REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008
|
|
- Egil Ludvigsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ISSN REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2008 Lægemiddelstyrelsen
2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2008 Udgivet september 2009 af Lægemiddelstyrelsen 2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Oversigt over udviklingen i perioden Tapninger Erytrocytenheder Anvendelsesprofilen for erytrocytenheder Trombocytenheder Anvendelsesprofilen for trombocytenheder Plasma Anvendelsesprofilen for plasma Tilbagekaldelser og smittemarkører Bivirkninger og utilsigtede hændelser Ordliste Bilag 1. Regionernes uddatering af erytrocytenheder samt transfunderede enheder pr indbyggere Bilag 2. Regionernes uddatering af trombocytenheder samt transfunderede enheder pr indbyggere Bilag 3. Regionernes uddatering af FFP-enheder samt transfunderede enheder pr indbyggere
4 1. Indledning Den årlige redegørelse for blodproduktområdet udarbejdes i henhold til 13 i Bekendtgørelse nr af 8. december 2005 om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed. 4
5 2. Oversigt over udviklingen i perioden Tapninger Antallet af tapninger, der foretages årligt i Danmark, er gengivet i Fig.1. Oplysningerne, der danner grundlag for grafen er leveret af Bloddonorerne i Danmark. I 2008 var der ca tapninger, ca færre tapninger end året før. Figur 1. Antal donortapninger i Danmark i perioden Antal x Kilde: Bloddonorerne i Danmark 2.2. Erytrocytenheder Forbruget af erytrocytter til patientbehandling har været svingende i perioden fra Der blev i alt transfunderede ca erytrocytenheder i 2008 (Dækker SAG-M-suspensioner, leukocytdepleterede-portioner (LD-portioner), samt andre typer erytrocytenheder), ca enheder mindre end året før (Fig.2). Af Fig. 3 fremgår det, at uddateringen af erytrocytenheder er faldet betydeligt siden 1998 til ca uddaterede erytrocytenheder i I relative tal blev omkring 1 % af de portioner, der i alt var til rådighed i blodbankerne uddateret i 2008, jf. tabel 1. Den regionsvise fordeling af uddateringen af erytrocytenheder kan ses i bilag 1. I 2008 blev der i alt kasseret erytrocytenheder. Til sammenligning med kassationen af erytrocytenheder i 2002, som var på enheder, er kassationen reduceret med ca. 31 % (Fig. 4). 5
6 Figur 2. Antal erytrocytenheder transfunderet i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LD-portioner, og andre typer erytrocytenheder. Figur 3. Antal erytrocytenheder uddateret i perioden Antal x ,6 Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LD-portioner, og andre typer erytrocytenheder. Figur 4. Antal erytrocytenheder kasseret i perioden Antal x Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LD-portioner, og andre typer erytrocytenheder. 6
7 2.2.1 Anvendelsesprofilen for erytrocytenheder Udnyttelsesprocenterne udregnes som antallet af portioner, der er transfunderet, uddateret eller kasseret i forhold til antallet af portioner, der i alt var til rådighed i blodbanken. De portioner, der er til rådighed i blodbanken til brug for transfusion, beregnes som antallet af enheder i alt indgået til blodbanken fratrukket antallet af enheder leveret til andre regioner og fratrukket enheder på lager den 31. december 2008 (tabel 1). Erytrocytenheder til patientbehandling i perioden 1998 til 2008 ligger på 91 96% af de til rådighed værende erytrocytenheder (tabel 1). I 2008 blev der i alt brugt 95 % af de til rådighed værende erytrocytenheder til transfusion. Uddateringen af erytrocytter var 1% mens kassationen var 3 % i Udviklingen i transfusion af leukocytdepleterede erytrocytenheder (LD-erytrocytenheder) gennem de seneste 10 år ses i tabel 2. Her er der tale om et minimumstal, da nogle sengeafdelinger selv indkøber filtre, og foretager leukocytdepletering ved sygesengen. Tabel 1. Anvendelse af erytrocytenheder i perioden Til rådighed i alt Transfunderet % 92 % 93 % 93 % 94 % 94 % 94 % 95 % 94 % 96 % 95 % Uddateret 4 % 3 % 2 % 2 % 2 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % 1 % Kasseret 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 4 % 3 % 3 % Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder. Summen af udnyttelsesprocenterne bliver ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet Anvendt til andre formål. Antallet af transfunderede LD-erytrocytenheder har generelt været stigende i perioden (tabel 2). ca. 31 % af den totale anvendelse af erytrocytenheder i 2008 bestod af LDerytrocytenheder i forhold til 22 % i Af de til rådighed værende LD erytrocytenheder i 2008 blev 1,1 % uddateret, mens 2,8 % blev kasseret*. 7
8 Tabel 2. Anvendelse af leukocytdepleterede erytrocytenheder i perioden Transfunderet Transfunderet i % af i alt transfunderede 9 % 14 % 12 % 14 % 15 % 16 % 17 % 18 % 19 % 22 % 31 % erytrocytenheder Uddateret 0,9 % 0,5 % 0,5 % 0,9 % 0,7 % 0,9 % 0,9 % 0,7 % 0,6 % 0,5 % 1,1 % Kasseret 0,4 % 0,6 % 0,8 % 0,8 % 1,1 % 1,9 % 1,3 % 1,7 % 2,0 % 1,7 % 2,8 % Kilde: Regionernes indberetning 2008 *Beregningerne for uddateret og kasseret leukocytdepleterede erytrocytenheder har i Blodredegørelsen for 2007 og frem gennemgået en revision, således at de nu beregnes i forhold til LD erytrocytenheder til rådighed i alt. Sammenligningsgrundlaget med de tidligere år er således forringet. 8
