Boligbyggeprogram, befolkningsprognose og kapacitetsanalyser 2013

Transkript

1 Boligbyggeprogram, befolkningsprognose og kapacitetsanalyser 2013

2 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Opfølgning på 2012-prognosen... 4 Model og beregningsprincipper... 7 Arbejdskraftoplandet... 9 Boligbyggeprogrammet Befolkningsprognose Kapacitetsanalyser på sektorniveau Dagtilbudsområdet Skoleområdet SFO-området Foranstaltninger for børn og unge Ældreområdet Sundhedsområdet genoptræning efter sygehusudskrivelse Forsidebillede: Møllebankerne og Borup, Steen Muchitsch, marts 2013.

3 Forord I nærværende rapport præsenteres Køge Kommunes befolkningsprognose og boligbyggeprogram Både befolkningsprognosen og boligbyggeprogrammet er centrale elementer i det videre budget- og planlægningsarbejde og tager dels udgangspunkt i befolkningstallet pr. 1. januar 2013, dels i Køge Kommunes Boligpolitik og Kommuneplan Kommunens befolkningstal var pr. 1. januar borgere en stigning på 464 borgere i løbet af det forgangne år. Befolkningstallet pr. 1. januar 2013 er 201 personer højere end forventet i Køge Kommunes 2012-prognose, en udvikling der skyldes, at der i det forgangne år dels har været en større nettotilflytning og dels en større nettoindvandring end forventet. Læsning af tabeller Ved læsning af befolkningstabellerne skal man være opmærksom på, at alle årstal refererer til den 1. januar. Et befolkningstal under år 2013 angiver statusbefolkningen pr. 1. januar Første prognoseår aflæses således under

4 Opfølgning på 2012-prognosen Den 1. januar 2013 var der i alt indbyggere i Køge Kommune. Befolkningstallet pr. 1. januar 2013 er 201 personer højere end forventet i Køge Kommunes 2012-prognose Befolkningstallet pr. 1. januar 2013 er 350 personer højere end forventet i Finansministeriets fremskrivning fra juli 2012 Finansministeriet fremskrivning, som er lavet på baggrund af 4 historiske år, undervurderer således befolkningsudviklingen med 149 personer mere end Køge Kommunes egen prognose, der indeholder kommunens boligbyggeprogram. Befolkningsudviklingen Befolkningsudviklingen afhænger af tre faktorer: - Nettofødselsoverskud (antal fødte minus antal døde) - Nettotilflytning fra andre kommuner (indlandske flytninger) - Nettoindvandring fra andre lande I 2012 havde Køge Kommune et fødselsunderskud på 6 personer (6 færre fødte end der er døde). Antallet af fødte (fertiliteten) har været mindre end forventet, med i alt 83 færre 0-årige. Det er andet år i træk, at fertiliteten er lavere end forventet. I 2008 til 2010 lå en fødselsårgang på mellem 594 og 690 personer. Årgang 2011 var med sine 504 personer 27% mindre end årgang 2010, mens årgang 2012 med sine 482 personer var 6% større end årgang 2011, men stadig 23% mindre end årgang Fertiliteten er faldet for næsten alle de fertile årgange, dog er der en mindre stigning for de unge årgange år og for årgangene år. Faldet i antallet af fødte er en landstendens. På landsplan er antallet faldet med 7% fra 2010 til 2011 og yderligere 2% fra 2011 til I de omkringliggende kommuner (Solrød, Greve, Stevns og Roskilde) er fertiliteten fra 2011 til 2012 faldet med mellem 2% og 6%. I Køge Kommune er fertiliteten fra 2011 til 2012 steget med 6%. Dette skal ses i sammenhæng med, at faldet i fertiliteten fra 2010 til 2011 var ekstraordinært stort i Køge Kommune. I 2012 var nettotilflytningen på 318 personer, hvilket betyder at der er flyttet flere personer til kommunen end der er flyttet ud. Nettoindvandringen var på 177 personer, hvilket betyder at der er flere der er flyttet til Danmark, og har bosat sig i Køge Kommune, end der er flyttet fra Køge Kommune til udlandet. Den største nettoindvandringen kom i 2012 fra Østeuropa med i alt 123 personer, - og bestod primært af voksne personer. Indvandringen skete primært fra Polen, Rumænien, Bulgarien og Litauen. Nettoindvandringen fra Norden var på 4 personer og nettoudvandringen til Vesteuropa på 9 personer. Den resterende nettoindvandring på 59 personer kommer fra resten af verden hvor USA, Tyrkiet, Afghanistan, Syrien, Filippinerne, Kina og Thailand er de største nationer. I nedenstående graf ses ind- og udvandringen fra de nationer, hvor der er mere end 10 indvandrere fra eller udvandrere til. 4

5 Graf 1: Nationer, hvor der er mere end 10 indvandrere fra eller udvandrere til Kilde: Danmarks Statistik I nedenstående graf er 2012-prognosen sammenholdt med den faktiske udvikling pr. 1. januar Der hvor grafen ligger over 0, er antallet af indbyggere højere end forventet. De steder, hvor grafen ligger under 0, var antallet af indbyggere lavere end forventet (et eksempel er, at antallet af 21-årige er 74 personer lavere end forventet). Graf 2: Den faktiske udvikling pr. 1. januar 2013 sammenholdt med 2012-prognosen Kilde: 2012-prognosen samt folketallet pr (DST) De væsentligste afvigelser gjorde sig gældende i aldersgrupperne 0 år samt år. Udviklingen i de enkelte aldersintervaller er kort beskrevet nedenfor: 0-5 årige Der er 64 færre børn i alderen 0-5 år pr end der var estimeret i 2012-prognosen. Aktuelt er der 83 færre 0-årige (årgang 2012). I Budget 2013 er dækningsgraden for årgang 2012 på 12%. Det bør vurderes i forbindelse med 3. Økonomiske Redegørelse om det reducerede børnetal har indflydelse på 5

6 budget I 2014 er dækningsgraden for årgang 2012 på 85%. Det ændrede børnetal fanges op i budgetlægningen for årige Der er 30 flere børn i alderen 6-16 år pr end estimeret i 2012-prognosen. Denne afvigelse har ingen budgetmæssige konsekvenser for skoleåret , men kan få marginale budgetmæssige konsekvenser i skoleåret årige Der er 39 færre unge i alderen år pr end estimeret i 2012-prognosen, hvilket betyder, at det ikke har været muligt at holde på så stor en andel af en ungdomsårgang som forventet. Dette har en konsekvens for det samlede befolkningstal, men marginale budgetmæssige konsekvenser, da meget få af kommunens udgifter vedrører denne aldersgruppe årige Der var i alt 269 flere årige pr end estimeret i 2012-prognosen, hvilket er en lille afvigelse på 1% i forhold til denne befolkningsgruppen, og derfor ikke vurderes af have budgetmæssige konsekvenser årige Der var i alt 12 flere årige pr end estimeret i 2012-prognosen, hvilket er en marginal afvigelse på 0,3% i forhold til denne befolkningsgruppe, og derfor ikke vurderes af have budgetmæssige konsekvenser årige Der var i alt 5 flere årige pr end estimeret i 2012-prognosen, hvilket er en lille afvigelse på 0,1% i forhold til denne befolkningsgruppen, og derfor ikke vurderes af have budgetmæssige konsekvenser årige Der var i alt 3 flere årige pr end estimeret i 2012-prognosen, hvilket er en afvigelse på 0,2% i forhold til denne befolkningsgruppen, og derfor ikke vurderes af have budgetmæssige konsekvenser. 90+ Der var i alt 13 færre over 90 år pr end estimeret i 2012-prognosen, hvilket er en afvigelse på 4% i forhold til denne befolkningsgruppen. Det vurderes, at et fald på 13 personer i dette aldersinterval kan have en budgetmæssig konsekvens i Dette bør vurderes i forbindelse med 3. Økonomiske Redegørelse. 6

7 Model og beregningsprincipper Køge Kommunes befolkningsprognose 2013 er som tidligere år udarbejdet ved hjælp af KMD s prognosemodel Jeppe (KMD Opus Simulering Befolkning). Modellen baserer sig på to beregningsprincipper. Nedbrydningsprincippet Det er en grundlæggende antagelse i prognosemodellen, at befolkningsudviklingen i kommunerne og kommunernes delområder i høj grad afhænger af den generelle udvikling i et større område. Det er antagelsen, at flytninger til og fra et større område (arbejdskraftoplandet) først og fremmest hænger sammen med erhvervsudviklingen og jobmulighederne i området. Beregningerne ud fra nedbrydningsprincippet foregår i to trin. Første trin er beregning af en kommunetotalprognose, hvor prognosen for arbejdskraftoplandet nedbrydes til en prognose for kommunen og en prognose for den øvrige region. Det andet beregningstrin er befolkningsprognosens delområdeprognose. Kommunetotalprognosen beregnes på baggrund af Finansministeriets samlede befolkningsfremskrivning for arbejdskraftoplandet samt forventningerne til boligbyggeriet i regionen. Forventningerne til boligbyggeriet i regionen bygger på historiske data for antallet af nyopførte boliger. Herefter beregnes delområdeprognosen, hvor der tages hensyn til de lokale forhold i kommunens delområder (alderssammensætning, placering af nye boliger osv.). Nedbrydningsprincippet sikrer fuld sammenhæng mellem beregningen af delområderne og den beregnede befolkningsudvikling for kommunen og arbejdskraftoplandet som helhed. Herved tages højde for løbske beregninger. Nettostrømsprincippet I prognosemodellen adskilles tilflytningen til nye boliger og bevægelserne i de eksisterende boliger. Året efter en ny bolig er taget i anvendelse indgår den som en eksisterende bolig. Bevægelserne i den eksisterende boligmasse består af - fraflytning - tilflytning - dødsfald - fødsler 7

8 Fødsler beregnes for sig selv, mens de tre øvrige bevægelser slås sammen til en nettobevægelse, der dækker befolkningens samlede bevægelse i den eksisterende boligmasse nettostrømsprincippet. I forlængelse af de to beregningsprincipper indgår oplysninger om dels arbejdskraftoplandet, dels indflytningen i nye boliger som væsentlige elementer i befolkningsprognosen. Arbejdskraftoplandet og boligbyggeprogrammet behandles derfor i de følgende afsnit. 8

