FORTÆL FOR LIVET. livsvigtige fortællegrupper for ældre. Andreas Nikolajsen og Morten Hedelund. Ensomme Gamles Værn 2016
|
|
- Karl Svendsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Andreas Nikolajsen og Morten Hedelund FORTÆL FOR LIVET livsvigtige fortællegrupper for ældre Ensomme Gamles Værn 2016 Fortæl for livet.indd 1 12/02/
2 FORTÆL FOR LIVET livsvigtige fortællegrupper for ældre Udgivet af Ensomme Gamles Værn 2016 Forfattere: Andreas Nikolajsen & Morten Hedelund Forfatterne er psykologer. De har studeret sammen ved Københavns Universitet og i fællesskab grundlagt og udviklet Fortæl for Livet siden 2013 som projektledere i Ensomme Gamles Værn. Tegninger: Sune Porse Carlsen Grafisk tilrettelæggelse: Ferslew Grafik Tryk: Narayana Press ISBN Ensomme Gamles Værn Otto Mønsteds Gade København V Tlf egv@egv.dk Publikationen udleveres i forbindelse med kurser i Fortæl for Livet Fortæl for livet.indd /02/
3 Forord Andreas Nikolajsen og Morten Hedelund kom i 2013 ind ad vores dør i Ensomme Gamles Værn, der dengang havde til huse i det gamle kommunehospital i København, hvor Institut for Psykologi ved Københavns Universitet var vores nabo. Her var de to unge studerende i gang med at udvikle og skrive speciale om en metode til ældres livshistoriefortælling, som de kaldte Fortæl for Livet. De kunne ikke få vejledning om ældre og alderdom på deres studie og derfor henvendte de sig til mig. Det er jeg i dag taknemmelig for. Ensomme Gamles Værn er en humanitær forskningsfond med fokus på det sociale liv i alderdommen. Vores mål er at mindske ensomhed og skabe bedre vilkår for relationer og fællesskaber blandt ældre. Det gør vi gennem praksisnær forskning, der danner grundlag for initiativer i den virkelige, sociale verden. Potentialet i Fortæl for Livet stod klart for os med det samme, og fonden har støttet og finansieret udviklingen af projektet fra specialet og frem til i dag, hvor denne bog markerer, at Fortæl for Livet er en vigtig aktivitet i Ensomme Gamles Værn. Vi har i samarbejde med Mary Fonden og Røde Kors gennemført flere undersøgelser om langvarig og tilbagevendende ensomhed midt i livet (Hedelund et al. 2014, Nikolajsen et al. 2014, Swane et al. 2015). Vi har været med til at nuancere danskernes forståelse af ensomhed og besvare spørgsmål om, hvordan mennesker lærer hinanden at kende, så det at mødes kan føre til fællesskaber og venskaber. Jeg har i mange år argumenteret for, at KRAM-faktorer (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) hvor socialt det med kram end kan lyde i alt for vid udstrækning har domineret dagsordenen for enhver social og sundhedsrelateret indsats. Nu har vi i Danmark nået et punkt, hvor tiden inde ril, at relationer og fællesskaber så begynder at blive anbefalet på lige fod med motion og sund kost. Ensomme Gamles Værn vil gerne være med til at styrke dette momentum, så forståelsen af, hvor væsentligt det er for mennesker at dele deres liv med hinanden, kan brede sig. I alderdommen svækkes muligheden for at dele vores livserfaringer og minder med nogen, der kender os, og som derfor forstår os og vores baggrund. Livsvidner, venner og familie, der har kendt vores far og mor, kendt os som unge og yngre voksne, er der ikke mange tilbage af, hvis overhovedet nogen. Fortæl for Livet er en vej til, at ældre mennesker på relativt kort tid kan komme tæt på hinanden ved at dele livsvigtige fortællinger om deres liv. Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d. Direktør i Ensomme Gamles Værn Fortæl for livet.indd /02/
