Mediearkivet: Som en motorvej uden nødspor

Transkript

1 N Y H E D S B R E V E T 1 4. NOVEMBER U G E 46 Mediearkivet: Som en motorvej uden nødspor Sig Mediearkivet... i DRs nyhedsrum, og alle forventer den næsten obligatoriske eftersætning...er nede, fortæller en af de journalister, DRåben har talt med om de problemer, der gennem de seneste måneder i flere omgange har betydet, at TV Avisen er udkommet mere på trods end på grund af Mediearkivet - ofte med oplæg til indslag, der så alligevel ikke er kommet på skærmen eller andre tekniske vanskeligheder. Spørger man i nyhedsrummet, om der er nogen, som kan fortælle om problemerne med systemet, lyder svaret: Jamen, det har alle. En sammenligner situationen med, at man kører på en motorvej, hvor alle spor er fyldt med biler - og hvor der ikke er et nødspor med plads til de "hurtigtkørende udrykningskøretøjer", som nyhederne udgør i dette billede. I sidste uge blev der holdt møde om problemerne, og hvordan man vil forsøge at afbøde dem, indtil der findes en mere permanent løsning, senere fik medarbejderne en mail med en beskrivelse af planerne. Se Faktaboksen til højre. En af dem, der har været i nærkamp med Mediearkivet, er journalist Helle Bygum, der både ud fra egne erfaringer og som sikker-hedsrepræsentant for DR Nyheders journalister er bekymret over de belastninger, samlivet med Mediearkivet giver kollegerne. Tirsdag var den gal - onsdag var den gal. Men det er bare to ud af mange dage. Vi er hårdt prøvede mennesker. Det er jo ikke noget nyt, også mens vi stadig var i TV-Byen, var der problemer, og jeg ser, at det slider på folk psykisk og fysisk. Vi kom eksempelvis for nylig glade hjem med en reportage og ingester den til Mediearkivet. Vi er faktisk dem, der er tidligst i gang med at redigere. Men ligemeget hjælper det, for vi kan ikke overføre optagelserne fra Mediearkivet til redigeringsudstyret, fortæller hun. 1

2 Efter mange forsøg fik vi gang i det, men da var det lige før deadline, som normalt er kl. 18. Indslaget skulle på kl og kl måtte jeg høre mig selv sige til den rigtig dygtige kollega fotograf/redigeringstekniker Nu sender vi den bare - afsted! Og den var ikke færdig. Der manglede nogle billeder, og der var nogle kritiske overgange. Det er jo fuldstændig absurd, at man skal sidde og sige til andre, at vi skal sende noget ufærdigt." Ødelæggende for den faglige stolthed Helle Bygum mener, at det er ødelæggende for den faglige stolthed: "Og min store bekymring er, at ud over at give forhøjet blodtryk og slide på os fysisk, så tror jeg også, at vi forproducerer udbrændthed. For hvis du hele tiden må sige til dig selv, at det er ligegyldigt, om du går et skridt længere og lige gør tingene ekstra godt, for det bliver alligevel kastet på med skovl 10 minutter i deadline, eller man siger: Tag det nu roligt, det skal jo ikke være kunst, det er bare tv - så sker der en nedslidning af det faglige ambitionsniveau." Som et andet eksempel nævner hun, at der en dag var to historier, der desværre ikke kunne sendes: "De var færdigproducerede og der var blandt andet brugt mange ressourcer på at få lavet optagelser flere steder rundt om i landet - men så kunne de bare ikke sendes af tekniske årsager, siger Helle Bygum. Hun føler, at det bliver sværere og sværere for hende som sikkerhedsrepræsentant at tage ansvaret for arbejdsmiljøet: Vi er jo sådan indrettet i vores hoveder, at kan vi ikke komme den ene vej, så går vi den anden. Frem skal vi. Men nu møder man redaktionssekretærer, som ikke aner, om de kan komme i luften, og studieværter der ikke har mulighed for at skabe sig et reelt overblik over, hvad de skal præsentere. Når selv rutinerede folk begynder at ligne et spøgelse af træthed, så har vi alvorlige problemer. Men vi tror jo på, at alle mulige hekserier - og at den gode gammeldags løsning med båndmaskiner i redigeringsrummene kan hjælpe. Det er da bedre end ingenting. Vi er klar over, at DR Nyheder har oplevet mange problemer og vanskeligligheder med Mediearkivet - og vi tager det meget alvorligt, siger udviklingschef Kim Brostrøm, TES. Senest var Mediearkivets fordøjelsesvanskeligheder onsdag hovedemnet ved et morgenmøde i DR, hvor programproduktionsdirektør Mette Bock, stabschef Gitte Brandt og ressourcemanager Michael Eriksen deltog fra PPD - og fra TES 2