9 2.3 Trombocytenheder Det ses af Fig. 5, at antallet af trombocytenheder anvendt til transfusion har været stigende i perioden Indberetningerne for 2008 viser, at der i alt blev transfunderet omkring enheder på landsplan, hvilket er en stigning i forhold til Anvendelsen af trombocytenheder til transfusion er i bilag 2 opgjort for hver region. Region Hovedstaden tegnede sig i 2008 for 52 %, Region Syddanmark 21 % og Region Midtjylland 18 % af det samlede forbrug af trombocytenheder til transfusion i Danmark. De øvrige regioner stod for et mindre antal transfusioner med trombocytter. Af Fig. 6 ses det, at uddateringen af trombocytenheder har været faldende i perioden til et stabilt niveau på omkring uddaterede enheder i 2005 og Siden 2007 har der været en forøgelse af uddaterede enheder fra enheder i 2007 til ca enheder i De enkelte regioners uddatering af trombocytenheder er afbildet i bilag 2. Det ses heraf, at Region Sjælland er den region, der har haft langt den største uddatering af trombocytenheder set i forhold til hvor mange enheder, de har haft til rådighed. Store sygehuse har oftest bedre mulighed for at forbruge trombocytenhederne inden deres korte lagertid udløber, mens mindre sygehuse hurtigere vil uddatere flere trombocytenheder før det bliver aktuelt at bruge dem. Dermed kan regioner uden de helt store sygehuse, som eksempelvis Region Sjælland, let falde ud i statistikken med ganske høje uddateringsprocenter. Som det fremgår af Fig. 7 har antallet af kasserede trombocytenheder været noget svingende i perioden fra 1998 til Sættes kassationsmængden i forhold til det antal portioner, blodbankerne har haft til rådighed, er der nået et kassations minimum for de seneste 10 år på 2,5 % jf. tabel 3. 9
10 Figur 5. Antal trombocytenheder transfunderet i perioden Antal x ,9 Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Figur 6. Antal trombocytenheder uddateret i perioden Antal x ,66 Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Figur 7. Antal trombocytenheder kasseret i perioden ,0 6,0 4,0 2,0 Antal x ,5 7,1 4,5 5,8 5,2 5,4 4,3 5,5 4,8 6,0 4,17 Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. 10
11 2.3.1 Anvendelsesprofilen for trombocytenheder I tabel 3 ses anvendelsesprofilen for trombocytenheder. Her fremgår det, hvor mange trombocytenheder, der i alt har været til rådighed fra 1998 til 2008, og hvordan disse procentvis er blevet hhv. transfunderet, uddateret og kasseret. Det ses af tabel 3 at udnyttelsesgraden for trombocytter til patientbehandling været stigende, fra 70 % i 1998 til 83,5 % i Uddateringen og kassationen af trombocytenheder i 2008 var hhv. 13,1 % og 2,5 %. Den højere grad af uddatering for trombocytter i forhold til uddateringen af erytrocytter skyldes, at lagertiden for trombocytter er 5 døgn (7 døgn ved overvågning for bakteriel vækst), mens lagertiden er 35 døgn for erytrocytter. Desuden har mange blodbanker, der lagerfører trombocytter et meget lavt forbrug. Tabel 3. Anvendelse af trombocytenheder i perioden Til rådighed i alt Transfunderet % 74 % 79 % 79 % 80 % 80 % 82 % 83 % 85 % 83 % 83,5% Uddateret 24 % 19 % 16 % 15 % 15 % 13 % 12 % 11 % 10% 11 % 13,1 % Kasseret 5 % 7 % 4 % 5 % 5 % 5 % 3 % 4 % 3% 4 % 2,5 % Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Summen af udnyttelsesprocenterne bliver ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet Anvendt til andre formål. Anvendelse af leukocytdepleterede (LD) trombocytenheder fra perioden er samlet i tabel 4. Det ses af tabellen, at anvendelsen af LD trombocytenheder generelt har været stigende gennem perioden. I 2008 var 98,9 % af de transfunderede trombocytportioner, leukocytdepleterede, i forhold til 62% i 1998 og 96 % i For LD trombocytenheder har uddateringen været stigende i perioden fra , hvorefter den frem til 2007 har været gradvist faldende. I 2008 var der en stigning i uddateringer til 12,8 %. Kassationen af LD trombocytenheder i 2008 var 2,5%, som er det laveste niveau siden 1998.* 11
12 Tabel 4. Anvendelse af leukocytdepleterede (LD) trombocytenheder i perioden Transfunderet Transfunderet i % af i alt transfunderede trombocytenheder 62 % 76 % 81 % 90 % 93 % 93 % 94 % 95 % 93 % 96 % 98,9 % Uddateret 5 % 7 % 8 % 11 % 14 % 13 % 11 % 11 % 9 % 9 % 12,8 % Kasseret 2 % 8 % 4 % 6 % 5 % 5 % 4 % 5 % 4% 4 % 2,5 % Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. * Det skal bemærkes, at uddatering og kassation for LD trombocytenheder blev revideret i 2007 og beregnes i forhold til LD trombocytenheder til rådighed i alt. 2.4 Plasma Frisk frosset plasma (FFP) anvendes hovedsagelig til fremstilling af produkter som f.eks. albumin og immunglobuliner, men der bruges også hvert år en mindre mængde til patientbehandling. Fig. 8 viser udviklingen af antallet af transfunderede FFP-enheder, inklusive plasmafereseenheder, i perioden Af figuren ses det, at antallet af transfusioner i perioden har været svingende. Siden 2004 har der været et øget forbrug af FFP til transfusioner. I 2008 er der blevet brugt enheder, en stigning på enheder siden I 2008 blev omtrent 1,5 % af det transfunderede plasma skaffet ved plasmaferese-tapninger. Af bilag 3 fremgår det, hvordan transfunderede FFP-enheder fordeler sig regionsvis. Det ses, at forbruget af frisk frosset plasma til transfusion primært er centreret om Region Hovedstaden, der tegner sig for godt 40% af det samlede forbrug af FFP-enheder til transfusion i Af Fig. 9 ses der at ca FFP-enheder blev uddateret En del af forklaringen på en øget uddatering i forhold til perioden før 2004 er ændret praksis på sygehusene. Nogle sygehuse har nu, modsat tidligere, altid en vis mængde friskfrosset plasma optøet til behandling af akutte patienter. Dette medfører en højere uddateringsgrad, da friskfrosset plasma i optøet tilstand kun har en holdbarhedstid på 24 timer. Den regionsvise fordeling af uddatering og kassation af FFPenheder fremgår af bilag 3. 12
