Kvalitetsstandarder Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Transkript

1 Kvalitetsstandarder 2015 Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

2 Indhold 1 Forord Værdigrundlag og målsætning Her ser vi dig Her tør vi gå nye veje Generel information Læsevejledning Kontaktoplysninger Servicemål for tidsfrister Kvalitetsmål og opfølgning Udfører af hjælpen Tavshedspligt Kvalitetsstandard for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Lovgrundlag Hjælpemidler Forbrugsgoder Boligindretning APV-hjælpemidler Sagsgang i forbindelse med ansøgninger Afgørelse og mulighed for at klage Udlevering af hjælpemidler Reparation og vedligeholdelse af bevilget hjælpemiddel Gældende lovgivning Lov om Social Service (Serviceloven) Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven) BILAG 1 - Indsatskatalog for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Baderedskaber Badetaburet og brusestol Badekarsæde/badekarbræt Gangredskaber Håndstok Albuestok Gangstativ Rollator Kørestole Transportkørestol Standard kørestol Aktiv kørestol Komfort kørestol El-kørestol indendørs El-kørestol udendørs El-kørestol kombineret model El-kørestol manuel styring (el-scooter) Hvilestole og arbejdsstole

3 Arbejdsstol (kontorstol) Arbejdsstol (taburet/ståstøttestol) Hvilestol Sidde- og rygpuder til kørestole og hvilestole Cykler hjulet cykel med hjælpemotor hjulet cykel Senge og madrasser Senge med el-funktion Madrasser Forflytningsredskaber Glidebræt Stålift/Gulvlift Stationær lift - Loftlift Trappekører Båndoptager Syns-, høre- og IT hjælpemidler Transportable ramper Boligindretninger Greb Gelænder Dørtrin Faste ramper Stolelift Platformslift i boligen Platformslift ved adgangsforhold Elevator Badekar Døråbner/lukker Vinduesåbner/lukker... 37

4 1 Forord Velkommen til kvalitetsstandarderne for Sundhed og Omsorg i Hørsholm Kommune. Hørsholm Kommune vedtager kvalitetsstandarder for personlig pleje, praktisk bistand, kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning en gang årligt. Derudover vedtages kvalitetsstandarderne for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som er vedtaget i kommunalbestyrelsen. Det er vigtigt, at du som borger ved, hvilken hjælp du kan forvente, hvis der bliver behov for hjælp til personlig pleje, praktisk bistand, træning, hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger og hvor hurtigt du kan regne med at få hjælpen. Kvalitetsstandarderne skal gøre det let at få overblik over disse tilbud. Ved at beskrive kommunens serviceniveau, sikres gennemsigtighed og fleksibilitet for alle parter, og det danner et godt grundlag for at tilbyde service af ensartet og høj kvalitet, hvor der sættes fokus på borgernes behov og retssikkerhed. Skulle du som borger alligevel være utilfreds med kommunens hjælp, står der i det følgende beskrevet, hvordan du kan klage. Der står ligeledes en række nyttige adresser og telefonnumre, du kan få brug for, hvis du vil have flere oplysninger. Du er altid velkommen til at kontakte kommunen, hvis der er noget, du er i tvivl om eller søger yderligere oplysninger om kommunens serviceniveau. Vi håber, at du som borger i Hørsholm Kommune vil finde den information du søger i kvalitetsstandarderne. Med venlig hilsen Thorkild Gruelund Formand for Social og Seniorudvalget Januar

5 Værdigrundlag og målsætning Medarbejderne i Hørsholm Kommunes Center for Sundhed og Omsorg arbejder ud fra kommunens overordnede værdier. I Hørsholm Kommune er den overordnede vision, at alle, som har et behov, og opfylder kriterierne for de politisk vedtagne kvalitetsstandarder, skal have behandling, pleje og omsorg, hvor beboernes medansvar, medindflydelse og selvbestemmelse er i højsædet. Hørsholm Kommunes værdigrundlag beskrives i det følgende. Værdigrundlaget gør sig gældende for alt samarbejde mellem dig og kommunens medarbejdere, og andre samarbejdspartnere. Hørsholm Kommunes værdier lyder Her ser vi dig og Her tør vi gå nye veje. 2.1 Her ser vi dig Denne værdi udtrykker lederes og medarbejderes tilgang til mennesker og forventninger til hinanden. Der bliver lagt vægt på at se hinandens styrker og vise sine egne styrker. Den største opgave for ledere og medarbejdere er at skabe plads og mulighed for at styrkerne kommer frem. Gennem respekt for hinandens bidrag, opnås en arbejdsplads, hvor der skabes trivsel og resultater. De fælles styrker giver resultater, der er større end summen af de enkelte dele. 2.2 Her tør vi gå nye veje Denne værdi udtrykker lysten til altid at finde de bedste løsninger. Ledere og medarbejdere forfølger en ambitiøs forbedringskultur, hvor du som beboer bliver involveret. Ledere og medarbejdere ser ideerne og udvælger de bedste. Der er højt til loftet med plads til at lade sig inspirere af alles ideer. Ledere og medarbejdere støtter op om de valg, der træffes. 2

