Hørsholm Kommune Kvalitetsstandarder og indsatskatalog. Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

Transkript

1 Hørsholm Kommune 2014 Kvalitetsstandarder og indsatskatalog Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Værdigrundlag og målsætning Generel information Læsevejledning Kontaktoplysninger Servicemål for tidsfrister Kvalitetsmål og opfølgning Udfører af hjælpen Tavshedspligt Kvalitetsstandard for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Generel information Lovgrundlag Hjælpemidler Forbrugsgoder Boligindretning APV-hjælpemidler Sagsgang i forbindelse med ansøgninger Afgørelse Reparation og vedligeholdelse af bevilget hjælpemiddel Lovgrundlag Serviceloven Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven) BILAG 1 - Indsatskatalog for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Baderedskaber Badetaburet og brusestol Badekarsæde/badekarbræt Gangredskaber Håndstok Albuestok Gangstativ Rollator Kørestole Transportkørestol Standard kørestol...17

3 6.3.3 Aktiv kørestol Komfort kørestol El-kørestol indendørs El-kørestol udendørs El-kørestol kombineret model El-kørestol manuel styring (el-scooter) Hvilestole og arbejdsstole Arbejdsstol (kontorstol) Arbejdsstol (taburet/ståstøttestol) Hvilestol Sidde- og rygpuder til kørestole og hvilestole Cykler hjulet cykel med hjælpemotor hjulet cykel Senge og madrasser Senge med el-funktion Madrasser Forflytningsredskaber Glidebræt Drejeskive Stålift/Gulvlift Stationær lift - Loftlift Trappekører Båndoptager Syns-, høre- og IT hjælpemidler Transportable ramper Boligindretninger Greb Gelænder Dørtrin Faste ramper Stolelift Platformslift i boligen Platformslift ved adgangsforhold Elevator Badekar Døråbner/lukker Vinduesåbner/lukker...48 Side III

4 1 Forord Velkommen til kvalitetsstandarderne for Sundhed og Omsorg i Hørsholm Kommune. Ifølge lovgivningen skal kommunen mindst én gang om året vedtage kvalitetsstandarder for personlig pleje, praktisk bistand, kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning. Ud over de lovgivningsbestemte kvalitetsstandarder, er der også udarbejdet kvalitetsstandarder for hjælpemiddel-, forbrugsgode og boligindretningsområdet. Kvalitetsstandarderne beskriver det serviceniveau, som er vedtaget i kommunalbestyrelsen. Det er vigtigt, at du som borger ved, hvilken hjælp du kan forvente, hvis der bliver behov for hjælp til personlig pleje, praktisk bistand, træning, hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger og hvor hurtigt du kan regne med at få hjælpen. Kvalitetsstandarderne skal gøre det let at få overblik over disse tilbud. Ved at beskrive kommunens serviceniveau, sikres gennemsigtighed og fleksibilitet for alle parter og det danner et godt grundlag for at tilbyde service af ensartet og høj kvalitet, hvor der sættes fokus på borgernes behov og retssikkerhed. Skulle du som borger alligevel være utilfreds med kommunens hjælp, står der i det følgende beskrevet, hvordan du kan klage. Der står ligeledes en række nyttige adresser og telefonnumre, du kan få brug for, hvis du vil have flere oplysninger. Du er altid velkommen til at kontakte kommunen, hvis der er noget, du er i tvivl om eller søger yderligere oplysninger om kommunens serviceniveau. Vi håber, at du som borger i Hørsholm Kommune vil finde den information du søger i kvalitetsstandarderne. Med venlig hilsen Thorkild Gruelund Formand for Social og Seniorudvalget Side 1

5 2 Værdigrundlag og målsætning Medarbejderne i Hørsholm Kommunes Sundhed og Omsorg arbejder ud fra de værdier, som er formuleret af Kommunalbestyrelsen. Værdierne danner grundlaget for at kommunens borgere sikres en ensartet service af høj kvalitet, samt et fokus på borgernes behov og retssikkerhed. I Hørsholm Kommune er den overordnede vision, at alle borgere, som har et behov, og opfylder kriterierne for de politisk vedtagne kvalitetsstandarder, skal have pleje og omsorg, hvor medansvar, medindflydelse og selvbestemmelse sættes i højsædet. Det er visionen, at genoptræning og hjælp til selvhjælp skal give borgerne det bedste grundlag for en så uafhængig og selvhjulpen hverdag som mulig, som det også beskrives i servicelovens formålsparagraf ( 1). I de følgende afsnit beskrives værdigrundlaget, som gør sig gældende for alt samarbejde mellem borgere, medarbejdere og andre samarbejdspartnere. Værdighed og respekt Værdighed og respekt er værdier, der skal sikre at vi tager hensyn til hinanden og herigennem udviser forståelse for hinandens forskelligheder og måder at leve på. Når vi udviser venlighed og er imødekommende overfor hinanden, så sikrer vi også det bedste udgangspunkt for at arbejde sammen. Åbenhed og ærlighed Åbenhed og ærlighed er vigtige i ethvert samarbejde og sikrer at dialogen i mellem de involverede parter bliver så konstruktiv som mulig. Det kræver, at alle lytter til hinanden og taler åbent med hinanden, så tingene bliver sagt som de er i en anerkendende og respektfuld tone. Åbenhed og ærlighed handler også om, at den hjælp og service som ydes tager udgangspunkt i, og dermed hensyn til, den enkeltes ressourcer. God og tryg atmosfære En god og tryg atmosfære omkring pleje og omsorg skabes, når der opleves en helhed i opgaveløsningen hvor både borger og pårørende inddrages og når der ydes den hjælp, der er nødvendig. Borgeren inddrages igennem hjælp til selvhjælp, og der stilles således ikke kun krav til personalet, men også til borgerens egen indsats. Kvalitet og udvikling I kommunen lægges der vægt på tværfagligt samarbejde, hvor alle implicerede parter føler sig velinformerede omkring de indsatser, der ydes. Ligeledes vægtes et højt fagligt niveau, hvor opgaverne altid løses effektivt, men hvor der også er plads til at tænke anderledes og blive bedre. Dette kommer blandt andet til udtryk igennem kompetenceudvikling hos den enkelte medarbejder og en kultur, om konstant at forbedre sig. Side 2

