HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
|
|
- Peter Olesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin kun genfindes med ca %. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING DORTHE K. RASMUSSEN UDGIVET: 6. JULI 2011 Dyregruppe: Fagområde: Smågrise, Slagtesvin Ernæring Sammendrag De frie aminosyrer lysin, methionin og treonin i fire mineralske foderblandinger blev genfundet 100 % i analysen og svarede til det tilsatte niveau, mens tryptofan og valin statistisk sikkert var henholdsvis 20 og % under det forventede niveau. Analysen kunne dermed godt genfinde det lysin, methionin og treonin, der var tilsat. Indholdet i de rene syntetiske aminosyre-kilder var som forventet. For mineralske foderblandinger, havde indholdet af mikromineraler ingen indflydelse på genfindingen af frie aminosyrer i forhold til det tilsatte. Tilsætning af en proteinkilde gav for lysin og valin et statisk sikkert lavere analyseret indhold på 5 procentenheder i forhold til blandinger uden protein. Det havde dog ingen indflydelse på genfindingen af lysin og valin i forhold til forventet. Antallet af mineralske foderprøver, der skal udtages, er bestemmende for, hvor sikkert man kan udtale sig om et eventuelt underindhold af frie aminosyrer. Ønsker man at bestemme et underindhold med op til 5 % i forhold til deklareret, skal der laves mindst tre analyser for den enkelte aminosyre, og skal der 1
2 bestemmes en forskel på 10 %, skal der analyseres mindst to prøver. Med én prøve, kan der bestemmes en forskel mellem deklareret og analyseret indhold af den enkelte aminosyre på 40 %. Der genfindes ofte mindre end forventet af de deklarerede frie aminosyrer ved analyser af indkøbte mineralske foderblandinger. Derfor blev det undersøgt, om den nuværende analysemetode kan genfinde de tilsatte syntetiske aminosyrer eller om der f.eks. forsvinder noget i analysemetoden pga. kemisk reaktion mellem frie aminosyrer og mikromineraler/proteinkilde. I samarbejde med Dansk Vilomix og Eurofins blev der produceret fire mineralske foderblandinger á 800 g med henholdsvis: Højt indhold af mikromineraler Lavt indhold af mikromineraler Højt indhold af mikromineraler med tilsætning af sojaproteinkoncentrat Lavt indhold af mikromineraler med tilsætning af sojaproteinkoncentrat Indholdet af mikromineraler, sojaproteinkoncentrat og frie aminosyrer var indenfor normalen af, hvad der ses i praksis i mineralske foderblandinger. Der blev testet ét niveau af tilsatte syntetiske aminosyrer (svarende til smågriseblanding) og to niveauer af henholdsvis mikromineraler (høj/lav) og sojaproteinkoncentrat (med/uden). De rene varer i de mineralske foderblandinger blev afvejet og blandet på laboratoriet og derefter neddelt til den ønskede prøvemængde. Niveauet af mikromineraler var som forventet i de mineralske foderblandinger lige bortset fra jern, hvor der var et numerisk højere indhold end det tilsatte. En sammenligning af analyseresultater hos henholdsvis Eurofins og Plantedirektoratet af den mineralske foderblanding med højt niveau af mikromineraler viste rimelig overensstemmelse mellem de to laboratorier. Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: DSP09/10/58 samt journalnummer: 3663-D TILSKUD Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: DSP09/10/58 samt journalnummer: 3663-D
3 Baggrund Videncenter for Svineproduktion (VSP) foretog i 2006 en uanmeldt indsamling af mineralske foderblandinger hos svineproducenter på Sjælland, hvor indholdet af frie aminosyrer i blandingerne blev undersøgt. Resultaterne viste, at de mineralske foderblandinger indeholdt færre frie aminosyrer end der var deklareret og der blev set op til 35 % afvigelse i forhold til deklarationen [1]. Under produktion, transport eller udtagning af prøver kan der ske en afblanding. I en afprøvning blev det fundet, at der var afblanding af aminosyrer når de mineralske foderblandinger blev opbevaret i enten big-bags eller stofsiloer. Mineralske foderblandinger, som blev opbevaret i glasfiber silo, blev ikke afblandet [3]. En vigtig forudsætning for at genfinde de tilsatte syntetiske aminosyrer er en korrekt prøveudtagning. Dette opnås bedst, hvis hele big-baggen eller sækken neddeles, mens materialet er i bevægelse. For en big-bag er det bedst at bruge et prøveudtagningsudstyr, hvor hele big-baggens indhold løber gennem en cross-cut sampler, som