Varedeklaration for Sammenhængende socialstatistik

Transkript

1 Danmarks Statistik 16. februar 2015 Varedeklaration for Sammenhængende socialstatistik 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Sammenhængende socialstatistik 0.2 Emnegruppe Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor m.v. Velfærd Steffen Hougaard tlf e-post: sho@dst.dk Sidste offentliggjorte år er Statistikken er nedlagt. 0.4 Formål og historie Formålet med Sammenhængende socialstatistik er at belyse antallet af personer (bestande, brutto- og nettoforskydninger), der indenfor kalenderåret har modtaget én eller flere former for indkomsterstattende ydelser, dvs. lovbestemte, sociale ydelser der har til formål at kompensere for hel eller delvis fravær af arbejdsmarkedsindkomst. Statistikken er opdateret tilbage til 1984 og er løbende ajourført i overensstemmelse med ændringer i lovgivningen indenfor de enkelte sociale delområder. Første publicering vedrører året Sidste vedrører året Brugere og anvendelsesområder Brugere: Brugerne er først og fremmest forskere og ministerier (Finansministeriet, Socialministeriet og Indenrigsministeriet), private interesseorganisationer, TV-kanaler og i mindre grad kommunerne. Desuden indgår data som baggrundsdata i en række statistikregistre. Anvendelsesområder: Forskning, analyser, udredninger og indlæg i den offentlige debat. 0.6 Kilder Flg. registre i Danmarks Statistik: Arbejdsløshedsstatistikregistret (CRAM), Register over arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (AMFORA), Dagpenge ved sygdom og fødsel mv., Hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (år), Sociale pensioner, Skatteorienteret indkomststatistik, Befolkningens uddannelse og beskæftigelse, Befolkningen 1. januar og Udenlandske statsborgere pr. 1. januar 0.7 Indsamlingshjemmel Lov om Danmarks Statistik 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 22. juni Respondentbyrde Respondentbyrden er nul, idet alle oplysninger indsamles via registre.

2 0.9 EU-regulering Ingen 1 Indhold 1.1 Indholdsbeskrivelse Statistikken belyser den del af befolkningen, som modtager indkomsterstattende ydelser indenfor et kalenderår. Statistikken omfatter de enkelte indkomsterstattende ydelsesarter, målt på start- og slutmåned for modtagelse af den enkelte ydelsesart, varigheden i dage for modtagelse af en given indkomsterstattende ydelse samt det årligt udbetalte beløb. Desuden giver statistikken mulighed for at afgrænse modtagerpopulationen på en række sociale baggrundsdata, såsom familie- og husstandstype, uddannelse, erhverv, indkomst, statsborgerskab (indvandrer-/efterkommerstatus) etc. 1.2 Statistiske begreber Statistikkens population er modtagere af indkomsterstattende ydelser i løbet af et kalenderår. Begrebet indkomsterstattende ydelser er ikke noget veldefineret begreb. Dels er der spørgsmålet om, hvilke lovbestemte ydelser der er omfattet af begrebet - fx indgår modtagere af SU ikke i populationen, ligesom boligydelser og børneydelser heller ikke indgår - dels ændres lovgivningen løbende og ydelser udgår eller skifter indhold eller nye indkomsterstattende ydelsestyper indføres. Enhederne i statistikken er personer, helårspersoner, familier. I opgørelserne anvendes begreberne dominerende og modtaget ydelse. Da en person i løbet af et kalenderår kan modtage flere former for indkomsterstattende ydelser, anvendes begrebet dominerende ydelse for den ydelse inden for kalenderåret, der har været dominerende med hensyn til varighed. Modtaget ydelse er den eller de ydelser personen har modtaget inden for året. Operationelt defineret omfatter populationen modtagere af følgende indkomsterstattende ydelser: Midlertidige ydelser: - Arbejdsløshedsdagpenge - Sygedagpenge - Barselsdagpenge - Kontanthjælp - Revalidering - Kommunal aktivering (1994- ) - AF-aktivering (1995- ) - Ledighedsydelse (2001- ) - Orlovsydelser (1995- ) Varige ydelser: - Folkepension (Fra 2005: 65 år+) - Førtidspension - Efterløn/overgangsydelse (Overgangsydelse: ) Registret rummer desuden oplysninger om tjenestemandspensioner. 2

