Emneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse,

Transkript

1 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET

2 Redegørelse for blodproduktområdet 2011 Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Emneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse, bivirkninger Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 1.0 Versionsdato: 25. juli 2012 Format: pdf ISSN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, august Forsidefoto: Venligst udlånt af Bloddonorerne i Danmark (redigeret). 2

3 Indhold 1 Indledning 4 2 Oversigt over udviklingen i perioden Tapninger Erytrocytenheder Anvendelsesprofilen for erytrocytenheder Trombocytenheder Anvendelsesprofilen for trombocytenheder Plasma Anvendelsesprofilen for plasma 13 3 Tilbagekaldelser og smittemarkører 13 4 Bivirkninger og utilsigtede hændelser 16 5 Indberetning fra regionerne 18 6 Ordliste 20 7 Bilagsfortegnelse 23 3

4 1 Indledning Den årlige redegørelse for blodproduktområdet udarbejdes i henhold til 13 i Bekendtgørelse nr af 8. december 2005 om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed som ændret ved Bekendtgørelse nr. 652 af 15. juni 2011 om ændring af bekendtgørelse om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed. I 2011 er der foretaget donortapninger i Danmark. Heraf blev erytrocytenheder og trombocytenheder transfunderet. Anvendelsen af leukocytdepleterede (LD) erytrocytter er steget markant de sidste 10 år, fra at udgøre 14 % af alle transfunderede erytrocytsuspensioner i 2001 til at udgøre 100 % i Fordelen ved at transfundere LD-enheder frem for almindelige enheder er, at antallet af transfusionskomplikationer nedsættes. Det danske forbrug af erytrocytter har været faldende, men er stadig højt sammenlignet med andre landes forbrug. Siden 2001 har der været en stigende anvendelse af friskfrosset plasma til patientbehandling, med i alt transfunderede enheder i Der er rapporteret 12 fund af smittemarkører og foretaget 4 tilbagekaldelser af blodkomponenter, som følge af fund af smittemarkører. Der er endvidere rapporteret om 7 alvorlige bivirkninger hos modtagere af blod og 7 alvorlige utilsigtede hændelser, hvoraf sidstnævnte er faldet markant i forhold til året før. 2 Oversigt over udviklingen i perioden Tapninger Antallet af donortapninger, der foretages årligt i Danmark, er gengivet i figur 1. Oplysningerne, der danner grundlag for grafen, er leveret af regionerne. I 2011 var der tapninger, hvilket er ca færre end året før og det laveste antal inden for de sidste 10 år. I alt er donorer blevet tappet i 2011 (inklusiv aferesetapninger), hvilket i gennemsnit svarer til næsten to tapninger pr. donor. Det indberettede antal donortapninger er tilsvarende registreret af Bloddonorerne i Danmark. 4

5 Figur 1. Antal donortapninger i Danmark i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger 2.2 Erytrocytenheder Forbruget af erytrocytter til patientbehandling har været svingende i perioden fra Der blev i alt transfunderet erytrocytenheder i 2011, som er det laveste antal i den 10-årige periode (figur 2). Faldet efter 2007 kan formentlig forklares ud fra Sundhedsstyrelsens vejledning om blodtransfusion udgivet i 2007, hvis formål til dels var at nedbringe det store forbrug af donorblod i Danmark og sikre, at kun de patienter, der har gavn af det, behandles med blodkomponenter. Figur 2. Antal erytrocytenheder transfunderet i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner og andre typer erytrocytenheder. 5

6 Uddateringen af erytrocytenheder er ligeledes faldet betydeligt siden 2001 fra ca uddaterede erytrocytenheder til ca i 2011 (figur 3). Uddateringen udgjorde omkring 1 % af de portioner, der i alt var til rådighed i blodbankerne i 2011 (tabel 1). Den regionsvise fordeling af uddateringen af erytrocytenheder kan ses i bilag 1. Figur 3. Antal erytrocytenheder uddateret i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner og andre typer erytrocytenheder. I 2011 blev der i alt kasseret erytrocytenheder, hvilket er et markant fald i forhold til sidste år (figur 4). Figur 4. Antal erytrocytenheder kasseret i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner og andre typer erytrocytenheder. 6