6 3 Generel information 3.1 Læsevejledning I de følgende afsnit beskrives henholdsvis kvalitetsstandarder og indsatskatalog for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Kvalitetsstandarderne indeholder en generel beskrivelse af området og her vil du helt overordnet kunne finde informationer om lovgrundlaget bag indsatserne, hvem der kan modtage indsatserne, formålet med indsatserne, hvilke aktiviteter indsatserne indeholder og ligeledes hvilket serviceniveau indsatserne tilbydes ud fra. I forlængelse af kvalitetsstandarderne finder du som bilag et indsatskatalog. Indsatskataloget indeholder en specifik beskrivelse af hver enkelt indsats, som vedrører hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Indsatserne er beskrevet ud fra hvilke kriterier du skal opfylde for at få bevilliget hjælpemidlet, forbrugsgodet eller boligindretningen, samt eventuelle bemærkninger. Brug i øvrigt indholdsfortegnelsen til at finde de afsnit der er relevante for dig, så vil du lettere kunne navigere rundt i dokumentet. 3.2 Kontaktoplysninger Hvis du kommer i en situation, hvor du får brug for en form for hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligindretning, skal du henvende dig til de sagsbehandlende terapeuter. Sagsbehandlende terapeuter Alle hverdage på telefon som-post@horsholm.dk 3.3 Servicemål for tidsfrister Hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning Iværksættes hurtigst muligt og senest 10 dage efter at henvendelsen er modtaget. Side 3

7 3.4 Kvalitetsmål og opfølgning Hørsholm Kommunes overordnede kvalitetsmål er følgende: At borgerne er tilfredse med de indsatser, de modtager At borgerne er tilfredse med de medarbejdere, der leverer indsatserne At indsatserne bliver iværksat inden for de givne tidsfrister 3.5 Udfører af hjælpen Medarbejderen må ikke modtage gaver fra borgeren eller låne penge eller genstande af borgeren. Køb og salg mellem borger og medarbejder må ikke finde sted. Hvis en medarbejder kommer til at ødelægge ting i borgerens hjem, yder leverandøren erstatning. Der gives ikke erstatning hvis skaden kan henføres til almindelig slidtage. Det forventes at der mellem medarbejderen og borgeren er gensidig respekt i samarbejdet. Dette gælder også i forhold til køn, kultur og religion 3.6 Tavshedspligt Ansatte i Hørsholm Kommune har tavshedspligt med hensyn til alle de oplysninger, som de bliver bekendt med via ansættelsen. Tavshedspligten fremgår af straffeloven, forvaltningsloven eller en speciallovgivning. Der kan i lovgivningen være dispensation for tavshedspligten. Hvis det er tilfældet, er der ingen tavshedspligt. Ansatte må aldrig udtale sig om borgernes økonomiske eller private forhold. Brud på tavshedspligten er lovstridig og kan medføre afskedigelse. Når man er fratrådt, har man stadig tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som man har fået, mens man var ansat. Side 4

8 4 Kvalitetsstandard for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning 4.1 Generel information Lovgrundlag Bevilling af hjælpemiddel, forbrugsgode og boligindretning foretages altid ud fra en konkret og individuel vurdering i henhold til Servicelovens 112, 113 og 116. Se i øvrigt afsnit 5 for mere detaljeret lovgrundlag. Serviceloven 112 af hjælpemidler: De grundlæggende betingelser for støtte efter 112 skal være opfyldt: at funktionsevnen er varigt nedsat at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne at hjælpemidlet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller at hjælpemidlet er nødvendigt for at borgeren kan udøve erhverv Serviceloven 113 af forbrugsgoder: De grundlæggende betingelser for støtte efter 113 skal være opfyldt, det vil sige når betingelserne i 112, stk. 1 er opfyldt: at funktionsevnen er varigt nedsat at forbrugsgodet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne at forbrugsgodet i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller at forbrugsgodet er nødvendigt for at borgeren kan udøve erhverv Der kan ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over kr Hjælpen udgør 50 % af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Hvis der på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlige indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, de nødvendige merudgifter. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som et udlån. Der ydes ikke støtte til drift af forbrugsgodet og der ydes som udgangspunkt heller ikke støtte til udskiftning eller reparation af forbrugsgodet. Side 5

9 Serviceloven 116 af boligindretninger: De grundlæggende betingelser for støtte efter 116 skal være opfyldt: at funktionsevnen er varigt nedsat at indretning er nødvendig, for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for ansøgeren Hjælpemidler Inden for hvert hjælpemiddel findes der flere forskellige modeller. Der vil altid blive taget udgangspunkt i kommunens valgte standard, kommunens indkøbsaftaler, hvad der er af hjælpemidler på hjælpemiddeldepotet samt de politiske vedtagne kvalitetsstandarder. Fra d træder Lov om ændring af lov om social service i kraft. Det indebærer, at du ved bevilling af hjælpemidler har mulighed for selv at vælge leverandør. Du har også mulighed for at vælge et dyrere hjælpemiddel end det, som er bevilget af Hørsholm kommune. Hvis du benytter dig af adgangen til frit valg, vil du få støtte til dit hjælpemiddel fra Hørsholm kommune med et beløb svarende til, hvad Hørsholm kommune kunne have skaffet hjælpemidlet til. Det er Hørsholm kommune der ejer hjælpemidlet. Din adgang til frit at vælge leverandør gælder ikke, hvis Hørsholm kommune kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som du ønsker at anskaffe. Du vil ved bevilling af hjælpemiddel blive orienteret om fritvalgsordningen. Som borger kan man ikke forvente at få bevilget et nyindkøbt hjælpemiddel. Indkøbte hjælpemidler indgår i et genbrugssystem via depotet. Det vil sige, at et returneret hjælpemiddel bliver genudlånt, efter rengøring og serviceeftersyn Forbrugsgoder Forbrugsgoder omfatter produkter, der er fremstillet og forhandles bredt med henblik på sædvanligt forbrug med den almindelige befolkning som målgruppe. Borgeren kan ved bevilling efter eget valg købe det produkt, han eller hun ønsker. Borgeren kan også købe et dyrere produkt mod selv at betale ekstraudgifterne. Kommunen kan have fastsat et maksimumsbeløb Boligindretning Boligindretninger omfatter mur og nagelfaste genstande. Det kan både dreje sig om mindre eller større boligindretninger. Mindre er f.eks. greb og fjernelse af dørtrin. Større er f.eks. elevator, trappelift, loftlift, toiletstøtter, større rampesystemer samt dør- og vinduesautomatik. Ved større boligindretninger vil der blive foretaget en samlet vurdering af ansøgerens behov og der foretages en helhedsvurdering af sagen. Side 6