3 direktør for teknologi og service Peter Andersen, udviklingschef Kim Brostrøm samt teknisk servicechef Tim Jensen. Et møde der skal sikre, at alle gode kræfter arbejder sammen om at få Mediearkivet i topform. Mediearkivet er oprindelig udviklet til DR Nyheder. Men gennem den seneste periode er flere og flere begyndt at bruge det - det er blevet en markedsplads for hele Huset og dermed meget belastet, efter at vi for alvor har fået implementeret de digitalt understøttede arbejdsprocesser, vi har arbejdet hen mod de sidste mange år. Man kan måske sige, at vi er ramt af vores egen succes. Derfor er vi også langt inde i udviklingen af et nyt Mediearkiv, der kan afløse det nuværende, og hvor der vil være mulighed for at sektionere dele af det, så fx nyhedsproduktionen - der jo har nogle specielle behov med hyppige deadlines - kan få sit eget område, forklarer han. kit Planen: Sådan arbejdes der - Indenfor de kommende 3 uger implementeres en teknisk løsning, der øger kapaciteten ind og ud af Mediearkivet. Det betyder, at flere samtidig kan hente og aflevere materiale i Mediearkivet. - Der vil blive etableret overvågning af Mediearkivet fra fredag den 7. november. Der vil blive kigget konstant på overførslerne - hvilket giver mulighed for at gribe tidligt ind, hvis der er uregelmæssigheder. - PP vil meddele divisionerne nye retningslinjer for ingest til og outgest fra Mediearkivet. Dagen vil blive inddelt således, at der bliver taget mest muligt hensyn til DR Nyheder og andre aktualitetsprogrammer. - Vi vil endnu en gang forsøge, at finde skjulte muligheder for at speede arkivets funktion op. - Der er etableret yderligere schedulerede overførsler til udsendelse i MCCP (tidl. Continuity), således at de overføres om natten, og dermed ikke belaster den normale dagproduktion. - Der er tilført endnu flere transkodere (oversættelse mellem redigeringsformater og Mediearkiv), således at vi har kunnet reservere transkoder-kapacitet til fordel for Nyhederne. Det betyder, at der nu kan bruges 20 linjer til transkodning samtidig. - Det er besluttet at anskaffe båndmaskiner til alle redigeringsrum i nyhedsområdet, for at sikre at nødplanerne hurtigt kan etableres. 3

4 - Der arbejdes i øjeblikket på at ændre arkitekturen i Mediearkivet. Det betyder, at det fremover vil være muligt at dele trafikken i Mediearkivet op, således at det kan lade sig gøre at tilgodese f.eks. nyhedsproduktion. Fliser i flere højder Tre kørt på skadestue fra X Factor-kø Hvorfor pokker ligger fliserne i forskelligt niveau? Det spørgsmål har en af DRåbens flittige læsere, Monica Krog- Meyer, funderet over, når hun er gået ad stien syd for DR Byen på sin vej fra metrostationen til sin arbejdsplads og retur. Hun synes, at det ligner sjusk - og niveauforskellen, der af ingeniør Jean Mayer fra byggeprojektet er beregnet til 22 cm, er da også til at få øje på. Det er simpelthen nødvendigt, når man skal afvande så stor en plads, som der bliver tale om, syd for DR Byen, siger Klaus Busck fra By & Havn (tidligere Metroselskabet), der står for anlægget af pladsen. Man kan ikke lave sådan en palds totalt plan, for så ville der samle sig vand på den. Derfor laver man en 20 promilles hældning, så stien på det nævnte sted kommer til at skråne en lille smule over en afstand af ca. otte meter. Men risikerer man så ikke, at det bliver svært at færdes på stedet, når der komme vintervejr med frost og sne? Jeg tror ikke, at det er noget, man vil lægge særlig meget mærke til i hverdagen, og så skråt bliver det altså heller ikke, siger han. I løbet af den kommende uge vil der i øvrigt blive asfalteret på et arel ved metrostationen, fortæller han - og lover at selve den direkte forbindelse mellem fliserne på DRs grund og forpladsen vil være på plads senest 15. december. kit To personer kom lettere til skade, da efterårsvejret mandag formiddag viste tænder i Århus. De to stod i kø ved DR Østjylland sammen med de mange andre, der ventede på at komme ind til X Factor audition. Ifølge DRåbens oplysninger fik et kraftigt vindstød ved 9- tiden fat i det store telt, der var stillet op for at give ly. Vindstødet var så kraftigt, at teltets ene ende lettede. Dermed mistede nogle teltstolper jordforbindelsen og faldt indad i teltet, hvor nogle af de ventende blev ramt. Tre blev kørt på skadestuen: En havde slået foden, en anden lænden, mens den tredje kunne tage hjem fra skadestuen uden at være blevet behandlet. Efter episoden med vindstødet blev teltet pillet ned. 4

