Baggrund og formål. Det brede sundhedsbegreb. Der eksisterer ikke en entydig definition af, hvad en folkesundhedsrapport

Transkript

1 Baggrund og formål 2 Der eksisterer ikke en entydig definition af, hvad en folkesundhedsrapport er. Men ifølge en af de mest citerede definitioner er folkesundhedsrapportering et system, hvor der indsamles, organiseres, analyseres, afrapporteres og formidles data og informationer om, hvordan sundhed, sygelighed, sociale forhold og deres determinanter fordeler og udvikler sig i en given befolkning (1). Væsentlig i denne definition er vægtningen af, at der er tale om et system og dermed en fortløbende proces. I forbindelse med et europæisk projekt om evaluering af nationale og regionale folkesundhedsrapporter blev 132 rapporter fra forskellige lande gennemgået (2). Projektet konkluderede, at der er stor forskel mellem landene i EU mht., hvad der opfattes som en folkesundhedsrapport (public health report). Rapporterne spændte: fra lister af indikatorer til omfattende formidling af viden om helbredstilstand, demografiske faktorer, determinanter og sundhedsvæsenets indsats baseret på registerdata og befolkningsundersøgelser (health interview surveys), fra statusbeskrivelser til beskrivelse af udviklingstendenser og egentlige fremskrivninger af sundheds- og sygdomstilstanden, fra rene statistiske oversigter til omfattende rapporter, evt. i flere bind, fra videnskabelige rapporter bl.a. til undervisningsbrug til politiske dokumenter med fokus på sundhedspolitiske implikationer og mål for sundhedstilstanden, fra hjemmesider og interaktive databaser til rapporter, atlas og brochurer, fra målgrupper bestående af politikere, beslutningstagere og sundhedsprofessionelle til målgrupper bestående af undervisere, journalister og den brede befolkning. På mange måder kan det også siges at være mindre væsentligt, om man når frem til en fælles og entydig definition af, hvad en folkesundhedsrapport er. Vigtigere er det at præcisere, at værdien af en folkesundhedsrapport netop skal ses i forhold til det politiske og faglige miljø og den politiske og faglige proces, den måtte indgå i. Ved udarbejdelsen af denne første danske folkesundhedsrapport er der anvendt følgende arbejdsdefinition: En folkesundhedsrapport kan ses som en sammenskrivning af tilgængelig information om befolkningens sundhedstilstand, om forskelle mellem befolkningsgrupper, om den nutidige og den fremtidige udvikling i sundheds- og sygelighedstilstanden, om de faktorer der spiller en rolle for befolkningens sundhed, så som livsstil og levevilkår, og om sundhedsvæsenets og andre samfundssektorers bidrag til udviklingen i folkesundheden. Også nye analyser af særligt udvalgte emner kan indgå i folkesundhedsrapporten. Arbejdet med rapporten skal således tage udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb, og alle forhold af betydning for befolkningens sundhed skal indtænkes, beskrives og analyseres. Såvel den aktuelle sundhedstilstand skal beskrives som determinanter herfor i form af livsstil og levevilkår. Endvidere er det sigtet, at rapporten skal være begyndelsen til en praksis med regelmæssig udarbejdelse af folkesundhedsrapporter. Det brede sundhedsbegreb Det brede sundhedsbegreb kom ind i sproget og den faglige tænkning i 1970 erne, dels som bidrag til den begyndende fokusering på forebyggelse og sundhedsfremme, dels som en reaktion på årtiers stærke medicinske eksperttilgang til sygdom og risikofaktorer og til holdningen om, at det enkelte menneske er den primært ansvarlige for sin sundhed og sygdom. Det er et dynamisk sundhedsbegreb, hvor krop og psyke hænger sammen, og hvor det enkelte menneskes sundhed udformes i et dynamisk samspil mellem arv, livsstil, levevilkår og sundhedsvæsenets indsats. I det brede sundhedsbegreb vægtes ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse men også livskvalitet eller det, der i WHO s oprindelige sundhedsdefinition handlede om psykisk og socialt velbefindende. Der sættes fokus på sundhed og salutogenese (de processer og forhold, der skaber, udvikler og fastholder sundhed hos det enkelte menneske, i grupper og/eller i samfundet). Borgerinddragelse, hver- 37 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

