Bilag 3 Resume af høringssvar med forslag til svar. Bilag til byrådsindstilling Godkendelse af pålæg om pesticidfri drift

Transkript

1 Bilag 3 Resume af høringssvar med forslag til svar Fra Teknik og Miljø Dato Bilag til byrådsindstilling Godkendelse af pålæg om pesticidfri drift Første del. Tematisering af høringssvar med svar/kommentarer. Anden del. Resume af lodsejernes bemærkninger og høringssvar

2 Første del. Tematisering af høringssvar med svar/kommentarer. Hovedemne Bemærkning Teknik og Miljøs forslag til svar/kommentarer 1 Økonomiske De økonomiske indgår som en stor del af høringssvarene. Pålæg efter 26 a sker mod fuld erstatning. Teknik og Miljø har tilbudt lodsejere erstatning, som kommunens rådgivere med ekspertise indenfor landbrugsdrift og køb og salg af landbrugsejendomme har beregnet. Beregningen af erstatninger følger principper fra Taksationskommissionernes afgørelser. Erstatningsmæssige forhold kan påklages til Taksationskommission og derefter til Overtaksationskommission. Overtaksationskommissionens afgørelse vil endvidere kunne indbringes for domstolene. 1.1 Økonomiske 1.2 Økonomiske 1.3 Økonomiske En stor andel af de berørte landbrug har stillet spørgsmål til beregningen af værditabet. Erstatningsbeløbene er for små kr. er ikke nok til at erstatte værdinedgang og driftstab. Der er mange høj-værdiafgrøder. Selv halm bliver usælgelig. Erstatningen lever ikke op til kravet i MBL 26a om rimelige vilkår. En enkelt påpeger, at erstatningen bør være svarende til det et areal med råstofinteresser kan ligge på. Eksempler på jordprisen i området har været kr./ha i området i 2011 og 2012 En stor andel af de berørte landbrug har stillet spørgsmål til værditabet ved bortforpagtede arealer. Disse arealer kan måske ikke forpagtes ud igen med en deklaration. En enkelt lodsejer mener, det kan føre til tvangssalg. Andre mener ikke, at forpagter bliver kompenseret. Manglende mulighed for vekseldrift, når driften delvist skal være økologisk. Investering af maskiner til et lille areal kan ikke forrentes. Der skal både indkøbes nye, og de gamle maskiner skal beholdes. Og dyrt at leje maskinstation ind til dele af driften. Der skal ydes fuld erstatning for ejendommens værditab. I vandværkernes beregning af erstatning indgår værdiforringelsen af ejendommen, omstillingsomkostninger og et tabt dækningsbidrag. Vurderingen af værdiforringelsen foretages af en ejendomsmægler og indeholder f.eks. ringere efterspørgsel efter økologisk jord til både køb og forpagtning. Hvis der ikke er enighed om en eventuel erstatning eller størrelsen heraf, vil en uvildig taksationskommission skulle tage stilling til spørgsmålet om erstatning. En del af værdiforringelsen kan bestå i en muligt ringere efterspørgsel efter økologisk jord både til køb og forpagtning. Dette indgår i erstatningsberegningen. Forpagteren kan også være erstatningsberettiget, fx hvis pesticidpålægget træder i kraft inden for den periode, hvor forpagteren har en kontrakt med lodsejeren. I erstatningsberegningen indgår også omstillingsomkostninger, som kan være hegning, nye redskaber etc.

3 1.4 Økonomiske 1.5 Økonomiske Processen er for lang. 3 år, hvor man ikke kan disponere/investere. Det er stavnsbinding Det foreslås, at jordfordeling bør tilbydes lodsejere. Kommunen kan købe jorden og f.eks. rejse bynær skov. Enkelte har helt konkrete forslag til arealer, som kan indgå i jordbytte. Det er nødvendigt at have rimelig mulighed for at omstille sig. Vandforsyninger skal forsøge frivillige aftaler, og det tager typisk et til flere år. En frivillig aftale kan indgås efter ønske fra lodsejer. Aarhus Kommune har med vedtagelsen af indsatsplanen besluttet, at hvor det er praktisk muligt i forhold til arealbindinger og anden planlægning, vil kommunen se positivt på, at kommunens arealer kan indgå i jordfordeling. Hvis et landbrug får pålagt dyrkningsrestriktioner og landbruget som følge heraf ikke vil kunne udnyttes på rimelig måde, kan taksationskommissionen beslutte, at kommunen skal overtage hele ejendommen. 1.6 Økonomiske 1.7 økonomiske 1.8 økonomiske Økologiske støtteordninger er kun 5- årige Vil gerne indgå en tidsbegrænset aftale i stedet for en varig aftale. Som alternativ ønsker en enkelt at etablere et vandhul En enkelt ønsker udarbejdelse af ny lokalplan til byudvikling Aarhus Kommune har i forlængelse af høringen undersøgt interessen for jordfordeling. Der var ikke grundlag for at iværksætte en jordfordeling. Enkelte lodsejere havde spredte ønsker, som Aarhus Kommune vil arbejde videre med. Indsatsplanlægningen viser, at der er brug for en varig ændring i arealanvendelsen. Der siver til stadighed pesticider ned, og for at sikre de nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser er det nødvendigt med varig pesticidfri drift i de sårbare områder. Der indgås i medfør af de nye indsatsplaner kun varige aftaler. Såfremt teknologiske ændringer eller ny viden om forureningsspredning ændrer grundlæggende ved planens forudsætninger, skal planen revideres. Der er ikke aktuelt noget, der tyder på, at planens forudsætninger ændres. Midlertidige aftaler og pålæg vil være ressourcekrævende som følge af behovet for fornyelse af aftaler og pålæg. Aarhus Kommune kontakter de lodsejere, der har ønsker, og drøfter muligheden for at etablere et vandhul. En byudvikling af området mellem Beder og Malling vil stride mod interessen i, at der fortsat skal være åbne landskaber mellem de enkelte bysamfund, herunder også mellem Beder og Malling. Med for-