udtager små portioner af den mineralske foderblanding, mens den er i bevægelse fra en big-bag til en anden. Derved har alle partikler lige stor sandsynlighed for at blive udtaget. I en tidligere undersøgelse blev en big-bag neddelt tre gange med prøveudtagningsudstyr og disse prøver blev sendt til analyse. Der var god overensstemmelse i analyseresultaterne mellem de udtagne prøver, men også her var der færre frie aminosyrer i de mineralske foderblandinger end deklareret [2]. Er der tale om en sækkevare, skal hele sækken neddeles til den ønskede prøvestørrelse, for at være sikker på at få en repræsentativ prøve. Aminosyre-kilden kan også have betydning for det analyserede indhold af aminosyrer. Der blev fundet betydelige forskelle mellem analyseserier af samme prøve, når lysin-kilden var Biolysin [1]. Dette skyldes, at Biolysin har en relativ stor partikelstørrelse (kugler på ca. 2 mm), der derfor let afblander. En mere sikker bestemmelse af lysinindholdet opnås, når prøverne formales inden neddeling. Dog er det ikke standardprocedure for laboratorier at formale mineralblandinger før analyse. I mange år har man arbejdet på afblanding og neddelingsmetoder, men på trods af optimering af disse faktorer, genfindes der alligevel ofte mindre end forventet af de deklarerede frie aminosyrer ved analyser af indkøbte mineralske foderblandinger [1], [2]. Det er muligt, at analysemetoden ikke fungerer til de pågældende mineralske foderblandinger, idet den ikke er valideret til disse. Det er samtidig muligt, at der er interferens mellem de forskellige komponenter i mineralske foderblandinger. Mikromineraler har været mistænkt for at interferere med aminosyrer, så der forsvinder noget i analysen. Samtidig er det muligt, at tilsatte proteinkilder kan interferere med de frie aminosyrer. Der kan også være tale om procestekniske problemer under fremstilling af foderet, som resulterer i en for lav dosering af de syntetiske aminosyrer. 3
4 Formålet med projektet var at undersøge, om man med den nuværende analysemetode kan genfinde de tilsatte syntetiske aminosyrer ved to niveauer af mikromineraler og tilsætning af en proteinkilde eller om der forsvinder noget i analysemetoden pga. kemisk reaktion mellem aminosyrer og mikromineraler/proteinkilde. Materiale og metode Forsøget var et 2x2 faktor forsøg med mikromineraler (høj/lav) og proteinkilde (med/uden), som de to faktorer og blev gennemført på Eurofins, hvor der blev produceret 4 mineralske foderblandinger à 800 gram. En blanding med højt indhold af mikromineraler En blanding med lavt indhold af mikromineraler En blanding med højt indhold af mikromineraler og tilsætning af en proteinkilde En blanding med lavt indhold af mikromineraler og tilsætning af en proteinkilde De mineralske foderblandinger blev produceret ud fra niveauer, der findes i blandinger, der sælges kommercielt. Det betyder, at maksimum- og minimumniveauerne af mikromineraler lignede noget, der findes i praksis. Det tilsatte niveau af protein i form af sojaproteinkoncentrat var ligeledes indenfor normalen af, hvad der findes i kommercielle mineralske foderblandinger. Indholdet af syntetiske aminosyrer var det samme i alle blandingerne, mens mængden af de forskellige mikromineraler og proteinkilden blev varieret. Indholdet af frie aminosyrer svarede til en mineralsk foderblanding til smågrise. Dette niveau blev valgt for at have en høj koncentration af frie aminosyrer at analysere på. Forholdet mellem aminosyrer i blandingerne blev ikke afstemt efter normerne. Sammensætningen af de mineralske foderblandinger ses i tabel 1. Der blev tilsat HCL Lysin i stedet for Biolysin, for at undgå stor partikelstørrelse og risiko for afblanding. Vitaminerne blev tilsat via en forblanding med alle vitaminer, fodersalt, monocalciumfosfat og kridt. Niveauet af vitaminer svarede til en 3 % mineralsk foderblanding til smågrise. Resten af ingredienserne blev afvejet og tilsat enkeltvist. Alle komponenter til de mineralske foderblandinger blev indkøbt hos Dansk Vilomix, som ligeledes producerede vitaminforblandingen til forsøget. Alle enkeltkomponenter var i 25 kg sække, som blev neddelt til 1 kg prøver efter TOS principperne (Theory Of Sampling) [4] før iblanding. 4
