Ændringer i normer for næringsstoffer
|
|
|
- Frida Danielsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ændringer i normer for næringsstoffer NOTAT NR Normerne for aminosyrer til smågrise og til ung-/slagtesvin er ændret. Effektiviteten af fytaseproduktet Ronozyme-NP er værdisat. Normen for vitamin E angives i internationale enheder (IU) samt hvad det svarer til i mg ved forskellige vitamin E produkter. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN UDGIVET: 18. APRIL 2012 Sammendrag Normerne for aminosyrer til smågrise er ændret som følge af nye forsøgsresultater. De nye normer er fastlagt ud fra et økonomisk optimum og ud fra et ønske om at reducere diarrébehandlinger som følge af et højt proteinindhold i foderet. Ændringerne til smågrise omfatter både et ændret lysinindhold og en ændret idealprotein-profil. De nye normer er angivet i ændrede vægtintervaller, (6-9 kg, 9-15 kg og kg). Mineralnormerne er ligeledes angivet i de ændrede vægtintervaller. Fasefodringsnormerne til ung- og slagtesvin er justeret, så normerne hæves lidt både først og i sidst i vækstperioden uden et samtidigt øget proteinindhold. Effektiviteten af et nyt fytaseprodukt (Ronozyme-NP) er værdisat. Normen for vitamin E angives i internationale enheder (IU), og med en tilføjelse om, hvad det svarer til i mg ved forskellige vitamin E produkter. Det reviderede normsæt finder du her. Læs mere om baggrunden for normændringer i dette notat. 1
2 Baggrund Der er afholdt møde i Normgruppen, som fastsætter nye normer for næringsstoffer. Normgruppen har repræsentanter fra Videncenter for Svineproduktion (VSP), lokale konsulenter og Aarhus Universitet, Foulum. På mødet blev aminosyrenormer, fytaseprodukter og vitamin E diskuteret. Beslutninger og baggrunde herfor fremgår af nedenstående, og de nye normer fremgår af tabellerne i appendiks. Resultater Ændret lysinnorm til smågrise VSP har gennemført dels en afprøvning af lysinbehov til smågrise (meddelelse nr. 880) og dels en afprøvning af behov for idealprotein i perioden kg, afhængig af grisenes proteinforsyning op til 16 kg (under publicering). Forsøgene viste overordnet, at grisene giver positiv respons på aminosyreniveau over den nuværende norm, mens det økonomiske optimum ligger under det aminosyreniveau, som giver maksimal biologisk respons. Det økonomiske optimum ligger typisk 5-10 procent lavere end et aminosyreniveau, som giver maksimal produktivitet. Forsøgene viste desuden, at diarréfrekvensen stiger med stigende dosering af protein. I praksis mindsker zinkoxid diarréfrekvensen meget i de første 14 dage efter fravænning, men til gengæld er frekvensen af diarré lige efter ophør med brug af zinkoxid afhængig af proteinniveau. Det vil derfor være i denne periode, hvor man vil have størst effekt på antal diarrébehandlinger ved at sænke proteinniveauet. Flere forsøg har vist, at grise har en god evne til at kompensere for underforsyning i starten af vækstperioden, når blot aminosyreforsyningen øges lidt i den efterfølgende periode. Men underforsyningen i starten må ikke være så stor, at den går ud over foderoptagelsen, da tabt foderoptagelse ikke kan hentes senere i vækstperioden. Denne evne til kompensatorisk foderudnyttelse kan også udnyttes i smågriseperioden ved at kombinere lavproteinfoder i starten af hensyn til diarré og foderpris med lidt højere proteinniveau senere i smågriseperioden, hvor proteinkilderne er billigere. Normgruppen besluttede, at normerne skal fastlægges ud fra en helhedsbetragtning, som indbefatter foderøkonomi og ønsket om at reducere diarrébehandlinger som følge af et højt proteinindhold i foderet. 2
