Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP

Transkript

1 Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Version

2 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER SÅDAN FORRETNINGSMODELLERER VI I ATP FORRETNINGSMODELLERING I KONTEKST AF FORRETNINGSARKITEKTUREN SUCCESKRITERIER OG DE FEM CENTRALE MANTRA FORRETNINGSMÅLARKITEKTUR FORRETNINGSUDBUDSARKITEKTUR DOKUMENTATIONSREOLEN PROCES IGOE PROCESKATALOG PROCESNIVEAUER LØSNINGSFLOWS AKTIVITETSBESKRIVELSER NUMMERERINGSSTRUKTUR AF PROCESSER INFORMATION INFORMATIONSARTEFAKTER SÆRLIGE FORHOLD VED BEGREBSMODELLER INFORMATIONSMODELLER SÆRLIGE FORHOLD VED INFORMATIONSMODELLER FUNKTIONALITET FORRETNINGSUDBUDSARKITEKTUR FORRETNINGSKOMPONENTMODEL Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 1 af 39

3 5.3 IT-UDBUDSARKITEKTUR SYSTEMKONTEKST REGELMODELLERING VIA BESLUTNINGSMODELLER EKSEMPLER PÅ METODEN FOR BESLUTNINGSMODELLERING UDVIKLING AF PROTOTYPE FOR SYSTEMETS BRUGERGRÆNSEFLADER OPSTART CO-CREATION KONCEPTDESIGN PROTOTYPING Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 2 af 39

4 1 Vejledning til Tilbudsgiver Bilaget skal ikke ændres af Tilbudsgiver. Tabel 1 Vejledning til Tilbudsgiver Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 3 af 39

5 2 Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Hos ATP beskriver vi vores forretning ved hjælp af processer. Denne måde at arbejde på skaber synlighed omkring forretningens kerneområder således, at den enkelte medarbejder i organisationen kan forstå egne arbejdsopgaver i relation til hele forretningen. Processerne viser samspil mellem manuelle opgaver, som udføres af kunderådgivere, og de aktiviteter som udføres automatisk af systemer. Overordnet set beskriver kerneprocesserne behandlingen af informationer. I ATP anvender vi Procestrekanten, se figur 1, til at vise sammenhængen mellem de forretnings- og it-vendte artefakter, der i samspil beskriver en løsning. Når ATP forretningsmodellerer er det tredelingen mellem Proces, Information og Funktionalitet, der er i fokus. Denne tredeling er central for vores måde at forstå, beskrive og dokumentere forretningen og de forretningsmæssige behov på. Koblingen af Proces, Information og Funktionalitet sikrer transparens i forretningen og giver bl.a. mulighed for styring og risikominimering ved ændringer i eksisterende løsninger. Systemerne som udvikles til ydelsesområderne skal levere en forretningsmæssig løsning, der understøtter de forretningsmæssige behov, dette er illustreret ved den stiplede teknologi-trekant i figuren. Hele løsningen beskrives indenfor rammerne af forretningsudbudsarkitekturen. Figur 1 Procestrekanten Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 4 af 39

6 2.1 Forretningsmodellering i kontekst af forretningsarkitekturen Som overordnet retningsgiver for arbejdet med forretningsmodellering er forretningsudbudsarkitekturen for de enkelte ydelsesområder. Forretningsudbudsarkitekturen for ydelsesområderne beskriver dels sammenhænge mellem de forskellige systemer, registre og parter i den forretningsmæssige løsning, dels den ønskede forretningsmæssige funktionalitet. Forretningsudbudsarkitekturen for ydelsesområderne udarbejdes med afsæt i Udbetaling Danmarks forretningsmålarkitektur og Udbetaling Danmarks succeskriterier og fem centrale mantraer. Nedenfor ses ovennævnte sammenhænge samt procestrekantens artefakter. Ligeledes vises Dokumentationsreolen, hvor artefakter for ydelsesområderne: Figur 2 Procestrekantens samspil med forretningsmålarkitektur og forretningsudbudsarkitektur Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 5 af 39

7 2.2 Succeskriterier og de fem centrale mantra I forbindelse med opstarten af programmet for konkurrenceudsættelse i Udbetaling Danmark er der udarbejdet et sæt af succeskriterier for konkurrenceudsættelsen. Succeskriterierne præsenteres grafisk i en stjerne (grøn), fordi succeskriterierne ikke kan eller skal prioriteres. Alle fem kriterier og det overordnede succeskriterie omkostningseffektive løsninger skal være til stede og være afbalancerede i løsningerne. Omvendt, opfyldes succeskriterierne ikke, træder skyggestjernen (blå) frem i form af succeskriteriernes modsætninger det som ikke må ske. Figur 3 Succeskriterier for konkurrenceudsættelse i Udbetaling Danmark Ydermere er der defineret fem mantraer, der skal sikre, at Udbetalings Danmarks interessenter forstår vores mindset og substansen i vores virke og dermed udgangspunktet for vores behov. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 6 af 39