9 Arbejdskraftoplandet Arbejdskraftoplandet er defineret som de kommuner, hvorfra der er den største pendling til og fra Køge Kommune. Mere præcist er valgt en definition, hvor arbejdskraftoplandet er de kommuner, hvorfra 75 % af henholdsvis ind- og udpendlingen stammer fra. I 2012 var den samlede udpendling (indbyggere med bosted i Køge Kommune og arbejdssted i en anden kommune) personer 1. Hvoraf 75 % pendlede til og fra arbejde til en af følgende kommuner: Arbejdsstedkommune for indbyggere med bopæl i Køge Kommune Personer Køge København 3439 Roskilde 1611 Greve 1002 Høje-Taastrup 771 Solrød 665 Hvidovre 539 Ballerup 529 Brøndby 522 Ringsted 447 Stevns 415 Albertslund 402 Glostrup 394 Ishøj 349 Faxe 345 Indpendlingen (indbyggere med arbejdsplads i Køge Kommune og bosted i en anden kommune) var i 2011 i alt personer. Hvoraf 75 % havde bopæl i disse kommuner: Bopælskommune for indbyggere med arbejde i Personer Køge Kommune Køge Stevns 1990 Faxe 1642 København 1042 Ringsted 921 Solrød 893 Næstved 817 Roskilde 733 Greve 670 Vordingborg 330 Slagelse 281 Holbæk 258 Tabellerne viser desuden, at 43% (opdateres inden sagen sende i ØU) af kommunens erhvervsaktive borgere (svarende til personer) både bor og arbejder i Køge Kommune. Året før var dette tal 46 %. 1 De nyeste tilgængelige pendlingstal er fra Tallene er hentet fra Statistikbanken.dk tabel PENDAB11. 9

10 Boligbyggeprogrammet Som udgangspunkt for Køge Kommunes årlige befolkningsprognose udarbejdes hvert år et boligbyggeprogram. Omfanget og placeringen (i tid og rum) af nye boliger har stor indflydelse på befolkningsudviklingen. Der er i nærværende boligbyggeprogram taget udgangspunkt i visionerne fra Boligpolitikken og Kommuneplan Boligbyggeprogrammet viser hvor mange nye boliger af de forskellige boligtyper, der forventes indflyttet i hvert enkelt kalenderår i prognoseperioden. Boligbyggeprogrammet tager afsæt i - allerede kendte, konkrete byggeprojekter - boligrummeligheden i allerede byggemodnede eller lokalplanlagte, fremtidige boligområder. - boligrummeligheden på arealer, der er udlagt til boligformål i finger- og kommuneplan. - boligrummeligheden på arealer, der forventes eller ønskes udlagt i kommuneplanen. Overordnet set tager boligbyggeprogrammet afsæt i både den gældende og igangværende region-, kommune- og lokalplanlægning. I boligbyggeprogrammet foretages der en række afvejninger på baggrund af den tilgængelige viden om de enkelte byggeprojekter og de enkelte arealers planlægningsmæssige status. Samlet oversigt over boligbyggeprogrammet I alt planlægges opført nye boliger. I gennemsnit 300 nye boliger om året i perioden Parcelhuse (åben-lav) Etageboliger Rækkehuse (tæt-lav) Ungdomsboliger Pleje- og specialboliger mv. Friplejeboliger Tallene for 2012 er statustal og angiver, at i alt 281 nye boliger er indflyttet i løbet af Boligerne består af 20 parcelhuse (åben-lav), 177 rækkehuse (tæt-lav) og 84 etageboliger. Antallet af nye boliger med indflytning i 2012 ligger meget tæt på i 2012-prognosen og, der var forventede indflytning i 286 nye boliger. Den væsentligste ændring i forhold til sidste års boligbyggeprogram er flytningen af ca. 400 planlagte boliger (parcelhuse) fra Køge Nord til Køge Syd og Herfølge. Ændringen sker som følge af den mere erhvervsorienterede udvikling, der tegner sig for byudviklingsområdet Køge Nord. De pågældende boliger planlægges opført fra 2019 og frem. I alt 78 af de nye boliger i perioden er planlagt som plejeboliger og 28 er planlagt som specialboliger da både tidligere og nuværende kapacitetsberegninger angiver dette behov. Det skal bemærkes, at der i antallet af nye pleje- og specialboliger er fratrukket de boliger, der opføres som erstatningsboliger for utidssvarende boliger. Desuden er 30 aflastningsboliger, som forventes opført i 2015 indeholdt i boligbyggeprogrammet, men udeladt i befolkningsprognosen idet aflastningsboliger ikke medfører nye borgere. 10

11 Boligbyggeprogrammet fordelt på områder På de følgende sider vises detaljerede tabeller over det forventede boligbyggeri i kommunen opdelt på 7 områder: Ølsemagle, Køge, Herfølge, Hastrup, Ejby, Borup og Bjæverskov. De lysegrå felter angiver det faktiske antal nye boliger med indflytning i det forgangne år. ØLSEMAGLE I alt NYE BOLIGER Parcelhuse (åben-lav) Humleageren Ll. Skensved Køge Nord Etageboliger Køge Nord Egedesvej Ll. Skensved (Skensvedhjemmet) Rækkehuse (tæt-lav) Køge Nord Ll. Skensved (Skensvedhjemmet) 7 7 Ungdomsboliger Plejeboliger (Nørremarken) Specialboliger (bofællesskab) I alt KØGE I alt NYE BOLIGER Parcelhuse (åben-lav) Ravnsborg 2 2 Ravnsborg Syd Køge Syd - ulokaliseret Etageboliger Sdr. Havn Presseningfabrikken Stationsomr. (v. for bane) Ravnsborg 84 Rækkehuse (tæt-lav) Ravnsborg 70 0 Torvebyen Ungdomsboliger Plejeboliger (Bellingeparken) Aflastningsboliger I alt

12 HERFØLGE I alt NYE BOLIGER Parcelhuse (åben-lav) Algestrup Fremtidens parcelhuse Syd for Møllebækvej Herfølge - ulokaliseret Etageboliger Herfølge NV/øvr. Herfølge Ved Herfølge Stadion Rækkehuse (tæt-lav) Fremtidens parcelhuse 14 0 Syd for Møllebækvej Herfølge NV/øvr. Herfølge Ungdomsboliger Plejeboliger (Tingstedet) I alt HASTRUP I alt NYE BOLIGER Parcelhuse (åben-lav) Søsvinget (Sandholmsg.) Lellinge Øvrige/landområder Etageboliger Boholte Søsvinget (Sandholmsg.) Rækkehuse (tæt-lav) Lellinge 8 8 Ungdomsboliger Plejeboliger I alt EJBY I alt NYE BOLIGER Parcelhuse (åben-lav) Svale/Mejse/Spættevæn Etageboliger Rækkehuse (tæt-lav) Spurve/Ugle/Finkevæn Ungdomsboliger Plejeboliger LANDOMRÅDER Parcelhuse (åben-lav) Rækkehuse (tæt-lav) TOTAL TILVÆKST

13 BORUP I alt NYE BOLIGER Parcelhuse (åben-lav) Sven Brasch Vej (Tuen) Borup N. (Møllebankerne) Borup - ulokaliseret Etageboliger Rækkehuse (tæt-lav) Bakkegårds Allé Borup N. (Møllebankerne) Ungdomsboliger Plejeboliger LANDOMRÅDER Parcelhuse (åben-lav) 6 Nr. Dalby Kløvested Rækkehuse (tæt-lav) TOTAL TILVÆKST BJÆVERSKOV-VEMMEDRUP I alt NYE BOLIGER Parcelhuse (åben-lav) Lidemarksvej Etageboliger Rækkehuse (tæt-lav) Lidemarksvej Ungdomsboliger Plejeboliger Friplejeboliger Ejbovej (til psyk. syge) LANDOMRÅDER Parcelhuse (åben-lav) Lidemark Gørslev Slimminge Aftægtsboliger Rækkehuse (tæt-lav) i landbrugsbygninger TOTAL TILVÆKST Køge Kommune, total (korrigeret for nedlagte pleje- og specialboliger) Boligtyper I alt Parcelhuse (åben-lav) Etageboliger Rækkehuse (tæt-lav) Ungdomsboliger Pleje- og specialboliger mv Friplejeboliger I alt

14 Kort over byudviklingsområderne Boligbyggeri ifølge boligbyggeprogram Borup Nord 375 boliger 15. Presenningfabrikken 70 boliger 2. Borup NØ 0 boliger 16. Ravnsborg Syd 45 boliger 3. Borup Øst 61 boliger 17. Søsvinget 81 boliger 4. Lidemarksvej 91 boliger 18. Herfølge NV 245 boliger 5. Ejby Nord 128 boliger 19. Fremtidens Parcelhuse 18 boliger 6. Ll. Skensved 17 boliger 20. Syd for Møllebækvej 85 boliger 7. Køge Nord 596 boliger 21. Ved Herfølge Stadion 99 boliger 8. Humleageren 6 boliger 22. Algestrup 20 boliger 9. Egedesvej 205 boliger Køge Syd ulokaliseret 30 boliger 10. Lellinge 8 boliger Borup ulokaliseret 63 boliger 11. Torvebyen 31 boliger Herfølge ulokaliseret 370 boliger 12. Stationsområdet 154 boliger Kommunale pleje- og specialboliger 136 boliger 13. Søndre Havn 670 boliger Øvrige boliger 115 boliger 14. Boholte 185 boliger I alt 3904 boliger 14

15 Befolkningsprognose 2013 Køge Kommunes befolkningsprognose er baseret på en overliggende fremskrivning af befolkningen fra Finansministeriets DREAM-gruppe. Herunder fremgår Finansministeriets fremskrivning fra 2011 og 2012, FM juli 2011 (rød) og FM juli 2012 (blå). Finansministeriet laver en fremskrivning på baggrund af udviklingen i de fire foregående år. FM juli 2012 er derfor lavet på baggrund af årene 2008, 2009, 2010 og 2011 (4 lavkonjunktur år). Køge Kommunes egen prognose er beregnet på baggrund af Finansministeriets fremskrivning samt lokale og regionale forventninger til de kommende års boligbyggeri. Nedenstående tabel og graf viser prognosen for de kommende 12 år i henholdsvis tal og grafik. Tallene med grå baggrund er statustal og viser den faktiske udvikling. Tallene med hvid baggrund er prognosetal. Den lilla linje (2013-prognosen) er Køge Kommunes prognose, der anvendes som budgetforudsætning og til kapacitetsberegningerne til budget prognosen baserer sig på boligbyggeprogrammet præsenteret på side Køge Kommunes 2013-prognose (lilla) er forskudt udad og nedad i forhold til 2012-prognosen (grøn), som følge af den lavere underliggende prognose fra Finansministeriet. Pr. 1. januar 2013 ligger prognosen over 2012-prognosen, da det faktiske befolkningstal pr var 201 personer højere end forventet i 2012-prognosen. FM juli 2011 FM juli 2012 Køge P2012 Køge P

