Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
|
|
- Thor Mikkelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark er tilfældet det samme: Man bliver ofte gift med en partner fra samme klasse. Den sociale klasse, hvor færrest gifter sig, er underklassen. Mens næsten 90 pct. af mændene i overklassen bor med en partner, er det under 40 pct. af mændene i underklassen, som bor med en partner. af chefanalytiker Jonas Schytz Juul 29. oktober 2012 Analysens hovedkonklusioner Mænd i de lavere sociale klasser er oftere enlige end mænd fra de øverste klasser. Mens det blot er 12 pct. af mændene fra overklassen, som er enlige, så er det over 60 pct. af mændene fra underklassen, som er enlige. For kvinder er omkring ¼ i både overklassen, den højere middelklasse, middelklassen og arbejderklassen enlige. Blandt kvinder i underklassen er det over 40 pct., som er enlige. 25 pct. af mændene i den højere middelklasse har en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Blandt mænd fra arbejderklassen eller underklassen er det under 2 pct. Der er altså relativt få mænd fra de lavere klasser, som har giftet sig opad. Blandt kvinder fra overklassen har over 35 pct. en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Blandt kvinder fra arbejderklassen og underklassen er det under 5 pct., der har en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Kontakt Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf Mobil jsj@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf Mobil mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V
2 I denne analyse er befolkningen opdelt i 5 klasser afhængig af deres beskæftigelsessituation, uddannelsesniveau og indkomst. Ud fra oplysninger om dette opdeles befolkningen i overklassen, den højere middelklasse, middelklassen, arbejderklassen og underklassen. I bogen er disse samfundsklasser både vist, når det opgøres på familieniveau, dvs. den part i familien med den højeste sociale klasse afgør hele familiens sociale klasse, og på personniveau. På personniveau er det udelukkende personens egen sociale klasse, der er afgørende for, hvilken gruppe man er i, mens ægtefællens sociale klasse ikke har betydning. I denne analyse er fokus på, hvem der gifter sig med hvem på tværs af de sociale klasser, hvorfor der udelukkende er fokuseret på den sociale klasse opgjort på personniveau. I boks 1 er den præcise definition af klasserne vist. I parentes er klassens størrelse vist opgjort på personniveau. Boks 1. Klassesamfundet i Danmark. Definition af klasserne Overklasse (1 procent): - Selvstændige, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 er det 1,2 million kr.). - Topledere, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener over tre gange så meget som den typiske indkomst. - Eksempler: Fabrikant, bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør. Højere middelklasse (9 procent): - Selvstændige, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012 mellem kr. og 1,2 million). - Topledere, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med videregående uddannelse, der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst. - Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst. - Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge. Middelklasse (24 procent): - Selvstændige, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under kr.). - Topledere, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse, der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst. - Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske. Arbejderklasse (47 procent): - Personer med erhvervsfaglig uddannelse, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Ufaglærte, der ikke