8 Figur 4 Fem centrale mantraer 2.3 Forretningsmålarkitektur Forretningsmålarkitekturen udtrykker visionen for hvordan forretningsarkitekturen skal se ud efter implementering af samtlige udbud i konkurrenceudsættelsesprogrammet i 2020, som omfatter: Barseldagpenge Social Pension Familieydelser Boligstøtte Debitor Fagsystem til kontrol Fællesoffentlige løsninger benyttes i videst muligt omfang. KOMBITs rammearkitektur benyttes til dataudveksling med kommunerne. Forretningsmålarkitekturen beskrives nærmere i bilag 3 (Leverancebeskrivelse). 2.4 Forretningsudbudsarkitektur Forretningsudbudsarkitekturen beskriver dels sammenhænge mellem de forskellige systemer, registre og parter i den forretningsmæssige løsning, dels den ønskede forretningsmæssige funktionalitet. Forretningsudbudsarkitekturen beskrives nærmere i bilag 3A (Behovsopgørelse). Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 7 af 39

9 2.5 Dokumentationsreolen Vi beskriver og dokumentere de forretningsmæssige behov med udgangspunkt i Procestrekanten. De artefakter der udarbejdes i forbindelse med udbudsprojektet placeres i en ydelsesspecifik Dokumentationsreol. ATP anvender en OIO-inspireret reol, fordi den er det offentlige Danmarks anbefaling for, hvordan dokumentation skal struktureres og fremvises. Hermed sikrer vi samme struktur som det offentlige Danmark, hvilket er en fordel i samarbejdet med øvrige myndigheder. Det offentlige Danmark benytter sig af OIOstandard som står for Offentlig Information Online, og er en struktur for dokumentation af arkitekturartefakter. Vi har dog valgt at tilpasse standard OIOreolens indhold af artefakter med ATP-koncernens egen standard, og omtaler den Dokumentationsreolen. Reolen indeholder den samlede dokumentation for en løsning på et ydelsesområde. Forståelsen for vores forretningsmæssige behov fremkommer ved at arbejde med koblingen af informationer, funktionalitet og processer, som det er anskueliggjort i Procestrekanten, mens beskrivelsen af vores behov udmøntes i en række artefakter, som vi dokumenterer i Dokumentationsreolen. ATP har udarbejdet eller udarbejder i projekternes implementeringsfase de sorte artefakter i Dokumentationsreolen. Leverandøren leverer de røde artefakter jf. bilag 4 (Dokumentation). Dokumentationsreolen er opbygget af rækker og kolonner, som kort præsenteres nedenfor. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 8 af 39

10 Figur 5 Dokumentationsreolen På det konceptuelle niveau beskriver dokumenterne de overordnede, strategiske beslutninger. Ejerskabet er forankret hos ledelsen i organisationen. På det logiske niveau beskriver dokumenterne de generelle designregler, man opererer ud fra. Ejerskabet er forankret hos de ansvarlige for den daglige ledelse i organisationen. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 9 af 39

11 På det fysiske niveau er ejerskabet forankret hos de operationelt ansvarlige i organisationen, og herunder hos de leverandører man benytter til at levere løsninger. Fra venstre til højre i reolen sker der en klassificering af dokumentationen fra det strategiske hen mod det mere teknologiorienterede. Fra toppen og ned til bunden sker der en nedbrydning og detaljering af dokumentationen. Dokumentationsreolens Strategi-søjle indeholder vores Strategiartefakter, fx ATP s digitaliseringsstrategi. Forretningsartefakter, som er udarbejdet i henhold til Procestrekanten, er placeret i Dokumentionsreolens Proces-, Informations- og Funktionalitetssøjle. Teknologiartefakter for it-løsningen, fx sikkerhedsarkitektur, er præsenteret dels i Applikationssøjlen og i Teknologisøjlen. Den dokumentation, som Leverandøren skal levere, placeres i Dokumentationsreolen på konceptuelt, logisk og fysisk niveau af Proces-, Information-, Funktionalitet, Applikation og Teknologisøjlerne. Alle de artefakter, der er beskrevet i dette bilag, udstilles i Dokumentationsreolen, som er tilgængelig for Leverandøren fra et lukket site. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 10 af 39

12 3 Proces Dette kapitel introducerer kort ATP s metode for forretningsmodellering med fokus på Proces: Figur 6 Procestrekant fokus på proces I ATP anvender vi processer til at dokumentere og forstå vores forretning. Processerne visualiserer og beskriver de aktiviteter, der gennemføres i ATP fra en henvendelse er modtaget til denne henvendelse er behandlet. En henvendelse kan f.eks. være en ansøgning om en ydelse. Forretningsprocesserne indeholder en række automatiske aktiviteter, hvor systemet læser, skriver, opdaterer eller sletter data ud fra givne forretningsmæssige regler. Processerne indeholder også en række manuelle aktiviteter, hvor det i stedet er en person, der behandler data ud fra de givne forretningsmæssige regler. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 11 af 39

13 Derudover er der forretningsprocesser, der går på tværs og leverer support til kerneprocesserne, f.eks. processen omkring modtagelse af post. ATP bruger processerne til at rammesætte behov og krav til eksterne og interne itsystemer. Det er med baggrund i processerne i proceskataloget, at vi opstiller vores krav til den manuelle og maskinelle understøttelse af processen. Vi anvender også processerne som kommunikationsværktøj i dialogen med interessenter så som; lovgivere, leverandører, jurister, forretningsspecialister, ledere, kunder og slutbrugere. Vores mind-set er at tænke i helheder, at kigge på processerne end to end og altid med udgangspunkt i personens, virksomhedens eller myndighedens brugeroplevelse. 3.1 IGOE For at understøtte en fælles forståelse af helhedsbilledet for det enkelte ydelsesområde har ATP udarbejdet en IGOE for hvert udbud. En IGOE beskriver end to end processen for hele ydelsesområdet ud fra følgende fire kriterier: IGOE I Input Her beskrives input til opstart af processen, samt hvem eller hvad der trigger processen. G Guidelines Her beskrives regler og rammer. Rammerne relateres til ATP s interne politikker og reglerne er at sidestille med lovgivningen der regulerer ydelsesområdet. O Output Her beskrives processens output. E Enablers Her beskrives de ressourcer, der er nødvendige for at understøtte den faglige og tekniske del af ydelsesområdets processer. Tabel 1 IGOE Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 12 af 39