10 Ved boligindretninger i lejebolig skal der søges om tilladelse hos udlejer. Udlejer kan nægte tilladelse til boligindretning. Ved boligindretning i fællesarealer i andelsbolig eller ejerbolig skal der søges om tilladelse hos foreningerne. Foreningerne kan nægte tilladelse til indretning. Der bevilges ikke dækning af udgifter til retablering af bevilget boligindretning i ejerbolig. I lejebolig bevilges der retablering af boligindretning i det omfang udlejer ønsker det. Der bevilges kun retablering hvis den fastgjorte genstand ved fjernelse vil efterlade synlige og usædvanlige spor, der ikke er sammenlignelige med sædvanligvis forekommende reparationer i en bolig. Fra d træder Lov om ændring af lov om social service i kraft. Det indebærer, at du ved bevilling af boligindretning har mulighed for at benytte en anden håndværker end den som Hørsholm kommune har valgt. Du kan selv vælge, at lade den bevilgede boligindretning blive udført og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have udført boligindretningen for hos den håndværker, som kommunen har valgt. Det er en betingelse for, at der ved valg af en anden håndværker end den kommunen har valgt, at den pågældende håndværker er faglært og momsregistreret. Det er ansøgerens ansvar at sikre sig dette. På samme måde kan du vælge andre materialer end dem, som kommunen har anvist. Du vil ved bevilling af boligindretning blive orienteret om fritvalgsordningen. Som udgangspunkt er ydelsen gratis, men ved større boligindretninger i ejerboliger kan der fastsættes tilbagebetaling, hvis boligindretningen har medført værdiforøgelse. Dette sikres ved pant i boligen APV-hjælpemidler Lov om arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven jvf. Lovbekendtgørelse nr. 268 af (Se i øvrigt afsnit 5 for mere detaljeret lovgrundlag). APV er forkortelse for arbejdspladsvurdering. Ved bevilling af indsatser til personlig pleje kan det forventes at hjælperen efter en konkret og individuel vurdering har brug for hjælpemidler der gør det mere hensigtsmæssigt og skånsomt for hjælperen at udføre de bevilgede indsatser. Dette sker også ud fra Arbejdstilsynets krav til korrekte og hensigtsmæssige arbejdsstillinger Som modtager af bevilgede indsatser må du derfor acceptere, når der er behov for brug af APV-hjælpemidler i form af plejeseng med el-funktion, badestol, lift eller andre forflytningshjælpemidler Sagsgang i forbindelse med ansøgninger Alle ansøgninger bliver registreret i en elektronisk journal. Ved ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretninger vil der oftest inden afgørelse om bevilling eller afslag blive foretaget et besøg hos ansøger. I særlige tilfælde inddrages specialister i forbindelse med afprøvning og tilpasning af hjælpemidler Afgørelse Side 7

11 Bevilling efter 112 og 116 inklusiv begrundelse meddeles mundtligt til borgeren af den sagsbehandlende terapeut. Bevilling efter 113 meddeles skriftligt med hvilke betingelser forbrugsgodet er bevilget. Såfremt der gives afslag på bevilling af et hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligindretning orienteres borgeren mundtligt. Kommunen sender et skriftligt afslag med ankevejledning, hvis borgeren ønsker det. Afslaget indeholder: grundlaget for afslaget, hvilke oplysninger der indgår i afgørelsen vægtning af oplysninger klagevejledning eventuelt forslag til anden løsning Afslaget kan ankes. Anken skal gives til kontoret inden 4 uger i forhold til dateringen på afgørelsen. Anken kan ske mundtligt eller skriftligt. Anken bliver derefter revurderet. Fastholder kontoret afslaget bliver anken med sagsakter sendt til afgørelse i Det Sociale Nævn. Side 8

12 4.1.8 Reparation og vedligeholdelse af bevilget hjælpemiddel Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov og i henhold bekendtgørelsens 4. Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet for eksempel til drift, rengøring eller vedligeholdelse. Dog ydes der efter Servicelovens 112 hjælp til batterier til hjælpemidler, som ikke kan købes i almindelig handel eller ikke kan udskiftes af borgeren. Der ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning. Borgeren betaler selv for udgifterne til den første årlige udskiftning. Borger afholder selv udgiften til lapning af dæk og slanger på manuel kørestol og joystickstyret el-kørestol. Lapning kan foretages af den lokale cykelsmed eller anden leverandør. Er der problemer med at få transporteret kørestolen til cykelsmed, kan depotet efter en konkret vurdering af sagsbehandlende terapeut varetage opgaven. Kommunen sender efterfølgende en regning til borgeren. Angående lapning af dæk og slanger på el-scootere henvises til pjecen som udleveres ved bevilling af el-scooter. Borgeren skal selv afholde udgiften til lapning af dæk og slanger og skal selv sørge for transport af el-scooter til cykelsmed eller brug af anden leverandør. Side 9