7 2.2.1 Anvendelsesprofilen for erytrocytenheder Udnyttelsesprocenterne udregnes som antallet af portioner, der er transfunderet, uddateret eller kasseret i forhold til antallet af portioner, der i alt var til rådighed i blodbanken. De portioner, der er til rådighed i blodbanken til transfusionsbrug, beregnes som antallet af enheder, der i alt er indgået til blodbanken, fratrukket antallet af enheder modtaget fra andre blodcentre i samme region, antallet af enheder leveret til andre regioner samt enheder på lager den 31. december 2011 (tabel 1). Beregninger af Til rådighed i alt er for årene behæftet med en lille fejl, da antallet af enheder modtaget fra andre blodcentre ikke er fratrukket, og derfor tæller med to gange. Dette gælder kun for enkelte regioner, og vil på sigt ikke være aktuelt, idet der kun vil være ét blodcenter i hver region. I perioden har erytrocytenheder til patientbehandling udgjort % af de erytrocytenheder der har været til rådighed (tabel 1). Forbruget af erytrocytenheder i 2011 var på 95 % af de til rådighed værende erytrocytenheder. Som de to forrige år blev der i 2011 uddateret 1 % og kasseret 4 % erytrocytenheder. Tabel 1. Anvendelse af erytrocytenheder i perioden Til rådighed i alt Transfunderet 93% 94% 94% 94% 95% 94% 96% 95% 95% 94% 95% Uddateret 2% 2% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% Kasseret 4% 4% 4% 4% 4% 4% 3% 3% 4% 4% 4% Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner og andre typer erytrocytenheder. Summen af udnyttelsesprocenterne udgør ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet Anvendt til andre formål. Det skal bemærkes, at erytrocytprodukter fra 2011 ikke længere er opgjort særskilt for leukocyt-depleterede (LD) portioner, da alle erytrocytenheder i 2011 leukocytdepleteres. For at se udviklingen af LD-portioner henvises til blodredegørelsen for Trombocytenheder I figur 5 ses det, at antallet af trombocytenheder, der er anvendt til transfusion, generelt har været stigende i perioden Indberetningerne for 2011 viser, at der i alt blev transfunderet enheder på landsplan. Anvendelsen af trombocytenheder til transfusion er opgjort i bilag 2 for hver region. Af det samlede forbrug af trombocytenheder til transfusion, tegnede Region Hovedstaden sig i 2011 for ca. 48 %, Region Syddanmark for 21 % og Region Midtjylland for 18 %. De øvrige regioner stod for et mindre antal transfusioner med trombocytter. Der blev foretaget 630 aferesetapninger af trombocytter i 2011, svarende til portioner. 7

8 Figur 5. Antal trombocytenheder transfunderet i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Der var uddaterede trombocytenheder i Som det fremgår af figur 6 har antallet været stigende siden Uddateringen af trombocytenheder fordelt på regionerne er udspecificeret i bilag 2. Region Sjælland har med en uddateringsprocent på 43 %, haft den højeste uddatering af trombocytenheder i forhold til antallet af enheder til rådighed. Dette skyldes, at der er færre store sygehuse i Region Sjælland end i de andre regioner, og store sygehuse har oftest bedre mulighed for at forbruge trombocytenhederne inden deres korte lagertid udløber, hvorimod mindre sygehuse vil uddatere flere trombocytenheder, før det bliver aktuelt at bruge dem (bilag 2). Figur 6. Antal trombocytenheder uddateret i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. 8

9 I figur 7 fremgår det, at antallet af kasserede trombocytenheder er mere end fordoblet siden I alt blev der kasseret trombocytenheder i Figur 7. Antal trombocytenheder kasseret i perioden ,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 Antal x ,8 5,2 5,4 4,3 5,5 4,8 6,0 4,2 6,8 9,0 9,7 Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner Anvendelsesprofilen for trombocytenheder I tabel 2 ses anvendelsesprofilen for trombocytenheder. Her fremgår det, hvor mange trombocytenheder, der i alt har været til rådighed fra , og hvordan disse procentvis er transfunderet, uddateret og kasseret. Udnyttelsesgraden for trombocytter til patientbehandling har været svingende i perioden med 75 % i 2011, som det laveste (tabel 2). Uddateringen og kassationen af trombocytenheder i 2011 var hhv. 18 % og 5 %. Den højere grad af uddatering af trombocytter sammenlignet med uddatering af erytrocytter skyldes, at lagertiden for trombocytter er 5 døgn (7 døgn ved overvågning for bakteriel vækst), mens lagertiden for erytrocytter er 35 døgn. Desuden har mange blodbanker, der lagerfører trombocytter, et meget lavt forbrug. Tabel 2. Anvendelse af trombocytenheder i perioden Til rådighed i alt Transfunderet 79% 80% 80% 82% 83% 85% 83% 84% 80% 76% 76% Uddateret 15% 15% 13% 12% 11% 10% 11% 13% 14% 17% 18% Kasseret 5% 5% 5% 3% 4% 3% 4% 3% 4% 5% 5% Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Summen af udnyttelsesprocenterne udgør ikke altid 100 9

