APPENDIX. Beskrivelse af grundvandsressourcen
|
|
- Susanne Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 APPENDIX Beskrivelse af grundvandsressourcen
2 APPENDIX BESKRIVELSE AF GRUNDVANDSRESSOURCEN I dette appendix beskrives grundvandsmagasinet, som udgør den fysiske ramme for grundvandet i Frederiksberg og Københavns kommuner. Siden Grundvandsplan 000 blev vedtaget, er der gennemført en række undersøgelser, som har forbedret beskrivelsen af grundvandsforholdene. Der er udarbejdet en basisanalyse som grundlag for de kommende vandplaner, og der er gennemført en opdatering af geologi og hydrogeologi, som er samlet i en ny version af grundvandsmodellen for Københavns og Frederiksberg kommuner. Desuden er der udarbejdet potentialekort for grundvandsspejlet baseret på samtidige pejlinger i en lang række boringer i Københavns og Frederiksberg Kommuner. Grundvandsforholdene beskrives ud fra en række temakort, der er opdateret med den nyeste viden i forhold til Grundvandsplan 000. Følgende temakort er udarbejdet: TEMAKORT Temakort 1 Oversigtskort Temakort Prioritering af grundvandsressourcen Temakort 3 Topografi terrænets højdeforhold Temakort 4 Prækvartæroverfladens dvs. kalkoverfladens højdeforhold Temakort 5 Samlet tykkelse af lerlag over det primære magasin Temakort 6 Transmissivitet i det primære grundvandsmagasin Temakort 7 Grundvandspotentiale i primært magasin oktober 004 Temakort 8 Grundvandspotentiale i primært magasin april 005 Temakort 9 Indvindingsoplande Temakort 10 Grundvandsdannelse til den mættede grundvandszone Temakort 11 Tilgængelig grundvandsressource Temakort 1 Sekundavandskilder Temakort 13 V1- og V-kortlagte arealer pr. 31. december 004 Temakort 14 Indhold af nikkel i det primære grundvandsmagasin Temakort 15 Indhold af sulfat i det primære grundvandsmagasin Temakort 16 Indhold af arsen i det primære grundvandsmagasin Temakort 17 Indhold af klorid i det primære grundvandsmagasin Temakort 18 Forløb af kystlinie i Middelalderen og i nutiden Temakort 19 Indhold af klorerede opløsningsmidler i det primære grundvandsmagasin Temakort 0 Indhold af MTBE i det primære grundvandsmagasin Temakort 1 Indhold af pesticider i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan
3 Ryvangen Husum Utterslev Mose Utterslev Emdrup Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Kongens Enghave Sundbyvester 1 : km København kommunegrænse Vandforsyningsboring Nødforsyningsboring Temakort 1 Oversigtskort Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 40 Grundvandsplan 005
4 APPENDIX VANDINDVINDING Oversigtskort Temakort 1 viser et oversigtskort over Københavns og Frederiksberg kommuner med angivelse af grønne områder, søer og vandløb. Endvidere er vist placeringen af vandindvindingsboringer og nødforsyningsboringer i og omkring kommunen. Prioritering af grundvandsressourcen På temakort er vist grundlaget for planlægning af grundvandsbeskyttelsen og vandindvindingen, som optaget i Forslag til Regionplan 005. Kortet viser udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og kildepladszoner. Endvidere er vist de udpegede indsatsområder. I Københavns Kommune er der udpeget to nye indsatsområder, Husum og Emdrup. Udpegningen af området ved Brønshøj som område med særlige drikkevandsinteresser er bortfaldet. Der er udpeget kildepladszoner omkring alle indvindingsboringer til Frederiksberg Forsyning, mens udpegningen af kildepladszoner ved nødforsyningsboringerne på Amager Hospital og Kommunehospitalet er bortfaldet, da nødforsyningen er nedlagt. Temakort viser endvidere områder, hvor der er særlige begrænsninger på vandindvindingen. Områderne omfatter Indre By og vådområderne Damhussøen, Fæstningskanalen, Utterslev Mose og Emdrup Sø. Udpegningen af områderne er foretaget for at undgå påvirkning af eksisterende bygninger og naturområder ved sænkning af grundvandsspejlet. I Grundvandsplan 000 var der kun udpeget området i Indre By. Grundvandsplan
5
6 APPENDIX GEOLOGI Overordnet består den geologiske lagserie i Københavnsområdet af enhederne, jf. figur 1: Kvartære aflejringer Grønsand og grønsandskalk fra Selandien København Kalk fra Danien Bryozokalk fra Danien Skrivekridt fra Senon Figur 1 Geologisk model Med udgangspunkt i temakort for topografi, prækvartæroverflade og lertykkelse vil de geologiske forhold kort blive gennemgået i det følgende. Højdekurvekort topografi) På temakort 3 er terrænets topografi illustreret. På hovedparten af Amager ligger terrænet under kote +5 m og i nogle områder på Vestamager under kote 0 m. Bevæger man sig længere op i kommunen, væk fra havet, stiger terrænet til kote m. Langs Harrestrup Å, der afgrænser kommunen mod vest, ligger terrænet dog lavt, generelt under kote + 5 m. Grundvandsplan
7 m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m m 30 m 30 m 10 m m m m m m m 5 m m 5 m 0 m 10 m m m m m m m m m m 15 m m m m m m m m m m m m m m m m m m m 5 m m 5 m 0 m 5 m 0 m 1 : km Topografi kote i m, DVR90) < > 45 m Temakort 3 Topografi - terrænets højdeforhold Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Data fra Grundvandsmodel 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 44 Grundvandsplan 005
8 APPENDIX Prækvartæroverflade Prækvartæroverfladen udgøres generelt af bryozokalk vest for Carlsbergforkastningen og af Københavnkalk øst for forkastningen. Prækvartæroverfladens topografi er illustreret på temakort 4. Den vigtigste geologiske struktur i Københavnsområdet er Carlsbergforkastningen. Det antages i dag, at Carlsbergforkastningen har karakter af en trappeforkastning, hvor forskydningen imellem lagene på de to sider af forkastningszonen er foregået i flere trin. Den såkaldte Rådhusdal er en dyb, sandførende dalstruktur, som på temakortet ses som en retlinet eller næsten retlinet dalstruktur, der strækker sig fra Islands Brygge på Amager til Peblinge Søs vestbred og længere mod nord. Det er sandsynligt, at dalens østside er begrænset af en struktur, som muligvis er en forkastning. Videre nordpå skifter dalen imidlertid karakter, idet den begynder at slynge sig, som et normalt vandløb uden forkastningsstyring vil gøre det. Dalen kan antagelig følges helt op til et udløb i Søndersø-dalen. Der findes herudover flere mulige små forkastninger eller folder i kalken igennem det indre København. I den vestlige del af kommunen