Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark

Transkript

1 Bilag til Analyse af rammevilkår for økologisk frugt, grønt og bær i Danmark FødevareErhverv 2009

2 Indhold Den danske frugt- og grøntsektor...3 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Frugt...12 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen Grøntsager...23 Praktisk omkring dyrkning og afsætning - Væksthusgrøntsager...29 Lovgivning om økologisk dyrkning - EU og Danmark...36 Støtteordninger vedrørende økologi etc Oversigt over FØJØ forskningsporgammer...56 Sortsudvikling Grøntsager...61 Sortsudvikling frugt og bær...64 Oversigt over økologisk dyrkede arealer...70 Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 2

3 Den danske frugt- og grøntsektor Frugt og grøntsektoren samlet set Overordnet går strukturen i de danske frugt- og grønsagsgartnerier - ligesom i hele jordbrugssektoren - i retning af færre men større bedrifter. Fra 1980 til 2006 er antallet af frugt- og grønsagsgartnerier faldet med ca. 2/3 (68 pct.), fra til 525. Også koncentrationen i indtjeningen har været stigende gennem de seneste år. De 25 pct. af gartnerne med den højeste indtjening får en stadig større andel af den samlede indtjening. Lønomkostningerne i gartnerierhvervet er blandt de allerhøjeste i Europa. Det samme gør sig gældende for omkostninger til jord, bygninger og for visse produktionsgrene omkostninger til energi. Indkomsten i sektoren har endvidere i en periode været lav, med deraf lavere lønninger, der igen gør det vanskeligt at tiltrække arbejdskraft. Sammen med stigende købermagt i detailledet, brug af private labels og yderligere konkurrence som følge af globaliseringen er dette blandt den samlede sektors væsentligste udfordringer. Af nedenstående figur fremgår de gennemsnitlige driftsresultater for de konventionelle sektorer fordelt på frugt og bær, Væksthusgrøntsager samt Frilandsgrøntsager Frugt og bær Frilandsgrøntsager Væksthusgrøntsager Figur. Driftsresultat fordelt på sektorer. Danmarks statistik, statistikbanken Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 3

4 Driftsresultatet for frilandsgrøntsager har siden 2004 været stigende med et kraftigt fald i Driftsresultatet for væksthus steg marginalt i Driftsresultatet for frugt og bær sektoren var i 2007 positivt for første gang i fem år. Baggrunden for det positive resultat var gennemsnitlige prisstigninger på 16 % på produkterne, som især blev trukket op af en seksdobling af prisen på solbær. Resultatet var negativt igen i Økologisk frugt, grønt og bær produktion Strukturudviklingen i den økologiske sektor er ikke entydig. For frilandsgrønsagerne går hovedafgrøderne gulerødder, løg, porre og salat samt broccoli i retning af færre bedrifter, men større samlet areal set i forhold til Udviklingen tyder således på udnyttelse af stordriftsfordele. I forhold til væksthusgrøntsager er der for tomat tale om en markant stigning i areal fra 2005 til Arealet er steget yderligere i 2009, idet 14 bedrifter i 2009 indberettede i alt 5,6 ha væksthusareal med tomatproduktion. Arealet med agurker har varieret fra 3,4 ha i 2008 til 3,1 ha i I 2009 har 8 bedrifter indberettet 3,7 ha med økologiske væksthusagurker. Den største arealmæssige stigning i den økologiske væksthusproduktion er sket med salatproduktion. Frem til 2009 har blot 0,2 ha været indberettet med salat. I 2009 har yderligere to bedrifter påbegyndt økologisk salatproduktion, så det samlede areal med økologisk salat i 2009 er steget til 5,26 ha. I 2007 var 165 ha af frugttræsarealerne og 94 af bedrifterne fuldt omlagt til økologi. Det svarer til at 9 pct. af det samlede frugttræsareal og 25 pct. af samtlige bedrifter med frugttræer opfyldte økologireglerne. De 94 bedrifter producerede knap 900 tons æbler og pærer, svarende til 3 pct. af den samlede produktion. (kilde DST Frugttræplantagetællingen 2007) Ifølge plantedirektoratets opgørelser har både antallet af bedrifter og arealer med æbler og pærer været stigende fra 2006 til For bær produktionen, er tale om mindre fald i arealet af både jordbær og solbær. Der er tilsvarende tale om en tilbagegang i antallet af bedrifter, dog mest udtalt for jordbær. Der henvises til de enkelte underkapitler med de enkelte sektorer for en nærmere gennemgang. Som følge af manglende statistisk grundlag, er det ikke muligt fyldestgørende at afdække driftsresultaterne i de opdelte sektorer for den økologiske produktion. I regnskabsstatistikken indgår 1 økolog med væksthusproduktion, 10 med grønsager på friland og 0 med frugt og bær. Detailomsætningen af økologisk frugt og grønt I de seneste år har de fleste dagligvarekæder taget flere økologiske varer i sortiment. De større sortimenter samt forbrugernes stigende interesse for Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 4

5 kvalitetsfødevarer vurderes at være medvirkende årsager til den fornyede vækst i salget af økologiske varer, herunder frugt og grønt. Den økologiske frugt og- grøntsektor har i lighed med den resterende økologiske sektor været i en rivende udvikling jf. nedenstående figur. Detailomsætningen af økologiske fødevarer efter enhed, varer og tid Værdi i 1000 kr Tons Værdi i 1000 kr. frugt i alt Værdi i 1000 kr. grønsager i alt Mængde i tons frugt i alt Mængde tons grøntsager i alt Kilde: Danmarks Statistik Salget af frugt og grøntsager var 939 mio. kr. i 2008 og segmentets pct. vise andel af den samlede detailhandel er steget fra 17 pct. i 2005 til 20 pct. i Gulerødder er stadig det største enkeltprodukt inden for salget af økologiske grøntsager og i 2008 blev der solgt økologiske gulerødder for 142 mio. kr., hvilket er en stigning på 28 pct. i forhold til Med en omsætning på 74 mio. kr. for kartofler kan der registreres en stigning på 12 pct. i forhold til 2007, hvorimod der er tale om et mindre fald på 11 pct. i omsætningen af økologiske tomater. Det største segment af økologisk frugt i detailhandelen udgøres af tørret frugt og frugtpålæg med en omsætning på 77 mio. kr. i Det er en Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 5

6 fremgang på 42 pct. i forhold til Omsætningen af friske bananer er steget med 20 pct. i forhold til 2007 og omsætningen af citrusfrugter er i det væsentlige uændret. Der observeres et fald i omsætningen af friske æbler med 17 pct. til 43 mio. kr. i For æblerne og tørret frugt og pålæg modsvarer ændringen i omsætningen den solgte mængde. En del af ændringerne i omsætningen kan altså skyldes forskydninger i salgsprisen. Den økologiske markedsandel for frugt og grønt udgjorde målt på værdi henholdsvis 13,5 og 8,9 % i første halvdel af De tilsvarende tal for 2009 er 8,4 og 12,6 %. Samlet set udgør den værdimæssige andel af økologisk frugt og grønt ca. 20 % af den samlede detailomsætning på 4,6 mia. kr. som registreret af Danmarks statistik i 2008 (dvs. supermarkeder, inkl. varehuse og discountbutikker). Det vurderes at ca. 80 % af det økologiske detailsalg foregår via disse kanaler. Den resterende andel handles primært gennem minimarkeder, alternative salgskanaler, m.v. Import og eksport af økologisk frugt og grønt Danmark har udviklet sig til en udpræget nettoimportør af både økologisk frugt og grønt, jf. nedenstående figur. Import og eksport af henholdsvis frugt og grønt: Kilde Danmarks statistik, statistikbanken Udenrigshandel med økologiske grøntsager 200 Udenrigshandel med økologisk frugt, inkl. saft Mio. kr. 60 Mio. kr Import Eksport Import Eksport Det fremgår af figuren, at importen målt i værdi for både frugt og grønt over en årrække har udvist en klart stigende tendens. Tendensen dækker givetvis over en reel stigning i efterspørgsel efter økologisk frugt og grønt. En del af stigningen kan muligvis også forklares ved prisforskydninger samt evt. præferenceskift i retning mod flere højværdi produkter, der ikke nødvendigvis kan produceres i Danmark. Af figuren fremgår det videre, at udviklingen i den danske eksport af økologiske grøntsager har været meget beskeden. Eks- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 6

7 porten af økologisk frugt viser en bemærkelsesværdig stigning på 116 % fra 2006 til Det bemærkes at en del af eksporten stammer fra reeksport og dermed ikke bunder i en egentlig dansk produktion. Værdien af reeksporten kendes ikke. På grøntområdet er gulerødder og tomater de værdimæssigt største importafgrøder, ligesom de også repræsenterer den største salgsværdi i detailsalget af grønsager herhjemme. Kartofler og broccoli er også blandt de seks mest importerede økologiske grønsager. Det er samtidig grønsager, der også produceres i Danmark. Både grossister og salgssteder angiver årstidsbestemte sæsonudsving og manglende udbud som de vigtigste importgrunde. Men også kvalitet og pris spiller ind flere steder. Selv om man som udgangspunkt foretrækker danske produkter, kan de blive fravalgt, hvis man kan få en bedre kvalitet til en billigere pris i udlandet. Der er forskel på, hvor vigtigt, det danske perspektiv er for de forskellige virksomheder (og hvor vigtigt de mener, det er for forbrugerne). En del af de importerede produkter ompakkes i Danmark, hvorefter det danske røde Ø-mærke kan sættes på, hvis EU-reglerne er overholdt. Værdimæssigt udgøres den største import i aftagende rækkefølge af; gulerødder, tomater, peberfrugt, agurker og asier samt kartofler, blomkål og broccoli. Nedenstående figur viser importen af udvalgte økologiske grøntsager. Import af grøntsager, kr. Gulerødder Tomater Peberfrugter Agurker og asier, friske Kartofler Blomkål og broccoli Ærter, frosne Courgetter Spinat, frossen Hvidkål og rødkål Porrer Hvidløg Salat, andet Kål, andet Bønner, friske Bladselleri Bønner, frosne Auberginer Hovedsalat Asparges Sukkermajs, frosne Spinat, frisk Grønsagsblandinger, frosne Knoldselleri Ærter, friske Import af udvalgte økologiske grøntsager: Kilde vidensyntesen (Danmarks statistik 2006) Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 7

8 Vi importerer også hvert år frosne grønsager som fx ærter og bønner. Her kan importen ikke forklares med årstidsargumenter, men kan ud over almindelig mangel på udbud også skyldes et behov for øget produktudvikling og forarbejdning. Ud over tomater importeres også peberfrugter og agurker afgrøder, som her i Danmark kun kan dyrkes i drivhus. Overordnet set fremstår importen på grøntområdet som et supplement til det danske marked på grund af klima og årstidsfaktorer. Dog udgør hensyn til kvalitet og pris samtidig et konkurrencemæssigt pres på den danske produktion, ikke mindst fordi virksomhederne i forvejen importerer en del af året. Det betyder, at de i forvejen har god kontakt til udenlandske forhandlere/producenter. På frugtsiden indtager økologiske æbler førstepladsen som det mest værditunge importprodukt, foran eksotiske produkter som bananer, appelsiner, nødder osv. Selv om æbler kan dyrkes i Danmark, blev der i 2006 importeret økologiske æbler for mere end 22 mio. kr. Det svarer til 2/3 af supermarkedernes samlede salgsværdi for friske økologiske æbler samme år. Her begrundes importen fra virksomhedernes side især med et hensyn til kvalitet og pris. Specielt nævnes synskvalitet som en parameter, hvor de danske æbler har svært ved at konkurrere. Importen af frugt målt i forhold til værdi fremgår af nedenstående figur. Import af frugt, kr. Æbler, friske Bananer, friske Appelsiner, friske Nødder Pærer, friske Æblesaft Dadler og figner Citroner Druer, friske Appelsinsaft Clementiner, mandariner Meloner, friske Frugter, tørrede Kiwifrugter, friske Jordbær, frosne Avokadoer Sultanas Hindbær, frosne Nektariner og ferskener Syltetøj, marmelade m.v. Grape, lime o. lign. Annanas Syltetøj, citrus Blommer, friske Solbær, frosne Jordbær, friske Frugtblandinger, tørrede Kirsebær, friske Bananer, tørrede Æblemos Import af udvalgte økologiske frugter og frugtprodukter: kilde Vidensyntesen (Danmarks Statistik, 2006) Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 8

9 Ud over en lang række eksotiske frugter som ikke naturligt kan dyrkes i Danmark, findes der også klassiske danske bær på listen over importeret frugt. Især frosne økologiske jordbær og hindbær hentes i pænt omfang hjem fra udlandet. Til gengæld er importen af friske bær meget beskeden. De frosne bær anvendes blandt andet til de økologiske yoghurter og andre mejeriprodukter. De købes ind via frugtforarbejdningsvirksomheder. Her begrundes importen med et behov for at købe store mængder ad gangen til en pris, som ligger langt fra den pris, man betaler for danske økologiske konsumbær. Hvor det i Polen måske kan betale sig at dyrke økologiske jordbær udelukkende til industri, vil det i Danmark som regel være et biprodukt til en produktion af konsumbær. En betydelig del af den økologiske frugtimport udgøres altså af produkter, der dyrkningsmæssigt godt kunne produceres i Danmark. Det gælder både for de friske frugter - såsom æbler og de frosne eller forarbejdede produkter jordbær, hindbær, æblesaft mv. Konkurrenceparametrene for den danske produktion er for æblers vedkommende både kvalitet og pris. For industribærrene handler konkurrencen først og fremmest om pris. Af nedenstående figur fremgår de syv væsentligste eksporterende lande af frugt og grøntsager målt i værdi til Danmark. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 9

10 Udenrigshandel med økologis frugt og grøntsager - import. Kilde Danmarks statistik, Frugt og grøntsager kr. 0 Holland Italien Spanien Tyskland Frankrig Sverige Storbritanien Holland og Italien udgør de to største eksportører til Danmark. Opmærksomheden henledes på, at der ikke nødvendigvis er overensstemmelse mellem eksportland og Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 10

11 oprindelsesland. F.eks. reeksporterer Holland en række varer til Danmark, der har oprindelse uden for Holland f.eks. Argentina m.v. De vigtigste eksportmarkeder for økologisk frugt og grøntsager fremgår af nedenstående figur. Det bemærkes, at eksporten til Sverige er steget markant i den viste periode Frugt og grøntsager kr Sverige Tyskland Storbritanien Italien Frankrig Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 11

12 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Frugt Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande Produktionen af kernefrugt er så lille, at den ikke engang i den danske højsæson (august februar) dækker forbrugernes behov. Der importeres store mængder kernefrugt året rundt. Og andelen af økologisk frugt er stigende. Der er mange små producenter af kernefrugt (under 2 hektar), hvor sortering, pakning og afsætning primært foretages af producenten selv umiddelbart efter høst. Afsætning her sker primært til grossister samt ved vej- og torvesalg. Større producenter (over 5 hektar) afsætter typisk via en producentorganisation, hvor der er fælles lagring, sortering, pakning og afsætning. Afsætningen sker her typisk til supermarkeder og grossister. Tyskland og Holland satser meget på eksport af økologisk frugt til Danmark. Endvidere er Polen i gang med en væsentlig ekspansion i arealerne med økologisk frugt. Dette sammenholdt med disse landets lavere produktionsomkostninger, giver den danske frugtavl en presset konkurrencesituation. Der er en god efterspørgsel efter dansk produceret frugt og mange forbrugere vil også gerne betale en merpris for den danske produktion. Dette skyldes flere forhold: Det er således, at des tættere på den nordlige dyrkningsgrænse, man dyrker en frugt, des højere kvalitet har frugten med hensyn til smagsudvikling mm. Forbrugeren kan ofte identificere sig bedre med den danske producent. Større gennemsigtighed i forhold til hele produktionen kan understøtte større troværdighed. Vor egen produktion giver en større variation i udbuddet af forskellige sorter (i stedet for de 4-6 standardsorter). Der er en stor opblomstring af det nordiske køkken og forskellige kulinariske foreninger, der sætter fokus på lokale fødevarer og de særlige traditioner der knytter sig til disse. Food-miles og CO-problemmet. Hvorfor skal fødevarer transporteres verden rundt også i sæsonen, hvor de udvikles perfekt i vor egen jord? Det danske Ø-mærke I relation til, at forbrugeren ønsker de danske produkter, så mener en række frugtavlere at det er et stigende problem at det danske Ø-mærke ikke er forbeholdt de danske produkter. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 12