10 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet Anvendt til andre formål. Beregninger af Til rådighed i alt er for årene behæftet med en lille fejl (se forklaring under erytrocytter). Det skal bemærkes, at trombocytprodukter fra 2011 ikke længere er opgjort særskilt for leukocyt-depleterede (LD) portioner, da alle trombocytenheder i 2011 leukocytdepleteres. For at se udviklingen af LD-portioner henvises til blodredegørelsen for Plasma Friskfrosset plasma (FFP) anvendes hovedsagelig til fremstilling af produkter som f.eks. albumin og immunglobuliner, men der bruges også hvert år en mindre mængde til patientbehandling. Figur 8 viser udviklingen af antallet af transfunderede FFP-enheder, inklusive plasmaferese-enheder, i perioden Antallet af FFP-transfusioner har generelt være stigende siden Der blev anvendt enheder i 2011, som dog kun er 235 enheder mere end året før. Af bilag 3 fremgår det, hvordan transfunderede FFP-enheder fordeler sig regionsvis. Det ses, at forbruget af friskfrosset plasma til transfusion primært er centreret om Region Hovedstaden, der tegner sig for ca. 37 % af det samlede forbrug af FFP-enheder til transfusion i Figur 8. Antal FFP-enheder transfunderet i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. I 2011 udgjorde uddateringen og kassationen hhv og FFP-enheder (figur 9 og 10). En del af forklaringen på en øget uddatering, sammenlignet med 10

11 perioden før 2004, er ændret praksis på sygehusene. Nogle sygehuse har nu, modsat tidligere, altid en vis mængde friskfrosset plasma optøet til behandling af akutte patienter. Dette medfører en højere uddateringsgrad, da friskfrosset plasma i optøet tilstand kun har en holdbarhedstid på 24 timer. Den regionsvise fordeling af uddatering og kassation af FFP-enheder fremgår af bilag 3. Figur 9. Antal FFP-enheder uddateret i perioden ,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Antal x ,6 1,7 1,3 3,2 2,2 2,0 1,8 2,1 2,5 4,3 6,3 Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Figur 10. Antal FFP-enheder kasseret i perioden ,0 20,0 15,0 10,0 5,0 Antal x ,4 12,4 16,8 15,9 14,9 16,2 16,2 17,5 19,8 18,2 13,7 Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Langt størstedelen af plasmaet leveres til fraktionering. Siden den seneste blodlov trådte i kraft den 1. januar 2004, er fremstilling, indkøb og forarbejdning af blodprodukter til de danske offentlige sygehuse gået til lægemiddelfirmaet CSL Behring i Schweiz (tidligere ZLB) efter EU-udbud med virkning fra sidste halvdel af 11

12 2004. Antallet af FFP-enheder, der er leveret til fraktionering i perioden , fremgår af figur 11 og viser en faldende tendens siden I 2011 var leverancen af friskfrosset plasma til fraktionering enheder svarende til ca. 64,8 ton (figur 12). Den faldende levering kan udgøre et problem for dansk selvforsyning med intravenøs immunglobulin. Figur 11. Antal FFP-enheder leveret til fraktionering i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Figur 12. Plasmaleverancer i perioden ,0 85,0 75,0 65,0 55,0 Mængde i ton 83,9 84,6 86,6 84,9 82,8 80,5 77,1 73,4 71,9 69,1 64,8 Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkelt-portioner. (Producenter: : Statens Serum Institut; : CSL Behring, Schweiz (tidligere ZLB)). 12