13 Langt størstedelen af plasmaet leveres til fraktionering. Siden den nye blodlov trådte i kraft den 1. januar 2004, er fremstilling, indkøb og forarbejdning af blodprodukter til de danske offentlige sygehuse efter et EU udbud gået til lægemiddelfirmaet CSL Behring i Schweiz (tidligere ZLB) med virke fra sidste halvdel af år Antallet af FFP-enheder, der er leveret til fraktionering i perioden , fremgår af Fig. 11. I 2008 var leverancen af FFP til fraktionering ca enheder som svare til ca. 73,4 ton (Fig. 12). Figur 8. Antal FFP-enheder transfunderet i perioden Antal x ,3 Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Figur 9. Antal FFP-enheder uddateret i perioden ,0 2,0 0,0 Antal x ,4 1,1 1,7 1,6 1,7 1,3 3,2 2,2 2,0 1,8 2,1 Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. 13
14 Figur 10. Antal FFP-enheder kasseret i perioden ,0 15,0 10,0 5,0 Antal x ,1 8,6 11,6 12,4 12,4 16,8 15,9 14,9 16,2 16,2 17,5 Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Figur 11. Antal FFP-enheder leveret til fraktionering i perioden Antal x ,4 Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Figur 12. Plasmaleverancer i perioden ,0 90,0 80,0 70,0 Mængde i ton 85,4 87,1 89,8 83,9 84,6 86,6 84,9 82,8 80,5 77,1 73,44 Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkelt-portioner. (Producenter: : Statens Serum Institut; : CSL Behring, Schweiz (tidligere ZLB)). 14
15 2.4.1 Anvendelsesprofilen for plasma I 2008 var der i alt enheder af FFP til rådighed (tabel 5), hvoraf 74 % af enhederne blev leveret til fraktionering, 19 % blev anvendt til transfusion, mens 0,6 % af enhederne blev uddateret og 5 % blev kasseret. Tabel 5. Anvendelse af FFP-enheder i perioden Til rådighed i alt Transfunder et 16 % 15 % 16 % 15 % 15 % 17 % 16 % 17 % 18 % 19 % 19 % Lev. til fraktioner. 80 % 82 % 80 % 81 % 80 % 77 % 78 % 78 % 76 % 76 % 74 % Uddateret 0 % 0 % 1 % 0 % 0 % 0 % 1 % 1 % 1 % 0,5 % 0,6 % Kasseret 3 % 2 % 3 % 4 % 3 % 5 % 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. Summen af udnyttelsesprocenterne bliver ikke altid 100 %, dels pga. afrundinger og dels fordi tabellen ikke inkluderer punktet Anvendt til andre formål. 15
16 3. Tilbagekaldelser og smittemarkører Dette afsnit blev tilføjet til blodredegørelsen i 2005 som følge af 13 i bekendtgørelse nr om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed, der pålægger de tidligere amter, nu regioner, årligt at indberette tilbagekaldelser og fund af smittemarkører til Lægemiddelstyrelsen, som en del af den årlige redegørelse om tappevirksomhed. Som angivet i tabel 6, der viser antal tilbagekaldelser i perioden , er der i 2008 i alt indberettet 3 tilfælde, hvor der er foretaget tilbagekaldelse af blodkomponenter. De tre tilbagekaldelser skyldtes fund af smittemarkører. Tabel 7 angiver fund af smittemarkører i donorblod i 2008 (HBsAg, HIV 1 / 2, HCV og HTLV I / II). Det ses af tabellen, at der i 2008 i alt var 19 fund af smittemarkører, hvoraf de 18 fund blev detekteret ved testning af blod fra nye donorer, mens det sidste fund var fra en flergangsdonor. Af Fig ses smittemarkør fund i perioden , blandt nye donorer, flergangsdonorer og fund i alt. Tabel 6. Antal tilbagekaldelser af produkter i perioden Årsag Fund af smittemarkører Fejl ved blodposer eller andet udstyr Andre fejl ved fremstilling eller opbevaring I alt Kilde: Regionernes indberetninger Tabel 7. Antal fund af smittemarkører i Danmark i 2008 Fund hos nye donorer Fund hos flergangsdonorer HBsAg HIV I og II HCV HTLV I og II Fund i alt Kilde: Regionernes indberetninger 16
17 Figur 13. Antal fund af smittemarkører blandt nye donorer i perioden Antal fund hos nye donorer HBsAg HIV 1 / 2 HCV HTLV I / II Kilde: Regionernes indberetninger smittemarkører Figur 14. Antal fund af smittemarkører blandt flergangsdonorer i perioden Antal fund hos flergangdonorer HBsAg HIV 1 / 2 HCV HTLV I / II smittemarkører Kilde: Regionernes indberetninger Figur 15. Antal fund af smittemarkører i alt i Danmark i perioden Antal fund i alt HBsAg HIV 1 / 2 HCV HTLV I / II smittemarkører Kilde: Regionernes indberetninger 17
18 4. Bivirkninger og utilsigtede hændelser I 2008 blev der i alt registreret 2 alvorlige bivirkninger hos modtager af donorblod (tabel 8). Heraf én alvorlig bivirkning ved trombocytter og én alvorlig bivirkning ved plasma. Der blev registreret 10 alvorlig utilsigtede hændelser, 6 tilfælde i forbindelse med blodtapning, 2 tilfælde ved testning af donorblod og 2 tilfælde som andet (Tabel 9.). Tabel 8. Antal alvorlige bivirkninger hos modtagere af blod i Danmark i perioden Erytrocytter Trombocytter Plasma 3 3* 1 Fuldblod Andet I alt Kilde: Regionernes indberetninger * én af de alvorlige bivirkninger anført under plasma skyldtes en TRALI, (transfusion related acute lung injury) og det har ikke været muligt definitivt at fastlægge, om der var tale om en trombocyt-komplikation eller en plasma-komplikation. Der er dog størst sandsynlighed for, at der var tale om en plasmakomplikation. Tabel 9. Antal alvorlige utilsigtede hændelser i Danmark i perioden Tapning af fuldblod Aferesetapning Testning af donorblod Behandling Opbevaring Distribution Materialer Andet I alt Kilde: Regionernes indberetninger. 18