ligger prækvartæroverfladen typisk over kote -5 m, mens den på Amager og i den nordlige del af kommunen ligger lidt dybere, mellem kote -5 m og -15 m. I Rådhusdalen ligger prækvartæroverfladen dog nogle steder helt nede i kote -30 m. Lertykkelseskort I store dele af København er den kvartære lagserie meget simpelt opbygget med et øvre lag af moræneler over et lag af smeltevandssand og et nedre lag af moræneler. Dog er der konstateret afvigende og mere komplicerede forhold i nogle delområder, og i andre mangler en eller flere af de 3 nævnte enheder. De kvartære lag er sjældent særligt tykke under Københavnsområdet, og tykkelser mellem 10 og 15 m er mest normale. Fordelingen af lagene er imidlertid en vigtig faktor. I ganske store dele af området mangler den nedre moræne, og her ligger der smeltevandssand/grus direkte på kalken. Sand/gruset indgår her i det primære grundvandsmagasin. Enkelte steder er den øvre moræneenhed yderligere meget tynd, og i disse områder findes smeltevandssand fra direkte under de lokale fyldlag og ned til kalkoverfladen. I sådanne områder er det primære magasin særligt dårligt beskyttet mod nedsivende forurenet vand. Endelig er der områder, hvor smeltevandsenheden er tynd eller helt manglende, og i disse områder udgør den øvre og nedre moræneenhed i fællesskab en ganske god beskyttelse mod eventuel nedsivende forurenet vand. På temakort 5 er den samlede tykkelse af beskyttende lerlag over det primære grundvandsmagasin illustreret. Grundvandsplan
9 m m m m m m m m m m m m m m m -0 m m m m m m m -0 m -15 m -5 m -10 m -15 m -10 m -5-5 m -10 m m m m m m m 5 m 0 m m mm mm mm mm m -5 m m m m m m m m m m -5 m m m m m m m m 1 : km Prækvartæroverfladens topografi kote DNN, m) over havniveau Temakort 4 Prækvartæroverfladens - dvs. kalkoverfladens højdeforhold Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Data fra Grundvandsmodel 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 46 Grundvandsplan 005
10 Samlet lertykkelse < 3 m 3-5 m 5-10 m 10-0 m 0-30 m m m Temakort 5 Samlet tykkelse af lerlag over det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Data fra Grundvandsmodel 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen Grundvandsplan
11 1 : km - Transmissivitet 10 ³ /m²/s) i kalken 0,0 til 0,5 Temakort 6 Transmissivitet i det primære grundvandsmagasin 0,5 til 1,0 1,0 til 5,0 5,0 til 15,0 Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Over 15,0 Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Data fra Grundvandsmodel 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 48 Grundvandsplan 005
12 APPENDIX HYDROGEOLOGI De hydrogeologiske forhold beskrives med udgangspunkt i temakort, der illustrerer transmissivitetsforhold, grundvandspotentiale, indvindingsoplande og grundvandsdannelse. Tranmissivitetskort På temakort 6 er vist transmissivitetsforholdene i kalken, svarende til kalkens vandføringsevne. Den glacialt opknuste zone i kalken, der typisk repræsenterer de øverste 10 m af kalken, vurderes generelt at være den mest vandførende del af kalken. Der kan dog forekomme områder, hvor en større del af transmissiviteten ligger i dybere zoner. Den opknuste zone er udbredt i hele kommunen, uanset om det er København Kalk eller Bryozokalk, der udgør kalkoverfladen. Øst for Carlsbergforkastningen er en stor del af kalkens transmissivitet tilknyttet København Kalken. Ud over den opknuste zone i toppen af kalken, udgør den Øvre og Nedre København Kalk vandførende zoner med Nedre København Kalk som den mest vandførende. Mellem København Kalk udgør en tæt zone mellem de to vandførende lag. Det skal bemærkes, at det ikke er i hele området øst for Carlsbergforkastningen, at alle tre dele af København Kalken er tilstede. Bryozokalken findes både øst og vest for Carlsbergforkastningen. Vest for forkastningen udgør den kalkoverfladen, mens den øst for ligger under København Kalken. Bryozokalken er en forholdsvis tæt enhed, hvor der dog kan forekomme vandførende zoner. Skrivekridtet er generelt er en tæt enhed, men vandførende zoner forekommer dog også her. Generelt har skrivekridtets vandføringsevne kun betydning i området vest for Carlsbergforkastningen, idet Skrivekridtoverfladen øst for forkastningen ligger så dybt, at der ikke er nogen vandindvindingsinteresser forbundet med den. Opknusningen af kalken langs Carlsbergforkastningen medfører høj vandføringsevne langs forkastningen, hvilket også træder tydeligt frem på temakortet. Potentialekort efterår 004 og forår 005 Der er gennemført synkronpejlerunder i oktober 004 og i april 005 i Københavns og Frederiksberg kommuner samt i et randområde på ca. km omkring kommunerne. På baggrund af disse data er der optegnet kort over grundvandspotentialet i det primære magasin, som illustreret på temakortene 7 og 8. Overordnet strømmer grundvandet fra et niveau i ca. kote +15 m nord for Utterslev Mose mod havneområdet og Øresund. Sænkningen af grundvandspotentialet omkring Frederiksberg Forsynings kildepladser, omkring Rødovre Vandværk mod nordvest og Søborg Vandværk mod nord udgør de mest markante sænkninger af grundvandspotentialet. På Amager er grundvandspotentialet præget af den permanente dræning langs Øresundsforbindelsens landanlæg samt af midlertidige grundvandssænkninger for anlægsprojekterne i Ørestad og metroarbejder på Østamager. Grundvandsplan
13 HELLERUP SØBORG GLADSAXE MØRKHØJ DØRE 5 m 6 m BYØSTER 7 m ISLEV RØDOVRE m m m m m m m m m HUSUM 5 m HVIDOVRE VANLØSE FRIHEDEN BRØNSHØJ VIGERSLEV 15 m m - m - m m m m m m m m m m UTTERSLEV -3 m FREDERIKSBERG 0 m VALBY m 13 m m -1.5 m EMDRUP m m m m m m m m m m m m m m m m m m m Valbyparken Kalveboderne 13 m BISPEBJERG m - - m m m m m m m m m m 1 m m m m m m m m m m 11 m - 10 m -1 m Tippen 9 m 8 m 7 m 6 m 5 m NØRREBRO m m VESTERBRO 4 m 3 m m ØSTERBRO 1 m 0 m 0.5 m 0 0 m -1 m -0.5 m 0 m m m m m m m m m m - m m m m m m m m m m 1 m m -3 m -1 m m 0.5 m TÅRNBY SUNDBYVESTER - m Trekroner m m m m m m m m m 0 m 0.5 m -5 m Lynetten MAGLEBYLILLE m m m m m m m m m m SUNDBYØSTER m m m m m m m m m -3 m m m -7 m -6 m KASTRUP -1 m 0 m - m -3 m Prøvestenen -4 m m-5 m -5 m -6 m m 10 m Grundvandspotentiale Birkedam k d Pejlepunkt oktober 004 DVR90 i m) Anlæg til opumpning af grundvand som har været aktive i perioden Vandindvindingsboring Grundvandssænkning, industri mv. Afværgeboring Temakort 7 Grundvandspotentiale i primært magasin oktober 004 m, DVR90) Grundvandsplan for Københavns Kommune : km Data fra synkronpejlerunde oktober 004 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 50 Grundvandsplan 005