5 De mineralske foderblandinger blev produceret i samarbejde med Eurofins på deres laboratorium. Der blev afvejet enkeltkomponenter til en mineralsk foderblanding á 800 g (figur 1). De mineralske foderblandinger blev afvejet på en dag af den samme laborant, for at undgå personafhængig variation. Efter afvejning af alle komponenter, blev de mineralske foderblandinger blandet i 16 timer i en lukket beholder, for at sikre, at blandingen blev homogen. Derefter blev der udtaget materiale til analyse efter TOS principperne [4] ved at neddele til den anvendte prøvestørrelse på en rotationsneddeler. Prøverne blev neddelt til en prøvemængde på 3 g og hele prøvemængden blev brugt til analyse. Dansk Vilomix Eurofins Produktion af vitaminforblanding Neddeling af komponenter Afvejning af komponenter til 4 x 800 gram mineralske foderblandinger Blanding i 16 timer i lukket beholder Neddeling på rotationsneddeler til 3 grams prøver Analyse af mikromineraler (3 stk.) og frie aminosyrer (20 stk.) Figur 1. Skitse over forløbet af produktion af de mineralske foderblandinger. De mineralske foderblandinger blev analyseret for mikromineralerne mangan, kobber, zink, jern, jod og selen. Der blev udført tre analyser for hvert mikromineral pr. blanding. Derudover blev der udført 20 analyser pr. blanding for de frie aminosyrer; lysin, methionin, treonin, tryptofan og valin. Både mikromineraler og frie aminosyrer blev analyseret i samme serie. Der blev brugt laboratoriets standardmetode til analyse af mikromineraler og frie aminosyrer, hvilket betød, at de mineralske foderblandinger ikke blev formalet inden analyse, men hele den neddelte prøvemængde blev anvendt til analyse. Der blev ligeledes udført tre analyser på hver af de rene syntetiske aminosyre-kilder. Der blev ligeledes neddelt fem prøver á 3 g hos Eurofins, som blev sendt til analyse hos Plantedirektoratet for de frie aminosyrer; lysin, methionin, treonin, tryptofan og valin i blandingen med højt indhold af mikromineraler uden tilsætning af sojaproteinkoncentrat. Her blev prøverne heller ikke formalet inden analyse og hele prøvemængden blev brugt til analyse, så metoderne på de to laboratorier var fuldstændigt sammenlignelige. Prøverne blev sendt til Plantedirektoratet for at kontrollere, at de to laboratorier fik de samme analyseresultater. Metoden til analyse af frie aminosyrer var for både Eurofins og Plantedirektoratet: EU 152/2009 (A). 5
6 Tabel 1. Sammensætning af mineralblandingerne i procent. Komponent Højt indhold af mikromineraler Lavt indhold af mikromineraler Høj indhold af mikromineraler + protein Lav indhold af mikromineraler + protein Calcium iodat, 3,175 % 0,03 0,02 0,03 0,02 Selen 4,5 % 0,04 0,03 0,04 0,03 Kobber-II-sulfat, 25 % 2,50 0,30 2,50 0,30 Zinkoxid, 80 % 0,60 0,40 0,60 0,40 Jern-II-sulfat, 30 % 2,40 1,40 2,40 1,40 Manganoxid, 62 % 0,30 0,20 0,30 0,20 HCL lysin, 98 % 10,00 10,00 10,00 10,00 DL-Methionin, 99 % 2,00 2,00 2,00 2,00 L-Treonin, 98 % 3,00 3,00 3,00 3,00 L-Tryptofan, 98 % 1,50 1,50 1,50 1,50 L-Valin, 96,5 % 2,00 2,00 2,00 2,00 Sojaproteinkoncentrat ,00 14,00 Foderkridt 14,00 17,52-3,52 Vitaminforblanding 1 61,63 61,63 61,63 61,63 1 Indhold af vitaminforblandingen kan ses i appendiks 1. De deklarationer, der blev brugt som referenceværdier, var det deklarerede indhold af frie aminosyrer og der blev ikke taget hensyn til indholdet af proteinbundne aminosyrer (gruppe 3 og 4) (appendiks 3). Statistik Forsøget var et to-faktor forsøg med to niveauer af henholdsvis mikromineraler (høj/lav) og sojaproteinkoncentrat (med/uden) med i alt fire blandinger. Indholdet af frie aminosyrer i forhold til forventet mellem de fire mineralske foderblandinger blev analyseret ved en proc mixed i SAS. Indholdet af mikromineraler og sojaproteinkoncentrat indgik som systematisk effekt og gentagelse indgik som tilfældig effekt. Statistisk sikre forskelle er angivet på 5 procentniveau. Resultater og diskussion De tilsatte mikromineraler var i de forventede niveauer i de mineralske foderblandinger lige bortset fra jern, hvor der var et numerisk højere indhold end det tilsatte på 50 og 70 % for grupperne med henholdsvis højt og lavt indhold af mikromineraler (appendiks 2). Det kan skyldes, at der er baggrundsstøj idet alle de tilsatte mikromineraler bidrager med større eller mindre mængde jern til blandingerne, da de ikke er 100 % rene. Derudover kan forblandingen med vitaminer have bidraget med ekstra jern til blandingerne. Som det ses af figur 2, svarede indholdet af de frie aminosyrer lysin, methionin og treonin til det tilsatte, mens tryptofan og valin statistisk sikkert var henholdsvis 20 og % under det forventede niveau. Der er derfor ikke noget, der tyder på, at analysen til bestemmelse af frie aminosyrer ikke 6
