TRIVSELSDAG. n INTRODUKTION. Antagelserne bag
|
|
|
- Sven Laustsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TRIVSELSDAG DCUM anbefaler en trivselsdag for hele skolen, fordi den skaber fokus og inspirerer til skolens fortsatte arbejde med trivsel. En fælles trivselsdag er en begivenhed, som enten igangsætter eller markerer skolens indsatser for trivselsfremmende aktiviteter. Med trivselsdagen sender skolen et klart signal om, at trivsel tages alvorligt. Den første fredag i marts er national trivselsdag. På dagen er der landsdækkende fokus på trivslen, hvilket giver mulighed for at skabe endnu mere opmærksomhed omkring skolens trivselsarbejde. n INTRODUKTION En trivselsdag kan have flere formål. Det kan være en markering af skolens generelle trivselsindsatser, men det kan også være startskuddet til en eller flere konkrete indsatser, som skolen ønsker at arbejde med fremadrettet. Trivselsdagen kan også markere den officielle afslutning på et gennemført forløb. Mulighederne er mange, men fælles for dem alle er, at elever, lærere og øvrige ansatte på skolen inddrages og deltager, så alle på skolen oplever et medansvar for den gode trivsel. Antagelserne bag Fælles projekter og oplevelser skaber samhørighed, glæde og ejerskab i forhold til opgaverne med at forbedre elevernes trivsel. Trivselsdagen vil således inspirere til fortsat arbejde med området og kan lægge kimen til aktiviteter, som rækker ud over den enkelte dag. l En trivselsdag skaber Fælles afsæt for trivselsarbejdet i klasserne. Mulighed for at arbejde på tværs af afdelinger og årgange. Mulighed for at inddrage mange aktører (skole bestyrelse, SFO, PPR, skolelæge og sundhedsplejerske). Mulighed for at sætte fokus på et helt specifikt emne, der har med trivsel at gøre. Åbenhed omkring svære emner som fx mobning og mistrivsel. 1
2 Trivselsdag Trivselsdagens potentialer At øge fokus på og understrege betydningen af elevernes trivsel At påpege sammenhængen imellem trivsel og læring at inspirere og motivere til løbende trivselsarbejde i klasserne At inddrage både børn og voksne og derved skabe medansvar hele vejen rundt En årlig trivselsdag er en anerkendelse af det værdifulde trivselsarbejde, som både elever og ansatte lægger kræfter i hver dag. Jannie Moon Lindskov, Centerleder hos DCUM 2
3 n FREMGANGSMÅDE Trivselsdagen kan planlægges på flere måder, uanset om skolen bruger et par timer eller en hel dag. Helt konkrete aktiviteter kan være trivselsdilemmaer, skuespil om mobning eller tillidsøvelser. Man kan lave temaer om venskab, leg og trivsel, sundhed eller sociale og personlige grænser. Det væsentlige er, at skolen iværksætter initiativer, som er relevante. Trivselsdag En succesfuld trivselsdag afhænger i høj grad af skolens generelle opbakning. Både ledelse, lærere og elever skal kunne se værdien af trivselsdagen. Beskriv derfor klare mål for trivselsdagen. Mål, som passer til netop jeres skoles kontekst. Trivselsdagsudvalg Planlægningen af arrangementet kan ske i et trivselsdagsudvalg bestående af både elever og lærere. Elevinddragelsen skaber et motiverende medejerskab og samtidig et medansvar for projektets succes. Planlægning og ansvar Hvis ikke trivselsdagens indhold på forhånd er besluttet, skal udvalget først vælge temaet for dagen. Elevrådet eller trivselsdagsudvalget kan eksempelvis indsamle forslag fra skolens klasser, eller der kan tages afsæt i resultaterne fra trivselsundersøgelsen. Når temaet er fastlagt, kan udvalget udarbejde et overordnet program for dagen. Udvalget har i den forbindelse ansvaret for eksempelvis at lave aftaler med folk udefra, invitere skolebestyrelsen, bestille relevant materiale hjem til skolens lærere, så de kan forberede sig på emnet, og hvis det er hensigtsmæssigt, kan udvalget invitere de lokale medier. Lav evt. en lille udstilling på biblioteket eller i fællesområder med materialer om det valgte emne. Information til elever og forældre Det er vigtigt, at elever og forældre kender dagens indhold på forhånd. Hæng også gerne programmet op i stort format rundt omkring på skolen, og lad eleverne reklamere for dagen. Evaluér på dagen Husk at evaluere dagen. Gerne kort tid efter, mens oplevelserne er i frisk erindring. Lad både elever og lærere komme til orde og give deres bud på, hvad der virkede godt, og hvad der virkede mindre godt. Forhold jer til, om jeres mål for dagen blev indfriet og hvorfor, eller hvorfor de ikke blev indfriet. 3