4 Indhold KAPITEL 1. Hvorfor fortælle for livet?... 8 Fortæl for Livets oprindelse... 9 Inspirationskilder Tab af livsvidner kan føre til narrativ ensomhed Efterspørgsel på fordybelse i livet KAPITEL 2. Livshistorier og styrken i at fortælle dem Hvad er en livshistorie? Livshistorier og identitet At lære hinanden at kende gennem livsvigtige historier Alle har historier at fortælle En styret fortællestruktur KAPITEL 3. Hvordan kan en Fortæl for Livet-gruppe se ud? Hvem kan deltage? Mennesker er forskellige Strategier til rekruttering Skepsis over for at deltage KAPITEL 4. Praktiske aspekter af gruppeledelse Mødested, indretning og atmosfære Hvor skal man sidde? Mødernes længde, antal og hyppighed Deltagerliste KAPITEL 5. Sociale aspekter og støtte til at udfolde livshistorier Første møde med præsentation af, hvordan vi er sammen. 44 Skift fra dagligdag til livsvigtige fortællinger At tage noter At resumere At pejle sig ind på dagens tema(er) Mødernes indhold og gruppens dynamik Afslutning af et gruppeforløb KAPITEL 6. Gruppelederens dobbelte rolle At være både vært og gæst At være facilitator Svære situationer og konflikter Gruppelederens egne livshistorier At blive klar til et møde KAPITEL 7. Det narrative interview Fortælletemaer Livshistoriers handlings- og identitetsplaner Fokus på relationer og agens Positive og negative fortællinger er lige betydningsfulde KAPITEL 8. Værdier og kultur Alle skal have plads men ikke den samme Respekt for forskellighed Fortælleren som ekspert på sin historie Respekt og ydmyghed Etiske overvejelser KAPITEL 9. Udbytte af Fortæl for Livet Psykologisk udbytte Socialt udbytte En gruppeleders erfaringer Litteratur Fortæl for livet.indd /02/
5 KAPITEL 1 Hvorfor fortælle for livet? Jeg har boet her siden 2004, og det er faktisk det første tilbud, der har været her med gods i Det, at man tænker lidt dybere end: Hvad fik du at spise i går? Det skorter ikke på aktivitetstilbud til ældre mennesker. Mange ældre er tilmed godt organiseret. I foreninger, på daghøjskoler og i aktivitetscentre tager de del i alskens aktiviteter. Banko, håndarbejde, stavgang og IT-undervisning er beskæftigelser, vi ofte forbinder med det arbejdsfrie liv. Fælles for mange af tilbuddene er, at selve aktiviteten er i centrum. Samværet mellem deltagerne er en efterstræbt sideeffekt, men hvad de kan være for og tilbyde hinanden, overlades stort set til ældre selv at opdage. Det er de færreste tilbud, der tager direkte udgangspunkt i de personer, der deltager i aktiviteten, i deres liv og deres historier. Det gør Fortæl for Livet. Fortæl for Livet er navnet på et gruppeforløb for ældre mennesker med udgangspunkt i livshistoriefortælling. Gennem en møderække inviteres og guides deltagere i en Fortæl for Livet-gruppe af en gruppeleder til at erindre, fortælle og lytte til betydningsfulde historier fra hinandens liv for herigennem at komme til at kende hinanden på en måde, der rækker ud over et overfladisk bekendtskab. Gruppedeltagerne bor i samme lokalområde, og målet er, at deres relationer kan strække sig ind i hverdagen efter forløbets ophør og forebygge eller mindske den ensomhed, der rammer mange gamle mennesker. En anden hensigt med Fortæl for Livet er at styrke ældres identitetsoplevelse oplevelsen af, hvem de er som mennesker som kan svækkes, når man mister de mennesker, der har stået en nær igennem livet. Ingredienser i Fortæl for Livet En uddannet gruppeleder Fire til seks ældre, der vil dele deres livshistorier Et fredeligt lokale med bord og gode stole 10 ugentlige gruppemøder Narrativ interviewteknik Én fortæller ad gangen Man vælger selv, hvad man vil fortælle Fortrolighed og tavshedspligt God tid, tålmodighed og lavt tempo Fortæl for Livet er en særlig metode til at organisere og facilitere mødet mellem mennesker baseret på livshistoriefortælling. Metoden er teoretisk funderet, afprøvet og videreudviklet igennem flere år i mange grupper for ældre, der bor hjemme og på institution. Denne bog giver en indføring i metoden. Bogen henvender sig derfor til personer, som selv ønsker at gennemgå et kursus for at kunne starte og lede en Fortæl for Livet-gruppe. Vi kommer ind på væsentlige elementer i det at sammensætte og lede en gruppe, så forløbet kan gennemføres på en kvalificeret og etisk forsvarlig måde. Vi vil gerne understrege, at