indgår i en af de øvrige klasser. - Eksempler: Industritekniker, tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent. Underklasse (20 procent): - Personer, der er uden for arbejdsmarkedet mere end 4/5 af året. - Eksempler: Førtidspensionist, kontanthjælpsmodtager. Studerende indgår ikke i klasseopdelingen. Kun personer i aldersgruppen år er med i klasseopdelingen. Mænd fra underklassen er oftest enlige I figur er 1 er andelen af hver socialklasse, som er enlig, vist opdelt på mænd og kvinder. For mændene er der en tydelig tendens til, at jo lavere socialklasse de har, desto større andel er enlige. Mens det blot er 12 pct. af mændene fra overklassen, som er enlige, så er det over 60 pct. af mændene fra underklassen, som er enlige. Blandt mænd i den højere middelklasse og i middelklassen er omkring 20 pct. enlige, mens det blandt mænd i arbejderklassen er 30 pct., som er enlige. 2
3 Ser man på kvinderne, er der samme tendens, men dog ikke helt i samme udstrækning. Det er således omkring ¼ af kvinderne i både overklassen, den højere middelklasse, middelklassen og arbejderklassen, som er enlige. Blandt kvinder i underklassen er det over 40 pct., som er enlige. Det fremgår tydeligt af figur 1, at både blandt mænd og kvinder er der markant flere i underklassen, som er enlige, end i overklassen. Samtidig er det dog også tydeligt, at der er forskel på niveauerne mellem kønnene. Markant flere kvinder fra overklassen er således enlige, mens markant færre kvinder fra underklassen er enlige. Figur 1. Andel enlige i hver socialklasse, Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Mænd Kvinder Definitionen af de sociale klasser er vist i boks 1. Personens sociale klasse er opgjort på personniveau. Går man tilbage til 1985 og ser, hvordan tendensen var dengang, så var den stort set den samme, når det angår mændene. Knap 10 pct. af mændene fra overklassen var enlige, mens omkring 60 pct. af mændene fra underklassen var enlige. For mænd i den højere middelklasse, middelklassen og arbejderklassen er det mellem 17 pct. (den højere middelklasse) og 25 pct. (arbejderklassen), som er enlige. For kvinderne er der et lidt andet billede end i Kvinder fra overklassen var således den klasse, hvor den største del var enlige. Over 40 pct. af kvinderne fra overklassen var således enlige i Den næsthøjeste andel sås hos kvinder fra den højere middelklasse, hvor 30 pct. var enlige. 3
4 Figur 2. Andel enlige i hver socialklasse, Overklasse Højmiddel Middel Arbejder Underklasse Mænd Kvinder Anm: Som figur 1. Mænd vælger ofte partner fra samme klasse I tabel 1 er mændene opdelt efter deres sociale klasse. Dette er koblet med den sociale klasse, som deres partner er i. Af tabellen ses det, at mænd i de højeste sociale klasser oftere har en partner fra de højeste sociale klasser, end de andre mænd har. Blandt mænd fra overklassen er 20 pct. partner med en fra overklassen eller fra den højere middelklasse. Blandt mænd fra den højere middelklasse er det omkring 25 pct., der har en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Blandt mænd fra arbejderklassen eller underklassen er det under 2 pct., der har en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Der er altså relativt få mænd fra de lavere klasser, som har giftet sig opad. I tabellen er de kryds, hvor begge parter har den samme socialklasse, markeret med fed. Det er værd at bemærke, at i alle tilfælde er dette den højeste andel i søjlen. Der er således en tendens til, at mænd vælger partner fra samme sociale klasse som dem selv. Eksempelvis er knap 37 pct. af mænd fra arbejderklassen sammen med en, der også er fra arbejderklassen. For mænd i de andre fire sociale klasser er andelen, som er gift med en fra arbejderklassen, mindre end 37 pct. Fx er blot 15 pct. af mændene fra den højere middelklasse gift med en fra arbejderklassen. 4
