Gråsnuder i juletræer og klippegrønt
|
|
- Julius Christensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Slutrapport for PAF-projekt, j.nr : Baggrund Gråsnuder i juletræer og klippegrønt Charlotte Nielsen & Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KVL Der havde forud for projektet været et stigende antal henvendelser vedrørende skader på juletræer og klippegrønt forårsaget af snudebiller, som gnaver oppe i træerne. Angrebene omfattede såvel nordmannsgran som nobilis. Lokalt kunne angrebene være meget kraftige og omfattende. Der er p.t. ingen lovlige, registrerede bekæmpelsesmidler. Pyrethroider i dosering som mod ædelgranlus er angiveligt ikke effektiv mod disse snudebillearter. Det drejer sig om op til fire arter af snudebiller (Strophosoma capitatum, Stribet gråsnude - S. melanogrammum, Barkøresnudebille - Otiorhynchus singularis samt Barypeihtes pellucidus), hvoraf de to førstnævnte er de hyppigste skadevoldere. Med udgangspunkt i et afsluttet specialestudium ved Københavns Universitet blev der i 1998 ved Skov & Landskab gennemført en række supplerende undersøgelser af disse arter samt udarbejdet et antal Videnblade. Der savnedes dog stadig kendskab til væsentlige dele af arternes biologi herunder blandt andet larvernes fødegrundlag, billernes adfærd på og mellem kulturarealerne, værtplantepræferens mm.. I 1999 blev der ved Institut for Økologi, KVL startet et PhD-studium med gråsnuder som emne. Dette PhDstudium har taget sig af en række af disse spørgsmål. På Institut for Økologi. KVL har desuden foregået et EU-projekt, BIPESCO, hvis danske del omhandler anvendelsen af insektpatogene svampe til biologisk bekæmpelse af oldenborrer og snudebiller i pyntegrøntproduktionen. Det blev imidlertid vurderet, at der herudover var et behov for en række supplerende undersøgelser med henblik på at lette den praktiske håndtering af problemer med gråsnuder i produktionen af juletræer og pyntegrønt. På denne baggrund og i samarbejde med de øvrige aktiviteter blev nærværende projekt iværksat. Formål Projektet søger på strategisk vis at dække en række praksisrelevante områder: - At gennemføre en vurdering af gråsnude-arternes optræden i relation til geografi og lokale forhold i kulturen - At udvikle en simpel og sikker bedømmelsesmetode - Vurdering af såvel konventionelle som alternative bekæmpelsesmetoder Gråsnudernes biologi Stribet gråsnude, Strophsoma melanogrammum og alm. gråsnude S. capitatum er små, ca. mm lange kortsnudede snudebiller. De voksne snudebiller optræder hyppigt som skadedyr ved at begnave nåle, blade, knopper og lejlighedsvis bark i løv-og nåletrækulturer (Figur 1). De kan bl.a. optræde tabsgivende i juletræsog klippegrøntproduktionen især nobilis-klip. Skaden finder sted i foråret (maj-juni) og i efteråret (september-november). Snudebillerne kan ikke flyve og kan derfor kun sprede sig ved at gå eller ved passiv transport med vind eller på træer og grene af æg og voksne. Nye undersøgelser ved Inst. for Økologi, KVL har påvist, at æggene lægges oppe i træerne under knopskæl i hobe á 2-2 æg. Efter en kort tid i kronerne lader larverne sig falde til jorden. Tætheden af nedfaldet kan være stor (op til 3. pr. kvm) Larverne lever herefter i jorden og formodes at ernære sig af rødderne på urter og vedplanter. Man antager, at gråsnudernes udvikling fra æg til voksne strækker sig over 1½-2 år. Den flerårige udvikling forklarer hvorfor problemerne på nye kulturarealer normalt strækker sig over 2 år. Der skal ligeledes tages højde for den fler-årige udvikling ved vurdering af effekten af bekæmpelsesindsats overfor larverne. 1
2 Figur 1. Til venstre: Typisk gnav på nobilis-klip af gråsnuder. Til højre: En Stribet gråsnude kravler på et begnavet topskud af nyplantet nordmannsgran. Foto: Hans Peter Ravn. Forløb Projektet startede i år 2. På grund af problemer med at finde egnede forsøgslokaliteter har projektet flere gange opnået forlængelse. Der har været foretaget undersøgelser og afprøvninger på fem lokaliteter i perioden Der har været orienteret om projektet gennem korte meddelelser i fagpressen, ved temadage og i forbindelse med et PAF- symposium. Geografisk optræden De planlagte aktiviteter er blevet gennemført i løbet af perioden Det har dog vist sig noget vanskeligt at undersøge gråsnude-arternes optræden i relation til geografi, idet en rundspørge hos en lang række skovdistrikter og juletræsdyrkere viste store sæsonmæssige variationer i forekomsten af disse skadevoldere, og kun ganske få juletræsdyrkere havde aktuelle problemer med gråsnuder på daværende tidspunkt. Det lykkedes dog bl.a. ved hjælp af en efterlysning i Korte Meddelelser og SKOVEN-Nyt - at finde egnede forsøgsarealer på bl.a. Gisselfeld, Lindenborg og Holstenshuus Skovdistrikter, hvor en række undersøgelser er gennemført. Gisselfeld 2
3 På skovdistriktet forekom omfattende angreb på nyplantede nordmannsgran på arealer med stormfældet rødgran fra stormen december Symptomer og antallet af gråsnuder blev bedømt på flere arealer. En omhyggelig gennemgang af arealerne viste, at der var en tydelig tendens til, at de største tætheder af gråsnuder forekom på de nyplantede træer nærmest ved tilstedeværende kvasdynger af rødgran med relativt friske nåle. De kraftige angreb på nyplantningerne hér skyldes antageligt, at nålemassen på arealet er aftaget væsentligt i forbindelse med oprydningen efter stormfaldet. Gråsnuderne på arealet har derfor været henvist til at kaste sig over de nyplantede træer og forekommer derfor hér med stor tæthed. Der blev registreret op til 3 gråsnuder pr. plante (figur 1, til højre). Der var derimod ingen tendens til at sammensætningen af urtevegetationen eller træarten på de omgivende arealer (løvtræ/rødgran) havde iøjnefaldende betydning for fordelingen af gråsnudeforekomsten. På samme skovdistrikt forekom også omfattende gnav af gråsnuder på nyplantet eg efter rødgran. De meldinger om forekomst af angreb af gråsnuder, der indløb i løbet af projektperioden, viser, at gråsnuderne kan forekomme over næsten hele landet: Nordjylland, Vestjylland, Djursland, Midtjylland, Fyn, Nordvestsjælland, Nordøstsjælland og Sydsjælland. Bortset fra den før omtalte reduktion i nålemassen i forbindelse med oprydning efter stormfald, tegner der sig ikke noget entydigt billede af i hvilke situationer de tætteste angreb forekommer. Det forstzoologiske forespørgselskartotek på Institut for Økologi, KVL rummer ca. 6 henvendelser om skader forårsaget af gråsnuder for perioden Udover nordmannsgran og nobilis omfatter angrebene bl.a. contorta, rødgran, grandis, Tsuga, sitkagran, lærk, omorika, og eg. De fleste henvendelser er sket i efteråret (sept.