Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg
|
|
- Poul Lorenzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den 28. januar 2013 Opgavebeskrivelse for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg 1. Baggrund Regeringen har afsat 500 mio. kr. til øget anvendelse af it i folkeskolen i perioden Indsatsen skal bidrage til at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor alle elever lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede. Samtidig skal it understøtte en mere målrettet tilrettelæggelse af undervisningen og frigøre tid til mere undervisning. Fra regeringens side er der således stort fokus på indsatsen og dens bidrag til at skabe en fagligt stærkere folkeskole. Indsatsen er en del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , og heraf fremgår det, at der skal gennemføres forskning i it-baserede læringsformer, herunder gennemføres forsøg på demonstrationsskoler. Der igangsættes således forsøg med demonstrationsskoler, som skal bidrage til at skabe ny, generaliserbar og praksisorienteret viden om, hvordan it understøtter elevernes læring, hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning, samt hvordan lærernes kendskab til at integrere it i selve undervisningen udvikles. Demonstrationsskoleforsøgene skal gennemføres i samarbejde med uddannelses- og forskningsinstitutioner for at sikre systematisk opsamling og videreformidling af viden herunder til læreruddannelsen. På baggrund af ovenstående skal der gennemføres en række udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg inden for udvalgte indsatsområder: 1) Autentiske læringsforløb, 2) Elevernes egenproduktion og elevinddragelse, 3) Undervisningsdifferentiering / inklusion, 4) It-didaktik inden for fagene (lærerkompetencer), 5) Nye måder at organisere undervisningen på for at udvikle samarbejde, kreativitet og problemløsning. Indsatsområderne er nærmere beskrevet i bilag A. Udviklingsprojekterne gennemføres af konsortier bestående af uddannelses- og forskningsinstitutioner m.fl., der i samarbejde med udvalgte demonstrationsskoler afprøver it-baserede læringsforløb og efterfølgende evaluerer og formidler resultaterne. Projekterne gennemføres på baggrund af en projektbeskrivelse. 1 Se den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi , Den digitale vej til fremtidens velfærd, initiativ , 1
2 Denne opgavebeskrivelse definerer formålet med udviklingsprojekterne og de rammer, som udviklingsprojekterne er underlagt. Opgavebeskrivelsen oplister endvidere minimumskravene til den projektbeskrivelse, som udgør konsortiernes svar på opgavebeskrivelsen. 1.1 Formål Formålet med udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg (herefter kaldet udviklingsprojekter) er at opnå ny, generaliserbar og praksisorienteret viden om: hvordan it understøtter elevernes læring, og hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning. Herigennem opnås der også viden om, hvordan lærernes kendskab til at integrere it i selve undervisningen udvikles, så lærernes it-didaktiske kompetencer løftes. Udviklingsprojekterne og den viden, der opnås gennem disse, er derfor afgørende for, at indsatsen om øget anvendelse af it bidrager til at opnå det langsigtede mål om at skabe en fagligt stærkere folkeskole, hvor alle elever lærer mere og får kompetencer, der rækker ind i det 21. århundrede. 1.2 Udviklingsprojekternes overordnede organisering Der gennemføres op til seks udviklingsprojekter inden for de udvalgte indsatsområder. Et udviklingsprojekt kan omfatte mere end ét af de udvalgte indsatsområder, da flere af indsatsområderne har flere fællestræk. Det er konsortier bestående af uddannelses- og forskningsinstitutioner, der har ansvaret for gennemførelsen af de enkelte udviklingsprojekter. Med henblik på at skabe synergi mellem projekterne kan et konsortium gennemføre mere end ét udviklingsprojekt, hvis konsortiets kompetencer muliggør varetagelsen af projekter inden for flere forskellige indsatsområder. Derfor opfordres der til, at konsortierne er bredt sammensat af flere forskellige kompetencer. Dog skal hvert udviklingsprojekt ansøges, gennemføres og evalueres som selvstændige projekter. Organisatoriske rammer for udviklingsprojekterne Indsatsen for it i folkeskolen og dermed også udviklingsprojekterne - er forankret i styregruppen for it folkeskolen, der har til opgave at udarbejde indstillinger til børne- og undervisningsministeren om udmøntningen af de 500 mio. kr. til it i folkeskolen. Styregruppen består af Ministeriet for Børn og Undervisning (MBU) (formand), Finansministeriet (FM) og Kommunernes Landsforening (KL). Det er sekretariatet for it i folkeskolen, der har ansvaret for opgaven på vegne af styregruppen for it i folkeskolen. Sekretariatet for it i folkeskolen består ligeledes af repræsentanter fra MBU, KL og FM, og er organisatorisk placeret i MBUs styrelse UNI C. Projektstyring Den overordnede, centrale projektstyring er forankret i sekretariatet for it i folkeskolen, som har kontakten til styregruppen for it i folkeskolen. Den centrale projektstyring forestår koordinerende opgaver på tværs af udviklingsprojekterne. Den daglige og praktiske projektledelse er forankret i konsortiet for det enkelte udviklingsprojekt, ligesom konsortiet har kontakten til de involverede demonstrationsskoler. Udviklingsprojekterne med demonstrationsskoleforsøg er organiseret som vist nedenfor. 2