16 Befolkningsprognose 2013 fordelt på aldersgrupper På de følgende sider vises den forventede befolkningsudvikling fordelt på aldersgrupper. Antallet af 0-5 årige falder i en periode frem til 2017, hvorefter antallet stiger. Udviklingen følger udviklingen i antallet af årige (26-35 årige). Antallet af skolebørn (6-16 år) falder støt gennem hele perioden. Antallet af unge (17-25 år) stiger frem til 2017, hvorefter denne befolkningsgruppe stagnerer. Antallet af voksne (fra og år) falder til og med 2017 som følge af udtynding i den eksisterende boligmasse. Fra 2018 stiger befolkningsgruppen i takt med indflytningen i de store byudviklingsområder i Køge Nord, Køge Kyst, Herfølge og Borup. Antallet af seniorer (65-74 år) topper i 2017, hvorefter antallet igen er faldende. Antallet af ældre stiger markant over perioden, i særdeleshed gruppen af årige, som stiger med 103 %. Antallet af årige stiger med 82 %, mens antallet af årige stiger med 42% og antallet af 90+ årige stiger med 29 % år år

17 år år år

18 år år år

19 år år

20 Kapacitetsanalyser på sektorniveau Som tidligere år er befolkningsprognosens resultater blevet bearbejdet således, at de afledte kapacitetsmæssige konsekvenser for områderne dagtilbud, skoler, SFO, ældre og sundhed (genoptræning) er blevet beregnet. Kapacitetsberegningerne har til formål at belyse, hvordan antallet af børn, unge og ældre stemmer overens med antallet af institutionspladser, klasselokaler, plejeboliger mv. i kommunen. Konklusionerne fra kapacitetsberegningerne vil indgå i det kommende arbejde med Budget Kapacitetsanalyserne bygger på nogle forudsætninger, som det er vigtigt at gøre sig klart. For det første er der tale om en fremskrivning af det serviceniveau, der gør sig gældende i dag, og for det andet er der tale om fremskrivning af det behov (dækningsgrader, antal genoptræningspladser pr indbyggere osv.), der gør sig gældende i dag. På ældreområdet er der herudover fremstillet en prognose for plejeboligkapaciteten under forudsætning af et forbedret funktionsniveau hos fremtidens ældre. Endelig er det vigtigt at understrege, at beregningerne aldrig vil kunne tage højde for alle tænkelige faktorer og derfor har til formål at beskrive de overordnede og generelle tendenser. 20

21 Dagtilbudsområdet Kapaciteten er udtryk for det maksimale antal pladser, der er til rådighed for en bestemt årgang, når der tages udgangspunkt i minimumsbestemmelserne. Beregningsmetoden, der er anvendt til beregning af dækningsgraderne for Dagtilbudsområdet, tager udgangspunkt i faktisk besatte pladser i 2011 og Kapacitetsberegningen på dagtilbudsområdet viser, hvor mange pladser der skal være til rådighed for at kunne opfylde pladsgarantien for børn i henholdsvis alderen 0 til 2 år og 9 måneder og 2 år og 10 måneder til skolestart. Det forudsættes, at der er en vis procentdel af de 6 årige, der fortsat er indskrevet i dagtilbud, hvilket bevirker en dækningsgrad for aldersgruppen på mere end 100 % (ved spidsbelastning). I 2013 er inddelingen af områderne ændret, så der nu er 6 distrikter mod tidligere 8. De nye områder er opdelt som følger: Område Syd Vest Nord Asgård Midt Hastrup/Søndre Øvrige Skoledistrikt Alkestrup, Holmebæk, Herfølge Lellinge, Vemmedrup, Bjæverskov, Gørslev, Borup Kirstinedal, Ejby, Højelse Asgård Sct. Nicolai, Ellemarken Hastrup, Søndre Fra andre kommuner Dækningsgraderne for henholdsvis normal- og spidsbelastning er beregnet til: Tabel 1: Dækningsgrader for normal- og spidsbelastning Aldersgruppe Normalkapacitet Spidskapacitet 0 2 år og 9 måneder 100% 100% 2 år og 10 måneder 5 år 100% 116,95% Tabel 2: Befolkningsprognose pr. 1. januar 2013 Alder I alt Kilde: Befolkningsprognose 2013 Det konstateres jf. tabel 2, at antallet af 0 årige i 2013 (0 årige pr ) er steget med 28 børn i forhold til 0 årige i 2012 (0 årige pr ). Men der er stadig 83 børn færre end sidste års prognose forudså. Dette vil give konsekvenser for dagtilbudsområdet i budgetperioden Øget fokus på de 0 årige er nødvendig i de kommende år for at kunne vurdere, om det lave antal fødte børn i 2012 og 2013 fortsætter. Det bemærkes, at den langsigtede udvikling tager udgangspunkt i en forsat lav fertilitet, men dog en højere fertilitet end i 2011 og Befolkningsprognosen for de 0 5 årige viser, at Køge Kommune i perioden vil opleve et fald på 482 børn i denne aldersgruppe. Herefter ses en stigning på 375 børn frem til Jf. tabel 2 samt graf 1 og tabel 2. 21

22 Graf 1: Antal 0 5 årige Graf 1 illustrerer forskellene mellem prognosen fra 2012 og Forskellen mellem de to prognoser skyldes, at prognose 2013 indeholder to år med lave fødselstal, hvorimod prognosen fra 2012 ku n indeholder et år med lave fødselstal. Årspladstallene fra 2012 og 2013 fortæller samme historie som prognosetallene. Årsagen til det lavere niveau, hvad årspladserne angår skyldes dækningsgraderne(køge Kommune passer ikke 100% af kommunens børn). Dækningsgraderne kan ses i tabel 3 nedenfor. Tabel 3: Dækningsgrader Dækningsgrader Årspladser Budget ,09% 1 84,62% 2 vug 78,09% 2 bh. 15,89% 3 95,70% 4 96,56% 5 72,97% 6 6,25% I alt 66,72% 22

23 Kapacitet på dagtilbudsområdet 2013 Udviklingen i børnetallet kan aflæses i nedenstående tabeller over kapacitetsbehov. Det kan konstateres, at kapaciteten for dagtilbudsområdet er kendetegnet ved et fald i behovet for pladser for såvel normalkapaciteten som for spidskapaciteten. 2 Det skal nævnes, at opdelingen af dagtilbud ikke følger opdelingen af skoledistrikter. Tabel 4: Antal 0-5 årige i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for år 2012 og Prognosetal for årene Aldersgrupper år år I alt Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose Tabel 5: Behov - normalkapacitet i Køge Kommune 1. januar Aldersgrupper år og 9. mdr år og 10 mdr. - 5 år I alt Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose 2013 og Pladsprognose Tabel 6: Behov - spidskapacitet i Køge Kommune 1. januar Aldersgrupper år år I alt Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose 2013 og Pladsprognose I forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 er nedenstående kapacitetsændringer indarbejdet. Årsagen til ændringerne er institutionerne Nattergalen, Kridthuset og Lærkens lukning samt sammenlægningen af Vasebæk Børnehave og Børnenes Hus. Område Skoledistrikt Enhed Vuggestue Børnehave I alt Syd Herfølge Nattergalen Hastrup/Søndre Hastrup Lærken Midt Ellemarken Sammenlægning af Vasebæk og Børnenes Hus Vest Bjæverskov Kridthuset I alt Efter sammenlægningen af Vasebæk Børnehave og Børnenes Hus nedlægges Børnenes Hus fysisk og børnene overflyttes til Vasebæk Børnehave. Den samlede kapacitet antal fysiske pladser - på Vasebæk børnehave forventes at være lig med den nuværende kapacitet på Børnenes Hus. Det vil sige 24 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser. 2 Spidskapaciteten er den periode med ekstra mange børn i institutioner i månederne op til 1. april, hvor overkapaciteten af børn når op på 116,95 %, inden de 5-6 årige i et ryk overflyttes til SFO den 1. april. 23

24 Tabel 7: Fysisk kapacitet 0 5 år Områder SYD VEST NORD ASGÅRD MIDT HASTRUP/SØNDRE ØVRIGE I alt Kilde: Køge Kommunes Pladsprognose Tabel 8: kapacitetstilpasning 0-5 år Områder SYD VEST NORD ASGÅRD MIDT HASTRUP/SØNDRE ØVRIGE I alt Kilde: Køge Kommunes Pladsprognose Tabel 7 beskriver kapaciteten på dagtilbudsområdet. Med mindre det vælges at tilpasse kapacitet enten ved lukning eller sammenlægning er denne konstant gennem perioden. Tabel 8 beskriver kapacitetstilpasningen på 0 5 års området. Det kan ses, at der i 2013 frem mod 2017 vil være et overskud af pladser. Herefter bliver overskuddet af pladser mindre. Drift på dagtilbudsområdet Tabel 9: Årspladser 0 2 år Områder SYD VEST NORD ASGÅRD MIDT HASTRUP/SØNDRE ØVRIGE I alt Kilde: Køge Kommunes Pladsprognose Tabel 10: Årspladser 3 5 år Områder SYD VEST NORD ASGÅRD MIDT HASTRUP/SØNDRE ØVRIGE I alt Kilde: Køge Kommunes Pladsprognose