7 finder det tilsatte lysin, methionin og treonin. Derfor kan det tidligere fundne underindhold af lysin, methionin og treonin i anonymt indsamlede mineralske foderblandinger bekræftes [1]. De rene aminosyre-kilder blev efterfølgende analyseret og havde det forventede indhold (appendiks 4). Det betyder, at der mistes tryptofan og valin undervejs i processen enten som et generelt tab i analysen, som ikke skyldes niveauet af mikromineraler, eller der sker et fysisk tab undervejs i processen fra blanding af de mineralske foderblandinger til den endelige analyse. Begge aminosyrer bestod af et meget fint pulver og under tømning af beholdere med de fire mineralske foderblandinger og under rengøring af rotationsneddeleren efter neddeling af prøver, var det tydeligt, at der var pulver tilbage i beholderne og neddeleren, som ikke blev analyseret. Det vides ikke, hvad indholdet var i det tilbageblevne pulver, idet det ikke blev analyseret, men det kunne tyde på, at det primært bestod af tryptofan og valin. Niveauet af mikromineraler havde ingen indflydelse på genfindingen af frie aminosyrer i de mineralske foderblandinger i forhold til det tilsatte. I de mineralske foderblandinger med tilsat sojaproteinkoncentrat, var der et statistisk sikkert lavere indhold af lysin og valin på 5 procentenheder i forhold til dem, hvor protein ikke var tilsat (figur 2, appendiks 3). Det havde dog ingen indflydelse på genfindingen af lysin og valin i forhold til forventet. Det er muligt, at sojaproteinkoncentratet påvirker analysemetoden, så der findes et lavere indhold. En anden grund kunne være, at det frie lysin og valin har bundet sig til sojaproteinkoncentratet og derved ikke længere er frit. Der blev undersøgt for vekselvirkning mellem mikromineraler og tilsætning af en proteinkilde og der blev fundet en statistisk sikker vekselvirkning for methionin, treonin og tryptofan (appendiks 3). Vekselvirkningerne havde ingen praktisk betydning. 7
8 Høj mikromineral Lav mikromineral Høj mikromineral + protein Lav mikromineral + protein 110 % i forhold til forventet (=100) Lysin Methionin Treonin Tryptophan Valin Frie aminosyrer Figur 2. Gennemsnitligt indhold af frie aminosyrer i forhold til forventet med 95 % konfidensinterval. For at få et pålideligt resultat ved analyse på laboratoriet, er prøveudtagelse meget vigtigt. Normal procedure hos Eurofins er den, som blev praktiseret i dette forsøg med neddeling til den analyserede prøvemængde på en rotationsneddeler (TOS-principperne [4]). Hos andre laboratorier udtages den analyserede prøvemængde via grab sampling af prøvematerialet (en skefuld prøve fra en større portion), som enten er formalet eller uformalet. Er komponenterne ikke fordelt homogent i blandingen, vil det kunne give afvigende analyseresultater og en forkert konklusion. Derfor bør prøver neddeles til den prøvemængde, der skal bruges til analyse efter TOS-principperne [4], for at eliminere faktorer, som kan øge usikkerheden på analyseresultaterne. Antallet af mineralske foderprøver, der skal udtages, er bestemmende for, hvor sikkert man kan udtale sig om et eventuelt underindhold af frie aminosyrer. Jo flere analyser der udføres, jo bedre vil gennemsnitsindholdet af den enkelte aminosyre kunne bestemmes (tabel 2). Det nødvendige antal prøver vil afhænge af analyseusikkerheden og bestemme med hvilken sikkerhed, man kan udtale sig om resultatet på den enkelte aminosyre (se også appendiks 5). 8
9 Tabel 2. Anbefaling af antal mineralske foderprøver, der skal analyseres for at finde en forskel mellem deklareret og analyseret indhold af frie aminosyrer. Den angivne forskel er en samlet værdi for alle analyserede aminosyrer uafhængig af indhold af mikromineraler og tilsætning af proteinkilde eller ej. Forskel mellem deklareret og analyseret indhold Antal prøver af mineralske foderblandinger, som af frie aminosyrer, % skal analyseres, stk Ud fra et gennemsnit af forskellen mellem deklareret og forventet indhold for alle de analyserede frie aminosyrer gælder det, at hvis man ønsker at finde et underindhold med op til 5 % i forhold til deklareret indhold, skal der udføres mindst tre analyser