14 Figuren viser nedenfor viser den skabelon, som ATP anvender til udarbejdelse af IGOE for de enkelte ydelsesområder. Figur 7 IGOE 3.2 Proceskatalog ATP har valgt at gruppere sine processer i et proceskatalog. ATP s proceskatalog er opdelt i kerneprocesområderne Indberetning, Administration og Udbetaling. Figuren nedenfor viser proceskataloget, hvor kerneprocesserne for Familieydelser er markeret. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 13 af 39

15 Figur 8 Proceskatalog Kerneprocesområderne indeholder de kerneprocesser, der i deres sammenhæng beskriver de enkelte ydelsesområder (Familieydelser, Barseldagpenge, Boligstøtte, Pension og Debitor). Procesområdet Indberetning indeholder de processer, hvor ATP modtager oplysninger, som danner grundlag for vores administration af ydelserne. Procesområdet Administration indeholder de processer, hvor ATP træffer afgørelser på baggrund af modtagne oplysninger. Derudover findes Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 14 af 39

16 ydelsesspecifikke processer, der understøtter den daglige drift af ydelsesområderne. Procesområdet Udbetaling indeholder de processer, hvor ATP håndterer udbetaling til personer, virksomheder og myndigheder. Processen hvor de enkelte ydelsesområder danner krav til opkrævning er også placeret i dette procesområde. Procesområdet Kommunikation indeholder ATP s tværgående kommunikationsprocesser eksempelvis modtagelse og afsendelse af post. Procesområdet Styringsprocesser afspejler ATP s styringsprocesser på tværs af ydelserne. Procesområdet Driftsprocesser afspejler ATP s processer der vedrører driften af bestanden indenfor et ydelsesområde. 3.3 Procesniveauer ATP inddeler processer i niveauer for at sikre en ensartet og sammenlignelig modellering set i forhold til, hvordan processerne beskrives. ATP har i alt fem procesniveauer fra 0 til 4. Figuren nedenfor viser procesniveauerne. Figur 9 Procesniveauer Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 15 af 39

17 Niveau 0 processerne er procesområderne Indberetning, Administration og Udbetaling. De fremgår i proceskataloget som de lyseblå vertikale kolonner omkring niveau 1 processerne. Niveau 1 processerne er overordnede procesgrupper, så som Håndter indberetning, Træf afgørelse mv., som nedbrydes i en række niveau 2 processer, der logisk hører til i procesgruppen. Hvert enkelt niveau 2 proces brydes ned i et løsningsflow, som visualiserer og beskriver processens aktiviteter og de roller der udfører dem. Løsningsflow er procesniveau 3. Alle aktiviteter i løsningsflowet beskrives i prosa og indeholder eventuelle referencer til informations- og beslutningsmodeller. Aktivitetsbeskrivelserne er procesniveau Løsningsflows Det er i vores løsningsflows, at vi visualiserer, hvordan vi ønsker at processen skal forløbe, og hvordan dette forløb kan fordeles på manuelt udførte opgaver og systemunderstøttet funktionalitet. Der angives også snitflader til interne og eksterne parter, så som borgere, eksterne fagsystem, andre interne systemer m.fl. I vores løsningsflows findes der flere fastdefinerede svømmebaner (lanes). Kanalbanen viser al kommunikation mellem Udbetaling Danmark og eksterne parter. Aktiviteterne i Kanalbanen er visualiseret i løsningssubflows, som er generiske på tværs af ydelsesområderne. Svømmebanen selvbetjener angiver selvbetjeningsløsninger, hvor en handling fra borger, virksomhed eller myndighed er påkrævet inden processen startes op i Udbetaling Danmark. Kunderådgiverbanen viser manuelle opgaver, som skal håndteres af en kunderådgiver. Svømmebanen automatisk beskriver de fuldt ud automatiske aktiviteter i processen. Såfremt en automatisk aktivitet ikke kan gennemføres, dannes et advis som sendes til kunderådgiver. I vores løsningflows er dette angivet med en pil (SequenceFlow) mellem svømmebanen automatisk og kunderådgiverbanen. Løsningsflows beskriver ikke noget om mængder, belastning, gennemløbstid, afviklingstidspunkt og ekspeditionstider. Kompleksiteten i udførelsen af de manuelle aktiviteter kan ikke bestemmes ud fra løsningsflowet, ej heller hvordan opgaveløsningen er organiseret. Løsningsflows er udarbejdet til it-leverandørerne og viser sammenhængen mellem de funktionelle krav og den funktionalitet, som vi ønsker, at it-leverandøren skal Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 16 af 39