3 Figur 1. Organisering Procesmæssige rammer Udviklingsprojekterne forløber i en række faser, som overordnet er gengivet i tabellen herunder. Indledningsvist gennemføres en ansøgningsrunde på baggrund af denne opgavebeskrivelse. Herefter udvælger styregruppen for it i folkeskolen de udviklingsprojekter, der skal gennemføres. Konsortierne må være indstillede på at indgå i dialog med styregruppen for it i folkeskolen vedr. det endelige indhold og organisering af projekterne efter udvælgelsen. På baggrund af projektbeskrivelserne gennemføres en ansøgningsrunde, hvor alle skoler har mulighed for at ansøge om at blive demonstrationsskole. Skolerne søger på et konkret udviklingsprojekt, men kan deltage i mere end ét projekt. Styregruppen for it i folkeskolen udvælger demonstrationsskolerne i samarbejde med de udvalgte konsortier. Herefter igangsættes udviklingsprojekterne. Tabel 1. Overordnet tidsplan for igangsættelse af udviklingsprojekter Fase Indhold Tidspunkt Ansøgningsrunde for udviklingsprojekter på Ultimo januar - ultimo februar baggrund af opgavebeskrivelse. Udvælgelse af konsortier og udviklingsprojekter Medio / ultimo marts Ansøgningsproces blandt skoler på baggrund af projektbeskrivelser fra de udvalgte projekter. Udvælgelse af demonstrationsskoler til de enkelte udviklingsprojekter Samarbejdet mellem konsortier og skoler vedr. udviklingsprojekterne igangsættes. Ultimo marts - ultimo april 2013 Medio / ultimo maj 2013 Juni Interventioner igangsættes 1. halvår af skoleåret 2013/2014 3
4 2. Krav til udviklingsprojekterne På baggrund af ovenstående afsnit har projektbeskrivelsen tre funktioner: Besvare opgavebeskrivelsen og dermed udgøre konsortiets tilbud på at gennemføre et udviklingsprojekt med demonstrationsskoleforsøg Fungere som projektbeskrivelse over for potentielle demonstrationsskoler i den ansøgningsrunde, hvor skolerne kan ansøge om at blive demonstrationsskole på udviklingsprojektet Udgøre projektbeskrivelse, når udviklingsprojektet skal gennemføres I de følgende afsnit gennemgås kravene til ansøgers (herefter konsortiets) sammensætning samt projektbeskrivelsen. Der er tale om minimumskrav, men konsortiet opfordres til at udarbejde en fyldestgørende beskrivelse, der kan omhandle mere end minimumskravene. Konsortiet bedes beskrive sit projektforslag så konkret, at kommuner/skoler kan få et billede af, hvad udviklingsprojektet og rollen som demonstrationsskole indebærer, bl.a. ved at angive eksempler på mulige interventioner. Det er dog et krav, at de pågældende demonstrationsskoler efter udvælgelsen - inddrages i planlægningen af udførelsen af den konkrete intervention Organisering og forankring Konsortiets sammensætning Det er et krav, at konsortiet: Udgøres af både en/flere forsknings- og vidensinstitutioner og en/flere professionshøjskoler Har et solidt viden- og forskningsmæssigt fundament inden for it og læring. Aktivt inddrager studerende på læreruddannelsen i udviklingsprojektet. Tilknytter en projektleder til projektet Angiver en kontaktperson, som skoler og kommuner kan kontakte i forbindelse med skolernes ansøgningsrunde Konsortiet kan derudover omfatte: Producenter af digitale læremidler/software/distributionsplatforme/lms-systemer mv. (dog må udviklingsprojektet ikke dreje sig som afprøvning af de oplistede produkter, men produkterne kan anvendes til at understøtte afprøvningen/interventions gennemførelse) Ekstra projektstyrings- og evalueringskompetencer Udenlandske forsknings- og vidensinstitutioner. Konsortiet har ansvaret for at gennemføre udviklingsprojektet i samspil med demonstrationsskolerne, dvs. forestå styringen af udviklingsprojektet og sikre fremdrift af og opfølgning på projektet. Konsortiet bedes i ansøgningen beskrive de enkelte konsortiemedlemmers roller og funktioner samt erfaringer (evt. ved hjælp af CV), herunder, hvem der varetager projektstyringen. Det er et krav, at projektet tilknyttes en projektleder igennem hele projektperioden. Videndeling mellem konsortier For at sikre sammenhæng og videndeling mellem de forskellige udviklingsprojekter samt muliggøre udarbejdelse overordnede betragtninger og konklusioner på tværs af projekterne, er det et krav, at alle konsortier deltager i et fælles opstarts-, midtvejs- og afslutningsmøde arrangeret og finansieret af den centrale projektstyring. 4
5 2.2 Projektbeskrivelsen I projektforslaget skal nedenstående emner beskrives. Udviklingsprojektets overordnede rammer og indhold Følgende skal indgå: Konsortiets formål med udviklingsprojektet, herunder, hvordan det understøtter formålet om at opnå viden om: o hvordan it understøtter elevernes læring inden for det givne indsatsområde o hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning o hvordan it integreres i selve undervisningen Hypoteser/teoretisk baggrund for udviklingsprojektet Konsortiets beskrivelse og afgrænsning af det indsatsområde, der bydes ind på Overordnet beskrivelse af interventionen / den konkrete indsats, der ønskes foretaget, gerne ved brug af eksempler (dog stilles der krav om, at demonstrationsskolerne er med til at planlægge udførelsen af interventionen) Hvilke grupper af elever samt antal skoler, klasser, elever og lærere, der skal deltage i projektet (bl.a. for at give skolerne et mere konkret billede af projektet); det kan f.eks. omhandle eleverne bredt set, om udvalgte klassetrin / fag eller om elever med særlige behov og evner. Det stilles endvidere krav om, at: Projektets undersøgelsesspørgsmål bygger på eksisterende viden inden for feltet og er forskningsmæssigt funderet Projektet har fokus på et eller flere af udvalgte indsatsområder jf. bilag A Projektets formål understøtter de to overordnede formål om at opnå ny viden om, hvordan it understøtter elevernes læring, og hvordan it kan frigøre tid til mere undervisning Demonstrationsskolerne efter udvælgelsen inddrages i planlægningen af gennemførelsen af den konkrete intervention og vurderingen af, hvilke grupper af elever projektet skal målrettes Design og metode Der skal indgå en beskrivelse af: Udviklingsprojektets design, herunder hvordan interventionen opstilles, og hvordan og af hvem interventionen gennemføres Hvordan elevernes læring som følge af interventionen dokumenteres, herunder hvordan udgangspunktet (baseline) fastlægges Beskrivelse af succeskriterier, delmål, målemetoder, indsamling af data, datakilder, samt hvordan data anvendes Ønsket antal deltagende skoler, klasser, elever og lærere. Der skal deltage minimum fem skoler i hvert udviklingsprojekt. Antallet af skoler afhænger af indsatsområde og design Konsortiets overvejelser om, hvordan det sikres, at der genereres generaliserbar viden, herunder overvejelser om antal skoler og klasser samt geografisk og socioøkonomisk spredning og digital parathed Det stilles endvidere som krav, at: Der anvendes et robust design, der kan generere ny, generaliserbar viden og resultater om bl.a. læringsmiljøer og elevernes læring, som kan formidles til en bredere kreds med henblik på evt. national udbredelse, herunder at der deltager minimum fem skoler. 5