-november), men også en del i foråret (især juni). Vest-, Nord- og Østjylland tegner sig for hovedparten af henvendelserne. Kun Bornholm og Lolland-Falster og Møn er uden henvendelser om gråsnude-problemer. Bedømmelsesmetoder Introduktion Forsøget har til formål at udvikle en simpel og sikker bedømmelsesmetode. Idet det formodes at en metode til bedømmelse af skaderne kan standardiseres til en bankeprøve, vurderes den at være mere sikker end en visuel bedømmelse af gnav og forekomst af biller. Da en bankeprøve samtidig kun kræver en bakke og en bankepind er metoden også mere simpel end f.eks. at udspænde en dug under træet for at estimere antallet af gråsnuder. Metode på store træer En række nobilis og nordmannsgran bevoksninger i Lindenborg Skovdistrikt blev i efteråret 23 og foråret 24 undersøgt ved hjælp af bankeprøver. En bankeprøve udføres med en bankepind og en hvid bakke (figur 2). Bakken holdes under en sidegren og med bankepinden i hånden bankes grenen tre gange. Det bløde slag mod grenen slår insekter løs fra grenen, og de opsamles i bakken under grenen. Flere af bevoksningerne blev anvendt til pyntegrøntproduktion, og mange træer var mere end 2 m høje men bankeprøverne blev, så vidt det var muligt, taget fra de øverste grenkranse. Skaderne efter angreb af gråsnuder blev vurderet ved at estimere omfanget af gnav på topskuddet og sammenholde det med antallet af gråsnuder, der kan opsamles i en hvid bakke ved en bankeprøve. Skaderne på topskuddet blev vurderet både som antal cm på topskuddet med beskadigede nåle og ud fra en vurdering af skadens omfang på nålene i kategorierne ingen, let, middel eller kraftig skade. Resultater Bankeprøverne viste, at alle undersøgte nobilis bevoksninger i varierende grad var angrebet af gråsnuder. Bevoksninger med nordmannsgran blev også undersøgt i oktober 23, men her var der på topskuddene ingen tegn på gråsnudeangreb og bankeprøver gav ingen resultater. En oversigt over bankeprøverne i efteråret 23 og foråret 24 fremgår af nedenstående tabel 1. Det ses, at den største forekomst af gråsnuder blev fundet i starten af oktober 23. Allerede 14 dage senere, i slutningen af oktober 23, var der kun meget få biller tilbage. Næste forår, i maj 24, var der også kun få 3
4 biller i bankeprøverne, mens den svage fremgang i antallet af biller fra maj til juni antyder starten på gråsnudernes nye aktivitetsperiode. Tabel 1. Oversigt over bankeprøver udført i efteråret 23 og forår 24. Primo oktober 23 Ultimo oktober 23 Maj 24 Juni 24 Skov / Afd. Siem Skov, 714/717 Siem Skov, 714/717 Siem Skov, 714/717 Siem Skov, 714/717 Bankeprøver 2-3 prøver 2-3 prøver 2-3 prøver 26 prøver Gråsnuder Mellem -2 gråsnuder i Ingen biller fundet I alt 4 gråsnuder I alt 23 gråsnuder de værst angrebne træer. Skov / Afd Rold Østerskov, 29 Rold Østerskov, 29 Rold Østerskov, 29 Rold Østerskov, 29 Bankeprøver 18 prøver 2 prøver Ca. 3 prøver 2 prøver Gråsnuder > gråsnuder Kun ganske få biller, i alt 2 gråsnuder I alt 2 gråsnuder I alt 2 gråsnuder Skov / Afd Rold Østerskov, 222 Rold Østerskov, 222 Rold Østerskov, 222 Rold Østerskov, 222 Bankeprøver 18 prøver 2-3 prøver 2-3 prøver 2 prøver Gråsnuder > gråsnuder 1 træ med 3 gråsnuder, ellers ingen biller fundet Skov / Afd Rold Østerskov, 234 Rold Østerskov, 234 Bankeprøver 21 prøver 2-3 prøver Gråsnuder ca. 3 gråsnuder fundet Ingen gråsnuder fundet I alt 2 gråsnuder < gråsnuder Skov / Afd Bankeprøver Gråsnuder Rold Vesterskov, Kolde Bakker 19 prøver Ca. 4 gråsnuder fundet Figur 2. En bankeprøve udføres med en bankepind og en hvid bakke. Foto: Hans Peter Ravn For at teste bankeprøven som bedømmelsesmetode blev antallet af biller sammenstillet omfanget af skader i topskuddet. Figur 3 og 4 er kun udarbejdet på baggrund af data fra bankeprøverne fra primo oktober 23 og juni 24, da bankeprøverne fra slutningen af oktober 23 og maj 24 lå udenfor gråsnudernes aktivitetsperiode. Som det fremgår af Figur 1 og 2 er der ingen klar sammenhæng mellem forekomsten af gråsnuder og skaden på topskuddet, uanset om skaden vurderes som antal cm skade på topskuddet eller ved hjælp af et skadeindeks, hvor gnav på nålene kategoriseres som ingen, let, middel eller kraftig. Bankeprøver fra træer med 4 cm skade på topskuddet havde lige så mange gråsnuder i den øverste grenkrans som træer med og 2 cm skade på topskuddet. Træer uden skader på topskuddet havde generelt 4
5 få eller slet ingen gråsnuder, men samtidig blev der også registreret træer med kraftige skader men med en lav forekomst af biller. Skaderne på topskuddet var meget varierende og, som tendenslinierne på Figur 3 og 4 viser, var antallet af gråsnuder ikke afhængigt af begnavningen af topskuddet. Antal gråsnuder Bankeprøver okt. 23 Bankeprøver juni 24 Lineær (Bankeprøver okt. 23) Lineær (Bankeprøver juni 24) Skadeindeks Figur 3. Antallet af gråsnuder optalt ved bankeprøver i relation til omfanget af nåleskaderne på topskuddet, hvor svarer til ingen skade og 3 til kraftig skade. Bankeprøverne blev udført i oktober23 og juni 24 og figuren er baseret på ca. 14 bankeprøver. De indtegnede linier er lineære tendenslinier for bankeprøver i hhv. oktober 23 og juni 24. Antal gråsnuder Antal cm skade på topskud Bankeprøver okt. 23 Bankeprøver juni 24 Lineær (Bankeprøver okt. 23) Lineær (Bankeprøver juni 24) Figur 4. Antallet af gråsnuder optalt ved bankeprøver i relation til antal cm skade på topskuddet. Bankeprøverne blev udført i oktober 23 og juni 24 og figuren er baseret på ca. 14 bankeprøver. De indtegnede linier er lineære tendenslinier for bankeprøver i hhv. oktober 23 og juni 24. Bankeprøver på små træer Til kortlægningen af forekomsten af gråsnuder på arealerne på Gisselfeld i oktober 2 blev der ligeledes anvendt en hvid bakke, hvor hele planten blev med hånden banket over kanten for at opsamle snudebillerne på træet. Samtidigt blev de enkelte træer vurderet for symptomernes omfang ligeledes efter en fire-trinsskala: = Ingen symptomer, 1 = Mindst én nål med gnav, 2 = En del nåle op ad toppen med gnav og 3 = Omfattende topgnav. En sammenligning af symptomer i relation til antallet af gråsnuder er afbildet i figur.