25 Tabel 11: Tilpasning årspladser 0-2 årige i forhold til 2013 Områder SYD VEST NORD ASGÅRD MIDT HASTRUP/SØNDRE ØVRIGE I alt Kilde: Køge Kommunes Pladsprognose Tabel 12: Tilpasning årspladser 3-5 årige i forhold til 2013 Områder SYD VEST NORD ASGÅRD MIDT HASTRUP/SØNDRE ØVRIGE I alt Kilde: Køge Kommunes Pladsprognose Tabel 13: Tilpasning årspladser 0-5 årige i forhold til 2013 Områder SYD VEST NORD ASGÅRD MIDT HASTRUP/SØNDRE ØVRIGE I alt Kilde: Køge Kommunes Pladsprognose Tabel 9 og 10 beskriver det aktuelle behov for pladser baseret på årspladsprognose 2013 på henholdvis 0 2 års og 3 til 5 års området. Tabel 11, 12 og 13 beskriver tilpasningen de 0 2 års, 3 5 års og på det samlede 0 5 års område med 2013 som udgangspunkt. Samlet giver tabellerne et relativt kompliceret billede idet der i 2014 vil være behov for 135 færre vuggestuepladser end i Men herefter vil behovet for pladser atter stige. Omvendt vil behovet for børnehavepladser i 2014 være 21 pladser færre end i Men allerede fra 2015 vil behovet falde drastisk og kulminere i 2017 med behov for 393 færre pladser end i Samlet set vil der i 2017 være behov for 491 færre årspladser end i

26 Skoleområdet Køge Kommune har 16 folkeskoler, 16 SFO er samt tre specialskoler. Beregningerne på skoleområdet er foretaget på baggrund af befolkningsprognosen for 2013 for antallet af 5-15 årige børn i Køge Kommune. Beregningsmetoden for dækningsgraderne for skoleområdet er dannet ud fra et gennemsnit af de enkelte dækningsgrader for hvert klassetrin 6 år bagudrettet. Dækningsgraden angiver, hvor stor en andel af hver årgang i alderen 5-15 år, der er indskrevet i en kommunal folkeskole. Det skal bemærkes, at dækningsgraden for folkeskolen påvirkes af antallet af elever, der vælger efterskoler og/eller privatskoler. Klassetalsprognosen beregnes med afsæt i elevtalsprognosens elevtal. Forudsætningen er, at en klasse maksimalt består af 28 elever. Elev nummer 29 vil derfor udløse en ekstra klasse. Dækningsgraderne for de enkelte klassetrin kan ses nedenfor. Normalklasser Klassetrin Dækningsgrad bh.klasse 92,37% 1. klasse 90,25% 2. klasse 88,38% 3. klasse 88,68% 4. klasse 86,92% 5. klasse 85,59% 6. klasse 83,38% 7. klasse 82,71% 8. klasse 78,96% 9. klasse 73,77% 10. klasse 15,98% Prognosen for aldersgruppen 5 15 årige kan ses i Tabel 1. Tabel 1: Antal 5-15 årige i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for år 2012 og Prognosetal for årene Befolkningsprognose I alt Kilde: Køge Kommunes Elevtalsprognose

27 Tabel 2: Elevtal Elevtal 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 Bh.Klasse kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Specialklasser Elevtal i Køge kommunes folkeskoler Specialskoleelever Privatskoler Efterskoler Samlet elevtal Kilde: Køge Kommunes Elevtalsprognose 2014 Tabel 3: Antal klasser Antal klasser 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 Bh.Klasse kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl I alt Specialklasser I alt Kilde: Køge Kommunes Elevtalsprognose 2014 Tabel 4: Gennemsnitlig klassekvotient Skoler 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 Alkestrupskolen 19,13 19,50 19,88 19,38 19,13 17,38 16,00 15,50 14,13 13,88 12,88 12,88 12,13 Asgård Skole 24,17 24,07 23,70 23,63 23,83 23,66 23,75 22,96 23,85 23,44 24,43 24,45 23,68 Ellemarkskolen 22,73 22,54 22,88 23,52 22,44 21,81 22,23 21,39 22,19 23,23 23,00 23,69 23,77 Hastrupskolen 22,23 22,42 22,04 22,91 22,04 21,45 23,60 22,60 21,65 20,95 20,05 19,20 19,21 Herfølge Skole 20,57 22,21 22,11 20,80 21,00 20,67 19,95 20,43 21,29 23,50 23,62 23,86 23,21 Holmebækskolen 20,65 19,94 21,06 19,94 18,89 19,12 19,29 18,71 17,94 20,79 22,17 21,75 23,73 Højelse Skole 20,08 20,42 20,50 20,58 20,17 20,00 19,36 19,82 18,91 19,70 18,10 17,70 17,20 Kirstinedalsskolen 22,41 22,96 22,70 24,15 23,37 23,65 23,12 23,12 23,24 23,71 24,30 24,35 24,00 Lellinge Skole 14,29 15,43 15,43 14,71 13,29 12,57 11,71 10,57 8,86 7,86 7,57 6,71 6,71 Sct. Nicolai Skole 23,30 23,35 23,20 22,60 22,65 21,90 21,45 21,35 20,90 20,65 20,50 20,15 20,05 Søndre Skole 23,45 22,61 22,17 22,57 22,61 21,63 21,46 21,50 21,65 21,17 21,32 21,38 21,24 Borup Skole 22,17 22,90 22,74 22,97 23,10 22,84 23,90 22,83 22,86 21,90 21,23 20,70 20,07 Ejby Skole 23,86 23,38 23,38 24,15 23,65 22,15 21,00 19,95 18,70 17,40 16,35 18,41 18,63 Skovboskolen 22,04 23,17 22,50 22,29 23,41 22,45 21,73 21,09 20,45 19,95 18,95 18,62 18,30 Gørslev Skole 14,14 14,71 15,14 13,86 15,14 15,71 14,00 12,43 11,86 11,00 10,86 9,14 8,57 Vemmedrupskolen 20,69 21,08 19,46 17,21 17,92 16,77 17,08 14,75 14,25 13,00 12,91 13,00 11,80 I alt 21,92 22,18 22,04 21,99 21,83 21,30 21,22 20,63 20,42 20,39 20,22 20,22 20,00 Kilde: Køge Kommunes Elevtalsprognose 2014 Tabel 1 4 beskriver antallet af 5 15 årige i Køge Kommune, antallet af elever, antallet af klasser, samt den gennemsnitlige klassekvotient. Fælles for de fire tabeller er, at de beskriver et fald af både antallet af 5 15 årige, antal elever og antal klasser. Tabel 4 fortæller endvidere, at den gennemsnitlige klassekvotient falder. Det kan dog konstateres, at faldet i klassekvotient ikke rammer alle skoler lige meget. Særligt Lellinge, Gørslev, Vemmedrup og Alkestrups klassekvotienter falder frem mod skoleåret 2024/25. 27

28 Grafen viser den gennemsnitlige klassekvotient fordelt på de 16 skoler i skoleårene 2012/13, 2017/18 og 2024/25. Tabel 5: Elever i almen undervisning 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 20/21 21/22 22/23 23/24 24/25 Alkestrupskolen Asgård Skole Ellemarkskolen Hastrupskolen Herfølge Skole Holmebækskolen Højelse Skole Kirstinedalsskolen Lellinge Skole Sct. Nicolai Skole Søndre Skole Borup Skole Ejby Skole Skovboskolen Gørslev Skole Vemmedrupskolen I alt Kilde: Køge Kommunes Elevtalsprognose 2014 Tabel 5 beskriver antallet af elever i almen undervisning fordelt på Køges Kommunes 16 folkeskoler. Her ses et fald fra skoleåret 2013/14 til skoleåret 2024/25 på 1327 elever. Alle skoler vil frem mod 2024/25 opleve fald undtagen Ellemarkskolen der forudsat at 10. klasse stadig befinder sig dér - vil opleve en fremgang af elever. Også hvad angår antallet af elever er faldet ikke jævnt fordelt mellem skolerne. Atter er det Alkestrupskolen, Lellige, Gørslev og Vemmedrupskolen, der skiller sig ud. Skønt der ses et fald både i befolkningen mellem 5 15 år samt i antallet af elever i folkeskolerne falder antallet af klasser ikke proportionalt med denne udvikling. Dette ses ved den faldende klassekvotient. Det er først elev nummer 29, der udløser en ekstra klasse. 28

29 Graf 2: Udvikling i perioden Kapacitet på skoleområdet 2013 Køge Kommunes 16 folkeskoler har en samlet kapacitet på i alt 368 klasselokaler. Tidligere lagde Børne- og Ungeforvaltningen vægt på den overkapacitet af lokaler, der ses rundt omkring på skolerne, og som må forventes at øges de kommende år, på grund af de små årgange. En opgørelse viser, at der i skoleåret 2012/13 på de 16 folkeskoler er ca. 60 klasselokaler flere end antallet af klasser. Med vedtagelsen af inklusionsstrategien er det tydeligt, at formlen én klasse ét klasselokale ikke er tidssvarende. Derved taler vi ikke længere om overkapacitet af klasselokaler. Tværtimod er der i dag flere skoler, hvis fysiske rammer ikke lever op til målet med inklusion og fleksible læringsmiljøer. 29

30 SFO-området Køge Kommune tilbyder SFO til alle børn fra børnehaveklasse til og med 6. klassetrin og Ungdomsklubtilbud for 7. til 9. klassetrin. Beregningsmetoden for dækningsgraderne for SFO-området er dannet ud fra et gennemsnit af pladser i skoleårene 2011/12 og 2012/2013. Beregningerne på SFO-området tager udgangspunkt i befolkningsprognosen for de 5-8 årige (SFO1) samt de 9-11 årige (SFO2). Der foretages ikke beregninger på ungdomsklubområdet, da tilbuddet ikke er afhængigt af befolkningsprognosen. 96% af elverne fra 0 3 klasse går i SFO1, og 67% af eleverne i 4 6 klasse går i SFO2. Tabel 1: Antal 5-11 årige i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for år Prognosetal for årene Befolkningsprognose til 8 årige (SFOI) til 11 årige(sfoii) I alt Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose 2013 Som det fremgår af tabel 1 for SFOI, ses der et fald på 189 børn fra 2013 til Fra 2016 til 2017 falder antallet yderligere, da den lille årgang 2011 fylder 6 år. Det betyder, at antallet af 5-8 årige i alt falder med 363 børn i budgetperioden Omvendt er antallet af børn i SFOII relativt stabilt frem til 2021, hvor de sidste års små årgange forventes at starte. For de 5-8 årige vil der i 2024 være 674 færre børn end i Hvad angår de 9-11 årige, vil der i 2024 være 556 færre børn end i Samlet set kan der iagttages et fald på 1230 i hele perioden, jf. tabel 1. Tabel 2: Behov SFO kapacitet i Køge Kommune 1. januar Årspladser SFO I SFO II Specialskoler Privatskoler I alt Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose 2013, Elevtalsprognose Som det fremgår af tabellen for hele SFO-området, følger udviklingen i antallet af pladser samme tendens som befolkningstallet for de 5-11 årige. For at SFO erne kan drives forudsættes det, at der som minimum møder 2 personaler frem i åbningstiden. For SFOI gælder det, at der som minimum kræves 36 pladser og for SFOII 65 pladser for, at SFO en kan drives. 30