6 3. Generel information 3.1 Læsevejledning I de følgende afsnit beskrives henholdsvis kvalitetsstandarder og indsatskatalog for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Kvalitetsstandarderne indeholder en generel beskrivelse af området, og her vil du helt overordnet kunne finde informationer om lovgrundlaget bag indsatserne, hvem der kan modtage indsatserne, formålet med indsatserne, hvilke aktiviteter indsatserne indeholder og ligeledes hvilket serviceniveau indsatserne tilbydes ud fra. I forlængelse af kvalitetsstandarderne finder du som bilag 1 indsatskatalog. Indsatskataloget indeholder en specifik beskrivelse af hver enkelt indsats, som vedrører hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Indsatserne er beskrevet ud fra hvilke kriterier, du skal opfylde, for at få bevilget hjælpemidlet, forbrugsgodet eller boligindretningen, samt eventuelle bemærkninger. 3.2 Kontaktoplysninger Hvis du kommer i en situation, hvor du får brug for en form for hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligindretning, skal du henvende dig til de sagsbehandlende terapeuter. Sagsbehandlende terapeuter Alle hverdage på telefon som-post@horsholm.dk 3.3 Servicemål for tidsfrister Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Iværksættes hurtigst muligt og senest 10 dage efter at henvendelsen er modtaget. 3

7 3.4 Kvalitetsmål og opfølgning Hørsholm Kommunes overordnede kvalitetsmål er følgende: At borgerne er tilfredse med de indsatser, de modtager At borgerne er tilfredse med de medarbejdere, der leverer indsatserne At indsatserne bliver iværksat inden for de givne tidsfrister 3.5 Udfører af hjælpen Du kan både modtage hjælp fra den kommunale hjemmepleje og en godkendt privatleverandør. Medarbejdere har en relevant faglig uddannelse, der sikrer, at hjælpen ydes på kompetent vis. Medarbejderen medbringer ID-kort med billede, som du kan få fremvist på forespørgsel. Du må ikke forære medarbejderen gaver eller låne medarbejderen penge eller genstande. Du må heller ikke købe noget af eller sælge noget til medarbejderen. Hvis en medarbejder kommer til at ødelægge ting i dit hjem, yder leverandøren erstatning. Der gives ikke erstatning, hvis skaden kan henføres til almindelig slidtage. Uanset køn, kultur og religion, forventes det, at der er gensidig respekt mellem dig og medarbejderen i samarbejdet. 3.6 Tavshedspligt Ansatte i Hørsholm Kommune har tavshedspligt med hensyn til alle de oplysninger, som de bliver bekendt med via ansættelsen. Tavshedspligten fremgår af straffeloven, forvaltningsloven eller en speciallovgivning. Der kan i lovgivningen være dispensation for tavshedspligten. Brud på tavshedspligten er lovstridig og kan medføre afskedigelse. Når man er fratrådt, har man stadig tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som man har fået, mens man var ansat. 4

8 4. Kvalitetsstandard for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning 4.1 Lovgrundlag Bevilling af hjælpemiddel, forbrugsgode og boligindretning foretages altid ud fra en konkret og individuel vurdering i henhold til Servicelovens 112, 113 og 116. Se i øvrigt afsnit 5 for mere detaljeret lovgrundlag. Serviceloven 112 af hjælpemidler: De grundlæggende betingelser for støtte efter 112 skal være opfyldt: at funktionsevnen er varigt nedsat at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne at hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller at hjælpemidlet er nødvendigt for at borgeren kan udøve erhverv Serviceloven 113 af forbrugsgoder: De grundlæggende betingelser for støtte efter 113 skal være opfyldt, det vil sige når betingelserne i 112, stk. 1 er opfyldt: at funktionsevnen er varigt nedsat at forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne at forbrugsgodet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller at forbrugsgodet er nødvendigt for at borgeren kan udøve erhverv Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over kr Hjælpen udgør 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Hvis der på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlige indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, de nødvendige merudgifter. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som et udlån. Der ydes ikke støtte til drift af forbrugsgodet, og der ydes som udgangspunkt heller ikke støtte til udskiftning eller reparation af forbrugsgodet. 5