2 Baggrund og formål Kapitel 2 38 dagsliv, politiske rammer og forudsætninger for at kunne leve et sundt liv samt tværsektorielt samarbejde er centrale elementer i det brede sundhedsbegreb (3). I WHO s strategi Sundhed for alle år 2000 blev det brede sundhedsbegreb eksemplificeret med de fire mål: at lægge år til livet, at lægge sundhed til livet, at lægge liv til årene og lighed i sundhed. Danske forebyggelsesprogrammer Det første danske forebyggelsesprogram fra 1989 (4) var stærkt inspireret af Sundhed for alle strategien. Tolv ministerier stod bag programmet, hvis overordnede mål var at sænke antallet af tidlige dødsfald, at sænke antallet af invaliderede og lidende mennesker og at give flere en alderdom uden forringet livskvalitet. Programmet fokuserede direkte på indsats over for ulykker, kræft og hjerte-kar-sygdomme, mens muskel- og skeletsygdomme og psykiske lidelser blev prioriteret, og der blev igangsat udarbejdelse af handlingsplaner for de to sygdomsgrupper. Derudover blev der sat fokus på ernærings-, tobaks- og alkoholpolitikken. Forebyggelsen blev yderligere prioriteret ved Middellevetidsudvalgets analyser (5), der pegede på den stagnerende middellevetid og på, at hovedparten af de overtallige dødsfald i Danmark kunne forebygges. Regeringens folkesundhedsprogram I 1999 fremlagde SR-regeringen et folkesundhedsprogram (6), der som overordnede mål havde at øge middellevetiden (længere liv med højere livskvalitet) og at reducere den sociale ulighed (social lighed i sundhed). Programmet fokuserede ikke på specifikke sygdomme men på sundhedens determinanter, og der blev opstillet kvantitative mål for, hvad der skulle nås i den 10-årige periode, programmet dækkede. Indsatsen skulle rettes mod risikofaktorer (tobak, alkohol, kost og motion, svær overvægt samt trafikulykker), mod aldersgrupper (børn, unge, ældre), mod forebyggelsesarenaer (grundskole, arbejdsplads, lokalsamfund samt sundhedsvæsen) og sluttelig mod nogle strukturmål (samarbejde mellem stat, amt og kommune, forskning samt uddannelse). Der omtales en række virkemidler i programmet, herunder udarbejdelse af sundhedspolitikker på alle niveauer, f.eks. alkohol- og rygepolitikker på arbejdspladserne, nye ydelser i form af tilbud om f.eks. rygeafvænning, rehabiliteringsprogrammer og diætvejledning. Endvidere tales der om professionalisering som virkemiddel, dvs. uddannelse, klaringsrapporter, kliniske retningslinier, vejledninger vedr. god forebyggelsespraksis mv. samt implementering og udvikling i form af forebyggelsesaftaler mv. Folketinget tilsluttede sig programmet i 2000, hvilket yderligere bidrog til at sætte forebyggelsesarbejdet på dagsordenen. Flere af målene har bevæget sig i den rigtige retning. Middellevetiden er øget, om end den fortsat er lav i forhold til de øvrige lande i Europa, og ældre har fået flere leveår og bedre livskvalitet. Derimod er der kun sket meget lidt i retning af social lighed i sundhed (7). Sund hele livet VK-regeringen fremsatte i 2002 et nyt forebyggelsesprogram, Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden (8). Programmet viderefører de overordnede mål om at øge middellevetiden, at øge antallet af år med god livskvalitet og at reducere den sociale ulighed i sundhed. Desuden lægges der op til en bredere og mere helhedsorienteret tilgang til forebyggelsesindsatsen, så der skabes bedre sammenhæng mellem den primære forebyggelse, den enkeltes egen indsats og patientrådgivning, -støtte, -rehabilitering mv. i relation til de store folkesygdomme. Sygdomsperspektivet er vægtet tungere i dette program end i de tidligere. Programmet peger på otte folkesygdomme, der skal