3 Normen for lysin til smågrise er på denne baggrund ændret og samtidig er vægtintervallerne i normsættet justeret. De nye lysinnormer (g fordøjelig pr. FEsv) er: 6-9 kg: 11 g lysin 9-15 kg: 10,5 g lysin kg: 10,5 g lysin 9-30 kg: 10,5 g lysin Begrundelsen for de ændrede vægtintervaller er et ønske om, at perioden, hvor der i praksis ofte anvendes en skåneblanding af hensyn til diarréforekomst, bliver så kort som muligt, og for at grisene får længere tid på den normalt billigere slutblanding (15-30 kg). Lysinniveauet i skåneanbefalingerne, som gælder til besætninger, hvor der er problemer med diarré er også justeret. De nye anbefalinger pr. FEsv er: 6-15 kg: 10,0 g lysin Ændret idealprotein Aminosyrenormerne angives i pct. af lysin, også kaldet idealprotein. Nye forsøg tyder på, at både den danske isoleucinnorm (58 pct. af lysin) og den danske histidinnorm (34 pct. af lysin) er unødvendigt høje til smågrise. Udenlandske forsøg med isoleucin viser et behov på pct. af lysin for isoleucin, et niveau, som er bekræftet i et netop afsluttet forsøg på Aarhus Universitet, Foulum (under publicering). I de fleste andre landes normsæt er behovet for histidin sat til 32 pct. af lysin, og et nyt fransk forsøg med histidin tyder på et behov på ned til pct. af lysin, men at det produktionsmæssige tab ved 10 pct. underforsyning derfra til gengæld er stort [1],[2]. Den hidtidige norm for tryptofan har været en økonomisk optimal norm. Prisen på tryptofan er faldet og derfor øges den økonomisk optimale norm til 20 pct. af lysin. Idealproteinets sammensætning til smågrise er på denne baggrund ændret til: Isoleucin ændres til 53 pct. af lysin Histidin ændres til 32 pct. af lysin Tryptofan ændres til 20 pct. af lysin Isoleucin og histidin i pct. af lysin ændres ikke tilsvarende til ung-/slagtesvin begrundet i et forholdsvist højt indhold af disse to aminosyrer i det endogene protein. Samtidig udgør det endogene tab en større andel af slagtesvins samlede proteinbehov, og derfor vil der teoretisk værre et større behov i pct. af lysin hos slagtesvin end hos smågrise. 3
4 Minimum og maksimum for fordøjeligt råprotein Sammen med nedjusteringen af isoleucin og histidin til smågrise er de vejledende grænser for fordøjeligt råprotein ved et givet lysinniveau reduceret. Minimumsgrænserne er fastlagt ved brug af op til 4 pct. kartoffelproteinkoncentrat. Maksimumgrænserne svarer til foder, hvor proteinet stammer fra soja og korn. I praksis har den hidtidige minimumgrænse nærmest været maksimum, mens maksimum ikke har været brugt. Minimum- og maksimumgrænserne er derfor ændret til grænser, der er relevante at anvende i praksis, dvs. indsnævret til et interval på ca. 8 gram fordøjeligt råprotein for de mindste og 10 gram for de lidt større smågrise. Formålet med disse grænser er især at sikre mod optimeringsfejl, dvs. glemte aminosyrer i optimering og manglende hensyn til diarréproblematikken. Fasefodringsnormer til ung-/slagtesvin Forsøgene med smågrise og også forsøg med idealprotein til slagtesvin viser, ligesom en teoretisk beregning, at ungsvin responderer på højere aminosyreniveau. Det er derfor besluttet, at fasefodringsnormerne tilpasses moderat, så normerne for de tilsatte aminosyrer hæves lidt (3-4 pct.) uden større krav til råprotein, da der er rigeligt af de essentielle aminosyrer i ungsvinenormerne. Det vurderes, at det for slagtesvin er mest hensigtsmæssigt, at fasefodringsnormerne er mere flade end den teoretiske beregning viser, dvs. lidt lavere i starten og lidt højere til slut. Det skyldes især den teoretiske overvejelse, at stejle fasefodringskurver vil straffe de mindste grise i flokken for hårdt, da de ved fasefodring får længere tid på slutblandingen og at de danske forsøg med lavt aminosyreindhold i slutfoder har givet betydelige tab. Derfor er det besluttet, at normerne til grise sidst i vækstperioden (65-105/ kg) opjusteres en anelse. Enhedsnormerne ( kg) er uændrede. Værdisætning af et nyt fytaseprodukt Der er gennemført et fordøjelighedsforsøg på Aarhus Universitet, Foulum, med 3 forskellige fytaseprodukter (under publicering). Ud fra dette og tidligere forsøg fastholdes den nuværende effektivitet for Natuphos og Phyzyme XP. For fytaseproduktet Ronozyme NP gælder følgende værdisætning: Dosering af fytase Fytaseenheder (FYT) pr. kg foder for Ronozyme NP 60 pct. Ikke godkendt dosering 100 pct (1.250 giver en effekt svarende til 100 %, men mindst godkendte dosering er FYT pr. kg foder) 150 pct pct