for den enkelte aminosyre pr. big-bag (tabel 2). Med én prøve kan der bestemmes en forskel mellem deklareret og analyseret indhold af den enkelte frie aminosyre på 40 %. Det betyder, at hvis man f.eks. finder et underindhold på 20 % ved analyse af én prøve kan man ikke med sikkerhed konkludere, at der reelt set er det underindhold på 20 %. Analyser udført hos henholdsvis Eurofins og Plantedirektoratet ved brug af samme analysemetode viste rimelig overensstemmelse mellem laboratorierne (tabel 3), hvor treonin og tryptofan afveg mest fra hinanden mellem laboratorierne. Der er velkendt, at der ses systematiske forskelle mellem laboratorier [1], [5], [6]. Tabel 3. Sammenligning af gennemsnitligt indhold af frie aminosyrer for mineralsk foderblanding med højt indhold af mikromineraler i forhold til forventet (=100) mellem Eurofins og Plantedirektoratet. Der blev udført 20 og 5 analyser for henholdsvis Eurofins og Plantedirektoratet. Lysin Methionin Treonin Tryptofan Valin Højt indhold af mikromineraler Eurofins Plantedirektoratet Der blev i undersøgelsen mistet tryptofan og valin i forløbet fra afvejning af komponenter til analyse af aminosyrerne. Det samme vil højst sandsynligt være tilfældet under produktionen af mineralske foderblandinger hos mineralfirmaer. Det fine pulver kan blive siddende i produktionsanlægget eller under tømning af sække/big-bags. Der bør derfor arbejdes på at finde alternative aminosyre-kilder, som har en anden struktur, der mindsker muligheden for et fysisk tab. Dette er for tryptofan allerede under udvikling. Ved en iblandingsprocent af den mineralske foderblanding på 4 til en foderblanding til smågrise, giver underindholdet af valin en mangel på 1-2 % i forhold til normen for 9-30 kg, hvilket ikke har nogen væsentlig betydning. For tryptofan giver underindholdet en mangel på 5-6 % i forhold til normen, 9
10 hvilket kan have betydning for grisen, hvis analysen er et udtryk for, at tryptofan fysisk er forsvundet inden. Underindholdet af tryptofan og valin kan både skyldes problemer med analysemetoden og et fysisk tab. Der arbejdes derfor videre med problemstillingen. Konklusion Det analyserede indhold af de frie aminosyrer lysin, methionin og treonin i fire mineralske foderblandinger svarede til det tilsatte niveau, mens indholdet af tryptofan og valin statistisk sikkert var henholdsvis 20 og % under det forventede. Analysen kunne dermed godt genfinde det lysin, methionin og treonin, der var tilsat. Niveauet af mikromineraler havde ingen indflydelse på genfindingen af frie aminosyrer i de mineralske foderblandinger i forhold til det tilsatte. Tilsætning af en proteinkilde gav for lysin og valin et statisk sikkert lavere analyseret indhold på 5 procentenheder i forhold til blandinger uden protein. Det havde dog ingen indflydelse på genfindingen af lysin og valin i forhold til forventet. Referencer [1] Maribo, H.; Tybirk, P. (2007). Analyse af frie aminosyrer og fytase i mineralske foderblandinger. Notat 0718, Landsudvalget for Svin. [2] Kontrol af mineralsk foder. Årsberetning 2008, Dansk Svineproduktion, s. 24. [3] Fisker, B.N. (2010). Heterogenitet i mineralske foderblandinger. Meddelelse 869, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. [4] Jørgensen, L.; Fisker, B. (2006). Udtagning af foderprøver. Info Svin, Videncenter for Svineproduktion. [5] Sloth, N.M.; Tybirk, P. (2007). Analysestrategi for eget korn til hjemmeblanding anbefalinger. Notat 0726, Dansk Svineproduktion, Landscentret. [6] Jørgensen, L.; Vils, E. (2011). Høj iblanding af majs i foder giver mere blødt spæk. Meddelelse 897, Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning. Deltagere Dansk Vilomix, Eurofins, Plantedirektoratet Mai Britt Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr.:
11 Appendiks 1 Sammensætning af vitaminforblandingen i procent. Vitaminforblandingen blev tilsat alle 4 mineralske foderblandinger med 61,63 %. Komponent Procent Monocalciumfosfat 19,72 Foderkridt 27,67 Fodersalt 9,86 A Vitamin 0,03 D3 Vitamin 0,02 E Vitamin 0,98 K3 Vitamin 0,02 B1 Vitamin 0,01 B2 Vitamin 0,02 B6 Vitamin 0,01 B12 Vitamin 0,07 Ca D-pantothenat 0,04 Niacin 0,06 Biotin 0,03 Folinsyre 0,01 Diamol 3,08 11