4 1.9 økonomiske 1.10 økonomiske 1.11 økonomiske Enkelte vil gerne sælge areal eller ejendom til skovrejsning Der ønskes mere klarhed over skattemæssige forhold. F.eks. skattefrihed, avancebeskatning Der er et stort udbud af arealer med dyrkningsrestriktioner, som påvirker markedsprisen slag til Kommuneplan 2017 er der ikke planer om at ændre på disse principper. I øvrigt skal det nævnes, at der mellem den sydlige bebyggelsesgrænse i Beder og den kommende Bering-Beder vej reserveres et ca. 15 m bredt bælte, til evt. støjvold eller støjskærm. På den baggrund er grundlaget for et mindre perspektivareal syd for Beder forsvundet, hvilket er indarbejdet i forslag til Kommuneplan Aarhus Kommune har i forlængelse af høringen undersøgt interessen for jordfordeling og samtidig interessen for skovrejsning. Enkelte lodsejere havde ønsker, som Aarhus Kommune vil arbejde videre med. Kommunen henviser til SKAT eller til økonomiske rådgivere for besvarelse af skattespørgsmål, idet det er SKAT og ikke kommunen, der afgør, i hvilket omfang den erstatning, som et pålæg medfører, skal beskattes. Det er dog vigtigt overfor SKAT at pointere, at kommunen har udvist vilje til at meddele pålæg på ejendommen, og at en eventuel frivillig aftale indgås på ekspropriationslignende vilkår. I den tilbudte erstatning er der taget hensyn til udviklingen i jordprisen for de forskellige arealanvendelser i området En enkelt ønsker honorar for deltagelse i 1.13 En enkelt ønsker aktindsigt i de kalkulationer, der ligger bagved erstatningsberegningen 2.1 driftsmæssige Der skal bruges ekstra ressourcer til bekæmpelse af ukrudt. Eller jorden bliver uegnet til dyrkning af korn og raps. Økologisk drift er udsigtsløst, da det er svært at skaffe godkendt gødning Mere høstarbejde, da afgrøder uden sprøjtemidler indeholder mere vand og flere urenheder. Der gives ikke honorar. Det er frivilligt for lodsejer at deltage. Åstedsforretningen giver mulighed for at drøfte pålægget med politikere og sagkyndige. Aarhus Kommune har vurderet, at der ligger beskyttelseshensyn i forhold til fremtidige forligsmæssige drøftelser mv til grund for at materialet undtages fra aktindsigt i medfør af 33, nr. 3 og 5 i offentlighedsloven, som vejer tungere end interessen i at få indsigt i oplysningerne. Vandplanudvalget, som er vandværkernes samarbejde om grundvandsbeskyttelse, tilbyder lodsejerne rådgivning om pesticidfri drift, om økologi, skovrejsning og tækkemiscanthus. Vandplanudvalget benytter rådgivere fra landbrugets rådgivningscenter, LMO. Vandplanudvalget tilbyder også hjælp til at løse konkrete ukrudtsproblemer. Der kan være øgede udgifter til blandt andet bekæmpelse af ukrudt, høstarbejde

5 2.2 driftsmæssige 3.1 Afgrænsning af berørte områder Ekstra plads til tørring og lager, da afgrøder ikke må blandes. Umuligt at drive landbrug økologisk uden uddannelse til det. Spørgsmål omkring anvendelse og opbevaring af pesticider Enkelte bemærker, at beregningen af omdriftsarealer er forkert, og enkelte matrikler skal ændres. Der mangler besked på om udstykning af aftægtsbolig er omfattet. En bær/frugtavler mener, der skal være kompensation for driftstab i de 4 år, der skal til for at få nye planter etableret. Lodsejeren vil gerne forhandle om aftalen. og ekstra plads til tørring og lager, hvilket der tages højde for ved erstatningsberegningerne. Indsatsplanen stiller kun krav om pesticidfri drift. Eventuelle problemer med at skaffe tilstrækkelige mængder økologisk gødning, er således ikke en direkte konsekvens af planen. Midler anvendt til økologisk jordbrug er tilladt. Opbevaring af pesticider må gerne ske i bygninger/på arealer, som ikke er omfattet af restriktioner. I tilfælde, hvor det ikke er muligt at opbevare pesticider på ejendommen som følge af pålægget, indgår dette i erstatningsberegningen. Byagervej 360: beregningen er ikke forkert og svarer arealmæssigt til de arealer og den fordeling af arealer, som lodsejer tidligere har fået et tilbud ud fra fra Vandplanudvalget. Dog med den forskel, at der denne gang ikke gives erstatning til bygning og have (eftersom restriktionerne ikke gælder på disse arealer) Elmosevej 86: Arealer omkring en gårdsplads ændres, så mindre er omfattet af pålægget. Hvis en matrikel omfatter både sårbare og ikke sårbare arealer, og det som følge af pålægget ikke er muligt at komme til den resterende del af matriklen, når den sårbare del pålægges pesticidfri drift, bliver der taget højde for dette i erstatningen. Der kan også opnås dispensation til at transportere pesticider på tværs af sårbare arealer, hvis det er nødvendigt. Pålægget om pesticidfri drift meddeles for at sikre nuværende og fremtidige drikkevandsinteresser. Pålægget gælder også, selvom arealanvendelsen ændres. Såfremt et areal udstykkes til aftægtsbolig eller lignende, vil pålægget derfor stadig være gældende. Nymarksvej 15 (bær/frugtavler): Pålæg om pesticidfri drift gælder fra om fire år, så der er mulighed for at afslutte driften af flerårige afgrøder frugttræer og bærbuske. Det indgår ikke i erstat-ningsfastsættelsen, at der herudover er tabt dækningsbidrag, hvis det vælges at fjerne frugttræer og bærbuske med det samme og plante skov. 3.2 Afgrænsning af En enkelt vil gerne have analyseret og Aarhus Kommune har i forlængelse af