13 5 Lovgrundlag 5.1 Serviceloven Jf. lovbekendtgørelse nr. 941 af 01/10/2009 Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. For særligt personlige hjælpemidler kan ansøgeren, såfremt den pågældende ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har valgt, vælge selv at indkøbe hjælpemidlet og få udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør. Ved særligt personlige hjælpemidler forstås kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af dagens timer, ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser. Kørestole, hvortil der er ydet støtte efter denne lov, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når brugerne ikke har brug for dem mere. Stk. 4. Når en ansøger, der er fyldt 18 år, vælger en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen anviser, ydes et tilskud på indtil kr pr. høreapparat, hvis ansøgeren er henvist til høreapparatbehandling af en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme. Tilskuddet omfatter høreprøve, høreapparat, tilpasning, service og garanti og er inkl. moms. Tilskuddet kan ikke udgøre mere end de faktiske udgifter og kan alene ydes til høreapparater, der udleveres fra en godkendt leverandør. Stk. 5. Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter i en bekendtgørelse regler om sikring af kvaliteten af ydelserne hos private høreapparatleverandører, herunder regler om godkendelse af private leverandører og opkrævning af betaling for omkostninger ved udstedelse og vedligeholdelse af godkendelse. Stk. 6. Indenrigs- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. Forbrugsgoder 113. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til køb af forbrugsgoder, når betingelserne i 112, stk. 1, er opfyldt. Der kan dog ikke ydes hjælp til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo. Stk. 2. Der kan kun ydes hjælp, når udgiften er over 500 kr. Stk. 3. Hjælpen udgør 50 pct. af prisen på et almindeligt standardprodukt af den pågældende art. Stk. 4. Hvis det på grund af den nedsatte funktionsevne er nødvendigt med et forbrugsgode, der er dyrere end et almindeligt standardprodukt, eller hvis den nedsatte funktionsevne nødvendiggør særlig indretning af forbrugsgodet, betaler kommunen, jf. stk. 1, de nødvendige merudgifter. Stk. 5. Hvis forbrugsgodet udelukkende fungerer som et hjælpemiddel til at afhjælpe den nedsatte funktionsevne, betaler kommunen, jf. stk. 1, de fulde anskaffelsesudgifter. Hjælpen kan ydes som udlån. Stk. 6. Indenrigs- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om 1) afgrænsningen af de forbrugsgoder, der kan ydes hjælp til, og adgangen til genanskaffelse, og 2) i hvilket omfang modtageren selv skal betale en del af udgiften til reparation og drift af et forbrugsgode. Boligindretning 116. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til indretning af bolig til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende. Stk. 2. I de ganske særlige tilfælde, hvor hjælp efter stk. 1 ikke er tilstrækkelig til at gøre boligen egnet som opholdssted, kan kommunalbestyrelsen yde hjælp til dækning af udgifter til anskaffelse af anden bolig til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Det er en betingelse, at der ikke kan anvises anden bolig, som dækker den pågældendes behov. Stk. 3. Personer, der modtager social pension, kan ikke få hjælp efter stk. 2, medmindre det drejer sig om personer, der har en hjælpeordning efter 96. Side 10

14 Stk. 4. Indenrigs- og socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om, i hvilket omfang hjælp efter stk. 1 og 2 skal tilbagebetales, herunder i hvilket omfang det tilbagebetalingspligtige beløb kan sikres ved pant i ejendommen. Serviceloven kan lokaliseres på: Lov om arbejdsmiljø (Arbejdsmiljøloven) Jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18/03/2005 Arbejdsgiveren 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år. Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. Vurderingen skal indeholde følgende elementer: 1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. 2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage sikkerhedsorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk Side 11

15 6 BILAG 1 - Indsatskatalog for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning I dette indsatskatalog beskrives indsatserne for hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning. Indsatskataloget er inddelt i følgende kategorier: Afsnit 6.1 Baderedskaber Afsnit 6.2 Gangredskaber Afsnit 6.3 Kørestole Afsnit 6.4 Hvilestole og arbejdsstole Afsnit 6.5 Cykler Afsnit 6.6 Senge og madrasser Afsnit 6.7 Forflytningsredskaber Afsnit 6.8 Trappekører Afsnit 6.9 Båndoptager Afsnit 6.10 Syns-, høre- og IT-hjælpemidler Afsnit 6.11 Boligindretninger Side 12

16 6.1 Baderedskaber Badetaburet og brusestol Badetaburet og brusestol. opfyldt. at borgeren har nedsat balance at borgeren ikke kan klare at stå op i længere tid af gangen Badebænke/badetaburetter produceres i forskellige sædehøjder og sædestørrelser. Som ekstra udstyr kan der bevilges ryglæn til nogle af modellerne. Brusestole kan leveres som kombineret bruse-toiletstol. Side 13

17 6.1.2 Badekarsæde/badekarbræt Badekarsæde/badekarbræt til montering på almindeligt badekar. opfyldt. at borgeren ikke er i stand til at komme ind og ud af badekar på forsvarlig vis, men er i stand til siddende at svinge benene op i karret at borgeren er i stand til at komme op i badekarret, men på grund af nedsat standfunktion og/eller balanceproblemer ikke kan tage et stående bad Badekarsæde produceres også med drejefunktion. Borgeren skal selv sørge for skridsikker måtte. 6.2 Gangredskaber Håndstok Håndstok. opfyldt. at borgeren har nedsat gangfunktion og / eller balance Stokken er indstillelig i højden og leveres enten med almindeligt greb eller anatomisk udformet greb til henholdsvis højre og venstre hånd. Side 14

18 6.2.2 Albuestok Albuestok. opfyldt. at borgeren har nedsat gangfunktion og / eller balance Der kan bevilges en eller to stokke afhængigt af behov. Stokken er indstillelig i højden og leveres enten med almindeligt greb eller anatomisk udformet greb til henholdsvis højre og venstre hånd Gangstativ Gangstativ. opfyldt. at borgeren har nedsat gangfunktion, hvor brug af stokke ikke kan dække behovet for sikkerhed under gang Er boligen i flere planer kan der, hvis borgeren har et væsentligt behov for at færdes på flere at boligens planer, bevilges et ekstra gangstativ. Side 15

19 6.2.4 Rollator Rollator til brug med begge hænder eller med enhåndsbetjening. opfyldt. at borgeren har nedsat gangfunktion og / eller balance at borgeren har behov for aflastning grundet udløste smerter under gang at borgeren på grund af nedsat vejrtrækning og / eller smerter har behov for et siddende hvil Der findes flere forskellige modeller. Håndgrebshøjden skal indstilles til den enkelte. Rollatoren leveres som standard med kurv. Af tilbehør til rollator kan man montere: stokkeholder, slæbebremser, underarmsstøtte og bakke. Hvis borgeren pga. niveauforskel har vanskeligt med at få rollator med ind og ud af bolig og har et væsentligt behov for at bruge rollator inden og udendørs kan der bevilges en ekstra rollator. Der kan ikke bevilges rollator udelukkende med det formål af få bevilget Movia handicapkørsel. Side 16