6 Symptomklasser/antal gråsnuder Antal gråsnuder Symptomklasse -3. Figur. Sammenligning af skader/symptomer og antallet af gråsnuder i 79 bankeprøver, Gisselfeld 2. Selvom tendenslinien på figur skal tages med en del forbehold, ser det i dette tilfælde ud til at de mere alvorlige skader optræder ved mere end gråsnuder pr. plante. Diskussion og konklusion Idet bankeprøven kun kræver en bankepind og en bakke er metoden langt mere simpel end andre bedømmelsesmetoder. Der er dog ikke nogen klar sammenhæng mellem skader på topskuddet og forekomsten af biller på træerne, og bankeprøven vurderes at være usikker som bedømmelsesmetode. Den manglende sammenhæng mellem skader og forekomsten af biller på de store træer kan bl.a. skyldes, at ikke alle bankeprøver blev taget fra de øverste grenkranse, hvor gråsnuder formodes at fortsætte deres fødeindtag efter at have begnavet topskuddet. Observationer af de angrebne træer viste, at gråsnuderne først og fremmest begnaver topskuddets nåle og herefter bevæger sig nedefter i træet. Nålene på grenkransene var kun sjældent begnavet i samme grad som topskuddets nåle. Flere af nobilis bevoksningerne, som indgik i forsøget, blev dyrket med henblik på pyntegrøntsproduktion. Her var træerne op til 3-4 m høje og det var kun muligt at tage bankeprøver fra de nedre grenkranse. Bankeprøver fra de nedre grenkranse, hvor forekomsten af gråsnuder sandsynligvis er lavere end i toppen af træet, har muligvis bidraget til den uklare sammenhæng mellem skader og antallet af biller. Det illustrerer også en svaghed ved bankeprøven, idet den kun er velegnet til træer, hvor de øverste grenkranse er indenfor rækkevidde Ud fra de indsamlede data på de store træer har det heller ikke været muligt at fastlægge en egentlig bekæmpelsestærskel eller et skadeniveau, f.eks. gråsnuder pr. træ, der kunne angive grænsen for, hvornår gråsnuder optræder så talrigt, at de udretter betydelige skader på træerne. Baseret på observationer af skadebilledet i nobilis-bevoksningerne, hvor gråsnuderne starter deres angreb i topskuddet og bevæger sig nedefter i træet, vil det dog oftest være tilstækkeligt at bedømme skaderne ved en langt mere simpel metode, hvor antallet af begnavede og ikke-begnavede topskud tælles op. Overstiger antallet af topskud, hvor der mangler nåle, % er der grund til at skærpe opmærksomheden på bevoksningen. 6
7 Bekæmpelsesforsøg Holstenshuus-forsøget Metode: Som et indledende pilot-projekt blev der på et areal, som forud havde været kraftigt angrebet af gråsnuder i forsommeren 2 iværksat et forsøg, som omfattede følgende behandlinger: 1: Ubehandlet, 2: Pyrethroidbehandling, 3: Udvanding af nematoder ( Nema-top, Steinernema heterorhabditis fra Firmaet Borregaard Bioplant), 4: Udvanding af Beauveria bassiana (insektpatygen svamp) og : fjernelse af vegetationen (mekanisk + Round-up ). Pyrethroidbehandlingen, der rettede sig mod de voksne gråsnuder, blev udskudt til efteråret, da det blev vurderet, at de voksne biller ikke var til stede ved behandlingen af de andre led i forsommeren. Behandlingen omfattede enkelttræer, og der var gentagelser. Forsøgsopgørelsen skete ved en vurdering af omfanget af gnavskader på nålene på de behandlede træers topskud samt ved bankeprøver på de nedre grenkranse. Resultater: Da det ved forsøgsopgørelsen ret hurtigt viste sig at såvel opgørelsen af symptomer som indholdet af bankeprøver ikke udviste forskelle mellem behandlingerne, blev yderligere opgørelse opgivet. Gisselfeld-forsøgene Metode: I forbindelse med de store tætheder af gråsnuder i den nyplantede kulturer af nordmannsgran blev der i efteråret 2 og forsommeren 21 gennemført to forsøg med bekæmpelse af voksne gråsnuder på nyplantede nordmannsgran. Forsøgene blev udført som semi-fieldforsøg hvor bure med net blev placeret omkring de behandlede træer (se figur 6). I burene blev der påsat 2 gråsnuder pr. bur. Forsøgene blev opgjort på to måder: Dels ved at vurdere omfanget af gravsymptomer på nålene, dels ved at vurdere omfanget af nåle, der var helt ædt (nåletab). I 2 indgik der følgende led i forsøget: Insektpatogene svampe: Beauveria bassiana ( Boverol og Naturalis ) og Metarhizium anisopliae (KVL stamme 27 ). Insekticider: Sumi-Alpha FW (1, l/ha), IT-Cypermethrin (i hhv. 1, 2 og 3 l/ha) og Malathion (,2%). I 21-forsøget indgik der de samme led bortset fra Metarhizium anisopliae og den stærkeste koncentration af IT-Cypermethrin. 7
8 Figur 6. Burforsøg, Gisselfeld 21. Burene blev opsat omkring de behandlede træer og 2 gråsnuder blev påsat pr. bur. Underkanten på buret er skubbet ca. cm ned i jorden for at holde billerne i buret Resultater 2-forsøget: Gråsnuder - Udviklkingen i nåletab og gnavsymptomer - Gisselfeld 2 Antal nåle tabt / nåle med gnav Nåletab Gnavsymptomer Ubeh Naturalis Boverol Sumi-Alpha Metarhiz, KVL Malathion IT-Cyp. 1 IT-Cyp. 2 IT-Cyp 3 Figur 7. Diagram af de aritmetriske middelværdier af udviklingen i nåletab(ædt fa gråsnuderne) og gnavsymptomer ved bekæmpelsesforsøget på Gisselfeld 2. Forsøget er gennemført som et semi-fieldforsøg med bure, net og 2 påsatte gråsnuder i hvert bur. Den statistiske analyse af resultaterne fra 2 omfattede en variansanalyse, hvor der i den afhængige variabel er taget højde for en base-line measurement. 8
9 Gnavsymptomer: Behandling Estimate Øvre kf Nedre kf 1 Ubehandlet 3,1 d 2,32 3,97 2 Naturalis 2,79 cd 1,97 3,62 3 Boverol 2,9 d 2,7 3,73 4 Sumi-Alpha 1,14 a,31 1,96 Metarhizium 2,7 cd 1,87 3,62 6 Malathion 1,76 bc,89 2,64 7 IT-Cypermethrin 1 l/ha 1,2 a,42 2,7 8 IT-Cypermethrin 2 l/ha 1,26 a,47 2,6 9 IT-Cypermethrin 3 l/ha 1,3 b,7 2,31 Den statistiske analyse viste, at alle insekticidbehandlingerne resulterer i en signifikant (F 8,71 =3,91; P=,7) nedbringelse af gnavsymptomer. For IT-Cypermethrins vedkommende ses der ingen forøget effekt af øget dosis. Analyse af manglende nåle: Behandling Estimate Øvre kf Nedre kf 1 Ubehandlet 8,61 c,31 13,63 2 Natyralis 6,3 bc 3,83,18 3 Boverol 8,3 bc,12 13,29 4 Sumi-Alpha 3,47 ab 1,94,81 Metarhizium 7,79 bc 4,63 12,73 6 Malathion 3,19 a 1,69, 7 IT-Cypermethrin 1 3, ab 1,99,94 8 IT-Cypermethrin 2 3,38 ab 1,94,2 9 IT-Cypermethrin 3 4,27 ab 2,4 6,86 Også ved opgørelsen af omfanget af nåle, der er ædt, viste den statistiske analyse, at insekticidbehandlingerne havde en signifikant (F 8,71 =2,8; P=,94) nedgang i skaden. Heller ikke i dette tilfælde ses der nogen dosis-respons af øget IT-Cypermethrin koncentration. Resultater 21-forsøget: Gråsnuder - gnavsymptomer - Gisselfeld 21 Gennensnit af nåle med gnavsymptomer Ubeh. Naturalis Boverol Sumi-Alfa Malathion IT-Cyp, 1l/ha IT-Cyp, 2l/ha Figur 8. Diagram af de aritmetriske middelværdier af opgørelsen af gnavsymptomer på forsøgsplanterne. 9