13 Mange forbrugere opfatter, at Ø-mærket angiver, at det er et dansk produceret de køber. Dette anses af avlerne at blive udnyttet af supermarkedskæderne og de udenlandske eksportører. Avlerne anser at der er en meget stor trafik af udenlandske fødevarer som kommer ind over en dansk omladning. Hvor man får det danske ø-mærke sat på produktet, når blot omladningen er sket i et dansk økologikontrolleret pakkeri. Dette synes meget frustrerende for de danske producenter, der herigennem får ødelagt en væsentlig del af forbrugerens præference for en dansk produktion. Og man får en meget stærk konkurrence fra en udenlandsk produktion, der er produceret under helt andre vilkår. Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, ukrudtstyring samt næringsstofforsyning Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer: Skadedyrsbekæmpelse Den røde æblebladlus er ødelæggende for hele for hele plantagen. Hvis man får et angreb, vil dette sprede sig hurtigt i plantagen og angrebet betyder direkte ødelæggelse af væksten, da nye skud i træerne ødelægges. Flere danske økologiske plantager (Herunder store dele af Fejø forsøgsplantage for få år siden) er bukket under for disse angreb og vil absolut kunne blive en økonomisk ruin for frugtavleren, set i lyset af de meget store etableringsudgifter, der hermed går tabt. Plantebeskyttelsesmidler her kunne være: -- Azadiractin (stoffet er søgt optaget på bilag I, hvorfor der er chance for at dette optages i løbet af det næste årstid) -- Alternativt behandling med naturligt pyrethrin (vurderes, at der kan opnås markedsføring af dette middel i løbet af de nærmeste par år) Æblebladhveps angriber i blomstringen, hvor æglægningen sker og larverne udvikles i den tidlige frugt. Larven ødelægger frugten og kan fortsætte over i nabofrugter. Angrebne frugter falder af, men disse angriber kan give meget omfattende udbyttetab. Når hvepsen ikke bekæmpes vil der ske en fortsat opformering i plantagen efter angreb og dermed accelererer problemet. (De større plantager, der nu er under omlægning til økologi har netop i 2009 oplevet store angreb af denne hveps). Plantebeskyttelser som frugtavlerne har peget på er: -- Kvassia (stoffet kunne ikke optages på bilag I (positivlisten) i EU s pesticid direktiv og midlet er ikke genansøgt optaget, kvassia bliver hermed ikke umiddelbart en mulighed på den korte bane. Forskellige viklere angriber frugten henover sommeren. Der findes forskellige arter som giver forskellige skader (orm i æbler eller deformiter og gnav i skrællen) - Der findes forskellige feromon-forvirringsteknikker, som kan reducere opformeringen af disse viklere. Disse forvirringsteknikker er nærmest standardbehandling i øvrige europæiske lande, men ikke godkendt i Danmark. Dog er der indgivet ansøgning om godkendelse af et sådant produkt til Miljøstyrelsen, og den forventes færdigbehandlet indenfor et år. Til bekæmpelse af æblevikleren er der blevet godkendt et middel i Danmark, nemlig Madex (en virus), som er fuldstændig specifik til bekæmpelse af netop æblevikleren. I sydeuropa op- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 13

14 lever man dog nu at æblevikleren har udviklet resistens mod Madex, derfor er en variant af vira en under udvikling og skal derfor også søges godkendt i Danmark. Spindemider og rustmider suger kraften ud træernes blade og ødelægger frugtens næringsstofforsyning. Normalt vil man ikke få problemer med dette, såfremt man har en god nyttedyrsfauna, rovmider, i plantagen. Problemet opstår dog nemt ved en meget ensidig brug af svovl til skurvbekæmpelse, jf. nedenfor. Svovl kan genere rovmider, således at vor naturlige beskyttelse mod spindemiderne forsvinder. Alternative skurvmidler (kaliumbicarbonat (bagepulver)) til nogle af skurvbehandlingerne vil derfor kunne medvirke til at beskytte rovmiderne. Syrehveps er en hveps som opformeres i bredbladet ukrudt og som angriber frugten kort før plukning. Frugten vil rådne efter angreb. Den store udfordring her er, at man ved økologisk drift fortsat har store problemer med ukrudtsbekæmpelsen, jf. nedenfor. Pæregalmyg. Vedrørende skadedyrsbekæmpelse er den væsentligste forebyggende metode, at man sikrer og passer på en optimal nyttedyrsfauna i sin plantage. Både med hensyn til insekter og fugle. Udtynding: Særdeles afgørende for vedvarende og stabilt udbytte, at man ikke accepterer overbelastning af træerne med frugtsætning. Derfor skal der udtyndes allerede ved blomstringen. I konventionel avl bruges forskellige kemikalier og salte (ATS) til dette. I udlandet anvendes svovlkalk i flere sorter. Der er en igangværende afprøvning i gang på Årslev Forsøgsstation med anvendelse af almindeligt bordsalt( NaCl) der ser meget lovende ud. Det vil formentlig i løbet af de nærmeste par år kunne anvendes som plantebeskyttelsesmiddel, idet det er sandsynligt at NaCl optages på EU listen over basisstoffer som kan anvendes som plantebeskyttelsesmidler, men som ikke er markedsført som sådan, men som fx fødevarer. Men dernæst skal NaCl optages på økologiforordningens bilag 2. Næringsstoffer: Kvælstof, fosfor og kali. Der må anvendes organisk gødning og indtil videre i begrænset omfang også fra ikke økologiske dyrebesætnng. Det synes hurtigt, at kunne blive problematisk at fremskaffe tilstrækkeligt næringsstoffer, da adgangen til økologisk gødning er ret begrænset. Udbringning af organisk gødning er problematisk, da der kræves specialmaskiner til frugtplantagen. Pilleteret hønsemøj har en god næringsstofsammensætning og meget nem at udbringe. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 14

15 Kali Kernefrugt kræver meget kali under frugtudviklingen, hvilket kan være problematisk, da adgangen til brug af patentkali i Danmark er baseret på nogle normtal, der vurderes alt for lave i forhold til kernefrugt. Vinasse og Protamylase var udsolgt i 2009, da mange konventionnelle landmænd havde opkøbt disse produkter. I forhold til dyrkningen er der behov for at udbytterne skal op for at få CO2 fodaftrykket ned. Derfor er der brug for at udvikle produktionen yderligere. Etablering og drift Etableringsomkostninger for kernefrugt til intensiv drift andrager ca kr. pr ha. Herudover er der en etableringsperiode på 5 år inden plantagen er i fuld produktion. Kulturtiden er på år. Produktionen kræver professionel driftsledelse og store investeringer. Vedligeholdelse af en kernefrugtplantage er meget arbejdskraftkrævende, ca. 250 timer pr ha. årligt, eksklusive plukkearbejdet, der er direkte afhængig af udbyttet. Økologisk frugtavl er særlig arbejdskrævende med hensyn til ukrudtsbekæmpelse, udtynding og fjernelse af inficeret materiale fra plantagen (af hensyn til reduktion af opformering og smittetryk) Plukkeomkostningen for kernefrugt i en intensivt drevet frugtplantage er mellem 0,50 kr. og 1,50 kr. pr kg, afhængig af frugtkvalitet, arealstørrelse (intensivitet og ensartethed i plantning) og tekniske hjælpemidler. Samt afhængig af om, der anvendes arbejdskraft med danske overenskomster eller arbejdskraft fra udenlandske entreprenører. Økologisk udbytte i æbler svinger fra 1t/ha til 13t/ha. Gennemsnitligt over de sidste 5 år har udbyttet i økologisk kernefrugt været ca. 5-6 t/ha i de tidligere mindre og typisk mere ekstensive økologiske plantager. Udbyttet i intensive plantager giver et langt større potentielt udbytte pr hektar. I udlandet (Tyskland og Holland) kalkuleres med udbytter på helt op til 50 tons pr hektar. Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. Lugerobotter er en mulighed UV-behandling bør desuden undersøges nærmere Da økologi er en lille målgruppe er der behov for at fremme internationalt samarbejde og virksomheders involvering i teknologiudvikling og forædling. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 15

16 Det økologiske sortsudvalg Stort med behov for såvel sortsudvikling som sortsafprøvning af sorter der passer til det danske klima. Dyrkningssikkerhed Produktionen er meget usikker. Store årsvariationer i udbytte og angreb af sygdomme og skadedyr gør produktionen meget risikobetonet. Det er ganske afgørende for rentabiliteten i frugtavl, at udbytterne bliver højere og stabile. Der er både meget store etableringsomkostninger og meget store driftsomkostninger, der er uafhængige af det aktuelle udbytte. Dyrkningssikkerheden i Danmark er langt ringere i Danmark end i mange af de lande, som vi importerer økologisk frugt fra. Dette skyldes primært, at der i Danmark næsten ikke er godkendt nogle af de økologiske plantebeskyttelsesmidler, som ellers er godkendt i EU-regi, og kan bruges i mange af de øvrige øvrige EU-lande. Effekt af klimaforandringer, der forventes i løbet af de kommende år Positive effekter: Flere og nye sorter, der i dag kun kan dyrkes sydpå kan nu også dyrkes i Danmark. Det er endvidere typisk således, at des tættere på den nordlige dyrkningsgrænse, man dyrker en frugt, des højere kvalitet har frugten med hensyn til smagsudvikling. Mindre risiko for frostskader. Negative effekter: Nogle sorter vil blive vanskeligt at dyrke, pga. denne ikke kan udvikles tilstrækkeligt før modenhed. (Dette gælder f.eks. allerede nu, hvor pæren Clara Friis opleves mere problematisk at dyrke.) Et mere ekstremt klima betyder større risiko for såvel hagl- som stormskader. Og lange tørkeperioder i vækstsæsonen gør produktionen afhængig af etablering af vandingsanlæg. (Der ses også allerede en del plantager nede i Europa, som har satset på overdækning med haglnet. Hvilket beløber sig til ca kr. pr hektar) Vigtigste komparative fordele og ulemper Fordele: Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 16

17 F.eks. stor efterspørgsel efter en dansk variant eller lokale produkter Ulemper: forbud med brug af mange økologiske plantebeskyttesesmidler, der er tilladt i andre EU-lande. Ulige konkurrence, da importeret kernefrugt netop er dyrket med anvendelse af disse midler. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Mange af de af frugtavlere som Poul Rytter Larsen samarbejder med, har overvejet at udvide, men tid, jord og penge nævnes som begrænsende faktorer i relation til stor dyrkningsusikkerhed. Mangelfuld kontrol af skurv nævnes af flere, herunder manglende tilladelse til brug af økologisk godkendte skurvbekæmpelsesmidler. Afsætning er ikke en begrænsende faktor. Frugtavl er meget omkostningstung at etablere og kræver ofte meget håndarbejde, da teknologianvendelse fortsat er ret begrænset i plantagerne. Derudover afsættes kernefrugt oftest til frisk konsum, der ikke må have overfladefejl eller angreb af sygdomme og skadedyr, både fordi det forringer udbyttet, men også fordi varerne så hverken kan eller må sælges i butikkerne. En forudsætning for anvendelsen af de økologiske plantebeskyttelsesmidler i Danmark er, at Miljøstyrelsen har godkendt disse midler. En godkendelse kræver, at der søges (typisk af en interesseret forhandler af midlerne) en særlig dansk godkendelse med tilhørende dokumentationsmateriale for midlets eventuelle miljøpåvirkning. Her er en meget kraftig barriere for en øget dansk økologisk frugtavl, da det økologiske kernefrugtareal i Danmark er så lille, at forhandlere har svært ved at se en god forretning i at lave/fremskaffe disse ofte meget store investeringer i dokumentationsmateriale. En vækst i den danske økologiske frugtavl forudsætter, at erhvervet får disse midler til rådighed, således at dyrkningssikkerheden kan blive rimelig. Da Danmark i dag har så lille et areal med økologisk produktion er der ikke basis for nogen konkurrence i udbudet af plantebeskyttelsesmidler. En forhandler/importør, der i Miljøstyrelsen har fået godkendt et produktnavn opnår en monopollignende position for dette produkt. Dette bevirker således at plantebeskyttelsesmidler bliver langt dyrere i Danmark end i andre EU-lande, hvor der er flere udbydere. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 17

18 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen - Bær (Solbær, jordbær og surkirsebær) Solbær Markedsmæssige forhold Solbær afsættes næsten udelukkende til industri, hvor nogle få danske virksomheder aftager økologiske solbær. Salg af friske solbær sker i meget begrænset omfang, typisk med salg direkte fra høstmaskinen til forbrugere. Næringsstoffer Solbærs behov for kvælstof er på 100 kg N pr. ha pr år og denne mængde kan vanskeligt tilføres ved overholdelse af de økologiske dyrkningsregler. For øjeblikket pågår forsøg med dækkulturer, der måske kan producere den nødvendige mængde N. Solbær har normalt intet behov for tilførsel af fosfor. Kalium er derimod et vigtigt næringsstof. En årlig tilførsel på 100 kg kalium pr. ha anbefales. Tilførslen sker efter bladenes indhold af kalium det foregående år i august. Klima og jordbundskrav Kystnære områder og på højtliggende arealer, hvor faren for nattefrost i blomstringstiden er relativt lille er bedst egnet. Der bør være gode læforhold. Kvalitetskrav Der er ingen handelsnormer for solbær. De danske forarbejdningsvirksomheder afregner ikke øko-solbær efter kvalitet. Konventionelle solbær afregnes i øjeblikket efter brix -værdi, som betegner sukkerindhold og dermed modenhedsgrad. Etablering og drift Etableringsomkostninger til plantemateriale andrager ca kr pr ha. Produktionen høstes maskinelt. Det er ikke nødvendigt at investere i høstmaskine, idet der findes maskinstationer, der udfører dette arbejde. Kulturtiden er på 10 år. Det total arbejdsforbrug er ca. 60 timer pr. ha pr. år. Solbærudbyttet ligger på ca. 2t/ha i gennemsnit af de seneste 5 år, med udsving fra < 1t/ha til 4,5 t/ha. Udbyttet i solbær påvirkes relativt ofte af lokal nattefrost. Vigtigste sorter Ben Lomond er stadig hovedsort. Den giver en fin saftkvalitet, men er meget følsom for meldug. Titania vælges ofte til nyplantninger idet den har givet gode forsøgs-udbytter under økol. forhold. Ben Alder er blevet plantet en del, men flere rydder dem p.gr.a. angreb af knopgalmider. En ny sort Ben Loyal har i økol. forsøg givet meget lovende udbytter, men den har et lavt farveog vitaminindhold. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 18

19 Sygdomme/skadedyr Gråskimmel i blomstringen angives som det største problem. Det medfører at blomsterne/bærrene drysser af. Meldug ses altid i sorten Ben Lomond, men avlerne mener ikke, det er noget stort problem. Skivesvamp og filtrust afløver buskene efter høst, det er også et problem. Forebyggelse af svampesygdomme sker med sortsvalg, hvor bl.a. Titania er en meget robust sort. Bekæmpelse af gråskimmel foretages af enkelte ved at lade humlebier udbringe svampen Trichoderma, som angriber gråskimmel. Bekæmpelse af meldug foretages af nogle ved sprøjtninger med svovl. Der er også erfaring for at bredspredning af gylle/ajle i det tidlige forår bekæmper meldug. Effekten af disse behandlinger undersøges i øjeblikket i et græsrodsforskningsforsøg. Af skadedyr kan viklerlarver lokalt være altødelæggende. Knopgalmider er et udbredt problem i ældre plantninger. Bladhvepselarver, havesnegle og ørentviste kan optræde som forurening af produktet i høstkasserne (men kravler som regel selv ud). Bladlus og bladgalmyg ses af og til. Forebyggelse sker ved opsætning af fuglekasser. Bekæmpelse af viklerlarver er forsøgt med vekslende held med det biologiske middel Bacillus Thuringiensis. Bekæmpelse af knopgalmider sker med svovl. Fjernelse af angrebne knopper/buske har i enkelte tilfælde bremset et angreb. Total nedskæring af angrebne buske, hvor materialet fjernes fra marken har også bremset et knopgalmideangreb. Ukrudt Burresnerre er det største problem, kvik, agersnerler og tidsler de næste. Ukrudt bekæmpes af nogle med et sideforskudt jordbehandlingsredskab i selve rækken og klipning af græsbanerne mellem rækkerne. Andre nøjes med at klippe græs og ukrudt tæt ind til buskene. De fleste bruger tid på at håndluge burresnerre. Sorten Ben Lomond er lettere at holde ren end andre sorter, da den er bred og skygger godt for ukrudtet., når den først er vokset til. Flere forsøg på avlerniveau søger at finde nye redskaber/metoder til renholdelse i solbær bl.a. med plastdækning og ukrudtsbrænding. Resultaterne kan måske nedbringe arbejdstiden til renholdelse i fremtiden. Dyrkningssikkerhed Angreb af skadedyr og sygdomme gør produktionen usikker. Der forekommer store årsvariationer i udbytteniveauet, og det er generelt lavt. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Omlægning af eksisterende plantninger koster dyrt som følge af de 2 års omlæg-ningstid, det begrænser lysten til at omlægge. Løs arbejdskraft til f.eks. at luge burresnerre er svært at skaffe. Ukrudtsbekæmpelsen er for tidkrævende med nuværende teknik. Manglende viden og erfaring om næringsstofforhold, sygdoms- og skadedyrsregulering under økologiske forhold begrænser dyrkningssikkerheden. Afsætning nævnes ikke som begrænsende faktor. Behov for forbedrede teknikker 0-5 år / >5 år Kulturteknik til ukrudtsbekæmpelse, økologisk godkendte midler til bekæmpelse af skadevoldere. >5 år: Sortsresistens. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 19