31 Tabel 3 og 4 viser, for henholdsvis SFOI og SFOII, hvor mange pladser der påregnes at skulle anvendes i perioden from mod Lellinge SFO 1 kommer under 36 børn fra 2019 og Gørslev fra 2023, mens 8 ud af 16 SFO 2 kommer under 65 børn i hele eller dele af perioden Tabel 3 Årspladser - SFO I Alkestrupskolen Asgård Skole Ellemarkskolen Hastrupskolen Herfølge Skole Holmebækskolen Højelse Skole Kirstinedalsskolen Lellinge Skole Sct. Nicolai Skole Søndre Skole Borup Skole Ejby Skole Skovboskolen Gørslev Skole Vemmedrupskolen I alt Tabel 4 Årspladser - SFO II Alkestrupskolen Asgård Skole Ellemarkskolen Hastrupskolen Herfølge Skole Holmebækskolen Højelse Skole Kirstinedalsskolen Lellinge Skole Sct. Nicolai Skole Søndre Skole Borup Skole Ejby Skole Skovboskolen Gørslev Skole Vemmedrupskolen I alt

32 Foranstaltninger for børn og unge Området er opdelt i Forebyggelse Børn og unge udenfor hjemmet Indkomstoverførsler. Generelt set for alle 3 områder vurderes det at søgningsfrekvenserne i henhold 2011 og 2012 er valide. På denne baggrund er området medtaget i kapacitetnotatet. I beregningen af de forskellige dækningsgrader er alle bevillinger omregnet til årspladser. Årspladser er ikke et udtryk for hvor mange personer som har modtaget tilbuddet, da det samme barn eller den samme unge kan havde modtaget flere tilbud i flere bevillinger. En ydelse givet i én måned er lig med 0,836 årsplads. Der har kunnet iagttages en stigning i underretninger i 2012 i forhold til tidligere år. Men da der anvendes en gennemsnitlig dækningsgrad (gennemsnittet af foranstaltninger 2011 og 2012) er det svært at vurdere, om adfærdsændringen i 2012 er slået fuldt igennem i de anvendte dækningsgrader i Forebyggelse Forebyggende foranstaltninger for børn og unge indeholder en vifte af muligheder til Familierådgivningen for at iværksætte råd, støtte og vejledning til børn og unge samt deres familier jf. Lov om social service 52. Beregningsmetoden, der er anvendt til beregning af dækningsgraderne for området tager udgangspunkt i faktisk anvendte årspladser i 2011 og 2012 set i forhold til aldersgruppen 0-17 årige. Tabel 1: Antal 0-17 årige i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for , prognosetal for Alder I alt Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose

33 Tabel 2: Antal årspladser i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for , prognosetal for Årspladser Konsulentbistand Praktisk pædagogisk eller anden støtte i hjemmet Familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer Døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren, barnet eller den unge og andre medlemmer af familien Aflastningsordninger Personlig rådgiver ( 52, stk. 3, nr. 6 og 76, stk. 2 og 76, stk. 3, nr. 2) Fast kontaktperson for barnets eller den unge Fast kontaktperson for hele familien Formidling af praktikophold hos en offentlig eller privat arbejdsgiver Anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling og praktisk og pædagogisk støtte Økonomisk støtte til udgifter i forbindelse med foranstaltninger eller økonomisk støtte, hvis støtte erstatter en ellers mere indgribende og omfattende foranstaltning Økonomisk støtte med henblik på at undgå anbringelse uden for hjemmet, at fremskynde en hjemgivelse og til en stabil kontakt mellem forældre og børn under anbringelsen Støtteperson til forældremyndighedens indehaver i forbindelse med et barn eller en ungs anbringelse uden for hjemmet I alt Kilde: Prognose 2014 foranstaltninger for børn og unge Der ses et jævnt fald i forebyggende foranstaltninger svarende til det tilsvarende fald i befolkningsprognosen. 33

34 Børn og unge udenfor hjemmet Området er en sammenskrivning af nedenstående 3 typer af foranstaltninger. Plejefamilier og opholdsteder Døgninstitutioner Sikrede institutioner Plejefamilier og opholdsteder Foranstaltninger på dette område tager udgangspunkt i Lov om social service 66 og omfatter børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet. Beregningsmetoden, der er anvendt til beregning af dækningsgraderne for området tager udgangspunkt i faktisk anvendte årspladser i 2011 og 2012 set i forhold til aldersgruppen årige. Døgninstitutioner Foranstaltningerne omhandler døgninstitutioner for børn og unge omfatter køb af pladser til anbragte handicappede børn/unge samt børn/unge med sociale adfærdsproblemer på kommunale eller regionale døgntilbud. Beregningsmetoden, der er anvendt til beregning af dækningsgraderne for området tager udgangspunkt i faktisk anvendte årspladser i 2011 og 2012 set i forhold til aldersgruppen årige. Sikrede institutioner Foranstaltningen omfatter sikrede døgninstitutioner for børn og unge, herunder til sikrede afdelinger i tilknytning til en døgninstitution. Ved en sikret afdeling forstås en afdeling, hvis yderdøre og vinduer kan være konstant aflåst. Beregningsmetoden, der er anvendt til beregning af dækningsgraderne for området tager udgangspunkt i faktisk anvendte årspladser i 2011 og 2012 set i forhold til aldersgruppen årige. Beregningen af årspladser på dette område er meget sårbar overfor adfærdsændringer, da området for det første dækker en lille andel af de årige og for det andet, at en pludselig stigning i ungdomskriminalitet f.eks. i forbindelse med en optrapning af bandekonflikterne ikke nødvendigvis er medtaget i denne statistik. For 2012 er antallet af årspladser opgjort til 2, som dækker over 12 forskellige personer som har haft ophold på en sikrede institution i en kortere eller længere periode. Samlet udvikling for området Tabel 3: Antal årige i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for , prognosetal for Alder I alt Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose

35 Tabel 4: Antal årspladser i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for , prognosetal for Årspladser Plejefamilier Netværksplejefamilier Opholdssteder Kost og efterskoler Eget værelse, kolegier eller kollegieliggende opholdssteder Betydelig og varig nedsat fysik eller psykisk funktionsevne Sociale adfærdsproblemer Sikrede institutioner I alt Kilde: Prognose 2014 foranstaltninger for børn og unge Tabel 3 og 4 viser en relativt konstant udvikling med et lille fald i slutningen af perioden. Indkomstoverførsler Området omhandler nedenstående foranstaltninger. Samværsret mv. med børn (Aktivloven 83 og 84) Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, 41) Tabt arbejdsfortjeneste mv. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, 42) Træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning (Serviceloven, 32, stk. 8) Beregningsmetoden, der er anvendt til beregning af dækningsgraderne for området tager udgangspunkt i faktisk anvendte årspladser i 2011 og 2012 set i forhold til aldersgruppen 0-17 årige. Tabel 5: Antal 0-17 årige i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for , prognosetal for Alder I alt Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose

36 Tabel 6: Antal årspladser i Køge Kommune 1. januar Faktiske tal for , prognosetal for Årspladser Udgifter vedrørende samværsret mv. med børn (Aktivloven 83 og 84) Merudgiftsydelse ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, 41) Hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste mv. ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (Serviceloven, 42) Udgifter i forbindelse med køb af træningsredskaber, kurser, hjælpere mv. i forbindelse med hjemmetræning (Serviceloven, 32, stk. 8) I alt Kilde: Prognose 2014 foranstaltninger for børn og unge Tabel 5 og 6 viser ligeledes relativt konstant udvikling. Dog ses der på merudgifter samt tabt arbejdsfortjeneste et jævnt fald. 36

37 Ældreområdet Nærværende afsnit beskæftiger sig med den del af befolkningen i Køge Kommune, som er over 59 år. Der er naturligvis også yngre personer, som trods deres alder har behov for kommunens ydelser, som normalt er målrettet den ældre del af befolkningen. Det drejer sig dog om ganske få personer, og deres fravær i nedenstående analyse vurderes ikke at være udslagsgivende for konklusionerne i dette kapitel. Grænsen for de inkluderede aldersgrupper går, hvor den gør, fordi aldersgruppen år, til trods for, at den i vid udstrækning stadig er aktiv på arbejdsmarkedet, alligevel vurderes at være interessant for analysen. Analysen beskæftiger sig således med fem aldersgrupper over 59 år, nemlig de årige, de årige, de årige, de årige samt gruppen af borgere over 90 år. Aldersgruppeinddelingen forsøger at indfange fem stadier i seniorårene, hvor livsfase og funktionsniveau erfaringsmæssigt er ret forskellige. Aldersgruppeinddelingen er den samme som sidste år. Tabel 1: Oversigt over udviklingen af borgere i aldersgruppen i Køge Kommune. Faktiske tal for 2013, prognosetal for Alder år år år år Kilde: Køge Kommunes befolkningsprognose 2013 Af tabel 1 fremgår det, at befolkningen mellem 60 og 64 år i Køge Kommune forventes at falde frem til 2016, hvorefter den igen vil stige. Ligeledes viser tabel 1, at antallet af årige vil stige frem til 2017, hvorefter det vil falde og i 2024 lande på et niveau, der ligger under 2013 niveauet. Derudover viser tabel 1 igen i år, at der blandt befolkningsgrupperne samt årige forventes en kraftig stigning i årene, der kommer. Den relative stigning er størst i aldersgruppen årige og næststørst i gruppen af årige. Denne udvikling kunne også spores i sidste års prognose. De årige i Køge Kommune forventes samlet set at stige med cirka 14 % frem til Blandt gruppen af årige forventes der en stigning på 6 % frem til år 2017, hvorefter befolkningen i denne aldersgruppe falder igen. Sammenlagt i perioden frem til 2024 forventes gruppen at falde med cirka 600 personer. Den største stigning forventes at ske i gruppen af årige. I perioden forventes gruppen at vokse med over 100 % i forhold til dens nuværende størrelse. I absolutte tal forventes aldersgruppen at stige fra 1633 til 3323 personer i Antallet af årige ventes også at stige kraftigt frem til I alt forventes en stigning med 67 % frem til Gruppen af borgere over 89 år forventes at stige fra 2014 og resten af perioden og aldersgruppen vil i 2024 være steget med 29 %. I faktiske tal stiger aldersgruppen fra 319 personer i 2013 til 411 i