6 Projektet dokumenterer, hvilket didaktisk og læringsmæssigt potentiale projektet rummer, samt hvilke krav det stiller til ledelse, lærerkompetencer, it-udstyr/-læremidler og organisering. Der foretages måling af elevernes faglige udbytte med fastlæggelse af baseline ved interventionens begyndelse og efterfølgende midtvejs- og slutevaluering. Demonstrationsskolerne efter udvælgelsen er med til at planlægge gennemførelsen af den konkrete intervention, herunder hvilke klasser der skal inddrages, og hvilket udstyr der skal anvendes. Demonstrationsskolernes rolle og opgaver Der skal indgå en beskrivelse af demonstrationsskolernes rolle og opgaver, herunder: Elevernes rolle i læringsforløbene / interventionerne Lærernes opgaver (f.eks. deltagelse i udviklingen af interventioner, kompetenceudvikling, forberedelse, undervisningsforløb, efterbehandling, deltagelse i formidlingsaktiviteter) Skoleledernes opgaver (f.eks. udviklingsforløb, forberedelse, efterbehandling, deltagelse i formidlingsaktiviteter) Konsortiets overvejelser om minimumskrav til it-udstyr, infrastruktur, digitale læremidler mv. (i skolernes ansøgning skal de dokumentere, hvilket udstyr, infrastruktur og software, de har til rådighed og vurderingen heraf vil indgå i udvælgelse af demonstrationsskoler til udviklingsprojektet). Det stilles som krav, at: Kommunerne og skolerne efter udvælgelsen er med til at planlægge udførelsen af udviklingsprojektets konkrete forløb/interventioner og fastlægge demonstrationsskolernes opgaver. Evaluering og formidling Der skal indgå en beskrivelse af: Hvordan det gennemførte udviklingsprojekt skal evalueres, jf. design og metode Hvordan en effektiv formidling af projektet og den nyopnåede viden sikres, herunder hvilke aktiviteter, der påtænkes gennemført Det stilles endvidere som krav, at: Konsortiet deltager i fælles opstarts-, midtvejs- og afslutningsmøder for alle konsortier for at muliggøre videndeling på tværs af udviklingsprojekterne. Der opstilles succeskriterier og delmål samt foretages midtvejs- og slutevaluering Evalueringen består af: 1) kvartalsvis afrapportering til styregruppen for it i folkeskolen på opstillede delmål, tidsplan, produkter, risici, økonomi mv. samt foreløbige resultater, herunder vurdering af interventionens implementerbarhed og mulighed for udbredelse med tilhørende forudsætninger, barrierer og gevinster 2) praksisnær og anvendelsesorienteret formidling af interventionen henvendt til andre skoler og lærere, og 3) en afrapportering af de forskningsmæssige konklusioner jf. de opstillede hypoteser og den teoretiske baggrund henvendt til forskere og andre interesserede inden for feltet. De tre dele af evalueringen / afrapporteringen samt krav til deres indhold er angivet nedenfor. 6
7 Tabel 2: Oversigt over krav til afrapportering og evaluering Afrapportering af projektets proces Praksisnær formidling Forskningsmæssige konklusioner Baseline og succeskriterier Fastlæggelse af baseline samt opstilling af succeskriterier og delmål. Formidling som redskab Formidlingen integreres i projektet og anvendes som redskab i forløbet sideløbende med, at projektet udvikles. Teoribaseret rapportering Teoribaseret / hypotesegenereret rapportering af udviklingsprojektets forskningsmæssige konklusioner. Statusrapporter og evaluering Løbende afrapportering til styregruppen for it i folkeskolen i form af kvartalsvise, kortfattede statusrapporter. Midtvejs- og slutevaluering, bl.a. vedr. elevernes læring og faglige udbytte samt lærernes ressourceanvendelse. Vurdering af interventionen Vurdering af interventionernes implementerbarhed og omkostningseffektivitet samt mulighed og potentiale for udbredelse. Formidlingsaktiviteter Konferencer, seminarer eller netværksmøder 2 og virtuelle elementer som f.eks. blogs eller anvendelse af sociale medier og netværk, bl.a. på EMU en, Danmarks Undervisningsportal 3. Vejledninger Udarbejdelse af praksisnære og anvendelsesorienterede vejledninger til andre skoler om f.eks. konkrete undervisningsforløb inden for et bestemt fag eller tværfaglige vejledninger om f.eks. undervisningsdifferentiering eller elevinddragelse. Videnskabelige artikler Der opfordres desuden til, at udviklingsprojektets forskningsmæssige resultater formidles via videnskabelige artikler og andre publiceringer. 2 De fysiske formidlingsaktiviteter tilrettelægges, så geografisk afstand og tidsmæssige hensyn ikke bliver en barriere for kommuner, skoler og lærere for at få indsigt i den viden, som udviklingsprojektet genererer. 3 EMU, Danmarks Undervisningsportal, anvendes til f.eks. til Weblogs, videoer og debatfora, kobling til fagligt indhold på EMU en, kobling til sociale medier, formidling via Materialeplatformen mv. 7
