Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Transkript

1 Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen i ghettoerne sammenholdes med udviklingen for alle 1-- og udviklingen i den almene sektor under ét. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard. september 1 Analysens hovedkonklusioner I perioden fra til 11 (. kvartal) er andelen på offentlig forsørgelse steget med 1,9 pct. point når man ser på alle 1--. Udviklingen i forsørgelsesandelen blandt beboerne i ghettoerne har i denne periode udviklet sig nogenlunde parallelt med udviklingen for landet som helhed. Men sammenlignet med den almene sektor under ét har stigningen været mindre blandt beboerne i ghettoerne. I samme periode er andelen af lønmodtagere generelt faldet med,9 pct. point for alle 1-- under ét. Faldet i lønmodtagerandelen i ghettoerne og den øvrige almene sektor har imidlertid været væsentligt større. At en (særlig stor) del af beskæftigelsesfaldet i ghettoerne ikke viser sig i en stigende andel offentligt forsørgede skyldes, at der i ghettoerne bor forholdsvis mange unge, og at en del af disse er overgået fra beskæftigelse til uddannelse (bemærk SU indgår ikke i afgrænsningen af offentligt forsørgede). Derudover er en del af de unge evt. ikke berettiget til offentlig forsørgelse. I perioden fra til 11 (. kvartal) er andelen af 1-- der er SU-berettigede steget med, pct. point for landet som helhed, mens stigningen i ghettoerne har været, pct. point. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil 7 mb@ae.dk Kommunikationschef Mikkel Harboe Tlf. 77 Mobil 7 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 1, 1 sal. 11 København V

2 Udvikling i andel offentligt forsørgede i boligområder på ghettolisten I denne analyse undersøges hvordan krisen har ramt beboerne i ghettoerne og den almene sektor sammenlignet med hele befolkningen. Konkret set på Udviklingen i andelen af 1-- der modtager offentlig forsørgelse Udviklingen i andelen af 1-- der er lønmodtagere Udviklingen i andelen af 1-- der er SU-berettiget Modtagere af offentlig forsørgelse I. kvartal 11 var det, pct. af de 1-- der (omregnet til fuldtid) modtog offentlig forsørgelse. Det dækker fx over modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, barselsdagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse, efterløn, førtidspension. Tallet indeholder desuden personer i støttet beskæftigelse, herunder løntilskud, fleksjob, skånejob mv. men SU-modtagere indgår derimod ikke. Blandt 1-- beboere i de almene boliger var det, pct. der modtog offentlig forsørgelse i. kvartal 11, mens det var lidt over halvdelen af de 1-- der boede i ghettoerne, som modtog offentlig forsørgelse. Det fremgår af figur 1a. Ser man på udviklingen i andelen på offentlig forsørgelse siden viser figur 1b, at der har været en stigning i denne andel for landet under ét, i de almene boliger under ét og blandt beboerne i de såkaldte ghettoer (boligafdelinger på den officielle ghettoliste). Stigningerne i andelen på offentlig forsørgelse siden i ghettoerne har nogenlunde fulgt samme udvikling som for landet under ét. Det fremgår af figur 1b. Men sammenligner man med udviklingen blandt de 1-- beboere i de almene boliger under ét viser det sig, at stigningen i andelen af offentligt forsørgede i ghettoerne har været mindre end generelt i den almene sektor. Målt på denne andel har ghettoerne således klaret sig bedre under krisen end resten af den almene sektor. Figur 1a Andel offentligt forsørgede blandt 1- - Figur 1b Ændring i andel offentligt forsørgede blandt 1-- siden 1. kvt.. 1 9,,, 9,,, (.kvt.) 11 (. kvt.) 7 1 point point Udvikling i andel lønmodtagere blandt 1--. I perioden fra. kvartal til. kvartal 11 er andelen af lønmodtagere blandt de 1-- faldet med,9 pct. point. Til sammenligning er den tilsvarende lønmodtagerandel faldet med 7, pct. point for de 1--, der bor i almen bolig. Set over hele perioden fra -11 peger det på, at be-