Fortæl for Livet kan udføres på mange måder afhængigt af de mennesker, der indgår, og bogen udgør derfor ikke en ufravigelig opskrift. Vi har samlet vores intentioner og erfaringer til de retningslinjer og overvejelser, som en ny gruppeleder kan lade sig guide og inspirere af på vej gennem et Fortæl for Livet-forløb. FORTÆL FOR LIVETS OPRINDELSE Idéen til Fortæl for Livet opstod ved en sammensmeltning af vores interesse for ældre menneskers sociale liv og en narrativ terapeutisk tilgang til menneskers livshistorier (White 2008). Via studiejobs i hjemmeplejen og i geronto- og socialpsykiatrien 8 9 Fortæl for livet.indd /02/
6 erfarede vi, at det sociale liv i alderdommen for nogle mennesker lod meget tilbage at ønske. Vi så, hvordan de ældre, vi arbejdede med, var andet og mere end personer, der bliver passet og plejet, og hvordan mange greb chancen i enhver interaktion til at komme i snak og fortælle om deres liv. Vi så, hvordan ældre som ellers var stille og indsunkne lyste op, efterhånden som minderne fra deres liv piblede frem. Det var livsbekræftende og inspirerende, og vi satte os for at undersøge potentialet. Vi var nysgerrige efter at finde ud af, om det at bringe gamle mennesker sammen om guidet livshistoriefortælling kunne udgøre et positivt initiativ og bidrag i deres liv. Sideløbende med psykologistudierne begyndte vi i samarbejde med lokale partnere på aktivitetscentre, i sociale boligbyggerier og ældreboligområder at samle grupper af ældre og invitere dem til at fortælle og lytte til historier fra hinandens liv. På studiet skrev vi kandidatspeciale sammen om Fortæl for Livet (Hedelund & Nikolajsen 2013), der blev støttet af Ensomme Gamles Værn, og som efterfølgende blev et socialt udviklingsprojekt forankret i fonden. Erfaringerne fra udviklingsprojektet er beskrevet i en selvstændig forskningsrapport (Hedelund & Nikolajsen 2016). Fortæl for Livet er i dag et patenteret koncept og en del af Ensomme Gamles Værns arbejde med at nå ud til socialt sårbare ældre via uddannelse og supervision af nye gruppeledere, som ved implementering af metoden i deres professionelle og frivillige arbejde er med til at udbrede tilbuddet og dermed med til at reducere og forebygge ensomhed i alderdommen. INSPIRATIONSKILDER Fortæl for Livets idegrundlag og praksis er særligt inspireret af narrativ terapi, som den er formuleret af Michael White (White 2006). I narrativ terapeutisk praksis arbejder man med det forandringspotentiale, der ligger i vores fortællinger om os selv. Man tror på, at forandrede perspektiver kan forandre de historier, et menneske bærer på. Og at et menneske ved at fortælle andre historier om sit liv også kan forandre sit syn på livet og fortiden i en positiv retning. Den narrative praksis har en række metoder til at udfolde livshistorier og til at finde sprækker, der kan føre til nye fortællinger om det, man har erfaret. Fortæl for Livet er inspireret af disse terapeutiske interviewteknikker, bl.a. fordi de udmærker sig ved at fremhæve de elementer i en fortælling, der har en betydning for fortælleren. Vi vil gerne dykke ned i fortællingen og udforske de betydninger, som erindrede oplevelser og begivenheder har for det menneske, der fortæller. Ikke at man hermed må forveksle Fortæl for Livet med terapi. Terapi er kendetegnet ved, at der er et problem, der skal behandles. Man vil gerne af med problemet ved at skabe en forandring i en persons syn på livet og tilværelsen. I Fortæl for Livet efterstræber vi ikke denne forandring i sig selv. I et vellykket gruppeforløb har deltagerne fortalt om forhold gennem livet, relationer og oplevelser, som har haft stor betydning for dem, og som de sætter pris på, eller som har betydet, at de har ændret retning i livet. Deltagelsen kan have en terapeutisk og livsforandrende effekt, men de ældre går ikke (nødvendigvis) fra gruppemøderne med et ændret perspektiv på deres liv. Indholdet er meningsfulde samtaler, og