10 Den statistiske analyse forgik vha. Poisson-model med tilfældige effekter. Modellen tager højde for at data er heltalsværdier, poissonfordelt. Resultatet af analysen viste en signifikant effekt af behandling, blokeffekten (gentagelse) udgør ca. 2 % af den samlede tilfældige variation. Effekt F værdi P værdi Behandling,89,2 Estimerede, forventede værdier samt øvre og nedre konfidensgrænser (kl) for hver behandling: Behandling Estimat Nedre kl Øvre kl Ubeh. 2,8a 1,4 7,2 Naturalis 9,21b 4,23 19,91 Boverol 4,22c 1,7,3 Sumi-Alfa 1,23a,34 4,48 Malathion 2,9a,94 7,8 IT-Cyp, 1l/ha,6a,9 3,29 IT-Cyp, 2l/ha,67a,13 3,46 Det fremgår af resultaterne, at der er signifikant flere gnavsymptomer på planterne behandlet med Naturalis og Boverol. Der er en ikke-signifikant reducerende effekt af pyrethroid-behandlingen i dette forsøg. Rold-forsøget Introduktion: Da gråsnuderne i voksenstadiet begnaver nålene, mens larvestadiet er jordlevende og formodes at leve af græsrødder, vil en bekæmpelsesindsats rettet mod snudebillelarverne mindske gråsnudernes population, inden de udvikles til voksne individer og angrebene på træerne starter. Afprøvning af konventionelle og alternative bekæmpelsesmetoder omfatter to forskellige produkter: Det konventionelle insekticid imidacloprid og det alternative bekæmpelsesmiddel Nematop. Forsøg med imidacloprid mod jordlevende larver, f.eks. gåsebillelarver i golfbaner, har i tidligere forsøg vist gode resultater og formodes at have en tilsvarende effekt mod andre jordlevende billelarver. Produktet Nematop består af nematoder (rundorme), som parasiterer insektlarver og ofte er benyttet til bekæmpelse af skadedyr i bl.a. væksthuse. Metode: I efteråret 23 blev tre forskellige bevoksninger med Nobilis udvalgt til afprøvning af såvel konventionelle som alternative bekæmpelsesmetoder. De samme lokaliteter blev også benyttet i forbindelse med vurderingen af bankeprøver som bedømmelsesmetode og beskrivelsen af de udvalgte forsøgslokaliteter fremgår af Tabel 2. Tabel 2. Oversigt over forsøgsarealer. Forsøg nr Distrikt Lindenborg Lindenborg Lindenborg Skov / Afd. Siem Skov, 714/717 Rold Østerskov, 222 Rold Østerskov, 29 Forsøgsareal Nobilis-kultur omgivet af rødgran og lærk, som er højere end nobilistræerne. Større nobilis-kultur omgivet af større nåletræer og enkelte bøgetræer. Nobilis-kultur omgivet af spredte bøgetræer. Kulturen Ca. -1 år. Træerne, som indgår i forsøget, er Ca. år. Ca. -1 år. Træerne beskæres en del undervejs
11 nogenlunde ensartede, ca. 1 år gamle. Træerne beskæres en del undervejs i forsøget. Meget granris på jorden i foråret 24. Vegetationen Bunddække af græs. Bunddække af højt græs. Træerne står meget tæt med grenkranse helt nede ved jorden, intet græs under træerne. i forsøget. Meget granris på jorden i foråret 24. Bunddække af græs. De udvalgte forsøgslokaliteter var alle tydeligt præget af gråsnude-angreb og blev behandlet med henholdsvis imidacloprid og Nematop. Hver behandling blev gentaget gange og desuden blev træer tilfældigt udvalgt som ubehandlede kontroltræer, dvs. i alt 1 træer indgik i forsøget på hver lokalitet. Forsøgsparcellerne blev udmålt til 2 m 2 omkring hvert træ, dog blev parcellerne til nematodbehandlingen udvidet til m 2 for at eliminere nematodernes bevægelighed på arealet. Behandlingen af forsøgsarealerne blev udført dels i efteråret 23 og dels i foråret 24. Alle tre forsøgslokaliteter fulgte den samme forsøgsplan, se Tabel 3 nedenfor. Bankeprøverne blev udført med bankepind og bakke som beskrevet under forrige afsnit med prøvetagning to gange i oktober 23 og to gange i 24 i henholdsvis maj og juni måned. Tabel 3. Forsøgsplan gældende for alle tre Nobilis-bevoksninger. Tidspunkt Handling Primo okt. 23 Bankeprøver Ultimo okt. 23 Bankeprøver Anlæggelse af forsøgsfelter Behandling med bekæmpelsesmidler Primo maj 24 Bankeprøver Behandling med bekæmpelsesmidler Opsætning af klækkefælder Primo juni 24 Bankeprøver Første tømning af klækkefælder Sommer og efterår 24 Klækkefælder tømt ca. 1 gang om måneden Et granulat af imidacloprid blev fordelt i forsøgsparcellerne ved håndkraft i en dosering svarende til 3 kg/ha. Opblandet med vand blev Nematop udvandet med vandkande med spredebom i en dosering svarende til mia. nematoder/ha (, mio. nematoder/m 2 ) (figur 9). På forsøgslokalitet var det dog noget vanskeligt at sprede imidacloprid jævnt over jordoverfladen og udvande nematoder, idet træerne ikke var klippet ved jordoverfladen og de nedre grengranse dermed dækkede jordoverfladen. Alle forsøgsparceller blev efterfølgende vandet med vand, ca. 1-2 liter/m 2. 11