5 Vitamin E I EU forordning nr. 26/2011 af 14. januar 2011 er der fastlagt et omregningsforhold for hvert af de 3 godkendte tilsætningsstoffer for vitamin E fra mg til IU (internationale enheder). Vitamin E indholdet kan kun kontrolleres ved mg pr. kg, men IU udtrykker bedre den fysiologiske værdi for grisene. Derfor er normen for vitamin E udtrykt i IU og derudover er normen suppleret med oplysning om omregning til mg afhængig af, hvilket vitamin E produkt, foderet er tilsat. Referencer [1] Li et al., Optimum ratio of histidine in the piglet ideal protein model and its effects on the body metabolism. II. Optimum ratio of histidine in KG piglet ideal protein and its effects on blood parameters. Arch Tierernahr. Jun;56(3): [2] Mathieu Gloaguen, Response of piglets to the standardized ileal digestible isoleucine, histidine and leucine:lysine ratio in cereal-soybean meal diets. Præsentation på Orffa Seminar. 5
6 Appendiks Aminosyrenormer til smågrise, g ford. pr. foderenhed (FEsv) Interval, kg 6-9 kg 9-15 kg 9-30 kg kg % af lysin Lysin, 11 10,5 10,5 10,5 100 Methionin 3,5 3,4 3,4 3,4 32 Methionin +Cystin 5,9 5,7 5,7 5,7 54 Treonin 6,7 6,4 6,4 6,4 61 Tryptofan 2,20 2,10 2,10 2,10 20 Isoleucin 5,8 5,6 5,6 5,6 53 Leucin 11,2 10,7 10,7 10,7 102 Histidin 3,5 3,4 3,4 3,4 32 Fenylalanin 6,3 6,0 6,0 6,0 57 Fenylalanin+tyrosin 12,2 11,7 11,7 11,7 111 Valin 7,4 7,0 7,0 7,0 67 Råprotein, minimum Råprotein, maksimum Anbefalinger for aminosyreindhold ved diarréproblemer hos smågrise, g ford. pr. foderenhed (FEsv) Interval, kg 6-9 kg 9-15 kg % af lysin Lysin Methionin 3,2 3,2 32 Methionin +Cystin 5,4 5,4 54 Treonin 6,1 6,1 61 Tryptofan 2,00 2,00 20 Isoleucin 5,3 5,3 53 Leucin 10,2 10,2 102 Histidin 3,2 3,2 32 Fenylalanin 5,7 5,7 57 Fenylalanin+tyrosin 11,1 11,1 111 Valin 6,7 6,7 67 Råprotein, minimum Råprotein, maksimum
7 Aminosyrenormer til ung- og slagtesvin, g ford. pr. foderenhed (FEsv) Interval, kg % af lysin* Lysin 9 8,2 8 7,4 7,1 6,9 6,7 6,6 100 Methionin 2,8 2,5 2,5 2,3 2,2 2,1 2,1 2,0 31 Met+Cys 5,0 4,7 4,6 4,3 4,2 4,1 4 4, Treonin 5,7 5,2 5,2 4,9 4,7 4,6 4,5 4, Tryptofan 1,71 1,56 1,52 1,4 1,35 1,3 1,3 1,25 19 Isoleucin 5,2 4,8 4,6 4,3 4,1 4 3,9 3,8 58 Leucin 9,2 8,4 8,2 7,5 7,2 7 6,8 6,7 102 Histidin 3,2 2,9 2,9 2,7 2,6 2,6 2,5 2, Fenylalanin 5,3 4,8 4,8 4,5 4,3 4,2 4,1 4, Fen+tyrosin 10,4 9,5 9,3 8,6 8,3 8,1 7,9 7, Valin 6,3 5,7 5,6 5,2 5 4,8 4,7 4,6 70 Råprotein, minimum Mineralstofnormer til søer og smågrise, total mængde pr. foderenhed (FEsv) Smågrise 6-9 kg 9-15 kg 9-30 kg kg Calcium, g - ved fytase tilsat, g 7,0 6,5 8,5 8,0 8,5 8,0 8,5 8,0 Ford. fosfor, g 3,3 3 3,2 3,1 3,0 Natrium, g 1,5 1,5 1,5 1,5 Klorid, g 2,5 2,5 2,5 2,5 Kalium, g 2,5 2,5 2,5 2,5 Magnesium, g 0,4 0,4 0,4 0,4 Jern, mg Kobber, mg Mangan, mg Zink, mg Jod, mg 0,2 0,2 0,2 0,2 Selen, mg 2 0,35 0,35 0,35 0,35 1) Heraf mindst 100 mg letopløseligt jernsalt. 2) Blandinger må ifølge Foderstofloven maksimalt indeholde 0,5 mg selen pr. kg fuldfoder. Det betyder - afhængig af blandingssammensætning - at der kan tilsættes fra 0,2 til 0,35 mg selen pr. foderenhed. 3 ) Når der anvendes zinkoxid i høj dosis (2500 ppm zink) anbefales det at tilsætte 0,3 g fordøjeligt fosfor pr. FEsv mere, end normen angiver. Det anbefales at fortsætte med tilsætning af fytase i fravænningsfoder også, når der er tilsat ekstra zink. 7