14 APPENDIX Generelt er grundvandspotentialet i de områder, som ikke er påvirket af midlertidige grundvandssænkninger steget med 0-40 cm fra oktober 004 til april 005. Stigningen skyldes almindelig årstidsvariation. Der kan herudover iagttages en stigning i Ørestad, som vurderes at være forårsaget af reinfiltration i forbindelse med byggeriet af DR-byen. Byggeriet af metrolinien på Østamager påvirker tilsvarende grundvandspotentialeforholdene i dette område. Indvindingsoplande og nabovandforsyninger På baggrund af det optegnede grundvandspotentialekort fra april 005 er indvindingsoplandene til de væsentligste kilder til oppumpning eller dræning af grundvand fra det primære magasin i området vurderet og optegnet, jf. temakort 9. Grundvandsdannelse Grundvandsdannelsen til den mættede grundvandszone er beregnet med kommunens grundvandsmodel og illustreret på temakort 10. Infiltrationen af nedbør i Københavns og Frederiksberg kommuner er styret af befæstelsesgraden, hvilket også fremgår af temakortet. Den største grundvandsdannelse sker på Vestamager, på den østlige del af Amager og i villakvarterene i den nordlige og vestlige del af kommunen. Herudover sker der en relativ stor grundvandsdannelse i de større parkområder, som Frederiksberg Have, H.C. Ørstedsparken og Fælledparken. Grundvandsplan
15 HELLERUP SØBORG MØRKHØJ DØRE BYØSTER ISLEV 4 m RØDOVRE HUSUM 5 m HVIDOVRE VANLØSE GLADSAXE FRIHEDEN BRØNSHØJ VIGERSLEV m m UTTERSLEV -3 m FREDERIKSBERG VALBY m m m m m m m m m 10 m m 1 m m EMDRUP 13 m m m m m m m m m m Valbyparken Kalveboderne BISPEBJERG m m m m m m m m m 1 m m m m m m m m m m 11 m m m - -1 m Tippen 10 m 9 m 8 m 7 m NØRREBRO - m 6 m VESTERBRO 5 m 4 m 3 m ØSTERBRO m 1 m 0.5 m 0 0 m 0 m -1 m -0.5 m m TÅRNBY SUNDBYVESTER Trekroner 0 m 0.5 m - m -0.5 m -5 m Lynetten SUNDBYØSTER -0.5 m MAGLEBYLILLE KASTRUP -1 m - m -6 m Prøvestenen -3 m m m m m m m m m m m 10 m Grundvandspotentiale Birkedam k d Pejlepunkt april 005 DVR90 i m) Anlæg til opumpning af grundvand som har været aktive i perioden Vandindvindingsboring Grundvandssænkning, industri mv. Afværgeboring Temakort 8 Grundvandspotentiale i primært magasin april 005 m, DVR90) Grundvandsplan for Københavns Kommune : km Data fra synkronpejlerunde april 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 5 Grundvandsplan 005
16 1 : km Frederiksberg Forsyning Søborg Vandværk Rødovre Vandværk Københavns Energi Kilde XIII Hvidovre Vandforsyning Dræning til anlæg og kloak samt udstrømning til hav Dræning Vestamager Mindre anlæg og drænende kloakker Øresundsforbindelsen Udstrømning til hav Vandforsyningsboring Nødforsyningsboring Data fra synkronpejlerunde april 005 Temakort 9 Indvindingsoplande Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen Grundvandsplan
17 1 : km Modelberegnet nettonedbør mm/år) Gennemsnit for perioden 1989 til 1999!!!! < ! 00-50! > 50 Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Data fra grundvandsmodel 005 Temakort 10 Grundvandsdannelse til den mættede grundvandszone Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 54 Grundvandsplan 005
18 APPENDIX VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad styret af befæstelsesgraden og i mindre grad af jordbundsforhold og vegetation. Den største permanente indvinding af grundvand sker fra Frederiksberg Forsynings 5 indvindingsboringer. Forhold omkring vandkredsløbet i kommunen beskrives i det følgende, idet der tages udgangspunkt i vandbalancebetragtninger, vurdering af restressourcen samt mulighederne for anvendelse af sekundavand. Vandbalance Ved anvendelse af Københavns Kommunes grundvandsmodel er vandbalancen for 001 simuleret og præsenteret i figur. Vandbalancen dækker både Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Efter reduktion af nedbøren med de vandmængder, som fordamper fra ikke befæstede arealer, eller strømmer direkte af fra overfladen af de befæstede arealer, og videre i spildevandssystemet, findes en grundvandsdannelse til den mættede grundvandszone på ca. 11 mm i 001, svarende til 11 mio. m³. Af denne vandmængde blev der i 001 oppumpet ca. 64 mm, eller 6 mio. m³. En stor del af denne oppumpning skyldes Frederiksberg Forsynings oppumpning af grundvand til vandforsyningsformål. Den resterende vandmængde, efter fradrag fra oppumpning, repræsenterer dræning fra den mættede grundvandszone til kloakker og overfladevandssystemer, samt en mindre magasinering. Nettoindstrømningen over kommunegrænsen og havet var meget lille i 001. Grundvandsplan
19 APPENDIX mm/år mio. m³/år Nedbør Fordampning fra ikke befæstede arealer Overfladisk afstrømning fra befæstede arealer Grundvandsdannelse Oppumpning Indstrømning over kommunegrænsen/havet Udstrømning over kommunegrænsen/havet Dræning til kloakker, overfladevand mv Magasinering - 0 Figur Vandbalance for Københavns og Frederiksberg kommuner, mm/år 56 Grundvandsplan 005
20 APPENDIX Vurdering af tilgængelig grundvandsressource Tilgængelig grundvandsressource defineres i denne forbindelse som grundvand, der kan indvindes fra et grundvandsmagasin med acceptabel vandkvalitet, uden at dette vil forværre vandkvaliteten i magasinet, påvirke anden indvinding negativt eller påvirke overfladevandssystemer negativt. Det er generelt vanskeligt at kvantificere størrelsen af den tilgængelige grundvandsressource ved eksempelvis anvendelse af en grundvandsmodel. På temakort 11 er illustreret en kvalitativ inddeling af grundvandsmagasinerne efter muligheden for at indvinde grundvand. Kortet er optegnet som et konklusivt kort med inddragelse af erfaring og viden om både hydrogeologiske og grundvandskemiske forhold. På Nordamager er der ingen vandindvindingsinteresser. Grundvandet er ofte brakt med indhold af miljøfremmede stoffer. Potentialet i det primære magasin er styret af dræning fra utætte kloakker, som holder potentialeniveauet under havniveau. Anlægsarbejder påvirker i kortere perioder grundvandsforholdene lokalt, men krav til reinfiltration og afledningsafgift medfører, at kun begrænsede vandmængder fjernes fra grundvandsmagasinet. Der drænes skønsmæssigt 1,4 