det har terapeutisk samtale heldigvis ikke monopol på. En anden inspirationskilde til at dykke ned i arbejdet med gamles menneskers livshistorier kommer fra en jødisk-amerikansk kulturantropolog, Barbara Myerhoff (1980). Hun studerede gamle jødiske Holocaust-overlevere på et ældrecenter i Los Angeles i USA. Disse mennesker havde mistet størstedelen af deres familie og venner i 2. Verdenskrigs koncentrationslejre, og få eller ingen kendte derfor til de liv, de havde levet. Det gav dem en følelse af at være ukendte og socialt usynlige i samfundet, over for folk i deres netværk og endda i deres egne øjne. Eksisterer man ikke i andres øjne, kan man ligefrem blive i tvivl om sin egen eksistens, anførte Myerhoff Fortæl for livet.indd /02/
7 Som respons på sine oplevelser arrangerede Myerhoff fortællekredse på ældrecentret og tilbød dermed en social platform, hvor de gamle jøder atter kunne blive hørt og dermed komme til syne. Her fortalte de én for én om deres liv til lyttere med lignende oplevelser, og de kunne gen- og anerkende hinandens historier. Med begrebet definerende ceremoni forsøgte Myerhoff at beskrive den historie- og identitetsstyrkende proces, som fandt sted i hendes fortællekredse og ved andre sociale begivenheder på centret, hvor ældre jøder havde mulighed for gensidig social bekræftelse. TAB AF LIVSVIDNER KAN FØRE TIL NARRATIV ENSOMHED Fortællingen af livshistorier forudsætter, at der er en platform at fortælle fra og nogen, der lytter til og bekræfter det fortalte. Fortællinger, der ikke har et publikum, kan forsvinde og med dem i en vis forstand fortællerens følelse af at være set, kendt og til stede, som Myerhoff erfarede det blandt de gamle jøder. Deres situation var ekstrem, men peger på noget alment gældende for gamle mennesker: antallet af nære relationer, der kender og har taget del i betydningsfulde episoder i ens liv, bliver mindre. Ens forældre, partner, venner, søskende, naboer, kollegaer og sommetider børn kan dø eller være alvorligt syge og svækkede. Man kan således miste de mennesker, der har bevidnet ens liv: vidnerne til ens livshistorier. Og gamle mennesker kan dermed blive alene med deres historier om sig selv- uden nogen at fortælle dem til. De mister gradvist deres livsvidner. Er der ikke længere nogen at fortælle sine betydningsfulde historier til eller nogen at få dem fortalt af eller at tale med dem om, opstår der en risiko for, at historierne glemmes, og at identitetsoplevelsen svækkes. Det kalder vi for narrativ ensomhed. En kvinde i Fortæl for Livet fortalte, hvordan hun oplevede en form for selvopløsning, fordi hun havde mistet de mennesker, der hjalp hende med at huske hendes liv (Hedelund & Nikolajsen 2015): Jamen altså, det er, ligesom om jeg er ved at fordampe eller sådan noget, fordi der er ingen, der kan huske mit liv. Jeg kan ikke tale med nogen. Skal betydningsfulde livshistorier, som ældre tidligere har kunnet dele med familie, venner og bekendte, fortsat føles virkelige og styrke deres oplevelse af, hvem de selv er, må historierne atter forankres i relationer. Navnet Fortæl for Livet er dermed ment helt konkret og i ramme alvor. For skal ældre ikke miste fornemmelsen af, hvem de er, komme i tvivl om deres egen eksistens og opleve at fordampe, skal de tilbydes nye muligheder for at fortælle deres livshistorier til andre, der kan gen- og anerkende dem. På samme måde som Myerhoffs definerende ceremonier tilbyder Fortæl for Livet således en social platform og et nyt publikum til de gamle mennesker, der har mistet vidnerne til deres livshistorier, og til dem, der er i risiko for at gøre det. Via det at dele historier og samvær kan ældre opleve at komme til syne og forbinde sig med hinanden, hvilket kan virke som et værn mod fornemmelser af selvopløsning, social usynlighed og ensomhed. EFTERSPØRGSEL PÅ FORDYBELSE I LIVET En bevæggrund for at udbrede Fortæl for Livet tager altså afsæt i en forståelse af nogle eksistentielle vilkår i alderdommen, der kan udfordre ældres oplevelse af socialt tilhørsforhold, identitet og endda eksistens. Et stigende antal af ældre efterspørger aktiviteter som Fortæl for Livet, og de ønsker at beskæftige sig med historier fra det liv, de har levet. De vil have noget med gods i, som en kvinde i en Fortæl for Livet-gruppe formulerede det. De har tid, interesse og kognitive ressourcer. De er optaget af at forstå deres fortid. De har spørgsmål til, hvad det liv, de har levet, siger om deres forældre, deres baggrund, opvækst og om Fortæl for livet.indd /02/