8 Fytaseenheder af forskellige fytaseprodukter ved doseringer fra 60 til 200 pct. Dosis Natuphos, FTU Phyzyme XP, FTU Ronozyme NP, FYT 60 pct Under tilladte dosering 100 pct * 150 pct pct *: Der skal kun FYT til at give en effekt svarende til 100 %, men mindst tilladte dosering er FYT pr. kg foder Vitaminnormer til svin, tilsat mængde pr. foderenhed Drægtige søer Diegivende søer Smågrise 3-5 uger Smågrise 5-10 uger Slagtesvin kg ca kg ca kg Pr. FEso Pr. FEso Pr. FEsv Pr. FEsv Pr. FEsv A-vit., i.e D3-vit., i.e Vitamin E, i.e. - som dl-alfa-tokoferol, mg *) 130 *) svarende til Vitamin E (allrac acetat), mg *) 40 - svarende til Vitamin E (RRR), mg *) 27 - svarende til Vitamin E (RRR acetat), mg *) 29 K3-vit., mg Thiamin (B1), mg Riboflavin (B2), mg Pyridoxin (B6), mg Niacin, mg Biotin, mg 0,2 0,2 0,2 0,2 0,05 D-Pantothensyre, mg Folinsyre, mg 1,5 1, Vit. B12, mcg * Ved brug af en blanding fra kg kan vitamin E reduceres til samme niveau som er gældende for slagtesvin. De 130 mg (som dl-alfa-tokoferol) pr. FEsv er dokumenteret i perioden fra 6-20 kg. 8
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER De senest reviderede normer for næringsstoffer findes her i 18. udgave. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION PER TYBIRK, NIELS MORTEN SLOTH & LISBETH JØRGENSEN
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for methionin, methionin+cystin, leucin, histidin og valin er reduceret til diegivende søer, hvilket har gjort det muligt at sænke minimumsnormen for fordøjeligt protein
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normerne for fordøjeligt fosfor til slagtesvin er nu afhængig af besætningens foderudnyttelse og sænket 0,2 g pr. FEsv ved foderforbrug over 2,75 FEsv pr. kg tilvækst fra 30-110
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER
NORMER FOR NÆRINGSSTOFFER Normer for Næringsstoffer er ændret i opsætning, således at normer for aminosyrer og makromineraler er i samme tabel. Dette har medført en række mindre præciseringer af normer,
Præsentation af nyt normsæt. Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES
Præsentation af nyt normsæt Chefkonsulent Per Tybirk HusdyrInnovation SEGES Hvad sker der? Ny struktur i normsæt nemmere at læse og bruge Aminosyrer og makromineraler i samme tabel Nye aminosyrenormer
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Fuld fart fra start. Smågrisekoncentrat. Vores viden - Din styrke
Fuld fart fra start Smågrisekoncentrat Vores viden - Din styrke Forsøg med Vitfoss smågrisekoncentrat 2720 Vægtinterval, Antal grise Gentagelser Daglig Foderudnyttelse, kg pr. forsøg pr. forsøg tilvækst,
NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING
Støttet af: NYE NÆRINGSSTOFNORMER TIL POLTE OG SØER I LØBEAFDELING NOTAT NR. 1413 Der er vedtaget nye normer og fodringsanbefalinger til polte og til dyr i løbe- /kontrolafdelingen. Målet er en fodring,
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER
VÆRDIEN AF KORNPROTEIN TIL SVINEFODER Per Tybirk, SEGES, VSP, Innovation,Team Fodereffektivitet Plantekongres 20. jan. 2016 EMNER N og protein Udvikling i proteinindhold over tid Afledte effekter og værdi
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Fodermøde 2014. 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Fodermøde 2014 Dagsorden: 13.00 Velkomst v. Pernille Elkjær, SDSR 13.10 Nyt om foder v. Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 13.40 Korte faglige indlæg om aktuelle emner - Vejrup Andel & Næsbjerg Foderstofforening
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion
FODERBLANDINGER Videncenter for Svineproduktion Foder 2016 Fodring af søer 2... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DRÆGTIGHEDSBLANDING? 3... HVAD KARAKTERISERER EN GOD DIEGIVNINGSBLANDINGER - ANBEFALINGER 4...