5 Tabel 1. Hvem gifter mændene sig med / bor sammen med? 2009 Partnerens socialklasse Overklasse Højmiddel Over 60 år Middel Arbejder Underklasse Studerende Total Socialklasse Overklasse 12,0 2,7 17,9 29,5 22,8 11,0 1,7 2,4 100,0 Høj. middel 20,0 0,8 23,6 26,3 15,3 7,4 1,3 5,3 100,0 Middel 23,0 0,2 5,7 29,9 26,9 8,7 1,4 4,2 100,0 Arbejder 30,4 0,1 1,9 15,0 36,9 9,9 1,3 4,4 100,0 Underklasse 61,2 0,1 1,6 6,0 13,3 13,8 1,2 2,9 100,0 Total 33,1 0,2 5,1 17,8 28,2 10,1 1,3 4,1 100,0 Kvinders partnervalg I tabel 2 er kvinderne opdelt efter deres sociale klasse. Dette er koblet med den sociale klasse, som deres partner er i. Også kvinder fra de højeste sociale klasser har oftest en partner fra de højeste sociale klasser. Blandt kvinder fra overklassen har over 35 pct. en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Det samme er tilfældet for kvinder fra den højere middelklasse. Blandt kvinder fra arbejderklassen og underklassen er det under 5 pct., der har en partner fra overklassen eller den højere middelklasse. Også blandt kvinderne er det mest typisk at vælge en partner fra samme klasse som en selv. Ligesom det var tilfældet med mændene, er tallet markeret med fed i alle tilfælde den højeste andel i søjlen. Fx er det hele 42 pct. af kvinderne fra arbejderklassen, der bor sammen med en fra arbejderklassen. Blandt kvinder fra overklassen eller den højere middelklasse er det mellem pct., der bor sammen med en fra arbejderklassen. Tabel 2. Hvem gifter kvinderne sig med / bor sammen med? 2009 Studerende Socialklasse Overklasse Højmiddel Partnerens socialklasse Over 60 år Middel Arbejder Underklasse Overklasse 23,7 14,5 22,6 12,5 10,6 5,3 10,1 0,9 100,0 Total 24,2 4,6 31,0 16,1 12,6 3,9 4,4 3,2 100,0 Middel 23,2 2,2 9,8 23,7 28,4 4,1 6,5 2,1 100,0 Arbejder 25,5 1,0 3,5 12,9 42,4 5,6 7,6 1,6 100,0 Høj. middel Underklasse 42,2 1,0 3,5 8,6 23,5 12,1 7,1 2,0 100,0 Total 28,6 1,6 7,3 15,1 32,3 6,4 6,9 1,9 100,0 5
6 Uddannelse har også betydning for partnervalg I dette afsnit er det undersøgt, hvilken uddannelse partnerne har. I dette afsnit er klasserne derfor opdelt på personniveau, og uddannelsesniveauet for dem, de bor sammen med, undersøges. I tabel 3 er mændene opdelt på deres sociale klasse, og dette er koblet med partnerens højeste fuldførte uddannelse. Af tabellen ses det tydeligt, at mænd fra overklassen og den højere middelklasse langt oftere har en partner, der har en lang videregående uddannelse, end mænd fra de andre klasser har. Blandt overklassemændene er det 1/5, der er gift eller bor sammen med en, der har en lang videregående uddannelse. Blandt mænd i den højere middelklasse er det over ¼. Ser man på mænd fra arbejderklassen eller underklassen, så er det blot 2 pct., der er gift eller bor sammen med en, der har en lang videregående uddannelse. Tabel 3. Hvem gifter mændene sig med / bor sammen med? 2009 Social klasse Overklasse 12,0 7,3 6,0 20,9 6,0 27,0 20,8 100,0 Høj. middel 20,0 4,7 4,6 13,2 4,5 26,2 26,7 100,0 Middel 23,0 10,3 5,1 24,1 5,3 26,0 6,2 100,0 Arbejder 30,4 17,1 5,3 29,7 3,4 12,1 2,0 100,0 Underklasse 61,2 15,2 3,3 11,3 1,4 5,6 2,0 100,0 Total 33,1 13,9 4,8 23,4 3,6 15,5 5,6 100,0 Blandt kvinder er tendensen endnu mere markant. Over 1/3 af kvinderne i overklassen og den højere middelklasse er således gift eller bor sammen med en, der har en lang videregående uddannelse. Blandt kvinder fra arbejderklassen er det 2,4 pct. Omvendt er det under 5 pct. af kvinderne i overklassen og den højere middelklasse, som er gift eller bor sammen med en, der ikke har en uddannelse ud over folkeskolen. Blandt kvinder fra underklassen er det 20 pct. Det er vist i tabel 4. 6