4 Trivselsdag Mange muligheder Hvordan trivselsdagen afvikles, og hvad der sker på dagen, kan variere meget. Dagen kan dog med fordel starte og slutte med et fællesarrangement. Brug også gerne alle skolens områder både ude og inde i løbet af dagen. I inspirationsbanken nedenfor kan I finde forslag til indhold på trivselsdagen. Inspirationsbank Lav aktiviteter på tværs af aldersgrupper, eller arbejd med trivsel i klasserne for efterfølgende at mødes til fællesaktiviteter. Afhold orienteringsløb trivselsløb med poster, hvor der gives point for samarbejde, hensynet til hinanden og lignende. Fejr de initiativer, skolen har gennemført i løbet af året. Lancér nye trivselsfremmende initiativer, eksempelvis antimobbestrategi, peer-education eller forældrehjul. Spis fælles morgenmad i klasserne. Lad skolens ledelse byde velkommen og give et kort oplæg om dagens emne. Hvis skolen har et dramahold, så spørg dem i god tid, om de vil opføre noget på dagen. Lav en trivselssang. Få hjælp af musiklærerne på skolen. Syng fællessang med en eller flere sange, som relaterer sig til emnet. Udlevér et postkort til alle elever, hvor de hver især kan skrive deres bud på, hvordan man forhindrer mobning. Saml alle kortene, og sæt postkortene i en ramme som en collage. Lad indskolingen udstille en frise med tegninger af glade børn. Få elevrådet til at præsentere deres idéer til at øge trivsel og undgå mobning. Udsmyk skolen. Mal, ryd op, plant blomster, lav terrasser, hæng billeder og fotos op osv. Lad udsmykningen hænge i en periode. Lav en male-/kunstkonkurrence, og lad elevrådet/trivselsdagsudvalget udvælge et vinderprodukt, som udstilles og eventuelt trykkes. Lav en biograf. Vis film om trivsels- og mobbeemner. Husk at lave en tilmelding og tidsplan for biografen. Lær de ældste elever førstehjælp. Hold åbent hus hos skolelægen og sundhedsplejersken. Lad eleverne fra elevrådet eller trivselsdagsudvalget stå for et gøre-hinanden-tjenester -rum, hvor de yngre elever kan få hjælp til bogindbinding, lektielæsning, rydde op i skoletasken mv. Fremvis de produkter, der er frembragt i dagens løb, i aula, gymnastik- eller festsal. Lav et ballonværksted. Eleverne skriver små budskaber om venskab og trivsel og putter dem ind i balloner, der skal sendes til himmels som en festlig afslutning på dagen. 4
5 n OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER Sørg for at have godt og rigeligt inspirationsmateriale. Materialer kan bl.a. findes hos DCUM, Børns Vilkår, Red Barnet, Det Kriminalpræventive Råd m.fl. Trivselsdag Fastlæg en dato for trivselsdagen i så god tid som muligt. Det er oplagt at bruge den første fredag i marts, som i forvejen er udråbt til skolernes årlige nationale trivselsdag. Inden planlægningen for alvor går i gang, er det vigtigt at have aftalt den økonomiske ramme for dagen. 5
TRIVSELSFOLDEREN. n INTRODUKTION
TRIVSELSFOLDEREN DCUM anbefaler Trivselsfolderen, fordi den motiverer eleverne til at tage aktiv del i den daglige trivsel på skolen. På Naur-Sir Skole har elevrådet udarbejdet et program med mål, principper
Antimobbestrategi. Skovvejens Skole
Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og
TAVLEMØDER. n INTRODUKTION
TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring
På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel.