9 Serviceloven 116 af boligindretninger: De grundlæggende betingelser for støtte efter 116 skal være opfyldt: at funktionsevnen er varigt nedsat at indretning er nødvendig, for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for ansøgeren. 4.2 Hjælpemidler Inden for hvert hjælpemiddel findes der flere forskellige modeller. Der vil altid blive taget udgangspunkt i kommunens valgte standard, kommunens indkøbsaftaler, hvad der er af hjælpemidler på hjælpemiddeldepotet samt de politiske vedtagne kvalitetsstandarder. Jævnfør lov om Social Service er der mulighed for at benytte sig af frit valg og dermed selv vælge leverandør. Der er også mulighed for at vælge et dyrere hjælpemiddel end det, som er bevilget af Hørsholm Kommune. Hvis man som borger benytter sig af adgangen til frit valg, får man støtte fra kommunen med et beløb svarende til det beløb, Hørsholm Kommune har indgået aftale med en leverandør om. Det er Hørsholm Kommune, der ejer hjælpemidlet. Adgang til frit at vælge leverandør gælder ikke, hvis Hørsholm Kommune kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, borgeren ønsker at anskaffe. kontoret orienterer borgere om frit valgs ordningen. Som borger kan man ikke forvente at få bevilget et nyindkøbt hjælpemiddel. Indkøbte hjælpemidler indgår i et genbrugssystem via depotet. Det vil sige, at et returneret hjælpemiddel bliver genudlånt, efter rengøring og serviceeftersyn. 4.3 Forbrugsgoder Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Borgeren kan ved bevilling efter eget valg købe det produkt, han eller hun ønsker. Borgeren kan også købe et dyrere produkt mod selv at betale ekstraudgifterne. Kommunen kan have fastsat et maksimumsbeløb. 4.4 Boligindretning Boligindretninger omfatter mur- og nagelfaste genstande. Det kan både dreje sig om mindre eller større boligindretninger. Mindre er f.eks. greb og fjernelse af dørtrin. Større er f.eks. elevator, trappelift, loftlift, toiletstøtter, større rampesystemer samt dør- og vinduesautomatik. Ved større boligindretninger vil der blive foretaget en samlet vurdering af ansøgerens behov, og der foretages en helhedsvurdering af sagen. Ved boligindretninger i lejebolig skal der søges om tilladelse hos udlejer. Udlejer kan nægte tilladelse til boligindretning. Ved boligindretning i fællesarealer i andelsbolig eller ejerbolig skal der søges om tilladelse hos foreningerne. Foreningerne kan nægte tilladelse til indretning. Kommunen bevilger ikke dækning af udgifter til retablering af ejerbolig. I lejebolig bevilger kommunen retablering i det omfang, udlejer ønsker det. Der bevilges kun retablering, hvis den fastgjorte genstand ved fjernelse vil efterlade synlige og usædvanlige spor, der ikke er sammenlignelige med sædvanligvis forekommende reparationer i en bolig. 6