8 dem selv som menneske og de tænker over, hvad den sidste del af deres liv skal bruges til. Her kan det være hjælpsomt at gå på opdagelse i centrale episoder fra livet sammen med andre og fx få øje på værdier, man har bestræbt sig på at leve ud fra, og som også kan være guidende i den sidste del af tilværelsen. Også medarbejdere, bl.a. på plejehjem og i aktivitetscentre, efterspørger redskaber til at hjælpe ældre ud af social isolation og ensomhed. Mit navn er Erna Rubjerg. Jeg er årgang 1928, dvs. lige fyldt 87 år. Min bolig gennem de sidste 11 år ligger blandt 262 andre ældreboliger i Husumvænge, Brønshøj. Blandt de mange tilbud vi får hver måned, blev vi efteråret 2013 første gang tilbudt at deltage i Fortæl for Livet. Jeg har nu deltaget i to grupper. I Fortæl for Livet-grupperne blev vi rigtigt forkælede. Der var lavet kaffe, når vi kom, der var kager til, og der var sørget for, at vi sad godt. Vi blev i begyndelsen fortalt, at vi alle ville komme til orde enkeltvis, og at vi skulle betragte hinandens udtalelser som fortrolige. I begge de grupper, jeg har deltaget i, rykkede vi tæt på hinanden i overført betydning. Vi grinede meget sammen, men vi kneb en tåre lige så tit. Når man i Fortæl for Livet gennemgår sit liv sammen med andre, kommer man i mange tilfælde til at se de problemer, man har haft, i et nyt lys, sådan at de måske ikke opleves som problemer længere. I de senere år har jeg haft svært ved at kapere, at mine venner er døde, og at man aldrig igen kan opleve bestemte perioder i sit liv sammen med en anden person. Men jeg har også, bl.a. gennem Fortæl for Livet, oplevet, at man kan stifte venskaber sent i livet. Det hele er ikke bare fortid. Man har også en fremtid og skal planlægge i morgen. Erna Rubjerg I grupperne kom vi hinanden ved med det samme. Vi begyndte med barndommen og bevægede os opefter. Det viste sig så, at selve barndommen fyldte meget for os hver især. Der blev stillet relevante spørgsmål til os, og efter hvert indlæg stod det åbent for andre deltagere at spørge ind til emnet. Der var ikke noget hastværk. Hvert emne skulle behandles behørigt og passende. Når vi mødtes næste gang, fik vi meget præcise gengivelser af vores indlæg. Vi deltagere havde grublet over vores indlæg hver især, så der blev mange bemærkninger og konklusioner ud af det Fortæl for livet.indd /02/
Tirsdag d. 24. oktober 2017 Vingstedcentret ved Vejle
Ældrepolitisk konference 2017 Andreas Nikolajsen, psykolog i fonden Ensomme Gamles Værn Tirsdag d. 24. oktober 2017 Vingstedcentret ved Vejle Ensomhed og alder (Lasgaard & Friis, 2015) Overordnet indhold
Læs mereSUFO ÅRSKURSUS Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for livetgrupper
SUFO ÅRSKURSUS 2017 Andreas Nikolajsen, psykolog i fonden Ensomme Gamles Værn Lone Rømer, sundhedskonsulent i Roskilde Kommune. Seminar 6. Narrative veje til nærværende samtaler erfaringer fra Fortæl for
Læs mereFortæl for Livet. En historie om samskabelse mellem mennesker - og mellem aktører fra den frivillige, private og offentlige verden
Fortæl for Livet En historie om samskabelse mellem mennesker - og mellem aktører fra den frivillige, private og offentlige verden Program Fortæl for Livets udvikling fra frivilligt initiativ til socialt
Læs mereNår mennesker har brug for mennesker! Hvad har sociale relationer med forebyggelse at gøre?
