærke, at der især i mindre klubber kan være problemer, såfremt eksempelvis springtræningen skal foregå i tidsrum med naturligt dagslys. Det kan i sidste ende have betydning for voksenmotionisterne, som ligeledes er tvunget til at træne på senere hold og måske derfor fortrænges derfor til mindre attraktive tidspunkter end hidtil, hvilket igen kan medføre færre medlemmer på lidt længere sigt. Det er for tidligt at udtale sig mere præcist om emnet, men det kan alligevel betale sig fra klubbernes side at arbejde målrettet med de muligheder og begrænsninger, som reformen lægger op til. Herunder synes et tættere samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale foreningsliv at rumme nogle klare perspektiver.

44 44 Rideklubber i Danmark Skolereform Rideklubberne har dog allerede i et vist omfang haft et samarbejde med både børneinstitutioner og folkeskoler. Hele 12,3 pct. af klubberne i undersøgelsen har således angivet, at de på nuværende tidspunkt har et samarbejde med en eller flere folkeskoler. Der er primært to typer af samarbejdsmodeller, hvor den ene går ud på, at elever i de mindre klasser kommer forbi rideklubben og lærer lidt om pleje af heste og hjælper lidt til med staldarbejdet og måske får lov til at prøveride. Disse besøg er dog ofte enkeltstående, der ikke gentages kontinuerligt. Den anden type af samarbejde foregår ved at specialklasser med elever, der har særlige udfordringer, kommer forbi klubben på regelmæssig basis. Ved at tilbyde disse børn en mulighed for at være med i arbejdet i og omkring rideklubbens aktiviteter, kan de lære dels noget omkring vigtigheden i at overholde nogle stramme regler samt vigtigheden i at tage sig af et dyr, der kræver en vis mængde plejning og pasning for at kunne trives. Der har fra flere sider være tale om, at både elever og klubber har haft gode erfaringer med dette møde. Eftersom der fortsat kun er 12,3 pct. af rideklubberne, som har et samarbejde med en eller flere folkeskoler, er der stadig et relativt stort uudnyttet potentiale i at få flere rideklubber til at engagere sig aktivt i de muligheder, som reformen giver. Direkte adspurgt svarer 24,0 pct. af klubberne, som ikke på nuværende tidspunkt har et samarbejde med folkeskoler, at klubben på et tidligere tidspunkt har haft konkrete overvejelser om at indgå i et samarbejde med en folkeskole. Hvad årsagen er til, at det endnu ikke er blevet til noget, er ikke til at sige præcist, men det handler med stor sikkerhed om begrænsede ressourcer. Den relativt høje andel af rideklubber, som har haft konkrete overvejelser, peger på et potentiale, som DRF fremadrettet bør undersøge nærmere. Det kan være vanskeligt for klubberne selv at vide, hvordan de mere konkret kan bidrage til folkeskolen, og der kan DRF via kampagner, nye initiativer og målrettede tiltag blive bedre til at hjælpe klubberne i det opsøgende skolerettede arbejde.