3 For hver person ligger der følgende oplysninger: - alder - køn - bopælskommune - ydelsesart(er) - Varighed (i dage) for en given ydelse - Det årligt udbetalte beløb pr. ydelsesart - Start- og slutmåned for modtagelse af ydelse Desuden findes der i registret en række baggrundsoplysninger: - Familie- og husstandsforhold - Beskæftigelses- og indkomstforhold - Uddannelse - Statsborgerskab - Indvandrer/efterkommer oplysninger - Kode for evt. dødsfald 2 Tid 2.1 Referencetid Referenceåret er det kalenderår den indkomsterstattende ydelse vedrører. 2.2 Udgivelsestid Statistikken udkommer årligt. Sammenhængende socialstatistik udkommer i to tempi: En tidlig version, der alene rummer persondelen (uden beløb), udkommer i Nyt fra Danmarks Statistik inden udgangen af 3. kvartal året efter referenceåret samt en senere version med oplysninger om udbetalinger, indkomst og uddannelsesforhold, der udkommer i Statistiske Efterretninger inden udgangen af 4. kvartal efter referenceåret. 2.3 Punktlighed Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. Ved lovændringer der kræver større, registermæssige tilpasninger, vil der dog kunne påregnes mindre forsinkelser. 2.4 Hyppighed Årlig 3 Pålidelighed og usikkerhed 3.1 Samlet pålidelighed Som et integreret statistiksystem er den samlede pålidelighed stærkt afhængig af pålideligheden af de enkelte statistikregistre, der indgår i systemet (se disse). I forbindelse med dannelsen og integrationen af de enkelte statistikregistre, er der foretaget datareduktioner og dataharmoniseringer med det formål at etablere et sammenhængende statistiksystem, der forener de ofte inkompatible lovgivninger og den administrative praksis, der ligger til grund for de enkelte delregistre. Registret har siden starten indgået som væsentlig kilde i forskellige forsknings, analyse og udredningsopgaver, og tilbagemeldingen fra brugerne viser, at der samlet er tale om en god pålidelighed. 3

4 3.2 Usikkerhedskilder Usikkerhedskilderne er i første omgang knyttet til de enkelte delregistre. Specielt kan peges på vanskeligheder med at afgrænse udbetalingerne til personer, der modtager arbejdsmarkedsydelser (Arbejdsløshedsdagpenge, Efterløn/overgangsydelse, AF-aktivering og orlovsydelser). Der arbejdes løbende med en forbedring af metoderne, men der er fortsat ikke fuldt dækkende udbetalingsoplysninger. I forbindelse med harmoniseringen til Sammenhængende socialstatistik, benyttes et fælles varighedsmål for varigheden af en given ydelse - nemlig antal dage indenfor måneden. En måned fastlægges til 30 dage og et år til 360 dage. For modtagere af Kontanthjælp og Kommunal aktivering findes kun oplysning om måned for modtagelse af en given ydelse - varigheden sættes her fast til 30 dage i den enkelte måned. For modtagere af arbejdsløshed kendes ugeledighedsgraden, der omregnes til dage - en uge = 7 dage, og der foretages en forholdsmæssig deling af dage indenfor de uger i året, der spænder over to måneder. Varigheden for modtagere af Sygedagpenge, barselsdagpenge og AFaktivering beregnes derimod udfra eksakte oplysninger om start- og slutdato. 3.3 Tal for usikkerhed Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger, da der er tale om en totaltælling 4 Sammenlignelighed 4.1 Sammenlignelighed over tid Alle årsregistrene er bygget over samme model siden 1984, og ved harmoniseringer og samling af ydelsesarter i hovedgrupper, er der på aggregeret niveau en rimelig sammenlignelighed over tid. I perioden har der med hensyn til de indkomsterstattende ydelsesarter kun været tale om ubetydelige ændringer, idet der dog har været hyppige ændringer i populationen af sygedagpengemodtagere. Dagpengedelen omfatter kun personer, der har modtaget ydelse via dagpengesystemet. Den første del af perioden - arbejdsgiverperioden - hvor udbetalingen finansieres af arbejdsgiveren, har været fastlagt forskelligt de enkelte år, og periodens længde har været fastlagt forskelligt for offentligt og privat ansatte (5/7/13) uger. Den 1. april 1990 ændredes arbejdsgiver-perioden for offentligt ansatte til at omfatte hele perioden. Samme år indførtes Bruttorevalideringsydelsen som erstatning for den hidtidige kontanthjælpsydelse: Hjælp til uddannelse, revalidering mv. Udover en skærpelse af adgangen til at modtage revalideringsydelse, skete der et betydeligt løft i udbetalingens størrelse, som dog samtidig blev gjort skattepligtig. I 1994 ændredes lovgivningen vedr. udbetalingen af øvrige kontanthjælpsydelser til forsørgelse samt udbetalingen af sociale pensioner, der alle blev bruttoficerede (de udbetalte beløb blev hævet, men samtidigt gjort skattepligtige). I forbindelse med bruttoficeringen ændredes Kontanthjælpsstatistikken fra at være familiebaseret til at være individbaseret. Fra har 4