6 berørte områder 3.3 Afgrænsning af berørte områder 3.4 Afgrænsning af berørte områder 4.1 Begrundelse for at pålægge pesticidrestriktioner drøftet tidligere fremsendt alternativ løsningsforslag omkring jordfordeling. En enkelt har bemærket, at en del af et pålagt areal kan være adgangsvej til et konventionelt dyrket areal Opdeling af marker er en stor ulempe. Hele marken bør udtages. En stor andel af de berørte landbrug har indsigelser mod den faglige vurdering, fordi der kun er fundet forbudte sprøjtemidler og enkelte regulerede sprøjtemidler. De anvendte pesticider i dag er godkendte og har været testet i VAP. Det er ikke sandsynliggjort, at arealerne i Beder ikke er en del af de 90%, som er repræsentative for markerne i VAP. høringen undersøgt interessen for jordfordeling og samtidig interessen for skovrejsning. Enkelte lodsejere havde ønsker, som Aarhus Kommune vil arbejde videre med. Pålægget udformes således, at transport med pesticider på adgangsveje til ikkesårbare arealer er tilladt i de tilfælde det er nødvendigt. Lodsejeren har fået en kompensation for defigurering, som skal dække tabet for ulempen ved opdeling af marken. Godkendelsesordningen for pesticider og indsatsplanlægning kan ikke umiddelbart sammenlignes. Godkendelsesordningen for pesticider er en generel regulering, mens indsatsplanerne er en målrettet regulering, der skal beskrive den nødvendige indsats i særlig sårbare områder. Indsatsplanerne supplerer den generelle regulering både med hensyn til nitrat og pesticider. Selv om pesticiderne er godkendte, og herunder også regulerede, kan de godt findes i grundvandet. I Aarhus Kommune viser vandanalyser, at der er både tidligere og aktuelt godkendte pesticider i grundvandet. Der er desuden en sammenhæng mellem fund og udpegningen af sårbare områder, herunder de hydrogeologiske forhold som fx tynde lerlag og stor grundvandsdannelse. Det fremgår af et notat fra Naturstyrelsen 1. september 2015, at Tidligere har vurderingen fra GEUS været, at markerne i VAP er repræsentative for omkring 90 % af det dyrkede areal. Det fremgår også af notatet, at Der kan herudover være særligt pesticidfølsomme jordtyper, som kun findes i en begrænset del af landet, som der ikke tages højde for i godkendelsesordningen og i VAP. På sådanne arealer kan der være behov for særlige begrænsninger. Disse særligt pesticidfølsomme arealer kan beskyttes af kommunerne gennem reglerne i miljøbeskyttelsesloven, f.eks. gennem indsatsplanlægningen. I forbindelse med vedtagelsen af indsatsplanen og varsel om pålæg har Aarhus Kommune beskrevet det faglige grundlag for nødvendigheden af at pålægge pesti-

7 4.2 Begrundelse for at pålægge pesticidrestriktioner 4.3 Begrundelse for at pålægge pesticidrestriktioner For pesticider kan man ikke på samme måde som for nitrat identificere områder, der er dårligt beskyttede. Pesticiderne opfører sig forskelligt. Man har så valgt områder med stor nedsivning af mangel på bedre fordi risikoen her alt andet lige vil være større. Pålægget er dermed begrundet i at området er udpeget som nitratfølsomt, hvilket ikke er det samme som pesticidfølsomt. Afgørelsen om rådighedsindskrænkning skal jfr. bekendtgørelse om indsatsplaner 7 og MBL 26a ske ud fra en samlet vurdering af de hydrologiske forhold samt arealanvendelsen. En række relevante kriterier nævnes i bekendtgørelsen om indsatsplaner. Heriblandt en række parametre, der beskriver grundvandskvaliteten. Der er i begrundelsen fra kommunen ikke data, der understøtter en afgørelse om pålæg om pesticidfri drift. Det er useriøst at slutte at fund af pesticider over grænseværdien sandsynliggør en generel risiko for nedsivning af pesticider til grundvandet. Der er ingen stigende tendens af pesticider indenfor indsatsplanens område. cidrestriktioner; blandt andet i Notat vedrørende grundvandsbeskyttelse mod pesticider i indsatsplaner i Aarhus Kommune, April For at sikre opfyldelse af miljømålene i indsatsplanen skal der foretages særlige restriktioner i de områder, hvor risikoen er størst. Se også 4.2 og 4.3. De sårbare områder er udpeget til at være følsomme overfor nitrat, men er også følsomme overfor miljøfremmede stoffer, herunder især pesticider. Der er en sammenhæng mellem sårbare områder og fund af pesticider. Teknik og Miljø har gennemgået forekomsten af pesticider i grundvandet i Aarhus Kommune. Gennemgangen viser, at antallet af boringer med fund af både godkendte pesticider og tidligere godkendte pesticider er konstant over en årrække, og der ingen tegn på, at pesticiderne forsvinder. Forekomsten af både tidligere godkendte og godkendte pesticider viser, at det er nødvendigt med en særlig beskyttelse mod forurening med pesticider i de sårbare områder. Se også 4.1 og 4.3. I Aarhus Kommune er der et stort træk på grundvandet. De sårbare områder er - ud over grundvandsdannelsen - også udpeget på baggrund af hydrologiske og kemiske forhold samt arealanvendelsen. I områder med ringe beskyttelse og stor indvinding vil grundvandet alt andet lige være yngre og mere påvirket af overfladeprocesser. Det, der anvendes på overfladen, kan derfor hurtigt påvirke drikkevandsressourcen. Fund over grænseværdien er en central parameter ift. at vurdere nødvendighed af indsats. Derudover kan fund under grænseværdien også beskrive sårbarhed og inddrages i en vurdering af nødvendighed. Pesticidpåvirkning ses ikke altid som en stigende tendens. Nogen gange ses pesticidpåvirkninger som pulse i grundvandet, det vil sige skift over tid mellem fund og fravær af fund. Sådanne fund viser, at pesticider kan sive ned og kan dermed beskrive en sårbarhed.

