Limfjordsrådet. N-vådområder

Transkript

1 N-vådområder

2 Antal Fremdrift vs. plan pr.19. november 2012 modtagne realiseringsansøgninger VOP Reelt 0 Januar Marts Maj Juli September November Måned i 2012

3 Forsinkelser: projekter op til 3 måneder projekter op til 4 måneder Årsag: 1. Naturstyrelsens krav om supplerende fosforundersøgelser jf. revideret anvisning (10 projekter / realiseringsansøgning) 2. Udfordringer i forbindelse med sammentænkning af N- og P- vådområdeindsatsen (2 projekter / forundersøgelses startdatoer)

4 Per 1. februar 2013 forventes det jf. gældende VOP at følgende projekter er realiseringsansøgt: Stubdrupbæk og Stubdrupbæk Åholm (bliver et projekt) Elkjær Sillerslev Kær, Sillerslev Å og Sillerslev Sø (bliver et projekt). Simested Å udspring (Bradstrup Sø) Fiskbæk I-III Lindenborg å udspring Gørup Enge

5 Forventninger til realiseringsansøgninger i 2012 jf. gældende VOP: projekter 239 t N/år ha projekter 121 t N/år ha. Per forventes der pt. realiseringsansøgt: 20 projekter 187 t N/år ha.

6 For 3 projekter på VOP en er forundersøgelserne ikke ansøgt/startet op endnu. Sidste forundersøgelse starter ifølge gældende VOP op Ifølge Gældende VOP er sidste forundersøgelse færdig Denne forventes ifølge gældende VOP realiseringsansøgt

7 Fosfor ådale

8 Fosfor ådale - status Seks forprojekter (25 % af total) skal gennemføres i 2012 Et projekt opgivet, fem projekter forsinket Usikkerhed omkring vurdering af fosfortilbageholdelsen Naturstyrelsen reviderer metode Fosfortilbageholdelsen bliver mindre end først antaget Ca. 10 kg P/ha mod forventet 20 kg P/ha Det er svært at finde egnede arealer Omkostningseffektiviteten bliver mindre Der er afsat ca. 2800,- pr kg P Foreløbig vurdering af de fem projekter: ,- pr kg P (eller mere) P-ådale bør anvendes i kombination med andre virkemidler Fosfor-minivådområder mm.

9 Projekt om kortlægning af landbrugets kvælstofafstrømning til Limfjorden

10 Det overordnede formål med projektet er at anvise hvor de landbaserede virkemidler skal placeres i oplandet til Limfjorden for at opnå størst omkostningseffektivitet. For at belyse dette vil projektet: Undersøge nitratreduktionsforholdende på markniveau i et typisk lavbundsareal i oplandet til Limfjorden. En stor del af de nuværende virkemidler er tiltænkt at ligge i lavbundsarealerne og det er essentielt at forstå reduktionsprocesserne her. Kortlægning af kvælstofafstrømning fra udvalgte umålte oplande langs Limfjorden. Meget store dele af oplandet til Limfjorden ligger i såkaldte umålte oplande, hvor det ikke eksistere kvælstofmålinger og hvor det derfor ikke er muligt at beregne reduktionspotentialet. Kortlægning af kvælstofafstrømningen fra disse oplande kan give et niveau for reduktionspotentialet for de umålte oplande. Kortlægning af robuste og sårbare landbrugsarealer med hensyn til tab af kvælstof til vandmiljøet for hele Limfjordsoplandet. For at kunne effektvurdere diverse landbaserede virkemidler er en detaljeret sårbarhedsberegning nødvendig. Her vil resultater fra 1 og 2 være vigtige elementer.

11 Projektorganisering: Mulige projektdeltagere: AAU, Institut for Byggeri og Anlæg (Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen) Naturstyrelsen AU, Institut for Bioscience (tidligere DMU ferskvandsøkologi (Brian Kronvang, Carl Chr. Hoffmann, Gitte Blicher Matthiesen) NIRAS (Jacob Birk Jensen) Videnscenter for Landbrug LandboNord (Niels Vestergård Salling og Anne Birgitte Thing) AgriNord (Carl Christian Pedersen og Jørgen Ewald Jensen) Nordjysk famillielandbrug (Kurt Jørgensen) LandboThy (Morten Yde) Jammerbugts Vandløbslaug og Landmandsgruppen for Jammerbugt (Carsten Søborg Andersen)