18 kunne håndtere, samt en mulig måde hvorpå processerne i fagsystemet kan forløbe. Figur 10 Løsningsflow LF-Familieydelse - Håndter indberetning Aktivitetsbeskrivelser Alle aktivitetsbeskrivelserne i løsningflows beskrives via samme skabelon. Tabellen nedenfor beskriver de elementer, der indgår i skabelonen. Emne Formål Startbetingelse Beskrivelse Sluttilstand Beskrivelse Kort beskrivelse af aktivitetens formål. Startbetingelse angiver, hvilke betingelser der skal være til stede førend aktiviteten kan startes op. Et eksempel er, at en forudgående aktivitet er blevet gennemført, eller en given information er modtaget. Det kan forekomme, at der er mere end en startbetingelse til en aktivitet. Hvis dette er tilfældet er startbetingelserne opsat i punktform. Beskrivelsen af en startbetingelse skal være kort og sigende. En længere beskrivelse af hvad der sker i aktiviteten. Som en del af beskrivelsen angives rollen, som har ansvaret for at udføre aktiviteten. Beskrives i punktform eller som en længere tekstbeskrivelse. Sluttilstanden angiver udfaldet af en gennemført aktivitet. Sluttilstanden følger samme notation som startbetingelsen. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 17 af 39

19 Emne Input Output Regler Behov for understøttelse af aktivitet Beskrivelse Input angiver hvilke informationer der danner grundlag for udførelsen af aktiviteten. Det kan f.eks. være: en datafil en systemgenereret godkendelse en advis Input skal stemme overens med outputtet fra den foregående aktivitet eller de informationer der modtages fra ekstern part. I input kan der refereres til konkrete klasser eller attributter i informationsmodellerne. Output angiver hvilke informationer der dannes af aktiviteten. I output kan der refereres til konkrete klasser eller attributter i informationsmodellerne. Regler henviser til de beslutningsmodeller, der ønskes implementeret til styring af aktivitetens funktionalitet. Se punkt 6.6 om regelmodellering for yderligere information. Beskrivelse af konkrete krav til løsningen. Der gælder følgende retningslinjer: Der skrives tydeligt hvad Leverandøren skal levere Hvor der er tilknytning til en snitflade fremgår dette med reference til entydigt integrationsid Først står hvad Leverandøren skal levere (systemunderstøttelse) Hvis andre Leverandører skal levere ind til aktiviteten vil dette stå til sidst Tabel 2 Indhold i aktivitetsbeskrivelse 3.6 Nummereringsstruktur af processer Der er koblet en nummereringsstruktur på alle niveau 0, 1, 2 og 3 processer. Tabellen nedenfor viser de numre vi har givet niveau 0 processerne/procesområderne og ydelsesområderne. Niveau 0 proces Nr. Ydelse Nr. Indberetning 1 Pension 1 Administration 2 Boligstøtte 2 Udbetaling 3 Barseldagpenge 3 Kommunikation 20 Familieydelser 4 Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 18 af 39

20 Niveau 0 proces Nr. Ydelse Nr. Styringsprocesser 30 Debitor 5 Driftsprocesser 40 Ikke specifik ydelse x Tabel 3: Nummerering af niveau 0 processer og ydelser. Figuren nedenfor viser et eksempel på nummerering af en konkret proces: Figur 11 Nummerering af processer Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 19 af 39

21 4 Information Dette kapitel introducerer kort ATP s metode for forretningsmodellering med fokus på Information: Figur 12 Procestrekant fokus på information De forretningsmæssige behov for information beskrives og dokumenteres i begrebs- og informationsmodeller. Begrebsmodeller er den overordnede beskrivelse af de konceptuelle begreber og relationer, som indgår i Udbetaling Danmarks sagsbehandling. Informationsmodellerne tager udgangspunkt i begrebsmodellerne og er detaljerede og udbyggede modeller af begrebsmodeller. Informationsmodellen viser de centrale forretningsobjekter og deres attributter på et overordnet plan, og skal derfor detaljeres yderligere i afklaringsfasen i samarbejde med Leverandøren. Leverandøren skal beskrive og levere dokumentation for løsningen i logiske og fysiske datamodeller. Informationsmodellerne præsenterer således den forretningsmæssige konceptuelle information, der skal danne grundlag for Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 20 af 39

22 Leverandørens logiske og fysiske datamodeller af de systemmæssige informationer. 4.1 Informationsartefakter I ATP har vi fire forskellige modeller til at beskrive vores informationsarkitektur. Tabellen viser de fire modeller: Model Indhold Ansvar Begrebsmodel Forretningsmæssige ATP leverer udkast Informationsmodel Begreber Leverandør bidrager Logisk datamodel Systemmæssige begreber Fysisk datamodel Systemdata Leverandøren udarbejder Tabel 4 Oversigt over de fire forskellige modeller i Information Overgangen mellem forretningsmæssige og systemmæssige begreber sker mellem informationsmodellen og den logiske datamodel. Det er vigtigt, at der er sammenhæng herimellem, så der sikres kontinuitet mellem modellerne for forretning og for system. Begrebs- og informationsmodeller er modelleret efter følgende regler: Vi prioriterer, at modellerne indeholder genkendelige forretningsmæssige begreber, fremfor at modelleringen er korrekt i forhold til generelle principper for datamodellering. Der afviges for eksempel fra princippet om, at data kun bor ét sted i modellen, hvis det er relevant for forretningen at se både inputdata, og også hvor disse data anvendes. Der afviges også fra normaliseringsregler. Begreber, Klasser og attributter kan ændre sig som følge af det udviklingsarbejde, der starter sammen med Leverandøren. Modellerne er statiske modeller, og har ikke noget tidsmæssigt forløb. Modellerne viser intet om behov for historiske data. Alle begreber har generel definition, samt eventuelt også kommentarer. Modellerne indeholder udelukkende de forretningsmæssige begreber som skal systemunderstøttes. Vi har generiske modeller, som indeholder begreber som skal anvendes i alle ordninger. Vi har specifikke modeller, som indeholder begreber der kun skal anvendes indenfor et enkelt ydelsesområde. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 21 af 39