mio. m³/år til kloakkerne. På Vestamager er der ligeledes ingen vandindvindingsinteresser, idet vandet er brakt eller salt. Indvindingsoplandet fra Frederiksberg Forsyning dækker hele Frederiksberg Kommune og en stor del af Københavns Kommune. Mod kysten er der kun netop opretholdt et grundvandsskel, der forhindrer saltvandindtrængning fra havneområdet. Der bør derfor ikke etableres anden vandindvinding i dette område. I de centrale dele af Frederiksberg og i området syd for Frederiksberg Kommune er kalken fritlagt, og det bør i disse områder bestræbes at holde grundvandspejlet så konstant som muligt og i øvrigt ikke sænke vandspejlet yderligere af hensyn til risikoen for forøgede nikkelkoncentrationer i magasinet. Nordøst - og i mindre grad også nordvest - for indvindingsoplandet til Frederiksberg Forsyning, i områderne omkring Husum, Emdrup og Østerbro, vurderes der at være en potentielt tilgængelig grundvandsressource. I området omkring Husum har både Rødovre Kommune og Københavns Energi dog vandindvindingsinteresser, mens grundvandet omkring Emdrup og Østerbro vurderes at strømme mod Øresund og således være tilgængeligt for eventuel oppumpning. Sekundavand Sekundavand kan være grundvand der, som følge af forringet kvalitet, ikke kan anvendes til drikkevandsformål efter den simple vandbehandling, som foregår på de fleste danske vandværker. Anvendelse af sekundavand i stedet for grundvand af drikkevandskvalitet kan skabe en bedre balance mellem vandindvinding og vandforbrug i områder, som er følsomme over for indvindingens effekt på natur og miljø eller, hvor en overudnyttelse af ressourcen fører til en forringelse af den naturlige grundvandskvalitet. Grundvandsplan
21 SØBORG GLADSAXE MØRKHØJ EMDRUP UTTERSLEV HUSUM BISPEBJERG ØSTERBRO Trekroner ISLEV BRØNSHØJ NØRREBRO Lynetten Prøvestenen VANLØSE RØDOVRE FREDERIKSBERG VESTERBRO VALBY VIGERSLEV SUNDBYØSTER BYØSTER SUNDBYVESTER KASTRUP DØRE HVIDOVRE Valbyparken Tippen Kalveboderne TÅRNBY MAGLEBYLILLE FRIHEDEN Birkedam Grundvandsressource udnyttet til vandforsyning Ikke udnyttet grundvandsressource Risko for påvirkning af naturlig vandkvalitet Brakvand eller saltpåvirket grundvand Salt grundvand Grundvandssænkning ikke tilladt i middelalderbyen Vandforsyningsboring Nødforsyningsboring Temakort 11 Tilgængelig grundvandsressource Grundvandsplan for Københavns Kommune : km Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 58 Grundvandsplan 005
22 APPENDIX Sekundvandsanvendelse kan være som procesvand i industrien eller til køleformål, men andre anvendelsesområder, f.eks. i forbindelse med byøkologiske initiativer, er også mulige. Uudnyttet grundvand af drikkevandskvalitet kan selvfølgelig også udnyttes til sekundavandsanvendelse. I Københavns Kommunes Vandforsyningsplan indgår en målsætning om at fremme anvendelsen af sekundavand med henblik på at reducere forbruget af drikkevand. Erfaringer har vist, at det er uforholdsmæssigt dyrt at føre sekundavand i ledninger fra kilden til eventuelle aftagere i en by som København. Enten skal vandet derfor produceres der, hvor det skal bruges, eller også skal transporten foregå i tankbiler. Kommunen undersøger potentialet for, at flere virksomheder kan dække en del af deres vandforbrug via egen grundvandsboring. Undersøgelsen omfatter bl.a. vurdering af mængde, kvalitet og lokalisering af restressourcen. Temakort 11. Der er desuden lokaliseret en række eksisterende kilder til sekundavand, som evt. kunne være relevante for afhentning i tankbiler. Temakort 1 og nedenstående tabel. De eksisterende kilder, som er medtaget i nærværende oversigt, fordeler sig på følgende: Vand fra afværgepumpning af grundvand. Disse kilder er ofte forurenede med klorerede opløsningsmidler eller andre miljøfremmede stoffer. Vand fra permanente dræn i forbindelse med anlæg. Der ses typisk overskridelser af naturlige parametre som klorid, sulfat, ammonium, kvælstof og fosfat i forhold til drikkevandskvalitet. Det drejer sig om Godsbaneforbindelsen, Passagerbanen og Øresundsforbindelsen, som alle er ejet af A/S Øresundsforbindelsen. Udledning fra rensningsanlæg. Vandet er en renset blanding af vand fra husholdninger osv. og afstrømmende regnvand. Der ses typisk forhøjede værdier af fosfor og organisk stof i forhold til drikkevandskvalitet. Den potentielle udnyttelse af vandet afhænger af kvaliteten. Vand fra afværgeanlæg kan renses ved avanceret vandbehandling og derved opnå større anvendelighed. Sekundavand anvendes også til naturgenopretning ved f.eks. at udlede vandet til vandløb og søer for at mindske påvirkningen af vådområderne fra grundvandsindvinding. Aktuelt tilføres søen i Valbyparken m 3 /år fra Godsbaneforbindelsen. Udnyttelse af sekundavand til industri sker aktuelt fra Øresundsforbindelsen, hvor alt vandet ledes til Amagerværket. Bispebjerg Hospital indvinder omkring m 3 /år fra en nødforsyningsboring, som anvendes til vask. Rigshospitalet indvinder en mindre vandmængde fra en nødforsyningsboring, som anvendes til filterskyl. Der indvindes små vandmængder til bekæmpelse af støv i forbindelse med håndtering af jord på Vestamager. Grundvandsplan
23 Emdrupvej 7 KE Kilde XIII Østre Gasværk Hejrevej 43 Godthåbsvej 187 Rådmansgade 1-11 Lynetten Rensningsanlæg Gudenåvej 3 Nitivej 10 Frederiksberg Gasværk - Kronprinsensvej Absalonsgade 6 Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Øresundsforbindelsen Vesterbrogade 139 Vigerslevparken Passagerbaneforbindelsen Godsbaneforbindelsen Damhusåens Rensninganlæg Øresundsforbindelsen 1 : km Anlæg til opumpning af grundvand som har været aktive i perioden Grundvandssænkning, industri mv. Afværgeboring Permanent dræning Sekundavandsledning Indvindingsboring Frederiksberg Forsyning Temakort 1 Sekundavandskilder Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 60 Grundvandsplan 005