19 5. Indberetning fra regionerne Tabel 10 nedenfor oplyser om fremstilling, anvendelse, lagerbeholdning og udveksling af erytrocytter og frisk frosset plasma (FFP) samt tappetallet for 2008 på landsplan. Tabel 11 viser samme nøgletal som tabel 10, men omfatter udelukkende trombocytenheder samt leukocytdepleterede trombocytenheder, fordelt på de forskellige portionstørrelser enkeltportioner, puljer svarende til to, tre og fire enkeltportioner samt afereseportioner. Tabel 10. Tapninger, fremstilling og forbrug af erytrocyt- og FFP-enheder i 2008 Erytrocytprodukter FFP Suspensioner Andre Alm.tapning Aferese Ialt LD Fremstillet Modt. andre regioner Modtaget fra andre blodcentre i samme region 17 0 Lager d Indgået i alt Anvendt/leveret til eget sygehus Lev. andre regioner Leveret til andre blodcentre i samme region Lev. Fraktionering / / / Kasseret Uddateret Anv. andet formål Lager d Udleveret i alt Antal tapninger i alt: * Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. *Tallet, der er angivet her, er summen af de angivelser, de enkelte regioner, har givet for antal tapninger i alt. 19
20 Tabel 11. Fremstilling og forbrug af trombocytenheder i 2008 Trombocytter fremstillet fra buffy-coats Trombocyt afereser Enkelt Pulje af 2 Pulje af 3 Pulje af 4 Ant. komponenter fremstillet fra afereser I alt LD I alt LD I alt LD I alt LD I alt LD Fremstillet Modtaget fra andre regioner Modtaget fra andre blodcentre i samme region Lager d Indgået i alt Anvendt/leveret til eget sygehus Lev. andre regioner Leveret til andre blodcentre i samme region Lev. Fraktionering / / / / / / / / / / Kasseret Uddateret Anv. andet formål Lager d Udleveret i alt Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. 20
21 6. Ordliste Aferese: Maskinel tappemetode, hvor en eller flere af blodets bestanddele udvindes, mens resten ledes tilbage til donor. Ved plasmaferese udvindes plasma. Erytrocytter: Røde blodlegemer. Erytrocytkomponenter: Blodkomponenter, som indeholder erytrocytter, dvs. SAG-M suspension, erytrocytkoncentrat, fuldblod og frisk tappet fuldblod. Suspension: Erytrocytter, der er resuspenderede i 100 ml SAG-M opløsning. Andre: o Erytrocytkoncentrat: Erytrocytter, der er resuspenderede i eget restplasma. o Fuldblod: Blod tappet i antikoagulans og som er tappet inden for 5 uger. o Frisk tappet fuldblod: Fuldblod, der er tappet inden for 12 timer. FFP (Frisk Frosset Plasma): Plasma fra donorblod, som er separeret og frosset senest 6 timer efter tapning, hvorved indholdet af koagulations- og plasmafaktorer er bevaret. Anvendes bl.a. til fremstilling af faktorpræparater og albumin samt i mindre grad til patientbehandling. HBsAg: Hepatitis B virus surface antigen HCV: Hepatitis C virus infektion. Kan forårsage en forbigående eller en kronisk leverbetændelse (hepatitis). HIV: Human Immundefekt Virus. Kronisk infektion hvor virus kan påvises i blodet. HTLV: Human T-lymfotrop Virus 21
22 Kassationsgrad: Mængden af komponent, der pga. for eksempel tekniske fejl eller uheld under tapning aldrig kommer ind på blodbankens hylder i forhold til den totale mængde komponent til rådighed i alt. LD-portioner: Se Leukocytdepleteret blodkomponent. Leukocytdepleteret blodkomponent: En blodkomponent, hvor hovedparten af de hvide blodlegemer (mere end 99,9%) er fjernet. Fordelen ved at transfundere leukocytdepleterede enheder frem for almindelige enheder er bl.a., at antallet af transfusionskomplikationer nedsættes og det er derfor interessant at følge udviklingen i forbruget af disse enheder. Leukocytter: Hvide blodlegemer. Plasmaferese: Tappemetode til tapning af plasma. I forbindelse med tapningen adskilles blodceller og plasma, og blodcellerne ledes tilbage i donor. Trombocytter: Blodplader. En bestanddel af blodet, der sikrer at blødninger standser, idet blodplader klæber til sårfladen og danner en aflukning af læsioner. Indgives til patienter med nedsat trombocytindhold i blodet, f.eks. i forbindelse med operationer. Kan separeres fra blodets øvrige bestanddele ved centrifugering. Trombocyt-aferese: Se Aferese Uddateret plasma: Plasma, der har overskredet holdbarhedsperioden i blodbanken. Har tabt indhold af faktor VIII og faktor IX, men kan anvendes til fremstilling af albumin. Uddateringsgrad: 22
23 Mængden af produceret komponent, der føres til lager, men ikke transfunderes, set i forhold til den totale mængde komponent til rådighed i alt. Udnyttelsesgrad: Mængden af komponent brugt til et bestemt formål i forhold til den totale mængde komponent til rådighed i alt. 23
24 Bilag 1. Regionernes uddatering af erytrocytenheder samt transfunderede enheder pr indbyggere Uddateringen er i figuren angivet i procent af erytrocytenheder til rådighed i alt i de respektive regioner. Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 1,6 Procent (%) Ad ovenstående graf samt erytrocyt-transfusioner pr indbyggere Uddatering i Antal Antal Erytrocytenheder Erytrocytenheder til erytrocyt- % af erytrocytenhedeenheder transfunderet erytrocyt- rådighed i alt enheder til uddateret transfunderet pr indb. rådighed i alt Danmark , Region Hovedstaden , Region Sjælland , Region Syddanmark , Region Midtjylland , Region Nordjylland , Kilde: Regionernes indberetninger. Tallene dækker SAG-M-suspensioner, herunder også antallet af LDportioner, og andre typer erytrocytenheder. 24
25 Indbyggere pr Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken. Bilag 2. Regionernes uddatering af trombocytenheder samt transfunderede enheder pr indbyggere Uddateringen er i figuren angivet i procent af trombocytenheder til rådighed i alt i de respektive regioner. Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Procent (%) 25