20 6.3 Kørestole Transportkørestol Transportkørestole med få eller ingen indstillingsmuligheder. opfyldt. at borgeren har nedsat gangfunktion at borgeren jævnligt har behov for at færdes udendørs med hjælp. Jævnligt behov defineres som et ugentligt behov Transportkørestole bevilges som regel til færden uden for boligen, f.eks. i forbindelse med transport fra bolig til dagcenter, indkøbscenter, læge eller lignende. En transportkørestol forhandles med forskellige sædebredder og sædedybder. Leveres i standard højde og som standard med faste fodstøtter Standard kørestol Standard kørestol med tilpasningsmuligheder. opfyldt. at borgeren har nedsat gangfunktion og / eller balanceproblemer at borgeren er afhængig af en kørestol til mobilitet inden og udendørs Kørestolen skal tilpasses til og afprøves med den enkelte borger. Der skal tages hensyn til, om borgeren i stand til at manøvrere kørestolen og at borgeren i videst mulig omfang bliver selvhjulpen. Der skal som minimum tages stilling til følgende inden afprøvning: Sædebredde Sædedybde Siddepude Sædehøjde Udformning af og højde på armlæn Valg af fodstøtter: standard eller eleverbar Ekstraudstyr: Bremseforlænger, bord, stokkeholder Side 17

21 6.3.3 Aktiv kørestol Aktiv kørestol er individuel tilpasset. opfyldt. at borgeren ikke har nogen gangfunktion at borgeren er aktiv og har et stort mobilitetsbehov, som skal dækkes ved brug af manuel kørestol at borgeren samtidig har nedsat funktion af armene og af væsentlige skånehensyn En aktiv kørestol kræver individuel tilpasning og afprøvning. En aktiv kørestol stiller krav til borgeren om en god kropsbalance. Side 18

22 6.3.4 Komfort kørestol En komfort kørestol er individuelt tilpasset. opfyldt: at borgeren ikke har nogen gangfunktion eller har betydelig nedsat gangfunktion at borgeren har behov for korrektion af siddestillingen eller særlig komfort, som ikke kan tilgodeses i standard kørestol med tilpasninger at borgeren ikke selv er i stand til, at skifte stilling i kørestolen og at borgeren har et væsentligt behov for tip og kip funktioner En komfort kørestol kræver tilpasning til den enkelte borger. Ved bevilling af en komfortkørestol skal der inden afprøvning tages stilling til: Sædedybde Sædebredde Ryg Siddepude Nakkestøtte Ekstra udstyr: Bord, Kropstøtter En komfortkørestol gør som regel borgeren afhængig af hjælp til at manøvrere kørestolen og indstilling af tilt- og kipfunktionen. Side 19

23 6.3.5 El-kørestol indendørs El-kørestol til indendørs brug, joystickstyret. opfyldt. at borgeren ikke har nogen gangfunktion eller har betydelig nedsat gangfunktion med gangredskab at borgeren har nedsat funktion i arme og hænder, således at borgeren ikke selvstændigt kan manøvrere en manuel kørestol at borgeren er i stand til på forsvarlig vis at manøvrere en el-kørestol Ved bevilling af en indendørs el-kørestol skal der foretages afprøvning og tilpasning af el-kørestolen. Inden afprøvning tages der stilling til: Sædedybde Sædebredde Ryg Siddepude Styreform Joystickets placering Særlige krav til kørestolens ydre mål Behov for særlig tilpasning og udstyr Side 20

24 6.3.6 El-kørestol udendørs El-kørestol til udendørs brug, joystickstyret. opfyldt. at borgeren har en meget begrænset udendørs gangfunktion at borgeren har et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande at borgeren ved bevilling af el-kørestol kan fastholde hverdagsaktiviteter uden for hjemmet at borgeren ikke kan få dækket sit behov for transport og selvstændig færden på anden vis for eksempel med en 3 hjulet cykel, el-scooter, ved at benytte egen bil eventuelt kombineret med gangredskab eller manuel kørestol, offentlige transportmidler eller øvrige kørselsordninger. at borgeren er i stand til på forsvarlig vis at manøvrere en el-kørestol Inden bevilling af en udendørs el-kørestol vil der blive vurderet om der er helbredsmæssige forhold der taler imod at ansøger færdes i trafikken. I vurderingen indgår der eventuelle medicinog misbrugsproblematikker. Oftest indhentes der, efter tilladelse fra ansøger, oplysninger hos ansøgers læge. Ved bevilling af en udendørs el-kørestol skal der foretages afprøvning og tilpasning af el-kørestolen. Inden afprøvning tages der stilling til: Sædedybde Sædebredde Ryg Siddepude Styreform Joystickets placering Behov for særlig tilpasning og udstyr Affjedring og rækkevidde Side 21

25 6.3.7 El-kørestol kombineret model El-kørestol til kombineret brug inden og udendørs færden, joystickstyret opfyldt. at borgeren har en meget begrænset gangfunktion inden og udendørs at borgeren har et væsentligt behov for at transportere sig over længere afstande at borgeren ved bevilling af el-kørestol kan fastholde hverdagsaktiviteter inden og uden for hjemmet at borgeren er i stand til på forsvarlig vis at manøvrere en el-kørestol Inden bevilling af en el-kørestol vil der blive vurderet om der er helbredsmæssige forhold der taler imod at ansøger færdes i trafikken. I vurderingen indgår der eventuelle medicin- og misbrugsproblematikker. Oftest indhentes der, efter tilladelse fra ansøger, oplysninger hos ansøgers læge. Ved bevilling af en el-kørestol skal der foretages afprøvning og tilpasning af el-kørestolen. Inden afprøvning tages der stilling til: Sædedybde Sædebredde Ryg Siddepude Styreform Joystickets placering Behov for særlig tilpasning og udstyr Rækkevidde og hastighed Affjedring Side 22