7 Tabel 4. Hvem gifter kvinderne sig med / bor sammen med? 2009 Socialklasse Overklasse 23,7 4,7 4,8 12,3 4,5 13,9 36,0 100,0 Høj. middel 24,2 3,7 4,9 11,0 5,0 15,1 36,2 100,0 Middel 23,2 9,3 4,4 28,8 7,9 16,9 9,5 100,0 Arbejder 25,5 18,8 3,4 39,3 5,3 5,3 2,4 100,0 Underklasse 42,2 20,1 3,3 21,9 3,4 4,9 4,0 100,0 Total 28,6 15,3 3,8 30,5 5,5 9,1 7,3 100,0 Der er dog nogen geografisk forskel på, hvordan mænd og kvinder vælger partnere. Blandt mænd i overklassen, som er bosat i hovedstadsområdet, er det således næsten 1/3, der er gift eller bor sammen med en, der har en lang videregående uddannelse. Blandt overklassemænd i landkommunerne er det blot 1/10. Samme tendens ses for kvinder. I hovedstadsområdet er 40 pct. af overklassekvinder partner med en, der har en lang videregående uddannelse. I landkommunerne er det 23 pct. Den geografiske opdeling er vist i bilag A. Der er også bemærkelsesværdigt fra tabellerne i bilaget, at både mænd og kvinder bosat i hovedstaden oftere er enlige end dem, der bor i landkommuner. Også når man sammenligner inden for hver klasse. Fx er mellem pct. fra den højere middelklasse bosat i landkommuner enlige. I hovedstadsområdet er det op til 30 pct. af den højere middelklasse, som er enlige. 7
8 Bilag A. Tabeller med geografisk opdeling af, hvem der gifter sig med hvem Tabel 5. Hvem gifter mændene sig med / bor sammen med? 2009, hovedstaden Overklasse 14,6 5,8 7,2 13,3 5,4 22,5 31,2 100,0 Høj. middel 27,1 4,1 4,8 8,3 3,9 21,0 30,8 100,0 Middel 33,5 9,4 6,2 15,8 4,8 20,8 9,6 100,0 Arbejder 40,0 14,8 6,3 21,9 3,1 10,4 3,6 100,0 Underklasse 65,8 11,6 3,9 7,9 1,5 5,5 3,7 100,0 Total 41,1 11,1 5,6 15,5 3,3 13,4 9,9 100,0 Tabel 6. Hvem gifter mændene sig med / bor sammen med? 2009, bykommuner Overklasse 10,6 7,7 5,5 23,6 6,2 29,9 16,4 100,0 Høj. middel 15,7 4,8 4,6 15,8 4,9 29,6 24,5 100,0 Middel 20,4 10,2 4,9 25,7 5,4 27,8 5,5 100,0 Arbejder 28,5 17,3 5,2 31,1 3,5 12,7 1,7 100,0 Underklasse 60,0 16,2 3,1 12,2 1,4 5,6 1,5 100,0 Total 31,0 14,4 4,7 25,2 3,7 16,4 4,6 100,0 Tabel 7. Hvem gifter mændene sig med / bor sammen med? 2009, landkommuner Overklasse 11,5 10,2 5,3 31,7 6,3 24,2 10,8 100,0 Høj. middel 13,4 6,8 4,2 21,0 4,5 29,8 20,3 100,0 Middel 18,2 12,1 4,3 30,2 5,3 25,8 4,1 100,0 Arbejder 25,7 19,5 4,2 34,5 3,2 11,8 1,2 100,0 Underklasse 56,7 18,4 2,4 14,8 1,4 5,4 0,9 100,0 Total 28,3 16,9 4,0 29,6 3,4 14,9 2,9 100,0 8
9 Tabel 8. Hvem gifter kvinderne sig med / bor sammen med? 2009, hovedstaden Overklasse 26,2 3,6 5,9 8,3 2,8 13,4 39,8 100,0 Høj. middel 30,5 3,4 5,2 7,2 3,5 12,9 37,3 100,0 Middel 34,6 7,5 6,0 18,1 5,4 15,1 13,2 100,0 Arbejder 38,0 15,5 5,3 27,8 3,8 5,6 4,0 100,0 Underklasse 49,2 16,4 4,9 14,0 2,7 5,7 7,1 100,0 Total 38,5 11,9 5,4 19,3 3,9 9,1 11,9 100,0 Tabel 9. Hvem gifter kvinderne sig med / bor sammen med? 2009, bykommuner Overklasse 22,2 5,2 4,4 14,1 5,4 14,1 34,6 100,0 Høj. middel 19,5 3,8 4,6 13,5 5,9 16,8 35,8 100,0 Middel 20,5 9,4 4,1 31,0 8,5 17,7 8,7 100,0 Arbejder 23,1 19,0 3,2 41,6 5,6 5,4 2,1 100,0 Underklasse 41,0 20,7 3,0 23,7 3,6 4,9 3,2 100,0 Total 26,0 15,8 3,5 33,1 6,0 9,4 6,3 100,0 Tabel 10. Hvem gifter kvinderne sig med / bor sammen med? 2009, landkommuner Overklasse 18,8 8,3 1,4 24,0 8,7 16,0 22,9 100,0 Høj. middel 16,6 5,4 4,4 17,6 7,7 17,1 31,2 100,0 Middel 16,1 12,2 3,3 36,8 9,3 16,0 6,2 100,0 Arbejder 17,9 22,8 2,0 45,7 6,0 4,2 1,3 100,0 Underklasse 34,6 24,4 1,9 29,1 4,1 3,9 1,9 100,0 Total 20,9 19,8 2,4 38,9 6,5 7,7 3,8 100,0 9
Familieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereSkole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser
Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereKriminalitet i de sociale klasser
Kriminalitet i de sociale Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på kriminalitet, som 18-59-årige er
Læs mereLedighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012
Ledighed, førtidspension og efterløn i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen ser på sandsynlighederne for at blive ramt af ledighed,
Læs mereUnderklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen
Underklassens børn havner oftere selv i underklassen som voksen Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser
Læs mereSocial arv i de sociale klasser i 2012
Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn
Læs mereDe sociale klasser i folkeskolen i 2012
De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.
Læs mereArbejdsmiljø for de sociale klasser
Arbejdsmiljø for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på både det fysiske og psykiske
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereStigende opdeling af skoler i Danmark
Stigende opdeling af skoler i Danmark Der bliver flere og flere skoler i Danmark med en høj koncentration af børn fra overklassen og den højere middelklasse. I 1985 var der 42 skoler, der havde en andel
Læs mereIndkomstudvikling for de sociale klasser
Indkomstudvikling for de Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Fokus er her på indkomsten i hver af de og udviklingen i indkomsterne.
Læs mereHvert 10. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt
Hvert. barn af forældre uden arbejde er blevet anbragt Der er en stærk overrepræsentation af børn af forældre uden arbejde, som er blevet anbragt. pct. børn af forældre uden arbejde er blevet anbragt,
Læs mereBeskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs mereUdvikling i social arv
Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereVoksende ulighed i Danmark?
Voksende ulighed i Danmark? Analysechef Jonas Schytz Juul jsj@ae.dk / @jonasschytzjuul Akademiet for talentfulde unge 3. September 2015 www.ae.dk www.klassesamfund.dk @taenketank Disposition Udvikling
Læs mereVelstillede børnefamilier indtager København
Velstillede børnefamilier indtager København Siden midten af 9 erne er der kommet langt flere småbørnsfamilier i København. Særligt i brokvarterene og i Indre by bliver børnefamilierne i højere grad boende
Læs mereTema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereTema 1. Det danske klassesamfund i dag
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,
Læs mereTema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereDen sociale arv er blevet stærkere i Danmark
Den sociale arv er blevet stærkere i Danmark Selv om Danmark er internationalt kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse man vokser op i, og hvor
Læs mereDen typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder
Højere tilbagetrækningsalder rammer de faglærte og ufaglærte Den typiske efterlønsmodtager er en almindelig arbejder I den offentlige debat taler man i øjeblikket om at fremrykke den højere pensionsalder,
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereOverklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede
Overklassens børn går i stigende grad i skole med ligesindede Der er stor forskel på sammensætningen af elever i de danske skoleklasser. For år siden gik et typisk fra overklassen i skoleklasse med 6 børn
Læs mereFordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser
Fordelingseffekter af skattepolitik for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på fordelingseffekterne
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereUddannelse i de sociale klasser i 2012