23 Opdelingen mellem de enkelte modeller er en forretningsmæssig logisk opdeling, som ikke har nogen sammenhæng til, hvordan der vælges at opdele data i forskellige systemer. Som en grov hovedregel kan man dog antage, at informationsmodellen for Familieydelser og store dele af Sagsmodellen indeholder den forretningsmæssige information som skal ligge i Familieydelsesløsningen. Beriget Grunddata-modellen indeholder den information, som ligger i støttesystemet (Beriget Grunddata). Overordnet set har vi modelleret Udbetaling Danmarks sagsbehandling, som vist i figuren nedenfor, hvor det ses, hvordan vi interagerer med omverdenen i behandlingen af sager i de forskellige ordninger: Figur 13 Overordnet begrebsmodel for Udbetaling Danmark Alle begreber og attributter i begrebs- og informationsmodellerne er, når det er muligt, defineret efter følgende i prioriteret rækkefølge: 1. Fællesoffentlige standarder på området 2. Fælles afklaring med KOMBIT 3. Intern afklaring i Udbetaling Danmarks forretningsområder Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 22 af 39

24 Den overordnede begrebsmodel viser, hvordan Personer, Virksomheder eller Myndigheder kan opnå eller have en relation til en given sag, som Udbetaling Danmark foretager automatisk og/eller manuel sagsbehandling på. Vi har nedbrudt denne overordnede begrebsmodel i en række mere detaljerede begrebsmodeller. Af disse findes både generiske begrebsmodeller og specifikke begrebsmodeller. De generiske modeller er fælles for Udbetaling Danmarks ydelsesområder, og indeholder forretningsmæssig information der er gældende på tværs af ydelserne. Der er følgende generiske modeller: Beriget Grunddata Sag De specifikke modeller, rummer kun information for om det enkelte ydelsesområde. Der er følgende specifikke begrebsmodeller: Barseldagpenge Boligstøtte Familieydelse Social Pension Debitor Særlige forhold ved begrebsmodeller Det er værd at bemærke omkring begrebsmodeller, at der er ingen attributter på entiteter vi modellerer i et UML værktøj (QLM) entiteter er repræsenteret som enkeltenheder (Klasser) logisk samhørende entiteter er samlet i delområder (Pakker). 4.2 Informationsmodeller Informationsmodellerne tager udgangspunkt i begrebsmodellerne og er detaljerede og udbyggede modeller af begrebsmodeller. Informationsmodellerne er tillige udgangspunktet for de logiske datamodeller. Der er én Informationsmodel for hver begrebsmodel, og derudover er der lavet en særskilt informationsmodel for Udbetaling Danmark. Dette er gjort af hensyn til overskueligheden. Informationsmodellerne, samt begrebsdefinitioner, findes i Dokumentationsreolen. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 23 af 39

25 4.2.1 Særlige forhold ved informationsmodeller Informationsmodellerne er beriget med attributter gennem arbejdet med aktivitetsbeskrivelser. Sammen med Leverandøren gennemføres en proces i afklaringsfasen eller i Delleverancers afklaringsforløb som valider og supplerer informationsmodellerne. Der er ikke sat systemtekniske nøgler på klasserne, og der er kun sat forretningsmæssige nøgler på enkelte klasser. Det er gjort, hvor de forretningsmæssige nøgler er alment kendt og anvendt i forretningen. Informationsmodellerne ligger på det logiske niveau i Dokumentationsreolen og danner, sammen med løsningsflows og beslutningsregler, en sammenhængende dokumentation af de forretningsmæssige behov til løsningen. Informationsmodellerne danner, sammen med aktivitetsbeskrivelserne i løsningsflow, en sammenhæng mellem funktionalitet og information. Forretningskomponenters logiske opdeling, jf. bilag 3A (Behovsopgørelse), er lagt til grund for informationsmodellens logiske opdeling. Hvor der i aktivitetsbeskrivelser i løsningsflow er henvisning til forretningsmæssige begreber skal disse kunne findes i informationsmodeller. Det giver en kvalitetssikring af, at de færdige informationsmodeller indeholder alle de forretningsmæssige begreber, som angives i processerne. Vi modellerer i et UML Class diagram (QLM) Entiteter er repræsenteret i enkeltenheder (Klasse) Logisk samhørende entiteter er samlet i delområde (Pakke) Blå entiteter er hjemmehørende i en anden informationsmodel men er indeholdt for at lette forståelsen for en indbyrdes sammenhæng mellem flere informationsmodeller. En attribut på en Klasse kan være obligatorisk eller frivilligt udfyldt. Denne skelnen kan ses ud fra attributtens multiplicity. En attribut på en Klasse kan være følsomt data som skal logges. Det vises med en logningsmarkering. Dette ses på hver Klasse, hvor attributten har følgende markering: o (-) foran attributten betyder: Private; følsomt data, logning påkrævet. o (+) foran attributten betyder: Public; ikke-følsom data, logning ikkepåkrævet. o (~) foran attributten betyder: Package; der er en regel der afgør om logning er påkrævet Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 24 af 39