26 6.3.8 El-kørestol manuel styring (el-scooter) El-scooter til udendørs brug, manuel styring. opfyldt: at borgeren har en meget begrænset gangfunktion At borgeren har et behov for at transportere sig i forbindelse med væsentlige dagligdags gøremål. Behovet skal være relateret til nødvendige daglige gøremål, som en ægtefælle/samlevende ikke kan udføre. Det kan for eksempel være indkøb at borgeren er i stand til på forsvarlig vis at manøvrere en el-scooter at borgeren har et behov for transport og selvstændig færden, som ikke kan dækkes på anden vis for eksempel ved brug af offentlig transport, anden kørsel bevilget af kommunen eller ved transport i egen bil Hvis ansøgningen alene er forbundet med et ønske om forebyggelse af nedsat funktionsniveau og opretholdelse af livskvalitet er der ikke hjemmel i lovgivningen til bevillig af el-scooter Inden bevilling af en el-scooter vil der blive vurderet om der er helbredsmæssige forhold der taler imod at ansøger færdes i trafikken. I vurderingen indgår der eventuelle medicin- og misbrugsproblematikker. Oftest indhentes der, efter tilladelse fra ansøger, oplysninger hos ansøgers læge. Inden bevilling af en el-scooter skal der foretages afprøvning. Inden bevilling tages der stilling til: Behov for særlig tilpasning og udstyr Rækkevidde og hastighed Affjedring El-scooter bevilges som et forbrugsgode efter Servicelovens 113. Ved bevilling af el-scooter efter 113, stk. 3 og 4 ydes der økonomisk støtte til køb af el-scooter. Tilskuddet udgør 50 % af anskaffelsesprisen på en almindelig standard el-scooter. El-scooteren bliver borgerens ejendom og borgeren skal derfor fremadrettet selv betale reparationer, drift og vedligeholdelse af el-scooteren. Desuden ydes der som udgangspunkt ikke udskiftning af bevilget forbrugsgode. Side 23

27 6.4 Hvilestole og arbejdsstole Arbejdsstol (kontorstol) Ved bevilling af el-scooter som forbrugsgode efter 113 stk.5, bliver der vurderet om el-scooteren udelukkende fungerer som et hjælpemiddel. Bevilling vil i disse tilfælde gives som et udlån, hvor kommunen ejer el-scooteren. Kommunen betaler også for eventuelle reparationsudgifter. Kontorstol med særlige funktioner eller udformning, for eksempel centralbremse, fodstøtte, el-funktion og specialsæde. opfyldt: at borgeren ikke har standfunktion over længere tid på grund af nedsat balance, udtrætning, skånehensyn eller smerter at borgeren er afhængig af en arbejdsstol i forbindelse med varetagelse af de daglige gøremål under køkkenarbejde at borgeren ikke kan anvises andre siddemuligheder til køkkenarbejde Undtagelsesvis kan der bevilges arbejdsstol med centralbremse som erstatning af spisestuestol når: borgeren på grund af nedsat funktionsevne ikke er i stand til at trække en almindelig stol ind til bord Standard kontorstole er omfattet af sædvanligt indbo og kan hverken bevilges efter Servicelovens 112 eller 113. I særlige tilfælde kan der bevilges avancerede kontorstole. Side 24

28 6.4.2 Arbejdsstol (taburet/ståstøttestol) Taburetter og ståstøttestole. opfyldt. at borgeren ikke har standfunktion over længere tid på grund af nedsat balance, udtrætning, skånehensyn eller smerter at borgeren er afhængig af en arbejdsstol i forbindelse med varetagelse af de daglige gøremål under køkkenarbejde at borgeren ikke kan anvises andre siddemuligheder til køkkenarbejde En ståstøttestol giver støtte og aflastning i ben og lænd ved delvist stående arbejde. Side 25

29 6.4.3 Hvilestol Hvilestole med individuelt tilpasset polstring og / eller stole med særlige funktioner, herunder el-funktioner. opfyldt. Hvilestol med el-funktioner at borgeren har betydelig nedsat funktionsevne at borgeren ikke er i stand til at sætte sig eller rejse sig fra en hvilestol, som er maksimalt forhøjet med klodser at borgeren bliver selvhjulpen med hensyn til at rejse sig fra eller sætte sig på hvilestol at borgeren ved bevilling af en hvilestol opnår den eneste relevante alternativ til at ligge i sengen Speciel polstring bevilges: når borgeren har fejlstillinger eller deformiteter når borgeren ikke kan bruge en hvilestol med almindelig polstring og / eller tilpasninger ved brug af puder Der kan ikke ydes hjælp til almindelig hvilestol efter Servicelovens 112 eller 113, da den betragtes som sædvanligt indbo. Det betyder blandt andet, at der ikke kan bevilges en hvilestol med baggrund i at borgeren ikke kan rejse sig fra den nuværende hvilestol på grund af højden, at dybden i hvilestolen ikke passer og at hvilestolen er ustabil for eksempel på grund af drejefod. Side 26

30 6.4.4 Sidde- og rygpuder til kørestole og hvilestole Sidde- og rygpuder til kørestole og hvilestole. opfyldt. at borgeren har behov for korrektion af siddestilling i kørestol at borgeren har behov for korrektion af siddestilling i hvilestole Ved særlige behov i forbindelse med forebyggelse af tryksår bliver der inden bevilling af en tryksårsforebyggende pude udfyldt et tryksårsskema. Dette for at finde frem til den pudetype der dækker borgerens behov. Som udgangspunkt bliver der ved bevilling af kørestole bevilget en standard skumpude. Side 27