Uddannelse i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges uddannelsen for personerne i de fem sociale klasser. Der kigges
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereFolk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job
Folk fra arbejderklassen med dårligt arbejdsmiljø mister oftere deres job Beskæftigede med fysiske eller psykiske arbejdsmiljøbelastninger ryger oftere ud af beskæftigelse end personer, der har et godt
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereProvinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig
Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 3 Provinsområder og storbyer klasserne bor hver for sig provinsområderne i Danmark oplever, at folk og arbejdspladser i stigende grad forsvinder, vokser befolkningen
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereBørn bor i opdelte nabolag
Mange børn bor i områder, hvor naboerne har samme baggrund som dem selv. Det gælder især overklassens børn og børn, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet. Halvdelen af overklassebørnenes naboer er
Læs mere10 års udvikling i formuer: 70 pct. har tabt
1 års udvikling i formuer: 7 pct. har tabt Over de sidste 1 år er de danske formuer blevet mere ulige fordelt. Kun de personer med de 3 pct. største formuer, har oplevet en stigning i deres formuer. Alle
Læs mereTidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv
Social arv i nationale tests Tidlig indsats er vejen til at bryde den negative sociale arv Den sociale arv er stærk i Danmark. Mens knap 9 pct. af børnene fra overklassen og den højere klasse opnår gode
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereFormue og arv i de sociale klasser i 2012
Formue og arv i de sociale klasser i 212 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Fokus i analysen er på formuer, formueindkomster og arv i de fem sociale klasser.
Læs mereFå kvinder betaler topskat
Antallet af kvinder, der betaler topskat, er rekordlavt. Ifølge de nyeste tal er der omkring 137. kvinder, der betaler topskat, og godt 34. mænd. Det er det laveste antal, siden topskatten blev indført.
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereMange unge har ikke afsluttet folkeskolen
Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere
Læs mereÉn procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne
Én procent af befolkningen har næsten en fjerdedel af formuerne I løbet af de seneste ti år er formuerne i stigende grad blevet koncentreret hos de mest formuende. Den ene procent med de største nettoformuer
Læs mereDe rige bor i stigende grad i Nordsjælland
De rige bor i stigende grad i Nordsjælland Koncentrationen af rige familier er omkring 30 gange så stor i Rudersdal og Gentofte som i Thisted, Skive og Lemvig. Og mens andelen af rige familier er steget
Læs mereHalvdelen af befolkningen sidder på 5 pct. af formuerne i Danmark
Halvdelen af befolkningen sidder på pct. af formuerne i Danmark Formuerne i Danmark er relativt ulige fordelt - også når man medregner pensioner. De ti pct. med lavest nettoformue skylder i gennemsnit
Læs mereRekordmange børn er under fattigdomsgrænsen
Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereDe rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen
De rigeste ældre bliver rigere og rigere målt på formuen De rigeste ældre sidder på en stadig større del af den samlede nettoformue i Danmark. Alene den fjerdedel af de 6-69-årige, som har de største nettoformuer,
Læs mereFlere unge bryder den sociale arv
Flere unge bryder den sociale arv Andelen af mønsterbrydere stiger i Danmark. Siden midten af erne har færre og færre børn af ufaglærte fået en uddannelse efter grundskolen, men den tendens er nu vendt.