5 kontanthjælpsdelen i Sammenhængende socialstatistik været "simuleret" individorienteret (ved hjælp samkøring med Befolkningsstatistikregistret), idet der for ægtepar har været foretaget en mekanisk fordeling af ydelsen mellem de to ægtefæller (begge har fået samme varighed, men udbetalingen har været delt). Ægtepar udgør pct. af kontanthjælpsmodtagerne. I 1994 og 1995 er registret suppleret med oplyninger vedr. Lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik - Kommunal aktivering (1994) og AF-aktivering samt Orlovsydelser (1995). Pr. januar 2000 ændredes lovgivningen for offentlig ansatte med løn under sygdom, idet den offentlige arbejdsgiver herefter modtager refusion fra det offentlige. Offentlige ansatte med løn under sygdom indgår herefter i sygedagpengestatistikken på lige fod med dagpengemodtagere. Fra 2001 indgår Ledighedsydelse som ny ydelseskategori. Pr. 1. juli 2004 ændres folkepensionsloven idet overgangsalderen nedsættes fra 67 år til 65 år. Registrets indhold af baggrundsoplysninger er løbende blevet udvidet. Visse baggrundsoplysninger vil derfor ikke kunne findes for alle år tilbage i tiden. 4.2 Sammenlignelighed med anden statistik Udtræk og harmonisering i forbindelse med dannelsen af Sammenhængende socialstatistik betyder, at de enkelte delområder ikke altid vil være direkte sammenlignelige med de statistikker, der ligger til grund. Generelt gælder, at der til Sammenhængende socialstatistik kun udtrækkes ydelsesarter, der direkte udbetales til modtageren af ydelsen. Ydelser i form af løntilskud til arbejdsgiver i forbindelse med jobtræning indgår således ikke i registret. I forbindelse med udtrækket fra Arbejdsløshedsstatistikregistret (CRAM) omformes det "rullende" CRAM-år til et kalenderårsbaseret udtræk. Personer, der indenfor året alene har modtaget feriedagpenge, indgår ikke i udtrækket. I forbindelse med udtræk fra Sygedagpengestatistikregistret udtrækkes ikke personer, med dagpengeperiode foregående år, men med udbetaling af dagpengerefusion til arbejdsgiver i tællingsåret. På udbetalingssiden vil der generelt ikke være direkte sammenlignelighed med økonomiske statistikker, der omfatter indkomstoverførsler. 4.3 Foreløbige og endelige tal Der offentliggøres kun endelig tal, men den første opgørelse i NYT bygger på en ufuldstændig registerversion (persondelen), der ikke omfatter alle udbetalinger (A-kasseudbetalinger). 5 Tilgængelighed 5.1 Distributionskanaler Løbende publicering: Nyt fra Danmarks Statistik, Sociale forhold, sundhed og retsvæsen (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk årbog, Statistisk tiårsoversigt. 5

6 Danmarks Statistikbank: P.S. Statistikken er nedlagt. 5.2 Grundmateriale: Lagring og anvendelsesmuligheder Sammenhængende socialstatistik opbevares som individbaserede årsoplysninger om befolkningens modtagelse af indkomsterstattende ydelser. Registret rummer flere, og mere detaljerede oplysninger end de offentliggjorte tal. Skræddersyede opgaver udføres på servicebasis. 5.3 Dokumentation Statistikkens grundlag og indhold er nærmere beskrevet i den årlige udgave af Statistiske Efterretninger (Sociale forhold, sundhed og retsvæsen, Sammenhængende socialstatistik). Varedeklaration og Datadokumentation er tilgængelig på internettet. 5.4 Øvrige oplysninger Der foreligger ingen øvrige oplysninger. Dog er statistikken nedlagt og sidste år, der er offentliggjort er