8 Tidsplan Udviklingsprojekterne med demonstrationsskoleforsøg igangsættes i skoleåret 2013/2014, og slutevalueringen skal afleveres senest med udgangen af 3. kvartal Der skal udformes en midtvejsevaluering senest med udgangen af 3. kvartal Tabel 3. Overordnet tidsplan for gennemførelsen af udviklingsprojekterne Fase Tidspunkt Udvikling og planlægning Fra juni 2013 Afprøvning I skoleårene 2013/2014 og 2014/2015 Løbende evaluering, afrapportering og formidling Midtvejsevaluering Senest med udgangen af oktober 2014 Slutevaluering Senest med udgangen af oktober 2015 I konsortiets projektbeskrivelse skal følgende indgå: Tids- og aktivitetsplan for hele udviklingsprojektet opdelt i faser og delmål, herunder plan for udvikling, planlægning, afprøvning, evaluering og afrapportering Angivelse af længden af interventionerne Det stilles endvidere som krav, at: Demonstrationsskoleforsøgene igangsættes i første halvdel af skoleåret 2013/2014, dvs. inden 1. januar 2014 Demonstrationsskoleforsøgene afsluttes således, at den endelige afrapportering kan ske senest med udgangen af 3. kvartal 2015 Tids- og aktivitetsplan beskrives inden for rammerne af ovenstående overordnede tidsplan Der løbende gennemføres evaluerings- og formidlingsaktiviteter Der stilles ikke krav til, hvilket konkret tidspunkt i første halvdel af skoleåret 2013/2014 forsøgene igangsættes. Dette skal dog fremgå af den opstillede tids- og aktivitetsplan. Økonomi Hvert udviklingsprojekt kan bevilges midler inden for en økonomisk ramme på mellem 3 og 7 mio. kr. Hertil kommer kommunal medfinansiering, som skal udgøre minimum 33 pct. af den statslige bevilling. Eksempelvis skal en bevilling på 5 mio. kr. følges af en kommunal medfinansiering på minimum 1,65 mio. kr. Styregruppen for it i folkeskolen fastlægger størrelsen på bevillingen til det enkelte projekt i forbindelse med udvælgelsen af projekterne. Konsortiet skal derfor være indstillet på at indgå i dialog om projektets indhold, organisering og økonomi med styregruppen for it i folkeskolen efter udvælgelsen af projekterne. Den statslige bevilling inkluderer: Konsortiets (alle aktører) udgifter til samtlige aktiviteter ift. udvikling, planlægning, afprøvning, evaluering og formidling. Konsortiets udgifter til egen projektstyring samt udgifter til transport, forplejning, overnatning m.m. Herudover indgår kommunal medfinansiering af projekterne. Medfinansieringen udgøres af den samlede tid, som kommuner/skoler anvender i forbindelse med udviklingsprojektet, dog minimum 33 8
9 pct. af den statslige bevilling. Dette gælder også, såfremt kommunernes / skolernes anvendte tid udgør mere end 33 pct. af den statslige bevilling. Herudover skal alle konsortiets parter bidrage til projektet med f.eks. viden, data, forskningsressourcer eller tid udover det, der finansieres af den statslige bevilling. Bidraget skal kunne værdisættes, men der er ikke krav til omfanget af dette bidrag eller den procentuelle fordeling mellem konsortiets parter. I konsortiets projektbeskrivelse skal indgå et budget, der minimum indeholder: Lønudgifter, konsulentydelser, revision, kursusaktiviteter, rejser/befordring/kørsel, andet opdelt på de forskellige aktører i projektet. Kommunal medfinansiering opgjort i kr. i form af et overslag over den tid, som kommuner / skoler forventes at skulle anvende i udviklingsprojektet. Alle konsortiets parters bidrag til projektet i form af f.eks. viden, data, forskningsressourcer eller tid. Det stilles endvidere som krav, at: Der er kommunal medfinansiering svarende til den samlede tid (herunder medgået tid), som skoler/kommuner forventes at skulle anvende. Den kommunale medfinansiering minimum udgør 33 pct. af den budgetterede statslige bevilling til det pågældende udviklingsprojekt. Dermed ligger medfinansieringen uden for den økonomiske ramme på mellem 3 og 7 mio. kr. Det godtgøres, hvorledes den kommunale medfinansiering svarer til minimum 33 pct. af den statslige bevilling. Der anvendes en timelønssats på 288 kr./time (inkl. overhead) til udregningen, svarende til MBU s timelønssatser for folkeskoler til brug for forsøg- og udviklingsprojekter. Budgettet opdeles i projektets faser Hovedandelen af projektets midler anvendes til udvikling af interventionerne, afprøvning samt løbende formidling. Skolerne / kommunerne selv stiller it-udstyr og anden hardware samt digitale læremidler og anden software til rådighed Projektmidlerne udbetales i fem rater, hvoraf de sidste 20 pct. udbetales, når slutevalueringen foreligger. I sit projektforslag skal konsortiet angive forslag til en betalingsplan, der følger de opsatte delmål. 9
10 3. Information om ansøgningsproces Udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg udvælges på baggrund af en ansøgningsrunde i henhold til undtagelse i EU s udbudsdirektiv. Projekterne har karakter af forsøgs- og udviklingsprojekter med fokus på forskning og udvikling, og med en målsætning om at generere ny viden til almen gavn og brug Ansøgning Ansøgningen udgøres af projektbeskrivelse og budget jf. opgavebeskrivelsen. Til brug for ansøgningen anvendes MBU s ansøgningsskema, som findes på ministeriets hjemmeside Ansøgningen må maksimum udgøre 15 sider ekskl. bilag. Ansøgning sendes elektronisk til itifolkeskolen@uvm.dk senest onsdag den 27. februar kl. 10. Ansøgninger modtaget efter dette tidspunkt tages ikke i betragtning Kontakt I ansøgningsperioden kan fuldmægtig Julie Voss Ellehøj kontaktes: julie.voss.ellehoej@uni-c.dk / Alle spørgsmål, der stilles i ansøgningsperioden, samt svarene derpå offentliggøres på ministeriets hjemmeside Dette gælder også spørgsmål og svar fra informationsmødet den 29. januar Kontraktindgåelse De udvalgte konsortier forventes at indgå kontrakt med Ministeriet for Børn og Undervisning, Styregruppen for it i folkeskolen i juni 2013, når demonstrationsskolerne for det givne projekt er udvalgt. Der gøres opmærksom på, at kontrakten offentliggøres som en profylaksebekendtgørelse med en stand-still periode på ti dage inden indgåelse. 10