20 Jordbær Markedsmæssige forhold Afsætningen sker via supermarkeder og grossister men i høj grad direkte til forbruger via vejsalg og selv-pluk. Kun en meget begrænset mængde af danske øko-jordbær går til industri. Der importeres økologiske jordbær både til frisk konsum og til industri. Jordbærmarkedet er skrøbeligt, da det reagerer hurtigt på kvalitetsfejl, men bærrene har indtil nu kunnet afsættes til rimelige priser. Næringsstoffer Jordbærs behov for kvælstof er lille, og den anbefalede tilførsel (ca. 50 kg N/ ha) kan dækkes ved økologisk produktion. Jordbær har normalt intet behov for tilførsel af fosfor. Kalium er derimod et vigtigt næringsstof for jordbær. Der anbefales en god grundgødskning af jorden inden plantning af jordbær. En årlig tilførsel på 120 kg kalium pr. ha er almindelig. Tilførslen sker efter bladenes indhold af kalium. Klima og jordbundskrav Jordbær klarer sig godt over hele landet. Det er nødvendigt at kunne vande produktionen og jorden skal være veldrænet. Kvalitetskrav EU s handelsnormer sætter følgende mindstekrav: Bærrene skal være hele, med has og kort stilk, være sunde, friske, rene og fri for unormal fugt og fremmed lugt/smag og praktisk taget fri for skader. De skal også være tilstrækkeligt udviklede og modne. Jordbær til supermarkedssalg skal normalt mindst opfylde krav til klasse I (22 mm). I klasse I tillades: mindre fejl ved formen samt en lille hvidlig plet på højst 1/10 af bærrets overflade. Desuden skal de være praktisk taget fri for jord. Ved vejsalg og selvpluk spiller klassificeringen en mindre rolle, men jordbærkunder er generelt kritiske. Etablering og drift Etableringsomkostninger til plantemateriale af jordbær andrager ca kr pr ha. Dertil kommer investering i visse specialmaskiner. Produktion af jordbær sker kun i begrænset omfang, da jordbær kræver vanding, god driftsledelse, og ikke mindst har et meget stort arbejdskraftforbrug, incl. plukning ca timer pr ha. Jordbærudbytter ligger på 6-7 t/ha i gns. over de sidste 5 år med udsving fra 3t/ha til 13t/ha. Udbyttet afhænger meget af sortsvalg og klima, men også af plukkemetoden. Selvpluk giver en ringere høstprocent, og dermed lavere udbytte. Vigtigste sorter Honeoye, Polka, Korona og Dania er de mest anvendte, desuden dyrkes lidt Kent, Symphony, Senga Sengana, Pegasus og Pandora. Fremkomsten af sorten Honeoye har haft stor betydning for udviklingen af økologisk jordbærdyrkning. Honeoye angribes stort set ikke af svampesygdomme og giver der- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 20

21 for gode økologiske udbytter, smagen er desværre ikke på højde med f.eks. Korona. Sygdomme/skadedyr Gråskimmel er et stort problem, meldug ses normalt ikke. Forebyggelse sker ved sortsvalg, hvor især Honeoye er meget robust overfor gråskimmel. Desuden fræses rækkerne meget smalle, så planterne får luft. Forsøg har vist at aftopning efter høst reducerer gråskimmelangreb det følgende år. Det anvendes delvist i praksis. Stor rækkeafstand og et sundt sædskifte vælges også som forebyggelse. Gødskning foretages ikke eller på meget lavt niveau, det virker også forebyggende mod svampe-sygdomme. Enkelte plukker de angrebne bær fra for at hindre smitte. Bekæmpelse af gråskimmel sker flere steder med den antagonistiske svamp Trichoderma, som kan udbringes ved hjælp af humlebier i blomstringen. De fleste har ingen problemer med skadedyr, dog nævnes råger som et problem og et enkelt sted i et år var der hindbærsnudebiller. Forebyggelse af skadedyr sker ved et normalt sundt sædskifte. En enkelt nævnte, at striglingen nok reducerer snegleforekomsten. Ukrudt Jordbærdyrkningens største problem er ukrudt, især flerårige arter som kvik, tidsler og brændenælder. Ukrudtsreguleringen foretages mellem rækkerne med rækkefræsere eller radrensere. Dette kombineres med striglinger over hele stykket samt 2-3 håndhakninger. Resultatet kan blive yderst tilfredsstillende, men behandlingerne kræver megen arbejdstid. På meget tung jord giver striglen ringere effekt. En enkelt avler har valgt at klare ukrudtet ved at plante på plastbaner og har opnået et godt resultat derved. Forbedret kendskab til brug af strigling har medført arbejdsbesparelser i jordbærdyrkningen nu i forhold til tidligere. Nyudviklede renseredskaber med fotosensorer kan evt. reducere håndarbejdet i en nær fremtid. Dyrkningssikkerhed Produktionen er usikker, idet der ofte er en del problemer med svampesygdomme. Den årlige udbyttevariation er derfor også betydelig. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Løs arbejdskraft til renholdelse og plukning er en begrænsende faktor for mange. Sædskiftejord med god beliggenhed for salg/selvpluk nævnes også som en mangel. Sikkerhed for et godt, sundt økologisk plantemateriale savnes. Afsætning nævnes ikke som en begrænsende faktor. Økologisk jordbærproduktion stiger i øjeblikket som følge af flere forhold: Forbedret sortsudvalg, som forskningen har afprøvet og vurderet under økologiske forhold. Forskning i dyrkningsteknik til forebyggelse af gråskimmel. Forbedret brug af strigle til bekæmpelse af ukrudt i jordbær. Disse forhold har betydet, at Danmarks JordbrugsForskning gennem de seneste år har haft baggrund for at lave en dyrknings-vejledning for økologiske jordbær og dermed gjort den samlede viden let tilgængelig for avlerne. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 21

22 Behov for forbedrede teknikker 0-5 år / >5 år 0-5 år: Kulturteknik til forebyggelse af skadevoldere, varslingssystemer for de vigtigste skadedyr. >5 år: Sygdomsresistente sorter Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 22

23 Praktisk omkring dyrkningen og afsætningen Grøntsager Praktisk omkring dyrkningen Gulerod Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande Gulerod er største grønsag dyrket økologisk med ca.700 ha i Den overvejende del af produktion af økologiske gulerødder ligger hos 5 vaskerier, hvor én ligger på Sjælland, og de øvrige i Jylland. Disse vaskerier har dyrkningsaftaler med økologiske producenter. Der foregår en vis eksport, samtidigt med at der importeres tidlig på sæsonen. Dansk økologisk gulerodsproduktion har en god kvalitet, og er eftertragtet bl.a. i Italien pga. den friskhed de danske gulerødder har i løbet af vinteren, en egenskab der stammer fra produktionssystemet med halmdækning af gulerødder. Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, ukrudtstyring samt næringsstofforsyning Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer Der er opbygget en passende dyrkningspraksis omkring produktion af økologiske gulerødder, der har gjort at en tredjedel af den danske gulerodsproduktion er økologisk p.t. Omkostninger til lugning ligger mellem og kr. Udbytter svinger meget fra avler til avler fra 20 tons til 80 tons. Der er ikke altid en sammenhæng mellem omkostninger og udbytte, og der er derfor stor forskel mellem resultat fra mark til mark. Det ser dog ud til at de producenter, der har et samarbejde med en økologisk kvægbedrift, har den mest stabile produktion. En enkel producent har etableret et biogasanlæg for at sikre den fremtidige næringsstofforsyning. Der opleves ikke akutte problemer, der fordrer brug af hjælpestoffer. Udbytterne ligger ca.10-15% under konventionel. Etablering og drift Markedet for økologiske (og konventionelle) gulerødder ser ud til at være mættet og for at sikre kontrakterne, produceres sædvanligvis lidt for meget. Det er derfor svært for nye producenter at trænge ind på markedet. Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. Idet omkostninger til ukrudtsbekæmpelse er høje og svinger meget, er ny teknologi afgørende for den fremtidige konkurrenceevne, herunder robotteknologi. Arbejdskraft til lugning er næsten udelukkende udenlandsk. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 23

24 Det økologiske sortsudvalg Det økologiske udvalg af gulerødder består primært af én leverandør, der nærmest sidder enerådigt på markedet. Der er enkelte sorter fra konkurrerende leverandører, der betragtes som hovedsorter for økologerne, men leverandøren har ikke formået at frembringe økologiske frø endnu. Udvalget er dog p.t. så stort at ca. 40% af de anvendte frø har økostatus (2009-tal). Problematiske sygdomme/skadedyr Lagersygdomme, holdbarhed i butikken, der opbevarer gulerødder ved stuetemperatur. Nematoder er et alvorligt problem især i Lammefjorden, men også i de øvrige landsdele. Kendskab til og redskaber mod nematoder er ikke tilstrækkeligt belyst under danske forhold. Dyrkningssikkerhed Gulerod er en temmelig dyrkningssikker afgrøde. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Udfasning af brug af konventionel halm er en væsentlig trussel for den økologiske gulerodsproduktion. I dag foregår over 90% af den økologiske gulerodsproduktion på sandjord, og på denne jordtype kan gulerødder ikke opbevares på lager, da holdbarheden efter optagning er meget kort. På dyndjord med en meget fin struktur som f.eks. Lammefjorden opbevares gulerødder på lager ved lave temperaturer. Der findes p.t. ikke alternative lagringsmuligheder for opbevaring til vinterbrug på sandjord. Problemer med nematoder i Lammefjorden kan blive så store, at der indenfor få år ikke kan dyrkes gulerødder mere. Udbytte i øko og konv. gulerødder er næsten ens, og meromkostninger til lugning samt frøpris medfører således at den økologiske produktion er dyrere. Praktisk omkring dyrkningen Kartofler Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande Produktion af kartofler dækker over læggekartofler, spisekartofler og kartofler til industri. Prisen svinger enorm meget alt efter hvor meget der høstes. Der eksporteres til især Tyskland, men der importeres også betydelige mængder, især i det tidlige forår. Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, ukrudtstyring samt næringsstofforsyning Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer Kartofler dyrkes helt uden håndlugning dvs. alt bekæmpelse er mekanisk, og kan derved indgå i et alm. planteavlssædskifte. Ukrudtsbekæmpelse er relativ standardiseret og effektiv. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 24

25 Kartoffelskimmel er udbyttebegrænsende faktor. Dyrkning af kartofler på lerjord er ved at vinde indpas. Lerjordskartofler er mere lyse i skindet. Desværre ligger disse producenter langt fra regioner med økologisk animalske produktioner, og har derved sværere at styre næringsstofforsyning. Etablering og drift Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. En mere stabil produktion og pris bygger på et mere stabilt udbytte. Problemet er at udbytterne svinger så meget fra år til år alt afhængig hvornår skimmel indtræder. Det økologiske sortsudvalg Der har tidligere været sorter med resistans mod kartoffelskimmel. Fælles for dem var at de ikke havde nogen god smag. Forædling mod resistens mod kartoffelskimmel anses dog fortsat som relevant. Det er i det hele taget krav om sorter med god smag der optager en del kartoffeløkologer. Problematiske sygdomme/skadedyr Coloradobillen er set på øko-marker, men har ikke forvoldt væsentlige skader endnu, primært pga. tidspunktet for invasion er sent. Kartoffelskimmel er primære udbyttebegrænsende faktor. Nematoder kan blive et problem på sigt. Dyrkningssikkerhed Der er generelt stor udsving i udbytter fra år til år pga. svingende vejrforhold. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Karoffelskimmel Praktisk omkring dyrkningen Kål Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande Betegnelsen kål dækker mange typer. Afsætning foregår primært som konsum, men der er en meget lille industriproduktion. Afsætning foregår primært på det danske marked, men en mindre del eksporteres til udlandet bl.a. Tyskland, Sverige og Storbritannien. Markedet er ikke så stor, og en lille udvidelse kan vælte hele markedet for enkelte produkter. Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, ukrudtstyring samt næringsstofforsyning Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 25

26 En tilstrækkelig næringsstofforsyning i kål er en væsentlig succeskriterie. Kål har generelt et stort næringsstofforbrug. I områder uden økologisk animalsk produktion kan udfasning af konventionel husdyrgødning betyde en afvikling af kål som broccoli, blomkål (hurtigvoksende kåltyper af sommerkåltypen). Samarbejde med husdyrproducenter kan og bliver udført med godt resultat. Etablering og drift Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. Mekaniseringsgrad ved produktion af kål er høj. Vha. kamerastyring er den næste generation af bekæmpelsesredskaber på vej, som vil gøre bekæmpelse rent mekanisk. Mht. skadedyr er de danske økologers eneste mulighed brug af insektnet eller fiberdug, som er tidskrævende og dyr. I andre lande bruges plansprøjtning med midler der er tilladt iflg. EU-forordning. Det økologiske sortsudvalg Frøfirmaerne erkender at det er svært at lave frø med gode kvalitetsnormer på flerårige kulturer. Der er ganske få passende kålsorter til rådighed indenfor de fleste kåltyper, og avlerne forlanger flere sorter for at sprede risiko, tidlighed, m.m. Problematiske sygdomme/skadedyr Kål er en af de kulturer, som bliver angrebet af mange skadegørere, og dyrkning uden beskyttelsesnet kan stort set ikke lade sig gøre for visse typer kål. Dyrkningssikkerhed Kål er rimelig dyrkningssikker i de fleste år, når der tages højde for skadedyrsangreb, men kvalitetskrav er strenge. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Markedet er fhv. lille, der opstår hurtig en overproduktion. Praktisk omkring dyrkningen Løg Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande Produktion af løg ligger primært hos få specialiserede avlere. Holland er største konkurrent. I 2008 var de ca.130 ha med økologiske løg. Produktionen forsøges primært afsat på hjemmemarkedet, men eksport hjælper på at opretholde en acceptabel pris. I disse tider svigter bla. det tyske markedet, og det kan meget vel komme til at smitte af på den hjemlige afregning. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 26

27 Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, ukrudtstyring samt næringsstofforsyning Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer I Tyskland og Holland sås løg, i Danmark plantes løg. Dette medfører en ekstra regning til både dyrere planter og plantning, men reducerer samtidigt arbejdsbehov til ukrudtsbekæmpelse. Løgskimmel er den væsentligste faktor til begrænsning af udbytte i løg. Der er udviklet enkelte sorter med resistens mod løgskimmel på markedet, men erfaringer stammer kun fra ét år. Næringsstofforsyning af løg er ikke problematisk, hvis eftergødskning er muligt. Løg har et lille rodnet, så der skal være fokus på udvaskning. Udbytter svinger ganske meget og kan ikke kun forklares ved tidspunkt for angreb af løgskimmel. Etablering og drift Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. I Holland ligger bruges ca.100 t. til ukrudtsbekæmpelse i de såede løg. I Danmark bruges ca. samme antal timer i plantede løg, selvom man burde forvente et meget højere tal i Holland (eller lavere i Danmark). Forskellen ligger bl.a. i brugen af GPS Brug af UV-lys er måske en mulighed til en billig, effektiv sygdomsbekæmpelse. Innovative tiltag med henblik på begrænse angreb af sygdom/skadedyr bør fremmes, og økologireglerne bør være fleksibel på området. Det økologiske sortsudvalg Det økologiske sortsudvalg er omfattende, og har indtil 2010 ligget primært hos én leverandør. Fra 2010 kommer en anden vigtig leverandør med et økologisk sortiment. I Holland er løg kommet på anneks 1 med henvisning til det brede sortiment, der dækker økologernes behov bredt. Problematiske sygdomme/skadedyr Løgskimmel er udbyttebegrænsende faktor. Lagersygdomme kan kraftigt reducere et ellers pænt udbytte. Brug af ethylen som er tilladt for økologer i Holland, kunne måske forbedre holdbarhed i løg. Løgfluen kan i stor grad styres vha. sædskifte. Dyrkningssikkerhed Perioden omkring optagning er afgørende, og viden og praksis omkring høst, indlagring, tørring og nedkøling af økologiske løg skal sættes fokus på. Her kan hurtig tilsættes en stor del af produktionen ved forkert håndtering f.eks. ved gråskimmelangreb. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Løgskimmel og lagersygdomme. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 27

28 Praktisk omkring dyrkningen salat Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande Produktion af økologisk salat foregår hos relativ få avlere på et areal på ca.80 ha, og har været støt voksende. I de senere år er arealet øget kraftigt især af specialsalater, som har ført til et betydeligt pres på markedet. Konkurrencen fra udlandet er begrænset og den hjemlige produktion kan dække markedet. Eksport af salat foregår i en vis grad til Sverige og Tyskland. Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, ukrudtstyring samt næringsstofforsyning Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer Avlerne er meget professionelle og anfører, at der ikke er særlige udfordring er ved salatproduktionen. Samarbejde mellem husdyrproducent og salatproducent giver stabilt produktionsgrundlag med hensyn til næringsstofforsyning, og derved bør samarbejde stimuleres. Udfasning af konventionel husdyrgødning kan løses vha. sædskifte og samarbejde med husdyrbrug. Ukrudtsbekæmpelse i økologisk salat er velafprøvet og udføres tilfredsstillende med nuværende praksis. Etablering og drift Interessen for omlægning blandt konventionelle salatproducenter er til stede, men et mæt marked og strukturelle dyrkningstekniske problemer forhindrer disse producenter. Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. Det økologiske sortsudvalg Forædling er afgørende for salatproduktion. Resistens mod skimmel blandt de økologisk udbudte sorter er ikke god (eller nye) nok og omfatter ikke de seneste smitteracer. Krav om øko-frø kan således være hæmsko for den økologiske produktion. Problematiske sygdomme/skadedyr Lus, snegle, salatskimmel. Mange problemer kan forebygges vha. sædskiftet. Dyrkningssikkerhed Dykning af salat er udlagt hos høj-specialiserede avlere, da krav om ekspertise i dyrkning og håndtering er høj. Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Markedsmæssige forhold, samt kassation af partier. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 28