12 Figur 9. Til venstre: Klækkefælder opstillet på forsøgsparcellerne på lokalitet Til højre: Efter udbringning af bekæmpelsesmidler vandes forsøgsparcellerne med rigelige mængder vand. Efter behandlingen i foråret 24 blev klækkefælder opsat på jorden til registrering af klækkede voksne individer (figur 9). En fælde svarende til ⅛ m 2 blev placeret på hver forsøgsparcel. Klækkefælderne blev tømt ca. en gang om måneden mellem juni og oktober 24, og antallet af gråsnuder blev efterfølgende talt op og artsbestemt til henholdsvis S. melanogrammum og S. capitatum. Data fra klækkefælderne er analyseret statistisk ved hjælp af en trefaktor variansanalyse. Forud for variansanalysen er data transformeret for at normalisere data. Signifikante forskelle i middelværdier blev testet ved multipel sammenligning af middelværdier (Tukey Test) for at undersøge hvilke grupper, der adskilte sig fra de øvrige. Resultater: I løbet af foråret og sommeren 24 blev klækkefælderne tømt fem gange. I alt 741 gråsnuder blev indsamlet, og S. melanogrammum udgjorde mere end 6 % af individerne. I den efterfølgende statistiske analyse blev der ikke skelnet mellem de to arter. Som det fremgår af tabel 4 påvirkede bekæmpelse med imidacloprid og Nematop ikke antallet af klækkede gråsnuder i sommeren 24, og samlet set var der ikke nogen statistisk signifikant forskel mellem effekten de to bekæmpelsesmidler og de ubehandlede parceller (F =,2, P =,96). Antallet af klækkede gråsnuder på de enkelte forsøgslokaliteter ses på figur 9, og 11. De tre bevoksninger var signifikant forskellige (F = 11,277, P <,1), hvilket skyldes et større antal klækkede gråsnuder for alle behandlinger på forsøgslokalitet nr Tabel 4. Variansanalyse af antal gråsnuder klækket fra de tre forsøgslokaliteter i sommeren 24 Kilde til variation df MS F P Behandling 2,291,2,96 Lokalitet 2 6,314 11,277 <,1 Måned 4 38,193 68,212 <,1 12
13 Antal gråsnduer Imidacloprid Nematop Ubeh Maj Juni Juli August Sep/Okt Antal gråsnuder Imidacloprid Nematop Ubeh Maj Juni Juli August Sep/Okt Figur. Antal klækkede gråsnuder fra skovbunden på forsøgslokalitet nr Figur 11. Antal klækkede gråsnuder fra skovbunden på forsøgslokalitet nr Antal gråsnuder Imidacloprid Nematop Ubeh Maj Juni Juli August Sep/Okt Figur 12. Antal klækkede gråsnuder fra skovbunden på forsøgslokalitet nr På alle tre forsøgslokaliteter klækkede der kun ganske få snudebiller fra skovbunden fra maj til juli. Heller ikke bankeprøverne fra maj viste tegn på gråsnudeaktivitet i foråret (data ikke vist). I juni blev der dog i bankeprøverne fundet enkelte gråsnuder i ca. halvdelen af de undersøgte træer, hvilket kunne indikere, at en mindre bestand af gråsnuder havde startet deres aktivitetsperiode. Som det fremgår af figur 13 var antallet af gråsnuder indsamlet ved bankeprøver i juni 24 var dog langt lavere end aktivitetsniveauet i oktober 23. Den begyndende aktivitet i juni, som bankeprøverne viste, afspejlede sig ikke i fangsten af snudebiller fra klækkefælderne på samme tidspunkt. August var tydeligvis starten på endnu en aktivitetsperiode for gråsnuderne, og både i august og september/oktober blev der for alle behandlinger fanget signifikant flere biller end i de øvrige måneder 13
14 3 2 okt '3 juni '4 antal gråsnuder cm skade på topskud Figur 13. Antallet af gråsnuder indsamlet ved bankeprøver i henholdsvis oktober 23 og juni 24 for alle tre forsøgslokaliteter. Alle bankeprøver i juni 24 resulterede i færre end gråsnuder pr. prøve. Da forsøgslokalitet (figur ) var signifikant forskellig fra de to øvrige lokaliteter blev effekten af de to bekæmpelsesmidler yderligere undersøgt indenfor hver enkelt forsøgslokalitet. For lokalitet og var der ingen forskel mellem de enkelte behandlinger (figur 11 og 12), mens imidaclopridbehandlingen på lokalitet tilsyneladende virkede modsat den ønskede effekt og resulterede i signifikant flere klækkdede gråsnuder end de øvrige behandlinger (figur ). Effekten af Nematop kunne ikke adskilles fra de ubehandlede parceller (figur ). Diskussion: Flere undersøgelser af gråsnudernes aktivitetsperiode har vist, at begnavningen af træer finder sted både i foråret (april-juni) og i efteråret (august-november) og klækningen af snudebiller i den mellemliggende periode er lav. I dette forsøg var aktivitetsperioden i foråret tilsyneladende meget begrænset og først i august var der en klar stigning i antallet af klækkede gråsnuder fra skovbunden. Samlet set har behandlingen med imidacloprid og Nematop ikke påvirket antallet af klækkede gråsnuder fra skovbunden, hvilket kan have flere årsager. Dels kan effekten af imidacloprid og Nematop være udeblevet, fordi jorden ikke har været tilstrækkelig fugtig til at opløse og fordele de aktive stoffer i bekæmpelsesmidlerne eller fordi de jordlevende larver ikke er følsomme for behandlingen. Dels har larverne muligvis ikke været til stede i jorden i tilstrækkeligt stort antal til at kunne give målbare effekter. Gråsnudelarverne kan være meget klumpet fordelt i jorden, og da klækkefælderne dækker et relativt lille areal (⅛ m 2 ) i forhold til forsøgsparcellerne (2 m 2 ), har fældefangsten muligvis ikke givet et retvisende billede af behandlingseffekten. Ved bekæmpelse med imidacloprid og Nematop er det vigtigt, at skovbunden er fugtig eller våd, når bekæmpelsesmidlerne bringes ud. Imidacloprid-granulatet skal blandes med vand i jorden for at kunne fordele sig og nematoderne har også brug for et fugtigt jordbundsklima for at undgå udtørring og sikre bevægeligheden. Alle forsøgsparceller blev grundigt vandet efter hver udbringning af bekæmpelsemidler. I efteråret 23 blev vandingen suppleret med dagsregn, men i foråret 24 var den sandede jordbund meget tør, og muligvis er jorden ikke tilført tilstrækkeligt med vand til at sikre en aktivering af bekæmpelsesmidlerne. De ovenstående fejlkilder kan også bidrage til at forklare hvorfor imidaclopridbehandlingen på forsøgslokalitet resulterede i flere klækkede gråsnuder end de øvrige behandlinger: Imidacloprid 14