13 2.4.1 Anvendelsesprofilen for plasma I 2011 var der i alt enheder af FFP til rådighed (tabel 3), hvilket er det laveste antal i perioden Ud af det samlede antal FFP til rådighed blev 72 % af enhederne leveret til fraktionering, 21 % blev anvendt til transfusion, mens 2 % af enhederne blev uddateret og 4 % blev kasseret. Tabel 3. Anvendelse af FFP-enheder i perioden Til rådighed i alt Transfunderet 15% 15% 17% 16% 17% 18% 19% 19% 20% 20% 21% Leveret til fraktionering 81% 80% 77% 78% 78% 76% 76% 74% 73% 73% 72% Uddateret 0% 0% 0% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 1% 2% Kasseret 4% 3% 5% 4% 4% 4% 4% 5% 6% 5% 4% Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Summen af udnyttelsesprocenterne udgør ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet Anvendt til andre formål. Beregninger af Til rådighed i alt er for årene behæftet med en lille fejl (se forklaring under erytrocytter). 3 Tilbagekaldelser og smittemarkører Dette afsnit blev tilføjet til blodredegørelsen i 2005 som følge af 13 i bekendtgørelse nr om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed. Her pålægges regionerne årligt at indberette tilbagekaldelser og fund af smittemarkører til Sundhedsstyrelsen, som en del af den årlige redegørelse om tappevirksomhed. Antal tilbagekaldelser for perioden er angivet i tabel 4, hvoraf det fremgår, at der i 2011 er indberettet i alt 4 tilfælde, som resulterede i tilbagekaldelse af blodkomponenter. Som de to forrige år skyldes tilbagekaldelserne fund af smittemarkører. 13

14 Tabel 4. Antal tilbagekaldelser af produkter i perioden Årsag Fund af smittemarkører Fejl ved blodposer eller andet udstyr Andre fejl ved fremstilling eller opbevaring I alt Kilde: Regionernes indberetninger Tabel 5 angiver fund af smittemarkører i donorblod i 2011 (HBV, HIV I/II, HCV og HTLV I/II). Det ses af tabellen, at der i 2011 i alt var 12 fund af smittemarkører, hvoraf de 8 fund blev detekteret ved testning af blod fra nye donorer og 4 fund blev detekteret hos flergangsdonorer. Antal fund af smittemarkører for 2011 er baseret på indberetninger til Statens Serum Institut, hvilket ligeledes gælder for tallene for 2010, mens tallene for de tidligere år er baseret på regionernes indberetninger til Sundhedsstyrelsen i forbindelse med den årlige statistik. Tabel 5. Antal fund af smittemarkører i Danmark i HBV HIV 1/2 HCV HTLV I/II Fund hos nye donorer Fund hos flergangsdonorer Fund i alt Kilde: Statens Serum Institut Af figur fremgår smittemarkørfund i perioden for henholdsvis nye donorer, flergangsdonorer og fund i alt. Det samlede antal fund på 12 er faldet i forhold til de to forrige år, hvor den var henholdsvis 27 og 18, men har generelt været svingende i perioden

15 Figur 13. Antal fund af smittemarkører blandt nye donorer i perioden Antal fund hos nye donorer HBV HIV 1/2 HCV HTLV I/II Smittemarkører 0 Kilde: Statens Serum Institut. Figur 14. Antal fund af smittemarkører blandt flergangsdonorer i perioden Antal fund hos flergangdonorer HBV HIV 1/2 HCV HTLV I/II Smittemarkører Kilde: Statens Serum Institut. 15

16 Figur 15. Antal fund af smittemarkører i alt i Danmark i perioden Antal fund i alt HBV HIV 1/2 HCV HTLV I/II Smittemarkører Kilde: Statens Serum Institut 4 Bivirkninger og utilsigtede hændelser I 2011 blev der i alt registreret 7 alvorlige bivirkninger hos modtagere af donorblod (tabel 6). Heraf var 4 bivirkninger ved erytrocytter, én ved trombocytter og 2 ved plasma. Det samlede antal alvorlige utilsigtede hændelser registreret i 2011 var 7, hvoraf 6 tilfælde skete i forbindelse med testning af donorblod og 1 under opbevaring (tabel 7). Det samlede antal utilsigtede hændelser i 2011 er faldet i forhold til de forrige år. Det skal bemærkes, at tallene fra er baseret på regionernes indberetning i forbindelse med den årlige statistik, mens tallene for 2010 og 2011 er baseret på blodcentrenes indberetning af alvorlige utilsigtede hændelser og bivirkninger til Sundhedsstyrelsen i løbet af året. 16