26 o (#) foran attributten betyder: Protected; som har betydning for logning. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 25 af 39

27 5 Funktionalitet Dette kapitel introducerer kort ATP s metode til arkitekturen og rammerne for den forretningsmæssige funktionalitet, der skal leveres i løsningen. Figur 14 Procestrekant fokus på funktionalitet 5.1 Forretningsudbudsarkitektur Forretningsudbudsarkitekturen beskriver dels sammenhænge mellem de forskellige systemer, registre og parter i den forretningsmæssige løsning, dels den ønskede forretningsmæssige funktionalitet. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 26 af 39

28 Figur 15 Forretningsudbudsarkitekturen for Familieydelser Forretningsudbudsarkitekturen beskrives nærmere i bilag 3A (Behovsopgørelse). 5.2 Forretningskomponentmodel ATP s forretningskomponentmodeller udmøntes i en model for hvert ydelsesområde/udbud. Forretningskomponentmodellen illustrerer, hvordan løsninger/systemer er tænkt opdelt i forretningsmæssige logiske komponenter. Modellen og de hertil hørende komponentbeskrivelser har to formål: At give et overblik over den funktionalitet Systemet skal indeholde At gøre os i stand til, at italesætte og kategorisere Systemets funktionalitet fra et forretningsmæssigt perspektiv. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 27 af 39

29 De funktionelle krav der udarbejdes af ATP, som del af udbudsmaterialet kobles til de konkrete komponenter de vedrører, hvilket sikrer en logisk nedbrydning af kravene. Figur 16 Forretningskomponentmodellen for Familieydelser Forretningskomponentmodellen og komponentbeskrivelser beskrives nærmere i bilag 3A (Behovsopgørelse). 5.3 IT-udbudsarkitektur IT-udbudsarkitekturen er udarbejdet med afsæt i IT-målarkitekturen og afspejler IT arkitekturen efter implementering af fagsystemet. IT-udbudsarkitekturen understøtter forretningsudbudsarkitekturen ved at udmønte de forretningsmæssige behov i en konkret systemkontekst. IT-arkitekturen bygger videre på og konkretiserer forretningsudbudsarkitekturen i forhold til hvilke systemer og registre, der indgår i løsningen. Endvidere angives de eksterne systemer og parter, som skal modtage-/levere data fra Systemet, således at omfanget af snitflader klarlægges. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 28 af 39

30 Figur 17 IT-udbudsarkitekturen for Familieydelser IT-udbudsarkitekturen beskrives nærmere i bilag 3A (Behovsopgørelse). 5.4 Systemkontekst Systemkonteksten illustrerer hvilke systemer der skal integreres til i løsningen og hvordan de er forbundet. Systemkonteksten holdes på logisk niveau. Bemærk at infrastrukturkomponenter er beskrevet her, men i særskilt bilag om integrationer og infrastruktur, se bilag 3A.6 (Integrationer). Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 29 af 39

31 Figur 18 Systemkontekst for Familieydelser Systemkonteksten beskrives næremere i bilag 3A (Behovsopgørelse). 5.5 Regelmodellering via beslutningsmodeller I ATP anvender vi beslutningsmodeller i forbindelse med alle automatiserede komplekse beslutninger. Beslutningsmodellering er en metodik, der er med til at sikre, at alle nødvendige beslutninger, der er forbundet med en aktivitet, kontrolleres på det rigtige tidspunkt. Vi modellerer vores beslutninger og forretningsregler ved hjælp af Beslutningsmodellen ( The Decision Model ), som er defineret af Barbara von Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 30 af 39

32 Halle og Larry Goldberg i bogen The Decision Model (2009). Beslutningsmodellen er karakteriseret ved, at den: fokuserer på beslutningslogik o Forretningsregler og beslutninger kan analyseres på lige fod med processer og information o Analysen understøttes af principper og guidelines kombinerer diagrammer og tabeller o Modellen anvender en simpel notation som er let overskuelig o Kombinerer grafisk og tabel-baseret dokumentation o Simplificerer forretningsprocesserne o Går fint i spænd med proces- og informationsmodeller, idet de let kan kobles sammen er teknologiuafhængig o Kan implementeres i forskellige teknologier (arbejdsgange/instrukser, programlogik, regelmaskiner mv.). En beslutningsmodel udarbejdes som et diagram, og den bruges til at systematisere beslutninger og forretningsregler. Det giver et overblik over de forskellige delkonklusioner, betingelser, regler og fakta, der indgår i en beslutning. Beslutningsmodellen er med til at strukturere lovgivning og forretningsregler i forhold til processerne. På den måde sikrer vi os, at alle retningslinjer er overholdt. En beslutning består, som vist på tegningen nedenfor, af en eller flere regelfamilier. En regelfamilie definerer reglerne i detaljer. Hver regelfamilie består af delkonklusioner (underliggende regelfamilier) og fakta. Figuren viser et eksempel på en beslutning: Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 31 af 39