38 Nuværende serviceniveau - plejeboliger Køge Kommune råder i dag over 617 boliger, som hører under Det frie boligvalg for ældre. Det frie boligvalg betyder, at borgere, der af deres bopælskommune er visiteret til en ældre- eller plejebolig, frit kan vælge imellem de pleje-/ældreboliger, der indgår i bopælskommunens tilbud. Endvidere har borgeren ret til frit at vælge et lignende botilbud i en anden kommune. Med andre ord betyder det frie boligvalg, at en borger kan sige nej til et boligtilbud, hvis vedkommende hellere vil bo et andet sted. Det frie boligvalg for ældre omfatter kommunale pleje- og ældreboliger, som hører under 5 i Lov om Almene boliger, og plejehjemspladser, som reguleres efter 192 i Lov om social service. Ud over disse boliger har kommunen anvisningsret til ca. 200 særlige ældre- og handicapegnede boliger, hvortil borgere anvises gennem Socialafdelingen. Disse ca. 200 boliger indgår ikke i nærværende analyse. Kommunens pleje- og ældreboliger efter reglerne om frit valg er opdelt i fire typer: én type ældrebolig og tre typer plejeboliger. Forskellen mellem ældre- og plejeboliger kan defineres således, at plejeboliger er ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Når man visiteres til en plejeboligplads, visiteres man altså samtidig også automatisk til et vist serviceniveau af praktisk hjælp og personlig pleje. Beboere i ældreboliger vil typisk også have behov for praktisk hjælp og personlig pleje, men disse ydelser visiteres særskilt af boligen, og borgeren betegnes her som hjemmeboende. Der bor to personer i flere af kommunens ældreboliger. De tre typer plejeboliger adskilles af forskellige serviceniveauer og tildeles borgerne afhængigt af deres funktionsevne. Med en plejebolig følger 18 timers hjælp og pleje om ugen, mens der med en plejebolig i tæt miljø følger 34 timers hjælp og pleje ugentligt. Plejeboliger i skærmede enheder henvender sig med sine placeringer, sit serviceniveau og sin personaletilknytning til borgere med demens. Der følger 35,5 timers hjælp og pleje ugentligt med en plads i en skærmet enhed. Tabel 2: Antal frit-valgs-boliger til ældre fordelt på boformstype Plejeboliger Plejeboliger i tæt miljø Plejeboliger i skærmede enheder Ældreboliger I alt Tabel 2 viser en oversigt over kommunens pleje- og ældreboliger, som hører under reglerne om frit valg, fordelt på type. Nuværende serviceniveau borgere i eget hjem Tabel 3: Andel borgere i Køge Kommune, der modtager varig hjælp til hjemmeboende, 1. januar Opdelt på udvalgte aldersgrupper og type af hjælp. Indkøb Personlig pleje dag Personlig pleje øvrige tid Rengøring & tøjvask år 0,1% 0,9% 0,6% 1,9% år 0,6% 2,0% 1,5% 3,7% år 1,0% 5,0% 3,8% 12,0% år 4,3% 15,3% 10,8% 29,3% 90+ år 15,4% 33,9% 28,2% 53,0% Kilde: CSC Omsorgssystem samt Køge Kommunes befolkningsprognose 2013 Tabel 3 viser andelen af borgere i Køge Kommunes forskellige aldersgrupper, der i dag modtager hjælp som hjemmeboende. Personer under 60 år, som modtager hjælp som hjemmeboende, er ikke medtaget pga. deres relativt lille andel af aldersgruppen. Det drejer sig om 177 personer under 60 år, som modtager en eller flere former for hjemmehjælp. Ser man for tallene for 2013 er der ikke væsentlige udsving i forhold til Ses der på området for personlig pleje dag, kan der observeres et fald inden 38

39 for alle fem alders kategorier (de er dog stabil). Dette kan eventuelt forklares ud fra den indsats, der er gjort på rehabiliteringsområdet, hvor flere borgere visiteres til genoptræning frem for at blive visiteret til passiv hjælp. Den samme tendens, om end mindre, kan også observeres for personlig pleje øvrig tid. Overordnet set kan der observeres et fald i andelen af borgere, der modtager hjælp. Ser man på tværs af aldersgrupperne kan ovenstående tendens spores for alle aldersgrupper - på nær de årige. Sammenlignes tallene fra 2012 med 2013 så er andelen af borgere, der modtager personlig pleje næsten fordoblet for pleje dag, mens der for personlig pleje øvrig tid rent faktisk kan observeres en fordobling i andelen. For rengøring & tøjvask kan der observeres en stigning fra 1,6 % i 2012 til 1,9 % i Det bør dog fremhæves, at stigningerne er små ligesom andelene er det. Fremtidig kapacitet borgere i eget hjem I nedenstående er indsat tabeller, der illustrerer udviklingen af antallet af borgere, der modtager hjælp i eget hjem. Tabel 4 A: Antal borgere i Køge Kommune, som modtager hjælp til hjemmeboende fordelt på alder og type af hjælp for Indkøb år 2,0 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 2,0 2,0 2,1 2,1 2, år 40,0 41,3 41,7 42,2 42,5 42,0 41,1 39,7 38,9 37,8 36,9 36, år 17,0 18,0 19,6 20,8 21,9 23,2 25,9 28,5 30,8 33,3 35,1 34, år 74,0 75,4 75,0 76,8 79,7 85,2 89,7 94,8 100,2 105,6 112,9 123, år 49,0 48,6 51,7 52,5 53,6 54,3 53,9 56,1 57,4 58,8 60,9 63,2 I alt 182,0 185,2 190,0 194,2 199,6 206,7 212,5 221,2 229,4 237,6 247,9 260,1 Personlig pleje dag år 31,0 30,0 29,4 29,3 29,3 30,1 30,2 30,9 31,4 32,3 33,3 35, år 132,0 136,3 137,8 139,2 140,2 138,6 135,5 131,1 128,3 124,7 121,7 120, år 82,0 86,8 94,7 100,2 105,8 112,1 124,9 137,7 148,6 160,8 169,3 166, år 261,0 266,0 264,4 271,0 281,1 300,6 316,5 334,3 353,5 372,4 398,2 436, år 108,0 107,0 114,0 115,8 118,2 119,6 118,8 123,7 126,6 129,6 134,3 139,2 I alt 614,0 626,2 640,3 655,5 674,6 701,0 725,8 757,7 788,4 819,8 856,7 897,8 Personlig pleje øvrig tid år 21,0 20,3 19,9 19,8 19,8 20,4 20,4 20,9 21,3 21,9 22,5 24, år 100,0 103,2 104,4 105,4 106,2 105,0 102,7 99,3 97,2 94,5 92,2 91, år 62,0 65,7 71,6 75,8 80,0 84,7 94,4 104,1 112,4 121,6 128,0 126, år 185,0 188,6 187,4 192,1 199,3 213,1 224,3 236,9 250,5 264,0 282,2 309, år 90,0 89,2 95,0 96,5 98,5 99,7 99,0 103,1 105,5 108,0 111,9 116,0 I alt 458,0 467,0 478,3 489,6 503,8 522,9 540,8 564,4 586,9 609,9 636,9 666,4 Rengøring og tøjvask år 65,0 63,0 61,7 61,3 61,4 63,1 63,3 64,8 65,8 67,7 69,8 74, år 251,0 259,1 261,9 264,7 266,6 263,6 257,7 249,3 244,0 237,1 231,4 228, år 196,0 207,5 226,3 239,6 252,9 267,9 298,5 329,0 355,2 384,4 404,7 398, år 501,0 510,6 507,6 520,2 539,6 577,0 607,5 641,6 678,5 714,9 764,3 837, år 169,0 167,5 178,3 181,1 184,9 187,1 185,9 193,6 198,0 202,8 210,2 217,9 I alt 1.182, , , , , , , , , , , ,7 Hjemmehjælp i alt år 76,0 73,6 72,2 71,7 71,8 73,7 74,0 75,7 77,0 79,1 81,6 86, år 296,0 305,6 308,9 312,1 314,4 310,9 303,9 294,0 287,8 279,7 272,8 269, år 213,0 225,5 246,0 260,4 274,8 291,1 324,4 357,6 386,0 417,8 439,7 433, år 546,0 556,5 553,2 567,0 588,1 628,8 662,1 699,3 739,4 779,1 833,0 912, år 185,0 183,3 195,2 198,3 202,4 204,8 203,5 211,9 216,8 222,0 230,0 238,5 I alt 1.316, , , , , , , , , , , ,6 I tabel 4 A ses den estimerede udvikling i antallet af modtagere af hjælp til hjemmeboende, hvis både serviceniveau og borgernes funktionsniveau forbliver som nu. Heraf fremgår det, at der i de kommende ti år kan forventes en betydelig stigning i antallet af modtagere af alle former for praktisk hjælp og personlig pleje. I 2024 forventes det, at lidt over 600 flere borgere vil have behov for at modtage hjemmehjælp end i dag, hvis kommunens serviceniveau og borgernes funktionsniveau fastholdes. 39