17 Tabel 6. Antal alvorlige bivirkninger hos modtagere af blod i Danmark i perioden Erytrocytter Trombocytter Plasma Fuldblod Andet I alt Kilde: Regionernes indberetninger ( ), Blodcentrenes indberetning i løbet af året ( ). Tabel 7. Antal alvorlige utilsigtede hændelser i Danmark i perioden * 2011 Tapning af fuldblod (5) 0 Aferesetapning Testning af donorblod (6) 6 Behandling Opbevaring Distribution (1) 0 Materialer Andet (5) 0 I alt (17) 7 Kilde: Regionernes indberetninger ( ) og Blodcentrenes indberetning i løbet af året ( ) * Der er blevet registreret 4 hændelser i 2011 med hændelsesdato i 2010 fordelt på tapning, testning, distribution og andet (noteret i parentes). 17

18 5 Indberetning fra regionerne Af tabel 8 fremgår fremstilling, anvendelse, lagerbeholdning og udveksling af erytrocytter og friskfrosset plasma (FFP), samt antal tapninger for 2011 på landsplan. Tabel 8. Fremstilling, forbrug og tapninger af erytrocyt- og FFP-enheder i 2011 Erytrocytprodukter Friskfrosset plasma Suspensioner Andre Alm. tapning Aferese Fremstillet selv Modtaget fra andre regioner Modtaget fra andre blodcentre i samme region Lager d Indgået i alt Anvendt/Leveret til eget sygehus Leveret til andre regioner Leveret til andre blodcentre i samme region Leveret til fraktionering (CSL) / / Kasseret Uddateret Anvendt til andet formål Lager d Udleveret i alt *Antal tapninger i alt: Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. *Summen af de angivelser regionerne har indberettet for antal tapninger. Af tabel 9 fremgår fremstilling og forbrug af trombocytter fordelt på forskellige portionsstørrelser enkeltportioner, puljer svarende til to, tre og fire enkeltportioner samt afereseportioner. 18

19 Tabel 9. Fremstilling og forbrug af trombocytenheder i 2011 Trombocytter fremstillet fra buffy-coats Enkelt Pulje af 2 Pulje af 3 Pulje af 4 Trombocyt afereser Fremstillet Modtaget fra andre regioner Modtaget fra andre blodcentre i samme region Lager d Indgået i alt Anvendt/leveret til eget sygehus Leveret til andre regioner Leveret til andre blodcentre i samme region Kasseret Uddateret Anvendt til andet formål Lager d Udleveret i alt Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. 19

20 6 Ordliste Aferese: Maskinel tappemetode, hvor en eller flere af blodets bestanddele udvindes, mens resten ledes tilbage til donor. Ved plasmaferese udvindes plasma. Erytrocytter: Røde blodlegemer. Erytrocytkomponenter: Blodkomponenter, som indeholder erytrocytter, dvs. SAG-M-suspension, erytrocytkoncentrat, fuldblod og frisktappet fuldblod. Suspension: Erytrocytter, der er resuspenderede i 100 ml SAG-M-opløsning. Andre: Erytrocytkoncentrat: Erytrocytter, der er resuspenderede i eget restplasma. Fuldblod: Blod tappet i antikoagulans og som er tappet inden for 5 uger. Frisktappet fuldblod: Fuldblod, der er tappet inden for 12 timer. FFP (Friskfrosset plasma): Plasma fra donorblod, som er separeret og frosset senest 6 timer efter tapning, hvorved indholdet af koagulations- og plasmafaktorer er bevaret. Anvendes bl.a. til fremstilling af faktorpræparater og albumin samt i mindre grad til patientbehandling. HBsAg: Hepatitis B-virus-overfladeantigen HBV: Hepatitis B-virusinfektion. Kan forårsage en forbigående eller en kronisk leverbetændelse (hepatitis). 20

21 HCV: Hepatitis C-virusinfektion. Kan forårsage en forbigående eller en kronisk leverbetændelse (hepatitis). HIV: Human immundefektvirus. Kronisk infektion hvor virus kan påvises i blodet. HTLV: Human T-lymfotrop-virus Kassationsgrad: Mængden af komponent, der pga. for eksempel tekniske fejl eller uheld under tapning, aldrig kommer ind på blodbankens hylder i forhold til den totale mængde komponent til rådighed i alt. LD-portioner: Se Leukocytdepleteret blodkomponent. Leukocytdepleteret blodkomponent: En blodkomponent, hvor hovedparten af de hvide blodlegemer (mere end 99,9 %) er fjernet. Fordelen ved at transfundere leukocytdepleterede enheder frem for almindelige enheder er bl.a., at antallet af transfusionskomplikationer nedsættes. Leukocytter: Hvide blodlegemer. Plasmaferese: Tappemetode til tapning af plasma. I forbindelse med tapningen adskilles blodceller og plasma, og blodcellerne ledes tilbage i donor. 21