33 Figur 19 Et overblik over, hvad en beslutning indeholder I eksemplet ovenfor nedbrydes én regelfamilie i yderligere to dele, som hver bidrager med en delkonklusion; delkonklusion 1 og 2. Resultaterne af disse to delkonklusioner sammenholdes med Faktum A, hvorefter det munder ud i en endelig konklusion på beslutningen. Det er imidlertid ikke alle regler, der skal beskrives ved hjælp af beslutningsmodellen. En lang række regler vil være beskrevet i informationsmodel (typisk valideringsregler) og procesmodel (flowregler). I beslutningsmodellen beskrives kompleks beslutningslogik. Beslutningsdokumentationen kan også bestå af et notat, der beskriver den komplette samling af lovgivning og regler inden for en bestemt ydelse eller aktivitet. Et sådant notat vil typisk indeholde følgende: Kobling til forretningsprocessen Supplerende beskrivelser af beslutningslogik Supplerende beskrivelser af beregningsregler Antagelser, afgrænsninger, og forslag til regelforenklinger. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 32 af 39

34 5.5.1 Eksempler på metoden for beslutningsmodellering For at vise hvordan beslutninger og regler modelleres og læses, følger et eksempel på, hvordan vi bruger beslutningsmodellering. Når man læser modellen, er det vigtigt at huske, at der implicit står OG mellem alle kolonner, og ELLER mellem alle rækker. Hvis en celle (betingelse) i en række ikke er udfyldt, betyder det, at reglens konklusion ikke er afhængig af denne betingelse (dvs. cellen kan være udfyldt med forskellige værdier, men det påvirker ikke udfaldet af reglen). Hver beslutningsmodel er koblet på en aktivitet i et løsningsflow. Beslutningsmodellerne er således altid tæt knyttet til processen. Det betyder, at når man læser en beslutningsmodel, skal man være meget bevidst over, hvilke informationer der er til rådighed netop dét sted i processen, dvs. beslutningsmodellens udgangspunkt (informationsgrundlag). Eksempel Beslutningsmodel: F: Hvilket barn berettiget til hvilken BUY? findes i aktivitet F: Vurder (fortsat)berettigelse, som ligger i løsningsflow LF Familieydelse Træf afgørelse Beslutningen går på at vurdere, om et barn er berettiget til børne-/ ungeydelsen og i givet fald, til hvilken ydelse. Beslutningsmodellen består af en beslutning Beslut om barnet berettiget til hvilken BUY, se billedet nedenfor. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 33 af 39

35 Figur 20 Oversigt over beslutningen Beslut om barnet berettiget til hvilken BUY Som det ses ovenfor, består beslutningen, som på figuren er vist som ottekantet, af én regelfamilie, som er afhængig af to andre underliggende regelfamilier (delbeslutninger hhv. Krav til barnet ift. BUY opfyldt? og Krav til forældre m.m. ift. BUY opfyldt? ). For at få det bedste overblik går vi struktureret til modellen, og starter i bunden og kigger på, om det kan konkluderes, at krav til barnet er opfyldt på baggrund af de oplysninger, som findes på vurderingstidspunktet i Systemet (det er de fakta, der er placeret under det stiplede linje i delbeslutningen Krav til barnet ift. BUY opfyldt? ). Regler i denne delbeslutning er opstillet i Beslutningstabel, se billedet nedenfor: Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 34 af 39

36 Figur 21 Beslutningstabel: Krav til barnet ift. BUY opfyldt? Bemærkning til den gule farve: Beslutningstabellen er under udarbejdelse, og derfor de steder, hvor der udestår afklaringer er farvet gult. Start i øverste venstre hjørne af modellen og læs i skriveretningen. Modellen viser, at hvis Barnet er gift eller indgået registreret partnerskab, så opfylder Barnet ikke kravene. Hvis Barnet er ugift og er registreret på en dansk kendt adresse og der ikke er tale om en EØS-sag, og der er ingen aktiv stopårsag (dvs. kommunen har ikke truffet en afgørelse om stop af ydelsen pga. visse forhold), så opfylder Barnet kravene. Og således i de resterende rækker (regler) ned i tabellen. Delkonklusionen ender altså med enten Ja eller Nej, eller Måske, hvis beslutningen ikke kan træffes på baggrund af de foreliggende oplysninger. Den anden delbeslutning, Krav til forældre m.m. ift. BUY opfyldt? vises nedenfor. Figur 22 Beslutningstabel: Krav ti forældre m.m. ift. BUY opfyldt? Bemærkning til den gule og røde farve: Beslutningstabellen er under udarbejdelse, og derfor de steder, hvor der udestå afklaringer er farvet gult og rødt. Igen startes i øverste venstre hjørne, og vi kan se, at hvis Barnet har én forældremyndighedsindehaver, og denne er ikke skattepligtig, så krav til forældre er ikke opfyldt. Hvis barnet har én forældremyndighedsindehaver og denne er fuld skattepligtig og barnet er registreret på forælderens adresse, så kravene er opfyldt. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 35 af 39

37 Hvis barnet har 2 forældremyndighedsindehavere er det nok, at mindst én er fuld skattepligtig til at opfylde kravene. Delkonklusionen ender altså med enten Ja eller Nej, eller Måske, hvis beslutningen ikke kan træffes på baggrund af de foreliggende oplysninger. Delkonklusionerne fra de to regelfamilier (delbeslutninger) samles nu i den overordnede regelfamilie, Hvilken BUY barnet er berettiget til?, se billedet nedenfor: Figur 23 Beslutningstabel: Hvilken BUY barnet er berettiget til? Delkonklusionerne fra de tidligere regelfamilier sammenholdes nu med faktum Barnets alder, og det er således i yderste højre kolonne, at vi finder den endelige konklusion af, om barnet er berettiget og til hvilken børne-/ ungeydelse, eller om der er behov for manuel behandling eller indhentning af yderligere oplysninger. Som det kan ses i tabellen er forudsætningen for at barnet er berettiget til ydelsen er at barnets alder er mellem 0 og 18 år. Ud over det, skal krav til barnet og krav til forældre være opfyldt. Hvis disse 3 betingelser er opfyldt, så er barnet berettiget til en børne-/ungeydelse med forskellige satser afhængige af barnets alder. Hvis der i de underliggende delbeslutninger ikke var muligt at enstydig fastsætte opfyldelse af krav, så konkluderes der, at barnet måske er berettiget, men det kræver enten en manuel behandling eller indhentelse af yderligere oplysninger Særlige forhold ved beslutningsmodeller Beslutningsmodeller modelleres i QLM, og kobles sammen med informationsmodeller og løsningsflows i aktivitetsbeskrivelser: Beslutningsmodeller tager udgangspunkt og forankres i aktivitetsbeskrivelser Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 36 af 39