12 Arbejdspakker WP 1. Analyse af de eksisterende data for vandløb og dræn (AAU og AU) Indsamling og analyse af data fra vandløbsstationer (AAU og AU) Opsamling på drænmålinger fra oplandet (AAU, AU, VFL) Kobling af koncentrationsmålingen og stofmængder med jordbundstype og driftforhold (Alle) Reduktionsopgørelser på stationsniveau. (AU) Identifikation af værkstedsområde til WP 2 (Alle) Analyserne forventes at resultere i en udpegning af de delområder i oplandet til Limfjorden der bidrager til kvælstofafstrømningen. Analyserne er således en forudsætning for opstillingen af et egentligt sårbarhedskort i WP4 WP 2. Måling af koncentrationer af kvælstof i dræn (AgriNord, LandboNord, AAU) Instrumentering af drænsystem i mindre opland / mark (AAU, AU) Detailmåling af jordvand, dræn og recipienter over en sæson (AAU, AU) Analyse og modellering af afstrømningen fra mark (AAU, AU, NIRAS) Målinger analyser og modelleringen forventes at give en bedre procesforståelse og en større indsigt i kvælstofafstrømningen fra rodzonen til vandløbene med henblik på at kunne kvantificere kvælstofreduktionen fra rodzonen til udløb i dræn og vandløb. Forudsætningen for at kunne beskrive sårbarheden retvisende er netop en bedre procesforståelse især på lavbundsarealerne.

13 Arbejdspakker: WP 3. Måling af kvælstoftransport fra umålte oplande. Måling af afstrømningsmængder og kvælstofkoncentrationer i en række umålte vandløb. De forventede resultater fra denne WP er en større viden om hvormeget de umålte oplande nederst i vandløbssystemerne og de umålte oplande der afdræner direkte til Limfjorden bidrager med af kvælstof. Resultatet er helt essentielt for at kunne kortlægge sårbarheden af disse arealer. WP 4. Kortlægning af sårbare og robuste landbrugsarealer. Modellen der er udviklet af NRAS bruges sammen med resultaterne af analyserne i WP1, 2 og 3 til sårbarhedskortlægning anvendes på hele oplandet Limfjorden. (NIRAS, AU, AAU). WP 5. Opgørelse af belastning til Limfjorden på oplandsniveau. Simple scenarie beregninger som fx udtagning af landbrugsjord, placering af efterafgrøder i sårbare arealer, m.fl. Sammenstilling af resultater samt konklusion. (NIRAS, AAU, AU)

14 Embedsmandsgruppen indstiller at: ikke er ansøger på det beskrevne projekt. Naturstyrelsen som vandplanmyndighed bør være bestiller af et sådant projekt og det bør tænkes sammen med øvrige tiltag til afklaring af datagrundlag m.m. i forbindelse med processen omkring andengenerationsvandplanerne. Vidensinstitutioner/-personer bør sikre den faglige gennemførsel af projektet, mens den lokale forankring bør sikres i en følgegruppe. s rolle i projektet drøftes.

15 Brev til Fødevareminister Mette Gjerskov vedr. landdistriktsprogrammet

16 Landdistriktsprogrammet og dets udmøntning Prioritering af midlerne Der skal reserveres nok midler til implementering af vand- og naturplanerne. Samordning mellem EU s fonde Samordning af fonde vigtig, så det ved implementering af projekter ikke mærkes at pengene måske kommer fra flere fonde.

17 Landdistriktsprogrammet og dets udmøntning Brede og mere fleksible støttemuligheder Fokus er på mere målrettede virkemidler og Ida Auken ønsker mere folkeligt engagement / forankring i kommuner eller lokale vandråd som i Sverige. Støttemulighederne i landdistriktsmidlerne skal tilpasses hertil med mere fleksibilitet: Værktøjskassen skal være langt større for de lokale beslutningstagere, så de frit kan vælge mellem virkemidler og samtidig være sikker på, at der eksisterer en bred nok støtteordning, der kan sikre finansieringen af projekterne 100%. Det kunne eksempelvis være en støtteordning til kvælstofreducerende projekter (herunder forprojekter) generelt, hvor det konkrete virkemiddel bare skal være godkendt af Naturstyrelsen.

18 Landdistriktsprogrammet og dets udmøntning Brede og mere fleksible støttemuligheder Det skal være muligt at pulje mange delprojekter i få større ansøgninger. Bedre mulighed for helhedsprojekter, der kan gøre projektet attraktivt for lodsejere og lokalbefolkning (adgangsfaciliteter, drikkevandsbeskyttelse etc.). Fleksibilitet i økonomiske virkemidler. Engangskompensation og bred vifte af muligheder ved lodsejerforhandlinger.

19 Landdistriktsprogrammet og dets udmøntning Overvågning og effektvurdering NOVANA følger i dag ikke op på om vandplanens indsatser virker på projekt- eller indsatsniveau som forudsagt i vandplanerne. Indsatsen bør overvåges og effektvurderes så en egentlig evaluering er mulig. Støtteordningerne bør formuleres så bredt, at en effektvurdering af virkemidlerne i 2 generations vandplanerne finansieres via projekterne / landdistriktsprogrammet En overvågning der eventuelt kunne udføres af Naturstyrelsen.

20 Særlig pulje til kommuner og regioner Den særlige pulje til kommuner og regioner (Grøn Vækst / 280 mio. kr. puljen) bør fastholdes. Den bør dog være administrativt lettere at håndtere. Miljø- og Naturforordningsdelen er ikke interessant for regionerne. Denne del af puljen burde kunne søges direkte af kommunerne uden de respektive programgrupper som mellemled.