31 6.5 Cykler hjulet cykel med hjælpemotor 2 hjulet cykel med hjælpemotor. opfyldt. at borgeren har nedsat gangfunktion at borgeren har et fysisk handicap med nedsat funktionsniveau og hurtig udtrætning At borgeren har et behov for at transportere sig i forbindelse med væsentlige dagligdags gøremål. Behovet skal være relateret til nødvendige daglige gøremål, som en ægtefælle/samlevende ikke kan udføre. Det kan for eksempel være indkøb. at borgeren på forsvarlig vis er i stand til at manøvrere en cykel med hjælpemotor og klare færden i trafikken at borgeren har et behov for transport og selvstændig færden, som ikke kan dækkes på anden vis for eksempel ved brug af offentlig transport, anden kørselsordning bevilget af kommunen eller ved transport i egen bil Hvis ansøgningen alene er forbundet med et ønske om forebyggelse af nedsat funktionsniveau og opretholdelse af livskvalitet er der ikke hjemmel i lovgivningen til bevillig af 2 hjulet cykel med hjælpemotor 2 hjulet cykel med hjælpemotor bevilges som et forbrugsgode efter Servicelovens 113. Som hovedregel udgør tilskuddet 50 % af anskaffelsesprisen på en almindelig standard 2 hjulet cykel med hjælpemotor. Den 2 hjulet cykel med hjælpemotor bliver borgerens ejendom og borgeren skal derfor fremadrettet selv betale reparationer, drift og vedligeholdelse. Desuden ydes der som udgangspunkt ikke udskiftning af bevilget forbrugsgode. Ved bevilling af 2 hjulet cykel med hjælpemotor som forbrugsgo- Side 28

32 de efter 113 stk. 5, bliver der vurderet om den 2 hjulet cykel med hjælpemotor udelukkende fungerer som et hjælpemiddel. Bevilling vil i disse tilfælde gives som et udlån, hvor kommunen ejer cyklen. Kommunen betaler også for eventuelle reparationsudgifter. Side 29

33 hjulet cykel 3 hjulet cykel. opfyldt: at borgeren har nedsat gangfunktion at borgeren har et fysisk handicap og / eller balanceproblemer, som betyder, at borgeren ikke er i stand til at benytte 2 hjulet cykel At borgeren har et behov for at transportere sig i forbindelse med væsentlige dagligdags gøremål. Behovet skal være relateret til nødvendige daglige gøremål, som en ægtefælle/samlevende ikke kan udføre. Det kan for eksempel være indkøb. at borgeren har et behov for transport og selvstændig færden, som ikke kan dækkes på anden vis for eksempel ved brug af offentlig transport, anden kørselsordning bevilget af kommunen eller ved transport i egen bil at borgeren på forsvarlig vis er i stand til at manøvrere en 3 hjulet cykel og klare færden i trafikken Hvis ansøgningen alene er forbundet med et ønske om forebyggelse af nedsat funktionsniveau og opretholdelse af livskvalitet er der ikke hjemmel i lovgivningen til bevillig af en 3 hjulet cykel Som ekstra udstyr kan der blandt andet bevilges tå-clips, specialudformet sæde, rygstøtte og stokkeholder. Der findes flere modeller: Cykler med 2 hjul foran Cykler med 2 hjul bagved Cykler med hjælpemotor Enkelte cykelmodeller betragtes som forbrugsgode, idet cyklerne er fremstillet og forhandles bredt med den almindelige befolkning som målgruppe. Side 30

34 6.6 Senge og madrasser Senge med el-funktion Seng med el-funktion. opfyldt: at borgeren har betydelig indskrænket bevægelighed at borgeren har betydelig almen svækkelse at borgeren ikke er i stand til at rejse sig fra liggende til siddende stilling i sengen ved brug af hjælpemidler som sengebånd, sengerebstige, løst eleverbart hovedgærde i borgerens egen seng at borgeren ikke kan sætte sig på og rejse sig fra sengen med maksimal forhøjelse af sengen med sengeklodser at borgeren bliver selvhjulpen ved hjælp af elfunktionerne i sengen at sengen er et arbejdsredskab APV hjælpemiddel, for kommunens ansatte. Senge med el-funktion leveres som standard med sengeheste og skummadras. Som ekstraudstyr kan der monteres sengegalge, sengeforlænger og betræk til sengeheste. Senge med el-funktion bevilges også som APV hjælpemiddel/teknisk hjælpemiddel af hensyn til hjælpernes arbejdsmiljø. Ved bevilling af seng med el-funktion som APV seng, skal borgeren være opmærksom på at APV sengen skal returneres, hvis hjælperne ikke længere har brug for sengen som teknisk hjælpemiddel. Det er derfor vigtigt at borgeren orienteres om ovenstående og at borgeren er indstillet på at kunne komme til at bruge sin egen seng igen. En gang årligt foretages der et serviceeftersyn på alle senge med el-funktion. Side 31

35 6.6.2 Madrasser Madrasser til brug i senge med el-funktion og til tryksårsforebyggelse. opfyldt. at borgeren har betydelig indskrænket bevægelighed at borgeren har betydelig almen svækkelse at borgeren er tryksårstruet/ har trykmærker/ har tryksår Ved særlige behov i forbindelse med forebyggelse af tryksår bliver der inden bevilling af en tryksårsforebyggende madras udfyldt et trykssårsskema. Dette for at finde frem til den madrastype, der dækker borgerens behov. Som udgangspunkt bliver der ved bevilling af en seng med elfunktion bevilget en skummadras af god kvalitet. Side 32

36 6.7 Forflytningsredskaber Glidebræt Glidebræt. opfyldt: at borgeren ikke har nogen eller en meget ringe stand funktion at borgeren selvstændigt eller med let personhjælp bliver i stand til at forflytte sig mellem for eksempel seng og kørestol Det forudsættes af borgeren ved bevilling af glidebræt er den aktive udøver ved forflytninger Drejeskive Drejeskive. opfyldt. at borgeren har nedsat eller ophævet gangfunktion at borgeren har en stabil standfunktion at borgeren ikke selvstændigt er i stand til at vende rundt og dermed forflytte sig uden personhjælp at borgeren er i stand til at medvirke/samarbejde ved forflytning Det forudsættes af borgeren ved bevilling af drejeskive er aktiv deltagende ved forflytninger. Side 33

37 6.7.3 Stålift/Gulvlift Stålift Gulvlift De generelle betingelser jævnfør Lov om social service, samt lov om arbejdsmiljø skal være opfyldt. Stålift: at borgeren har en begrænset standfunktion at borgeren ikke er i stand til at forflytte sig på anden vis at borgeren er i stand til at medvirke i/samarbejde om Gulvlift: forflytningen at borgeren ikke har stand- eller gangfunktion at borgeren ikke kan medvirke til forflytning på anden vis Der skal foretages lovpligtigt eftersyn på stå- og gulvlifte en gang årligt. Stå- og gulvlifte bevilges som regel som APV hjælpemidler af hensyn til hjælperens arbejdsmiljø. Der er forskellige sejl til liftene. Side 34