29 Praktisk omkring dyrkning og afsætning - Væksthusgrøntsager Markedsmæssige forhold, herunder konkurrerende lande Der er fire hovedkulturer: tomater, agurker, salat og snackpeberfrugter. Den danske sæson går fra 1. april til 1. november. I denne periode er Danmark stort set selvforsynende med økologiske tomater og agurker. Der er en underforsyning med salat og peberfrugter. Salat plantes i perioden 1. september til 1. marts. Der har været for store problemer med skadedyr i sommerhalvåret. Væksthusproduktion af salat supplerer derfor frilandsproduktionen. Potentielle kulturer Detailhandlen er interesseret i at få squash som kan supplere sæsonen på friland. Dvs. det skulle dyrkes fra 1. april til 1. juli og fra 1. september til 1. november. Indkøbernes pris har dog været for lille til, at det har været interessant. Auberginer, diverse peberfrugter og kål. DK mangler dog lys til peberfrugterne. Holland og Spanien er de vigtigste konkurrerende lande. Spanien er vigtigst i ydersæsonerne. Deres produktion er lille om sommeren pga. varme. Holland har en stor produktion, men kun et lille hjemmemarked og er derfor eksport afhængig. Holland konkurrerer på pris. Hvis et marked falder fra, som det er sket med England i 2009, mærker avlerne én konkurrence på prisen. Danmark kan ikke konkurrere på pris. En eventuel eksport er helt afhængig af, at danske produkter er kendt for kvalitet og tillid til, at de økologiske regler og principper er overholdt. Dyrkningsmæssige udfordringer, plantebeskyttelse, ukrudtstyring samt næringsstofforsyning Desuden belyses muligheder for samspil med andre driftsformer Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 29

30 Plantebeskyttelse Vigtigste skadegører: bænkebidere, enghave tæger, lus, spindemider, hvide fluer, miner fluer, meldug, agurkesyge. Gartnerne bruger primært nyttedyr og insektsæber. Der er problemer med at bekæmpe enghave tæger, bænkebidere og agurkesyge. Enghave tæger optræder ikke i alle lande og skulle efter sigende ikke være hos hollandske væksthusgartnere. Angreb fra enghave tæger kan reducere høsten med 20 %. Gartnere kunne forebygge angreb ved at sætte net op for vinduerne, men det er dyrt og ødelægger ventilationen. Bænkebidere bekæmpes i dag ved forskellige simple indsamlingsteknikker og brændes. Det ville være muligt at anvende nematoder, men de er ikke udbudt på markedet i DK. Agurkesyge forebygges gennem klimastyring, men det er dyrt i energi. Gartnerne oplever også, at insektsæberne giver bladsvidninger, de er derfor interesseret i at få adgang til mikrobiologiske midler, vegetabilske olier rapsolie, mælk mm. Disse midler er ikke på markedet i dag, da de ikke er godkendt af Miljøstyrelsen. Ukrudtsstyring Generelt oplever gartnerne ikke ukrudt som et stort problem. Primære teknikker er fræsning, afdækning med plast og håndlugning. Huse som ikke kan fræses f.eks. på grund af deres jordprofil kan have problemer med rodukrudt Brænding af ukrudt anses for at være for farligt inde i husene. Næringsstofforsyning Næringsstofferne er tilgængelige, også hvis der ikke må anvendes ikke økologisk husdyrgødning. Gartnere er relativt betalingsstærke i konkurrencen om økologisk husdyrgødning. Er afhængig af at kunne bruge div. vegetabilske restprodukter fra fødevareindustrien for at kunne sammensætte en afbalanceret gødning. Det vurderes, at gødningstildelingen kan optimeres, så høsten stiger. Gartnerne vurderer, at udbyttet vil kunne stige fra 75 % af det økologiske potentiale til 95% af det økologiske potentiale ved at fokusere på næringsstofforsyningen. Den rigtige gødningstildeling har ikke haft så stort fokus. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 30

31 Etablering og drift De store udgifter ved etablering af et økologisk væksthus er omlægningstiden på 2 år samt eventuelle udgifter til bygning af nyt væksthus. Det kan være svært at få finansieret bygning af nyt væksthus. Det kan tilsvarende også være svært at afhænde et økologisk væksthus. Lønudgifter udgør ca. 35 % af omsætningen. Energiomkostninger udgør % af omsætningen. Udgifterne til løn er højere i DK end i Holland. Der anvendes primært østeuropæiske medarbejdere, da det er meget svært at få danske medarbejdere. Mulige produktivitetsforbedringer / effektiviseringer samt arbejdsmiljøforbedringer og miljøforbedringer gennem anvendelse af teknologi, herunder lugerobotter, IKT m.v. Etablering Den lange omlægningstid er en alvorlig barriere for at få nye væksthusgartnere i gang med økologisk produktion. Der er derfor nødvendigt at give adgang til en forkortet omlægningstid på f.eks. 6 måneder i de tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at der ikke er anvendt langsomt nedbrydelige kemikalier. Der kan f.eks. have været IP-grøntsagsproduktion. Det er vigtigt at finde en måde, at gøre det nemmere at komme i gang med nye væksthuse uden at fravige de økologiske principper. Arbejdsmiljø Der er allerede væsentligt bedre arbejdsforhold sammenholdt med ikke økologiske gartnerier, idet der ikke anvendes pesticider. Der har ligeledes på flere gartnerier været fokus på at sikre gode og afvekslende arbejdsstillinger. Det er dog et område, som hele tiden fortjener fokus. Arbejdsmiljøkonsulent, Jesper Lund Larsen fra 3F påpeger at der kan være arbejdsmiljømæssige fordele ved dyrkningen i afgrænsede bede sammenholdt med dyrkning i væksthusets bundjord på grund af en bedre arbejdshøjde. Rengøring Rengøring foretages i dag med vand og evt. sæbe. Det anses for at være tilstrækkeligt. Produktivitetsforbedringer Det er væsentligt at se efter produktivitetsforbedringer både af hensyn til lønsomheden og energieffektiviteten. Ifølge ICROFS vidensyntese så udleder økologiske drivhustomater ca. 1,5 gange så meget CO2 pr. kilo tomater end konventionelle. Denne forskel på energieffektiviteten hænger sammen med udbyttetallene. Tiltagne må dog ikke kunne gå udover eventuelle positive Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 31

32 produktkvaliteter. I den økologiske produktion er der derfor behov for også at se efter andre kompenserende tiltag, når det handler om energi. Det er en udbredt barriere at udvikling af teknologier til specielle økologiske produktioner, ikke er attraktivt eller rentabelt for de store virksomheder fordi målgruppen er relativt lille. Udviklingsbehov Den væsentligste udfordring i væksthusområdet generelt er at reducere udgifter til arbejdskraft og energi samt at forbedre produktiviteten gennem mere viden om gødningsstrategier. Opvarmning og klimastyring udgør 90 % af gartneriernes energiforbrug, hvoraf % går til klimastyring. Der bør derfor fokuseres på, at begrænse energiforbruget, gøre klimastyringssystemerne mere energieffektive og opbygge en energiforsyning gennem egnede vedvarende energikilder. En af de muligheder, som er spændende men endnu er meget umoden er at opsamle overskudsvarme fra væksthusene og lagre den i jorden, så den kan genanvendes i huset. I dag lukkes overskudvarme ud ved at åbne vinduerne, og så er varmen tabt. Gartnerne er endvidere interesseret i teknik, der kan måle vand- og iltindhold i jorden, således at de kan optimere deres jordbearbejdning og vanding herunder tidspunkter og mængder. Det kan både reducere energiforbruget, fordi en stor del af overskudsvarmen stammer fra opvarmning af husene for at affugte dem og have betydning for frigivelse og udnyttelse af næringsstoffer og dermed øge udbyttet. Der er samtidigt et påtrængende behov for at få mere viden om korrekt jordbearbejdning tilpasset den specifikke jordtype, der er i det givne hus samt at udvikle maskiner, der kan udføre den rette jordbearbejdning. Det er særligt vigtigt at optimere muligheden for rodudvikling i et system, der er så intensivt, som væksthusene. Gartnerne har temmelig godt styr på skadedyr og sygdomme, men der er stadig meget begrænsede muligheder for at forebygge eller bekæmpe bænkebidere, enghavetæger, agurkesyge (mycospirellae) og meldug. Bænkebidere og enghavetæger kan kun bekæmpes ved indsamling. Bænkebidere er ikke et problem hvert år, men når de optræder, kan de gnave alle planter over ved roden. Enghavetæger flyver ind udefra i slutningen af juni eller begyndelsen af juli. Indflyvning inden 1. Juli er et begrænset problem, men indflyvning efter 1. Juli efter omplantning kan tage 1/3 af høsten. De kan holdes ude ved hjælp af gardiner,men det ødelægger klimaet og koster derfor dyrt i energiforbrug. Der findes ikke nogen nyttedyr, der kan bekæmpe dem. Gartnerne står uden midler til at bekæmpe agurkesyge. Det konventionelle landbrug anvender et systemmiddel, det er derfor kun den økologiske sektor, der efterspørger et middel. De danskere gartnere mener at have fået at vide, at enghavetæger ikke er et problem i Holland. Meldug ville kunne bekæmpes med et middel, der hedder Enzicur. Dette er beskrevet i kapitel 9 om frugtavl. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 32

33 Viden om de jordbårne sygdomme, f.eks. Verticillium, Fusarium etc. og hvilke muligheder der er for at undgå dramatiske udbyttenedgange er også vigtigt. I dag bruger gartnerne god kompost, podning, triciderma harzianum og mycorhiza til at forebygge, men der er sandsynligvis mulighed for mere sikkerhed, hvis der kommer mere viden. Erhvervet er gået helt bort fra at dampsterilisere jorden, fordi det kun er muligt at dampe effektivt i cms dybde, og rødderne meget hurtigt er under denne dybde. Samtidigt har det givet problemer med at jorden klapper sammen og at mikrolivet i den dampede jord ødelægges. Ukrudt UV-lys muligvis interessant. Overfladedampning kunne være interessant, men det er muligvis for dyrt. Det økologiske sortsudvalg Det er vigtigt for gartnerne, at de har god adgang til nye sorter. Samtidigt er det vigtigt at sikre, at de økologiske sorter anvendes. Der er særlig fokus på at få adgang til sorter med sygdomsresistens, sorter med forbedret smag og sorter med særlig form, f.eks. klasetomater etc. Det opleves imidlertid som en udfordring at imødekomme markedets efterspørgsel på nyheder. Frøavlerne bestiller moderplanter i januar / februar måned, året inden planterne skal plantes ud i væksthusene og forhører sig derfor på dette tidspunkt hos gartnerne hvilke sorter, de er interesseret i. På dette tidspunkt ved gartnerne imidlertid ikke hvilke produkter, markedets indkøbere efterspørger. Dvs. der kan optræde divergens på de sorter, som markedet efterspørger, og de sorter, der udbydes økologisk. Gartnerne efterspørger også, at sorter skal genprøves hvert 5 år, for at vurdere sortens egnethed. Der er så storforbedring i udbytte på sorterne, så en sort hurtig forældes. Problematiske sygdomme/skadedyr Se afsnit om dyrkningsmæssige udfordringer. Bænkebidere, Enghave tæger, Agurkesyge Virus kan ikke bekæmpes i sæsonen, forebyggelse og resistente sorter er derfor vigtigt. Gartnerne har dog erfaring for, at virus kan slås ned mellem sæsonerne af jordens eget mikroliv. Dyrkningssikkerhed Der er en rimelig dyrkningssikkerhed. I gennemsnit høster gartnerne ca. 75 % af potentialet i økologiske kulturer. I tomater og agurker høstes mellem 2/3 og ¾ af udbyttet i ikke økologiske produktioner. Der er en vis usikkerhed ved dyrkning af nyheder, da gartnerne først skal lære sorten at kende og tilpasse sin pasning til den konkrete sort. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 33

34 Effekt af klimaforandringer, der forventes i løbet af de kommende år Muligvis energibesparelse Flere skader (storme) Nye skadedyr Eksisterende sommer opflyvninger syd fra kan overleve vinteren igennem Vigtigste komparative fordele og ulemper Det er meget væsentligt for økologien, at økologi er hæftet op på troværdighed og etik samt grundlæggende principper. Der er endvidere en forventning om, at økologiske grøntsager er sundere end ikke økologiske fordi, der ikke er anvendt pesticider. Det vægter højere hos forbrugerne, at det er danske produkter, når produktet er økologisk. Det er følsomt med et marked, der er fyldt op med danske produkter i sæsonen. For så vidt angår dyrkning i afgrænsede bede, så har Økologisektionen i landbrug & Fødevarer, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug og Økologisk Landsforening i enig hed givet udtryk for, at de ser en konflikt mellem dette system og principperne for økologi, som de er udtrykt i rådsforordningen og også udtrykt bekymring for, at dyrkning i afgrænsede bede kan påvirke den ernæringsmæssige værdi af afgrøderne negativt. Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer er dog åbne for at overveje sagen igen, hvis der under forsøg fremkommer positive dyrkningsresultater med hensyn til indholdsstoffer og CO2-regnskab i forbindelse med dyrkningen i afgrænsede bede. Baggrunden for organisationernes indstilling Organisationerne har blandt andet hæftet sig ved et langvarigt amerikansk forsøg, der i forsøget påviste, at indholdet af antioxidanter i det undersøgte økologiske system ændrede sig efter 3 års økologisk drift, mens indholdet lå stabilt i det undersøgte konventionelle system. Indholdet af to udvalgte antioxidanter i de økologiske tomater var % højere end i de konventionelle tomater. Der er ikke lavet andre forsøg, der har haft en varighed, der gør det muligt at eftervise, at indholdet af anitioxidanter skulle være højere i systemer med den gødningsstrategi, der anvendes i økologisk produktion, men Danmarks JordbrugsForskning har i en redegørelse til Plantedirektoratet 2008 konkluderet, at indholdet af antioxidanter vil være afhængig af sortsvalg, gødskningsmængde, vanding, jordtype, klimaforhold og produktets modenhed. Organisationerne hæfter sig ved, at gødningsmængde, vanding og jordtype ikke vil være sammenfaldende i de to systemer. Der vil eventuelt også opstå forskel på sortsvalg. Det vil sige konklusionen fra DJF understøtter, organisationernes forventning om, at økologisk produktion i jord måske vil kunne give en anden næringsstofsammensætning end der er i tomater, der er dyrket i afgrænsede bede. Organisationerne forudser derudover, at der også vil være et større behov for at anvende flere af de gødningsstoffer, der er nævnt på bilag 1 i rådsforordningen, og som i princippet jf. rådsforordningens kun bør anvendes undtagelsesvist, hvis næringsstofferne mangler på trods af, at der dyrkes efter de økologiske principper. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 34

35 Vigtigste produktionsbegrænsende forhold Danske væksthusgrøntsager er ikke konkurrencedygtige på pris. Der er højere udgifter til energi, afgifter og løn. Det danske marked er lille og kan til tider være overfyldt, dvs. usikker afsætning. Det er en belastning, at prisen på ikke økologiske grøntsager falder, så prisforskellen mellem økologiske og ikke økologiske produkter stiger. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 35

36 Lovgivning om økologisk dyrkning - EU og Danmark Baggrund for eksisterende godkendte aktivstoffer Der indgår en lang række stoffer på listen i økologiforordningen som Miljøstyrelsen aldrig har modtaget ansøgninger for. I andre tilfælde er ansøgningerne vurderet som værende ukomplette, hvorfor de er blevet afvist. De firmaer, der søger de mere alternative plantebeskyttelsesmidler godkendt er oftest små til mellemstore virksomheder, hvoraf størsteparten mangler erfaring i at udarbejde ansøgninger, og ikke er bekendte med hvilke studier der kræves. En anden årsag er firmaernes størrelse og størrelsen af markedet for deres produkter. Det kan være svært for de små firmaer at se rentabiliteten i at udføre en række påkrævede men også ofte dyre studier/dyreforsøg, idet de må erkende, at selv om de opnår en godkendelse af deres middel efter en lang og kostbar godkendelsesproces, kan de kun forvente et relativt lille marked. De konventionelle avlere har ofte fremført tilsvarende problem. De midler til brug i den økologiske avl som på trods heraf alligevel kommer på markedet vil ofte blive forhandlet en pris, der ligger langt højere end i de lande der har et større marked (fx Holland og Tyskland). Godkendte aktivstoffer Det er i Danmark kun muligt for økologiske jordbrugere at anvende følgende midler og kun i særlige tilfælde, hvor der er akut fare for afgrøden, dvs. hvor der forventes alvorlig udbyttenedgang eller nedgang i kvalitet med mindre der anvendes plantebeskyttelse. Tabel 5.1. Aktivstoffer der må anvendes i økologisk avl i Danmark. De to søjler til venstre stammer fra bilag 2 fra Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, Den højre søjle angiver hvilke midler der er godkendt i Danmark, og som i henhold til EU forordningen må anvendes i økologisk avl. Navn Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser Eksempler på plantebeskyttelsesmidler der er godkendt i Danmark (og godkendt anvendelse) Pyrehriner udvundet af planten Chrysantemum Cinerariaefalium Planteolier (f.eks. olie af mynte, fyr og kommen) Insekticid uden piperonybutoxid Der findes tre godkendte produkter til insektbekæmpelse Ecogard (hvidløgsekstrakt) (mod insekter i kål) Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 36