8 4.4 Begrundelse for at pålægge pesticidrestriktioner 4.5 Begrundelse for at pålægge pesticidrestriktioner 4.6 Begrundelse for at pålægge pesticidrestriktioner 4.7. Begrundelse for at pålægge pesticidrestriktioner En stor del af de berørte landbrug har indsigelser om, at betingelserne for ekspropriation ikke er til stede. De generelle betingelser for meddelelse af et pålæg eller forbud er ikke opfyldt. Kommunen bør trække det varslede pålæg tilbage. Forbuddet er en politisk beslutning uden sagligt belæg. Måske med ophæng i snarligt kommunevalg. Urimeligt at lovlig landbrugsdrift skal betale for at kommunen vokser og der dannes grundvand på ens ejendom. En lodsejer har påpeget, at der er en punktkildeforurening ved Ajstrup Losseplads, som bør fjernes før der pålægges restriktioner. Uforståeligt, at private fortsat må benytte sprøjtemidler. Flere genovervejer muligheden for at indgå en frivillig aftale. En enkelt vil gerne have udskudt tidsplanen for ind- Se også 4.1 og 4.2 Folketinget har vedtaget, at der skal udarbejdes indsatsplaner for drikkevandsbeskyttelse, og at der når frivillighed ikke er mulig kan pålægges rådighedsindskrænkninger over for anvendelsen af pesticider mod fuld erstatning. Aarhus Vand har i mere end 10 år tilbudt frivillige aftaler med lodsejere i området. Indsatsplanen lægger op til, at der skal indgås frivillige aftaler på samtlige arealer med erhvervsmæssig anvendelse af pesticider, og at aftalerne indgås indenfor en kortere årrække. Der pålægges kun rådighedsindskrænkninger i de tilfælde, hvor der ikke kan opnås enighed om en frivillig aftale. Statens udpegning er mere end 10 år gammel, og beslutningen omkring indsatsplanens målsætning har været fastlagt over mere end én valgperiode. Omfanget af indsatserne vurderes at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser, der er knyttet til indsatsområdet og forsyning af områdets forbrugere samt forsyning af Aarhus by. Indsatsplanen indeholder også indsatser over for andre trusler end pesticidanvendelse for at grundvandets kvalitet sikres. Blandt andet har Region Midtjylland, som er ansvarlig for at rydde op efter ældre punktkildeforureninger, opprioriteret deres indsats i Beder Indsatsområde. Den gamle Ajstrup Losseplads bliver ikke nødvendigvis fjernet, men forureningen fra den afværges. Miljø- og Fødevareministeriet har i et brev til alle kommuner 1. september 2015 orienteret om, at kommunerne har mulighed for at pålægge private ikke at bruge pesticider, hvor grundvandet er sårbart. Et sådant forbud er ikke indarbejdet i indsatsplan Beder, da dette kræver en fornyet høringsproces. Teknik og Miljø undersøger, hvilke juridiske og administrative muligheder, der er for at gennemføre en indsats overfor privates brug af pesticider i sårbare områder. Tidspunktet for pålæg kan i særlige tilfælde udskydes, f.eks. i forbindelse med generationsskifter, jf. indsatsplanen.

9 4.8 Begrundelse for at pålægge pesticidrestriktioner 4.9 Begrundelse for at pålægge pesticidrestriktioner gåelse. Pesticidforbuddet kan medføre et nitratproblem Flere savner mulighed for reelle forhandlinger og drøftelse af alternativer Enkelte ønsker ikke besigtigelse og besøg af kommunen. Ofte med den begrundelse, at de ikke ønsker tinglysning af rådighedsindskrænkninger Det er rigtigt, at der kan være situationer, hvor en omlægning til pesticidfri drift medfører øget nitratudvaskning. Det kan både ske, hvis planterester efterlades efter høst, eller ved omlægning til økologi, hvor der anvendes animalsk gødning med en relativt højere nitratudvaskning. Denne problematik er undersøgt ved miljøvurdering af indsatsplanen. Det er vurderet, at en omlægning til pesticidfri drift også kan medføre en ekstensivering af landbrugsdriften, som medfører mindre nitratudvaskning. Planen er derfor bygget op, så der holdes øje med nitratudvaskningen år for år. Hvis der ses en væsentlig vedvarende stigning, skal der iværksættes en indsats overfor nitrat. Fra 2009 til de nyeste tal fra 2015 er der ikke set en stigning. Lodsejeren er blevet tilbudt forhandling og drøftelse af muligheder med Vandplanudvalget. Det er fortsat muligt at indgå i forhandlinger, drøfte alternativer og indgå frivillig aftale frem til endelig meddelelse af pålæg. Se også Jordfordeling er undersøgt efter opfordring. Lodsejer behøver ikke være tilstede ved en. Det er et tilbud til lodsejer. Rådighedsindskrænkninger skal tinglyses på ejendommen for at gøre senere ejere opmærksom på forholdet. Dette er i overensstemmelse med 26a. Anden del. Resume af lodsejernes bemærkninger og høringssvar Høringspart Emner Tilknyttet hovedemne Beder Kirkesti Urimeligt pålæg Økonomi 1.1, 1.4 Begrundelse Jorden er forpagtet ud Økonomi Ønsker at sælge ejendommen til kommunen Økonomi På ejendommen er der adgangsvej til matr.nr. 7a Afgrænsning 3.3 Beder By, Beder