11 Bilag A Indsatsområder for udviklingsprojekter med demonstrationsskoleforsøg Autentiske læringsforløb Autentiske læreprocesser, hvor undervisningen tager udgangspunkt i virkeligheden og har praksisnær relevans, er stærkt motiverende for børns læring (jf. OECD: The Nature of Learning ). Der er mange muligheder for, at inddragelse af it kan understøtte dette fx i form at it-stimulerede, virkelighedsnære cases samt digitale undervisnings- og kommunikationsmuligheder, der åbner til verden og bringer eleverne i autentiske læringssituationer. Disse muligheder skal undersøges og afprøves nærmere for at generere mere viden og flere erfaringer inden for området. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler indeholde autentiske læringsforløb, der tager udgangspunkt i autentiske situationer. Elevernes egenproduktion og elevinddragelse Undersøgelser viser, at inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningens form, rammer og indhold, har positiv effekt på både elevernes faglige udbytte, engagement, motivation og trivsel (jf. bl.a. Danske Skoleelever: Elevinddragelse ). Endvidere har egenproduktion en positiv effekt på elevernes læringskurver. Digitale værktøjer kan øge elevinddragelsen og motivationen samt understøtte egenproduktionen fx i form af værktøjer til projektarbejde og præsentationer. Derudover kan elevernes forskelligartede kompetencer i højere grad udnyttes, når der udvikles og tilrettelægges digitale læringsforløb, ligesom forskellige behov kan imødekommes. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler have fokus på elevernes egenproduktion og elevinddragelse og undersøge, hvordan it kan understøtte disse processer og derigennem øge elevernes faglige udbytte. Undervisningsdifferentiering/inklusion Ifølge folkeskoleloven skal undervisningens tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Dette skal opnås via varierede valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse ( 18). Det kan dog være en stor udfordring for lærerne at tilrettelægge undervisningen, så alle elevers behov og forudsætninger imødekommes. Tidligere erfaringer peger dog på, at netop it kan understøtte undervisningsdifferentiering, da eleverne får større mulighed for at arbejde på deres eget niveau, hvorved fagligt stærke elever udfordres, og fagligt svage elever støttes, ligesom elevernes forskellige behov i højere grad imødekommes (bl.a. Danmarks Evalueringsinstitut: IT i skolen ). Fx medfører digitale læringsmidlers forskellige funktionaliteter og niveauer, at det bliver muligt at arbejde differentieret og imødekomme elevernes forskellige behov. Dog er der behov for yderligere viden om, hvordan it kan bidrage til undervisningsdifferentiering samt inklusion af elever med særlige behov og kompetencer. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler have fokus på, hvordan it, herunder digitale læringsmidler, kan understøtte undervisningsdifferentiering og inklusion og derved imødekomme alle elevers behov og forudsætninger. 11
12 It-didaktik indenfor fagene (fokus på lærer-kompetencer) It skal ikke længere behandles som et løsrevet element, men skal indgå som en naturlig del af undervisningen i alle fag. Derfor er der også behov for, at lærerne kender til mulighederne for at bruge it og digitale medier i undervisningen og kan vurdere de digitale mediers didaktiske potentiale. Digitale medier fordrer en anden didaktisk tilgang end analoge læremidler gør. Lærerne er nødt til at rykke ved daglige rutiner og eksperimentere med andre læringsformer. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler have fokus på it-didaktik, og hvordan lærernes kendskab til at integrere it i undervisningen kan udvikles Nye måder at organisere undervisningen på for at udvikle samarbejde, kreativitet og problemløsning De almindelige færdigheder, eleverne skal besidde, når de forlader skolen, suppleres i stigende grad af en efterspørgsel efter nye evner og kompetencer. Ifølge OECD må uddannelse i dag klæde børn på til at håndtere vor tids samfundsmæssige udfordringer og udvikle det 21. århundredes kompetencer, som fx samarbejde, innovation, kreativitet og problemløsning (jf. OECD: The Nature of Learning ). Anvendelsen af it i undervisningen kan være med til at organisere undervisningen mere fleksibelt på tværs af klasser og fag og imødekomme fremtidens behov om at udvikle nye kompetencer og evner samt muliggøre, at lærernes tid bliver anvendt der, hvor der er størst behov. Derfor skal et eller flere af udviklingsforsøgene med demonstrationsskoler have fokus på, hvordan undervisningen kan organiseres på nye måder ved hjælp af it, og hvordan it kan bidrage til, at eleverne udvikler nye kompetencer og lærernes ressourcer udnyttes optimalt. 12
It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014
It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og
Læs mereningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv
Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra
Læs mereKommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring
Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale
Læs mereNotat. Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende
Notat Ansøgningspulje: Opslag af midler til udvikling af uddannelsesforløb, der skal løfte underviserne, så de kan løfte de studerende Ansøgningsfrist: Den 12. september 2019, kl. 12.00 1. Formål Initiativet
Læs mereDen danske strategi for it i folkeskolen
Den danske strategi for it i folkeskolen Jakob Harder, Vicedirektør Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for It og Læring It i den nye folkeskole It er et middel til at nå målet
Læs mereVejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning
Vejledning om forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning Indhold 1. Indledning... 3 2. Model for forsøg med teknologiforståelse i folkeskolens obligatoriske undervisning...