3 skæftigelsesfaldet har ramt de almene beboere forholdsvis hårdt under den økonomiske krise dog med en tendens til en nogenlunde parallel udvikling i løbet af 11. Det fremgår af figur a og b. Ser man på udviklingen i lønmodtagerandelen blandt beboerne i ghettoerne viser figur b, at udviklingen i ghettoerne stort set er sammenfaldende med udviklingen for den almene sektor under ét. Målt på beskæftigelsesfaldet har ghettoerne med andre ord været stort set lige så hårdt ramt som resten af den almene sektor. Figur a Andel lønmodtagere blandt 1-- Figur b Ændring i andel lønmodtagere blandt 1-- siden 1. kvt.. 7 7,,9 9,1,, 9, 7 point - - point (.kvt.) 11 (. kvt.) Det kan umiddelbart forekomme overraskende (og modstridende) at ghettoerne har fulgt den generelle udvikling i den almene sektor når man ser på andel lønmodtagere men målt på (stigningen) i andelen af offentligt forsørgede har ghettoerne klaret sig væsentligt bedre. En forklaring på denne udvikling kan være, at der i mange ghettoer bor forholdsvis mange unge, og beskæftigelsesfaldet blandt unge har generelt været særlig stort blandt unge. Når en del af dette beskæftigelsesfald (blandt de unge) ikke viser sig i en stigning i andel offentligt forsørgede kan det skyldes, at en del unge påbegynder en uddannelse (SU indgår som nævnt ikke i Danmarks Statistiks opgørelse over Offentligt forsørgede). Derudover er en del af dem der mister jobbet evt. ikke berettiget til offentlig forsørgelse og lever af anden forsørgelse fx forældre. Samtidig skal det bemærkes, at blot der er (lidt) lønindkomst i måneden regnes den enkelte person for beskæftiget uanset beskæftigelsesomfanget, jf. boks 1. Udvikling i andel SU-modtagere I perioden fra. kvartal til. kvartal 11 er andelen af 1-- der modtager SU steget fra, pct. til, pct. når man ser på hele landet dvs. en stigning på, pct. point. Til sammenligning er den tilsvarende andel steget med, pct. for beboerne i den almene sektor under ét, mens andelen er steget med, pct. point blandt de 1-- der bor i boligområderne på ghettolisten. Det fremgår af figur a og b. Denne udvikling bekræfter således, at det store beskæftigelsesfald blandt beboerne i den almene sektor (herunder ghettoerne) er modsvaret af en forholdsvis stor stigning i andelen under uddannelse (SU-modtagere).

4 Figur a Andel SU-modtagere blandt 1-- Figur b Ændring i andel SU-modtagere blandt 1-- siden. kvt ,, 11, 9, 9, 1, point 1 point (.kvt.) 11 (.kvt.) Det bemærkes i øvrigt, at det i ghettoerne er 1, pct. af de 1-- der modtager SU, mens den tilsvarende andel for hele landet er, pct. Hovedforklaringen på denne forskel er, at der bor forholdsvis mange unge i ghettoerne. Foretages en tilsvarende opgørelse blandt de 1-9- viser figur a., at andelen der modtager SU er,9 pct. i ghettoerne, hvilket er helt på niveau med den tilsvarende andel for alle 1-9- under ét. Det bemærkes, at SU-andelen medregner personer der på opgørelsestidspunktet har fravalgt SU fx på grund af for høj biindtægt men i øvrigt er berettiget til SU, jf. boks 1. Figur a Andel SU-modtagere blandt 1-9- Figur b Ændring i andel SU-modtagere blandt 1-9- siden. kvt..,1,,9 point 1 point 1 1,1,9, (.kvt.) 11 (.kvt.)

5 Boks 1 Nærmere om opgørelsen Analysen tager i hvert kvartal udgangspunkt i antal 1-- primo kvartalet. I forbindelse med afgrænsningen af almene beboere og beboere i ghettoerne er det taget udgangspunkt i bopælsadressen primo kvartalet. Analyseperioden dækker 1. kvartal til. kvartal 11. Opgørelsen er baseret på registeroplysninger i Danmarks Statistik og omfatter hele befolkningen. Offentligt forsørgede. Antallet af offentligt forsørgede er opgjort ud fra Danmarks Statistiks register over Offentligt forsørgede og er omregnet til fuldtidspersoner. Denne statistik omfatter langt de fleste offentlige forsørgelsesydelser til 1--, herunder modtagere af dagpenge, kontanthjælp, sygedagpenge, barselsdagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse, efterløn, førtidspension. Tallet indeholder desuden personer i støttet beskæftigelse, herunder løntilskud, fleksjob, skånejob mv., men SU-modtager indgår derimod ikke. Lønmodtagere Antal lønmodtagere blandt 1-- er baseret på beskæftigelsesoplysningerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAMregister. Her regnes alle personer der har fået udbetalt løn i måneden for beskæftigede uanset beskæftigelsesomfanget. Det er således ikke muligt at omregne til fuldtidspersoner som for de offentligt forsørgede. tale en fuldtids Lønmodtager SU-modtagere SU-modtagere er identificeret på baggrund af oplysningerne i Arbejdsmarkedsstyrelsens DREAM-register. Konkret er personer identificeret som SU-modtager i den enkelte måned hvis der modtagers SU i den sidste uge i måneden. Opgørelsen på kvartalsbasis baseres på et simpelt gennemsnit over månederne i kvartalet. I opgørelsen medtages både personer der modtager SU og personer der på det pågældende tidspunkt har fravalgt SU men i øvrigt er SU-berettiget. Det bemærkes, at personer der (fx) er i gang med et erhvervsfagligt praktikforløb som udgangspunkt ikke modtager SU men derimod modtager løn. Disse personer er dermed registreret som lønmodtagere. Der er således ikke tale om en fuldt dækkende opgørelse over hvor mange beboere der er under uddannelse. Afgrænsning af ghettoer. Efter tilladelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter anvendes samme definitionen og afgrænsning af ghettoområder som ligger til grund for udarbejdelsen af den officielle ghettoliste.