Når mennesker har brug for mennesker! Hvad har sociale relationer med forebyggelse at gøre? Danske Ældreråd: Ældrepolitisk konference Vingstedcentret, 24. oktober 2017 Christine E. Swane, mag.art. i kultursociologi,
Læs merePalle alene i verden. Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015
Palle alene i verden Seminar: Ensomhed tidligt og midt i livet Forstå ensomhed, 20. maj 2015 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør i Ensomme Gamles Værn 1 Kvalitativt studie 20 personer 30
Læs mereDet spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre
Det spirer og gror erfaringer fra læsegrupper med ældre Inspirationsseminar Middelfart 16. januar 2014 Christine E. Swane, kultursociolog, ph.d., direktør Jon Dag Rasmussen, cand.pæd.ant., ph.d.-studerende
Læs mereNye fællesskaber i nærområdet
Nye fællesskaber i nærområdet projektledere Jette Roesen og Trine Kjær Jensen Ensomhed - en subjektiv følelse Hvordan får vi blik for en subjektiv følelse og det der giver mening for den enkelte? Tre typologier
Læs mereFra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk
Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse
Læs mereBørnepanel Styrket Indsats november 2016
Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn
Læs mereRESUMÉ af evaluering af Værket i Man ser det jo ikke uden på folk
RESUMÉ af evaluering af Værket i 2016 Man ser det jo ikke uden på folk Christine E. Swane, Andreas Nikolajsen Fonden Ensomme Gamles Værn, København, 2017 Udarbejdet for Mary Fonden, Røde Kors og VELUX
Læs mereFrivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?
Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge
Læs mereForstå. ENSOMHED ny viden, nye veje KONFERENCE ONSDAG 20. MAJ 2015 KL. 10-16.15. Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Forstå ENSOMHED ny viden, nye veje KONFERENCE ONSDAG 20. MAJ 2015 KL. 10-16.15 Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg PRIS: 1.000 kr., speciale- og ph.d.-studerende 300 kr. Prisen inkluderer rapporten
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mere-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest
NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os
Læs mereKursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus
Kursus i Narrative Samtaler for Psykiatri Plus 2017-2018 Slagelse Program 9.8.17 Følgende bøger forventes anskaffet af deltagerne på dette forløb: Morgan, Alice ( 2005): Narrative samtaler - en introduktion.
Læs mereVærdighedspolitik
Værdighedspolitik 2018-22 Forord Jeg glæder mig over, at Byrådet kan præsentere Faxe Kommunes værdighedspolitik 2018-2022. Værdighedspolitikken fastlægger den overordnede ramme i arbejdet med ældre og
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...!
Hvad børn ikke ved... har de ondt af SNAK OM DET...! Side 1 Når børn er pårørende! Paradoks: Trods HØJ politisk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for mange oversete børn: Der var ingen, der
Læs mere19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE
120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereÆldrepolitik for Norddjurs Kommune
ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode
Læs mereGruppeterapi er en gruppe af mennesker, der er samlet for at arbejde med sig selv.
Gruppeterapi Gruppeterapi I denne artikel (5 sider) kan du læse om gruppeterapi. Du kan bl.a. læse om, hvad gruppeterapi er. Om hvordan gruppeterapien foregår, hvorfor en gruppe er velegnet til terapi,
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2018 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereStrandgårdens værdier
Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne
Læs mereVærdighed i Ældreplejen kort guide til lokal indflydelse
Værdighed i Ældreplejen kort guide til lokal indflydelse Hvorfor Værdighed? At kunne leve et liv i værdighed har stor betydning for vores velbefindende og livskvalitet. Som svækket ældre menneske kan man
Læs mereHvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark
Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng
Læs mereKonference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København)
Konference: Ensomhed gør syg - fakta og nye initiativer (København) Underviser Lone Bak Kirk Andreas Nikolajsen Ditte Charles Christina Warrer Schnohr Ensomhed er meget skadeligt for helbredet og koster
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Værdighed er vigtig for alle mennesker i alle aldre. Denne politiks formål er at sætte rammer for, hvordan Egedal Kommune kan støtte sine borgere i at opnå eller fastholde
Læs mereUdvikling af FORTÆL FOR LIVET livsfortællingsgrupper for ældre mennesker
Projektbeskrivelse: Udvikling af FORTÆL FOR LIVET livsfortællingsgrupper for ældre mennesker Cand. psych. Andreas Nikolajsen og cand. psych. Morten Hedelund Fortæl for Livet er et praksisinitiativ målrettet
Læs mereGRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6
Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation
Læs mereNARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT
NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt
Læs mereProjekt Robuste Ældre
Projekt Robuste Ældre Om ældres menneskers robusthed set i et salutogent perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator, Ikast-Brande kommune Forfatter, Fysioterapeut, Master i Læreprocesser m. specialisering
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mereDet Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag
Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag
Læs mereHvidovre Kommunes Ældrepolitik
Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...