gøres en særlig indsats over for. Det drejer sig om type 2-diabetes, forebyggelige kræftsygdomme, hjertekar-sygdomme, knogleskørhed (osteoporose), muskel- og skeletlidelser, overfølsomhedssygdomme (astma og allergiske sygdomme), psykiske lidelser samt rygerlunger (kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL). Programmet fokuserer desuden på otte risikofaktorer (tobak, alkohol, kost, fysisk aktivitet, svær overvægt, ulykker, arbejdsmiljø og miljøfaktorer) og på en række specifikke målgrupper (gravide, børn, unge, voksne udsatte, raske ældre, langvarigt syge). Programmet vægter, at sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte, familien og de små og store netværk og fællesskaber, af vores levevilkår og af rammerne for vores liv, f.eks. boligforhold, arbejdsmiljø, fødevaresikkerhed og sundhedsvæsenets tilbud. Derfor er sundhed vores alles ansvar, som vi skal vedkende os og handle ud fra. Det gælder den enkelte og familien. Det gælder fællesskaberne, f.eks. skolen, idrætsforeningerne, naboskabet og arbejdspladsen. Det gælder det offentlige, dvs. kommuner, regioner og stat. Det sker gennem lovgivning, planlægning, Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

3 Kapitel 2 Baggrund og formål ydelser og tilbud, og det sker ved formidling om sygdom og sundhed, overvågning af sundhedstilstanden, ved udvikling af nye metoder og ved at formulere fælles mål og strategier for forebyggelsesindsatsen. Folkesundhedsrapporter International udvikling Igennem de sidste år er det blevet mere og mere udbredt at udarbejde nationale og internationale oversigtlige statusbeskrivelser af folkesundheden. I Sverige blev den første folkesundhedsrapport offentliggjort i 1987 (9), og i 2005 udkom den sjette i rækken (1). I Holland udkom den første folkesundhedsrapport i 1993 og den tredje i 2002 (10). Også en række andre lande udarbejder regelmæssigt folkesundhedsrapporter, f.eks. Finland, Østrig, England og Tyskland. I nogle tilfælde omhandler folkesundhedsrapporterne alene nationale forhold, i andre er der overvejende tale om regionale rapporter. På internationalt niveau fokuseredes indsatsen i adskillige år på indsamling af nationalt, sammenlignelige data og udvikling af centrale indikatorer til beskrivelse af folkesundheden, bl.a. i form af WHO s arbejde med udvikling af Health for All indikatorer. WHO offentliggjorde den første World Health Report i 1996 og har siden udsendt folkesundhedsrapporter årligt. I rapporterne præsenteres basale data om dødelighed, sygelighed og sundhedsvaner, og hvert år vælges et særligt tema, f.eks. psykisk helbred, risikofaktorer, sundhedssystemer eller mødre og børn. I 2002 og 2005 udsendte WHO folkesundhedsrapporter for Europa. EU s første folkesundhedsrapport udsendtes i 1996, og i 2003 udsendtes en opdateret og udvidet rapport. Næste europæiske folkesundhedsrapport forventes offentliggjort i Udviklingen i Danmark Mange redegørelser og udvalgsarbejder op gennem 1990 erne kan betragtes som forløbere for egentlige folkesundhedsrapporter (se boks). Det har imidlertid været karakteristisk for alle disse forløbere, at de i vid udstrækning har været enkeltstående initiativer, udviklet til andet formål end det enkle at give en oversigt over folkesundheden i Danmark. Dette var da også Formål Eksempler på redegørelser og udredninger som forløbere for Folkesundhedsrapporten: - Sundhedsministeriet: Sundhedssektoren. Status og udviklingslinier DIKE: Udviklingen i sundhedstilstanden i 80 erne. Nogle sundhedsmæssige udfordringer for 90 erne Sundhedsministeriets redegørelse til folketinget om regeringens forebyggelsesprogram DIKE: Sundhedstilstand. Sundhedsadfærd. Forebyggelsesprogram Middellevetidsudvalget. Sundhedsministeriet: Levetiden i Danmark Sundhedsministeriet: Betænkning fra Sygehuskommissionen DIKE: Danskernes sundhed mod år Sundhedsadfærd, Sundhedstilstand, Sygelighed, Dødelighed, Levekår Sundhedsministeriet: Sundhedssektoren