26 Ad ovenstående graf samt transfunderede enheder pr indbyggere Antal Uddatering i % Antal Trombocytenheder Trombocytenheder til trombocytenhedeenheder til enheder transfunderet af trombocyt- trombocyt- rådighed i alt uddateret rådighed i alt transfunderet pr indb. Danmark , ,0 Region Hovedstaden , ,0 Region Sjælland , ,8 Region Syddanmark , ,4 Region Midtjylland , ,0 Region Nordjylland , ,8 Kilde: Regionernes indberetninger. Pools er omregnet til enkeltportioner. En aferese-enhed er anslået til 4 enkeltportioner. Indbyggere pr Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken 26
27 Bilag 3. Regionernes uddatering af FFP-enheder samt transfunderede enheder pr indbyggere Uddateringen er i figuren angivet i procent af FFP-enheder til rådighed i alt i de respektive regioner. Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland 0 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 Procent (%) Ad ovenstående graf samt FFP-transfusioner pr indbyggere Uddatering i % FFP-enheder Antal FFPenhedeenheder transfunderet Antal FFP- FFP-enheder af FFPenheder til til rådighed i alt uddateret transfunderet pr indb. rådighed i alt Danmark , ,2 Region Hovedstaden , ,4 Region Sjælland , ,5 Region Syddanmark , ,1 Region Midtjylland , ,9 Region Nordjylland , ,8 Kilde: Regionernes indberetninger. En aferese-enhed er anslået til 2 enkeltportioner. 27
28 Indbyggere pr Danmark Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik - Statistikbanken 28
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2009 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for Blodproduktområdet 2009 Udgivet august 2010 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2.
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010
ISSN 1901-2594 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2010 Lægemiddelstyrelsen Redegørelse for blodproduktområdet 2010 Udgivet juli 2011 af Lægemiddelstyrelsen 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 4 2. OVERSIGT
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2007 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2007 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2008 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereEmneord: bloddonor, blodkomponenter, erytrocyt, trombocyt, plasma, smittemarkører, tilbagekaldelse,
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2011 2012 Redegørelse for blodproduktområdet 2011 Sundhedsstyrelsen, 2012 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: bloddonor,
Læs mereSundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2012 2013 Redegørelse for blodproduktområdet 2012 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2006 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2006 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2007 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereSundhedsstyrelsen, Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Redegørelse for blodproduktområdet 2013 2014 Redegørelse for blodproduktområdet 2013 Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2005 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for Blodproduktområdet 2005 ISSN 1396-1071 Udgivet september 2006 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereJULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014
JULI 2015 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2014 Sundhedsstyrelsen, 2015 Du kan frit referere teksten i publikationen, hvis du tydeligt gør opmærksom på, at teksten
Læs mereREDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004. Lægemiddelstyrelsen
REDEGØRELSE FOR BLODPRODUKTOMRÅDET 2004 Lægemiddelstyrelsen 2 Redegørelse for blodproduktområdet 2004 ISSN 1396-1071 Udgivet oktober 2005 af Lægemiddelstyrelsen 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...4
Læs mereRedegørelse for blodproduktområdet 2016
Redegørelse for blodproduktområdet 2016 Styrelsen for Patientsikkerhed Juni 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Redegørelse for blodproduktområdet 2016 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands
Læs mereRapport over blodproduktområdet 2018
Rapport over blodproduktområdet 2018 Styrelsen for Patientsikkerhed Kolofon Titel på udgivelsen: Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 28 66 00 E-post:
Læs mereRedegørelse for blodproduktområdet Styrelsen for Patientsikkerhed
Redegørelse for blodproduktområdet 2017 Styrelsen for Patientsikkerhed Maj 2018 Kolofon Redegørelse for blodproduktområdet 2017 Titel på udgivelsen: Redegørelse for blodproduktområdet 2017 Udgivet af:
Læs mereRedegørelse for blodproduktområdet 2015
oktober 2016 Titel på udgivelsen: Redegørelse for blodproduktområdet 2015 Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed Islands Brygge 67 2300 København S Telefon: 72 22 74 00 E-post: sst@sst.dk Udgivelsesår:
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om kvalitets- og sikkerhedskrav til blodbankvirksomhed 1)
BEK nr 652 af 15/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Lægemiddelstyrelsen, j.nr. 2011052157 Senere ændringer
Læs mereDer foretages en opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod med henblik på at sikre en tilstrækkelig selvforsyning i regionen.
NOTAT Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk Opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland Indledning I
Læs mereAktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi
Aktivitetsopfølgning i Blodbank og Immunologi - Analyser 2 Samlet analyseaktivitet Udvikling i antal analyser fra - fordelt på afsnit 45. 4. 412.929 35. 3. 25. 2. 15. 172.4 1. 5. - 33.231 Autoimmun diagnostik
Læs mereSpecifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017
Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017 Værdierne er opgivet som median (2,5 percentil 97,5 percentil). Indhold Erytrocyt-komponenter...