40 Tabel 4 B: Antal borgere i Køge Kommune, som modtager hjælp til hjemmeboende fordelt på alder og type af hjælp hvis forbedret sundhedstilstand for Indkøb år 2,0 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9 2,0 2,0 2,1 2,1 2, år 40,0 40,5 40,2 39,9 39,4 38,2 36,6 34,7 33,3 31,7 30,2 29, år 17,0 17,8 19,3 20,2 21,2 22,2 24,5 26,8 28,7 30,7 32,1 31, år 74,0 74,3 72,7 73,3 74,9 78,8 81,6 84,7 88,0 91,2 95,7 103,0 90+ år 49,0 48,2 51,0 51,4 52,1 52,3 51,6 53,3 54,1 55,0 56,6 58,2 I alt 182,0 182,8 185,1 186,8 189,4 193,5 196,2 201,5 206,1 210,6 216,7 224,0 Personlig pleje dag år 31,0 30,0 29,4 29,3 29,3 30,1 30,2 30,9 31,4 32,3 33,3 35, år 132,0 134,8 134,8 134,7 134,2 131,2 126,8 121,3 117,4 112,7 108,7 106, år 82,0 85,8 92,4 96,6 100,6 105,2 115,7 125,9 134,1 143,1 148,6 144, år 261,0 262,4 257,3 260,1 266,0 280,4 291,0 302,9 315,5 327,4 344,7 371,9 90+ år 108,0 106,4 112,7 113,9 115,6 116,3 114,9 119,0 121,0 123,2 126,9 130,8 I alt 614,0 619,5 626,7 634,5 645,7 663,3 678,6 699,9 719,4 738,8 762,2 788,5 Personlig pleje øvrig tid år 21,0 20,3 19,9 19,8 19,8 20,4 20,4 20,9 21,3 21,9 22,5 24, år 100,0 102,0 101,9 101,8 101,3 98,9 95,5 91,2 88,2 84,6 81,4 79, år 62,0 64,9 69,8 73,0 76,1 79,6 87,5 95,2 101,4 108,2 112,4 109, år 185,0 186,1 182,6 184,6 188,9 199,2 206,9 215,4 224,5 233,1 245,6 265,1 90+ år 90,0 88,6 93,8 94,7 96,1 96,6 95,3 98,7 100,3 102,0 105,0 108,2 I alt 458,0 462,0 468,1 473,9 482,1 494,7 505,6 521,4 535,6 549,8 566,9 585,7 Rengøring og tøjvask år 65,0 63,0 61,7 61,3 61,4 63,1 63,3 64,8 65,8 67,7 69,8 74, år 251,0 256,6 256,9 257,0 256,2 250,8 242,7 232,4 225,1 216,4 208,9 204, år 196,0 204,7 220,1 229,7 238,9 249,4 273,7 297,2 315,9 336,6 348,7 338, år 501,0 504,6 495,6 501,8 514,1 542,9 564,5 588,6 614,4 638,9 674,0 728,7 90+ år 169,0 166,7 176,7 178,7 181,6 182,9 180,9 187,5 191,0 194,6 200,8 207,2 I alt 1.182, , , , , , , , , , , ,2 Hjemmehjælp i alt år 76,0 73,6 72,2 71,7 71,8 73,7 74,0 75,7 77,0 79,1 81,6 86, år 296,0 302,6 302,9 303,0 302,1 295,7 286,0 273,9 265,3 255,0 246,1 240, år 213,0 222,6 239,4 250,0 260,2 271,8 298,5 324,3 344,9 367,8 381,3 370, år 546,0 549,9 540,1 546,8 560,3 591,6 615,1 641,3 669,4 696,1 734,4 793,9 90+ år 185,0 182,5 193,4 195,6 198,8 200,2 198,0 205,3 209,0 213,0 219,7 226,7 I alt 1.316, , , , , , , , , , , ,6 Social- og Sundhedsforvaltningen har som noget nyt forsøgt at udarbejde en prognose, der indarbejder en forbedret sundhedstilstand hos borgerne. Antagelsen er, at fremtidens ældre generelt opnår en forbedret sundhedstilstand, der har en positiv indflydelse på borgernes behov for hjælp. Af tabel 4 B kan det observeres, at 1316 borgere modtager en eller flere ydelser. Dette tal vil i 2024 stige til 1717 hvilket svarer til en stigning på 30 %. Sammenligner man tallene fra tabel 4 A og 4 B, kan der observeres en forskel på ca. 220 borgere. Det vil sige, at ca. 220 færre borgere vil modtage en eller flere former for hjælp såfremt den forberede sundhedstilstand slår igennem. I tabel 4 B indgår hele arbejdet med genoptræning og hverdagsrehabilitering ikke. Dette skyldes, at data endnu er for svage til at der kan konkluderes herpå og dermed indarbejdes i prognoserne. 40

41 Fremtidig kapacitet - plejeboliger Tabel 5A viser andelen af borgere i de fem aldersgrupper over 59 år, som aktuelt bor i en af kommunens pleje- eller ældreboliger efter frit-valgs-reglerne. I alt bor 393 af kommunens borgere over 59 år i en plejebolig og 225 borgere over 59 år i en ældrebolig efter frit-valgs-reglerne. Hertil kommer i alt 18 beboere i ældre- og plejeboliger, som er 59 år eller yngre. Disse 18 borgere indgår som tidligere nævnt ikke i den efterfølgende analyse. Tabel 5 A: Andel af borgere i Køge Kommune, der bor i plejeboliger pr. 1. januar Opdelt på aldersgruppe og boformstype. Plejebolig Tæt miljø Skærmet enhed Ældreboliger I alt <60 0,01 0,02 0,00 0,03 0, år 0,09 0,29 0,03 0,18 0, år 0,19 0,56 0,13 0,71 1, år 1,29 1,78 0,67 2,63 6, år 2,75 4,33 2,22 5,21 14,51 Over 90 år 5,33 17,55 4,39 12,23 39,50 Kilde: Omsorgssystemet samt egne beregninger. Tabel 5 A viser, at ca. 0,59 % af kommunens årige bor i en pleje- eller ældrebolig efter frit-valgsreglerne. Det samme gælder for 1,60 % af de årige, for 6,37 % af de årige og for 14,51 % af de årige. Af gruppen af borgere over 90 år bor 39,50 % i en pleje- eller ældrebolig. Sammenligner man data fra i år med data fra sidste år, er der kun små forskelle. Tabellen viser dog kun, hvor mange der aktuelt har fået tildelt en pleje- eller ældrebolig. I nedenstående tabel fremgår hvor mange borgere, der stod på ventelisten til en plejebolig i Tabel 5 B: Køb salg af plejeboliger Udenbys borgere Plejebolig Tæt miljø Skærmet enhed Køgeborgere Plejebolig/hjem I alt I alt 28 Kilde: Social- og Sundhedsforvaltningen Med til det samlede billede af plejeboligsituationen hører køb og salg af plejeboliger. Som det fremgår af tabel 5 B solgte Køge Kommune ultimo marts plejeboliger til andre kommuner, mens Køge Kommune kun købte 28 pladser i andre kommuner. Tabel 6: Antal af borgere på venteliste til plejebolig i 2012 Plejebolig Tæt miljø Skærmet enhed I alt 1. kvartal kvartal kvartal kvartal Gennemsnit 6,5 28,75 20,5 55,75 Kilde: Køge Kommunes Bestillersektion ultimo december Ser man på ventelisten til plejeboliger, så følger de tre første kvartaler for 2012 nogenlunde samme mønster, men i 4. kvartal falder ventelisten markant. Derfor har man fra forvaltningens side valgt at lave et gennemsnit for hele året, hvorfor ventelisten fastsættes til 56 personer. I samtlige kvartaler har 41

42 kommunen haft problemer med at overholde plejeboliggarantien med henholdsvis 13, 3, 6 og 12 tilfælde fordelt over de fire kvartaler. De i gennemsnit 56 borgere skal således lægges til det antal borgere, der allerede bor i en plejebolig samt de borgere, der bor i en ældrebolig. Ved udgangen af 2011 stod der 62 borgere på venteliste til en plejebolig i Køge Kommune. Der kan således konstateres et lille fald i forhold til sidste år. Alligevel bør der også fremover holdes et vågent øje med ventelisten og den bør haves in mente ved beregningen af det fremtidige behov for plejeboliger. Det skal dog siges, at der altid vil være en venteliste og at det vil være økonomisk uansvarligt at bygge sig til en venteliste, der ligger på 0. Hvis de opgjorte andele i tabel 5 A anses som værende typiske for aldersgruppen, kan man estimere behovet for pleje- og ældreboliger i fremtiden ved at fremskrive andelen af personer bosiddende i plejeog ældreboliger i de kommende år. Hertil skal så lægges en eventuel fremskrivning af behovet blandt borgere på ventelisten dette er ikke gjort i denne fremskrivning. I denne metode indgår heller ikke de boliger, der på opgørelsestidspunktet står tomme. Det essentielle i tabellerne er således ikke, hvor mange boliger der slutteligt vurderes at være brug for, men hvor mange flere boliger, der vurderes at blive behov for i de ti år, som analysen beregnes ud fra. Tager man problemerne med at overholder ventelistegarantien med forstærkes dette kun yderligere. 42

43 I nedenstående er udarbejdet fire tabeller. Tabel 7 illustrerer et forventet merbehov for plejeboliger. T abel 8 illustrerer tilgangen af plejeboliger. Tabel 9 illustrerer forskellige udgaver af ventelisten til plejeboliger, mens tabel 10 illustrerer et forventet merbehov for ældreboliger. Tabel 7: Plejeboliger oversigt over merbehov for plejeboliger i perioden Merbehov Merbehov ved befolkningsudvikling, hvis sundhedstilstand er status quo Merbehov ved befolkningsudvikling, hvis forbedret sundhedstilstand 0 7,4 18,2 28,4 41,0 58,3 75,5 98,1 119,2 141,0 165,8 191,3 0 3,2 9,7 15,1 22,8 34,5 45,4 61,1 74,7 88,5 104,5 120,9 Af tabel 7 fremgår merbehovet for plejeboliger set ud fra to scenarier. Merbehovet illustrerer de flere ældre borgere, der potentielt vil eftersp ørge en plejebolig. I tabellen øverste række vises udviklingen af merbehovet, hvis borgernes sundhedstilstand fastholdes. I tabel lens nederste række vises tilsvarende udviklingen under forudsætning af, at borgernes sundhedstilstand forbedres over årene. Ser man på tallene for den forbedrede sundhedstilstand, vil der i 2024 være et merbehov på 121 boliger. 43