Søndre Skole På Søndre Skole går høj faglighed hånd i hånd med høj trivsel. HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller
FORÆLDREHJULET. l Skolens erfaringer Forældrehjulet udvikler fællesskabsfølelse,
DCUM anbefaler forældrehjulet, fordi det kan medvirke til at skabe gode FORÆLDREHJULET og inkluderende klassefællesskaber, hvilket er en forudsætning for god trivsel. På i Horsens arbejder de med forældreinvolvering
Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning"
Punkt 6. Orientering om Undervisningsministeriets "Aktionsplan til forebyggelse og bekæmpelse af mobning" 2016-004962 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, Undervisningsministeriets"Aktionsplan
PEER-EDUCATION. n INTRODUKTION
PEER-EDUCATION DCUM anbefaler peereducation, fordi det kan løfte både de ældste og de yngste elever fagligt, socialt og personligt. Peer-education giver de ældre elever et mindre medansvar for de yngre
Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen. Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09
Trivselsambassadører Når forældre aktivt tager medansvar for trivslen på skolen Forældremøde, Ganløse Skole 2/3-09 Sammen mod mobning Forløb Den 10. marts 2004 underskrev 26 parter Trivselserklæringen.
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi)
Principper for fremme af trivsel og forebygning af mobning (Antimobbestrategi) Formålet er at udvikle trygge børnefællesskaber med plads til alle. Fællesskaberne bygger på værdier, der er forpligtende
Undervisningsvejledning til mellemtrinnet
Undervisningsvejledning til mellemtrinnet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4
Antimobbestrategi for Petersmindeskolen
Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab
Fælles - om en god skolestart
Fælles - om en god skolestart 1 Indledning Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Der ud over henvender pjecen sig også til
Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING MODUL
Modul 8 - AFSLUTNING 147 AFSLUTNING 8 MODUL 148 Modul 8 - AFSLUTNING Modul 8 - AFSLUTNING 149 AFSLUTNING MODULET BERØRER SÆRLIGT FØLGENDE RETTIGHEDER FRA BØRNEKONVENTIONEN: Børn har ret til at gå i skole
Fanø Skole HVAD ER MOBNING?
Fanø Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)
Undervisningsvejledning til udskolingen
Undervisningsvejledning til udskolingen INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion til Min skole Min ven Målgruppe Anvendelse af materialet Tidsforbrug Forberedelse Drejebog for undervisningen Fælles Mål 3 4 4 4
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART
FÆLLES OM EN GOD SKOLESTART FÆLLES OM EN GOD START 3 INDLEDNING Denne pjece henvender sig primært til de professionelle i dagtilbud og BFO/skole, der arbejder med børns skolestart. Derudover henvender
DIGITAL MOBNING. n INTRODUKTION
DIGITAL MOBNING DCUM anbefaler, at forebyggelsen af den digitale mobning bliver en integreret del af skolens øvrige trivselsarbejde. Kolind Centralskole og Lyshøjskolen i Kolding har særligt fokus på elevernes
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup. Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 [email protected] www.dkr.dk
Hvad tænker du på? Det Kriminalpræventive Råd Odinsvej 19 2600 Glostrup Tlf. 45 15 36 50 eller 43 44 88 88 [email protected] www.dkr.dk Forældrenetværk Forældrenetværk er grupper af forældre, der ønsker at sætte
Frivillig. i Rårup Børnehus/ Idrætsbørnehaven Skjold
Frivillig i Rårup Børnehus/ Idrætsbørnehaven Skjold Kære voksne til børn i Idrætsbørnehaven Skjold og Rårup Børnehus Introduktionen i denne folder er tænkt som en hjælp til de voksne, der har lyst til
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar
Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.