i tal, udgivet første gang Middellevetidsudvalget. Sundhedsministeriet: Danskernes dødelighed i 1990 erne Sundhedsministeriet: Sundhedssektoren Status og fremtidsperspektiv Middellevetidsudvalget. Sundhedsministeriet: Social ulighed i sundhed. Forskelle i helbred, livsstil og brug af sundhedsvæsenet Sundhedspolitisk redegørelser fra 2000, 2001 og Sundhedsministeriet: Status på folkesundhedsarbejdet Hertil kommer Sundhedsstyrelsens årlige statistikker om eksempelvis dødsårsager, sygehusenes virksomhed samt fødsler, fertilitetsbehandling og abort. Også Danmarks Statistiks løbende statistikker om bl.a. udvikling i middellevetid og brug af sundhedsvæsenet bør nævnes. baggrunden for SIF s bestyrelses beslutning i 2001 om at igangsætte arbejdet med udarbejdelse af regelmæssige folkesundhedsrapporter, og i 2003 gav Sundhedsministeriet bevilling til udviklingen af denne første danske folkesundhedsrapport. 39 Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

4 Baggrund og formål Kapitel 2 40 Formål Det overordnede formål med den første danske folkesundhedsrapport er at give et samlet billede af folkesundheden og redegøre for udviklingen og analysere årsagerne. Det er endvidere formålet: - at danne grundlag for vidensbaserede beslutninger vedr. folkesundheden og udviklingen heri, - at formidle forskningsbaseret viden om folkesundheden til brug for undervisning og uddannelse, - at formidle forskningsbaseret viden om folkesundheden til befolkningen, - at bidrage til implementeringen af Sund hele livet, - at starte en proces, hvor gentagne rapporter bliver et fast element i beslutningsgrundlaget for folkesundhedsarbejdet. Målgruppen for folkesundhedsrapporten centrerer sig således om politiske og administrative beslutningstagere, sundhedsprofessionelle, undervisere og journalister som formidlere til offentligheden. Folkesundhed, folkesygdom og folkesundhedsarbejde Der findes heller ikke entydige definitioner af mange af de begreber og elementer, som en folkesundhedsrapport skal arbejde med. Folkesundhed Folkesundhed er en oversættelse af det engelske begreb public health. Som det fremgår af de engelske definitioner (se boks) er der tre fællestræk. For det første at folkesundhed drejer sig om befolkningens helbredstilstand. Her er udgangspunktet et bredt sundhedsbegreb, som både omfatter den aktuelle sundhedstilstand og determinanter som livsstil og levevilkår. For det andet at det drejer sig om tiltag, der skal forbedre befolkningens helbred og sundhed, og for det tredje at det drejer sig om samfundets indsats til reduktion af sygelighed og dødelighed. Folkesundhed beskrives i Encyklopædien som en befolknings generelle helbredstilstand i lægelig forstand et Public Health folkesundhed/folkesundhedsarbejde WHO GENEVA. Health Promotion Glossary. WHO, 1998 (document WHO/HPR/HEP/98.1) Public health is a social and political concept aimed at improving health, prolonging life and improving the quality of life among whole populations through health promotion, disease prevention and other forms of health intervention. Websters 3. new international dictionary: The art and science dealing with protection and improvement of community health by organized community effort and including preventive medicine and sanitary and social science. The Acheson Report, London The science and art of promoting health, preventing disease, and prolonging life through the organized efforts of society. Folkhälsorapport Socialstyrelsen og Epidemiologisk Centrum, Stockholm Den almene sundhedstilstand i befolkningen. Omfatter både summen af individernes sundhed og sundhedens fordeling i befolkningen. Det nationale begrebsråd for sundhedsvæsenet. Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse, Folkesundhedsarbejde er sundhedsrelateret aktivitet, der vedrører forståelse og fremme af folkesundhed samt forebyggelse af sygdom på befolkningsniveau. Formålet er at forebygge sygdom, forlænge liv og fremme psykisk og fysisk sundhed mest effektivt gennem en organiseret indsats lokalt og nationalt. Målgruppen er befolkningsgrupper. Aktører er politikere, sundhedsmyndigheder, sundhedsprofessionelle samt professionelle i andre sektorer, herunder frivillige organisationer. Eksempler på folkesundhedsarbejde er befolkningsundersøgelser, udformning af sundhedslovgivning, epidemiologisk forskning, forebyggende sundhedsordninger og sundhedsoplysning. Regeringens folkesundhedsprogram Sundhedsministeriet Arbejdet med folkesundheden handler om de muligheder og vilkår, som en befolkning har for at leve sundt og hvor vidt det lykkes. politisk interesseområde, der går tilbage til oplysningstiden, og som er baseret på en ide om, at befolkningens sundhedstilstand er en værdifuld ressource, som staten må forvalte (11). Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

5 Kapitel 2 Baggrund og formål Begrebet folkesundhed blev relanceret i midten af 1990 erne i forbindelse med stagnationen af danskernes middellevetid (12). Helt enkelt signalerer ordet folke et gruppe- eller befolkningsperspektiv (frem for et individuelt), og sundhed signalerer ikke blot frihed for sygdom men også fokus på sundhed, funktion og velbefindende og på salutogenese. Sundhedsstyrelsen sondrer mellem på den ene side befolkningens sundhedstilstand og på den anden side arbejdet for at forstå og fremme folkesundheden (folkesundhedsarbejde). Figur 2.1. Hovedfaktorer for sundhed/sygdom. I forbindelse med etableringen af Master of Public Health uddannelsen i 1995 blev Public Health oversat med folkesundhedsvidenskab en oversættelse der blev godkendt af Dansk Sprognævn, men som trods det har givet anledning til megen faglig diskussion (13). I indeværende rapport bruges begrebet folkesundhed først og fremmest om beskrivelse af befolkningens sundhedstilstand og af faktorer af betydning herfor altså med udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb. Folkesygdom Der foreligger heller ikke entydige definitioner af, hvornår en sygdom betragtes som en folkesygdom. Væsentlige elementer i denne afgrænsning er, hvor hyppigt sygdommen forekommer i befolkningen, hvor alvorlig den er, hvilke konsekvenser den måtte have på individ og/eller samfundsniveau, og hvilke muligheder der er for at gøre noget ved problemerne. Kilde: Idé Finn Kamper-Jørgensen. 41 I Sund hele livet er følgende sygdomme defineret som folkesygdomme: Hjerte-kar-sygdomme, forebyggelige kræftsygdomme, muskel- og skeletsygdomme, knogleskørhed, type 2-diabetes, overfølsomhedslidelser, psykiske lidelser samt rygerlunger (KOL) (8). Modeller for folkesundheden Sundhed skabes i et samspil mellem den enkelte, familien og de små og store netværk og fællesskaber, som den enkelte indgår i. De nære og de daglige relationer præger vores holdninger, livssyn og adfærd. Også når det gælder sundhed. Sundhed skabes af vores levevilkår og af rammerne for vores liv, f.eks. boligforhold, arbejdsmiljø, det ydre miljø, fødevaresikkerhed og sundhedsvæsenets tilbud. I mange år har arbejdet vedr. befolkningens sundhed og sygelighed været præget af en bred samfundsmedicinsk tilgang. I modelform er tilgangen bl.a. eksemplificeret ved Finn Kamper-Jørgensens model (figur 2.1), der er en generel multifaktoriel model (14). Den enkeltes eller en befolkningsgruppes sundheds- og sygelighedstilstand afhænger af arv, livsstil og sundhedsvaner, levevilkår, sundhedsvæsenets forebyggende og behandlende indsats samt af alder. Modellen angiver ikke noget om den indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige årsagsfaktorer. I andre samfundsmedicinske modeller sondres der mellem indre og ydre faktorer af betydning for sundhed og sygdom. De indre faktorer, individets konstitution, er køn, alder, arvelige egenskaber, uddannelse, erfaring og personlighed. De ydre faktorer er dels direkte sygdomsfremkaldende fysiske, kemiske, biologiske og psykosociale faktorer, dels de Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