10 Ved bevilling af boligindretning har borgeren mulighed for at benytte en anden håndværker, end den, som Hørsholm kommune har valgt. Borgeren kan selv vælge, at lade den bevilgede boligindretning blive udført og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. Det er en betingelse for, at der ved valg af en anden håndværker end den kommunen har valgt, at den pågældende håndværker er faglært og momsregistreret. Det er ansøgerens ansvar at sikre sig dette. På samme måde kan man som borger vælge andre materialer end dem, som kommunen har anvist. kontoret orienterer borgere om frit valgs ordningen. Som udgangspunkt er ydelsen gratis, men ved større boligindretninger i ejerboliger kan der fastsættes tilbagebetaling, hvis boligindretningen har medført værdiforøgelse. Dette sikres ved pant i boligen. 4.5 APV-hjælpemidler Lov om arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven jvf. Lovbekendtgørelse nr. 268 af (Se i øvrigt afsnit 5 for mere detaljeret lovgrundlag). APV er forkortelse for arbejdspladsvurdering. Ved bevilling af indsatser til personlig pleje kan det forventes at medarbejderen efter en konkret og individuel vurdering har brug for hjælpemidler der gør det mere hensigtsmæssigt og skånsomt for hjælperen at udføre de bevilgede indsatser. Dette sker også ud fra Arbejdstilsynets krav til korrekte og hensigtsmæssige arbejdsstillinger Som modtager af bevilgede indsatser må man som borger derfor acceptere, når der er behov for brug af APV-hjælpemidler i form af plejeseng med el-funktion, badestol, lift eller andre forflytningshjælpemidler. 4.6 Sagsgang i forbindelse med ansøgninger Alle ansøgninger bliver registreret i en elektronisk journal. Ved ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger vil der oftest inden afgørelse om bevilling eller afslag blive foretaget et besøg hos ansøger. I særlige tilfælde inddrages specialister i forbindelse med afprøvning og tilpasning af hjælpemidler. 4.7 Afgørelse og mulighed for at klage Bevilling efter 112 og 116 inklusiv begrundelse meddeles mundtligt til borgeren af den sagsbehandlende terapeut. Bevilling efter 113 meddeles skriftligt med hvilke betingelser forbrugsgodet er bevilget. Såfremt der gives afslag på bevilling af et hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligindretning orienteres borgeren mundtligt. Kommunen sender et skriftligt afslag med anke-vejledning, hvis borgeren ønsker det. Afslaget indeholder: grundlaget for afslaget, hvilke oplysninger der indgår i afgørelsen vægtning af oplysninger klagevejledning eventuelt forslag til anden løsning 7

11 Afslaget kan ankes. Anken skal gives til kontoret inden 4 uger i forhold til dateringen på afgørelsen. Anken kan ske mundtligt eller skriftligt. Anken bliver derefter revurderet. Fastholder kontoret afslaget, bliver anken med sagsakter sendt til afgørelse i Ankestyrelsen. 4.8 Udlevering af hjælpemidler Borgere eller deres pårørende, der selv kan transportere hjælpemidlet, skal selv hente og aflevere det bevilgede hjælpemiddel på kommunens hjælpemiddeldepot Ådalsvej Hørsholm efter aftale med hjælpemiddelkontoret. Dette gælder også indlevering og afhentning af hjælpemidler til reparation. kontoret kan oplyse om depotets åbningstider. Åbningstiderne fremgår ligeledes af kommunens hjemmeside Reparation og vedligeholdelse af bevilget hjælpemiddel Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov og i henhold bekendtgørelsens 4. Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet for eksempel til drift, rengøring eller vedligeholdelse. Dog ydes der efter Servicelovens 112 hjælp til batterier til hjælpemidler, som ikke kan købes i almindelig handel eller ikke kan udskiftes af borgeren. Der ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning. Borgeren betaler selv for udgifterne til den første årlige udskiftning. Borgeren skal selv betale udgiften til lapning af dæk og slanger på manuel kørestol og joystickstyret el-kørestol. Lapning kan foretages af den lokale cykelsmed eller anden leverandør. Er der problemer med at få transporteret kørestolen til cykelsmed, kan depotet efter en konkret vurdering af sagsbehandlende terapeut varetage opgaven. Kommunen sender efterfølgende en regning til borgeren. Angående lapning af dæk og slanger på el-scootere henvises til pjecen som udleveres ved bevilling af el-scooter. Borgeren skal selv afholde udgiften til lapning af dæk og slanger og selv sørge for transport af el-scooter til cykelsmed eller brug af anden leverandør. 8

12 5. Gældende lovgivning 5.1 Lov om Social Service (Serviceloven) Jævnfør bekendtgørelse LBK nr 1023 af 23/09/2014 Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 5. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. 112 a. Ansøgning om støtte til hjælpemidler, jf. 112, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunalbestyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt. Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen. Forbrugsgoder 9

13 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om 1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og 2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode. Boligindretning 116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Stk. 2. En person, der er tilkendt hjælp efter stk. 1, kan, hvis den pågældende ønsker at benytte en anden håndværker end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at lade boligindretningen udføre og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have fået udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. På samme måde kan ansøgeren vælge andre materialer end dem, som kommunalbestyrelsen har anvist. Stk. 3. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter nærmere regler om adgangen efter stk. 2 til at vælge håndværker og materialer i forbindelse med tilkendelse af hjælp til boligindretning, herunder om krav til håndværker samt om muligheden for at indgå aftale om tilbagelevering efter endt brug og aftale om reetablering og betingelserne herfor. Stk. 4. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. Stk. 5. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 4, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter 96. Stk. 6. Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1, 2 og 4 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen. 5.2 Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven) Jf. lovbekendtgørelse nr af 07/09/ a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering. 10