38 Der modelleres udelukkende beslutninger, som forventes at køre automatisk (fx beslutninger der relaterer sig til manuel behandling af kunderådgiver forankres i en instruks og ikke i beslutningsmodeller som ovenfor vist). Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 37 af 39

39 6 Udvikling af prototype for Systemets brugergrænseflader Vi udvikler brugergrænseflader via et udviklingsforløb der har til formål at kvalificere og teste udviklingsløsninger undervejs med Brugerne - fra tidlige skitser/mock-ups til færdigkodet selvbetjeningsløsning / brugergrænseflade. Formålet med brugerinddragende udvikling af brugergrænseflader er at sikre at Brugerne er i stand til at benytte Systemet og opfatter Systemet som brugervenligt. Ved tidlig brugerinvolvering sikres det, at grundlæggende antagelser om brugervenlighed udfordres og om nødvendigt korrigeres. De faser, som er beskrevet herunder, er de iterationer som forfiner brugergrænsefladen frem mod en godkendt prototype: 1. Opstart: Forventningsafstemning og projektplanlægning 2. Co-creation: Workshops med Brugere 3. Konceptdesign: Udvikling af wireframes og prototyper 4. Prototyping: Videreudvikling af prototyper I praksis har forløbet og faserne karakter af et iterativt forløb, hvilket betyder, at det kan være nødvendigt helt eller delvist at gentage faser. Når prototypen er færdig og Brugervenlighedstesten godkendt, indgår den som grundlag for udvikling af Systemet. De fire faser er beskrevet nedenfor. 6.1 Opstart Leverandør og ATP deltager i 1-2 opstartsworkshops. Formålet er at få fastlagt rammerne for det brugerinddragende udviklingsforløb. Konkret udbytte og indhold: Form og metode for udviklingsforløbet fastlægges efter opstartsworkshops. Rollefordeling og samarbejdsform ift. til de leverancer, som ligger i udviklingsarbejdet. Identificering af relevante Brugere, der skal inddrages i udviklingsarbejdet vil fungere som input til rekruttering af Brugere forud for co-creation workshops. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 38 af 39

40 6.2 Co-creation Afhængig af brugergrænsefladernes forventede kompleksitet gennemføres ca. 3-5 co-creation workshops. Formålet med disse co-creation workshops er, at Brugerne er med til at udvælge, validere og videreudvikle på idéer til det System, som Leverandøren skal levere. Formålet er, at Leverandøren skal have de input fra Brugerne, der er nødvendige for at kunne designe en opbygning af brugergrænsefladerne både i forhold til informationsarkitektur og funktionalitet, som Brugerne forstår at anvende. Formålet med disse workshops er at sikre, at den fremtidige løsning har præcis det indhold og den funktionalitet, som Brugerne oplever som værdifuld. ATP ønsker at teste, hvordan Brugerne opfatter den funktionalitet, Leverandøren forventer at implementere i en brugergrænseflade. Ved tidligt i Udviklingsprojektet at afprøve dette med Brugerne, kan vi hurtigere få prioriteret, hvilken funktionalitet der er intuitiv for Brugerne. Funktionalitet Brugerne ikke oplever som attraktivt, kan dermed tidligt elimineres. 6.3 Konceptdesign Leverancen fra co-creationfasen danner grundlag for konceptdesignfasen, hvor Leverandøren og ATP tager Brugernes input og transformerer dem til sammenhængende og gennemarbejdede løsningskoncepter. Leverandøren visualiserer disse løsningskoncepter i en prototype på wireframeniveau. Disse wireframes skitserer den brugergrænseflade som Leverandøren efterfølgende skal udvikle. Funktionalitet og sammenhæng er vigtigt i denne fase. Det endelige koncept design præsenteres for ATP. Resultatet afgør, om der er behov for flere iterationer i denne fase. 6.4 Prototyping I denne fase, prototypingfasen, forudsætter ATP, at Leverandøren har indhentet alle nødvendige behov og krav til en prototype, så en prototype som svarer til den endelige brugergrænseflade kan færdiggøres. På dette tidspunkt, forventer ATP ikke, at den interaktive prototype integrerer til bagvedliggende fagsystemer og offentlige registre. Navne, tal og personlige oplysninger forventes blot at være fiktive om end ikke urealistiske. ATP producerer råtekst til prototypen, som Leverandøren indarbejder i løsningen. Der gennemføres brugervenlighedstest af den klikbare prototype. Resultatet afgør, om der er behov for flere iterationer i denne fase. Bilag 2A Sådan forretningsmodellerer vi i ATP Side 39 af 39