Antimobbestrategi for Kirkeskolen
Antimobbestrategi for Kirkeskolen Gældende fra den 1. februar 2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? - Vort fælles mål er at skabe en skole, hvor vi alle trives og er trygge - På Kirkeskolen
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt
Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...
Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017
Trivselsplan for Bavnehøj Skole 2017 På Bavnehøj Skole vil vi sikre trivsel, så alle børn kan føle sig trygge i deres skolegang. Børn, der trives, bidrager til trivsel omkring sig og har bedre betingelser
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole August 2017 1 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi - fremme elevernes læring, sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt
MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL
MEDBESTEMMELSE SKABER TRIVSEL DCUM anbefaler, at elever inddrages ved indretningsmæssige ændringer. Medbestemmelse kan være med til at sikre ejerskab og øge elevernes lyst til at lære. På Præstø Skole
Forældrerådets mappe. Indhold. 1. Forord
Forældrerådets mappe Indhold 1. Forord 2. Generelt om forældrerådene: a. Introduktion til forældrerådene b. Idéer til arrangementer med årgangen c. Idéer/emner til forældremøder 3. Forældrerådet i årgang:
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013
Spurvelundskolen Spurvelundsvej 16-5270 Odense N Tlf. 63 75 27 00 [email protected] EAN: 5798006606832 Antimobbestrategi for Spurvelundskolen gældende fra den1. oktober 2013 FORMÅL Hvad vil
Trivsel definerer vi som en følelse af fysisk, mental og social velvære og tilfredshed.
Antimobbestrategi for Boesagerskolen Gældende fra den 1. oktober 2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Med udarbejdelsen af denne antimobbestrategi ønsker vi at fremme trivsel og modvirke
Williams overgang. fra børnehave til skole. Dialogmateriale til det professionelle samarbejde mellem børnehave og skole
Williams overgang fra børnehave til skole Dialogmateriale til det professionelle samarbejde mellem børnehave og skole Fælles proces børnehave og skole Filmen og den tværfaglige dialog Målet med processen
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI
SÅDAN LAVER I JERES ANTIMOBBESTRATEGI FORBEREDELSE HVEM LAVER ANTIMOBBESTRATEGIEN? Skolebestyrelsen har ansvaret for, at skolen har en antimobbestrategi. Det er også dem, der skal godkende indholdet af
Tårnborg Skole. Antimobbestrategi for. Gældende fra den Side 1 af 6
Antimobbestrategi for Tårnborg Skole Gældende fra den 01.01.10 Side 1 af 6 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Skabe gode betingelser for læring, leg og udvikling. Skabe tryghed i dagligdagen
Antimobbestrategi Gedved Skole
Antimobbestrategi Gedved Skole Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker at vedblive et miljø, hvor man kan udvikle sig, som er præget af tryghed, respekt, omsorg tolerance. Vores antimobbestrategi
UU længere forløb. Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b
UU længere forløb Planlægning af tema Fag: UU Klasse: 4.b Mål: Eleverne skal opleve, mærke og indse, at de har medansvar for og medindflydelse på at udarbejde en værdifuld løsning til en problemstilling
Indskoling. Velkommen. - til nye elever og forældre i 0-2Y. Kære forældre
Indskoling Velkommen - til nye elever og forældre i 0-2Y Kære forældre Vi v il gerne byde jer v elkommen til Ørum skole. Vi ser frem til det kommende samarbejde med jer, så v i sammen kan arbejde for at
Alle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Alle for én mod mobning i skolen
Alle for én mod mobning i skolen 1 2 Alle for én mod mobning i skolen Alle børn skal have en god start på livet og en barndom uden mobning. Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Pædagogisk læreplan 0-2 år
Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever