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mereBloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion
Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer oplysninger om blodtapning og blodtransfusion Udgivet af:
Læs mereHvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen
Hvad sker der, når plasmabehovet stiger? Bloddonorerne i Danmark Landsmøde 3. oktober 2015 Jørgen Georgsen 1 Hvad kommer der nu? En baggrund meget teknisk Nogle økonomi meget kedelig Nogle opgaver til
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0138 Offentligt DA DA DA EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.3.2011 KOM(2011) 138 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereBLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion
BLOD - oplysning til bloddonorer om blodtapning og blodtransfusion 2005 Denne pjece kan bestilles hos Schultz Information på tlf. 7026 2636, samt downloades fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside Tapning af
Læs mereL 256/32 Den Europæiske Unions Tidende
L 256/32 Den Europæiske Unions Tidende 1.10.2005 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/61/EF af 30. september 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF for så vidt angår sporbarhedskrav
Læs mereNotat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 4.s. kontor j.nr. 2003-1340-5 D. 12. november 2004. Notat med teknisk gennemgang af L 84 Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven)
Læs meretekniske krav til blod og blodkomponenter, der
30.3.2004 L 91/25 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2004/33/EF af 22. marts 2004 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF med hensyn til visse tekniske krav til blod og blodkomponenter
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereLov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven) 1)
(2005/45) L 61 (som vedtaget): Forslag til lov om fremskaffelse af humant blod til behandlingsformål (blodforsyningsloven). Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 21. april 2005 Forslag til Kapitel
Læs mereTil patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen
Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente
Læs mereUdkast: kun til brug ved konsultation
FORSLAG TIL TEKNISKE KRAV TIL BLOD OG BLODKOMPONENTER Tekst 1 Udkast: kun til brug ved konsultation BILAG I KRAV TIL OPLYSNING A. OPLYSNINGER, DER SKAL GIVES TIL DONORER 1. Korrekt, men alment forståeligt
Læs merei Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR?
i Danmark HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? HVAD UNDERSØGES BLODET FOR? Nogle donorer opfatter donortapningen som et sundhedstjek. Det bør man imidlertid aldrig gøre, idet en tapning under ingen omstændigheder
Læs mereEuropaudvalget 2000 KOM (2000) 0816 Offentligt
Europaudvalget 2000 KOM (2000) 0816 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 13.12.2000 KOM(2000)816 endelig 2000/0323 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV
Læs mereBLODCENTRES DIGITALE SAMARBEJDE MED STATENS SERUM INSTITUT I DEN VIRTUELLE SAGSMAPPE
BLODCENTRES DIGITALE SAMARBEJDE MED STATENS SERUM INSTITUT I DEN VIRTUELLE SAGSMAPPE Brugervejledning til elektronisk indberetning Version 1.2 1/15 INDLEDNING... 3 OVERVÅGNING OG FOREBYGGELSE AF UNØDIG
Læs mereBloddonorer hiv og leverbetændelse
Styrelsen for Patientsikkerhed Oktober 2017 Vigtig meddelelse: til alle bloddonorer om virussmitte med blod Kolofon Titel på udgivelsen: Bloddonorer hiv og leverbetændelse Udgivet af: Styrelsen for Patientsikkerhed
Læs meresikkerhed på blodtransfusionsområdet og selvforsyning ( 4 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 6.9.2001 (EFT C 72 E af
L 33/30 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/98/EF af 27. januar2003 om fastsættelse af standarder for kvaliteten og sikkerheden ved tapning, testning, behandling, opbevaring og distribution af
Læs mereBloddonorer, aids og leverbetændelse. Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod
Bloddonorer, aids og leverbetændelse 2014 Vigtig meddelelse til alle bloddonorer om virussmitte med blod læs dette før du giver blod (se erklæring til underskrift) Du må ikke give blod, hvis du inden for
Læs mereAnalyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereArbejdsgruppe vedrørende lægemiddelkontrol og inspektioner
EUROPA-KOMMISSIONEN GENERALDIREKTORATET FOR VIRKSOMHEDER Lægemidler og kosmetik Bruxelles, den 31 marts 2000 ENTR/III/5717/99-en g\common\legal-legislation\75-319 nd81-851\91-356\eudralexvol4\blood\jan
Læs mereFakta om advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.1.2010 KOM(2010)3 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET, EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET om anvendelsen
Læs mereMONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET
Maj 2015 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 MONITORERING AF FORLØBSTIDER PÅ KRÆFTOMRÅDET Årsopgørelse for 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereMEDICINFORBRUG - MONITORERING Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018
1 MEDICINFORBRUG - MONITORERING 2018 Medicinsk cannabis monitorering af brugen 1. kvartal 2018 Brug af medicinsk cannabis i 1. kvartal 2018 Som led i implementering af den 4-årige forsøgsordning med medicinsk
Læs mereTransfusionsmedicinske Standarder
Transfusionsmedicinske Standarder 4.0 i Transfusionsmedicinske Standarder Version 4.0 2016 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi Transfusionsmedicinske Standarder 4.0 ii Transfusionsmedicinske Standarder
Læs mereAFTALE mellem Region Nordjylland og regionens donorkorps om betingelserne for afgivelse og modtagelse af humant blod.