37 Navn Beskrivelse, krav til sammensætning og brugsbetingelser Eksempler på plantebeskyttelsesmidler der er godkendt i Danmark (og godkendt anvendelse) Mikroorganismer (bakterier, virus og svampe) Kun produkter, der ikke er genetisk modificerede jf. bekendtgørelse om godkendelse af forsøgsudsætning og markedsføring af genetisk modificerede organismer Bacillus thuringiensis kurstaki Bacillus thuringiensis israelensis Beauveria bassiana Coniothyrium minitans Cydia pomonella granulosis virus Phlebiopsis gigantea Pseudomonas chlororaphis Streptomyces griseovirides Trichoderma spp. Lecanicillium muscarium (tidligere Verticillium lecanii) Dipel Vectobac / Bactimos Botanigard Contans (plantesygdom i raps) Madex (æblevikler) Rotstop (svamp i skovbrug) Cedomon (bejdsemiddel mod plantesygdomme i korn) Mycostop (plantesygdomme i væksthuskulturer) Binab (plantesygdomme i væksthuskulturer) Mycotal (skadegørende insekter i væksthuskulturer) Spinosad Insekticid. Må kun anvendes hvis der træffes foranstaltninger til begrænsning af risikoen for vigtige parasitoider og risikoen for udvikling af resistens Spinosad er godkendt til anvendelse i potteplanteproduktion samt i agurk og tomat. Produktet har grundet dets stærke giftighed overfor insekter og vandlevende organismer ikke kunnet opnå godkendelse på friland Jernfosfat/Ferrifosfat (Jern (III) orthophosphat) Mod snegle Ferramol mv. Kaliumsalt af fedtsyrer (blød sæbe) Insekticid Diverse insektsæber Paraffinolie Insekticid, acaricid (midemiddel) Florina Prof Insekt og meldug fjerner Kvartssand Afskrækkende middel (mod insekter) Ingen produkter Svovl Fungicid Kumulus S (bl.a. mod svampesygdomme i kærnefrugt) I bilag 2 til økologiforordningen indgår der ud over ovennævnte stoffer også følgende: Bivoks, gelatine, hydrolyserede proteiner, lechitin, rotenon, Diammoniumfosfat og pyrethroider (begge kun som lokkemiddel i fælder), kobber, ethylen, Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 37

38 aluminiumsulfat, mineralske olier, kaliumpermanganat, calciumhydroxid og kaliumbicarbonat. Proces for EU revurdering Først en kort og lidt forsimplet forklaring på hvordan vurderings- og godkendelsessystemet for plantebeskyttelsesmidler finder sted i EU. Firmaer indsender relativt omfattende ansøgninger om optagelse af et aktivstof på bilag 1 til direktivet om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler (Dir. 91/414/EØF). Et udvalgt medlemsland foretager en risikovurdering af de enkelte stoffer. Denne vurdering drøftes efterfølgende mellem alle medlemslande, hvorefter en komité stemmer om optagelse eller ikke-optagelse af stoffet på positiv listen (bilag I). Hvis aktivstoffet bliver optaget på positivlisten kan firmaet søge deres produkt, der indeholder det aktive stof samt eventuelle tilsætningsstoffer, godkendt i hvert enkelt medlemsland. Dette kræver at firmaet kan dokumentere, at det er tilstrækkeligt effektivt under de klimatiske forhold, der er gældende i det pågældende land. Dette kræver normalt effektivitetsforsøg udført i det pågældende land eller nabolande. Stoffer, der allerede var på markedet i EU før der blev etableret et EU godkendelsessystem, er over de sidste år løbende blevet revurderet. De sidste stoffer er revurderet i løbet af de seneste par år, og det er hovedsagelig dem der er relevante at anvende i økologisk avl (og som indgår i økologiforordningen). Det er fx planteekstrakter, feromoner, mikroorganismer, svovl, kobber, mineralske olier, fedtsyrer (sæber) mv. Hidtil havde disse midler kun været vurderet og godkendt i de enkelte medlemslande, og først nu er der sket en EU vurdering af aktivstofferne på lige fod med de øvrige plantebeskyttelsesmidler. I forbindelse med revurderingen skulle ansøgere indsende relativt omfattende og komplette EU ansøgninger. I mange tilfælde havde firmaerne bag produkterne ikke de fornødne ressourcer til at gennemgå denne ansøgningsprocedure, og mange undlod at ansøge og en del af de indsendte ansøgninger blev vurderet som ukomplette og blev på den baggrund afvist. Andre stoffer er efter en risikovurdering blevet afvist og blev ikke optaget på bilag I til EU direktivet. Stoffer, der ikke blev forsvaret af ansøgere kunne kan ikke længere markedsføres i EU. De stoffer som efter en risikovurdering ikke blev optaget på bilag I, eller for hvilke ansøgerne trak deres ansøgning tilbage før der blev truffet en endelig afgørelse, kan ikke markedsføres efter visse fastsatte datoer i 2008, 2009 og for enkelte stoffer i Den sidste kategori bestod af stoffer som fx: kvassia, azadirachtin (fra neem planten) som dermed i fremtiden ikke kan markedsføres i fx Tyskland, hvilket er tilfældet i dag. Dermed bliver situationen følgende: En række plantebeskyttelsesmidler, som hidtil har været tilladt at anvende på baggrund af nationale vurderinger og godkendelser i de enkelte EU lande kan i fremtiden (nogle af dem fra 1. januar 2011) ikke længere markedsføres lovligt indenfor EU s grænser. Firmaerne bag stofferne/plantebeskyttelsesmidlerne kan dog vælge at vende tilbage med nye og nu komplette ansøgninger, som skal igennem EU god- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 38

39 Tabel 5.2 Beskrivelse af plantebeskyttelsesmidler Navn Beskrivelse, krav til sammensætning og andvendelsesbetingelser Status i Danmark Azadirachtin udvundet af Azadirachta indica (Neem træ) Insekticid En tyske producent Trifolio M. har i december 2007 søgt om at få midlet Neemazal godkendt i Danmark, og Nordisk Alkali har vist interesse for at markedsføre produktet. Aktivstoffet skal dog først optages på bilag 1 i EU s dir. 91/414, før MST kan behandle ansøgningen om markedsføring i Danmark. Neemazal kan formentlig tidligst komme på det danske marked i Erhvervet: Adgang til neemprodukter anses for at have høj prioritet og foretrækkes frem for alternative pyrethrinprodukter, da det anses for at være mere skånsomt end alternativerne Bivoks Middel til beskyttelse af sår på træer Ikke godkendt, men stoffet er ikke godkendelsespligtigt til denne anvendelse (i forbindelse med beskæring). Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i diriktiv 91/414 Azadirachtin har været/er markedsført i flere EU lande. Ind til for nylig var dette mulig uden EU vurdering. I forbindelse med en nylig første EU vurdering af stoffet valgte ansøger at trække sin ansøgning tilbage, formentlig med henblik på at genfremsende ansøgningen, men i så fald formentlig med flere data, som EU myndighederne vurderede manglede i den første ansøgning. På grund af denne tilbagetrækning af ansøgningen, skal alle medlemslande sikre en udfasning i brugen af Azadirachtin som plantebeskyttelsesmiddel senest den 31. december Ansøger har i juli 2009 genansøgt om at få stoffet på bilag 1 til dir. 91/414. De lande, der tidligere har godkendt midler med azadirachtin kan anvende eksisterende lagre, mens ansøgningen behandles. Det er i EU Kommissionen besluttet at bivoks til denne anvendelse ikke skal betragtes som plantebeskyttelsesmiddel, men som en fysisk barriere. Det er derfor ikke reguleret som plantebeskyttelsesmiddel. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 39

40 Navn Beskrivelse, krav til sammensætning og andvendelsesbetingelser Status i Danmark Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i diriktiv 91/414 Gelatine Insekticid Ikke godkendt og ikke søgt godkendt i Danmark. Kan ikke søges godkendt, da stoffet ikke er optaget på bilag I. Firmaet bag gelatine valgte at undlade at søge midlet optaget på bilag 1 i forbindelse med EU s evaluering af dette og de øvrige mere alternative plantebeskyttelsesmidler. Stoffet blev på den baggrund stemt ikke-optaget på bilag I. Plantebeskyttelsesmidler baseret på gelatine måtte derfor i EU ikke markedsføres efter 22. dec og måtte ikke anvendes efter den 22. dec Hydrolyserede proteiner Lokkemiddel. Kun til godkendt brug sammen med andre egnede produkter fra denne liste Lecithin Fungicide Som gelatine ovenfor. Som gelatine ovenfor. Planteolier (f.eks. olier af mynte fyr og kommen) Insekticid, acaricid, fungicid og spiringshæmmende middel Ecoguard (flydende og granulat hvidløgsekstrakt mod insekter I kål) Pyrethriner udvundet af Chrysanthemum cinerariaefolium Insekticid Der er kun godkendt midler til privatbrug og til brug i potteplantegartnerier. Miljøstyrelsen har modtaget ansøgning om Sprucit Neu til frilandsbrug. MST mener dog ikke firmaet har leveret de fornødne informationer til at ansøgningen kan behandles. Flere data afventes. Ja, optaget på bilag I. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 40

41 Navn Kvassia udvundet fra Quassia amara Rotenon udvundet fra Derris spp. og Lonchocarpus spp. and Terphrosia spp. Beskrivelse, krav til sammensætning og andvendelsesbetingelser Status i Danmark Insekticid, afskrækkende middel Ikke godkendt i Danmark. Miljøstyrelsen har aldrig modtaget en ansøgning. Midlet har vist sig effektivt i effektivitetsforsøg på Flakkebjerg og har været afprøvet i danske økologiske æbleplantager med gode resultater. Erhvervet: Det har høj prioritet at få midlet godkendt (men det kan ikke ske før stoffet er optaget på EU s positivliste) Insekticid Ikke søgt godkendt i Danmark. Erhvervet: Midlet anses ikke for at være i overensstemmelse med de økologiske principper Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i diriktiv 91/414 Midler med dette aktivstof har været markedsført i en række EU lande. Ind til for nylig var dette mulig uden forudgående EU vurdering. I forbindelse med en nylig første EU vurdering af stoffet valgte ansøger at trække sin ansøgning tilbage, På grund af denne tilbagetrækning af ansøgningen, skal alle medlemslande sikre en udfasning i brugen af midlerne senest den 31. december Hidtil har ansøger ikke valgt at genfremsende en ansøgning om optagelse på bilag I. Årsagen er ukendt. Sandsynligvis foreligger der ikke det tilstrækkelige dokumentationsgrundlag. Markedet for denne type midler er normalt relativt lille hvilket gør det mindre attraktivt for en ansøger at bekoste mange af de påkrævede studier til ansøgningen. Ikke optaget på bilag I. Beslutning truffet i Midler baseret på rotenone må ikke anvendes i EU efter 10. okt Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 41

42 2. Mikroorganismer, der anvendes til biologisk bekæmpelse af skadegørere og sygdomme Navn Beskrivelse, krav til sammensætning og andvendelsesbetingelser Status i Danmark Mikroorganismer (bakterier, virus og svampe) Artikel 9i Rådsforordning 834/2007 tillader kun produkter, der ikke er genetisk modificerede jf. bekendtgørelse om godkendelse af forsøgsudsætning og markedsføring af genetisk modificerede organismer. I Danmark må følgende følgende aktive mikroorganismer indgå i plantebeskyttelses-midler: Bacillus thuringiensis kurstaki Bacillus thuringiensis israelensis Beauveria bassiana Coniothyrium minitans Cydia pomonella granulosis virus Phlebiopsis gigantea Pseudomonas chlororaphis Streptomyces griseovirides Trichoderma spp. Lecanicillium muscarium (tidligere Verticillium lecanii) Vectobac/Bactimos Botanigard Contans (plantesygdom i raps) Madex (æblevikler) et vigtigt middel for frugtavlen Rotstop (svamp i skovbrug) - uinteressant Cedomon (bejdsemiddel mod plantesygdomme i korn) Mycostop (anvendes mod jordbårne svampe i væksthuskulturer væksthusgartnere oplyser at de ikke ser effekt af dette og ikke anvender det) Binab T (plantesygdomme i væksthuskulturer) (anvendes mod jordbårne svampe i væksthuskulturer Mycotal (skadegørende insekter i væksthuskulturer midlet anvendes under høj luftfugtighed 90 95% i tre døgn, disse forhold vil skade kulturerne så det anvendes ikke. Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i diriktiv 91/414 Flere mikroorganismer er optaget på bilag I hvorfor det er muligt at søge midler baseret på disse godkendt i Danmark. Paecilomyces fumosoroseus Ampelomyces quisqualis Gliocladium catenulatum (DK ansøgning i process) Bacillus subtilis Spodoptere exigua nucler polyhedrosis virus Metarhizium anisopliae (er ansøgt i DK i 2009) Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 42

43 Stoffer, der producers af mikroorganismer Navn Beskrivelse, krav til sammensætning og andvendelsesbetingelser Status i Danmark Spinosad Insekticid. Må kun anvendes hvis der træffes foranstaltninger til begrænsning af risikoen for vigtige parasitoider og risikoen for udvikling af resistens. Godkendt til brug i væksthusproduktion potteplanter og agurk og tomat. Produktet har på grund af dets effekt overfor insekter og vandlevende organismer ikke kunnet opnå godkendelse til anvendelse på friland. Kender ikke til, at det anvendes i økologisk jordbrug i Danmark. Økologisk Landsforening anser ikke spinosad, for at være i overensstemmelse med de økologiske principper. Stoffer, som kun må anvendes i fælder og/eller dispensere Diammoniumfosfat Lokkemiddel, kun til brug I fælder Feromoner Lokkemiddel,; forstyrrelse af seksuel adfærd; kun I fælder eller dispensere Miljøstyrelsen har i august 2008 modtaget en ansøgning om godkendelse af et feromon til bekæmpelse af æblevikleren i æble- og pærproduktion. Denne vil blive vurderet indenfor den fastsatte sagsbehandlingstid på 2 år. Erhvervet: Godkendelse har prioritet Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i diriktiv 91/414 Spinosad er optaget på bilag I til dir. 91/414. Det er fra rådgivningstjenesten oplyst, at det i udlandet er godkendt til frilandsanvendelse under handelsnavnet Tracer En lang række feromoner (med effekt på en række sommerfuglearter) er optaget på bilag I til dir. 91/414. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 43

44 Navn Beskrivelse, krav til sammensætning og andvendelsesbetingelser Status i Danmark Pyrethroider (kun deltamethrin og lambdacyhalothrin) Insekticid; kun I fælder med specifikke lokkemidler; kun mod Bactrocera oleae og Ceratitis capitata wied Mindre interessant I DK, da de pågældende målorganismer ikke udgør et problem I Danmark Præparater til overfladespredning mellem dyrkede planter Jernfosfat (jern (III) orthofosfat) Mod snegle Godkendt i Danmark. Forhandles under navnet ferramol. Andre stoffer, som traditionelt anvendes i økologisk landbrug Kobber I form af kobberhydroxid, kobberoxychlorid, (tribasisk) kobbersulfat, kobberoxid, kobberoctanoat Svampemiddel/fungicid. højst 6 kg kobber pr. ha pr. år For flerårige afgrøder kan medlemsstaterne som en undtagelse fra ovenstående bestemmelse beslutte, at grænsen på 6 kg kobber kan overskrides i et givet år, forudsat at den gennemsnitlige mængde, der faktisk er anvendt i en femårig periodebestående af det pågældende år og de forrige 4 år, ikke overskrider 6 kg årligt Erhvervet: Ønsker IKKE tilladelse til at anvende kobber. Midlet bør udfases af den økologiske produktion i hele EU, hvormed konkurrenceforholdene ville blive mere ensartede. Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i diriktiv 91/414 Er optaget på bilag I. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 44

45 Navn Beskrivelse, krav til sammensætning og andvendelsesbetingelser Status i Danmark Ethylen Middel til eftermodning af bananer, kiwifrugter, og kakifrugter; eftermodning af citrusfrugt kun som led i en strategi til forebyggelse af skader på citrusfrugt forårsaget af bananfluer; blomsterinduktion af ananas; hindring af spiring i kartofler og løg Ikke godkendt som plantebeskyttelsesmiddel (spirehæmning) I Danmark Kaliumsalt af fedtsyrer (blød sæbe) Insekticid Diverse insektsæber. Eksempelvis er Florina insektsæbe Plus 15% godkendt til indendørsbrug, væksthuse og haver, parker og anlæg men ikke erhvervsplantager og frilandsgartneri. Erhvervet: Prioriterer, at få adgang til at anvende kalisæber i erhvervsmæssig produktion på friland. Kalialun (aluminiumsulfat/ Kalinit) Middel, der forhindrer modning af bananer Irrelevant i DK Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i diriktiv 91/414 Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 45

46 Navn Beskrivelse, krav til sammensætning og andvendelsesbetingelser Status i Danmark Svovlkalk (calciumpolysulfhid) Fungicid, insekticide, acaricide (midemiddel) Ikke godkendt. Miljøstyrelsen har hidtil været kritisk overfor en godkendelse af midlet, da det er meget ætsende. Vurderes at udgøre et arbejdsmiljøproblem. Erhvervet: Prioriterer godkendelse dog er der bekymring, hvis det udgør et arbejdsmiljøproblem. Paraffinolie Insekticid, acaricid Ikke godkendt. Indtil for nylig var et middel godkendt i Danmark under produktnavnet Florina Prof, som er et middel mod insekter og meldug. Midlet var dog ikke rettet mod anvendelse i erhvervsmæssig brug. Erhvervet: Prioriterer godkendelse Mineralske olier Insecticid, fungicid; Ikke efterspurgt af erhvervet kun til frugttræer, vinstokke, oliventræer og tropiske afgrøder (f.eks. bananer). Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i diriktiv 91/414 Er ikke optaget på bilag1 og er ikke genansøgt. De samme regler gør sig gældende som nævnt for kvassia ovenfor. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 46