15 virkede tilsyneladende ikke efter hensigten, og af tilfældige årsager er der fanget flere biller på imidaclopridparcellerne sammenlignet med de øvrige parceller. Konklusioner Gråsnudernes optræden Gråsnuderne er meget polyfage, de kan angribe såvel løvtræer som nåletræer. De er tilsyneladende ikke afhængige af et tæt græsdække for larvernes overlevelse. Der er stadig ringe viden om larvernes ernæring. Risiko for store skader er til stede, hvor store nålemasser pludselig reduceres f.eks. ved stormfald eller renafdrift. Skader forekommer næsten over alt i landet. Bedømmelsesmetode En hvid bakke til bankeprøver er mest anvendelig til optælling af tætheden af voksne gråsnuder i nyplantede træer. Når det drejer sig om høje træer f.eks. til klippegrønt vil den enkleste metode være at holde øje med, om der begynder at ske nåletab under topskuddets endeknop. Der vil i reglen forekomme omfattende nåletab på topskuddet for skaderne når et alvorligt omfang på grenkransene nedenfor. Bekæmpelse De konventionelle bekæmpelsesmidler har i nogle af forsøgene vist sig effektive overfor de voksne gråsnuder. De laveste doseringer kan udmærket anvendes og der bør eventuelt efter supplerende effektivitetsafprøvning - søges om godkendelse. De insektpatogene svampe har i andre forsøg vist sig mere effektive overfor larver af gråsnuder end det er tilfældet i disse forsøg. Imidacloprid, der i andre sammenhænge har vist sig uhyre effektivt over jordlevende insektlarver, har i disse forsøg ikke vist god effekt. Dette hænger antagelig sammen med at midlets krav til stor fugtighed for at transporteres i jordmiljøet er vanskeligt at opfylde under de forhold, der hersker i en skovbund med et tykt lag af nåleførne. Perspektiver De foreliggende resultater med effektiviteten af konventionelle insekticider overfor gråsnuder er antagelig utilstrækkelige til at danne grundlag for at udvide midlernes godkendelse til også at omfatte gråsnuder. Da der i øjeblikket ikke findes godkendte midler, bør der snarest muligt iværksættes yderligere effektivitetsafprøvninger, som kan danne grundlag for en godkendelse. Tak Tak til forsøgsværter og andre der har bidraget med oplysninger. Tak til leverandører af de afprøvede bekæmpelsesmidler. Tak til Inst. for Økologi, KVL for samarbejde og adgang til den forstzoologiske forespørgselsdatabase. Tak til DJF-Flakkebjerg for udlån af semi-fieldbure. Tak til Andrzej Matkowski for teknisk assistance i forbindelse med den praktiske udførelse af afprøvningsforsøgene. 1
IPM bekæmpelse af gra snuder
IPM bekæmpelse af gra snuder Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,, hpr@ign.ku.dk Gråsnuder er potentielt et alvorligt skadedyr i juletræs- og ikke mindst klippegrøntproduktionen.
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mereNye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling
Nye samt velkendte skadevoldere skadebilleder og behandling Temadage om juletræer og klippegrønt marts 2010 Hans Peter Ravn Vigtigste skadedyr i juletræer er Alm. ædelgranlus Galmider Ædelgrannåleviklere
Læs mereSkadevoldere i nobilis. Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse
Skadevoldere i nobilis Hans Peter Ravn Sektion for Skov, Natur og Biomasse Hvilke er de vigtigste? Insekter: Viklerne Gråsnuder Ædelgranbarkbille Koglehalvmøl Bladlus Patogener: Neonectria Dias 2 Tidlig
Læs mereIPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus
IPM bekæmpelse af almindelig ædelgranlus Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Almindelig ædelgranlus er det mest udbredte og betydende skadedyr
Læs mereBekæmpelse af gåsebillelarver i plænegræs forsøg på Give Golfbane 2003
Bekæmpelse af gåsebillelarver i plænegræs forsøg på Give Golfbane 2003 Søren Ugilt Larsen og Hans Peter Ravn Skov & Landskab, Hørsholm Kongevej 11, 2970 Hørsholm Susanne Vestergaard, Holger Philipsen og
Læs mereRapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola)
Rapport over laboratorieforsøg med svampen Metarhizium anisopliae testet mod gåsebillelarver (Phyllopertha horticola) Formål: Formålet var, at teste relevante isolater af den insektpatogene svamp Metarhizium
Læs mere2. Skovens sundhedstilstand
2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte
Læs mereKatalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer
Katalog - Skadedyr Friland - Varslingssystemer Trips Kål, porre Fangst af trips på de blå limplader kan give et fingerpeg om, at det er tid for en nærmere kontrol af kålhovederne. Det samme gælder trips
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereGåsebille (Phyllopertha horticola) Eng.: June beetle
Gåsebille (Phyllopertha horticola) Voksen gåsebille. Gåsebillelarver i 3. larvestadie er ca. 2 cm lange, C-formede og hvidlige. De har 3 par veludviklede ben forrest på kroppen og et brunt hoved. Gåsebillens
Læs mereDET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER
DEN EUROPÆISKE JULETRÆSDYRKERFORENING DET EUROPÆISKE SORTERINGSREGLEMENT FOR JULETRÆER 1. Januar 1995 Med DANSK TILLÆG pr. 1. januar 1997 Afskrift fra Korte Meddelelser no. 52 med tilladelse fra Dansk
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs merePlanteskoleforsøg Svampe og insektmidler
AARHUS UNIVERSITET Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg Forsøgsaktiviteter senere år Svampe og insektmidler til anvendelse i planteskoler
Læs mereSvampesygdomme på Abies
Svampesygdomme på Abies Iben M. Thomsen Skov & Landskab Venche Talgø Bioforsk Aktuelle svampesygdomme Sydowia polyspora (= Kabatina abietis) Røde nåle / CSNN Sclerophoma-skade på årsskud Neonectria barkkræft
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereIPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af padderok i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Gennem de senest 10-15 år er padderok blevet et stigende
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereIPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt
IPM bekæmpelse af burresnerre i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Burresnerre er en vanskelig ukrudtsart, som især er
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereBiologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II. Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience, Delemont Schweiz
Slutrapport, PAF-projekt: Biologisk bekæmpelse af alm.ædelgranlus II, J.nr. 2006-00141 Biologisk bekæmpelse af alm. ædelgranlus II Af Hans Peter Ravn, Skov & Landskab, KU-LIFE & Marc Kenis, CABI Bioscience,
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereNaturnær skovdrift i statsskovene
Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,