10 Beder Kirkesti 50 (Høringssvar 8/7-16/9) 1. Forbuddet er særdeles indgribende Økonomi 1.1, 2. Forbuddet påvirker driften af ejendommen Økonomi 1.2,1.3,, 3. Jorden er forpagtet ud Økonomi 1.2, 4. Ejendommens værdi forringes Økonomi 1.1, 1.2, 5. Forpagtningsafgiften nedsættes Økonomi Forbuddet er ikke i tilstrækkeligt omfang begrundet i konkrete forhold på eller nær ejendommen eller i området generelt 7. Erstatningsbeløbet lever ikke op til kravet i 26 a om rimelige vilkår kr. pr/ha er ikke tilstrækkelig til at erstatte værdinedgang og driftstab Begrundelse 4.1,4.2,4.3,4.4 Økonomi Opgørelsen af erstatningen bestrides i sin helhed Økonomi De pesticider, der er fundet i boringer inden for Begrundelse 4.1 indsatsplanens område er enten forbudte/kraftigt regulerede i dag, eller anvendes slet ikke af landbruget 10. Aarhus Kommune henviser i varselsbrevet til orienteringsskrivelse af 6. oktober 2011 fra Natursty- Begrundelse relsen. Naturstyrelsens udtalelser i denne skrivelse vedrører den tidligere bekendtgørelse. Lodsejer gør dog selv opmærksom på, at den nuværende bekendtgørelse (som trådte i kraft d. 1. juli 2016) indeholder bestemmelser, der overordnet set svarer til Naturstyrelsens udtalelser i orienteringsskrivelsen fra I materialet for Aarhus Kommunes varsel om påbud ses der ikke at være data i henhold til be- Begrundelse 4.3 kendtgørelsens 7, der understøtter en afgørelse om påbud om pesticidfri drift 12. Der er ikke påvist noget behov for et generelt forbud mod brug og opbevaring af pesticider Begrundelse Der er ikke påvist en stigende tendens af pesticider indenfor indsatsplanens område Begrundelse Pålægget er begrundet i, at området er udpeget Begrundelse 4.2 som nitratfølsomt hvilket ikke er det samme som pesticidfølsomt. 15. Anbefalinger fra Drikkeudvalgets betænkning og Begrundelse 4.3 forarbejderne til 26a, herunder Miljø- og energiministerens svar på spørgsmål fra Miljø- og planlægningsudvalget forudsætter, at en indsats mod pesticider ikke kan gennemføres, før der foreligger en følsomhedskortlægning, og at denne kortlægning ikke kan gennemføres, før der foreligger en vejledning/bekendtgørelse. Hverken vejledning/bekendtgørelse eller følsomhedskortlægning foreligger p.t 16. Der er endnu ikke fagligt grundlag for at udpege Begrundelse 4.2 pesticidfølsomme områder. Zoneringsvejlednin-

11 Beder Kirkesti 50 Tilføjelse til protokol 12. august 2016 Beder Landevej 93 Beder Landevej 93 (Høringssvar 8/7-16/9) Beder Landevej 97 Beder Landevej 97 Telefonnotat gen og bekendtgørelse om indsatsplaner har ikke tilvejebragt det nødvendige faglige grundlag. 17. Zoneringsvejledningen beskæftiger sig primært med sårbarhed overfor nitrat og ikke pesticider. 18. Det er useriøst at slutte, at fund af pesticider over grænseværdien sandsynliggør en generel risiko for nedsivning af pesticider til grundvandet 19. Anvendte pesticider i dag er godkendte og har været testet i VAP. Det er ikke sandsynliggjort, at arealerne i Beder ikke er en del af de 90% som er repræsentative for markerne i VAP 1. Vil ikke sælge ejendommen. Men mener, at kommunen principielt bør købe arealer, hvor de pålægger pesticidfri drift. Begrundelse 4.2 Begrundelse 4.3 Begrundelse 4.1 Økonomi Som punkt 9 i Svaret fra Beder Kirkesti 50 Begrundelse Mener ikke, der er nogen konkrete trusler mod Begrundelse 4.3 grundvandet 3. Økologiske støtteordninger er kun 5-årige Økonomi Grundvandet ligger højt i området og ønsker etablering af et vandhul Økonomi Som Punkt 1 og 2 i høringssvaret fra Beder Kirkesti Økonomi , Der skal bruges ekstra ressourcer til bekæmpelse af ukrudt 3. Økologisk drift er udsigtsløst, da det er svært at skaffe godkendt gødning i lokalområdet 4. På arealer, hvor der i dag ikke bruges sprøjtemidler, (da der er indgået tidsbegrænset dyrkningsaf- Økonomi 1.1 tale med Vandplanudvalget) er udbyttet faldet 30% 5. Som punkt 6 i svaret fra Beder Kirkesti 50 Begrundelse 4.1,4.2,4.3, kr./ha svarer ikke til værdinedgang og Økonomi 1.1 driftstab på ejendommen 7. Som punkt 8 i svaret fra Beder Kirkesti Økonomi Som Punkt 9-19 i svaret fra Beder Kirkesti 50 Begrundelse Vil gerne indgå en tidsbegrænset aftale i stedet. Økonomi Ejer ønsker ingen besigtigelse af ejendommen og Begrundelse 4.7 ønsker ikke at møde kommunen. 1. Utilfreds med erstatningen Økonomi Uretfærdigt at han i sin tid på grund af vand- Begrundelse 4.7