47 Navn Beskrivelse, krav til sammensætning og andvendelsesbetingelser Status i Danmark Kaliumpermanganat Fungicid, bactericid; kun til frugttræer, oliventræer og vinstokke Midler er ikke søgt godkendt I Danmark. Midlet kan anvendes til at forebygge meldug og æbleskurv. Erhvervet: Prioriterer at få adgang til enten kaliumpermangante, kaliumbicarbonat eller natriumbicarbonat. Kvartssand Afskrækkende middel mod insekter Ingen produkter på markedet Svovl Fungicid, acaricid, afskrækkende middel Ja, et svovlprodukt er godkendt i Danmark. Produktet hedder Kumulus S og kan anvendes mod svampesygdomme i kernefrugt. Andre stoffer Calciumhydroxid Fungicid Nej, er ikke søgt godkendt I DK Midlet kan anvendes til at forebygge meldug og æbleskurv. Erhvervet: Prioriterer at få adgang til enten kaliumpermangante, kaliumbicarbonat eller natriumbicarbonat. Status for ansøgning om optagelse på bilag 1 i diriktiv 91/414 Kaliumpermanganat er ikke søgt optaget. Natriumbicarbonat er optaget på bilag 1, men det er ikke søgt optaget i økologiforordningen 889/2008 Ja Kaliumbicarbonat er ikke søgt optaget. Natriumbicarbonat er optaget på bilag 1, men det er ikke søgt optaget i økologiforordningen 889/2008 Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 47

48 kendelsesprocessen en gang til. Men det vil formentlig være afgørende for dem, at de kan forvente et rimeligt stort marked for deres produkter, før de giver sig i kast med den proces. Ny EU forordning om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler Kommissionen fremlagde i juli 2006 et forslag til en EU forordning for godkendelsessystemet for pesticider, som skulle erstatte det nuværende direktiv 91/414/EØF. Forordningen er blevet forhandlet frem til foråret 2009 og den officielle vedtagelse af forordningen forventes at finde sted i september Den forventes at træde i kraft primo I forordningen indgår der en række ændringer i forhold til det nuværende direktiv, som vurderes at være relevante for den fremtidige anvendelse af plantebeskyttelsesmidler i økologisk avl. Der opereres med tre kategorier af stoffer: Almindelige stoffer, lavrisikostoffer og basisstoffer. Der indføres godkendelseszoner: nordlig-, mellemeuropæisk- og sydeuropæisk zone. Kategorisering af aktivstoffer Lavrisikostofferne er stoffer eller mikroorganismer, som i forbindelse med EU risikovurderingen bliver besluttet optaget på en særlig liste for lavrisikostoffer. Det forventes at være mikroorganismer, feromoner og lignende. Når stofferne er optaget på denne positivliste, på baggrund af den sædvanlige EU risikovurdering, er medlemslande der modtager ansøgninger om godkendelse af plantebeskyttelsesmidlerne baseret på disse stoffer/organismer pligtige til at godkende midlerne med en kortere frist (6 mdr.) end for de almindelige plantebeskyttelsesmidler (12 mdr.). Endvidere gælder optagelsen på positivlisten i 15 år mod normalt 10 år. Herefter skal der som for alle andre stoffer ske en revurdering af stofferne, så evt. ny viden bliver taget med i betragtning. Denne ændring burde dermed fremskynde godkendelsesprocessen, hvilket også forventes at gøre det mere attraktivt for firmaerne at søge deres midler godkendt selv i lande med relativt små markeder som fx Danmark. Basisstofferne er stoffer der ikke markedsføres som plantebeskyttelsesmidler, men som fx fødevarer, men som dog kan anvendes som plantebeskyttelsesmidler. Som eksempel kan nævnes mælkepulver, sennepspulver, bagepulver, kaffe mv. Sådanne stoffer/produkttyper vil også blive optaget på en positivliste på baggrund af en mindre EU vurdering, på baggrund af tilgængelig viden og erfaring med anvendelsen af stofferne/midlerne som fx fødevarer. For at basisstofferne kan anvendes som plantebeskyttelsesmiddel uden at have gennemgået en komplet EU risikovurdering kræves, at de ikke markeds- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 48

49 føres som plantebeskyttelsesmidler. De må altså ikke anprises på etiketten el. lign. som plantebeskyttelsesmidler. Det er endnu uvist hvornår positivlisten for basisstoffer etableres, hvornår stofferne optages på denne og hvilke stoffer der vil blive optaget på listen. Men denne ændring i EU reguleringen på området vurderes at kunne være af betydning for visse grene i økologiske frugt- og grøntproduktion. Gensidig anerkendelse indenfor zoner Med vedtagelsen af forordningen træffes der beslutning om at inddele EU i tre godkendelseszoner. Danmark tilhører den nordeuropæiske zone sammen med Sverige, Finland, Estland, Letland og Litauen. Firmaer der søger et plantebeskyttelsesmiddel godkendt i fx Sverige kan søge om gensidig anerkendelse i hele zonen. Sverige skal dermed foretage en risikovurdering af midlet for alle medlemslandene (efter den sædvanlige EU optagelse på positivlisterne i forordningen), hvorefter Danmark er forpligtet til at anerkende denne vurdering og godkende det pågældende middel. Dog kan et medlemsland i visse tilfælde nægte denne gensidige anerkendelse. Det vurderes, at mange af de midler, der kan anvendes i økologisk avl, i fremtiden vil blive søgt godkendt i hele den nordeuropæiske zone på én gang. Denne tvungne gensidige anerkendelse vurderes derfor på sigt at være væsentlig for de økologiske avlere i Danmark. Plantestyrkere Når økologierhvervet føler en ulig konkurrence med avlere i andre dele af EU for så vidt angår adgangen til plantebeskyttelsesmidler skyldes det formentlig bl.a. at man i nogle lande opererer med en kategori kaldet plantestyrkere. Det er stoffer, som man ikke betragter som egentlige plantebeskyttelsesmidler, som heller ikke er gødningsstoffer eller på anden måde jordforbedringsmidler, men som tilhører en kategori midt imellem. I et par EU medlemslande har man opereret med denne kategori af hjælpestoffer i mange år, også før der blev etableret et EU godkendelsessystem for plantebeskyttelsesmidler. I Danmark har vi ikke denne kategori af plantestyrkere, og der er ikke planer om at etablere en sådan kategori og regulering. Hovedårsagen er at det er i strid med EU reguleringen af plantebeskyttelsesmidler. En anden årsag til at økologierhvervet i nogle medlemslande har adgang til flere midler end i Danmark, skyldes formentlig det ret beskedne marked for sådanne typer produkter i Danmark, sammenlignet med fx Tyskland. Det resulterer i, at flere firmaer søger de alternative midler godkendt i fx Tyskland end i Danmark, præcist som det er tilfældet for de traditionelle kemiske plantebeskyttelsesmidler til brug i den konventionelle avl. Andre nye midler For nyligt har erhvervet efterspurgt en anden form for plantebeskyttelse; UVlys. Denne teknik ønskes anvendt af økologer til bekæmpelse af svampe og ukrudt. Før der kan træffes en beslutning i Danmark afventes Kommissionens vurdering af, hvorvidt behandling af afgrøder med UV-lys er i overens- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 49

50 stemmelse med økologireglerne. Der forventes tidligst svar på dette i I Nederlandene er brugen af UV-lys tilladt i den økologiske produktion. Potentialet for brugen af UV-lys i grønsagsproduktionen er endnu uklart. Støtteordninger vedrørende økologi etc. Innovationsloven Under Fødevareministeriets innovationslov var nettobevillingen i mio. kr. Samme tal for 2008 var 131 mio. kr. I 2009 er nettobevillingen mio. kr. Innovationsloven under Fødevareministeriet giver mulighed for tilskud til projekter vedrørende innovation, forskning og udvikling inden for fødevare-, jordbrugs- og fiskerisektoren. Hensigten med loven er at skabe en udvikling af produkter, produktionsprocesser eller markeder, som ellers ikke ville have fundet sted, eller først ville have fundet sted på et senere tidspunkt. Yderligere er hensigten at fremme udviklingen hen imod, at innovation bliver en del af virksomhedernes daglige gøremål og rutiner. Inden for økologien giver innovationsloven derudover mulighed for at støtte økologiske informationsprojekter herunder: Projekter der vedrører generel information om økologisk jordbrugsproduktion eller økologiske fødevarer. Projekter med almennyttigt formål, som medvirker til at fremme kendskabet til økologisk produktion og økologiske fødevarer. Projekter som indeholder én eller flere informationsaktiviteter. Det kan fx. være informations- eller undervisningsmateriale, udstilling, informationsmøde, temadag, workshop eller andre former for informationsaktiviteter. Der er under innovationsloven givet støtte til forskellige økologiske projekter på i alt ca. 28 mio. kr. i 2007 og ca. 36 mio. kr. i I forhold til tilskud kan særlige økologiske projekter vedrørende information opnå 100 % i tilskud. Afhængig af projekters indhold og karakter varierer tilskudssatserne typisk mellem % af omkostningerne. Frugt, grønt og bær Under innovationsloven er der i perioden fra 2005 til sidste halvdel af 2009 givet tilsagn til en række projekter, der omhandler økologisk bær, frugt og grønt. Da der er taget udgangspunkt i en periode fra 2005 og frem til i dag, er der kun få af projekterne der er endeligt afsluttede og har indsendt slutrapport. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 50

51 Kategori Sum af tilskud Antal af projekter Bær ,65 2 Frugt ,50 7 Grønt ,94 18 Hovedtotal ,09 27 Tabel 1: Tabellen viser antallet af projekter og tilsvarende tilsagnsbeløb, der vedrører økologisk bær, frugt og grønt i perioden 2005 august 2009 Indenfor økologisk bær, frugt og grønt har der i den ovenfor nævnte periode været 27 projekter, der har opnået tilsagn, og 22 der har modtaget et afslag. Der er i alt ansøgt om et tilskudsbeløb på ca. 42,2 mio. kr. til dette indsatsområde. Heraf er der ydet tilskud på ca.14 mio. kr. Dette kan ses af tabel af de 27 projekter, der har modtaget tilskud, vedrører grøntsagsbranchen. Indenfor dette område er det primært gulerods- og løgproduktion, der har ansøgt om tilskud til udvikling af de økologiske dyrkningsmetoder. Der er blandt andet udviklet en rækkedamper til bekæmpelse af ukrudt, som i dag fungerer hos gulerodsavlere. Yding Smedie, der var med til at produktmodne rækkedampere, sælger i dag maskinen. Ansøger vandt desuden en 2. præmie på Landskuet 2007 i Herning i en konkurrence om bedste nyhed målrettet landbruget. Efterfølgende har Aarhus Universitet fulgt op på termisk ukrudtsbekæmpelse ved at fokusere på at optimere processen, så den bliver mere energi- og miljøvenlig, samt mindre arbejdskrævende. Derforuden er der set på dyrkningsmetoder af nye arter til økologisk jordbrug. Her er der tale om økologisk sojadyrkning i Danmark, dyrkningsmetoder til økologisk jordskok og asier. Der har tillige været set på udvikling af nye produkter baseret på gulerødder. Det er endt med, at der bliver udviklet en ny sportsdrik, drikkeyoghurt og et krydderurtebolche der alle er baseret på gulerod. Indenfor grøntsagssektoren er der sket en positiv udvikling, og produktionen af økologiske grønsager har opnået et løft i kraft af de udviklingsprojekter, der er gennemført under innovationsloven. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 51

52 7 af de 27 projekter, der har modtaget tilskud, vedrører frugtproduktion. Her drejer det sig især om æbleproduktion, om end der også er et projekt, der vedrører økologisk pæredyrkning. F. eks. har Flemming Jørgensen set på kulturtekniske tiltag der vil gøre driften af den økologiske frugtplantage mere rationel. I denne sektor vedrører projekterne ofte sygdoms- eller ukrudtsbekæmpelse. ENVO-DAN er ved at udvikle en maskine til termisk ukrudtsbekæmpelse i frugtplantager, der kan arbejde energieffektiv imellem frugttræer og buske. Alene 2 af de 27 projekter, der har opnået tilskud under innovationsloven i denne periode, har omhandlet bærproduktion. Projekterne indeholder udvikling af økologisk beskyttet produktion af højkvalitets bær samt afsætning af friske bær. Projekterne er endnu ikke afsluttede. Tilskudsordningen vedrørende kvalitetsfødevarer under landdistriktsprogrammet Fødevareministeriets ordning om kvalitetsfødevarer indgår i det danske landdistriktsprogram I 2007 og 2008 var der årligt afsat 28 mio. kr. til ordningen, heraf 26 mio. kr. til økologiske projekter og i 2009 udgør bevillingen 26 mio. kr., som alene er afsat til økologiske projekter. Fødevareministeriets ordning om kvalitetsfødevarer indgår i det danske landdistriktsprogram I 2007 og 2008 var der årligt afsat 28 mio. kr. til ordningen, heraf 26 mio. kr. til økologiske projekter og i 2009 udgør bevillingen 26 mio. kr., som alene er afsat til økologiske projekter. Formålet med tilskudsordningen er at skabe et bredere udbud af kvalitetsfødevarer og fremme kendskabet til produktion og afsætning af fødevarer, der produceres under en EU-ordning vedrørende produktion af kvalitetsfødevarer. Tilskudsordningen skal samtidig positionere dansk producerede fødevarer på det globale marked som højværdiprodukter. Tilskud kan ydes til fremme af produktion og afsætning af kvalitetsfødevarer, som produceres efter: 1) Rådets forordning om økologiske produktionsmetoder for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler eller 2) Rådets forordning om beskyttet oprindelsesbetegnelse og geografisk betegnelse for landbrugsprodukter og levnedsmidler(lammefjordsgulerødder, Esrom- ost og Danablu - ost). Inden for fødevarekvalitetsordningen kan der søges om tilskud til 3 typer projekter: Information og markedsføring af kvalitetsfødevarer som f.eks. deltagelse i messer, tilrettelæggelse og afholdelse af messer og udstillinger eller PR-tiltag og reklame. Etablering af rejsehold, der kan rådgive om kendskabet til at producere og afsætte kvalitetsfødevarer. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 52

53 Investeringer på jordbrugsbedrifter i ny teknologi, der er nødvendig for at leve op til kravene under kvalitetsmærkeordningerne. Tilskud til information og markedsføring og til etablering af rejsehold kan ydes til producentsammenslutninger, hvori indgår grupper af producenter og virksomheder. Tilskuddet til information og markedsføring kan udgøre op til 70 pct. af de tilskudsberettigede udgifter, tilskuddet til etablering af rejsehold kan udgøre op til 100 pct. af de tilskudsberettigede udgifter og tilskuddet til et investeringer kan udgøre op til 40 pct. af de tilskudsberettigede udgifter. Erhvervsudviklingsordningerne under landdistriktsprogrammet Fødevareministeriets erhvervsudviklingsordninger indgår i det danske landdistriktsprogram I 2007 og 2008 var der årligt afsat i alt 110 mio. kr. til ordningerne og i 2009 udgør de samlede bevillinger til ordningerne 130 mio. kr. I hvert af årene er der øremærket 10 millioner kr. til en økologisk indsats. Erhvervsudviklingsordningerne omfatter tilskud til både det primære jordbrug og til forarbejdningssektoren. Der ydes støtte til projekter i den primære jordbrugssektor, som fremmer innovative og bæredygtige jordbrugsbedrifter gennem investeringer og anvendelse af nye processer og teknologier. Det drejer sig blandt andet om økologi samt miljøeffektive indsatser, der skal styrke konkurrenceevnen i jordbrugserhvervet. Formålet med støtte til forarbejdningsindustrien i fødevare- og skovbrugssektoren er at fremme innovation og udvikling af nye og bedre produkter, processer og teknologier. Ordningen skal blandt andet styrke konkurrencedygtige virksomheder inden for fødevaresektoren, der tilgodeser miljøhensyn. Projekternes faglige indhold skal omfatte mindst ét af følgende indsatsområder: Kvalitetsfødevarer, fødevaresikkerhed, økologi, produkters sporbarhed, dyresundhed og velfærd, arbejdsmiljø og miljøeffektive indsatser. Inden for erhvervsfremmeordningerne kan der søges om tilskud til 3 typer projekter: Udviklingsprojekter Demonstrationsprojekter Investeringsprojekter Ordningerne har siden efteråret 2008 haft fokus på udviklingsprojekter. Tilskud til et demonstrationsprojekt eller et investeringsprojekt kan således kun Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 53

54 ydes, hvis den pågældende ansøger forud har deltaget i et udviklingsprojekt under ordningen. Tilskuddet til et udviklingsprojekt udgør mellem 40 og 60 pct. af de tilskudsberettigede projektudgifter(afhængig af virksomhedens størrelse), tilskuddet til et demonstrationsprojekt udgør op til 60 pct. af de tilskudsberettigede projektudgifter og tilskuddet til et investeringsprojekt udgør op til 40 pct. af de tilskudsberettigede projektudgifter. I 2007 og 2008 var der hvert år øremærket 10 mio. kr. til en økologisk indsats. I perioden blev der bevilget tilsagn om tilskud til 47 projekter vedrørende økologi for samlet 20,7 mio. kr. I 2009 er den samlede ramme for tilskud under ordningerne på 130 mio. kr., af disse er 10 mio. kr. afsat til en økologisk indsats. Frugt grønt og bær Under Landdistriksprogrammets Erhvervsudviklingsordning er der givet tilsagn til 19 ud af 25 projekter, se tabel 3, der har ansøgt vedrørende økologisk bær, frugt og grønt. Disse projekter er igangsat fra 2008 og frem. Derfor er disse projekter endnu ikke afsluttede. Rækkeetiketter Sum af tilskud Antal af projekter Bær ,00 2 Frugt ,00 2 Grønt ,50 15 Hovedtotal ,50 19 Tabel 3: Tabellen viser antallet af projekter og tilsvarende tilsagnsbeløb, der vedrører økologisk bær, frugt og grønt i perioden 2007 august 2009 Under denne ordning, har der ligeledes været givet støttet til demonstrationsprojekter med fondsfinansiering. Her er der givet tilsagn til 3 projekter, hvoraf de 2 vedrører frugt og 1 vedrører grønt. Derudover er der 3 projekter der endnu ikke har modtaget tilsagn, hvoraf 2 af projekterne vedrører grønt og 1 vedrører frugt. Derfor er det samlede tilskudsbeløb i tabel 4 ikke så stort. Rækkeetiketter Sum af tilskud Antal af projekter Frugt ,00 3 Grønt ,00 3 Hovedtotal ,00 6 Tabel 4: Tabellen viser antallet af projekter og tilsvarende tilsagnsbeløb, der vedrører økologisk bær, frugt og grønt i perioden 2007 august 2009 Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 54