Patientforløb Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst AC fuldmægtig Anders Koudal Cinicola +4520305481 a.cinicola@rn.dk AFTALE 2019 2022 mellem Region Nordjylland og regionens donorkorps om betingelserne for
Læs mereFakta om Advokatbranchen
Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har
Læs mere17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN. Tromsø 2001. Rekommandationer
17. NORDISKE MØDE OM TRANSFUSIONSMEDICIN Tromsø 2001 er På det 17. Nordiske Møde om Transfusionsmedicin (Trondheim-Tromsø 10.-12. oktober 2001) med deltagelse af overlæger fra de nordiske transfusionscentre
Læs mereSupplerende oplysninger til regionsrådets behandling af Opgørelse af udviklingen i behovet for donorblod i Region Midtjylland
NOTAT Regionshuset Viborg Hospitalsplanlægning Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk August 2014 Supplerende oplysninger til regionsrådets behandling af Opgørelse af udviklingen
Læs mereOrganisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter
Organisering af indsamling og fordeling af blod samt fremstilling af blodfraktioneringsprodukter Betænkning fra det af indenrigsministeriet den 11. februar 1977 nedsatte blodproduktudvalg BETÆNKNING NR.
Læs mereKORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse
KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.
Læs mereBilag 2: Tabelmateriale. Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri
Bilag 2: Tabelmateriale Bilag til rapporten Fra satspulje til psykiatri Sammenhængen imellem satspuljebevillinger, udgifter og aktivitet. Indhold REGION NORDJYLLAND... 3 1.1 Ressourcer tilført behandlingspsykiatrien...
Læs mereData fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 2014
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 13. marts 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2014 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal
Læs mereAktivitetsstatistik. Kilde: CSC Scandihealth. Kilde: CSC Scandihealth
Aktivitetsstatistik Tabel 1: Antal patienter på regioner, 1. juni 2011-31. maj 2012 54 - Diabetes 10.474 18.561 18.738 21.760 15.235 84.634 55 - Nedgroede tånegle 1.475 4.598 3.382 4.403 3.063 16.905 59
Læs mereStatus for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale
Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige
Læs mereEn sammenligning af patienter, der har fået foretaget en knæoperation, viser følgende:
N O T A T Benchmarking af behandlingspraksis for knæoperationer Regionerne har præsenteret en markant ny dagsorden for sundhedsvæsenet med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Benchmarking er et redskab
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. september 2015 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 2. kvartal 2015 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 2. kvartal 2015
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereFORORD. København, 18. maj Anne Lind Madsen Direktør
FORORD Arbejdsskadestyrelsens kontor for private erstatningssager kommer hvert år med vejledende udtalelser om især mén og erhvervsevnetab. Udtalelserne bliver brugt i private erstatningssager, altså sager
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereNOTAT Udvikling i antal sygeplejersker ansat i regionerne
jan-13 apr-13 jul-13 okt-13 jan-14 apr-14 jul-14 okt-14 jan-15 apr-15 jul-15 okt-15 jan-16 apr-16 jul-16 okt-16 jan-17 apr-17 jul-17 okt-17 jan-18 Dan Yu Wang Maj 2018 NOTAT Udvikling i antal sygeplejersker
Læs mere1. Aktivitet på ambulancekørsel
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedsplanlægning Sagsnr.: 18/5510 Dato: 16. marts 2018 Analyse af det præhospitale område - 2. delanalyse om aktivitet og kapacitetsudnyttelse Version 2 2. delanalyse
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereArbejdsskadestyrelsen udarbejder årligt en statistisk opgørelse af Center for Private Erstatningssagers produktion og resultater.
Private erstatningssager 2014 Forord Arbejdsskadestyrelsens Center for Private Erstatningssager er en uvildig myndighed, som laver vejledende udtalelser på anmodning fra eksterne parter. Udtalelserne er
Læs mereSpecialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
Specialevejledning for klinisk immunologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger
Læs mereNedenfor er nøgletallene fra 2. kvartal af 2014 for monitorering af ret til hurtig udredning og differentieret udvidet frit sygehusvalg.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 12. september 2014 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme Nedenfor er nøgletallene
Læs mereVedligeholdelsesudgifternes fordeling i almene boligafdelinger
TEMASTATISTIK 2017:4 Vedligeholdelsesudgifternes fordeling i almene boligafdelinger 2013-15 I 2015 er mere end halvdelen af den almene boligsektors vedligeholdelsesudgifter tekniske installationer og bolig-/
Læs mereDe almene boligafdelingers
TEMASTATISTIK 01: De almene boligafdelingers udgifter til særlige aktiviteter 01 I 01 har ud af almene boligafdelinger udgifter til særlige aktiviteter. Den gennemsnitlige udgift til særlige aktiviteter
Læs meretirsdag den 5. april 2011 Herning
Herning 5.4.2011 Viden om hvilke produkter der er til rådighed. Kendskab til anbefalet transfusionsstrategi ved: 1. Kontrollabel blødning 2. Ukontrollabel blødning Nacl 9 g/l (Isotonisk) Ringer Lactat
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden
Læs mereUndersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser
Undersøgelse af karakterudviklingen på de gymnasiale uddannelser Der har over en længere årrække været en stigning i de gennemsnitlige eksamensresultater på de gymnasiale uddannelser. I dette notat undersøges
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereBredbåndsdækningen i Danmark 2016
Bredbåndsdækningen i Danmark 2016 Publikationen kan hentes på Energistyrelsens hjemmeside: www.ens.dk ISSN: 1903-3761 ISBN: 978-87-93180-30-7 Maj 2017 Indholdsfortegnelse SIDE Indledning 3 Resultater 5
Læs mereAlment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 21 Kort om: Alment praktiserende lægers kontakt med patienter med type-2 diabetes Hovedkonklusioner Almen praksis er hyppigt i kontakt med patienter
Læs mereSpecialevejledning for klinisk immunologi