24 APPENDIX Temakort 1 viser kilder til sekundavand, som findes i Københavns Kommune. I tabellen nedenfor er de overordnede forhold for de forskellige lokaliteter beskrevet. Lokalitet m 3 i 004 Vandkvalitet Emdrupvej Klorerede opløsningsmidler i størrelsesordenen 360 µg/l. Absalonsgade Klorerede opløsningsmidler op til 00 µg/l. Vigerslevparken Flygtige benzinstoffer i størrelsesordenen 100 µg/l. Hejrevej Klorerede opløsningsmidler op til 3000 µg/l. Godthåbsvej Klorerede opløsningsmidler op til 300µg/l. Gudenåvej Klorerede opløsningsmidler op til 130 µg/l. Østre Gasværk 0 Flygtige benzinstoffer, fenoler, cyanid og tjærestoffer. Rådmansgade Klorerede opløsningsmidler over kvalitetskriteriet for drikkevand Vesterbrogade Klorerede opløsningsmidler op til µg/l. KE Kilde XIII 0 Klorerede opløsningsmidler over kvalitetskriteriet for drikkevand Godsbaneforbindelsen Forhøjede værdier af kvælstof, fosfor og ammonium. Passagerbaneforbindelsen Øresundsforbindel Forhøjede værdier af klorid, sulfat og klorere- sen Lynetten Rensningsanlæg Damhusåens rensningsanlæg de opløsningsmidler Samtlige krav til udledningskvalitet er overholdt. Forhøjede værdier af fosfor og organisk stof i forhold til drikkevandskriteriet Samtlige krav til udledningskvalitet er overholdt. Forhøjede værdier af fosfor og organisk stof i forhold til drikkevandskriteriet. Kvalitetskriteriet for drikkevand er for klorerede opløsningsmidler 1 µg/l for enkeltstoffer vinylklorid dog 0,3µg/l) og 3 µg/l for summen af stofferne. Kvalitetskriteriet for flygtige benzinstoffer er 1 µg/l for benzen. Grundvandsplan
25
26 APPENDIX FORURENINGSKILDER Grundvandet under København og Frederiksberg er truet af forurening fra flere forskellige kilder: Forurenede grunde Gamle fyld- og lossepladser Diffus forurening Utætte kloakker Virksomheder Brug af pesticider Olietanke Bygge- og anlægsaktiviteter I grundvandsplan 000 blev der givet en kort beskrivelse af truslen over for grundvandet fra de enkelte kilder. Temakort 13 viser kortlagte arealer, der er registreret pr. 31. december 004 i både Københavns og Frederiksberg kommuner. På kortet er vist V1-kortlagte arealer, hvor der eksisterer en faktisk viden om, at aktiviteter på arealet kan være kilde til forurening og V-kortlagte arealer, hvor det er dokumenteret ved undersøgelser, at der er en forurening på arealet, som kan have skadelig virkning på mennesker eller miljø. I Københavns Kommune er der netop vedtaget en plan for omfattende V1- kortlægning, men indtil 004 er der kun kortlagt V-arealer, hvilket afspejles i kortet. I forhold til Grundvandsplan 000 er Lov om jordforurening trådt i kraft, og Affaldsdepotloven er ophævet. Temakortet viser som nævnt kun de kortlagte arealer efter Lov om jordforurening, mens de arealer, hvor den historiske kortlægning af arealanvendelsen har vist, at der har foregået aktiviteter, som er forbundet med en særlig risiko for forurening af jord og grundvand, ikke længere er medtaget. Der er kortlagt V-araler i store dele af Københavns Kommune. De største koncentrationer af kortlagte arealer ses i den sydlige del af kommunen i Valby og Vesterbro, på Amager og i den nordvestlige del ved Bispebjerg. Grundvandsplan
27 Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : km Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 0 µg/l Indhold over drikkevandskvalitetskriteriet på 0 µg/l Temakort 14 Indhold af nikkel i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 64 Grundvandsplan 005
28 APPENDIX GRUNDVANDSKVALITET Naturlig grundvandskvalitet Den naturlige grundvandskvalitet i København og Frederiksberg kommuner er påvirket af den vandindvinding, der har foregået i de sidste ca. 100 år. Forhøjet indhold af nikkel, sulfat, arsen og klorid er typiske eksempler på forringelser af grundvandskvaliteten, der kan forekomme, når der indvindes for kraftigt, og grundvandsressourcen overudnyttes. På temakort er vist de seneste vandanalysers indhold af de nævnte stoffer i boringer i Københavns og Frederiksberg kommuner. Analyserne er fra perioden Boringstætheden og antallet af analyser i perioden er generelt lavt i København, hvilket betyder, at grundvandets kvalitet ikke er kendt og beskrevet lige detaljeret i alle dele af kommunen. Forhøjede indhold af nikkel er generelt knyttet til områder med vandindvinding, hvor grundvandsspejlet er eller har været sænket. På temakort 14 ses der kun enkelte boringer spredt i Københavns Kommune med forhøjede nikkelindhold. Generelt er indholdet lavt og klart under grænseværdierne for drikkevand. Temakort 15 viser grundvandets indhold af sulfat. På den vestlige del af Amager skyldes de forhøjede indhold, at grundvandet er meget påvirket af saltvand, da boringerne ligger på et gammelt inddæmmet område. I resten af Københavns Kommune ses spredte forekomster af forhøjede sulfatindhold, der kan skyldes frigivelse fra iltning af gamle moseaflejringer, iltning af mineraler i grundvandsmagasinet eller forurening fra gamle fyld- og lossepladser. Arsen kan være sundhedsskadeligt, hvilket førte til en nedsættelse af grænseværdien i drikkevand i 003. Forhøjede arsenindhold i grundvandet findes naturligt i områder, hvor der er fed ler i undergrunden, men kan også forekomme i kalkmagasiner, hvor vandspejlet har været sænket som følge af vandindvinding. Her frigives arsen på samme måde som nikkel, når der kommer ilt til grundvandsmagasinet. Endvidere kan arsen stamme fra forureningskilder som gasværksgrunde. På temakort 16 er vist indholdet af arsen i grundvandet i Københavns Kommune. Da det som nævnt først er i de senere år, at der er kommet fokus på arsen, foreligger der endnu kun få analyser af grundvandet. På temakortet ses en enkelt boring på Amager med forhøjede arsenindhold. I de øvrige analyserede boringer er der målt lave indhold. På temakort 17 er vist indholdet af klorid i grundvandet. Problemer med forhøjede indhold af klorid kan skyldes indtrængning af salt grundvand fra havnen eller optrængning af salt grundvand fra gamle marine aflejringer. Gamle fyld- og lossepladser og vejsaltning kan ligeledes føre til forurening af grundvandet med klorid. På temakortet ses, at der er fundet forhøjede kloridindhold i boringer i den østlige del af kommunen og på Amager, mens der i den vestlige del af kommunen kun er fundet forhøjede kloridindhold i en enkelt boring. På Amager og i den østligste del af Københavns Kommune på Sjælland er de forhøjede kloridindhold fundet i boringer, der ligger på inddæmmede arealer, og hvor der tidligere har været havbund. Indholdene af klorid er meget høje og er i nogle boringer næsten på niveau med indholdet i havvand. Grundvandsplan