55 Det første af disse projekter er afsluttet og de har konkluderet, at den biologiske bekæmpelse fungerer bedre i økologiske plantager frem for de konventionelle plantager. Dette skyldes, at sprøjtemidlerne der bliver anvendt i konventionelle plantager også skader nyttedyrene. Projektet har været etableret hos 4 avlere og været fremvist via åbent hus arrangementer. Der har tillige været udarbejdet artikler og projektet har været omtalt på temadag for økologiske frugt og grøntavlere. Diverse Til ovenstående kommer midler til forskning, samt andre offentlige tilskud i form af f.eks. den nye økologiske spisemærkeordning med, guld-, sølv- og bronzemærkerne. I Grøn vækst er der yderligere, lagt op til øget afsætningsfremme for økologi, omlægningstjek for bedrifter, ERFA grupper, tilskud til biogasanlæg, oprettelse af Grønt Udviklings og Demonstrationsprogram (GUDP) m.m. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 55

56 Oversigt over FØJØ forskningsporgammer Danmark har i gennem de sidste 10 år været foregangsland for forskning i økologisk landbrug med FØJO-programmerne hvoraf det seneste, FØJOIII, blev igangsat i 2005 for 204 mio. kr. I dag står både den danske økologisektor og den danske økologiforskning i en international styrkeposition. FØJOprogrammerne har bidraget til væsentlig viden omkring dyrkningsteknikker, miljøpåvirkning, produktivitet og kvalitet til gavn for udviklingen af den økologiske sektor. Forskning i frugt og bær: FØJO I Solbær og jordbær v/ Hanne Lindhard, Årslev Kvælstofforsyning til solbær, opstamning af solbær til mekanisk ukrudtsbekæmpelse, Undersøgelse af solbærsorters markresistens, gråskimmel i jordbær og undersøgelse af jordbærsorters markresistens. Titania fandtes at være den højest ydende sort under økologiske dyrkningsbetyngelser Ben Lomond blev angrebet af meldug og solbærbladgalmyg. Der var ingen signifikante forskelle mellem de afprøvede dækkulturer. Den mekaniske renholdelse har fungeret bedst i de opstammede 20 jordbærsorter blev i projektperioden vurderet for deres egnethed til økologisk produktion. Af alle sorter viste Honeoye sig at være mindst modtagelig over for gråskimmel, og den anses derfor som en velegnet tidlig sort til økologisk produktion. I hovedsæsonen gav Kent og Cortina gode udbytter, om end de var moderat modtagelige for gråskimmel. I sensæsonen var Symphony og Pandora relativt højtydende, selv om de begge var modtagelige for bladpletsygdomme. Aftopning efter høst og langfingerharvning blev undersøgt i to sorter af jordbær ( Senga Sengana og Korona ). Selv om aftopning havde en positiv effekt på det salgbare udbytte, var der ikke signifikant udslag i forhold til angreb af gråskimmel, Det blev imidlertid demonstreret, at gråskimmelangrebsgraden øgedes med planternes alder. Derfor er udvikling af et korttidsdyrkningssystem vigtig i relation til gråskimmelbekæmpelse. FØJO II Økologisk æbledyrkning v/ Hanne Lindhard Pedersen, Årslev Udvikling af bæredygtigt produktionssystem for økologisk æbledyrkning herunder: Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 56

57 Metoder til forebyggelse især af skurv, dækafgrøders indflydelse på frugtkvalitet, skudafmodning i æble, modeller for intensiv økologisk æbleproduktion. Desuden bliver frugterne undersøgt i EU-projektet QLIF for smag og indhold af sekundære metabolitter. Resultaterne viste, at det er muligt at dyrke økologiske æbler i et intensivt system på samme grundstammer, som bruges konventionelt (M9, der har tidlig skudafmodning og dermed mindre overførsel af skurv) med en begrænset kvælstoftildeling, mekanisk renholdelse mellem træerne og med svagtvoksende græsbaner imellem rækkerne. Resultatet af forskningsprojektet har siden hen ført til et demonstrationsprojekt, hvor samme modelplantage er plantet hos 5 avlere, med forskellige erfaringer med dyrkning af frugt og med forskellige bekæmpelsesstrategier fra fuldt program (svovlsprøjtninger mm) til helt sprøjtefri plantager. Bekæmpelse af æbleskurv (STOPSCAB) v/ John Hockenhull KVL Projektet havde som mål at identificere potentielle alternative midler til at bekæmpe skurv. Under de givne forsøgsbetingelser var der ingen af nye potentielle materialer, der gav et acceptabelt niveau af skurvbekæmpelse. Dog gav svovl i kombination med en jordbehandling, som reducerede niveauet af kvælstof det bedste resultat. Projektet er fortsat i EU projektet Replacement of Copper Fungicides in Organic Production of Grapevine and Apple in Europe (REPCO). FØJO III Integritet og kvalitet af økologisk kød og æg v/ John E. Hansen Foulum Delprojekt som fokuserer på mulighederne for en integreret kyllinge- og æbleproduktion. Her undersøges betydningen af at opdrætte kyllinger i æbleplantager for forekomst og skadesvirkning af især æblehvepse, der er et stort problem i økologisk frugtavl. Samtidig repræsenterer frugtplantager en god mulighed for at opdrætte kyllinger med særlige smagsegenskaber. Første års resultater viser at kyllingerne kun har haft ringe indflydelse på æblebladhvepsen og der var tendens til mindre røde æbler som konsekvens af det højere kvælstofniveau, hvor kyllingerne var sat ud. Forsøget fortsætter også året efter kyllingernes tilstedeværelse, da der her kan være virkninger af kyllingernes tilstedeværelse. Til gengæld har både spisekvalitet, kødfarve og velfærd været positivt hos de valgte racer og med den valgte fodring. Forskning i grøntsagsavl: FØJO I Grøntsager v/ Kristian Thorup-Kristensen Årslev. Efterafgrøder, grøngødning, timing af kvælstofforsyning, hurtig planteetablering og samlede strategier til bekæmpelse af ukrudt. Projektet fandt, at grøngødning, der blev etableret sidst på sommeren, kan bidrage med betydelige mængder N til den følgende afgrøde, og forbedre dybdefordelingen af det tilgængelige N i jorden. Den forbedrede dybdeforde- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 57

58 ling var specielt værdifuld forud for afgrøder som løg og salat, der har overfladisk rodsystem. Måling af rodvækst på 5 grønsagsarter viste meget forskellige rodvækstrater. Roddybden ved høst varierede fra kun 25 cm for løg til 100 cm for gulerod og tidlig kål; forskelle som er vigtige for optimal placering af grønsagsarterne i et sædskifte. Også hos efterafgrøderne var der stor forskel på roddybden. Forøgelse af plantetætheden hos konservesærter havde en klar effekt på konkurrenceevnen, og vi fandt signifikante forskelle imellem sorterne. Sorter med hurtig tilvækst i starten havde den bedste konkurrenceevne. I praksis betyder det, at sorter med store frø og normal bladtype ser ud til at være de bedst egnede til økologisk dyrkning. Optimale kombinationer af flammebehandling, radrensning, ukrudtsstrigling eller børsterensning reducerede antallet af ukrudtsplanter, der blev efterladt i rækkerne med fra 40 % til 90 %, og det viste sig, at tidsforbruget til håndlugning blev reduceret tilsvarende. Resultaterne bekræfter, at efterafgrøder kan reducere forekomsten af sædskiftesygdomme. Resultaterne viser dog samtidig, at vi ikke kender nok til de sygdomshæmmende mekanismer til, at vi kan rådgive om, hvilke arter af efterafgrøder og hvilken dyrkningsmetode, der kan forventes at give den bedste effekt. Kartofler kvalitetsaspekter v/ Jens Peter Mølgård Foulum Forsøg med gødningsniveauer og typer af gødning samt udbringning. Desuden sortsafprøvning (delprojekt). Dyrkningsbehandlingerne gav mindre forskelle i sensorisk kvalitet, end mellem sorter og år. Dybstrøelse gav den bedste kvalitet, men et lavere udbytte. Ved gødskning med gylle var kartoflerne mere misfarvede og mindre gule på overfladen, kartoffelsmagen var mindre, bismagen lidt højere og kartoflerne var mere fugtige (vandende) i forhold til kartofler gødsket med dybstrøelse. Idet en del af de potentielle plantebeskyttende stoffer (coumariner og fenoliske syrer) er bitre, er disse også blevet målt, og resultaterne sammenlignet med de sensoriske undersøgelser. Højest indhold var i nogle af de prøver, der blev dyrket med dybstrøelse, og de havde også den bedste smag. Føjo II Dyrkningsforsøg med rækkeafgrøder (CARMINA) v/ Jesper Rasmussen KVL I projektet fokuseres fortrinsvis på kartofler, da de i forvejen dyrkes i kamme og der er stort behov for at regulere kartoffelskimmel. Forskningen viste at kamme opsat om vinteren efter rajgræs er et seriøst alternativ for økologisk kartoffelproduktion på sandjord, idet mængden af plantetilgængeligt kvælstof øges og man for samme udbytter som forårspløjning men med et mindre arbejdsforbrug. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 58

59 Økologiske grønsager og efterafgrøder (vegcatch) v/ Kristian Thorup-Kristensen, Årslev. Undersøger rodvækst, N-optag og N i jord og planterester for grønsager, der i dag kun i begrænset omfang dyrkes økologisk. Betydningen af afgrøder for nematoder. Sortsafprøvning til økologisk dyrkning. Korsblomstrede efterafgrøders effekt på kålbrok. Betydningen af efterafgrøder for den biologiske aktivitet i jorden. Efterafgrøders betydning for P optagelse i jord med lav tilgængelighed. Termisk båndbehandling til intra-række ukrudtsbekæmpelse (BANHEAT) v/martin Heide Jørgensen DJF. Undersøgte: Teknik til termisk stribebehandling, biologisk analyse og præcisionssåning. Projektet viste at der er en god virkning på ukrudtet. Som ventet var der en negativ indvirkning på det jordboende liv og mod forventning forløb genopbygningen ganske langsomt. Der blev afprøvet en dampnedfælder, som viste tilfredsstillende resultater. Systemet blev i 2005 godkendt til økologisk produktion med en dampet stribe på maximalt 15 cm. FØJO III Økologiske dyrkningssystemer for grøntsager kvalitet, naturlig regulering og miljøeffekter (vegqure) v/ Kristian Thorup Kristensen Årslev. Sammenligning af fire dyrkningssystemer ét konventionelt og tre økologiske med forskellige grader af gødningsniveau, efterafgrøder og mellemafgrøder (samtidigt med grøntsagerne). Projektet er ikke afsluttet men de foreløbige resultater viser at: Der er stor forskel imellem de økologiske systemer, hvad angår næringsstofdynamikken også større end imellem konventionelt og økologi. Udbytterne kan opretholdes i nye systemer. Det er realistisk at inddrage mellemafgrøder og der er mulighed for videre udvikling. Der er effekter på den naturlige regulering, men brug for store parceller til yderligere forsøg fordi mange insekter flyver og endelig er der begrænsede effekter på kvaliteten af afgrøder undtagen når de økologiske afgrøderer stressede. Forskning i væksthusproduktion. Føjo II Økologisk dyrkning af agurk og tomat (ORCTOM) v/ Kristian Thorup-Kristensen, Årslev Undersøge eksisterende produktioner af væksthusgrøntsager. Udvikle kompost baseret på planteprodukter, som er let tilgængelige i økologisk jordbrug. Udvikle og sammenligne dyrkningssystemer, hvor planternes rodsystemer har Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 59

60 varierende adgang til at udnytte jorden, og at undersøge deres effekter på næringsstofbalance, udvaskning, produktion og kvalitet. Resultaterne viste, at der var overskud af næringsstoffer i de eksisterende systemer, men også klare muligheder for forbedringer f.eks ved podning af agurk på mere effektive rodsystemer. Jorden i drivhuse dyrket økologisk i mange år viste ingen klare effekter af den økologiske alder, hvilket formodentligt relaterer sig til den hurtige omsætning i drivhusmiljøet. Forsøgene med dyrkningssystemerne viste af systemet med en kombination af bed og samtidig mulighed for at lade rødderne vokse ud i drivhusjorden gav de bedste resultater ved kombinationen mellem mulighed for målrettet gødningstildeling og nogen opsamling af drænvand og samtidigt en mere stabilvandforsyning gennem rodnettet i jorden. Kilder ICROFS- rapport nr. 1/2008 Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor. Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af økologiske produkter. Redigeret af Hugo F. Alrøe og Niels Halberg. Pedersen, Hanne Lindhard (2008) Kyllinger gør ikke så megen forskel. In: Økologisk jordbrug, 28 November Økologisk jordbrug. Daugaard, Holger (2004) Driftsanalyse for projektet Etablering af økologisk æbleplantagemodel Forskningscenter Årslev. FØJO (2001) Toårsrapport FØJO II (2006) Forskning i økologisk jordbrug og økologiske fødevaresystemer afrapportering af FØJO I. afrapportering af FØJO II. projekter under FØJO III. Internt papir fra ICROFs programkommité 2009 med statusrapporter fra FØJO III. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 60

61 Sortsudvikling Grøntsager Status. Nye sorter fra planteforædlere verden over er potentielle for dansk produktion. Det er så spørgsmålet om disse sorter er egnet til danske klimaforhold, dyrkningspraksis, markedet og den vifte af plantesygdomme der er fremherskende under danske produktions forhold. Alle de spørgsmål der kan stilles til en ny sorts egnethed finder man normalt svar på ved at gennemføre dyrkningsforsøg og andre tests af sorterne og de produkter der kommer ud af dette (sortsafprøvning). Gennem de sidste omkring 100 år har der systematisk været gennemført forskellige former for løbende sortsvurderinger ofte kaldet værdiafprøvninger. Disse løbende undersøgelser har for havebrugsafgrøders vedkommende primært været gennemført af det tidligere Statens Planteavlsforsøg, senere Danmarks Jordbrugsforskning. Disse opgaver indenfor grønsagsområdet var tæt på at forsvinde, da de ikke har kunnet finansieres i de løbende prioriteringer. Derfor satte erhvervet sig sammen, og 1/ blev der underskrevet en samarbejdsaftale mellem det nuværende Institut for Havebrugsproduktion i Årslev, Foreningen af danske Havefrøgrossister og grønsags producenterne vedr. værdiafprøvning af grønsager på friland. I årene efter har der løbende været gennemført værdiafprøvning af de mest betydende afgrøder af Institut for Havebrugsproduktion i Årslev. På grund af manglende finansielle muligheder slutter opgaven med udgangen af Siden 1988 har IHP arbejdet med økologisk dyrkning af grønsager. Der har været afprøvet sorter økologisk bl.a. knoldselleri og løg under værdiafprøvningsaftalen. Derudover har der været selvstændige projekter, hvor Institut for Havebrugsproduktion og Frugt og Grøntrådgivningens konsulenter sammen har afprøvet sorter af hvidkål, salat, bønner, porre og gulerod dyrket økologisk. Under de økologiske forskningsprogrammer har der været afprøvet sorter af blomkål, broccoli, gulerod og løg I forbindelse med de konventionelle forsøg er der altid sørget for at sorternes også er afprøvet uden sprøjtning mod svampe og skadedyr. For når det drejer sig om ønsker til spisekvalitet og sygdoms resistens er ønskerne de samme for konventionelle og økologiske avlere. Til økologisk produktion kommer der så yderligere krav til for at det hele lykkes. Det forhold at der ikke længere gennemføres systematiske sorts undersøgelser på havbrugs afgrøderne fører til en udtørring af kilderne til nye sorter til økologisk produktion. For producenterne fylder sortsvalget meget både i beslutningsprocesserne og økonomien. Producenten er derfor meget interesseret i udbudet af sorter og viden om nye interessante og forhåbentlig bedre sorter. Når der ikke er tilgængelig eller tilstrækkelig viden nationalt, søger avlerne viden i f.eks. Tyskland og Holland og prøver ofte at dyrke de samme sorter som dyrkes der. Men da forholdene i vores nabolande hverken klimatisk eller dyrkningsmæssigt er helt de samme som i Danmark, giver det ikke altid et positivt resultat. Dette betyder stor usikkerhed for avlerne i produktionen og dermed for indtjeningen. I sidste ende går det også ud over de danske forbrugere, som så må købe udenlandske produkter, hvor Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 61