j.nr. 7-203-01-90/17 Specialevejledning for klinisk immunologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk immunologi
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven
Læs mereFORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25
FORBRUG AF SUNDHEDSYDELSER 2003-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 25 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:
Læs mereForundringskraft og meningsfuld innovation. dbio s underviserdag 22. august 2019, Middelfart
S1 S2 S3 S4 S5 S6 S7 UC Syd Uddannelsesinstitution Klinikophold 3 + 4 Intro 1 1 + 2 S4: Innovation, udvikling og forskning Sundhedsvidenskabelige fag 2+3 Naturvidenskabelige fag 1+1 S5: Innovation, udvikling
Læs mereLØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005
LØN OG BESKÆFTIGELSE I SYGEHUSVÆSENET 2000-2005 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2007 : 6 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222
Læs mereANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET
ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGS-OMRÅDET Flere patienter får genoptræning i kommunerne Siden kommunerne overtog genoptræningsopgaven, har området været kendetegnet ved en markant vækst (jf. figur
Læs mereVenteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288
Venteliste oprydning pr. 21. maj 2015 Sagsnr. Beløb Sum Modtagelsesdato Region 1 80299 1.375.000,00 1.375.000,00 03-11-2005 Nordjylland 2 80288 1.375.000,00 2.750.000,00 03-11-2005 Nordjylland 3 80287
Læs mereRegion Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau
Region Hovedstadens Blodbank Region Hovedstaden Region Hovedstadens Blodbank sikrer patiententbehandling på højt internationalt niveau Fokus på patientforløb Samarbejde på tværs Ny forskning omsat til
Læs mereScanGel ReverScan A1, B 86790 2 x 5 ml ReverScan A1, A2, B, O 86795 4 x 5 ml
ScanGel ReverScan A1, B 86790 2 x 5 ml ReverScan A1, A2, B, O 86795 4 x 5 ml HUMANE TESTERYTHROCYTER TIL ABO-SERUMKONTROL IVD Alle de af Bio-Rad producerede og markedsførte produkter gennemgår fra modtagelse
Læs mereJobfremgang på tværs af landet
1K 2008 2K 2008 3K 2008 4K 2008 1K 2009 2K 2009 3K 2009 4K 2009 1K 2010 2K 2010 3K 2010 4K 2010 1K 2011 2K 2011 3K 2011 4K 2011 1K 2012 2K 2012 3K 2012 4K 2012 1K 2013 2K 2013 3K 2013 4K 2013 1K 2014 2K
Læs mereVandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler
Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever
Læs mereBlodbankens InterInfo
Blodbankens InterInfo Blodbankens InterInfo Hvad er det? InterInfo er en internetbaseret adgang til at få oplysninger fra Blodbankens edb-system. Hvordan kommer man ind på InterInfo? Der er to måder man
Læs merePRODUKTRESUMÉ. for. Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l
PRODUKTRESUMÉ for Human Albumin CSL Behring 20%, infusionsvæske, opløsning 200 g/l 1. LÆGEMIDLETS NAVN Human Albumin CSL Behring 20 % 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Human Albumin CSL Behring
Læs mereANALYSE December Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år)
ANALYSE December 218 Anvendelse af fastholdelse overfor voksne (18+ år) Under indlæggelse på psykiatriske afdelinger 214-217 Indhold Anvendelse af fastholdelse... 1 1. Hovedresultater... 5 1.1 Andel med
Læs mereBenchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner
Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner Danske Regioner laver årligt en benchmarkinganalyse, hvor psykiatrien i regionerne sammenlignes på udvalgte
Læs mereBekendtgørelse om sikkerhed i forbindelse med bloddonation 1)
BEK nr 366 af 23/04/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-7210-311
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater 2016
De gymnasiale eksamensresultater 2016 Resumé: I 2016 dimitterede i alt 49.000 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på eux, hf, hf-e, hhx, htx og stx. Andelen af studenter fra stx udgør, ligesom
Læs mereTRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1997. Dansk Selskab for Klinisk Immunologi
TRANSFUSIONSMEDICINSKE STANDARDER 1997 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1. udgave 1994, 3. revision 1997 Transfusionsmedicinske Standarder 1994 Dansk Selskab for Klinisk Immunologi 1. udgave, november
Læs mereMonitorering af forløbstider på kræftområdet
Monitorering af forløbstider på kræftområdet ÅRSOPGØRELSEN FOR 2015 2016 SIDE 1/36 Monitorering af forløbstider på kræftområdet Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.
Læs mereLedige boliger i den almene boligsektor januar 2018 januar 2019
TEMASTATISTIK 219:3 Ledige boliger i den almene boligsektor januar 218 januar 219 I januar 219 er der 1.745 boliger i den almene boligsektor, hvilket er 282 boliger flere end i januar 218. Ledighedsprocenten
Læs mereBygge- og anlægsbranchen i område Østjylland
Bygge- og anlægsbranchen i område Østjylland Indledning Dansk Byggeris områdebestyrelser skal varetage bygge- og anlægssektorens interesser regionalt. I den forbindelse kan områdebestyrelserne få brug
Læs mereA- og B-vedligeholdelsesordninger i den almene boligsektor
TEMASTATISTIK 2018:7 A- og B-vedligeholdelsesordninger i den almene boligsektor 2012-16 I ca. 85 % af de almene boligafdelinger anvendes A-vedligeholdelsesordningen. I disse er de gennemsnitlige udgifter
Læs mereFaktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 2015. Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4.
Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 11. marts 16 Faktaark: Hurtig udredning og behandling til tiden, 4. kvartal 15 Data fra monitorering af udredningsretten for fysiske sygdomme, 4. kvartal 15 Nedenfor
Læs mereSygebesøg i Region Sjælland
Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til
Læs mereTilladelse til blodbankvirksomhed
Tilladelse til blodbankvirksomhed Sundhedsstyrelsen godkender hermed, at 1. Autorisationsnummer 29010 2. Blodcenter Syddansk Transfusionsvæsen 3. På adressen Klinisk Immunologisk Afdeling Odense Universitetshospital
Læs mereDen årlige statistik for de sikrede institutioner 2016
Den årlige statistik for de sikrede institutioner 2016 Indholdsfortegnelse Resumé... 1 Antal anbringelser... 3 Anbringelser og opholdsdage fordelt på alder og køn... 5 Uledsagede flygtninge... 7 Anbringelsesgrundlag
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2017 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mere