12 22. august 2016 Beder Landevej 97 Beder Landevej 103 A Beder Landevej 103 A (Høringssvar 8/7-16/9) Byagervej 344 spejlssænkning blev tvunget på kommunalt vand uden erstatning 3. Ønsker måske at indgå frivillig aftale 1. Lodsejer har indgået aftale med vandværkerne. Aftale er tinglyst den Arealerne er bortforpagtede 1 år ad gangen 2. Problem, at nogle af ejendommens arealer skal drives uden brug af pesticider og på andre arealer kan der stadig bruges pesticider, 3. Der vil være omstillingsomkostninger ved pålægget og det vil være sværere at dyrke 4. Forpagtningsindtægten vil falde 5. Ønsker udarbejdelse af lokalplan til byudvikling 6. Ønsker evt. at sælge ejendommen (beliggende i skovrejsningsområde) 1. Som Punkt 1 og 2 i svaret fra Beder Kirkesti Arealerne uden pesticidanvendelse skal ud af normal omdrift. Manglende mulighed for vekseldrift vil berøre de øvrige arealer med udbyttenedgang til følge og give et ikke ubetydeligt økonomisk tab. 3. Der skal investeres i maskiner til anderledes drift på et lille areal. Det kan ikke forrentes. 4. Som punkt 6 i svaret fra Beder Kirkesti kr./ha svarer ikke til værdinedgang og driftstab 6. Som punkt 8 i svaret fra Beder Kirkesti Som punkt 9-19 i svaret fra Beder Kirkesti Møde aflyst. Ejeren har indgået en frivillig aftale med Vandplanudvalget. Økonomi 1.2 Økonomi 1.3 Økonomi 1.3 Økonomi 1.2 Økonomi 1.8 Økonomi 1.9 Økonomi , Begrundelse Begrundelse 4.7 Byagervej 360 Byagervej 360 (Høringssvar 8/7-16/9) 1. Ønsker ikke tinglysning af pålæg Begrundelse Ejeren er 67 år og skal sælge på et tidspunkt Begrundelse Ønsker afklaring af skattespørgsmålet Økonomi Arealerne er bortforpagtede Økonomi Ønsker evt. at sælge til skovrejsning Økonomi Beregningen af omdriftsarealer er forkert. Der er flere arealer indenfor pålægget, som er i omdrift. Afgrænsning Undrer sig over forskel i beregningsform fra henholdsvis Afgrænsning 3.1 Vandplanudvalget og Aarhus Kommune. 3. Mener ikke, det er rimeligt, at der laves beregninger Økonomi 1.1 og 1.6 på en aktuel situation, når indskrænkningen er for altid og tinglyses. 4. Ønsker en ny beregning, såfremt der skal forhandles Afgrænsning 3.1 videre om en frivillig aftale. Elmosevej Nødvendigt med ny adgangsvej for at få forbin- Afgrænsning 3.3

13 Elmosevej 86 (Høringssvar 8/7-16/9) Elmosevej 96 Elmosevej 96 (Høringssvar 8/7-16/9)) Elmosevej 99 Elmosevej 99 Møde 31. august 2016 delse til arealer uden restriktion 2. Arealer er bortforpagtede 3. Stort udbud af arealer med dyrkningsrestriktioner, som påvirker markedsprisen 4. Mangler besked på om udstykning af aftægtsbolig var omfattet 5. Der er ikke saglig belæg for at de godkendte midler kommer i grundvandet 6. Pesticidforbuddet kan medføre et nitratproblem Økonomi 1.2 Økonomi 1.11 Afgrænsning 3.1 Begrundelse 4.3 Begrundelse Som Punkt 1 og 2 i svaret fra Beder Kirkesti 50 Økonomi , 2. Der er ikke saglig belæg for at de godkendte midler kommer i grundvandet Begrundelse Jorden bliver svær at dyrke med traditionelt sædskifte. Det bliver umuligt at dyrke raps og rentabili- teten bliver meget dårlig 4. Jordprisen vil falde drastisk Økonomi Referatet fra en er ikke fyldestgørende. Hele matrikel 3f var omfattet af forbuddet. Afgrænsning 3.1 Hele gårdspladsen er udenfor forbuddet. Matrikel 27f er også kommet med. 6. Mangler besked på om udstykning af aftægtsbolig Afgrænsning 3.1 var omfattet 7. Forbuddet er en politisk beslutning uden sagligt Begrundelse 4.5 belæg 8. Erstatningen skal være meget større Økonomi Som punkt 6-19 i svaret fra Beder Kirkesti 50 Økonomi 1.1 Begrundelse Lodsejer ønsker ikke at deltage og ønsker ingen Begrundelse 4.10 besigtigelse 1. Som Punkt 1 og 2 i svaret fra Beder Kirkesti 50 Økonomi , 2. Jorden er forpagtet ud. Forpagtningsafgiften vil Økonomi 1.2 falde fra kr./ha til 1000 kr./ha 3. Jorden bliver uegnet til korn på grund af ukrudt, Økonomi 1.2, og dermed svær at bortforpagte 4. Som Punkt 6-19 i svaret fra Beder Kirkesti 50 Økonomi 1.1 Begrundelse Den eksisterende arealanvendelse blev drøftet. Ingen konkrete indsigelser. 1. Rettelser/kommentarer til arealanvendelsen Afgrænsning 3.1