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereStigende indkomstforskelle i København
Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereBehov for uddannelsesløft blandt indvandrere
Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen
Læs mereStor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom
Stor stigning i børnefamilier ramt af langvarig fattigdom Næsten 11.000 børn lever nu i familier, som er ramt af længerevarende fattigdom. Det er en stigning på 65 pct. på fem år. Samlet er der over 43.000
Læs mereNæsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift
Næsten ½ mio. kr. i gevinst til de rigeste af lavere arveafgift Hvis man afskaffer arveafgiften, vil det være en skattelettelse på 3 mia. kr. til arvingerne. De arvinger, der i forvejen tilhører den ene
Læs mereAntallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark
Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,
Læs mereFolkeskolen skaber mønsterbrydere
Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik
Læs mereStørst forbrugsvækst blandt personer over 60 år
Størst forbrugsvækst blandt personer over 60 år Personer over 60 år har haft den største fremgang i forbruget de seneste ti år. Mens den reale vækst i forbruget for personer over 60 år har været på 13-15
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs mereBopæl og bolig for de sociale klasser
Bopæl og bolig for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. Denne baggrundsanalyse om de sociale klasser beskriver,
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereunge er hverken i job eller i uddannelse
186. unge er hverken i job eller i uddannelse 186. unge under 3 år er hverken i job eller under uddannelse. Det svarer til hver sjette i unge dansker, når man ser på de seneste tal fra efteråret 15. Mere
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereTal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom
Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereStor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne
Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereMange bogligt svage elever ender på kontanthjælp
Mange bogligt svage elever ender på kontanthjælp Mange kontanthjælpsmodtagere klarer sig tilsyneladende allerede dårligt i folkeskolen. Der er således en meget klar sammenhæng mellem elevernes karakterer
Læs mereDe unge er blevet fattigere siden krisen
De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereMønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne
Mønsterbrydere vælger erhvervsuddannelserne I dag har knap 6 ud af 10 unge med ufaglærte forældre en uddannelse som 25-årig. Halvdelen af de unge mønsterbrydere er blevet det gennem en erhvervsuddannelse.
Læs mereDe fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv
De fattigste har sværere ved at bryde den sociale arv I løbet af de seneste år er den sociale arv blevet tungere. Særligt de børn, der vokser op blandt de fattigste og samtidig ikke får en uddannelse,
Læs mereEn mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde
safskaffelse: Ulighed i levetid mellem forskellige faggrupper En mandlig 3F er på efterløn dør 5 år før en akademiker i arbejde Nye beregninger viser, at der fortsat er stor forskel i levetiden blandt
Læs mereRegeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for
Regeringen sender folk ned på grænsen for, hvor lidt man kan leve for Rockwoolfondens Forskningsenhed har lanceret en rapport, der opgør minimumsbudgetter for en række familietyper. Med regeringens fattigdomsydelser
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereUnge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde
Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en
Læs mereFremtidens mænd 2030: Ufaglærte og udkantsdanskere
Fremtidens mænd 23: Ufaglærte og udkantsdanskere Mænd i 3 erne er allerede i dag overrepræsenteret i udkantsdanmark. En tendens som vil blive forstærket i fremtiden. I løbet af de næste 2 år vil kvinders
Læs mereDen rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang
Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang Mens den rigeste procent har oplevet rekordhøj indkomstfremgang siden, så har indkomstfremgangen været rekordlav for alle andre indkomstgrupper i
Læs mereHver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen
Hver 3. indvandrerdreng har ingen uddannelse udover folkeskolen En kortlægning af de unges uddannelsesniveau viser, at over 2. under 3 år ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse samtidig med at
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereBørnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år
Børnefattigdommen i storbyernes ghettoer er eksploderet på få år Børnefattigdommen i København, Århus og Odense koncentreres i stigende grad i bestemte områder. Hårdest ramt er Gellerup i Århus, hvor hvert
Læs mereunge har været uden job og uddannelse i mindst 2 år
3. unge har været uden job og uddannelse i mindst år Næsten 3. unge i alderen -9 år er hverken i job eller under uddannelse. Gruppen kan karakteriseres som udsatte unge, da de har været uden for i mindst
Læs mereStor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund
Analysen er lavet i samarbejde med IDA, Ingeniørforeningen Stor forskel på andelen af studerende med ikke-akademisk baggrund Blandt studerende på tekniske og naturvidenskabelige lange videregående uddannelser
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mere