6 Baggrund og formål Kapitel 2 samfundsmæssige og personlige forhold, der er afgørende for, i hvor høj grad det enkelte menneske udsættes for disse sygdomsfremkaldende faktorer. Dahlgren og Whiteheads model fra 1991 (figur 2.2) er udviklet med henblik på at vise, hvorledes ulighed i sundhed opstår (15). Modellen inddrager det indbyrdes samspil mellem de forskellige årsagsfaktorer. I midten står det enkelte individ defineret ved arv, køn og alder, faktorer der som udgangspunkt er uforanderlige. De øvrige lag i figuren kan både have positive og negative effekter på helbredet. Nærmest er de individuelle livsstilsfaktorer og dernæst de sociale relationer og fællesskaber. Næst yderst ses faktorer relateret til levevilkårene og yderst de samfundsmæssige, kulturelle og miljømæssige vilkår og rammer. De forskellige niveauer i modellen spiller sammen. Eksempelvis afhænger en persons livsstil såvel af arv, køn og alder som af de sociale relationer og af levevilkårene (uddannelse, arbejdsforhold mv.). Generelt har fokus for forskning i folkesundhed igennem årene flyttet sig længere og længere ud ad i cirklerne fra fokus på individ til fokus på livsstil, fællesskaber og levevilkår og til det indbyrdes samspil mellem disse determinanter for sundhed. Som det fremgår af rapportens indholdsfortegnelse er det tilstræbt at belyse så mange determinanter som muligt såvel de traditionelle livsstilsfaktorer som levevilkårsforhold (arbejdsmiljø, ydre miljø, sundhedsvæsenets indsats mv.). Determinanterne i den yderste ring belyses for Danmarks vedkommende ved udvalgte indikatorer vedr. beskæftigelses- og velfærdsforhold (se næste kapitel) og ved i de enkelte kapitler at se på forholdene i Danmark i et internationalt perspektiv. 42 Figur 2.2. Dahlgren og Whiteheads model over faktorer af betydning for udvikling af ulighed i sundhed. Kilde: Dahlgren et al., Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed

7 Kapitel 2 Baggrund og formål Litteraturliste 1. Folkhälsorapport Stockholm: Epidemiologisk Centrum, Socialstyrelsen, Evaluation of National and Regional Public Health Reports (Eva PHR). Final Report to the European Commission (marts 2007). 8. Regeringen. Sund hele livet de nationale mål og strategier for folkesundheden København: Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Folkhälsorapport Stockholm: Socialstyrelsen redovisar, Kamper-Jørgensen F. Det brede sundhedsbegreb. I: Olsen OF (red.). Skolesundhedsarbejde. Sundhedsstyrelsen, Munksgaard, Sundhedsministeriet, Komiteen for sundhedsoplysning. Regeringens forebyggelsesprogram. København: Sundhedsministeriet og Komiteen for Sundhedsoplysning, Sundhedsministeriet Middellevetidsudvalg. Levetiden i Danmark. 2. delrapport Sundhedsministeriet. Regeringens folkesundhedsprogram København: Sundhedsministeriet, Kamper-Jørgensen F, Almind G. Det forebyggende sundhedsarbejde. Forebyggelsesbegreber og forebyggelsesprogrammer. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G (red.). Forebyggende sundhedsarbejde. København: Munksgaard Danmark, Van Oers JAM (red.). Health on Course? The 2002 Dutch Public Health Status and Forecast Report. Bilthoven, National Institute for Public Health and the Environment, Den Store Danske Encyklopædi. Gyldendal, Sundhedsvæsenets begrebsdatabase. Sundhedsstyrelsen, (jan. 2007). 13. Krasnik A. Folkesundhedsvidenskab - Et gammelt fag med nye perspektiver. Ugeskrift for Læger 1997;159(2): Kamper-Jørgensen F. Analyse af sundhedsproblemer. I: Kamper-Jørgensen F, Almind G (red.). Forebyggende sundhedsarbejde. Munksgaard Danmark, Dahlgren G, Whitehead M. Policies and Strategies to Promote Social Equity in Health. Stockholm: Institute for future studies, Statens Institut for Folkesundhed Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007

8 Baggrund og formål Kapitel 2 44 Folkesundhedsrapporten, Danmark 2007 Statens Institut for Folkesundhed