14 Elmosevej 99 Telefonnotat 7. oktober A Mail 8. juli Spørgsmål omkring skattefritagelse ved påbud (er Økonomi 1.10 besvaret). Der understreges i svaret, at det er vigtigt, at kommunen har udvist vilje til at meddele påbud på ejendommen og at en eventuel frivillig aftale indgås på ekspropriationslignende vilkår. 3. Spørgsmål omkring hvilke midler, der er omfattet af Drift 2.2 aftalen (er besvaret midler til økologisk jordbrug er tilladt) 4. Et spørgsmål om avancebeskatning kan ikke besvares der henvises til SKAT eller økonomisk rådgiver. Økonomi Lodsejer kan være interesseret i salg af en matrikel. Økonomi Spørgsmål omkring opbevaring af pesticider i garage svar: det kan de Drift 2.2 godt 1. Problem at nogle arealer skal dyrkes pesticidfrit og nogle konventionelt 2. Har erfaring med at økologisk drift er problematisk efter få år uden brug af pesticider 3. Ulogisk at landbrugsjorden pålægges pesticidfri drift når den private del af ejendommen ikke gør 1. Kræver honorar for deltagelse i en 2. Ønsker jordfordeling eller salg af arealer med pålæg 3. Egner sig ikke som økolog det kræver andre maskiner, uddannelse, afsætning, kunder 4. Pålægget medfører en række driftsgener (forskellige maskiner, mere kørsel, afskrivninger på sprøjte, nyt tørreri, separat opbevaring, større bygninger), Økonomi 1.3 Økonomi 1.1, Begrundelse 4.6 Økonomi 1.12 Økonomi 1.5 Økonomi 1-1, 1.3, 5. Der har ikke været egentlige forhandlinger Begrundelse Vil erstattes med 1 mio. kr. pr ha, baseret på den Økonomi 1.1 indtjening lodsejer ville have haft, hvis der havde været råstoffer og ikke grundvand i jorden. 1. Referat er mangelfuldt og med faktuelle fejl. Der er fremsendt tillægsprotokol d. 12/ Ønsker jordbytte og har et konkret forslag med Herbert Ravns ejendom 2. Har forsøgt sig med økologi og led tab. Ønsker ikke at være økolog Økonomi 1.5 Økonomi 1.1

15 Tilføjelse til protokol 12. august 2016 Mail 21. august 2016 Mail 29. august 2016 Mail 2. september 2016 til byrådspolitikere Mail 14. september 3. Spørger til et andet areal som han ejer i StautrupÅbo Kort fremsendt, som viser to arealer i StautrupÅbo, der er henholdsvis sårbare og mindre sårbare Økonomi Som punkt 6 i svaret fra 177A Åstedsforretning Materiel vaskes på anden adresse Afgrænsning Prisen på landbrugsjord har været Økonomi kr./ha i området i 2011 og Forskellig drift giver uhensigtsmæssig kørsel på Afgrænsning 3.4 markerne 1. Erstatningsgrundlaget er forkert. I protokollerne Økonomi 1.1, mangler tillægsomkostninger til maskiner, lager, Afgrænsning3.1 afskrivninger. 2. Ønsker at se konsulent Christian Thirups kalkulationer Økonomi Ønsker nyt udspil, da oplægget er arrogant og Begrundelse 4.9, 4.4 uden nogen form for dokumentation og mangler at forholde sig til indsigelser og diskussioner på en Ønsker jordfordeling og savner forhandling derom Økonomi Ønsker at kende konsulenters baggrund for at kunne vurdere erstatning 3. Ønsker ikke at indgå aftale nu, hvor jordprisen er lav, og jorden er købt til højere pris 4. Dækningsbidraget vil være lavere i mere end et år uden plantebeskyttelsesmidler 5. Ønsker, magter og evner ikke at drive jorden økologisk 1. Opfordrer kommunen til at indgå i jordfordeling. Har et konkret forslag til metode, enten med jord hos Herbert Ravn eller Wilhelmsborg (kommunalt ejet) Økonomi 1.13 Økonomi 1.1, 1.5 Økonomi 1.1 Begrundelse Ønsker jordfordeling og savner forhandling Begrundelse 4.9

16 (Høringssvar 8/7-16/9) 1. Som punkt 1 og 2 i svaret fra Beder Kirkesti 50 Økonomi , 2. Producerer mange højværdi afgrøder. Halm bliver usælgelig bl.a. pga. at ukrudt gør halmen mere våd. 3. Arbejdsgangen bliver urentabel da arbejdsprocessen deles op i flere arbejdsgange 4. Dækningsbidrag vil falde betydeligt og muligvis helt forsvinde. På et tidligere lejet areal med forbud mod anvendelse af plantebeskyttelsesmidler var der tab på kr./ha. Med 200 ha i markplan er der risiko for tvangssalg. 5. Udgifter til omlægning af driften. Der skal indkøbes nye redskaber Økonomi 1.1 Økonomi 1.1 Økonomi Tab af indtjening ved at lade maskinstationen udføre arbejdet 7. Opdeling af markerner er en stor ulempe. Man kan ikke vende en marksprøjte midt i en mark. Så skal hele marken udtages. 8. Mere høstarbejde, da afgrøder uden sprøjtemidler indeholder mere vand og flere urenheder. Der skal køres fleres gange 9. Ekstra plads til tørring og lager da afgrøder ikke må blandes. Kræver tilbygning 10. Umuligt at drive landbrug. Mangler uddannelse til økologisk drift, og lysten. Økonomi 1.3 Afgrænsning Som punkt 6-19 i svaret fra Beder Kirkesti 50 Økonomi 1.1 Begrundelse Mail 14. september Mail 4. oktober 2016 til råd- 12. Tidligere fremsendte alternative løsningsforslag bedes analyseret og drøftet med ejeren. Afgrænsning Ønsker jordfordeling og savner forhandling Begrundelse Savner forhandling og drøftelse af alternativer. Ingen reaktioner fra kommunen på trods af konkrete forslag Begrundelse 4.9