21 Status for vandhandleplaner

22 Projekttyper i limfjordsoplandet Vådområder P-ådale Ændret vandløbsvedligeholdelse Herunder okkerpåvirkning Fjernelse af faunaspærringer Vandløbsrestaurering Genåbning af rørlagte vandløb DUT forhandling landsplan Adm. + myndighedsbehandling Vandløbsregulativ + konsekvens m.m. 76,9 mio. ~17 årsværk i oplandet til Limfjorden Adm. + mydighedsbehandling 60,1 mio. ~13 årsværk i oplandet til Limfjorden Indsats ved Limfjordsoplandet ~3.676 ha. 431 ha. 870 km 354 stk. 291 km. 48 km. Sørestaurering (Viborg, Brønderslev) Projektindsats i 18 søer + myndighed 18,6 mio. ~ kr./kommune i oplandet til Limfjorden Renseanlæg forbedret rensning (Mariagerfjord) Spredt bebyggelse forbedret spildevandsrensning Ferskvandsdambrug Myndighedsbehandling 0,5 mio. ~3.000 kr./kommune i oplandet til Limfjorden Myndighedsbehandling 10,9 mio. ~1.300 kr./ejendom i oplandet til Limfjorden Regnbetingede udløb Myndighedsbehandling 0,8 mio. ~2.400 kr./udløb i oplandet til Limfjorden 2 søer 1 anlæg ~825 ejd. 34 udløb 23 stk.

23 Indsatser ved Kommunegrænser

24 Vandløbsrestaurering: Kommunerne kan under tilskudsordningen til vandløbsrestaurering søge tilskud til fjernelse af spærringer, åbning af rørlagte strækninger og udlægning af gydegrus samt sten inklusiv bearbejdning af profil og brinker. Indsatsen løber Der er afsat 78 mio. kr. pr. år til indsatsen. (45 mio. kr. fra Miljøministeriet og 33 mio. kr. medfinansieres af EU s Fiskerifond).

25 Vandløbsrestaurering: Kommunerne er projektudførende og skal nå de forudsatte mål i vandplanerne under forudsætning af, at staten finansierer indsatserne. Miljøministereiet er bevillingsstyrende. Naturstyrelsen foretager en faglig vurdering samt vurderer om projekterne er omkostningseffektive. Efter indstilling fra Naturstyrelsen gennemfører NaturErhvervstyrelsen et legalitetstjek i henhold til tilskudsbekendtgørelsen, samt prioriterer projekterne, hvis der ikke er bevilling til samtlige ansøgte projekter i ansøgningsrunden. Lodsejerne er meget vigtige medspillere i indsatsen. De fleste af projekterne involverer lodsejerne. I nogle tilfælde fordi der skal opnås adgang til vandløbet via lodsejerens jord. I andre tilfælde kan der være tale om erstatning af jord f.eks. I forbindelse med åbning af rørlagte strækninger. Projekterne løses bedst hvis lodsejerne deltager frivilligt og erstatning gives i henhold til vandløbsloven.

26 Ændret vandløbsvedligholdelse: De statslige vandplaner identificerer indsatsen (hvor). Kommunen vurderer behov for ændring af vandløbsvedligeholdelse mhp. at opfylde miljømål (hvordan). Der kan kun gennemføres den indsats, der er nødvendig for at opfylde miljømålet. Det er kommunen der gennemfører konsekvensvurderinger og selve indsatsen. Inden en indsats kan påbegyndes, skal der gennemføres konkrete konsekvensvurderinger, og der skal gives tilsagn fra staten til ændret vedligeholdelse. Dette for at sikre, at der ikke igangsættes indsatser udover den økonomiske ramme. Konsekvensvurdering danner grundlag for udbetaling af kompensation til lodsejere inden for rammerne af LDP. Der etableres tilskudsordning til konsekvensvurdering og kompensationsordning til landmænd.

27 Ændret vandløbsvedligholdelse - Konsekvensvurdering: Metodebeskrivelse for konsekvensvurdering og kortlægning af indsatspåvirkning er under udarbejdelse Der opstilles krav til datagrundlag for ensartet og landsdækkende vurdering i forhold til støtteordning Konsekvenskort danner grundlag for udbetaling af kompensation

28 Ændret vandløbsvedligholdelse: Der etableres en ordning, der består af to trin - Tilskud til konsekvensvurderinger (godkendt standard) - Godkendelse af iværksættelse af indsats Lodsejere kan søge om kompensation hos FVM, når indsats er gennemført Der vil blive fastsat kriterier for prioritering af indsatserne mhp. at sikre at de enkelte indsatser sker omkostningseffektivitet dvs. at der opnås mest indsats for pengene Indsatserne puljes så vidt muligt i en ansøgning (f.eks. inden for samme regulativ)