5 I øvrigt var der i Århus ligesom det var tilfældet i DR Byen i sidste uge stor interesse for at være med i X Factor: Ifølge DR Østjylland stod de mest ivrige i kø i mere end 17 timer før prøverne startede klokken 9, og divisionschef Inger Bach forventede på dagen, at i alt 1500 mennesker i løbet af dagen ville gøre et forsøg på at komme gennem det første nåleøje. bnc Hvor er blodet i DR Byen? Når Den Mobile Blodbank på tirsdag ruller ind i DR Byen for at gennemføre endnu en tapning på arbejdspladsen, kan det meget vel vise sig at være den sidste gang - selv om blodbankens besøg har været en tradition gennem rigtig mange år. For gennem de seneste år er antallet af donorer, der vil give en halv liter blod til et godt formål, svundet ind. Sidst Den Mobile Blodbank var på besøg, var der - efter omtale af det tiltagende donorproblemer i DRåben - kun 36 donorer, der mødte op i Segment 3 for at lade sig tappe - heraf var fire nye donorer, og uanset hvor glade man er for tilgangen, så skal der flere til. Det lægger Merle Rosmose, der står for blodbankens prarbejde ikke skjul på: Normalt siger vi, at vi skal have mindst 50 portioner blod med os hjem, for at det giver mening at sætte hele det mobile setup i værk. Når vi flytter ind hos jer den 18. november, er det med syv sygeplejersker, en læge, en sekretær og en materialemand. Materialemanden begynder at stille op halvanden time før tapningen og bruger igen halvanden time på at rydde op efterfølgende. Så det er noget, der koster ressourcer. Derfor siger vi også som hovedregel, at der skal være mindst medarbejdere i en virksomhed, førend det kan betale sig at komme ud. Normalt forventer Den Mobile Blodbank, at det er ca. 10 procent af medarbejderne, der giver blod, fortæller Merle Rosmose: I DR Byen er I jo rigtig mange ansatte, så procentsatsen af donorer ligger jo langt under dette. Og vi undrer os over, hvad årsagen kan være. Der er brug for alle blodtyper, og i modsætning til hvad mange måske tror, er det især de almindelige blodtyper der er en mangelvare. Blodet er til gavn for mange tusinde mennesker hvert år. Det drejer sig først og fremmest om kræftpatienter, ulykkesofre, knivsstikofre men også mange 5

6 andre typer patienter. Klik her og læs mere om at være donor. kit Det tungeste løft i DR Byen En kæmpekran løftede fredag et 47 tons tungt betonelement på plads ved Koncerthuset. Det er nu, det kritiske punkt kommer. Balancen skal være helt i orden, og så skal der løftes meget forsigtigt og langsomt - ellers risikerer vi, at elementet brækker eller bøjer! Projektleder ved byggeriet Jean Mayer holder her fredag morgen skarpt øje med de stålwirer, der om et øjeblik skal klare et løft, der vil gøre enhver vægtløfter grøn af misundelse: 47 tons vejer overbygningen til det ene af de projektionstårne, hvor de projektører, der om et par måneder skal kaste lys op på Koncerthusets blå skærm, så det fremtidige publikum kan få sig en ekstra visuel oplevelse på vej til og fra koncerterne, skal stå. Det tungeste betonelement i hele DR Byen - og måske, mener folkene på byggepladsen, i hele verden. Ingen har i hvert fald hørt om noget betonelementløft, der var mere spektakulært. Nu er det heller ikke ligefrem en Lego-kran, der skal klare løftet. Samson er kælenavnet for den gigantiske løftemaskine, der er kørt i stilling: Danmarks største mobilkran med en løftekapacitet på 500 tons. Så den 47 tons betonklods bør ikke være noget problem. Alligevel er der spændte miner på byggepladsen - blandt andet hos Tine Jensen fra firmaet Pihl & søn, der har støbt elementet. Hvis ikke man skulle have sommerfugle i maven sådan en dag, hvornår skulle man så? spørger hun. Som sagt, balancen når der løftes, er altafgørende. Ingen bryder sig om den tanke at se 47 tons beton frit svævende i luften men ude af kontrol. Der er regnet - og regnet igen - på den præcise placering af de store metaløjer, som wirerne er fastgjort til. Om et øjeblik vil det vise sig, om der er regnet rigtigt. NU løfter klodsen sig - nogle centimeter. En håndværker kravler op på den en sidste gang for at finjustere. Og så går det løs. 47 tons beton svæver mellem himmel og jord, der udbryder spontant bifald nede fra pladsen, mens to mand med hver sit tov fastgjort til kolossen med milimeters nøjagtighed styrer den i position. Så sænker kranen forsigtigt sin byrde ned - lige i plet. bnc 6

7 Portræt: Alt-muligkvinden Der findes en kvinde i DR, som går meget op i, at vi alle sammen har det godt. Susanne Gwinner hedder hun - og hun er den, der kan få ting til at ske. Skal der holdes en fredagsbar, trækker hun i snorene og arrangerer cykelløb, fadøl og fodbold. Når Kenneth Plummer gerne vil fejre de priser, DR vinder ude i den store verden, så er det Susanne, der sørger for lagkagen og champagnen - og så vil hun gerne have os til at motionere. Da DHL-løbet havde 300 DR medarbejdere tilmeldt, var det Susanne Gwinner der, med hjælp af medlemmer i DR Idræt, fik det hele til at klappe. Mit arbejde er at lave arrangementer for huset og medarbejderne. Faktisk er jeg delt op i to - halvdelen af min arbejdstid skal jeg bruge på Idrætsforeningen og den anden halvdel bruger jeg på at lave arrangementer for huset, direktionen og generaldirektøren, fortæller hun, mens vi sidder i Indre Gade. Et område hun kender rigtigt godt, for det er ofte her arrangementerne finder sted. Som regel flasker det hele sig - og når det ikke gør, kan Susanne Gwinner ryge helt op i det røde felt. Da der skulle arrangeres lagkage og champagne til radio priserne, så jeg tilbage på, hvordan det havde været, da vi fejrede TV priser. Dengang blev der handlet ind til 400, og det passede. Men det gjorde det ikke den her gang, så jeg måtte ned i køkkenet og tigge og bede dem om at lave flere lagkager. I forvejen er det hektisk med mange mennesker, der skal have lagkage samtidigt og tallerkener, der skal smides ud. Når sådan noget sker, bliver jeg pisse-irriteret, og kan komme til at skælde ud, siger hun - og forklarer, at der godt kan ryge nogle ting ud af munden, hun bagefter fortryder Når jeg har så meget om ørene, er jeg ikke altid lige diplomatisk - jeg ved det godt selv. Men når folk forventer meget af mig, så vil jeg også gerne have lov at forvente meget af andre Alt-mulig-kvinden arrangerer mange ting - alligevel nyder hun sjældent dagen, hvor det hele skal klappe. Jeg glæder mig mere, til det er overstået - for det er jo en lille eksamen hver gang. Og fordi jeg er alene, kommer jeg altid i tvivl: har jeg nu har tænkt på det hele - og var det overhovedet en god ide, jeg oprindeligt fik, fortæller hun ærligt og siger, at hun ikke kun planlægger de overordnede ting. Nej, det er et slæbearbejde, for det ender ofte med, at jeg klarer det hele selv. Henter borde, holder orden og rydder op under et arrangement - og når vi har holdt fredagsbar 7