Læs mereForsidebillede: Andreas Bro
Forsidebillede: Andreas Bro Forord Skrives af formand for Social- og Sundhedsudvalget Vicky Holst Rasmussen (A), når politikken er endelig godkendt. Indledning Alle kommuner har siden 2016 været forpligtet
Læs mereFortællinger og arbejdsmiljø
Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer
Læs mereSenior- og værdighedspolitik
Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik Maj 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 En nuanceret forståelse af værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet,
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereVærdighed i Ældreplejen KORT GUIDE TIL LOKAL INDFLYDELSE
Værdighed i Ældreplejen KORT GUIDE TIL LOKAL INDFLYDELSE APRIL 2016 1 Værdighed i ældreplejen kort guide til lokal indflydelse Tekst: Ældrepolitisk konsulent Rikke Sølvsten Sørensen, Ældre Sagen Produktion:
Læs mereGuiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen.
Rekrutteringsguide Guiden er en opsamling på vores og vores samarbejdspartneres erfaringer med rekruttering af fædre til baba-indsatsen. Arbejdet med mennesker kan selvfølgelig ikke puttes i en formel.
Læs mereAdopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger
Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet
Læs mereVi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere. Gode råd om livet med demens
Vi kan ikke fjerne demens. Men vi kan gøre hverdagen lidt nemmere Gode råd om livet med demens Hvad er demens? Demens er betegnelsen for den tilstand, man kommer i, når de mentale færdigheder bliver svækket
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereVærdighedspolitik. Proces FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2 Værdighedspolitik FORORD Alle kommuner skal i 2016 vedtage en værdighedspolitik, som beskriver, hvordan kommunens ældrepleje i arbejdet med den enkelte ældre understøtter områderne:
Læs merePsykiatri. Arbejdsmiljøpolitik 2013 FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING. Arbejdsmiljøpolitik
Arbejdsmiljøpolitik 2013 Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Arbejdsmiljøpolitik Arbejdsmiljøpolitik for Region Hovedstadens Psykiatri Arbejdsmiljøpolitikken blev godkendt i Psyk-MED d. 24. august
Læs mereVærdighedspolitik, Vejle Kommune
Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk
Læs mereNyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP
Nyt liv til det at blive gammel EN VISION FOR ÆLDRE MED BRUG FOR HJÆLP Forord I Ældre Sagen har vi talt med ældre mennesker, der modtager hjælp, om, hvad et værdigt liv er for dem. Vi har blandt andet
Læs mere1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål
1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre
Læs mereVeteran kom helt hjem
Veteran kom helt hjem Krig, fællesskab og familie Pilotprojekt v. Inge Mørup, Malene Andersen og Luan Haskaj Indhold Forord... 2 Hvem er vi?... 3 Inge Mørup... 3 Malene Andersen... 3 Luan Haskaj... 3 Introaften...