38 6.7.4 Stationær lift - Loftlift Stationær lift loftlift. De generelle betingelser jævnfør Lov om social service, samt lov om arbejdsmiljø skal være opfyldt. Bevilling af loftlift ydes efter Servicelovens 112 og 116: at borgeren ikke har stand- eller gangfunktion at borgeren eventuelt kan blive selvhjulpen med hensyn til forflytninger at der på grund af pladsforhold ikke er plads til en gulvlift. Det indgår i vurderingen af pladsforholdene om der eventuelt kan skaffes plads ved omrokering og / eller flytning af møbler. at der er tale om særligt tunge løft at der er uhensigtsmæssig gulvbelægning /niveauforskelle Der skal foretages lovpligtigt eftersyn af loftslifte. Loftslifte bevilges som regel som APV hjælpemiddel af hensyn til hjælperens arbejdsmiljø. Ved opsætning af loftslift i lejebolig skal der søges om tilladelse til dette hos boligudlejer. kontoret er forpligtet til at betale for retableringsudgifter ved lejerens fraflytning, hvis udlejer i forbindelse med underretningen om boligindretningen har fremsat krav om retablering. I det omfang kontoret yder hjælp til boligindretning i form af mur- og nagelfaste genstande, der fastmonteres, vil ansøgeren få ejendomsretten til boligindretningen. kontoret kan derfor ikke, med mindre der er indgået særlig aftale herom, have krav på at få den mur- og nagelfaste genstand returneret efter endt brug. I betragtning af at borgeren typisk ikke vil have glæde af den opsatte genstand efter endt brug og at hjælpemiddelkontoret ofte vil kunne genbruge genstanden vil alle parter som regel være interesserede i at indgå aftale om tilbagelevering. En sådan aftale skal indgås skriftligt med borgeren inden opsætning. Der er forskellige typer sejl til liften. Side 35

39 6.8 Trappekører Trappekører. opfyldt. at borgeren er permanent kørestolsbruger at der ved adgangsforhold eller i bolig er trapper at der på grund af de fysiske rammer ikke kan opsættes rampe at borgeren har samlever/ægtefælle/ansat personale som er i stand til at betjene trappekøreren på sikkerhedsmæssig og forsvarlig vis Inden bevilling af trappekører vil kontoret vurdere, om bolig og adgangsforhold generelt er egnet i forhold til borgerens funktionsnedsættelse og helbredsmæssige forhold. Inden bevilling af trappekører skal der foretages en afprøvning i brug af trappekøreren sammen med den person som skal betjene den. Afprøvningen foretages som regel sammen med konsulent, der forhandler trappekøreren. Der skal indgås aftale om eftersyn og service med det firma der leverer trappekøreren. Side 36

40 6.9 Båndoptager Daisy-afspiller og notatbåndoptager. opfyldt. Hørsholm kommune har indgået aftale med Kommunikationscentret i Hillerød om afprøvning af og vejledning i brug af Daisyafspiller. Kommunikationscentret sender efter endt afprøvning forslag til hjælpemidler til Hørsholm Kommune. Daisy-afspiller: at borgeren har en lægedokumenteret væsentlig syns- nedsættelse at borgeren er afhængig af afspillere til at læse bøger, tidsskrifter og lignende. at læsning er en væsentlig aktivitet for borgeren Notatbåndoptager: at borgeren har en lægedokumenteret væsentlig synsnedsættelse at borgeren i det daglige varetager indkøb at borgeren er afhængig af notatbåndoptageren som indkøbsliste/huskeseddel Vejledning i brug af hjælpemidlerne kan enten varetages af den sagsbehandlende terapeut eller af synskonsulent. Side 37

41 6.10 Syns-, høre- og IT hjælpemidler Syns-, høre- og IT hjælpemidler. opfyldt. Hørsholm kommune har indgået aftale med Kommunikationscentret i Hillerød om afprøvning af og vejledning i brug af særlige syns-, høre- og IT hjælpemidler. Kommunikationscentret sender efter endt afprøvning forslag til hjælpemidler til Hørsholm kommune. Nogle synshjælpemidler og IT hjælpemidler betragtes som sædvanligt indbo eller forbrugsgode. Kommunen kan ikke yde tilskud til sædvanligt indbo og ved bevilling af forbrugsgode kan der være en egenbetaling Transportable ramper Transportable ramper. opfyldt. at borgeren er permanent kørestolsbruger at borgeren i forbindelse med færden uden for eget boligområde, ved besøg, fritidsaktiviteter, ferie og lignende har behov for ramper for at kunne passere mindre niveauforskelle Som regel vil borgeren være afhængig af hjælp fra andre for at kunne lægge ramperne. Side 38

42 6.12 Boligindretninger Greb Boligindretning Greb. opfyldt: at borgeren af sikkerhedsmæssige grunde har behov for støttegreb ved for eksempel niveauforskelle, ved bad og / eller forflytninger at borgeren på grund af trange pladsforhold ikke kan medtage gangredskab gennem døråbning og håndgreb derfor er den eneste løsning til at kunne komme ind i/ud af rummet. Der forsøges i videst muligt omfang at undgå opsætning af greb i vådrum med vandspærre for ikke at beskadige denne. Ved opsætning af greb i lejebolig retableres der ved fraflytning, hvis udlejer ønsker det. Ved opsætning af greb i ejerbolig retableres der ikke ved fraflytning Gelænder Boligindretning Gelænder. opfyldt: at borgeren ikke er i stand til at gå op/ned af trappen uden støtte af gelænder i den ene side af trappen eller i begge sider af trappen Der kan kun opsættes gelænder i det område, der er omfattet af boligbegrebet. Inden opsætning af gelænder i lejebolig skal der indhentes tilladelse fra boligudlejer. Ved opsætning af gelænder i ejerbolig skal borgeren orienteres om, at kommunen ikke retablerer ved fraflytning. Side 39