8 kan jeg heller ikke lade være med at køre herud om lørdagen for at tjekke, om det hele er blevet afsluttet ordentligt, siger Susanne Gwinner, der medgiver, at jobbet går en del ud over fritiden og privatlivet. Men hvorfor påtager hun sig selv at slæbe borde og stole og tjekke oprydningen? Jeg bliver så nærig, for hvis jeg skal have andre til at hjælpe, koster det penge og så er det jeg tænker, at det kan jeg da godt lige klare selv. Jeg har faktisk også indkøbt et lille lager af borde og et fadøls-anlæg, så jeg selv kan have styr på det hele, siger hun. DRIs formand m.m. Den anden halvdel af Susanne Gwinners job fylder mindst lige så meget i hendes hoved og af hendes tid - som formand for idrætsforeningen har hun nemlig rigtigt, rigtigt mange gøremål. Jeg tager mig af hjemmesiden, Idrætscentret, har kontakt med alle formændene, sørger for ind- og udmeldelse af medlemmer, sørger for at de bliver trukket i løn - og så er det mig, der står for arrangementerne, når vi tager på skitur eller er til sportsstævner ude i Europa. Og det er bare nogen af tingene, forklarer hun. Det med at tage sig af idrætscentret handler blandt andet om at styre og koordinere brugen af centret mellem de forskellige klubber/aktiviteter der benytter træningslokalerne, sørge for at rengøringen gennemføres samt ansætte massører. Og når de store sportsstævner kommer til Danmark engang imellem, så er der rigtigt travlt. Så kommer der idrætsudøvere, der skal indkvarteres, have mad og fest - og dyrke idræt. Så der er nok at se til. Susanne Gwinner er også den, der forsøger at tænke nye tanker omkring idræt - for eksempel har hun i samarbejde med naboskabet Ørestad Nord fået anlagt en petanquebane, der kommer snart en lille multibane ved segment 3 og lige nu er de ved at søge fonde for at stable en million kroner på benene til en fodboldbane. Jeg kan godt lide at arbejde med idrætten, for jeg kan lide at se glade medarbejdere. Og så har jeg selv stor glæde af at kende mange mennesker i huset, og det kommer man til gennem idræt - og det vil jeg gerne udbrede til andre. Susanne Gwinner har titel af logistisk koordinator - og før hun overtog jobbet som idrætsformand og arrangør, var hun den der koordinerede hele flytningen fra de gamle DR adresser til DR Byen. Så hun er vant til at holde mange bolde i luften - og det klarer hun ved hjælp af en god hukommelse og ved at skrive meget ned. 8

9 Nogen gange spørger jeg da mig selv, hvorfor jeg har det job, for der foregår 1000 ting i mit hoved. Jeg er bare sådan indrettet, at jeg ikke kan sidde stille - og jeg er god til at få tingene til at ske - jeg kan lide at se resultater, og det gør man i mit job, siger hun. Pink fredag på Bornholm Ugens debat November er ikke ligefrem den sjoveste måned i året. Vejret er gråt - og farven synes at brede sig både til folks påklædning og deres humør. Men på DR Bornholm har man både i sidste uge og denne fredag erklæret Pink Friday på DR Bornholm. Talsmand for De Lalleglade Lyserøde, Per Hermansen er tilfreds med, at mange af hans kolleger i sidste uge hev de rosafarvede klude ud af skabet og kom anstigende i dem på redaktionen. Netop i en tid, hvor det bliver mørkere, giver det et løft til humøret at tage pastelfarverne på, siger han, der selv ofte er set i en lyserød poloshirt. Men de gode folk på DR Bornholm syntes ikke, at det lyserøde skulle holdes indendøre, så har nu en konkurrence kørende, hvor det gælder om at få flest mulige på en bornholmsk arbejdsplads til at møde op i lyserøde nuancer næste fredag. I dag kan de således på stationens hjemmeside vise, hvordan den lokale ordensmagt blandt dem, der har taget ideen til sig. Og i øvrigt er hjemmesiden i den grad slået over i Pink Fridays signalkulør - se selv: bnc & kit Nyheden om, at DR havde eftergivet de parkeringsbøder, som Carpark udstedte til ca. 100 bilister, der havde stillet deres biler rundt omkring på DR Byens parkeringsplads i forbindelse med sidste fredags audition til den kommende serie X-Factor-programmer, har udløst en debat mellem DR Parkering og nogle af husets medarbejdere, som finder det uretfærdigt, at medarbejderne aftvinges bøder, når andre - der mere eller mindre bevidst holder ulovligt på p-pladsen - slipper. Begrundelsen for dette, som blev gentaget i ugens løb er, at man fra DRs side skulle have haft forberedt situationen bedre, så man havde kunnet undgå, at der parkeredes forkerte steder - og at DR derfor påtager sig ansvaret for, at situationen opstod. Bortset fra et enkelt læserbrev om dr.dks mangelfulde dækning af den pokerturnering, der endte med at en ung dansker vandt 53 mio. kr., og et andet indlæg om at DR Butik- 9