45 45 Rideklubber i Danmark Dansk Ride Forbund DANSK RIDE FORBUND Det sidste afsnit omhandler Dansk Ride Forbunds eget arbejde. Klubberne er blevet spurgt ind til tilfredsheden med en række centrale arbejdsområder for DRF. Dertil er klubberne blevet spurgt ind til hvilket område, de mener, at DRF bør prioritere højest i strategiarbejdet frem mod Det første, klubberne blev spurgt ind til, er tilfredsheden med den behandlingstid, som de oplever på klubhenvendelser. Det er vigtigt, at klubberne oplever en tilfredsstillende behandlingstid således, at klubberne føler, at de kan bruge DRF, når de møder konkrete problemstillinger. I nedenstående tabel kan tilfredshedsgraden med behandlingstiden på klubbernes henvendelser aflæses. Tabel54 Tilfredshed med behandlingstid på henvendelser Behandlingstid på henvendelser Meget tilfreds 8,2 % Tilfreds 41,6 % Hverken tilfreds eller utilfreds 26,0 % Utilfreds 6,4 % Meget utilfreds 0,5 % Ved ikke/ikke relevant 17,4 % Tabellen giver et billede af en generelt stor tilfredshed med behandlingstiden. Man må antage, at de 17,4 pct., der har svaret ved ikke/ikke relevant, svarer således, fordi de ikke har haft en konkret klubhenvendelse. Kun 6,9 pct. er utilfredse eller meget utilfredse. I forlængelse af denne tilfredshedsmåling på henvendelsestiden er det også værd at kigge nærmere på nedenstående tabel, der viser tilfredshedsgraden med hensyn til vejledningen overfor klubberne. Tabel 55 Tilfredsheden med vejledningen overfor klubber Vejledning overfor klubber Meget tilfreds 5,5 % Tilfreds 27,9 % Hverken tilfreds eller utilfreds 36,5 % Utilfreds 10,5 % Meget utilfreds 3,7 % Ved ikke/ikke relevant 16,0 % Også her er der en samlet set en god tilfredshed at spore, men den ikke er ligeså tydeligt, som i den tidligere tabel. Det er værd at bemærke, at 14,2 pct. af klubberne enten er utilfredse eller meget utilfredse med vejledningen, hvilket man bør have for øje. Det er dog stadig færre end de 33,4 pct., som enten er meget tilfredse eller tilfredse. Over en tredjedel af foreningerne forholder sig neutralt til dette, hvilket kan dække over en uvished om hvad, der ligger i begrebet vejledning. En anden vejlednings- og assistancefunktion, som DRF kan varetage, er overfor nystartede klubber. De kan have behov for hjælp med en lang række forskellige opgaver, som klubben skal varetage. I nedenstående tabel kan tilfredsheden med assistancen for nystartede klubber aflæses.

46 46 Rideklubber i Danmark Dansk Ride Forbund Tabel56 Tilfredsheden med assistancen for nystartede klubber Assistance for nystartede klubber Meget tilfreds 5,0 % Tilfreds 11,4 % Hverken tilfreds eller utilfreds 19,2 % Utilfreds 3,2 % Meget utilfreds 1,8 % Ved ikke/ikke relevant 59,4 % Tabellen viser, at størstedelen af klubberne har svaret ved ikke/ikke relevant, hvilket bør tolkes som udtryk for, at klubberne ikke har benyttet sig af sådan et tilbud, da de ikke er nystartede. Blandt de klubber, som har forholdt sig til spørgsmålet, er størstedelen dog tilfredse, hvilket er positivt. Det er vigtigt, at nyetablerede klubber får en god og brugbar rådgivning fra start, da klubben kan lære af forbundets og andre klubbers erfaringer fremfor at skulle drage egne erfaringer med problemstillinger, som de står over for. Det vil også mindske behovet for løbende rådgivning, såfremt en række af de af de normale opstartsproblemer er blevet håndteret fra start via en god og brugbar rådgivning til nystartede klubber. Et brugbart værktøj andre specialforbund har benyttet med succes, bl.a. i Badminton Danmark, er uformelle ledernetværk, hvor foreningslederne mødes og diskuterer aktuelle problemstillinger og dermed lærer af hinandens erfaringer. Udover vejledning og assistance til klubberne har DRF også en kommunikationsfunktion, da de formidler væsentlige forhold ud til klubberne. Eksempelvis kan ændringer af relevante love og regler i sporten være væsentlige for DRF at få kommunikeret ud til klubberne. I den nedenstående tabel kan tilfredsheden med DRF-kommunikationen i relation til fire emner aflæses. Tabel57 Tilfredshed med kommunikationen i DRF Kommunikation om Forbundets arbejde Nye tiltag Lovændringer Regelændringer Meget tilfreds 3,7 % 2,7 % 3,2 % 3,7 % Tilfreds 28,8 % 31,1 % 29,7 % 31,1 % Hverken tilfreds eller utilfreds 41,6 % 41,6 % 40,6 % 35,6 % Utilfreds 10 % 10,5 % 10,5 % 13,7 % Meget utilfreds 2,3 % 2,7 % 3,2 % 4,1 % Ved ikke/ikke relevant 13,7 % 11,4 % 12,8 % 11,9 % Alle fire områder giver det samme generelle indtryk af en relativt stor tilfredshed med DRF s kommunikation. Cirka en tredjedel af klubberne erklærer sig enten tilfredse eller meget tilfredse med kommunikationen, mens pct. erklærer sig utilfredse eller meget utilfredse. Omkring 40 pct. erklærer sig hverken tilfredse eller utilfredse, mens pct. har svaret ved ikke/ikke relevant. Overordnet set er der derfor fortsat et forbedringspotentiale indenfor kommunikationen mellem DRF og klubberne. Når en tredjedel af klubberne er tilfredse, er det selvsagt ønskværdigt at få denne andel højere op. Det kræver dog en mere strømlinet og tydelig kommunikation fra DRF s side, hvilket enten kan ske via relevante nyheder på forbundets hjemmeside, via SPOT eller via mailudsendelse. Disse platforme benytter forbundet dog allerede, hvilket betyder, at der på disse områder er muligheder for at gøre dette endnu bedre, end tilfældet er i dag.

47 47 Rideklubber i Danmark Dansk Ride Forbund FREMTIDIGE INDSATSOMRÅDER Som det afsluttende spørgsmål i undersøgelsen blev klubberne spurgt ind til, hvilket, af en række mulige områder. de synes, at DRF skal prioritere højest i det fremadrettede arbejde. Det er vigtigt for DRF, at den fremtidige Strategi 2020 er baseret på de områder, som klubberne selv finder væsentlige, da det er klubberne, som oplever udfordringerne direkte i dagligdagen. I nedenstående tabel er fordelingen indenfor de femten områder, som klubberne kunne vælge imellem, oplistet. Klubberne kunne udelukkende vælge det område, som de mener, skal prioriteres højest i strategiarbejdet frem mod Hertil er gennemsnitsstørrelsen på klubberne oplistet, således at det kan vurderes, om der er tale om små eller store klubber. Tabel58 Højest prioriterede område ifølge klubberne samt gennemsnitsstørrelse Hvilket af følgende områder skal Dansk Ride Forbund prioritere højest i arbejdet frem mod 2020? Gns. Størrelse Klubudvikling 12,8 % 127,9 Lov om Hold af Heste 11,5 % 159,2 Kursustilbud til klubberne 10,1 % 102,5 Bedre kommunikation til klubberne 9,6 % 157,0 Bedre stævneplanlægning 7,8 % 131,0 Medlemsrekruttering 7,3 % 115,3 Medlemsfastholdelse 7,3 % 132,8 Administration for klubberne 6,0 % 165,8 Andet 6,0 % 121,7 Lobbyarbejde i forbindelse med lovgivning 5,0 % 128,5 Breddeaktiviteter 4,6 % 103,3 Uddannelse af trænere/beridere 3,7 % 168,1 Frivillighedsrekruttering 3,2 % 121,7 Folkeskolereformen 2,8 % 139,6 Elite- og talentudvikling 2,3 % 128,8 Total 100,0 % 133,9 Tabellen viser en lang række interessante sammenhænge, som i det følgende bliver analyseret mere indgående. Det første indtryk, tabellen giver, er, at der er forholdsvis stor spredning blandt områderne. Det skal tolkes således, at der ikke er ét område, hvor klubberne føler store udfordringer. Der er derimod en lang række områder, hvor der er større eller mindre udfordringer i de kommende år. Det område, som flest klubber har valgt, er klubudvikling, som 12,8 pct. har prioriteret som det vigtigste område fremadrettet. Der kan ligge en lang række forskellige muligheder i klubudvikling, og det er et område, som DRF bør overveje at sætte stærkt ind på. På et stærkt varierende idrætsmarked, hvor foreningslivet konstant bliver presset af andre idrætsudbud og er i konstant kamp om danskernes idrætsgunst, kræves det, at klubberne formår at udvikle og tilpasse sig til det omkringliggende samfunds ønsker. DRF kan i dette tilfælde være en helt central aktør i at få klubberne til at imødekomme udfordringerne og bidrage til løsningen med konkrete tiltag og initiativer, der kan gøre det mere interessant for fremtidige og nuværende medlemmer

48 48 Rideklubber i Danmark Dansk Ride Forbund at vælge ridesporten fremadrettet. Da gennemsnitsstørrelsen på de klubber, som har valgt klubudvikling som det vigtigste område, kun er 6 medlemmer fra DRF s samlede medlemsgennemsnit, er der således tale om et ønske fra den gennemsnitlige og dermed normale klub i DRF. Derudover scorer hhv. medlemsrekruttering og medlemsfastholdelse begge 7,3 pct. De to områder har lighedstræk med klubudvikling, og der er således en stor andel af klubberne, som ønsker, at disse områder prioriteres i fremtiden. Det er dog især de mindre klubber, som ønsker, at medlemsrekruttering bliver prioriteret, mens det er gennemsnitsklubber ift. medlemsstørrelser, som