Læs mereKøbenhavns Universitet. Harlekinmariehønen Harding, Susanne; Steenberg, Tove. Published in: Nåledrys. Publication date: 2008
university of copenhagen Københavns Universitet Harlekinmariehønen Harding, Susanne; Steenberg, Tove Published in: Nåledrys Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er et forholdsvist nyt skadedyr i Danmark. Observationer
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereSkolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler
Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse
Læs mereEffektiv håndtering af typograf-problemet
Effektiv håndtering af typograf-problemet Erfaringen viser, at stormfald giver øget risiko for angreb af insektskader i skovbruget Hermed præsenteres en opdateret strategi for håndtering af typograf-problemer
Læs mereHamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem. Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem
Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem Notat af 1. april 2003 Hamstring af lægemidler i det behovsafhængige tilskudssystem For alle patienter med et vist årligt lægemiddelforbrug
Læs mereNyt fra Roundup projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? AARHUS UNIVERSITET
Nyt fra projektet Rent for 100 kr. pr. hektar...? DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Peter Hartvig, Forskningscenter Flakkebjerg Rent for 100 kr. pr. hektar?. Rent for 100 kr. pr. hektar? er et PAF finansieret
Læs mereVÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010
FAGRAPPORT Oktober 2011... VÆGTDATA PÅ EDDERFUGLE 2009/2010 Kolofon Forfatter: Claus Lind Christensen Foto: Claus Lind Christensen Udgivelsesår: 2011 Redaktion: Afdelingschef Niels Søndergaard, Uddannelses-
Læs mereFangst-genfangst Biologi, AG 2017
Fangst-genfangst Biologi, AG 2017 Fangst-genfangst Formål: Formålet med forsøget er at bestemme populationsstørrelsen af løbebiller i et repræsentativt udvalgt område. Man har set på forekomsten af løbebiller
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II. Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab
Optimal ernæring og mangelsygdomme i nordmannsgran I & II Winnie Olsen, Brenntag Paul Christensen, PC-Consult Iben Thomsen, Skov & Landskab Tolkning af gennemsnitsværdier og tilhørende konfidensintervaller
Læs mereSalg af pesticider til brug i private haver 2010
Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET
Læs mereTip en 12 er. Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen.
Tip en 12 er Find kukkelurekasserne, kig i kasserne og svar på spørgsmålene. Marker det rigtige svar i kasserne til højre på tipskuponen. Spørgsmål: 1 X 2 1 X 2 1 Hvor højt er træet i kasse 1? 20 m 30
Læs mereFRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015
FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2015 Statistikken beskriver fraværet på det kommunale henholdsvis regionale område og muliggør i et vist omfang benchmarking kommuner og regioner imellem. Statistikken omfatter månedslønnet
Læs mereIN03-003 Udførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte. af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.
IN03-003 dførelse og opgørelse af forsøg med logaritmesprøjte af Jens Erik Jensen, Landscentret Planteavl, e-mail jnj@landscentret.dk Dokument sidst revideret 25. marts 2004. Hvorfor logaritmesprøjte?
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs mereTypografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Typografsituationen - status før sæsonen 2015 Hans Peter Ravn, Københavns Universitet, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, hpr@ign.ku.dk Flyvningen begyndte tidligt nogle steder i 2014 Situationen
Læs merePilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg. Slutrapport Maj 2007
Pilotprojekt FFA-Rådgivningsprogram Afdelingen for Veterinære forhold og Råvarekvalitet Mejeriforeningen/Dansk Kvæg Slutrapport Maj 2007 Sammendrag Baggrund for pilotprojektet For mange frie fedtsyrer
Læs mereTid til haven. Havetips uge 46. Hjemmesysler
Tid til haven Havetips uge 46 Af: Marianne Bachmann Andersen Hjemmesysler I disse uger venter vi alle på, at december måned med stearinlys og hjemmebag dukker op af kalenderen. Indkaldelser til arrangementer
Læs mere1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:
1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og
Læs mereNeonectria biologi, frø og planteskoleplanter
Neonectria biologi, frø og planteskoleplanter Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen Venche Talgø, Bioforsk grandis N. neomacrospora nordmannsgran nobilis klippeædelgran ædelgran
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2018 UDVIKLINGEN I ANTAL ANMELDELSER OG I STRAFFENES ART OG LÆNGDE FOR VOLD, 2008-2017 På baggrund af Danmarks Statistiks tal vedrørende anmeldelser og strafferetlige
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereTekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen
Tekst og Foto: Karen Margrethe Nielsen Træerne kan ses på hjemmesiden dn.dk/evighed - klik på Danmarkskortet og zoom ind på kortet, så de enkelte træer kan klikkes frem. Træer i naturområdet Gjæven Gjæven
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereSKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 2017
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN HØRSHOLM KOMMUNE FORÅR 217 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereInformations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark
Informations og vidensdeling blandt undervandsjægere i Danmark Den 12. september 2015 blev der sendt en undersøgelse ud på tre af de største Facebook grupper. Alle tre grupper fokuserer på undervandsjagt
Læs mereMeddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse
Meddelelse fra Naturstyrelsens konsulenter i rottebekæmpelse Nr.33 - marts 212 Statistik om rottebekæmpelsen (Kildemateriale: De kommunale indberetninger om rottebekæmpelse) De danske kommuner har siden
Læs mereForekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.
Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer
Læs mereIPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille
IPM bekæmpelse af ædelgranbarkbille Hans Peter Ravn og Mathias Just Justesen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk, majj@ign.ku.dk Ædelgranbarkbillen er
Læs mereOpgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 2010/11 og 2011/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere
Videnblad nr. 4. 19. juni 213 Opgørelse af sundhedsparametre på rådyr i 21/11 og 211/12 baseret på oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter Sunde & Mariann
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereVaredeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand
Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2
Læs mereAugust Udbudsprisen for fritidshuse er steget med 3,7 pct. siden august 2006.
August 2007 Fortsat stort boligudbud Der var udbudt 30.235 parcel- og rækkehuse, 15.289 ejerlejligheder og 8.437 fritidshuse til salg på internettet ved udgangen af august. Med i alt 53.961 boliger til
Læs mereBilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed.
Bilag 16: Robusthedsanalyser af effektiviseringspotentialerne Bilaget indeholder analyser af effektiviseringspotentialernes robusthed. FORSYNINGSSEKRETARIATET FEBRUAR 2013 INDLEDNING... 3 1. COSTDRIVERSAMMENSÆTNING...
Læs merelblidahpark - Træregistrant
lblidahpark - Træregistrant oprettet 13.oktober 2015 opdateret 09.12.2015 efter gennemgangen med Landskabsarkitekt og TreeCare d. 26-10-2015 Blok 7 S 221A, Ma 1 Retning Robinie S 150år 15m 200år 15m Har
Læs mere1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Læs mereTorben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014
Torben Lund Markvandring tirsdag den 3. juni 2014 Torben Lund Torben Lund startede allerede som 15-16 årig som stadehandler med salg til private i Horsens. Der var tale om både rødgran- og nordmannsgran-juletræer,
Læs mereRød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt
Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede
Læs mereKonkursanalyse Rekordmange konkurser i 2016
1979 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Rekordmange
Læs mereIPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft
IPM bekæmpelse af Neonectria ædelgrankræft Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvanltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Venche Talgø, Norsk Institutt for Bioøkonomi, Norge Denne
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereIndustrifrugt Temadag 31-1-2013
Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University
Læs mereSKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017
SKOLETRANSPORTUNDERSØGELSEN GLADSAXE KOMMUNE EFTERÅR 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion... 2 Formål... 2 Aktiv og passiv transport... 2 Undersøgelsens overordnede konklusioner... 3 Undersøgelsens resultater...
Læs mereForsøg med maddiker i forbindelse med Projekt Tjæreborg.
Forsøg med maddiker i forbindelse med Projekt Tjæreborg. I forbindelse med kortlægning af årsagerne og forekomsten af maddiker, blev der i august 2016 gennemført et forsøg, der tog udgangspunkt i optimale
Læs mereIPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov
IPM bekæmpelse af græsser i pyntegrønt og skov Peter Hartvig, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, Peter.Hartvig@agro.au.dk Græs er blandt det mest betydende ukrudt i både skovkulturer
Læs mereKirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk. Mobil: 23 20 83 60. Tlf. 54 84 09 86
Kirsten Stentebjerg-Olesen GartneriRådgivningen Agrovej 1 4800 Nykøbing F. Mail: kso@vfl.dk Mobil: 23 20 83 60 Tlf. 54 84 09 86 Afprøvede midler i æble 2010 Temadag i kernefrugt den 2. februar 2011 Duxon
Læs mereSlutrapport for projekt
Slutrapport for projekt Biodynamisk dyrkning, homøopati, blomstermedicins og energibehandlet kalks indvirkning på smagen, følsomhed overfor bormangel og den indre kvalitet i gulerødder. Dato: 2004-12-22
Læs mereOptimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II. Delrapport B: Udbringning af flydende gødning
Delrapport for PAF projekt 25-14 Optimal ernæring og mangelsygdomme i Nordmannsgran II Delrapport B: Udbringning af flydende gødning Paul Christensen, PC-Consult 27 Forord Denne delrapport omtaler dele
Læs mereRapport 22. februar 2019
Rapport 22. februar 2019 Projektnr. 2006266-18 Validering af retningslinjer for god håndtering af hangrise 2007085-19 på slagtedagen Init. HDLN/MDAG/MT Velfærd, kvalitet og udbytte ved stop for kastration
Læs mereSlutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06. BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt
Slutrapport over GEP forsøg 820/06 823/06 BEKÆMPELSE AF AGERPADDEROK - additiver til forbedring af MCPA s effekt Peter Hartvig December 2007 Rapport til Banedanmark samt Produktionsafgiftsfonden for Juletræer
Læs mereYnglefuglene på Tipperne 2015
Ynglefuglene på Tipperne 2015 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. september 2015 Ole Thorup 1 & Karsten Laursen 2 1 Amphi Consult 2 Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen
Læs mereReferencelaboratoriet for måling af emissioner til luften
Referencelaboratoriet for måling af emissioner til luften Rapport nr.: 77 Titel Hvordan skal forekomsten af outliers på lugtmålinger vurderes? Undertitel - Forfatter(e) Arne Oxbøl Arbejdet udført, år 2015
Læs mereAnalyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11
Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data
Læs mereOpgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område.
Tema Kryb og kravl Skov Titel Askebarkbillen Det skjulte liv i skoven. Opgavebeskrivelse Askebarkbillen en sværm af liv går ud på at få et overblik over hvor mange askebarkbiller der er i et område. Mål
Læs mereVederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling
Vederlagsfri fysioterapi Region Nordjylland Ydelses- og udgiftsudvikling 2012-2016 MAJ 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Vederlagsfri fysioterapi (speciale 62) regionalt
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereFørste fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år
5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereNærbillede af den store sten. Da isen er smeltet væk har stenen ligget tilbage på jordoverfladen.
Dyrespor Dyrene der lever i skoven, laver også spor. Der findes for eksempel spor efter de mange rådyr, der lever i skoven. Prøv selv at finde ét næste gang du kommer til noget mudder. Istidens spor Denne
Læs mereUndersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016
Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af
Læs mereBetydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere
DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel
Læs mereIPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille
IPM bekæmpelse af stor na letræsnudebille Hans Peter Ravn, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, hpr@ign.ku.dk Stor nåletræsnudebille kan lejlighedsvis optræde som en alvorlig
Læs merePleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover
Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereOmkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær. det er over dobbelt så mange som forventet. Anna Horwitz. Miriam Kolko
Anna Horwitz Læge, ph.d.-stud. Center for Sund Aldring Københavns Universitet Omkring 100.000 anvender medicin mod Grøn stær Miriam Kolko Overlæge, lektor, ph.d. Øjenafdelingen Roskilde Sygehus Medicinske
Læs mereBrug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål
Brug af netdækning og monitering som IPM-værktøj i produktionen af økologiske kål Forfattere: Ole Henrik Scharff og Pernille Margrethe Kynde, GartneriRådgivningen 2017 Baggrund: Der er enkelte hjælpestoffer
Læs mere