22 SAG-M: Erytrocytopbevaringsmedium indeholdende saltvand tilsat adenin, glucose og mannitol. Trombocytter: Blodplader. En bestanddel af blodet, der sikrer at blødninger standser, idet blodplader klæber til sårfladen og danner en aflukning af læsioner. Indgives til patienter med nedsat trombocyt-indhold i blodet, f.eks. i forbindelse med operationer. Kan separeres fra blodets øvrige bestanddele ved centrifugering. Trombocyt-aferese: Se Aferese Uddateret plasma: Plasma, der har overskredet holdbarhedsperioden i blodbanken. Har tabt indhold af faktor VIII og faktor IX, men kan anvendes til fremstilling af albumin. Uddateringsgrad: Mængden af produceret komponent, der føres til lager, men ikke transfunderes, set i forhold til den totale mængde komponent til rådighed i alt. Udnyttelsesgrad: Mængden af komponent brugt til et bestemt formål i forhold til den totale mængde komponent til rådighed i alt. 22

23 7 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Regionernes uddatering og transfusion af erytrocytenheder Bilag 2: Regionernes uddatering og transfusion af trombocytenheder Bilag 3: Regionernes uddatering og transfusion af FFP-enheder 23

24 Bilag 1. Regionernes uddatering og transfusion af erytrocytenheder I følgende tabel og figur ses opgørelser over uddateringen af erytrocytenheder til rådighed i procent samt transfunderede erytrocytenheder pr indbyggere fordelt på regionerne. Erytrocytenheder til rådighed i alt Erytrocytenheder uddateret Uddatering af erytrocytenheder til rådighed Erytrocytenheder transfunderet Erytrocytenheder transfunderet pr indb. Danmark ,0% ,8 Region Hovedstaden ,9% ,3 Region Sjælland ,1% ,1 Region Syddanmark* ,5% ,1 Region Midtjylland ,2% ,6 Region Nordjylland ,7% ,9 Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner og andre typer erytrocytenheder. * Opgørelsen indeholder blodkomponenter for Horsens frem til 29. maj. Erytrocytenheder transfunderet =1742, kasseret=15, uddateret =14. Den resterende del af året tæller Horsens med i Region Midtjyllands beregninger. Uddatering af erytrocytenheder til rådighed Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Procent (%) 24

25 Indbyggere pr Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik 25

26 Bilag 2. Regionernes uddatering og transfusion af trombocytenheder I følgende tabel og figur ses opgørelser over uddateringen af trombocytenheder til rådighed i procent samt transfunderede trombocytenheder pr indbyggere fordelt på regionerne. Trombocytenheder til rådighed i alt Trombocytenheder uddateret Uddatering af trombocytenheder til rådighed Trombocytenheder transfunderet Trombocytenheder transfunderet pr indb. Danmark ,2% ,9 Region Hovedstaden ,1% ,2 Region Sjælland ,0% ,4 Region Syddanmark* ,4% ,1 Region Midtjylland ,0% ,0 Region Nordjylland ,9% ,7 Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. * Opgørelsen indeholder blodkomponenter for Horsens fremt til 29. maj. Trombocyt transfunderet = 57. Kasseret=3. Uddateret=20. Den resterende del af året tæller Horsens med i Region Midtjyllands beregninger Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Uddatering af trombocytenheder til rådighed Procent (%) 26

27 Kilde: Danmarks Statistik Indbyggere pr Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland

28 Bilag 3. Regionernes uddatering og transfusion af FFP-enheder følgende tabel og figur ses opgørelser over uddateringen af FFP-enheder til rådighed i procent samt transfunderede enheder pr indbyggere fordelt på regionerene. Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. * Opgørelsen indeholder blodkomponenter for Horsens frem til 29. maj. FFP transfunderet=272, kasseret=24, uddateret=13. Den resterende del af året tæller Horsens med i Region Midtjyllands beregninger Uddatering af FFP-enheder til rådighed Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Procent (%) 28

29 Kilde: Danmarks Statistik Indbyggere pr Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland