PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
|
|
- Tina Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
2 NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er, hvorefter der beskrives, hvordan den sociale ulighed afspejler sig i forskellige sygdomme. Derefter er der et afsnit som omhandler forskellige faktorer som påvirker social ulighed i sundhed. Til sidst er der et afsnit som omhandler retten til sundhed. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Social ulighed i sundhed er, når der er systematiske forskelle i sundhedstilstand mellem borgere i samfundet opdelt efter socioøkonomiske kriterier som uddannelse, indkomst og arbejdsforhold. At forskellene er systematiske vil sige, at de bliver stående i stort set uforandret form, selvom individerne over tid skiftes ud 1. I Danmark har der været en stigning i den sociale ulighed i sundhed gennem de seneste 20 år. Den sociale ulighed i sundhed medfører store og stigende udgifter til behandling, pleje og støtteordninger. Ulighed i sundhed har været på den politiske dagsorden i en årrække. For nylig har Regeringen slået fast, at en reduktion af social ulighed i sundhed er det vigtigste nationale mål for danskernes sundhed i de kommende 10 år 2. Nedenstående figurer viser middellevetiden opdelt på indkomstkvartiler for mænd og kvinder 3. Middellevetiden er den forventede levetid, som en person født i et bestemt år kan forvente at leve. Indkomstkvartiler viser, hvordan danskerne fordeler sig i forhold til indkomst. Det vil sige, at danskerne er inddelt i fire lige store grupper, hvor den første kvartil er de 25 % fattigste danskere, og den fjerde kvartil er de 25 % rigeste danskere. Det, man kan se fra disse figurer, er for det første, at middellevetiden er stigende for alle indkomstgrupper og for begge køn fra 1987 til For det andet ses det, at personer som, uanset køn, har den højeste indkomstkvartil lever længere end personer med den laveste indkomstkvartil. For det tredje viser figurerne, at forskellen mellem den lave og den høje kvartil er steget i løbet af årene, dette er især gældende for mænd. Faktisk lever den rigeste fjerdedel af mænd 10 år længere end den fattigste fjerdedel. Dette er blandt andet et eksempel på den sociale ulighed i sundhed, der findes i Danmark. Den samme tendens kan ses, hvis man inddeler danskerne efter uddannelseslængde. Dette skyldes, at Side 1 af 9
3 længden på ens uddannelse ofte hænger sammen med størrelsen på ens indkomst: groft sagt jo længere uddannelse des højere indkomst4. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED OG FORSKELLIGE SYGDOMME Kroniske og langvarige sygdomme har stor betydning for social ulighed i sundhed. Kroniske sygdomme udgør størstedelen af befolkningens sygdomsbyrde. Der er en klar sammenhæng mellem de kroniske sygdomme og social position. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har påvist, at der er social ulighed i seks af de store folkesygdomme. Det drejer sig om diabetes (både type 1 og 2), apopleksi (blodprop i hjerne og hjerneblødning), iskæmisk hjertesygdom, KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse), depression og skizofreni 5. Fælles for disse sygdomme er, at de har store konsekvenser for livskvaliteten for den enkelte person, og at de udgør en betydelig omkostning for samfundet i form af tabt arbejdskraft og omkostninger til behandling, pleje og genoptræning. Forekomsten af de seks folkesygdomme er generelt højere for personer med en lav uddannelse end for personer med en høj uddannelse. Omvendt bliver sandsynligheden for at få en af sygdommene mindre des højere uddannelse den enkelte har. I eksemplerne nedenfor kan sammenhængen mellem hhv. diabetes og KOL og forekomsten ved forskellige aldersgrupper og uddannelsesniveauer ses 5. Denne figur viser, at for både mænd og kvinder i alle aldre er der en højere forekomst af diabetes blandt personer med ingen kompetencegivende uddannelse end blandt personer med en lang uddannelse. Der ses eksempelvis at mere end 20 % af mændene på år med ingen kompetencegivende uddannelse har diabetes, hvorimod kun cirka 14 % af mænd på år med en lang uddannelse har diabetes. Desuden ses en social gradient for begge køn, hvor risikoen for at have diabetes falder systematisk med stigende uddannelsesniveau. Dette viser, at der samlet set er social ulighed i forekomsten af diabetes. Den sammen tendens gør sig gældende ved KOL, som vises i nedenstående figur 5. Side 2 af 9
4 Denne figur viser samme sammenhæng som for diabetes. Det vil sige, at der er en større andel personer med lav uddannelse end personer med en høj uddannelse, som har KOL. Dette gælder for begge køn. Eksempelvis har cirka 4 % af kvinder mellem år med ingen kompetencegivende uddannelse KOL, hvorimod det samme er gældende for lidt over 1 % af kvinder mellem år med en lang uddannelse. Der ses samme systematisk ulighed for KOL, som for diabetes. Det vil sige, at forekomsten af personer, som har KOL systematisk falder med stigende uddannelsesniveau 5. Denne tendens er gældende for mange af de andre langvarige og kroniske sygdomme. Langvarige sygdomme er karakteriseret som varende længere end 6 måneder. Andel med langvarig sygdom 48,4% 36,3% 33,9% 34,1% 27,0% Grundskole (9. klasse) Kort (gymnasiel, EUD, mm) Kort videregåendemellemlang (3-4,5 (2-3 år) år) Lang (5-6 år) Side 3 af 9
5 Figuren viser, at der er en større andel af befolkningen, som har en langvarig sygdom blandt personer med grundskolen som længste gennemførte uddannelse i forhold til personer, som har gennemført en lang uddannelse. 48 % af dem, som kun har en grundskoleuddannelse har en langvarig sygdom, hvorimod 27 % af dem med en lang uddannelse har en langvarig sygdom 6. Multisygdom er også skævt fordelt i forhold til uddannelse. Multisygdom er at have to eller flere langvarige sygdomme på en gang. Nedenstående figur viser, at der er flere personer med multisygdom blandt personer som kun har en grundskoleuddannelse end blandt personer med en lang uddannelse. 38 % af befolkningen, som har grundskolen som den højeste gennemførte uddannelse, har multisygdom, hvorimod kun 18,8 % med en lang uddannelse har multisygdom 6. Andel med multisygdomme 38,0% 26,7% 23,3% 24,1% 18,8% Grundskole (9. klasse) Kort (gymnasiel, EUD, mm) Kort videregåendemellemlang (3-4,5 (2-3 år) år) Lang (5-6 år) FAKTORER SOM PÅVIRKER SOCIAL ULIGHED I SUNDHED. Der er mange forskellige faktorer, som har betydning for vores sundhed. Følgende er de væsentligste faktorer, som har betydning for social ulighed i sundhed 1,4 : Børns tidlige udvikling og tilknytning Skolegang og uddannelse Livsstil/sundhedsadfærd Arbejdsmarked og arbejdsmiljø Nærmiljø Social udsathed og fattighed Manglende brug af sundhedstilbud BØRNS TIDLIGE UDVIKLING OG TILKNYTNING Børns tidlige udvikling er den kognitive, sproglige, sociale og emotionelle udvikling frem til 6-8 års alderen. Den tidlige udvikling er en afgørende faktor for sociale og sundhedsmæssige forhold senere i livet. Særligt spiller omsorg, stimulering, støtte og tilknytning i løbet af de første 18 måneder en stor rolle. Der er evidens for sammenhængen mellem forældres sociale ressourcer og børns helbredsproblemer som voksne. En lang række udenlandske studier har vist, at barnets tidlige kognitive, emotionelle og sociale udvikling inden Side 4 af 9
6 skolealderen har stor indflydelse på, hvordan barnet klarer sig i skolen, på en videregående uddannelse og senere i arbejdslivet. Børns tidlige udvikling og tilknytning kan spille en afgørende rolle for, hvilken social position de får senere i livet, samt hvilke helbredsrisici de er udsat for 1,4. SKOLEGANG OG UDDANNELSE Uddannelse er en vigtig forudsætning for at kunne finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og uddannelsesniveau påvirker jobmuligheder og indkomst. Personer, som ikke får en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse efter at have afsluttet folkeskolen, får det vanskeligere på arbejdsmarkedet og risikerer marginalisering. Som nævnt, er der en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes sociale position og hvor langt deres børn kommer i uddannelsessystemet. Blandt børn, som vokser op i de 10 % fattigste børnefamilier, er der 36 %, som i 25-års alderen ikke har afsluttet en ungdomseller videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt børn fra de 10 % rigeste børnefamilier kun er 9 % 1,4. LIVSSTIL OG SUNDHEDSADFÆRD Mange af de sygdomme, som bidrager mest til social ulighed i sundhed, er kendetegnet ved, at risikoen for at få disse sygdomme er større, jo mere man er udsat for eksponering for risikofaktorer. Det er blandt andet faktorer, som er påvirket af den enkeltes sundhedsadfærd i form af rygning, usund mad, for meget alkohol og for lidt bevægelse. Nedenstående figur viser antallet af de nævnte risikofaktorer fordelt på uddannelse. 50,0% Risikofaktorer - kvinder 33,3% 32,4% 22,6% 28,7% 24,9% 20,7% 8,6% 12,7% 9,1% 7,4% 3,9% 5,4% 2,4% 1,3% 0,9% 0,0% Grundskole (9. klasse) Kort (gymnasiel, EUD, mm) Kort Mellemlang videregående (3-4,5 år) (2-3 år) Lang (5-6 år) Side 5 af 9
7 Risikofaktorer - mænd 50,0% 32,9% 32,9% 24,5% 16,6% 16,0% 6,7% 30,4% 28,5% 23,2% 12,0% 10,3% 4,0% 3,1% 5,6% 1,6% 0,0% Grundskole (9. klasse) Kort (gymnasiel, EUD, mm) Kort Mellemlang videregående (3-4,5 år) (2-3 år) Lang (5-6 år) Her kan der igen ses en social gradient i antallet af risikofaktorer og sammenhængen med uddannelse. For begge køn er der flere kortuddannede end højtuddannede, der har en sundhedsadfærd, som indeholder en til fem risikofaktorer. Eksempelvis har 8,6 % af de kortuddannede kvinder en sundhedsadfærd, der involverer tre til fem risikofaktorer, hvorimod kun 0,9 % af de højtuddannede kvinder har en sundhedsadfærd, som involverer tre til fem risikofaktorer. Sundhedsadfærden er dermed meget socialt skævt fordelt, hvilket medfører social ulighed i fordelingen af sygdomme 1,4,6. ARBEJDSMARKED OG ARBEJDSMILJØ Mange undersøgelser har dokumenteret, at borgere uden for arbejdsmarkedet har et dårligere helbred end borgere inden for arbejdsmarkedet - blandt andet på grund af depressioner, selvmord og selvmordsforsøg samt hjertekarsygdomme. Arbejdsløshed rammer betydeligt oftere mennesker med kort uddannelse. Nogle studier viser, at sammenhængen mellem arbejdsløshed og dårligt helbred er større blandt personer, som i forvejen har en lavere socioøkonomisk position i samfundet. Dette kan blandt andet skyldes, at personer med en lavere social position generelt har et dårligere helbred og dermed som gruppe en større risiko for arbejdsløshed. Samtidig viser studier, at det at være arbejdsløshed har en betydning for mentalt helbred, især i form af udviklingen af depression. Der er også en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og sandsynligheden for at miste sit arbejde, hvis man har en kronisk sygdom. Nedenstående figur viser denne sammenhæng 1,4. Side 6 af 9
8 Figuren viser, at personer, som er ramt af diabetes, apopleksi, iskæmisk hjertesygdom og KOL, har en større sandsynlighed for at miste deres arbejde, hvis de ikke har en kompetencegivende uddannelse i forhold til andre med samme sygdom, som har en længerevarende uddannelse. Eksempelvis ses det, at for personer uden en kompetencegivende uddannelse som har iskæmisk hjertesygdom, og som var i arbejde i 2006, er der 4,5 gange større sandsynlighed for, at de har mistet deres arbejde fem år senere i 2011 i forhold til personer med en lang uddannelse som også har iskæmisk hjertesygdom 4. NÆRMILJØ Lokalområders miljø og befolkningssammensætning påvirker de borgere, som bor i området både i forhold til deres sociale position og helbred. For børn ses en sammenhæng mellem den effekt lokalområdet har, og hvordan børnene klarer sig i skolen, hvordan de senere klarer sig på arbejdsmarkedet, og deres indkomst som voksne. Der sker en boligsegregering i nogle områder, især ved de større byer i Danmark. Boligsegregering er, når boligmarkedet og arbejdsmarkedet sorterer mennesker geografisk. Det vil sige, at bestemte befolkningsgrupper lever i bestemte områder. Dette kan især ses i Københavnsområdet, hvor forskellene i middellevetiden inden for bydelene er på op til 6-7 år, alt efter hvilket område man ser på. Dette ses, da personer med lavere social position ikke har råd til at leve i nogle områder, samt at personer med højere sociale positioner ikke har lyst til at bo i socialbelastede områder. Derved får nærmiljøet en indirekte effekt på sundheden i området 1. SOCIAL UDSATHED OG FATTIGDOM Social udsatte er en sammensat gruppe, der omfatter hjemløse, misbrugere, prostituerede, svært psykisk syge, og borgere, som har høj risiko for udsathed for eksempel på grund af fattigdom, langvarig arbejdsløshed, misbrug eller alvorlig psykisk sygdom. Det er for denne gruppe et spørgsmål, hvor vidt deres udsathed er en effekt af, eller en årsag til, deres dårlige helbred. Infektionssygdomme, ulykker og psykisk sygdom er voldsomt overrepræsenteret i gruppen af socialt udsatte i forhold til resten af befolkningen. Socialt udsattes liv er kendetegnet ved et komplekst samspil mellem fattigdom, hjemløshed, alvorlig psykisk sygdom, misbrug og ofte også en række somatiske sygdomme 1,4. Side 7 af 9
9 MANGLENDE BRUG AF SUNDHEDSTILBUD I Danmark har vi i kraft af sundhedsloven ret til let og lige adgang til sundhedsvæsnets ydelser. Alligevel er der en social skæv fordeling i brugen af sundhedsvæsnets ydelser, som ikke hænger sammen med det faktiske behov for disse ydelser. Denne sociale ulighed skyldes til dels de strukturelle forhold i den måde, sundhedsydelserne er indrettet på. Det kan dreje sig om ventelister eller brugerbetaling på specifikke sygdomme og tilstande, som især rammer socialt dårligt stillede. Uligheden kan dog også skyldes, at samspillet mellem sundhedsvæsnet og borger er påvirket af, hvilken socioøkonomisk baggrund borgeren har. En borger med lang uddannelse, stærkt netværk og mange ressourcer har lettere ved at finde de rigtige indgange og få en god dialog med sundhedsvæsnet end en kortuddannet borger med få ressourcer. Behandling, rehabilitering og støtte i sundhedsvæsnet har stor betydning for, hvilke konsekvenser sygdom får for befolkningen. Det betyder, at systematiske sociale uligheder i brug af sundhedsydelser får potentiel stor betydning for ulighed i sygdomskonsekvenser. Ulige brug af de forebyggende ydelser vil på samme måde påvirke sygdomsforekomster. Eksempelvis ses det at personer med højere indkomst har et markant højere forbrug af praktiserende speciallæger end den øvrige befolkning, samt at der ses et markant lavere forbrug af de praktiserende læger blandt personer med meget lave indkomster. Den social ulighed er særlig markant ved forebyggende indsatser, hvor der ses en stor social skævhed i brug og udbytte af de forebyggende og rehabiliterende tilbud, som udbydes i sundhedsvæsenet 1,4. RETTEN TIL SUNDHED Arbejdet med at reducere social ulighed i sundhed har et juridisk grundlag i Retten til Sundhed. Denne ret, som kaldes "Retten til den højst opnåelige sundhed for alle", er indeholdt i FN's Konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966). Den forpligter Danmark til at skabe rammerne for, at enhver kan være så fysisk og psykisk sund som muligt og har adgang til sundhedstilbud. Retten til sundhed er også indeholdt i FN's Konvention om afskaffelse af racediskrimination (1965), FN's Konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (1979), Børnekonventionen (1989) og Handicapkonventionen (2008). Europarådet har fastslået retten til sundhed i Den Europæiske Socialpagt (1996) og rettigheden er medtaget i EU traktaten med Charter for Grundrettigheder (2000). Sundhedssektoren skal derfor bidrage til at forebygge, behandle og bekæmpe sygdomme samt skabe betingelserne for, at ethvert menneske er sikret lægehjælp samt pleje under sygdom. Fire elementer skal være på plads i den indsats, der sikrer retten til sundhed. Sundhedstilbud og behandling skal være: Til rådighed: der skal være et tilstrækkeligt antal af fungerende offentlige sundhedstilbud og behandlingssteder, medicin og ydelser samt sundhedsprogrammer. Tilgængelige: behandlingssteder og andre sundhedsydelser skal være tilgængelige for enhver uden diskrimination. Denne tilgængelighed har fire overlappende dimension, som omhandler, at der ikke må forskelsbehandles, at sundhedsplejen- og ydelser skal være fysisk tilgængelig for alle, at sundhedsplejen og -ydelserne skal være økonomisk overkommeligt og at information om sundhed skal være tilgængelig for alle. Acceptable: alle behandlingssteder og andre sundhedsydelser skal ydes i overensstemmelse med medicinsk etik, respektere kulturelle hensyn hos enkeltpersoner og minoriteter samt krav, der knytter sig til køn og livscyklus. Af god kvalitet: kvaliteten af sundhedsbehandling og tilbud skal være videnskabeligt og medicinsk passende, f.eks. skal anvendt medicin og hospitalsudstyr være godkendt og tidssvarende. Den danske sundhedssektor skal bidrage til at omsætte retten til sundhed ved at sikre: Side 8 af 9
10 Respekt, som omfatter en forpligtelse til ikke at gribe ind i den enkelte persons ret til sundhed, f.eks. ved at tilsidesætte et krav om samtykke til medicinsk behandling. Beskyttelse af den enkelte person mod andres, f.eks. private sundhedsaktørers, indgreb i deres ret til sundhed. Udfyldning af retten til sundhed ved at tage aktive skridt til at realisere retten til sundhed gennem lovgivning, handlingsplaner og budgetter. Retten til sundhed skal udvikles løbende med det mål at opnå fuld realisering af rettigheden i praksis. Det betyder, at den enkelte person har ret til at nyde godt af forebyggende initiativer eller behandling, og også har adgang til behandling - på samme vilkår som andre - i tilfælde af sygdom. Dette mål skal opfyldes gennem en indsats, der omfatter: En national sundhedsstrategi og handlingsplan med konkrete og målsatte indsatser En indsats, der angår sundhedshensyn i hele befolkningen Måling af indsatsen gennem inddragende og transparente processer på baggrund af indikatorer, der viser udviklingen i sundhed Særlig måling af indsatsens betydning for sårbare og udsatte grupper Retten til sundhed skal sikres uden diskrimination på grund af race, farve, køn, sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social oprindelse, ejendom, fødsel, fysisk eller psykisk handicap, sundhedstilstand, herunder HIV/AIDS, seksuel orientering og civil, politisk, social eller anden status, som har negativ effekt på lige adgang til sundhedsydelser. Hensynet til ligebehandling er særligt fremhævet i forhold til kvinder, børn og unge, mennesker med handicap og oprindelige folk 7. 1 Sundhedsstyrelsen, 'Social ulighed i sundhed hvad kan kommunerne gøre?', Regeringen, ' Sundere liv for alle nationale mål for danskernes sundhed de næste 10 år', Arbejderbevægelsens erhvervsråd, 'Social ulighed i levetid', Sundhedsstyrelsen, 'Ulighed i sundhed årsager og indsatser', Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, 'Ulighed i sundhed Kroniske og langvarige sygdomme', Statens institut for Folkesundhed, 'Sundhedsprofilen', upubliceret. 7 Retten til sundhed er dannet på baggrund af følgende litteratur: WHO, ' The right to health', 2013, FNs Komité for økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder General Comment, No. 14 (2000) til artikel 12 om retten til sundhed: 9t%2bsAtGDNzdEqA6SuP2r0w%2f6sVBGTpvTSCbiOr4XVFTqhQY65auTFbQRPWNDxL Den europæiske socialpagt, artikel 11 om retten til sundhed: EU Charter for grundlæggende rettigheder, artikel 35 om retten til sundhed: Side 9 af 9
Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk
Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereMere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN
Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med
Læs merePrioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed
Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt
Læs mereGladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed
Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Sundhedspolitik Sammen om sundheden i Gladsaxe Vores sundhed er afgørende for, at vi kan leve det liv, vi gerne vil. Desværre har ikke alle mennesker de samme
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereOrientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts
Læs mereFAKTAARK Tema 2014: Mænd som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder
2014 FAKTAARK Tema 2014: som sundhedsvæsenet sjældent når - nye veje og metoder Problemstilling: Hvordan kan vi få gjort noget ved danske mænds dårlige helbred og korte levetid, særligt de kortuddannede
Læs mereFindes der social ulighed i rehabilitering?
Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for
Læs mereSocial ulighed i helbred & beskæftigelse
Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereTabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau
Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD
SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHellere rig og rask. Social ulighed i sundhed og almen praksis. N o r d j ys k p r a k s i s dag, 1 2. s e p t e mber 2 0 1 4
N o r d j ys k p r a k s i s dag, 1 2. s e p t e mber 2 0 1 4 Hellere rig og rask Social ulighed i sundhed og almen praksis Henrik Bøggild F a g g ruppen f o r F o l k e s undhed o g Epidemiologi I n s
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereStrategi for sundhedsfremme og forebyggelse
Strategi for sundhedsfremme og forebyggelse Maj 2019 Indhold Forord... 2 Baggrund... 3 Sundhed i Danmark... 3 Social ulighed i sundhed... 3 Sundhed på tværs... 4 Strategimodel... 5 Sundhedsfaglige fokusområder...
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereSocial ulighed i sundhed
Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til
Læs mereFælles udfordringer i Region Sjælland
Fælles udfordringer i Region Sjælland Antal Andel i % 10.000 flere +80-årige i 2023 120.000 100.000 Antal borgere 60-80+ 2016-2023 80.000 60.000 Genindlæggelser 60-80+ 2016-2023 40.000 20.000 0 50.000
Læs mereHvordan i praksis om social ulighed i sundhed. Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen
Hvordan i praksis om social ulighed i sundhed Niels Sandø & Katrine Finke Sundhedsstyrelsen Program Oplæg om social ulighed i sundhed Film Diskussion Social ulighed i sundhed er et spørgsmål om, at der
Læs mereUlighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse
Ulighed i sundhed faktorer af betydning for forskelle i overlevelse Susanne Dalton, seniorforsker, overlæge, PhD Kræftens Bekæmpelses ForskningsCenter Levetiden stiger, men 10 års forskel på forventet
Læs mereUlighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed
Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark
Læs mereHighlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom
Highlights fra Sundhedsprofilens resultater Status og udvikling i befolkningens trivsel, sundhed og sygdom Ved Mahad Huniche, direktør for Produktion, Forskning og Innovation, Region Sjælland Agenda 1.
Læs mereUlighed i sundhed blandt ældre borgere
Ulighed i sundhed blandt ældre borgere Mirjana Saabye, antropolog&mph, chefkonsulent, Ældre Sagen ms@aeldresagen.dk 31.5.17, Temagruppe Faldforebyggelse, Sund By Netværket Sund og aktiv hele livet Samvær
Læs mereHvad er ulighed i sundhed
Ulighed i sundhed Hvad er ulighed i sundhed Social ulighed handler om en systematisk association mellem menneskers sociale position i samfundet og deres helbred (Sundhedsstyrelsen 2011) Ulighed i sundhed
Læs mereHvordan har du det? 2017
Knud Juel Social ulighed i sundhed blandt syddanskerne Hvordan har du det? 2017 Middelfart, 12. marts 2018 Der er artikler i ulighed Nationale mål Mål 1: Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes Sundere
Læs mereVisioner for Sundhedsaftalen
Visioner for Sundhedsaftalen 2019-2023 I Syddanmark har vi udviklet et solidt samarbejde om patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praktiserende læger. Udgangspunktet for samarbejdet er vores
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereIndkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.
Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning
Læs mere4. Selvvurderet helbred
4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereHvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND
Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................
Læs mereHvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune
#RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg
Læs mereUndersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.
Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereSOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Læs mereFamiliebaggrund og social marginalisering. Lars Benjaminsen
Familiebaggrund og social marginalisering Lars Benjaminsen 1 Hovedpunkter i oplægget Baggrund: Social marginalisering og social arv SFI s undersøgelse af Familiebaggrund og social marginalisering -De marginaliserede
Læs merePlan for forebyggelse. Region Hovedstaden Center for Sundhed. Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
Plan for forebyggelse Region Hovedstaden Center for Sundhed Plan for en styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden Godkendt af Regionsrådet den 12. marts 2019 Indhold Indledning... 3 Udgangspunktet
Læs mereSocial ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom
Social ulighed i sundhedsadfærd, risikofaktorer og kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau Maja Lykke, Maj Bekker-Jeppesen, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Karen Allesøe & Nanna Borup Johansen ET væsentligt
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereSocial ulighed i sundhed i Københavns Amt
Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns
Læs mereHVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO
HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereMÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND
FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG
Læs mere3.1 Region Hovedstaden
3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs
Læs mereVelfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr A Dato:
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstab Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 00.01.10-A00-1-18 Dato: 6.2.2018 Sygdomsbyrden i Danmark og udvalgte risikofaktorer Sundhedsstyrelsen udgav i 2015 en rapportrække
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,
Læs mereVejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre
Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 T S A K UD Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed
Læs mere6 Sociale relationer
Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:
Læs mereKnud Juel. Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status. Seminar i NETØK 4. marts 2016
Knud Juel Befolkningens sundhedsforhold og sygelighed historie og status Seminar i NETØK 4. marts 2016 80 Middellevetid i Danmark (år) 70 60 Kvinder Mænd 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915
Læs mereUdviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)
Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,
Læs mereSundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse
Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden
Læs mere3 DANSKERNES ALKOHOLVANER
3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereHørsholm Kommune Side 2 af 7 Bilag 1, Plejeboliganalyse. Hørsholm Kommune. 24. august
Hørsholm Kommune Side 2 af 7 Hørsholm Kommune 24. august 2018 Hørsholm Kommune Side 3 af 7 Indholdsfortegnelse 1 Uddybning af baggrundsfaktorer...3 1.1 Sociale faktorer og levevilkår i Hørsholm Kommune...3
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereMental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent
Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental
Læs mereSundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune
Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereHvad er mental sundhed?
Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereFlere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?
25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet
Læs mereSund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik
Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereSTRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME
STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 15 ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGENS STRATEGI FOR ARBEJDET MED FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME GRUNDLAGET
Læs mereSundhedspolitik for mænd. - i kommuner, regioner og staten
Sundhedspolitik for mænd - i kommuner, regioner og staten SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND - i kommuner, regioner og staten Hermed fremlægger vi Forum for Mænds Sundheds forslag til, hvordan der politisk kan bakkes
Læs mereSammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik
Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereVELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
VELKOMMEN TIL TEMADAG OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED FRA VIDEN TIL HANDLING I HELE KOMMUNEN Temadagens formål Formålet med dagen er at præsentere viden og drøfte indsatser i kommunen, der kan mindske den
Læs mereSAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN
SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND. Rettelser. Rettelser til Sundhedsprofil 2017, Region Sjælland
SUNDHEDSPROFIL 2017 REGION SJÆLLAND Rettelser Print dette dokument ud og læg det ind i den trykte rapport Følgende rettelser er foretaget: Kapitel 4: Sundhedskompetence (tabel 4.4.1 og 4.4.2) - Tallene
Læs mereUlighed i sundhed - set i et livsforløb
Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid
Læs mereProgramgrundlag Broen til bedre sundhed
Programgrundlag Broen til bedre sundhed Lolland-Falster - udfordringernes og mulighedernes land Den enkeltes sundhed er ikke kun et spørgsmål om biologisk arv eller et aktivt valg af levevis. Det er også
Læs mereSvend Aage Madsen. Chefpsykolog, Rigshospitalet SVEND AAGE MADSEN
Kan det lade sig gøre? Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet Og hvad er så fordelen? Levetid i Colombia: Mænd: 72 år Kvinder: 79 år Kilde: WHO 1 Global udvikling i middelevtid 1980 2015 1980 2015
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg
Læs mereTALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed
Læs mereALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mere