29 Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Bispebjerg Lersøparken Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : km Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 50 mg/l Indhold over drikkevandskvalitetskriteriet på 50 mg/l Temakort 15 Indhold af sulfat i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 66 Grundvandsplan 005
30 Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : km Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 5 µg/l Indhold over drikkevandskvalitetskriteriet på 5 µg/l Temakort 16 Indhold af arsen i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen Grundvandsplan
31 Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : km Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 50 mg/l Indhold over drikkevandskvalitetskriteriet på 50 mg/l Temakort 17 Indhold af klorid i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 68 Grundvandsplan 005
32 HJA JA HC A C EL A JA BJA H / A C EI A C J F C H= BEI A A HI C A IA H L H A > A D = L A HC B HJ= B * = + D HEIJA IA K L A O IJ I A H A H C C H= L A 6 E@ EC A HA O IJ E EA H I A H A H C C H= L A / HK I C A HC H= L A = > - C A IA H > A D = L I> A > O C C A IA? = H EJ HE = I E C 6 A = HJ &. H > = B O IJ E EA E A A HA C E K JE@ A / L I F = B H > A D = L I K A #, AJD = HE AL HAJ K EC= JB J= JJE HAJJECD A@ ID = LAH 4 AJJECD A@ ID = LAHAHLA A JE = J J= JA E JH A B > AJ= E C= = H@ D H= H CELAJ= B > A D = L I K A E JH A / H L IF = # $ '
33 Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : km Ikke påvist Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 1 µg/l Indhold på 1-10 µg/l Indhold over 10 µg/l Temakort 19 Indhold af klorerede opløsningsmidler i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 70 Grundvandsplan 005
34 APPENDIX På temakort 18 er vist kystlinien, som den lå i middelalderen. Sammenlignes kortet over kystlinien med temakortet over kloridindholdet ses netop, at de høje kloridindhold findes uden for middelalderkystlinien. Ud over de nævnte stoffer indeholder grundvandet en række andre naturlige stoffer som jern, mangan og ammonium. Indholdet af disse stoffer vil generelt overskride kvalitetskravene til drikkevand. Stofferne fjernes imidlertid nemt ved en simpel vandbehandling, hvor vandet iltes og filtreres. Ved stort set alle former for oppumpning af grundvandet skal jern, mangan og ammonium fjernes, inden vandet kan anvendes. Miljøfremmede stoffer Som vist på temakort 13 er grundvandet under København truet af forurening fra flere kilder. Dette bekræftes, når man ser på grundvandets indhold af miljøfremmede stoffer. Gruppen af stoffer omfatter bl.a. klorerede opløsningsmidler, olie- og benzinprodukter og pesticider samt de nedbrydningsprodukter, der opstår, når de miljøfremmede stoffer nedbrydes i jorden og grundvandet. På temakort 19 er vist grundvandets indhold af klorerede opløsningsmidler, der er den stofgruppe, der indtil i dag har forurenet grundvandet flest steder. Klorerede opløsningsmidler har blandt andet været brugt på renserier og metalforarbejdende virksomheder. I en del boringer i Københavns Kommune er der fundet forhøjede indhold af klorerede opløsningsmidler. Sammenlignes med temakort 13 ses, at fundne forekommer i områderne med kortlagte V-arealer. I den nordlige del af København er der generelt ikke fundet forurening. Dette svarer til samme situation, som blev beskrevet i Grundvandsplan 000. I den nordlige del af København har der i flere boringer været analyseret for MTBE, der er et stof, som stammer fra blyfri benzin. På temakort 0 er vist de boringer, som er analyseret. Der er kun i en enkelt boring fundet lave indhold under kvalitetskriteriet for drikkevand. Der foreligger ingen analyser for den sydlige del af København. Temakort 1 viser indholdet af pesticider i grundvandsmagasinet. Det ses, at der er fundet indhold over drikkevandskvalitetskravet i to boringer ved henholdsvis Nørrebro og Utterslev Mose. Boringerne er placeret i grønne områder, og det vurderes, at indholdet stammer fra tidligere tiders brug af pesticider på områderne. Sammenlignet med Grundvandsplan 000 er omfanget af forurening med pesticider stadig på samme lave niveau, og der er ikke fundet pesticider i flere boringer end for 4 år siden. Indholdet af pesticider er steget i boringen ved Utterslev Mose, så kvalitetskriteriet for drikkevand nu er overskredet. Grundvandsplan
35 Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : km Ikke påvist Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 5 µg/l Indhold over drikkevandskvalitetskriteriet på 5 µg/l Temakort 0 Indhold af MTBE i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen 7 Grundvandsplan 005
36 Ryvangen Emdrup Utterslev Mose Husum Utterslev Lersøparken Bispebjerg Østerbro Fælledparken Degnemosen Nørrebro Vanløse Frederiksberg Nørrevold Østervold Kastellet City Christiania Damhus Sø Vestervold Christianshavn Søndermarken Amagerbro Vesterbro Islands Brygge Vigerslev Valby Sundbyøster Sundbyvester Kongens Enghave 1 : km Ikke påvist Indhold under drikkevandskvalitetskriteriet på 0,1 µg/l Indhold over drikkevandskvalitetskriteriet på 0,1 µg/l Temakort 1 Indhold af pesticider i det primære grundvandsmagasin Grundvandsplan for Københavns Kommune 005 Data fra Udgivet af: Københavns Kommune, Miljøkontrollen Grundvandsplan
VANDKREDSLØBET. Vandbalance
VANDKREDSLØBET Vandkredsløbet i Københavns Kommune er generelt meget præget af bymæssig bebyggelse og anden menneskeskabt påvirkning. Infiltration af nedbør til grundvandsmagasinerne er således i høj grad
Læs mereDEN BLÅ BY. Del 2: Grundvand - Appendiks 2015 Udarbejdet af COWI for Københavns Kommune
DEN BLÅ BY bilag 2 Del 2: Grundvand - Appendiks 2015 Udarbejdet af COWI for Københavns Kommune Indhold Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 56 40 22 11 E-mail cowi@cowi.dk Internet www.cowi.dk Beskrivelse
Læs mereBidrag til Statens Vandplan
Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi
Læs mereBilag 1 Solkær Vandværk
Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding
Læs mere3.5 Private vandværker i Århus Kommune
3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets
Læs mereOrientering fra Naturstyrelsen Aalborg
Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk
Læs mereBILAG. Vandforsyningsplan 2012-2024
BILAG Vandforsyningsplan 2012-2024 1-1 1. GEOLOGISKE FORHOLD De geologiske forhold i Gladsaxe Kommune kan kort beskrives som kvartære aflejringer af varierende udbredelse underlejret af kalk og kridt.