Nyt om foder Fodringsseminar 2013
Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET
SENESTE RESULTATER FRA FODEREFFEKTIVITET Afdelingsleder Lisbeth Shooter, Team Fodereffektivitet Fodringsseminar 27. april 2016 DET VIL JEG FORTÆLLE OM Fosfor til smågrise (9-30 kg) Benzoesyre til smågrise
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
FASEFODRING TIL SLAGTESVIN Niels Morten Sloth, Husdyrinnovation, Fodereffektivitet Fagligt Nyt den 19. september 2018 1-, 3- ELLER 5-FASEFODRING TIL SLAGTESVIN? SPØRGSMÅL: 1. Er det store hop i gram ford.
Utraditionelle råvarer. Boghvede
Utraditionelle råvarer Boghvede Tørstof 87,0 Råprotein (standard) 81 Råprotein 11,5 13,2 Råfedt (reelt ford.) 90 Råfedt 2,5 2,9 Fosfor 45 Råaske 2,4 2,8 Træstof 11,5 13,2 Jodtal 0 Jodtalsprodukt/kg TS
Lysinnorm til diegivende søer
Lysinnorm til diegivende søer Camilla Kaae Højgaard Ph.d.-studerende, SEGES og Aarhus Universitet Fagligt Nyt, 19. september 2018 BAGGRUND NORMFORSØG 2015 Gruppe 1 2 3 4 5 6 Protein Lysin Øvrige aminosyrer
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE
REDUCERET KOBBER OG ZINK TIL SMÅGRISE Niels Kjeldsen, HusdyrInnovation Juni 2017 Svinerådgivningen DAGSORDEN Zink og kobber problematikken Forbrug og problemer Status på zink Status på kobber Forsøg med
SIDSTE NYT OM FODER. Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion. Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015
SIDSTE NYT OM FODER Niels J Kjeldsen, Videncenter for Svineproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 INDHOLD Blodprodukter Ændring i prisregulering for kødprocent Aminosyrenormer til slagtesvin
Nyt om foder. Overblik 29-05-13. Nye aminosyrenormer til diegivende søer. Begrundelse for normændringer - diegivende søer
Overblik Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur i vådfoder 4. Tab af aminor i vådfoder 5. Rug
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE
IDEALPROTEINNIVEAU TIL SMÅGRISE MEDDELELSE NR. 1095 Omvendt fasefodring af smågrise med start på lavt proteinniveau og slut på højere proteinniveau gav færre diarrébehandlinger og bedst totaløkonomi. INSTITUTION:
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR
Nyt om foder Af Birgitte Bendixen & Jes Callesen, SDSR 27. maj 2013, SDSR Fodermøde, SI-Centret Rødekro Overblik 1. Nye normer (søer & slagtesvin) 2. Kontrol af færdigfoder & mineralblandinger 3. Struktur
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK?
FÅR DE DANSKE SØER PROTEIN OG AMINOSYRER NOK? Thomas Sønderby Bruun, seniorprojektleder, Team Fodereffektivitet Anja Varmløse Strathe, Ph.D.-studerende, Københavns Universitet Kongres for svineproducenter
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje. Per Tybirk og Ole Jessen
Fodernormer, der giver den bedste bundlinje Per Tybirk og Ole Jessen Emner Hvor er der penge i foderoptimering Hvad er idealprotein Forudsætninger Princippet i regneark til bedste bundlinje Økonomi omkring
BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development BAGGRUND FOR NYE AMINOSYRE- OG RÅPROTEINNORMER TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1317 Råproteinnormen er sænket 10 gram og aminosyrenormerne er hævet
Fodring af polte. Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt?
42. Protein til smågrise hvad er godt og skidt? Hanne Maribo, Chefforsker, SEGES Svineproduktion Niels Jørgen Kjeldsen, Chefkonsulent, SEGES Svineproduktion Hvad er protein? Protein Proteiner er kroppens
Lovtidende A. Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
Lovtidende A Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1) I medfør af 7, 8, stk. 2, 11, stk. 2, 15, 16, 17, 19, 49, stk. 1, og 60, stk. 3, i lov om fødevarer, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 12.
SEGES P/S seges.dk SLAGTESVINEFODRING. MLM Group A/S. Herning 25. oktober Markbrug ha egen jord - Moderne maskinpark
Præsentation Ny Endrupholm Nye normer til slagtesvin Nye normer på Ny Endrupholm Brug af råvareanalyser Nye normer til slagtesvin Økonomi SLAGTESVINEFODRING Svinerådgiver Birgitte Bendixen, Ny Endrupholm
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst
Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion Lysinbehov til mælkeydelse
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE
MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE Gunner Sørensen, Innovation Foredrag nr. 11, Herning 25. oktober 2016 Daglig mælkeydelse (kg mælk pr. dag) SOENS DAGLIGE MÆLKEYDELSE 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Top: 14,6
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER
HØJ GENFINDING AF FRIE AMINOSYRER I MINERALSKE FODERBLANDINGER MEDDELELSE NR. 905 Frit lysin, methionin og treonin genfindes 100 % ved analyse af mineralske foderblandinger, hvorimod tryptofan og valin
Værdi af frie aminosyrer
Værdi af frie aminosyrer i relation til lavproteinfoder Niels Morten Sloth Dette skal I høre om: Hvorfor er emnet relevant? Baggrund: Ubesvarede spørgsmål Hvad siger litteraturen? Resultater, ny afprøvning
Bekendtgørelse om kosterstatninger til vægtkontrol 1)
BEK nr 764 af 22/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Fødevarestyrelsen, j.nr. 2016-27-31-00230 Senere ændringer
HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SMÅGRISE ØGER PRODUKTIVITETEN MEDDELELSE NR. 1002 Smågrisefoder med 25 % hestebønner gav signifikant højere produktionsværdi for smågrise i intervallet 9-30 kg sammenlignet
Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller
C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?
Fodring af smågrise og slagtesvin
Fodring af smågrise og slagtesvin Seminar Viden i arbejde, Menstrup Kro, 9. december 2014 Lisbeth Jørgensen Høj produktivitet Bedre bundlinje Høj sundhed 1 Landsgennemsnitstal 2013-referencetal for smågrise,
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS
OPFØLGNING PÅ DE NYE DIEGIVNINGSNORMER STATUS PÅ IMPLEMENTERING I PRAKSIS Den 8. juni 2016 Gunner Sørensen, Innovation Temagruppemøde Vissenbjerg INDHOLD Protein og aminosyrenormer baggrund og igangværende
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0
PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0 Camilla Kaae Højgaard, ErhvervsPhD-studerende, HusdyrInnovation Thomas Sønderby Bruun, Specialkonsulent, HusdyrInnovation Svinekongres Herning Kongrescenter
Foder - alternative råvarer og anbefalinger. Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D
Foder - alternative råvarer og anbefalinger Kristian Knage-Drangsfeldt, SEGES TEMA-DAG 2018 Udendørs svineproduktion D. 06.03.18 Disposition Hvilke fodringsmæssige udfordringer har økologisk svineproduktion
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter
Fordøjelighed af soja- og rapsprodukter Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Det skal I høre om Baggrund Formål Materialer & metoder Resultater
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
FODERBLANDINGER SVIN
FODERBLANDINGER SVIN 2015-2016 So Fiber So Die So Die So Enhed So Drægtig So Drægtig So Drægtig Basis So Polt SOFODER Varenavn Die Die Die Enhed Drægtig Drægtig Drægtig Polte FEsv pr. 100 kg FEso 105 106
- så den kan passe 15 grise
Den rigtige fodring af den diegivende so - så den kan passe 15 grise HEDEGAARD agro Erik Dam Jensen 06.02.2014 Headlines Perspektivering produktivitet frem til 2015 Værdi af somælk Højdrægtige og nydiende
KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER
KUN DET BEDSTE TIL DIN ISLÆNDER s Året re d n islæ ed nyh ICELAND 15 KG, BIG BAG Bestseller fuldfoderblanding. Særlig udviklet til at dække den islandske hests behov Iceland er et fuldfoder udviklet specielt
HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Fosfor og fytase. Ved chefkonsulent Per Tybirk
Fosfor og fytase Ved chefkonsulent Per Tybirk Disposition Hvorfor er fosfor interessant? Fytasetyper og effekt Normforsøg Mangelsymptomer Zink og fytase Analyser i problem besætninger Hvorfor skal grise
Det lugter lidt af gris
Det lugter lidt af gris Fodring i slagtesvinestalden Velkommen 1 Stor spredning på produktionsresultater mellem besætninger Hvad kan de danske slagtesvin præstere? Periode 2014 2013 2012 2011 2010 2009
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK?
SKAL GRISENE LÆRE HOLLANDSK? Jesper Poulsen og Gunner Sørensen Ernæring & Reproduktion Fodringsseminar, Billund, 29. april 2015 BAGGRUND Bedre fodereffektivitet i Holland? Indsamling og analyse af 20 hollandske
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN 2017 NOTAT NR. 1732 Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten 2016 et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen. Energikoncentrationen
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi
Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi Projektleder Sønke Møller & Chefforsker Hanne Maribo Disposition 1. Grise og stald klar til indsættelse 2. Tilsætningsstoffer 3. Råvarer (protein)
Viden, værdi og samspil
Fodermøde d. 28. maj kl. 14.30 Viden, værdi og samspil Klar til fodersæsonen Program: - Kaffe og velkomst v. Peter Jakobsen, LandboNord Svinerådgivning - Opdatering på råvare-og foderpriser til kommende
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER
ET LAVT FODERFORBRUG OG KORREKT FODER Jesper Poulsen, Husdyrinnovation Slagtesvineseminar 2018 Horsens 23 Maj,Sorø 31 Maj EMNER Næringsstoffer : Aminosyrer, ford. råprotein og vitaminer Relation mellem
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
AMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
Foodcomp.dk Forskelle version 6 til 7 01-12-2008 ID Navn c_id Komponent Før Nu 0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.
0001 Abrikos, tørret 0005 monoumætt. fedtsyrer 0.84 0.610 0001 Abrikos, tørret 0006 polyumætt. fedtsyrer 0.38 0.610 0001 Abrikos, tørret 0007 kulhydrat, tilgængelig 57.2 66.5 0001 Abrikos, tørret 0013
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30
FODRING AF GRISE I VÆKST SÅ DU VINDER MINUS 30 Anni Øyan Pedersen Vissenbjerg og Viborg 17. og 18. november 2015 DETTE SKAL I HØRE OM Normer for protein og aminosyrer Formalingsgrad af korn Vådfodring
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.
Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?
35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer? Projektchef Gunner Sørensen, Dansk Svineproduktion og seniorforsker Peter Theil, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
NÆRINGSSTOFINDHOLDET I FORSKELLIGE SOJAPROTEINPRODUKTER ADSKILLER SIG FRA AFSKALLET SOJASKRÅ
NÆRINGSSTOFINDHOLDET I FORSKELLIGE SOJAPROTEINPRODUKTER ADSKILLER SIG FRA AFSKALLET SOJASKRÅ NOTAT NR. 1130 På baggrund af analyserede partier af forskellige sojaproteinprodukter og afskallet sojaskrå
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES!
SÅDAN SKAL DINE SLAGTESVIN FODRES! Else Vils, Chefforsker, SEGES Husdyrinnovation Randers 13. marts 2017 Sorø 16. marts 2017 Billund 21. marts 2017 Thisted 23. marts 2017 EMNER Sammenhænge: Foderstyrke,