10 ken ikke er særligt børnevenlig, handlede resten af debatten om kaffe- og madkvaliteten i DR Byen. Mindeord Ledige stillinger Jørgen Christiansen, tekster i Programspecialisterne, er død 5. november, 66 år. Projektchef for tekstning og versionering, Gitte Heide Olsen, skriver: Jørgen kæmpede bravt mod sit mere og mere svækkede helbred. Han nægtede at give efter og så sent som en uge før sin død, forsikrede han mig om, at han snart var tilbage, men der var lige et par småting, der skulle ordnes. Det var så mere end det. Egentlig burde man ikke være så overrasket over, at Jørgen ikke tænkte så meget på sig selv. Jørgens sociale og menneskelige bevidsthed rakte langt ud over egen interesse. Jørgen var talsmand for sine kolleger, da der omkring 1980 skulle forhandles med Huset om fastansættelse. Han var utrættelig og var ikke bange for at bide skeer med ledelsen. For ham var det væsentlige at overbevise Huset om, at et tættere tilknytningsforhold ville være til stor gavn ikke blot for kollegerne, men også for seerne. Og DR fik et korps af tekstere, som kom til at danne skole for fremtidens tekstere i Danmark. De kom til at sætte standarden. Årene fra freelancer med primitive papirruller til fastansat med omstilling til stadigt mere raffineret tekningsteknologi var en naturlig udfordring, som Jørgen hurtigt påtog sig uden problemer. Han var glad for hvert nyt fremskridt, som kunne raffinere arbejdsmetoder og resultat. Selv om Jørgen nødigt, ja faktisk aldrig, talte om at holde op som tekster, havde han en drøm om at komme til at oversætte senviktorianske romaner i sit otium. Vi kan digte videre og forestille os, at det skulle være i hans hus i Sverige. Det nåede han desværre ikke. Internt opslag Økonom/bogholder/administrativ medarbejder til PD Økonomi/Aktualitet Efter længere tids orlov har én af vores økonomer i PD Økonomi/Aktualitet valgt nye udfordringer. Derfor søger vi en dygtig fuldtids økonom/bogholder/administrativ medarbejder med tiltrædelse i starten af det nye år. I PD Økonomi/Aktualitet varetager vi arbejdsopgaver på tværs af projekterne i DR Aktualitet, som fysisk er placeret på Fyn, Næstved, DR byen og Bornholm. Derfor skal du være indstillet på en del ugentlig rejseaktivitet, idet vi i PD Økonomi/Aktualitet arbejder fysisk fra projekterne og ikke i en 10

11 divisionsbase. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomileder Rikke Simonsen, lokal Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket her senest fredag 14. november kl. 12. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Vært/journalist til P1 Debat Vi søger en vidende og engagerede person, der med et smil kan være provokerende uden at være flabet, som kan arbejde selvstændig og samtidig være en holdspiller - som kan arbejde effektivt og alligevel grundigt og som fremtræder myndigt uden at virke arrogant. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktionsleder Allan Lardell på , lrd@dr.dk. eller redaktionschef Lise Skovgård på , lsk@dr.dk. Stillinger i DR søges elektronisk og stillingen som vært/journalist på P1 Debat søges via linket her senest torsdag den 20. november kl. 12. Det er vigtigt ikke at ændre i mailens emnefelt, når du søger. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se opslag: Journalist til DRs webredaktion i Syd- og Sønderjylland Har du en veludviklet sans for hvilke nyheder, der lige nu berører vore læsere på web? Og kan du lide at have travlt forrest i nyhedsstrømmen? Så er det dig, vi søger til en stilling som webjournalist på DRs webredaktion i det sydlige Jylland. Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte webredaktør Holger Madsen, eller journalist Henrik Vilmar Stillinger i DR søges elektronisk og stillingen som journalist til DRs webredaktion i Syd- og Sønderjylland søges via linket her senest mandag den 24. november kl. 12. Det er vigtigt ikke at ændre i mail'ens emnefelt, når du søger. Din ansøgning kan betragtes som modta-get i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se opslag: Internt opslag Fotograf/redigeringstekniker til DR Jylland i Århus (TBA) DR Jylland søger en fotograf/redigeringstekniker, som har rutine både med kameraarbejde og med Avid-redigering Avid og som kender DRs systemer. 11