12 Appendiks 2 Blandingernes forventede og analyserede indhold af mikromineraler i mg pr. kg. Gennemsnit af 6 analyser. Næringsstoffer Højt indhold af mikromineraler Lavt indhold af mikromineraler Forventet Analyseret Forventet Analyseret Jern Kobber Mangan Zink Selen ,5 13,3 Iod 9,53 8,58 6,35 7,75 1 Niveauet af zink svarede til en mineralsk foderblanding til smågrise. Det analyserede indhold af mikromineraler for grupperne med høj mikromineral med/uden sojaproteinkoncentrat er poolet og det samme er det analyserede indhold af mikromineraler for grupperne med lav mikromineral med/uden sojaproteinkoncentrat, således at værdierne dækker over 6 analyser. Værdierne blev poolet, da de var ens indenfor hver gruppe af henholdsvis høj og lav mikromineral uanset indholdet af sojaproteinkoncentrat. 12
13 Appendiks 3 Blandingernes forventede og analyserede indhold af frie aminosyrer i g pr. kg. Analyserede værdier er angivet som korrigeret gennemsnit for 20 analyser. Mikromineraler Høj Lav Høj Lav Effekt af: Sojaproteinkoncentrat Uden Med Forventet Analyseret Analyseret Analyseret Analyseret M 1 P 2 M:P 3 Lysin 76,4 81,9 82,2 78,2 78,5 NS *** NS Methionin 19,8 19,4 19,4 20,0 19,5 - - * Treonin 29,4 28,7 28,9 29,5 28,6 - - * Tryptofan 14,7 11,5 11,8 12,1 11,7 - - ** Valin 19,3 17,5 17,3 16,3 16,1 NS *** NS 1 M=Mikromineraler 2 P=Sojaproteinkoncentrat 3 M:P=Vekselvirkning mellem mikromineraler og sojaproteinkoncentrat. Når der er vekselvirkning mellem mikromineraler og sojaproteinkoncentrat, er hovedeffekten ikke angivet. Værdier markeret med *** er signifikant forskellige p<0,001. Værdier markeret med ** er signifikant forskellige p<0,01. Værdier markeret med * er signifikant forskellige p<0,05. NS = ikke statistisk sikker forskellig. 13
14 Appendiks 4 De rene aminosyrers forventede og analyserede indhold af frie aminosyrer i g pr. kg. Gennemsnit af 3 analyser. Næringsstoffer Forventet Analyseret Lysin Methionin Treonin Tryptofan Valin
15 Appendiks 5 Forskellen mellem deklareret (=100) og analyseret indhold af frie aminosyrer i % ved forskelligt antal analyser (fra 1 til 20) opdelt på niveau af mikromineraler og tilsætning af sojaproteinkoncentrat eller ej. Værdierne er bestemt ud fra middelværdi og standardafvigelse for 20 analyser for hver aminosyre. Mikromineraler Sojaprot. Antal Lysin Methionin Treonin Tryptofan Valin konc. analyser Høj Uden Høj Uden Høj Uden Høj Uden Høj Uden Høj Uden Høj Uden Lav Uden Lav Uden Lav Uden Lav Uden Lav Uden Lav Uden Lav Uden Høj Med Høj Med Høj Med Høj Med Høj Med Høj Med Høj Med Lav Med Lav Med Lav Med Lav Med Lav Med Lav Med Lav Med
16 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 16
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereNyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)
Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereHESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereNyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2014 NOTAT NR. 1432 I forhold til 2013 er der 6-12 procent lavere råprotein - men højere energikoncentration i vinterbyg, hvede, rug og triticale og lavere fosforkoncentration
Læs mereBilag 2. TILSÆTNINGSSTOFFER. Sporstoffer: Iod, jern, kobolt, kobber, mangan, selen og zink.
TILSÆTNINGSSTOFFER Bilag 2. Om tolerancer for tilsætningsstoffer generelt og forblandinger gælder de aktuelle analyseusikkerheder. Ved analyse af fodermidler og foderblandinger skal den tekniske tolerance
Læs mereFuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
Læs mereKORT NYT OM FODER. Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar Tirsdag den 25. april Comwell, Middelfart
KORT NYT OM FODER Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar Tirsdag den 25. april 2017 Comwell, Middelfart DET VIL JEG KOMME IND PÅ Tryptofannorm til smågrise Aminosyrenormer til smågrise og slagtesvin
Læs mereORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development ORIGINA TIL FRAVÆNNINGS- OG SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 911 Tilsætning af Origina til fravænnings- og smågrisefoder gav ingen effekt på smågrisenes
Læs mereNyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2018 NOTAT NR. 1824 Resultaterne fra byg, hvede, rug, triticale og havre viser i forhold til høsten : 1,2 til 2,2 procentenheder mere råprotein; 2 til 6 flere foderenheder
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2016 NOTAT NR. 1626 Råproteinkoncentrationen er steget i byg, hvede, rug, triticale og havre. Fosforkoncentration er steget i vårbyg, hvede og havre, men faldet i vinterbyg.