17 mand mail 14. oktober 2016 til rådmand Malling 1. Lodsejer er bekymret for at for mange andre lodsejere inddrages i en jordfordelingsløsning. 1. Samme ejer som 177a. Se alle svar under 177a. Afgrænsning 3.2 Rådmand har svaret 19/ Nymarksvej Principiel protest mod pålæg om pesticidfri drift Økonomi 1.1 Begrundelse Der er allerede en frivillig 4-årig aftale på et delareal af ejendommen, og som er blevet permanent, da lodsejer ikke har husket at opsige aftalen. 3. Lodsejer mener ikke, han er blevet kompenseret fuldt ud for den varige aftale. Lodsejer er blevet kompenseret Lodsejer er blevet kompenseret 4. Ønsker tilretning af påbudsareal Afgrænsning 3.1 Nymarksvej 15 brev 1/9 (1. Høringssvar) 5. Ønsker tidsfrist for pålæg udskudt til 1/1 2021, så de enkelte sektioner, kan udskiftes løbende. 1. I beregningen af erstatningsopgørelsen fremgår, at pålægget har virkning efter 4 år. Dette fremgår ikke af bilag. 2. Værdinedgangen er større end ved almindelig landbrugsjord, da der er tale om en bynær ejendom med frugt- og grønt. Det opgjorte værditab er lavere end opgjort for nabo landmændene. Det bør mindst være kr./ha. I alt kr. 3. Tabet i dækningsbidraget er sat til 0 kr. fordi restriktionerne først træder i kraft om 4 år. Men ønsket om udsættelse at pålæggets ikrafttræden er misforstået. Lodsejer ønsker at fjerne frugttræer og bærbuske med det samme og plante skov, der dermed kan renses kemisk de første 4 år. Tabet af dækningsbidraget ved omlægning er derfor kr./år. I alt kr. 4. Erstatningsopgørelsen kan ikke accepteres. Vil gerne forhandle om den. Afgrænsning 3.1 Afgrænsning 3.1 Økonomi 1.1 Afgræsning 3.1 Afgrænsning 3.1, Begrundelse 4.9

18 Nymarksvej 15 mail 9/9 (2. Høringssvar) Snovdrupvej 5 1. Som punkt 1 og 2 Beder Kirkesti 50 Økonomi , 2. Erstatningsopgørelsen er utilfredsstillende og svarer ikke til faktiske forhold. Der vil ikke kunne pro- Økonomi 1.1 duceres bær, frugt, jule- og grantræ 3. I beregningen af erstatningsopgørelsen fremgår, Afgrænsning 3.1 at pålægget har virkning efter 4 år. Dette fremgår ikke af bilag. 4. Værdinedgangen er større end ved almindelig Økonomi 1.1 landbrugsjord, da der er tale om en bynær ejendom med frugt- og grønt. Det opgjorte værditab er lavere end opgjort for nabo landmændene. Det bør mindst være kr./ha. I alt kr. 5. Som punkt 6-19 i svaret fra Beder Kirkesti 50 Økonomi 1.1 Begrundelse Ejeren føler sig trådt på Økonomi Der anvendes lovlige midler Begrundelse Kommunen er ved at lukke et erhverv Der pålægges rådighedsindskrænkninger. Jorden kan fortsat dyrkes. Hensigten er at sikre drikkevandsinteresser. 4. Ejeren vil ikke omlægge til økologi 5. Kommunen kan købe hele ejendommen Økonomi Der har ikke været reelle forhandlinger Begrundelse 4.9 Snovdrupvej 5 Tilføjelse til protokol 12. august 2016 Snovdrupvej 5 (Høringssvar) 7. Utilfredshed med tidspunktet for høringsperioden Høringsperiode blev forlænget 1. Mangler i protokol påpeges: hustruen, Kirsten Ravn, deltog også Er tilføjet i protokol 2. Problemer med Ajstrup Losseplads bør fremgå Begrundelse Som punkt 1 og 2 i svaret fra Beder Kirkesti 50 Økonomi , 2. Det bør nævnes, at hustruen deltog Er medtaget 3. En punktforurening i Ajstrup bør fjernes først Begrundelse Kommunen kan købe hele ejendommen. For eksempel plante bynær skov. Erstatningen er urimelig. Det er stavnsbinding. Det er urimeligt at landbruget skal betale for at kommunen vokser, og der netop dannes grundvand på ejendommen. Landbruget sættes i en uoverskuelig økonomisk Økonomi 1.1, 1,5

19 situation. Opsparingen fratages, bedriften fratages. 5. Der er kun anvendt lovlige midler Begrundelse Uforståeligt at parcelhusejere må sprøjte, samt at der må sprøjtes i haven på ejendommen. Begrundelse Umuligt at drive landbrugsejendom, når der ikke må opbevares sprøjtemidler og marksprøjte til de dele af ejendommen, der ikke er omfattet af restriktioner. 8. Hvilke har pålægget på ejendomsretten, den offentlige vurdering, kreditforeningens vurdering? 9. Forpagtede arealer får også en restriktion, dette kompenseres forpagteren ikke for. Drift 2.2 Afgrænsning 3.1 Økonomi 1.1 Økonomi Jordfordeling bør tilbydes lodsejere Økonomi Udpegningen af arealerne virker tilfældig Begrundelse Loven siger ikke noget om ingen brug af lovlige Begrundelse 4.1 og 4.5 midler. Det er noget Aarhus Kommune har fundet på. Måske på grund af snarligt kommunevalg 13. Hele familien påvirkes daglig af situationen Økonomi Processen er for lang. 3 år, hvor man ikke kan disponere/investere Økonomi 1,4 15. Som punkt 6-19 i svaret fra Beder Kirkesti 50 Økonomi 1.1, Begrundelse 4,1-4,5