Læs mereErfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet
Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,
Læs mereVejledning til ansøgning i Videncenter for. Velfærdsledelse. 1. Titel. 2. Ansøgt beløb. 3. Hovedansøger 17/03/11. Videncenter for.
Vejledning til ansøgning i Videncenter for Velfærdsledelse Dette er en vejledning til udfyldelse af ansøgningsskemaet. For yderligere information henvises til www.velfaerdsledelse.dk. Mulige ansøgere opfordres
Læs mereInformationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning
Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning Samarbejde mellem UNI og UC er Udvikling af tværgående miljøer for forskning og udvikling fokus på relevans og videnomsætning Styrkelse af den nationale
Læs mereTidsramme: Initiativet er den del af både den fællesoffentlige og den fælleskommunale strategi og løber frem mod 2015.
P R O J EKTBESKRIVELSE Den Fælleskommunale digitaliseringsstrategi Initiativ 3.1 Den digitale skole Om initiativet Titel: Den digitale folkeskole. Tidsramme: Initiativet er den del af både den fællesoffentlige
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereDigitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
Læs mereFremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!
Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning
Læs mereResultatkontrakt Tillæg maj 2016
Resultatkontrakt Tillæg maj 2016 4.4. Det fælles brugerportalsinitiativ for folkeskolen For at understøtte realiseringen af Brugerportalsinitiativet (BPI) for folkeskolen etablerede KL i 2015 et fælleskommunalt
Læs mereBedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet
Satspuljeopslag: Bedre inddragelse af mennesker med psykiske lidelser og deres pårørende gennem civilsamfundet Ansøgningsfrist den 23. april 2019 kl. 12.00 22. februar 2019 Som led i satspuljeaftalen på
Læs mereHVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET
HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET 2013-2016 ELEMENTER I STRATEGIEN HVORFOR? UDFORDRINGER BEHOV HVAD? VISION AFGRÆNSNING HVEM? MÅLGRUPPER UDGANGSPUNKT HVORDAN?
Læs mereDen danske strategi for it i folkeskolen
Den danske strategi for it i folkeskolen Kristoffer Lange, kontorchef Undervisningsministeriet Styrelsen for It og Læring Effekt af digitale - Pædagogiske og tidsmæssige effekter kan bidrage til at understøtte
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE P4 IT
INITIATIVETS TITEL: Prototype 4 IT - www.njfp4it.skoleblogs.dk 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Emil Pallesen E-mail: emilpallesen@gmail.com Telefon: 30313207 Arbejdssted:
Læs mereUdbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner
Satspuljeopslag: Udbredelse og forankring af peers-indsatser til mennesker med psykiske lidelser i kommuner og regioner Ansøgningsfrist den 1. november 2019 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet
Læs mereVejledning til ansøgningspulje til lokal udvikling og etablering af praksisnær viden om den ny folkeskole
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Vejledning til ansøgningspulje til lokal
Læs mereDemonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse
Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign
Læs mereREVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger:
REVIDERET EFTER NEDSAT BEVILLING ENDNU IKKE GODKENDT AF UVM Projektbeskrivelse: Åben skole lokale samarbejder og national videndeling Ansøger: Næstved Kommune Kultur og Borgerservice Projekttitel: Åben
Læs merePulje til undervisning i idræt og bevægelse for børn og unge med handicap i grundskolen
Vejledning om Pulje til undervisning i idræt og bevægelse for børn og unge med handicap i grundskolen Ansøgningsfrist: Tirsdag den 4. december 2018, kl. 12.00 Indhold 1. Generel information om puljen...
Læs mereProjektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Læs mere19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereOpslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling. Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien
Opslag af satspulje: Den gode psykiatriske afdeling Udvikling af modelafdelinger i psykiatrien Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet 2010-2013 har fået til opgave at forestå satspuljeprojektet
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereBallerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej Ballerup Tilskud fra puljen til inklusion 2017
Ballerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tilskud fra puljen til inklusion 2017 Ballerup Kommune har fremsendt en ansøgning om tilskud fra puljen til inklusion 2017: Projektnummer: 139666
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Cirkulær økonomi i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Cirkulær Økonomi i byggebranchen
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereARBEJDSFORM: Dialog, samarbejde på tværs og partnerskaber
2019 COI S STRATEGI FORMÅL Center for Offentlig Innovation (COI) er et nationalt center, der arbejder for øget kvalitet og effektivitet i den offentlige sektor gennem innovation. COI samarbejder med innovations
Læs mereBILAG 2: LEVERANCEBESKRIVELSE I FASE 1, 2, 3 OG 4
BILAG 2: LEVERANCEBESKRIVELSE I FASE 1, 2, 3 OG 4 JANUAR 2017 1. ORGANISERING AF PROJEKTET Projektet etableres med tre grupper: Arbejdsgruppen har til formål at følge pilotprojektet og levere input til
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret spireprojekt, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte strategiske projekter er: Brug af droner i byggebranchen
Læs mereVejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem. Folkeskoledonationen
Vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem Folkeskoledonationen 2017 Det følgende er en vejledning til A.P. Møller Fondens ansøgningssystem for Folkeskoledonationen. Fonden opslår specifikke ansøgningskriterier
Læs mereProjektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud
Projektbeskrivelse Partnerskab om udvikling af kvaliteten i dagtilbud 1. Baggrund Stort set alle børn i Danmark går i dag i dagtilbud. Kommunerne har derfor en unik mulighed for at investere i vores børns
Læs mereEn samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs.