Læs mereStenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.
er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter
Læs mereNotat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2
Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV
Læs mereAs Vandværk og Palsgård Industri
og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse
Læs mereFREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN)
FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2014-2018 (GRUNDVANDSPLAN) Dato 2015-06-15 Udarbejdet Maj til november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg Kommune Beskrivelse Indsatsplan for
Læs mereFREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2015-2018 (GRUNDVANDSPLAN)
Til Frederiksberg Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2014 FREDERIKSBERG KOMMUNE INDSATSPLAN FOR GRUND- VANDSBESKYTTELSE 2015- (GRUNDVANDSPLAN) [Dobbeltklik for at indsætte billede eller slet dette
Læs mereFORSLAG TIL Vandforsyningsplan BILAG 1
FORSLAG TIL Vandforsyningsplan 2012-2024 BILAG 1 BILAG 1 INDHOLD 1. Geologiske forhold 1 2. Bagsværd Vandværk 5 2.1 Indvinding 5 2.2 Vandbehandling 6 3. Søborg Vandværk 8 3.1 Vandindvinding 8 3.2 Vandbehandling
Læs mereNEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET
NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket
Læs mereBilag 1 Hedensted Vandværk
ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur
Læs mereIndsatsplan. for Skagen Klitplantage
Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...
Læs mereKortlægningen af grundvandsforholdene på Als
Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om
Læs mereRedegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015
Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124
Læs mereDelindsatsplan. Asferg Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Asferg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...
Læs mereGrundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1
Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter
Læs mereHjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på m³/år gældende til 14. August 2016.
Hjerm Vandværk Indvindingstilladelse Hjerm Vandværk er beliggende Lindevænget 47b, 7560 Hjerm og har en indvindingstilladelse på 225.000 m³/år gældende til 14. August 2016. Grundvandet ved Hjerm Vandværk
Læs mereBilag 1 Vandværksskemaer
Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første
Læs mereBonnerup Consult Aps Fynsvej Middelfart Dato: Att: Jakob Vedel G
Bonnerup Consult Aps Fynsvej 56 5500 Middelfart Dato: 26-04-2016 Att: Jakob Vedel Ref.: J.nr.: METMO 13.02.01-G01-7-15 Tilladelse til midlertidig bortledning af grundvand i forbindelses med byggeri, Rustenborgvej
Læs mereDer er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs
Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og
Læs mereBILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund
BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereBilag 1 TREFOR Vand Hedensted
Bilag 1 ligger sydvest for Hedensted. Figur 1: TREFOR Vands kildeplads ved Hedensted. Billedet til venstre viser boring 116.1419, til højre ses boring 116.1528 i baggrunden. Kildepladsen har en indvindingstilladelse
Læs mereRINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:
Læs mereFig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).
Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket
Læs mereKommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen
Kommuneplantillæg nr. 1 til Lejre Kommuneplan 2013 for et parkeringsareal ved Hvalsøhallen Kommuneplantillæg nr. 1 omfatter følgende matrikelnumre: Del af 7y og 6h, begge Kirke Hvalsø By, Kirke Hvalsø.
Læs mereFORORD. Grundvandsplan 2005 1
FORORD Københavns Kommune har bæredygtighed som centralt princip for miljøpolitikken. Den overordnede vision er at aflevere byen til kommende generationer, i en bedre tilstand end vi modtog den. På grundvandsområdet
Læs mereDEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!
DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem
Læs mereBilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk
er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen
Læs mereUmiddelbart nord for Grydebanke, er der et lavtliggende område hvor Studsdal Vig går ind. Et mindre vandløb afvander til Studsdal Vig.
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade 35, 3. sal DK-5000 Odense C DONG Energy Skærbækværket VURDERING AF FORØGET INDVINDING AF GRUNDVAND Telefon 6312 1581 Fax 6312 1481 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet
Læs mereAddendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage
Læs mereRårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.
er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har
Læs mereRevision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER
Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af
Læs mereGrundvandet på Agersø og Omø
Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at
Læs mereBilag 1 Øster Snede Vandværk
Bilag 1 ligger i den sydvestlige del af Øster Snede by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 46.000 m 3 og indvandt i 2016 34.832 m 3. Udviklingen i vandværkets
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereAdresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september
Læs mereVelkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereBilag 1 Kragelund Vandværk
ligger i den sydlige del af Kragelund by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 og indvandt i 2016 55.362 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår
Læs mereKortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark
Image size: 7,94 cm x 25,4 cm Kortlægning af kalkmagasiner Naturgivne, indvindingsbetingede og arealanvendelsesbetingede grundvandsproblemer i Østdanmark Udfordringer for vandkvaliteten i kalkmagasinerne
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk
Læs mereVALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1
VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300
Læs mereBilag 1 Løsning Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
Læs mereGrundvandsressourcen i Køge Kommune 2016
Grundvandsressourcen i Køge Kommune 2016 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Teknik- og Miljøforvaltningen Vurdering af grundvandsressourcen i forbindelse med fornyelse af vandindvindingstilladelser i Køge
Læs mereJORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE
Notat NIRAS A/S Buchwaldsgade,. sal DK000 Odense C Region Syddanmark JORD OG GRUNDVANDSFORURENING VED KNULLEN 8, HØJBY, ODENSE Telefon 6 8 Fax 6 48 Email niras@niras.dk CVRnr. 98 Tilsluttet F.R.I 6. marts
Læs mereKøbenhavns Miljøregnskab
Københavns Miljøregnskab Tema om Vandforbrug Vandmængder Vandforsyning og vandtab Vandkvalitet November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab Forbrug af drikkevand Københavnernes
Læs mereTERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER
TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser
Læs mereGRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand
GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.
Læs mereNotat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup. Strategisk Miljøvurdering
Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 5B6 ved Trustrup Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2017 Resumé 1 Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2017 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereAnsøgning om forøgelse af indvindingstilladelse i Ejby
Glostrup Kommune Center for miljø og teknik Rådhusparken 4 2600 Glostrup Søborg 2. februar 2015 Side 1 af 14 Att.: Tina Rømer Ansøgning om forøgelse af indvindingstilladelse i Ejby På vegne af Glostrup
Læs mereSuså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale
Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:
Læs mereVelkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune
Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?
Læs mereGentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version
Gentofte og Lyngby-Taarbæk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet. Vandindvinding
Læs mereANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE
Til Greve Vandværk/Greve Kommune Dokumenttype Ansøgning om indvindingstilladelse Dato 8. August 2018 ANSØGNING OM INDVINDINGSTILLAD- ELSE FOR VENDALS BAKKE Revision 02 Dato 07. august 2018 Udarbejdet af
Læs mereKOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?
KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2016 Resumé Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2016 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereRadarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke
Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument
Læs mereBilag 1 Båstrup By Vandværk
Bilag 1 er beliggende midt i Båstrup By, som udgøres af tætliggende landbrugsejendomme med mellemliggende dyrkede marker. er et ældre vandværk, som forsyner 15 husstande i nærområdet. Vandværket ligger
Læs mereGeologisk-, hydrogeologiskog
Detailkortlægning af Solhøj Kildeplads Opland Geologisk-, hydrogeologiskog geo- og grundvandskemisk kortlægning Resumé ROSKILDE AMT December 2002 Indsatsplan for grundvandsbeskyttelsen i oplandet til Solhøj
Læs mereDansk Miljørådgivning A/S
Dansk Miljørådgivning A/S Vognmand Filtenborg Nørrebro 70B 7900 Nykøbing M Att: Bjørn Filtenborg Sagsnr.: Dato: 2017-1124 3. august 2017 Risikovurdering vedr. indbygning af forurenet jord i støjvold beliggende
Læs mereNEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET
NEDSIVNING AF REGNVAND I BYOMRÅDER HVORDAN PÅVIRKER DET BAGGRUND FOR PROJEKTET I GLADSAXE KOMMUNE I Gladsaxe Kommune har der været stor interesse for at nedsive regnvand lokalt, da borgerne er blevet belønnet
Læs mereJørlunde Østre Vandværk
BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt
Læs mereOrø kortlægningsområde
Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereBilag 1 Daugård Vandværk
Bilag 1 er beliggende i den vestlige del af Daugård by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket er opført i 1997 og har en indvindingstilladelse på 66.000 m 3 og indvandt i 2016 64.743 m 3. Udviklingen
Læs mereVandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.
Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på
Læs mereATV Vintermøde 5. marts 2013 Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU
Helle Pernille Hansen, Rådgivergruppen DNU Den fremtidige hospitalsbyen kommer til at består af det nuværende ca. 160.000 m 2 store sygehus i Skejby opført i 3 etager, der sammenbygges med ca. 216.000
Læs mereMotorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser
Motorsportsbane ved Bolbyvej - Redegørelse og risikovurdering i forhold til drikkevandsinteresser Baggrund Ansøgningen Der er ansøgt om etablering af en motorsportsbane på Bornholm og kommunen har foreslået
Læs mereStruer Forsyning Vand
Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,
Læs mereDelindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne
Læs mereDelindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet
Læs mereDEN BLÅ BY. Vandhandleplan for Københavns Kommune Del 2: Grundvand
DEN BLÅ BY bilag 2 Vandhandleplan for Københavns Kommune Del 2: Grundvand HØRINGS UDKAST Indholdsfortegnelse 01 Indledning 03 02 Forhold til andre planer 04 03 Resumé af de statslige vandplaner 06 Grundvandsforekomster
Læs mereKort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt
Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og
Læs mereKATRINEDAL VAND- VÆRK
KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling
Læs mereDelindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]
Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på
Læs mereGentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner. Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse. Resume af teknisk version
Gentofte og Lyngby-Taarbæk kommuner Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Resume af teknisk version 1. FORORD I store dele af Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner indvinder vi drikkevand af høj kvalitet.
Læs mereRESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN
Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP
Læs mereVandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger
Vandkredsløbet og håndtering af sekundavand muligheder og begrænsninger Anvendelse af sekundavand Industrielle symbioser (vand) Ref.: GEUS 1 Hvorfor skal vi arbejde på hele vandets kredsløb? Fordi vi skal
Læs mereBilag 1 Lindved Vandværk
Bilag 1 ligger midt i Lindved by. 200.000 180.000 160.000 140.000 120.000 100.000 80.000 60.000 40.000 20.000 0 1983 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015 Indvinding
Læs mereVurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande
Bilag 3 Vurdering af konsekvenser for grundvandet ved etablering af LAR (nedsivning) i grundvandsdannende oplande Sammenfatning af konklusioner fra undersøgelser og modelberegninger udført af Rambøll /1/
Læs mereKortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.
Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen
Læs mereVandværket. Andet erhverv 4 1.548 Institutioner 3 3.823 Hotel/camping 1 182. Datakilder Vandværket sept. 2011. 30.8057.01/MPH/Februar 2013 Side 1
Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0014 / 118050 Navn: Rejsby Vandværk Adresse: Horsbølvej 56 Kontaktperson: Niels Peter Brodersen, Kogsvej 69, 6780 Skærbæk Dato for besigtigelse:
Læs mereBjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.
ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger
Læs mereSolvarmeanlæg ved Kværndrup
Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034
Læs mere9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.
9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:
Læs mereNYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde
NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med
Læs mereSøndersø Indsatsområde
INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYTTELSE Søndersø Indsatsområde Oktober 2009 Udarbejdet i samarbejde mellem: Furesø, Ballerup og Herlev Kommuner Rekvirenter Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur, e-mail: Benpost@furesoe.dk
Læs mereVandkvalitetsrapport Resumé
Vandkvalitetsrapport 2018 Resumé 1 Dette er en forkortet udgave af Lyngby-Taarbæk Forsynings vandkvalitetsrapport for 2018 se den fulde rapport på www.ltf.dk. Den indeholder Lyngby-Taarbæk Forsynings afrapportering
Læs mereSammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde
Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder
Læs mereVARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG
VARIGHED AF FORURENING MED KLOREREDE OPLØSNINGSMIDLER I GRUNDVANDET PÅ FREDERIKSBERG Civilingeniør Camilla Kjær Frederiksberg Kommunes Plan- og Miljøafdeling Civilingeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen
Læs mereBegrænset kontrol 1 gang pr. år Alle stoffer i bilag 3 2. Normal kontrol 1 gang hvert 2. år Alle stoffer i bilag 4 2
STÆRMOSE VANDVÆRK Grevegården 15 5690 Tommerup 9. februar 2016 Sags id: 16/1878 Kontrolprogram for Stærmose Vandværk (cvr. nr. 68795419) I henhold til vandforsyningslovens 1 65 og tilhørende bekendtgørelse
Læs mereKortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense
GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien
Læs mereNEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING?
NEDSIVNING AF SALT VEJVAND GRUNDVANDSBEKYMRING? Grundvandsdirektiv: Grundvand, der anvendes til indvinding må beskyttes på en sådan måde, at det undgås, at kvaliteten forringes ÅRSAGER TIL SALT I GRUNDVANDET
Læs mereBilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk
Bilag: Faktaark om vandværker - Hvidebæk Bjerge Vandværk Tilladelse Indvinding Boringer Magasin Råvandkvalitet Vandtype Nitratsårbarhed BNBO-areal, i alt Potientielle forureningskilder Anbefalinger og
Læs mere