62 der er anvendt hjælpestoffer i produktionen, som de økologiske producenter i Danmark ikke må bruge. Problemet er også at de grønsagssorter der forædles ikke er tiltænkt det danske marked, fordi der ikke er dansk forædling og fordi vi ikke er store nok. Selv sorter som klarer sig fint i Holland kan, fordi de har udviklet sorter til deres dyrkningsmetoder og deres klima, ikke altid klare sig godt her i Danmark. Det gælder f.eks. porrer hvor porrerne er beregnet til dyrkning i huller, og det kan vi kun få steder i Danmark. Derudover går flere af de moderne tidlige porresorter i stok i vores klima. Fremover. For at styrke den økologiske grønsagssektor er det vigtigt at kunne anbefale sorter, som er mest muligt resistente eller modstandsdygtige over for aktuelle sygdomme og skadedyr og robuste nok til at kunne trives i Danmark. Det er vigtigt at der er flere gode sorter indenfor hver grønsag, da der bl.a. skal tages hensyn til klimaforskelle (selv i Danmark), jordtypen, høsttidspunktet og høstmetoden. For at kunne gøre dette er det vigtigt, at der foregår et løbende samarbejde om at afprøve nye sorter evt. gerne inden de har fået et navn fra de udenlandske frøfirmaer, således at vi kan fange nogle sorter som egner sig til de danske forhold. Et mere langvarigt skridt ville være at starte nationale forædlingsprogrammer for de vigtigste afgrøder. På den måde bliver man sikker på, at der er relevante sorter at afprøve. Vi vil kunne tilpasse forædlingen så den passer til vores ønsker. Perspektivering For at styrke den økologiske grønsagsdyrkning er det vigtigt at øge dyrkningssikkerheden, udbytte, ydre og indre kvalitet og dermed økonomien for de enkelte producenter. Et meget vigtigt element for dette er at sikre, at avlerne har sorter til rådighed, som egner sig til de danske dyrkningsmetoder, er modstandsdygtige over for de mest betydende skadevoldere, kan klare sig i vores klima og også gerne må smage godt. Derudover ønskes også sorter der er mere konkurrence dygtige over for ukrudt: Hurtig fremspiring og god rodudvikling hos en sort anses for at være et af våbnene i denne plantekonkurrence. Herunder vil dyb rodvækst give adgang til mere gødning og dermed mere vækst og derved konkurrenceevne. På kort sigt kan dette sikres ved at afsætte ressourcer til at følge med i udenlandske frøfirmaers sorter, og sammen med dem, de danske frøkonsulenter og de relevante konsulenter indenfor Frugt og Grønt Rådgivningen at udvælge sorter, som forventes at have dyrkningspotentiale under danske økologiske forhold. Disse sorter hjemtages og dyrkes flere steder i Danmark, så der Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 62

63 tages højde for bl.a. klima og jordbundsforhold. Sorterne egnethed til dyrkning i Danmark bedømmes, og de involverede parter inkl. avlerne er med de at vælge de bedste sorter. Grønsagsproduktionen er heldigere stillet end indenfor frugt, da det må formodes at frøfirmaerne der sælger de udenlandske grønsagssorter vil forsøge at sælge disse på det danske marked. På længere sigt kan der igangsættes nationale forædlingsprogrammer, hvis mål direkte er at udvikle sorter til dansk økologisk produktion. Derved fås nøjagtig de sorter, vi ønsker til vores forhold. Igangsætningen af sådanne programmer er tidskrævende og det må forventes at det tager op til 10 år før de første sorter er ude i produktion. Dernæst er det en årlig løbende proces at få nye sorter. Problemet er at der er så mange grønsager at vælge mellem, og selv de store udenlandske frøfirmaer begrænser i disse år antallet af arter de arbejder med. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 63

64 Sortsudvikling frugt og bær Status. Der har gennem de sidste ca. 10 år foregået en sparsom og uregelmæssig evaluering af sorter af jordbær, solbær, ribs, og æblers markresistens og robusthed og dermed egnethed til økologisk produktion. Evalueringen er foregået ukoordineret i mindre projekter og der er ikke foretaget en total afsøgning af området for at finde de relevante sorter globalt. Dette skyldes begrænsninger i projekternes størrelse og varighed. Inden for Jordbær er den sidste større evaluering foretaget i perioden 1997 til 1999, for solbær og ribs pågår der i øjeblikket et et-årigt projekt til evaluering af hhv. 13 og 10 sorter udvalgt og plantet i 2003 og for æbler er den sidste større evaluering foretaget i perioden Tidligere før 1990 var en stor del af forskningsaktiviteten i Danmark betalt af faste økonomiske midler fra staten. Der skulle ikke ansøges om specifikke projektmidler. Forskerne kunne i samarbejde med erhvervet næsten selv bestemme, hvad der var aktuelt at arbejde med. I denne periode var en stor del af arbejdet ved Statens Forsøgsstationer evaluering eller forædling af sorter til landbruget. Der var altid fra avlerside stor interesse for sortsarbejdet. I de sidste 20 år har det været vanskeligt at få projektpenge til sortsevaluering, idet det ikke regnes for en forskningsopgave, men for en afprøvning og politisk har der været stemning for, at erhvervene selv skal betale dette, at det ikke er en opgave for samfundet. I relativt små sektorer og/eller sektorer under udvikling, som f.eks. Økologisk Jordbrug er det svært at finde jordbrugere eller virksomheder, som har økonomisk overskud til at betale både den langvarende løbende forædling og/eller en løbende sortsevaluering. Derfor har arbejdet med sortsudvikling gået langsomt i de sidste år, i hvert fald inden for frugt- og bærsektoren i Danmark. For producenterne er den største enkeltfaktor på udbytteniveau, samt ydre og indre kvalitet den eller de valgte sorter. Derfor fylder sortsvalget meget både i beslutningsprocesserne og økonomien. Producenten er derfor meget interesseret i udbudet af sorter og viden om nye interessante og forhåbentlig bedre sorter. Når der ikke er tilgængelig eller tilstrækkelig viden nationalt, søger avlerne viden i nabolande som Sverige og Tyskland og prøver ofte at dyrke de samme sorter som producers her. Men da forholdene i nabolande hverken klimatisk, jordbrugsmæssigt eller mht. miljørestriktioner på brug af hjælpestoffer er de samme som i Danmark, er der meget langt mellem succes historierne. Dette giver stor usikkerhed for avlerne i produktionen og dermed for indtjeningen. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 64

65 Frugt og bær er flerårige afgrøder. Det betyder, at et forkert sortsvalg enten følger avleren hele produktionens levetid eller, at man må rydde/fjerne dyrt etablere plantninger. Planterne producerer ikke altid i de første år efter plantning og skal ofte bevares på blivestedet i op til 20 år for at være rentable. Dette betyder også, at der er en forholdsvis langsom udskiftning i plantematerialet og at sorterne skal kunne bevare kvaliteten både i unge og ældre plantninger/træer, samt over en længere tidsperiode, hvor strømningerne på markederne sandsynligvis ændres. Dette gør sortsvalget endnu mere afgørende. Vi har ikke hverken private eller offentlige forædlingsprogrammer i Danmark, som udfører forædling af sorter, som er egnede til hverken økologisk eller Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 65

66 konventionel produktion. Det eneste forædling vi har nationalt på frugt og bær er et lige afsluttet 4 årigt forædlingsprogram for surkirsebær med det formål at finde sorter af en høj indre kvalitet, som er mere stabilt bærende end de nuværende. Hvordan kommer vi videre. For at styrke den økologiske frugt- og bærsektor, øge udbytteniveauet, indtjeningen og forbedre kvaliteten af de producerede frugter er det vigtigt at kunne anbefale velsmagende sorter, som er mest muligt resistente eller modstandsdygtige over for aktuelle sygdomme og skadedyr og robuste nok til at kunne trives i Danmark. For at kunne gøre dette er det vigtigt at der foregår et løbende samarbejde og afsøgning af nyudviklede selektioner/sorter fra de udenlandske forædlingsprogrammer, som er rettet mod mere robuste sorter i et klima, som er tilsvarende vores. Dette skal gøres for de frugt- og bærafgrøder, som vi ønsker at bevare eller nyudvikle i Danmark. Der skal løbende tages formeringsmateriale eller planter hjem, som udplantes forsøgsmæssigt på et økologisk værkstedsareal og hvor planternes vækst, udbytte og frugtkvalitet følges. Dette er en langsigtet proces. Arbejdet kan ikke udføres i kortvarige 3-5 årige projekter, idet det at skabe sig et overblik over den for arten aktuelle forædling, oparbejde personlige kontakter så forædlerne ønsker at sende materiale til afprøvning, opformere sundt plantemateriale lokalt, dyrkning af planterne til de bærer frugt og se på udbytte og kvalitet i minimum 3 år er en løbende proces og tager i bedste fald mindst 5 år. For de mest interessante og relevante sorter, kan det også være relevant at følge udbytte og kvalitet i mere end 3 år. Dette skyldes at plantealderen øger risikoen for opformering af skadevoldere i plantingen og de alvorligste skadevolderangreb oftest ses i ældre plantninger. Et mere langvarigt skridt ville være at starte nationale forædlingsprogrammer for de vigtigste afgrøder. På den måde bliver man sikker på, at der er relevante sorter/selektioner at afprøve. Vi vil ikke være afhængige af andres goodwill om udlevering af sorter og af om deres formål med forædlingen passer til vores ønsker om robuste, resistente sorter lige netop til vores klimazone og jordbund. Perspektivering For at styrke frugt- og bærsektorens vækst er det vigtigt at øge dyrkningssikkerheden, udbytte, ydre og indre kvalitet og dermed økonomien for de enkelte producenter. Et meget vigtigt element for dette er at sikre, at avlerne har modstandsdygtige, robuste og velsmagende sorter til rådighed i produktion, som trives under vores klimaforhold. På kort sigt kan dette sikres ved at afsætte resurser til at følge med i udenlandske forædlingsprogrammer og afprøvninger og gennem nært samarbejde med disse udvælge sorter, som forventes at have dyrkningspotentiale under danske økologiske forhold. Disse sorter hjemtages, opformeres og dyrkes under produktions lignende forhold en årrække og sortens potentiale evalu- Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 66

67 eres, samtidig med at avlerne løbende kan følge arbejdet og udvælge de for dem gode sorter. På længere sigt kan der igangsættes nationale forædlingsprogrammer, hvis mål direkte er at udvikle sorter til dansk økologisk produktion. Derved fås nøjagtig de sorter, vi ønsker til vores forhold. Igangsætningen af sådanne programmer er tidskrævende og det må forventes for træfrugt som æbler, at det tager år før de første sorter er ude i produktion. Dernæst er det en årlig løbende proces at få nye sorter. Liste over de seneste projekter indeholdende arbejde med sorter i økologiske sammenhænge. Afsluttede projekter: FØJO 1, : Frugt og Bær. Ved Hanne Lindhard Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet Delprojekt: Undersøgelse af 28 solbærsorters og 20 jordbærsortes markresistens. Fremtidens æbleproduktion anvendelse af sygdomsresistente sorter og ændret lagringskoncept. FødevareErhverv j.nr.: 93S-2466-Å Ved Birka Falk Kühn Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet. Delprojekt: Dyrkning og opbevaring af nye skurvresistente sorter. Nye æblesorters følsomhed over for sygdomme og skadedyr ved økologisk dyrkning. Fonden for økologisk landbrug. 1/ til 31/ og igen 1/ til 31/ Ved Birka Falk Kühn Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet. Projektets hovedformål: Var at forbedre kendskabet til nye æblesorters tolerance over for diverse ødelæggende skadevoldere. Øget grundlag for kernefrugtproduktion i Danmark. FødevareErhvervs j.nr og 93S-2466-Å / / Ved Ole Callesen Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet. Delprojekt med Sortsforsøg med 7 skurvresistente æblesorter Kvalitative egenskaber af de bedste nyere æblesorter med potentiale for økologisk dyrkning Fonden for økologisk landbrug. 1/ til 31/ Ved Birka Falk Kühn Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet. Projektets hovedformål: Var at få afdækket de mest dyrknings værdige æblesorters kvalitetsegenskaber, som sukker, syre, fasthed og spisekvaliteten ved økologisk dyrkning. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 67

68 Økologisk højkvalitets solbærsaft, baseret på sunde og velsmagende råvarer FødevareErhverv. J.nr. 93S-2485-Å Ved Hanne Lindhard Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet Delprojekt. Etablering af økologisk markforsøg med 13 solbær- og 10 ribssorter. Udvikling af metode til inddeling af nyere æblesorter i kvalitetsgrupper, der er let genkendelige for forbrugeren FødevareErhvervs J. nr.: Ved Birka Falk Kühn Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet. Projektets hovedformål: Var at udvikle et nyt system, hvorefter nyere æblesorter kan grupperes på basis af kvalitative egenskaber, således at, forbrugerne får et overkueligt system, og deres interesse for æbler øges og de tilbydes et mere alsidigt æblesortiment end i dag. Igangværende projekter: Hindbær og brombær beskyttet økologisk produktion med lang høstsæson FødevareErhvervs j.nr.: Jan dec Ved Holger Daugaard, Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 68

69 Som lille delprojekt afprøves en brombær- og 6 hindbærsorter til økologisk dyrkning i potter i plasttunnel. Solbær og ribs målrettet til økologisk produktion Fonden for Økologisk Landbrug, Ved Hanne Lindhard Institut for Havebrugsproduktion, Aarhus universitet. Undersøgelse af 13 solbær- og 10 ribssorter i usprøjtede markforsøg. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 69

70 Oversigt over økologisk dyrkede arealer Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 70

71 Arealer med økologiske frilandsgrønsager Afgrøde Økologi Økologi Samlet areal Økologisk andel Økologi 2006 Økologi 2007 Økologi Samlet areal Økologisk andel ha ha antal bedrifter ha % ha antal bedrifter ha antal bedrifter ha antal bedrifter ha % Asier , ,1 Aspages , ,5 Bladselleri , ,9 Blomkål , ,4 Broccoli , ,2 Courgette, squash , Grønkål , ,3 Gulerod , ,5 Hvidkål , ,6 Knoldselleri , Løg , ,8 Pastinak , ,8 Rodpersille , ,5 Porre , ,8 Rosenkål ,7 Rødbede , ,4 Rødkål , ,4 Salat , ,9 Savoykål, spidskål , ,9 Spinat , Sukkermajs , Ærter, konsum , ,7 Jordskok, konsum , Bladpersille ,6 Krydderurter , ,1 Grønsager , ,1 Total , ,2 1) Anderledes afgrødeindeling i Areal angivelserne er ikke særlig detaljerede. 2) Samlet dyrket økologisk og ikke-økologisk areal. 3) Tallet angiver den procentvise andel af det samlede dyrkede areal, der er økologisk. 4) Alle grønsager udover gulerod, løg og porre er i 1999 sammenlagt i denne kategori. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 71

72 Arealer med udvalgte økologiske væksthusgrøntsager Afgrøde Økologi Økologi Samlet areal Økologisk andel Økologi 2006 Økologi 2007 Økologi Samlet areal Økologisk andel ha ha antal bedrifter ha % ha antal bedrifter ha antal bedrifter ha antal bedrifter ha % Tomat ,1 9,4 1,7 15 3,7 17 4, ,1 19,9 Agurk 3,4 9 28,9 11,8 3,6 15 3,2 7 3,1 7 11,1 27,9 Salat 5, , ,4 1 0,5 2 12,5 3,8 Svampe 0,2 3 9,2 2,2 0,2 3 0,1 2 0,1 2 1,8 7,9 Andre grønsager 8, ,1 39,8 6,3 22 2,9 15 3, ,7 28 Total 5,4 14, ,2 15,6 11, , , ,2 19,1 1) Anderledes afgrødeindeling i Areal angivelserne er ikke særlig detaljerede. 2) Samlet dyrket økologisk og ikke-økologisk areal. 3) Tallet angiver den procentvise andel af det samlede dyrkede areal, der er økologisk. Arealer med økologisk frugt og bær Afgrøde Økologi Økologi Samlet areal Økologisk andel Økologi 2006 Økologi 2007 Økologi 2008 Samlet areal Økologisk andel ha ha antal bedrifter ha % ha antal bedrifter ha antal bedrifter ha antal bedrifter ha % Frugt Æbler , ,9 Pærer , ,7 Kirsebær , ,4 I alt , ,9 Øvrige frugttræer Blommer Sammenlagt med kirsebær Sammenlagt med kirsebær Sammenlagt med kirsebær Sammenlagt med kirsebær ,3 Hyld ,1 Hassel , ,3 Anden træfrugt , ,8 I alt, ø. frugttræer , ,6 Total, frugt , ,7 Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 72

73 Afgrøde Økologi Økologi Samlet areal Økologisk andel Økologi 2006 Økologi 2007 Økologi 2008 Samlet areal Økologisk andel ha ha antal bedrifter ha % ha antal bedrifter ha antal bedrifter ha antal bedrifter ha % Bær og buskfrugt Solbær , ,3 Jordbær , ,1 I alt , ,3 Øvrige Vindruer , Ribs Sammenlagt med solbær Sammenlagt med solbær ,7 Stikkelsbær 0, ,9 0,3 3 0, ,8 Brombær , ,3 Hindbær ,1 Blåbær , ,2 Anden buskfrugt ,6 I alt, øvrige , ,9 Total, bær , ,7 1) Anderledes afgrødeindeling i Areal angivelserne er ikke særlig detaljerede. 2) Samlet dyrket økologisk og ikke-økologisk areal. 3) Tallet angiver den procentvise andel af det samlede dyrkede areal, der er økologisk. Alle arealer er opgivet i ha. Det økologiske areal inkluderer arealer under omlægning. Tallene er fra FERV og Sektor for Økologis årsstatestik Økologi i tal. Bilag til rammevilkårsanalyse. Konkurrencevilkår for frugt, bær og grønt. FødevareErvhverv 73