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereNæringsindhold i korn fra høsten 2012
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development Næringsindhold i korn fra høsten 2012 NOTAT NR. 1226 De væsentligste ændringer i årets kornhøst i forhold til 2011 er, at råproteinkoncentrationen
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2013 NOTAT NR. 1334 Væsentlige ændringer i forhold til 2012 er: Mere råprotein i vinterbyg, vårbyg og hvede
Læs mereVÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereÆndringer i normer for næringsstoffer
Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR. 1207 Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin
Læs mereHANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN
Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR. 1010 Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2015 NOTAT NR. 1535 Råproteinkoncentrationen er faldet i vårbyg og havre og er steget lidt i hvede, rug, triticale og vinterbyg i forhold til sidste år. Energikoncentrationen
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
Støttet af: AMINOSYRETAB I VÅDFODER MEDDELELSE NR. 1150 Tilsatte frie aminosyrer, lysin og treonin, tabes helt eller delvist ved fermentering i rørstrengene i almindelige vådfodringsanlæg. Tilsætning af
Læs mereTILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE
TILSÆTNING AF 0,5 % BENZOESYRE KAN ERSTATTE KOBBER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1065 Tilsætning af 0,5 % benzoesyre giver samme produktionsværdi som foder tilsat 1 % benzoesyre til smågrisefoder med 20
Læs mereFaktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer
PlantedirektoratetSFG Den 27. februar 2006 Faktablad om Foderblandinger, Forblandinger og Tilsætningsstoffer Indhold: 1. Indledning 2. Fuldfoder, tilskudsfoder og diætetisk foder (kan bruges med basis)
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereTolerancer for fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til alle dyr Markedføringsforordningens, bilag IV, del B
Tolerancer for fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til alle dyr Markedføringsforordningens, bilag IV, del B Tolerancer for fodertilsætningsstoffer, der er mærket i overensstemmelse
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereRapportering af ringanalyse i foder, efterår
Rapportering af ringanalyse i foder, efterår 2009 = Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Annette Plöger og Niels Ellermann, efterår 2009 Fotograf(er): Istockphoto Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereUDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013
UDBREDELSE AF PRRS-NEGATIVE BESÆTNINGER I DANMARK 2013 NOTAT NR. 1425 I Danmark er cirka 66 % af alle SPF-besætninger fri for antistoffer mod PRRS og dermed deklareret som PRRS-negative i SPF-SuS. INSTITUTION:
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereINDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER
INDSAMLING OG ANALYSE AF 20 HOLLANDSKE SLAGTESVINEBLANDINGER NOTAT NR. 1531 I 20 indsamlede hollandske slagtesvinefoderblandinger var der i gennemsnit 2,5 FEsv mindre i foderet end deklareret. INSTITUTION:
Læs mereAMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING Else Vils, HusdyrInnovation, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt 19-09-2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre?
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for methionin, methionin+cystin, leucin, histidin og valin er reduceret til diegivende søer, hvilket har gjort det muligt at sænke minimumsnormen for fordøjeligt protein
Læs mereKONTROL AF FÆRDIGFODER (2016)
KONTROL AF FÆRDIGFODER (2016) MEDDELELSE NR. 1094 Kontrol af 150 færdigfoderprøver viser forskel på, hvor godt de enkelte foderfirmaer overholder deklareret indhold af energi, råprotein, lysin og methionin.
Læs mereKort om Foder. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation. Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding
Kort om Foder Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation Fodringsseminar 10. april 2019 Comwell Kolding Fosfor til slagtesvin Resultater Besætning 1 GÅR DET VED 2,6 FESV PR. KG TILVÆKST (30-110 KG)? FORELØBIGE
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2018 MEDDELELSE NR. 1164 Produktionsværdien beregnet med ens foderpris var statistisk set ens for de fire firmablandinger fra henholdsvis DLG, Danish
Læs mereVærdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Læs mereMidlertidig justering af metode til kontrol af energi.
Midlertidig justering af metode til kontrol af energi. Ved chefkonsulent Per Tybirk og seniorkonsulent Niels Morten Sloth, Videncenter for Svineproduktion, Landbrug & Fødevarer Sammendrag Fra 1. august
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereDansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Læs mereNye normer til drægtige, polte og løbeafdeling
Nye normer til drægtige, polte og løbeafdeling Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Ny og gammel norm, drægtige Gram pr. FEso % af lysin Norm Gammel Ny Gammel Ny Ford. protein 90 90 Ford. lysin
Læs mereDANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER
DANSK KONTRA HOLLANDSK FODRING AF SØER MEDDELELSE NR. 1036 Rygspækmåling er et velegnet supplement ved huldvurderingen af søer, således at de placeres på den rigtige foderkurve i både drægtigheds- og diegivningsperioden.