14 Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år. Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. Vurderingen skal indeholde følgende elementer: 1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. 2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk

15 6. BILAG 1 - Indsatskatalog for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning I dette indsatskatalog beskrives indsatserne for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Indsatskataloget er inddelt i følgende kategorier: Afsnit 6.1 Baderedskaber Afsnit 6.2 Gangredskaber Afsnit 6.3 Kørestole Afsnit 6.4 Hvilestole og arbejdsstole Afsnit 6.5 Cykler Afsnit 6.6 Senge og madrasser Afsnit 6.7 Forflytningsredskaber Afsnit 6.8 Trappekører Afsnit 6.9 Båndoptager Afsnit 6.10 Syns-, høre- og IT-hjælpemidler Afsnit 6.11 Boligindretninger 12

16 6.2 Baderedskaber Badetaburet og brusestol Badetaburet og brusestol. Desuden gælder følgende kriterier: At borgeren har nedsat balance At borgeren ikke kan klare at stå op i længere tid ad gangen Badebænke/badetaburetter produceres i forskellige sædehøjder og sædestørrelser. Som ekstra udstyr kan der bevilges ryglæn til nogle af modellerne. Brusestole kan leveres som kombineret bruse-toiletstol Badekarsæde/badekarbræt Badekarsæde/badekarbræt til montering på almindeligt badekar. At borgeren ikke er i stand til at komme ind og ud af badekar på forsvarlig vis, men er i stand til siddende at svinge benene op i karret At borgeren er i stand til at komme op i badekarret, men på grund af nedsat standfunktion og/eller balanceproblemer ikke kan tage et stående bad Badekarsæde produceres også med drejefunktion. Borgeren skal selv sørge for skridsikker måtte. 13

17 6.3 Gangredskaber Håndstok Håndstok. At borgeren har nedsat gangfunktion og / eller balance Stokken er indstillelig i højden og leveres enten med almindeligt greb eller anatomisk udformet greb til henholdsvis højre og venstre hånd Albuestok Albuestok. At borgeren har nedsat gangfunktion og / eller balance Der kan bevilges en eller to stokke afhængigt af behov. Stokken er indstillelig i højden og leveres enten med almindeligt greb eller anatomisk udformet greb til henholdsvis højre og venstre hånd Gangstativ Gangstativ. At borgeren har nedsat gangfunktion, hvor brug af stokke ikke kan dække behovet for sikkerhed under gang Er boligen i flere planer kan der, hvis borgeren har et væsentligt behov for at færdes på flere at boligens planer, bevilges et ekstra gangstativ Rollator Rollator til brug med begge hænder eller med enhåndsbetjening. At borgeren har nedsat gangfunktion og / eller balance At borgeren har behov for aflastning grundet udløste smerter 14

18 under gang At borgeren på grund af nedsat vejrtrækning og / eller smerter har behov for et siddende hvil Der findes flere forskellige modeller. Håndgrebshøjden skal indstilles til den enkelte. Rollatoren leveres som standard med kurv. Af tilbehør til rollator kan man montere: stokkeholder, slæbebremser, underarmsstøtte og bakke. Hvis borgeren pga. niveauforskel har vanskeligt med at få rollator med ind og ud af bolig og har et væsentligt behov for at bruge rollator inden og udendørs kan der bevilges en ekstra rollator. Der kan ikke bevilges rollator udelukkende med det formål af få bevilget Movia handicapkørsel. 6.4 Kørestole Transportkørestol Transportkørestole med få eller ingen indstillingsmuligheder. At borgeren har nedsat gangfunktion At borgeren jævnligt har behov for at færdes udendørs med hjælp. Jævnligt behov defineres som minimum et par gange månedligt. Transportkørestole bevilges som regel til færden uden for boligen, f.eks. i forbindelse med transport fra bolig til dagcenter, indkøbscenter, læge eller lignende. En transportkørestol forhandles med forskellige sædebredder og sædedybder. Leveres i standard højde og som standard med faste fodstøtter Standard kørestol 15 Standard kørestol med tilpasningsmuligheder. At borgeren har nedsat gangfunktion og / eller balanceproblemer At borgeren er afhængig af en kørestol til mobilitet inden og udendørs Kørestolen skal tilpasses til - og afprøves med den enkelte borger. Der skal tages hensyn til, om borgeren er i stand til at manøvrere kørestolen, og at borgeren i videst mulig omfang bliver selvhjulpen. Der skal som minimum tages stilling til følgende inden afprøvning: Sædebredde Sædedybde Siddepude