12 Vi forventer: - at du kan arbejde selvstændigt, engageret, og fagligt - at du interesserer dig for indholdet af de programmer, som du skal lave og har en holdning til det - at du kan involvere dig i dine arbejdskollegaer og dine arbejdsforhold - at du har et godt humør og kan lide, at det nogle gange går lidt hurtigt Kendskab til og erfaring med Avid er en forudsætning. Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte projektleder Johan Lunøe, eller teknikchef Poul Kaas Sørensen, lokal 8910, pos@dr.dk. Stillinger i DR søges elektronisk og stillingen som fotograf/redigeringstekniker søges via linket her senest mandag den 24. november kl.12. Internt opslag Reporter og nyhedsvært til Københavns radio DR København har to ledige job til besættelse pr. 1. januar Den ene er en fast stilling som nyhedsvært og reporter. Den anden et årsvikariat for hele 2009 som allround reporter. Stillinger i DR søges elektronisk og stillingen som reporter og nyhedsvært til Københavns Radio søges via linket her senest fredag den 21. november kl. 12. Angiv i ansøgningen om du søger den faste eller den tidsbegrænsede stilling. Det er vigtigt ikke at ændre i mail'ens emnefelt, når du søger. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Medarbejdere med viden om programproduktion til DR Arkiv og Research I Arkiv & Research er der to stillinger ledige fra omkring årsskiftet. Stillingerne er midlertidige, men der kan blive tale om forlængelse og evt. fastansættelse. Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte chef for projektet Arkivering ved Kilden, Per Gad Hansen eller chef for DR Arkiv & Research Line Friedrichsen, Stillinger i DR søges elektronisk og stillingen som medarbejder til Arkiv og Research i DR Byen søges via linket her senest mandag 24. november kl. 12. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du får et autosvar fra DR HR. Det er vigtigt ikke at ændre i mail'ens emnefelt, når du søger. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. 12

13 Internt opslag Multimediemarbejder med ekspertviden om spil til Troldspejlets redaktion Til Troldspejlets redaktion søger vi en medarbejder, der ud over at kunne optage indslag, redigere og styre redaktionens teknik, har ekspertviden om spil på alle platforme. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Rasmus Ladefoged, , eller Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket her senest onsdag den 19. november kl.12. Det er vigtigt ikke at ændre i mailens emnefelt, når du søger. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Internt opslag Webdesigner med styrker i formidling og grafisk design til Troldspejlets redaktion Til Troldspejlets redaktion søger vi en dygtig og rutineret webdesigner, der har lyst til at levere opfindsomme løsninger af høj kvalitet til DRs webbrugere. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte projektleder Kristian Stokholm, , eller kris@dr.dk. Din ansøgning bør indeholde henvisninger til arbejde, hvor din indsats træder tydeligt frem. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket her senest onsdag den 19. november kl.12. Det er vigtigt ikke at ændre i mail'ens emnefelt, når du søger. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Administrativ medarbejder (deltid) til DR Design DR Programmer/Programspecialister søger en administrativ medarbejder til en deltidsstilling på timer ugentlig i DR Design. Gerne hurtigst muligt. Du skal løse en række administrative opgaver, men din primære funktion bliver at understøtte områdets leder og medarbejdere i deres daglige arbejde. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte områdechef Pernille Gaardbo, , pte@dr.dk. Stillinger i DR søges elektronisk og denne stilling søges via linket her senest fredag den 28. november kl.12. Det er vigtigt ikke at ændre i mailens emnefelt, når du søger. Din ansøgning kan betragtes som modtaget i DRs systemer, når du som kvittering får et autosvar fra DR HR. Se opslag: 13

14 DRåbens redaktion DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C. Redaktion: Ansvarshavende redaktør Bent Ketil Christensen , Journalist Eva Birgitte Jensen , Journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg , Citater fra tekster tilladt med kildeangivelse 14