Læs mereFagligt Nyt, 21. september Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO
Fagligt Nyt, 21. september 2016 Camilla Kaae Højgaard, Innovation, Fodereffektivitet PROTEIN- OG AMINOSYREFORSYNING TIL DEN HØJTYDENDE DIEGIVENDE SO BAGGRUND Væsentlig stigning i normen for protein og
Læs mereGRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014
GRUNDLAG FOR BEREGNING AF TILLÆG FOR FRILANDS SMÅGRISE fra uge 40, 2014 NOTAT NR. 1430 Tillæg for Frilandssmågrise produceret efter Frilandskonceptet ændres med virkning fra uge 40, 2014, fordi smågrisepræmien
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereFORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereRinganalyse for de autoriserede foderlaboratorier
Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier 19. august 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Ringanalyse for de autoriserede foderlaboratorier Denne rapport
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 134 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereFORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN
FORSKEL I FIRMABLANDINGER TIL SLAGTESVIN - 2016 En afprøvning af slagtesvinefoder indkøbt i 2016 viste forskel i produktionsværdien mellem blandingerne. Foderet fra DLG havde en statistisk sikker bedre
Læs mereNORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er nu afhængig af besætningens foderudnyttelse og sænket 0,2 g pr. FEsv ved foderforbrug over 2,75 FEsv pr. kg tilvækst fra 30-110
Læs merehar du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering
har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereFODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Læs mereENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE
Støttet af: ENERGIINDHOLD I FODER TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1034 Smågrise havde den bedste produktivitet ved et energiindhold i foderet på 1,08 FEsv pr. kg og bedst økonomi ved 1,11 FEsv pr. kg. INSTITUTION:
Læs mereOVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER
OVN-VITAMINKONCEPT FRA DSM ØGER PRODUKTIONSVÆRDIEN I SMÅGRISEFODER MEDDELELSE NR. 1148 Det høje vitaminniveau anbefalet af DSM førte til forbedret produktivitet og højere produktionsværdi end dansk standard.
Læs mereBoviFlex Kvægmineraler. Fremtidens mineraler til kvæg. Mosegårdens BoviFlex er ikke som traditionelle kvægmineraler på det danske marked
BoviFlex Kvægmineraler Fremtidens mineraler til kvæg Mosegårdens BoviFlex er ikke som traditionelle kvægmineraler på det danske marked De anvendte råvarer er altid af høj kvalitet Ved anvendelse af en
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereHANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET
Støttet af: HANGRISE VOKSER HURTIGERE MED MERE PROTEIN OG ENERGI I FODERET MEDDELELSE NR. 1061 Hangrise vokser hurtigere og kvitterer for ekstra protein og i foderet. Skatoltallet blev ikke påvirket, men
Læs mereTjekliste ved handel med foderblandinger til svin
F A G L I G P U B L I K A T I O N Notat nr. 0917 Tjekliste ved handel med foderblandinger til svin Institution: Forfatter: Dansk Svineproduktion Else Vils Peter Mark Nielsen 1) Christina Fensholt-Hansen
Læs mereESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV
ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i
Læs mereFødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser.
1 Den 17. december 2012 Rapportering af ringanalyse i foder efterår 2012 Fødevarestyrelsen (FVST) fører tilsyn med de autoriserede foderlaboratorier i Danmark og afholder årlige ringanalyser. Fødevarestyrelsen
Læs mereNYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER
& NYETABLEREDE SVINEPRODUCENTER NOTAT De nyetablerede svineproducenter i perioden 2009-2013 har en økonomi der ikke adskiller sig væsentligt fra gennemsnittet. De familiehandlede bedrifter har en højere
Læs mereFOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE
FOSFORBEHOV HOS SLAGTESVIN VED BRUG AF 250 % FYTASE MEDDELELSE NR. 1145 Ved brug af cirka 250 % af standard-fytasedosis var slagtesvins produktionsresultater stort set uændrede fra 3,8 til 5,3 gram totalfosfor
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereSammendrag. Baggrund. Investering på svinebedrifter
NOTAT NR. 1028 Investeringer på svinebedrifterne faldt med godt kr. 4 mia. fra 2008 til 2009. Svineproducenten investerede i gns. kr. 347.000 i jord og fast ejendom, kr. 247.000 i driftsbygninger, kr.
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES
ZINK TIL SLAGTESVIN KAN REDUCERES MEDDELELSE NR. 1082 Et zinkindhold på ca. 70 mg total-zink/kg foder til slagtesvin medførte ikke reduceret produktivitet i forhold til det tilladte zinkindhold på 150
Læs mereTEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2016
TEMPERATURMÅLING DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 206 NOTAT NR. 625 Højere afregningspriser medfører forbedret rentabilitet i 206. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION NIKOLAJ KLEIS NIELSEN
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.
Læs mereFoderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP
Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja
Læs mereBRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER
BRUG AF SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM FORTYNDER ERFARING NR. 156 Der var ikke numerisk forskel i kuldstørrelse eller faringsprocent efter løbning med ornesæd fortyndet med sammenlignet med sæd
Læs merePræsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
Læs mereFODERLOVGIVNING. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERLOVGIVNING SEGES Svineproduktion Foder 2018 BEHOV FOR LOVGIVNING? Sammenhæng til fødevareforordningen FODERLOVGIVNING Formål: At sikre dyrs og menneskers sundhed og miljøet Lovgivningen skal beskytte
Læs mereMaksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019
Maksimal produktivitet ved minimal diarré-risiko hos smågrise og ungsvin Fodringsseminar, 10. april 2019 Niels Morten Sloth, HusdyrInnovation, SEGES Vi kan udnytte protein i smågrisefoder bedre, end vi
Læs mere