44 Tabel 8: Oversigt over tilgangen af plejeboliger i perioden Tilgang af Plejeboliger Nybyggelse af plejeboliger Nedlæggelse af plejeboliger ** Netto tilgang * *** Akkumuleret udvikling *11 pladser på Sandmarksbo konverteres til plejeboliger. ** Renovering af Nørremarken beboerne flytter ud. *** Beboerne flytter ind i Nørremarken igen dog færre pladser. I tabel 8 er der udarbejdet en oversigt over tilgangen af plejeboliger i perioden Netto tilgang er et udtryk for den konkrete forøgelse af antallet af plejeboliger det pågældende år. Den akkumulerede udvikling er et udtryk for den samlede, reelle vækst i antallet af plejeboliger. Heraf fremgår det, at med den nuværende planlægning af anlægsbyggeri har Køge Kommune i 2024 en akkumuleret vækst i antallet af plejeboliger på 78. Tabel 9: Oversigt over udviklingen af ventelisten til plejebolig i perioden Venteliste Venteliste 56 56,7 57,4 58,3 59,2 60,3 61,1 62,1 63,2 64,3 65,6 67,0 Tilrettet venteliste 44 47,9 55,1 50,4 21,0 33,8 45,6 45,2 59,9 74,8 92,0 109,9 Af tabel 9 fremgår det, at ventelisten vil stige støt frem til Denne venteliste skal dog sammenholdes med både den akkumulerede udvikling af plejeboliger (tabel 8) og udviklingen i merbehovet for plejeboliger hvis forbedret sundhedstilstand ud fra befolkningsudviklingen (tabel 7). Disse forhold er indarbejdet i den tilrettede venteliste, og giver derfor et mere retvisende billede af ventelistens udviklin g i årene frem. Der er hermed både indarbejdet tilgang og afgang af plejeboliger samt merbehov for plejeboliger i forhold til befolkningsudviklingen. Således fremgår det, at der fortsat kan konstateres en stigning i antallet af borgere på ventelisten frem til 2024, bortset fra i 2016, 2017 og I 2024 vil 110 Køge borgere stå på venteliste til en plejebolig. Den tilrettede venteliste er dog stadig kun en skønnet venteliste, men som tager højde for en potentiel efterspørgsel samt udviklingen i plejeboligmassen. 44

45 Tabel 10: Ældreboliger oversigt over merbehov for ÆLDREBOLIGER i perioden Merbehov Merbehov ved befolkningsudvikling, hvis sundhedstilstand er status quo Merbehov ved befolkningsudvikling, hvis forbedret sundhedstilstand 0 5,2 11,8 18,0 25,6 35,6 46,3 59,4 71,7 84,5 98,4 111,7 0 2,7 6,5 9,9 14,5 21,2 28,2 37,3 45,4 53,6 62,6 71,1 Tabel 10 viser, at kommunen, hvad angår ældreboliger, kan forvente et behov for merkapacitet svarende til ca. 71 ældreboliger i 2024, hvis sundhedstilstanden holdes forbedret. Social- og Sundhedsforvaltningen oplever i øjeblikket en differentieret efterspørgsel på ældreboligerne, hvor visse ældreboliger er meget populære og har en lang venteliste, mens andre af kommunens ældreboliger pt. står tomme. Derfor kan der argumenteres for, at en kapacitetsudvidelse af ældreboliger ikke er presserende. Udvidelse af kapaciteten af ældreboliger er således ikke en del af anlægsplanen i øjeblikket. Ligeledes fremgår det af tabel 10, at en udvidelse af ældeboligkapaciteten ikke vil være lige så høj såfremt befolkningen oplever en forbedret sundhedstilstand. Som det ligeledes fremgår af tabellen, vil behovet falde med ca. 40 ældreboliger. 45

46 Konklusion på ældreområdet Ovenstående analyse vidner om, at Køge Kommune i fremtiden vil stå over for betydelige udfordringer på ældreområdet. Analysen viser således, at antallet af borgere, der har brug for hjælp på frit valgs området vil stige betydeligt frem til Analysen viser dog også, at indregnes en forbedret sundhedstilstand så har denne en positiv effekt på antallet af borgere, der har brug for hjælp. Når hele tankegangen om hverdagsrehabilitering og overgangen fra passiv hjælp til aktiv genoptræning har haft tid til at vise valide data, vil det være interessant også at inddrage denne faktor i udviklingen af borgere, der har brug for hjælp. Ligeledes viser analysen, at Køge Kommune allerede i dag har brug for flere plejeboliger, og at dette behov kun vil vokse. En del af forudsætningerne for at illustrere dette behov er ventelisteopgørelsen. Ved opgørelsen i 4. kvartal faldt denne markant, hvilket skyldtes en høj mortalitet ultimo 2012 samt åbning af 12 pladser på Tingstedet. For ikke at skævvride det reelle billede har Social- og Sundhedsforvaltningen derfor valgt at udarbejde et gennemsnit af borgere på venteliste for hele 2012, der vil give et mere retvisende billede af ventelisten til plejeboliger. Dette vil være proceduren fremover. Fremadrettet bliver det interessant at følge hvorvidt de ovenstående indsatser med hverdagsrehabilitering og genoptræning resulterer i et længerevarende fald på ventelisten til plejeboliger og om der ligeledes kan spores et fald i antallet af borgere, der modtager hjælp i eget hjem. Dette vil fremtiden vise. 46

47 Sundhedsområdet genoptræning efter sygehusudskrivelse Kommunen har fra år 2007 haft myndighedsansvaret for at yde genoptræning til patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning efter udskrivning fra sygehus, og har pr. 1. august 2008 overtaget myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Genoptræningen efter sygehusudskrivelse er kategoriseret i en almindelig og en specialiseret ambulant genoptræning, hvor den specialiserede ambulante genoptræning kræver en tværfaglig indsats på speciallægeniveau og derfor skal udføres på sygehuset. Den vederlagsfri genoptræning er et lægehenvist tilbud, hvor behandlingen i dag udelukkende varetages af Køges private fysioterapi klinikker. Køge Kommune varetager således kun den almindelige genoptræning efter sygehusudskrivelse, og nedenstående kapacitetsbeskrivelse vil derfor koncentrere sig om dette område. Køge Kommune har besluttet at organisere den almindelige ambulante genoptræning efter en bestiller-udfører-modtager model, hvor: - bestillerdelen varetager myndighedsopgaver og er placeret hos Bestillersektionen i Sundhedsafdelingen og - udførerdelen varetager den terapeutmæssige genoptræning og er placeret hos den kommunale udfører i Social- og Sundhedsservice. Køge Kommune varetager al almindelig ambulant genoptræning efter sygehusudskrivelse med undtagelse af genoptræning af børn med ikke-ortopædkirurgiske diagnoser, hvor kommunen har indgået en aftale med Sygehus Nord. Antallet af genoptræningsplaner blev i 2011 opgjort til 1.556, hvoraf 65 planer vedrørte børn under 18 år. Tabel 1: Antal borgere, som modtager almindelig ambulant genoptræning efter sygehusudskrivelse fordelt på aldersgrupper. Prognose er for 2013 til 2022 År 2012 År 2013 År 2014 År 2015 År 2016 År 2017 År 2018 År 2019 År 2020 År 2021 År år år år år år I alt Tabel 1 viser en prognose for antallet af borgere, der vil modtage en almindelig ambulant genoptræning forventede fordeling på aldersgrupper. Af tabellen fremgår det således at der forventes en lille stigning frem til år 2022 på cirka 6 %. Tabel 2: Antal genoptræningsplaner pr indbyggere fordelt på aldersgrupper, år år år år år 80+ år Alle Genoptræningsp laner pr indbyggere 4,5 18,4 36,9 62,9 109,1 25,4 Tabel 2 viser antal genoptræningsplaner pr indbyggere i Køge Kommune fordelt på aldersgrupper. Der ses en tydelig sammenhæng mellem alder og genoptræning. Kommunen har godkendt en kvalitetsstandard for genoptræningen efter sygehusudskrivelse, som beskriver kommunens serviceniveau, herunder at borgernes genoptræningsbehov grupperes efter otte hovedgrupper afhængig af borgernes diagnoser. For hver hovedgruppe har kommunen opstillet et standardforløb med beskrivelse af overordnet træningsmåde og omfang. 47

48 Tabel 3: Faktuel fordeling af genoptræningsplaner på hoveddiagnoser og alder, år Hoved-diagnose 0-18 år 19-59år 60-64år 65-79år 80+ Hovedtotal Reumatologi Ortopæd-kirurgi Neurologi Medicin Kirurgi Gynækologi Geriatri Andre Hovedtotal I tabel 3 angives fordelingen af genoptræningsplaner på de otte hovedgrupper og efter aldersgrupper. Det ses, at hovedparten, ca. 68 procent af genoptræningerne, følger et ortopædkirurgisk standardforløb. 48

49 Kapacitet i dag 2013 Køge Kommune yder almindelig ambulant genoptræning på Kommunens tre genoptræningscentre; Borup Plejehjem, Møllebo og Tingstedet. Genoptræningen foregår både som individuel træning og som holdtræning. For at sikre de mest hensigtsmæssige genoptræningsforløb fordeles genoptræningen på de tre centre efter hoveddiagnoser, - dels for at samle de relevante terapeutkompetencer i forhold til speciale på de givne centre, dels for at undgå unødig terapeuttransport mellem centrene. Fordelingen på hoveddiagnoser på centrene er oplistet i tabel 4. Tabel 4: Specialisering på hoveddiagnoser på kommunens tre genoptræningscentre. Borup plejehjem Møllebo Tingstedet Neurologi Ortopækir. Medicinsk Ortopækir. Børneområdet Ortopækir. Geriatri Medicinsk Geriatri Medicinsk Geriatri Gynækologi Fremtidig kapacitet Kommunens genoptræningscentre blev ombygget i år 2007 til udover den eksisterende genoptræning og vedligeholdelsestræning efter serviceloven at håndtere genoptræning efter sundhedsloven. Som beskrevet forventes en stigning i antallet af genoptræningsplaner på ca. 6 % i perioden , hvilket vil medføre en begrænset belastning på kapaciteten. Nedennævnte tilpasninger har forbedret den nuværende kapacitet: - En øget anvendelse af storrum/sale til individuel genoptræning ved hjælp af flyttelige skillevægge. - Flere genoptræninger i ydertider, hhv. morgen og sen eftermiddag - Etablering af flere kontorarbejdspladser, som følge af flere terapeuter Derudover kan et skærpet fokus på velfærdsteknologi med virtuel genoptræning i fremtiden lette på trækket på de nuværende lokaler. Konklusion på sundhedsområdet Der er i budget indarbejdet i alt 49 mio. kr. til et nyt genoptræningscenter hvor de nuværende tre centre samles. Det nye centrale genoptræningscenter forventes taget i brug primo De nuværende rammer forventes at kunne rumme tilgangen af borgere til genoptræning i den mellemliggende periode. 49