Læs mereKrise- og sorgplan for Tranegårdskolen
Krise- og sorgplan for Tranegårdskolen Vi er her for hinanden Handleplan for arbejdet med børn og personale i forbindelse med krise og sorg Indholdsfortegnelse Alvorlig sygdom hos elev 1 Alvorlig sygdom
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et godt og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde
Læs mereVærdigrundlag. Respekt. Relationsskabelse. Ligeværdighed. Professionalitet. Frihed og ansvar Anerkendelse. Mangfoldighed og accept
Værdigrundlag Redigeret juni 2017 Relationsskabelse Positive rollemodeller Ligeværdighed Frihed og ansvar Anerkendelse Mangfoldighed og accept Positiv, humoristisk ånd Respekt Åbenhed og troværdighed Professionalitet
Læs mereForord af Inger Thormann
Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end
Læs merePsykoterapi er noget fis, fordi
Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereNår socialt udsatte bliver gamle
Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt
Læs mereBilag 6 - Opsamling på evaluering af indsatsområde - Personlige og sociale kompetencer
I hvilken oplever I at mål er nået og effekter er opnået hos jer? I mindre I nogen I høj I meget høj Ikke sat kryds MÅL: For børn 3 11 9 90 % af børnene er i trivsel og er socialt robuste børn, der er
Læs mereLivskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død
Værdighed Livskvalitet Selvbestemmelse Høj kvalitet og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Det gode samarbejde med pårørende En værdig død Det handler om respekt At være afhængig af hjælp, fordi man er
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE
VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig
Læs mereFORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter tidlig sammenhængende indsats Børn og unge skal udfordres FORSLAG TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge kan være i udfordringer de er ikke en udfordring Gældende fra 2019 til 2022 GREVE
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereET NYT VI. En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST
ET NYT VI En politik for fællesskab, medborgerskab og mangfoldig deltagelse i Albertslund 1. UDKAST FORORD Fremtidens Albertslund er en by, hvor alle kan deltage i fællesskabet. En by, hvor mennesket kommer
Læs mereVærdighedspolitik for Norddjurs Kommune
Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den
Læs mereRecovery Ikast- Brande Kommune
Recovery Ikast- Brande Kommune Individuelle forløb og gruppeforløb i Socialpsykiatrien I dette hæfte vil man kunne læse om de individuelle forløb og gruppeforløb, der vil kunne tilbydes i socialpsykiatrien
Læs mereStyrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug
STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke
Læs mereUngegrupper i Slagelse Kommune
Unge konference 7-8 maj 2012 Ungegrupper i Slagelse Kommune v/ Lise Lotte Olesen og Lisbet Kimer Alkoholenheden Metodegrundlag Metode tilgang er den systemiske, med inddragelse af elementer fra den narrative
Læs mereOverblik og muligheder
Temadag den 29-09-2014 på Ishøj vandrehjem om livshistoriefortællinger med udgangspunkt i bogen: Livshistoriefortællinger Nøglen til livet, Frydenlund 2014 Overblik og muligheder Oplæg ved psykolog Jonas
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereFrivillig støtte til småbørnsfamilier
Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade
Læs merePolitik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.
Læs mereI det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.
Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som
Læs merePårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte
Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereDenne politik omhandler særligt de af Haderslev Kommunes ældre borgere, som er afhængige af kommunens hjælp for at opretholde et værdigt ældreliv.
Værdighedspolitik FORORD I 2016 skrev vi den første værdighedspolitik i Haderslev Kommune. Siden da har værdighed været i fokus gennem livshistorie, rehabilitering og samarbejde med frivillige. Et værdigt
Læs mereVelkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1
Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereSpørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Læs mereLEDER KONFE- RENCE 2018
LEDER KONFE- RENCE 2018 I CAMILLA RAYMOND cand.psych.aut. organisationskonsulent partner i Organisation ApS DEN LÆRENDE LEDER DER LEDER LEG & LÆRING z cr@organisation.cc T +45 5134 3339 ÆNDRINGSFORSLAG
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2019-2022 FORORD Hjørring Kommunes Værdighedspolitik 2019-2022 henvender sig til dig, der arbejder med ældrepleje i Hjørring Kommune, samt dig der er interesseret i, hvordan vi i Hjørring
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereForældreguide til Zippys Venner
Forældreguide til Indledning Selvom undervisningsmaterialet bruges i skolerne af særligt uddannede lærere, er forældrestøtte og -opbakning yderst vigtig. Denne forældreguide til forklarer principperne
Læs mereResume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013
Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre
Læs mereHandleplaner for 2. årgang.
Handleplaner for 2. årgang. På 2. årgang, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene. Det er vores håb, at dette vil opleves, samt fungere, som en paraply
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereForÆLDreFoLDer. De pædagogiske pejlemærker
ForÆLDreFoLDer De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune har en ambition om at sikre alle børn en barndom i trivsel, med lyst til læring og en plads i fællesskabet.
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere
Læs mereAnerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.
Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige
Læs mereAnerkendende udforskning og 4 D modellen. Projekt: KvaliKomBo
Anerkendende udforskning og 4 D modellen Projekt: KvaliKomBo 1 Grundtankerne i Anerkendende udforskning Det, vi fokuserer på, bliver vores virkelighed Ved at fokusere på problemer, skabes eksperter i problemer.
Læs mere