En samlet blog til pædagogisk læringscenter på skolen PLC sharing fra skoleblogs. http://specialcentertapsskole.skoleblogs.dk/ RAMMESÆTNING Der er mange opgaver under PLC. På vores skole drejer det sig
Læs merePulje til indsatser i partnerskaber om at styrke anbragte børns undervisning
Vejledning om Pulje til indsatser i partnerskaber om at styrke anbragte børns undervisning Ansøgningsfrist: 14. november 2017, kl. 12.00 Indhold 1. Generel information om puljen... 3 1.1. Puljens baggrund
Læs merePuljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens.
Puljeopslag: Forbedret brug af livshistorier i plejen og omsorgen for mennesker med demens. Regeringen og satspuljepartierne har som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet for 2017-2020 afsat
Læs merePulje til afholdelse af naturvidenskabelige olympiader og konkurrencer m.v. 2017/18 (olympiadepuljen)
Vejledning om Pulje til afholdelse af naturvidenskabelige olympiader og konkurrencer m.v. 2017/18 (olympiadepuljen) Ansøgningsfrist: Tirsdag den 17. oktober 2017 kl. 12.00 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs mereBilag 2 - Kravspecifikation. 1. Indledning. 2. Baggrund. 3. Beskrivelse af evalueringsopgaven. Dato
Dato 16-06-2014 Sagsnr. 1-1010-147/6 MAHA maha@sst.dk Bilag 2 - Kravspecifikation 1. Indledning Sundhedsstyrelsen inviterer hermed alle interesserede aktører til at afgive tilbud på evaluering af satspuljen
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereVi støtter dit projekt - Vejledning
Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og
Læs mereDer indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje til forsøgs- og udviklingsprojekter i skoleåret 2013/14.
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og jen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets pulje
Læs mereIMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN
IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes
Læs mereAssens Kommune Rådhuset, Rådhus Allé Assens. Tilskud fra puljen til inklusion maj 2017 Sags nr.:
Assens Kommune Rådhuset, Rådhus Allé 5 5610 Assens Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf: 3392 5000 Fax:3392 5567 www.uvm.dk Tilskud fra puljen til inklusion 2017 Assens Kommune har fremsendt en
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereKommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal
Revideret og endelig udgave april 2014 Kommissorium: Organisering af 4K-samarbejdet på børne-, unge- og kulturområdet: Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Rudersdal og Gladsaxe INDHOLD 1. Formål med 4K-samarbejdet
Læs mereNedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden
J.nr. /4-1613-20/1 P R O J E K T B E S K R I V E L S E Projekt Nedbringelse af tvang efter gennembrudsmetoden Projektejer Søren Brostrøm Projektleder Bjørn Ursin Knudsen Startdato Januar 2012 Slutdato
Læs mereVejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum
Læs mereDato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning
Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler
Læs mereBallerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej Ballerup Tilskud fra puljen til Styrkelse af maddannelsen i folkeskolen (bevillingsbrev)
Ballerup Kommune Rådhuset, Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tilskud fra puljen til Styrkelse af maddannelsen i folkeskolen (bevillingsbrev) Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf: 3392 5000 Fax:3392 5567
Læs mereMestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2019/2020
Vejledning om spredningsfase for satspuljeprojekt: Mestring af skoledag og hverdagsliv, skoleåret 2019/2020 Tilmeldingsfrist: Mandag den 20. maj 2019, kl. 12.00 Indhold 1. Generel information om forsøget...
Læs mereMedindflydelse på egne arbejdsopgaver
Medindflydelse på egne arbejdsopgaver har I den gode idé? Få økonomisk støtte til projekter i kommunerne I kan søge om 30.000 til 70.000 kr. Hvad kan I søge støtte til? Alle typer af kommunale arbejdspladser
Læs mereDrøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne
Punkt 5. Drøftelse af principper for brugen af læringsplatformen Minuddannelse på skolerne 2018-015332 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget drøfter, efter anmodning fra Per Clausen, brugen af
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs merePulje til inklusion 2017
Vejledning om Pulje til inklusion 2017 Ansøgningsfrist: Torsdag den 30. marts 2017, kl. 12.00 Indholdsfortegnelse 1. Generel information om puljen... 3 1.1. Puljens formål... 3 1.2. Hvem kan søge?... 4
Læs mereVejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG
Vejledning til ansøgning om tematiseret udbud, "Brug af droner i byggebranchen", i InnoBYG FORMELLE KRAV Projektet skal kortlægge muligheder og udfordringer ved brug af droner i byggebranchen gennem interviews,
Læs mereOpslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen
Notat Opslag af midler til forundersøgelse, udvikling og opstart af en kandidatuddannelse målrettet naturfagslærer i folkeskolen Ansøgningsfrist: Den 28. september 2018, kl. 12.00 1. Formål Regeringen
Læs mereAlbertslund Kommune Rådhuset, Nordmarks Alle Albertslund Tilskud fra puljen til inklusion 2017
Albertslund Kommune Rådhuset, Nordmarks Alle 2 2620 Albertslund Tilskud fra puljen til inklusion 2017 Albertslund Kommune har fremsendt en ansøgning om tilskud fra puljen til inklusion 2017: Projektnummer:
Læs mereVejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere
Vejledning til bedømmelsesudvalget og ansøgere Udviklingen og udbygningen af det nære sundhedsvæsen stiller store og nye krav til kommunerne og sundhedspersonalets kompetencer og viden. Det kræver, at
Læs mereANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm
ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen
Læs mereOm Videncenter for velfærdsledelse
23/11/11 Om Videncenter for velfærdsledelse Videncenter for Velfærdsledelse I Finansloven for 2010 blev der afsat 20 mio. kr. til et nyt Videncenter for Velfærdsledelse. Videncentret er et samarbejde mellem
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereSøg støtte til projekter
Søg støtte til projekter hvor tværfaglighed eller inddragelse af brugerne er grundstenen. Vær med til at fremme tværfagligheden og inddragelse af brugerne indenfor kultur & fritid og teknik & miljø -områderne.
Læs mereUdvalg for skole og ungdomsuddannelse
Beslutning: Afrapportering på Fortsat Fremgang for Furesø: Løft af elever, der har svært ved indlæring (pkt. 3.6) Sagsnr. i ESDH: 18/18826 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for skole og ungdomsuddannelse
Læs mereParat til læring og undervisning
Vejledning om puljen Parat til læring og undervisning (målrettet grønlændere) 1. runde Ansøgningsfrist: 16. november 2018 kl. 12.00 Indhold 1. Generel information om puljen... 3 1.1. Puljens baggrund og
Læs mereRESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER
OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereEvaluering af indsatsen for it i folkeskolen. Resultater, muligheder og fremadrettede behov
Evaluering af indsatsen for it i folkeskolen Resultater, muligheder og fremadrettede behov 1 4 3 2 1. Status på indkøb og infrastruktur 2. Oplevede effekter af digitale læremidler og læringsplatforme 3.
Læs mereUdkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring
Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereVejledning Fælles Rum
Vejledning Fælles Rum Foto: Emilie Koefoed for Realdania Foto: Bjarke Ørsted for Realdania Foto: Leif Tuxen Maj 2018 Udarbejdet af Realdania og Lokale og Anlægsfonden Vejledning Fælles Rum side 2 Introduktion
Læs mereOm projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009
Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet 9. november 2009 Projektet er et tilbud til kommunerne om at være med til at udvikle og afprøve redskaber, som alle kommuner og dagtilbud frivilligt
Læs mereDigitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april
Læs merePRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING
PRÆKVALIFICERINGSFORLØB FOR LÆRINGSLØFT 2020 KONSORTIETS PH.D. ANSØGNINGER TIL RÅDET FOR UDDANNELSESFORSKNING FORELØBIG BESKRIVELSE AF ANSØGNINGSFORLØBET FREM MOD ANSØGNINGSFRISTEN MAJ/JUNI 2019 Københavns
Læs mereImplementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser
Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet
Læs mereIndstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges
Læs mereAftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen
Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ
Læs mereVEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE
VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM TECHNOLOGY DEMAND UNDER INNO-SE HVILKE TYPER PROJEKTER ER STØTTEBERETTIGET SOM TECHNOLOGY DEMAND? Technology Demands tager udgangspunkt i en konkret type af efterspørgsel på
Læs mereOmstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger
Omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen 96 kommuner har besvaret, heraf delvist, ikke besvaret Dataindsamlingen er foregået fra oktobernovember
Læs mereBilag : Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed
14. juni 2019 Sag 2018-17921 Bilag 4.2.1.2: Indsats vedr. inklusion via uddannelse til erhvervsparathed Udfordring Unge med særlige udfordringer, der ingen eller sparsom tilknytning har til uddannelsessystemet
Læs mereKompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Læs mereSprogprøveprogram i 0. klasse - skoleåret 2018/2019
Vejledning om Sprogprøveprogram i 0. klasse - skoleåret 2018/2019 Tilmeldingsfrist: 12. juni 2018 kl. 12.00 Indhold 1. Generel information om programmet... 3 1.1. Programmets baggrund, formål og indhold...
Læs merePROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE
PROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE DAGTILBUD OG UNDERVISNING NOVEMBER 2016 Projekttype: Implementeringsprojekt. Baggrund og kort beskrivelse af projektet: Projektet udspringer af en ansøgning
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereInvitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet
Dato 13-08-2018 Invitation til at deltage i forsøgsordning med styrket frit valg inden for madservice på ældreområdet Med finanslovsaftalen for 2018 er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at styrke
Læs mere1. Tilbuds-beskrivelse
Bilag 1. Ungesporet forbedring af og øget sammenhæng mellem udskoling og ungdomsuddannelser så flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Introduktion. 1. Tilbuds-beskrivelse Gladsaxe Kommune og Gentofte
Læs mereKliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde
P R O J EKTBESKRIVELSE Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde 1. Formål og baggrund for projektet Siden strukturreformen har kommunen fået flere opgaver på social- og sundhedsområdet,
Læs mereAfsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020
Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Kommunalt fastholdelsesberedskab 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Ungdommens Uddannelsesvejledning Aarhus-Samsø (forkortet
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereNOTAT. Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14
NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen, 2013/14 16. januar 2013 Sagsbehandler: maeg Dok.nr.: 2013/0001510-1 Skoleafdelingen Der indkaldes hermed ansøgninger til Undervisningsudvalgets
Læs mereMatematik i marts. nu i april
Matematik i marts nu i april Dagens fødselar 2 127 1 1857 1876 Diofantiske ligninger En løsning for N>1: N = 24 og M = 70 François Édouard Anatole Lucas (4 April 1842 3 October 1891) 2, 1, 3, 4, 7, 11,
Læs mereFUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
Læs mere