ønsker fokus på medlemsfastholdelse. Blandt de største klubber er det især arbejdet omkring Lov om Hold af Heste, der ønskes prioriteret i det strategiske arbejde fremadrettet. De store klubber har, som vi tidligere har set, en række udfordringer af især økonomisk karakter med at få faciliteterne til at leve op til de nye lovkrav. De store klubber savner dog også bedre kommunikation til klubberne, da hele 9,6 pct. af klubberne gerne ser, at dette område prioriteres højest. De mindste klubber efterspørger primært kursustilbud til klubberne, hvilket der allerede eksisterer i et vist omfang. Men de små klubber efterspørger tydeligvis endnu flere, og måske bedre, kursustilbud. Derudover ønsker mange af de små klubber også flere breddeaktiviteter, hvilket dog samlet set står ret langt nede på listen. Det er også interessant, at det kun er en meget lille andel af klubberne, som mener, at det er elite- og talentarbejdet, der bør prioriteres højest. Det er kun 2,3 pct. af klubberne, som har valgt denne svarmulighed, og det er således det mindst prioriterede blandt samtlige muligheder. Klubberne frygter heller ikke folkeskolereformen, eftersom der også kun er få af klubberne, som mener, at det er hér, at indsatsen primært skal ligges. Som supplement til ovenstående tabel kan nedenstående tabel også bruges. Tabellen viser, hvor stor en andel af klubbernes bestyrelser, der har haft en række emner på deres dagsorden indenfor det seneste år. Det medvirker til at vise hvilke områder, der fylder mest i klubbernes dagligdag. Tabel59 Emner på bestyrelsens dagsorden indenfor det seneste år Hvilke områder har bestyrelsen haft på dagsordenen indenfor det seneste år Stævneplanlægning 88,6 % Medlemsrekruttering 59,8 % Frivillighedsrekruttering 58,9 % Medlemsfastholdelse 54,3 % Lov om Hold af Heste 39,7 % Opbevaring af pas 31,5 % Regler om medicinhåndtering i hestebesætninger 25,1 % Regler for transport af heste 22,4 % Personalelovgivning 20,1 % Miljølovgivningen 18,3 % Byggeloven 12,3 % Regler om foderhygiejne 11,4 % Planloven 9,1 %

49 49 Rideklubber i Danmark Dansk Ride Forbund Tabellen giver det samme indtryk som resten af rapporten har resulteret i omkring hvilke områder, der fylder noget i dagligdagen. Stævneplanlægning har været på dagsordenen i langt de fleste klubber, hvilket er ganske forståeligt med den store betydning, som stævner har for klubberne. Derudover fylder medlemsrekruttering og -fastholdelse meget på klubbernes dagsordener, hvilket også er positivt, selvom det kun er lidt over halvdelen, der aktivt har diskuteret disse temaer. Fremadrettet kan DRF med fordel, jf. ovenstående pointer omkring klubudvikling, forsøge at få disse to temaer til at fylde mere i klubbernes dagligdag. Rapporten viste, at der er målbare fordele ved at aktivt gøre noget indenfor disse områder, og bl.a. formuleringen af en klubstrategi vil med stor sandsynlighed resultere i flere medlemmer. Frivillighedsrekruttering har også været diskuteret i bestyrelserne i landets rideklubber, hvilket er forståeligt. Baseret på de problemstillinger, som rapporten har dokumenteret, at rideklubberne har med at rekruttere frivillige, er frivillighed til stadighed et tema, der bør være fokus på. Til trods for dette, er det kun et fåtal af klubberne, som mente, at dette område skulle være den allerhøjeste prioritet for DRF i det fremtidige arbejde.