Den sunde arbejdsplads

Transkript

1 Den sunde arbejdsplads Sundheds- og omsorgsområdet Områdeudvalget marts Side 1

2 Indledning Følgende notat er udarbejdet af områdeudvalget på Sundheds- og omsorgsområdet og præsenteres på fælles OMU på Velfærdsområdet som inspiration. Notatet beskriver Sundheds- og omsorgsområdets arbejde med arbejdsmiljøet. Notatet er derfor et statusbillede på områdets arbejdsmiljøindsats. Arbejdsmiljøindsatsen er under løbende udvikling både på OMU niveau, men også hos den enkelte afdeling i området. Det fælles afsæt udspringer fra OMU og det er dette fælles afsæt, der beskrives i det efterfølgende. Baggrund for arbejdsmiljøarbejdet på Sundheds- og omsorgsområdet Arbejdsmiljøarbejdet frem til i dag har fundet inspiration i Sundhedsstyrelsens 5-trins model 1. Sundheds- og omsorgsområdet fandt første gang inspiration i Sundhedsstyrelsens Sundhedstrappe på arbejdsmiljødagen i 2013, hvor formålet med dagen var, at arbejde målrettet og meget konkret med indsatsen. Efter den fælles introduktion og det indledende arbejde med modellen, har den dannet rammen for såvel den lokale som den fælles arbejdsmiljøindsats. Arbejdet er hvert år vinklet i forhold til områder, som har haft relevans for den udvikling, vi var/er i gang med. Hver år præsenterer alle LMUer en status for det lokale arbejde på arbejdsmiljødagen. Præsentationen foregår som en udstilling. I 2016 stod det os klar, at 5-trins modellen var for snæver til det arbejde, vi er i gang med, og vi besluttede at udvikle på den. Temaerne: 2013: Et godt arbejdsmiljø og 5 trin-modellen 2014: Det gode samarbejde og kerneopgaven. 2015: Arbejdsmiljø i en spare tid (travlhed eller stress, den fælles arbejdsmiljøindsats det fælles ansvar). Vælg din holdning. 2016: En stæreflok i forskellige organisatoriske formationer, der på dagen samarbejder om koblingen mellem: ansvaret for arbejdsmiljøet lokalt, det nye virksomhedsgrundlag i organisationen og kreative idéer til at forbedre arbejdsmiljøet. Der arbejdes hele tiden med at udvikle den sunde arbejdsplads i hele organisationen. Arbejdsmiljødagene er det sted, vi systematisk videndeler, bliver fælles inspirerede og rammesætter indsatsen for det kommende år. Deltagerkredsen på den årlige arbejdsmiljødag på Sundheds- og omsorgsområdet har udviklet sig fra udelukkende at have deltagelse af de lokale AMR og ledere, til siden Side 2

3 2014 at være en arbejdsdag for alle Sundheds- og omsorgsområdets LMUer. Med det har vi opnået et fælles sprog, en styrkelse af fællesskabet, et fælles fokus på kerneopgaven og det arbejdsmiljø vi indgår i og alle påvirker. Indsatsen for 2017: En nytænkning af 5-trins modellen, så den i højere grad har fokus på vores forståelse af en sund arbejdsplads. Et ønske om at kunne dokumentere en udvikling. I det arbejde er det valgt at finde inspiration i Norddjurs Kommunes sundhedspolitik, hvor fokus er på det brede og positive sundhedsbegreb, hvor sundhed er meget mere end fravær af sygdom. Sundhed handler om at have det godt fysisk, psykisk og socialt, at have både evne til og mulighed for at udnytte sine ressourcer og at leve et meningsfyldt liv med høj livskvalitet. Den teoretiske ramme bag denne tilgang er Aron Antonovsky s teori om sammenhæng og mestring, hvor begreberne; meningsfuld, begribelig og håndterbart er gennemgående. Desuden har behovet for systematik og forskellige sorteringsøvelseri OMU betydet, at vi forsøger at kombinere arbejdet med den klassiske behovspyramide fra Maslows behovsteori. Her bruges de fem begreber: fysiske behov, sikkerhed/tryghedsbehov, sociale behov, påskønnelse/anerkendelse og selvrealisering til at arbejde mere konkret med arbejdsmiljøindsatser. Et sundt arbejdsmiljø viser sig i den helt brede definition på trivsel. Det er vores overbevisning, (og dokumenteret af andre) at medarbejdere, der trives er bedre til at løse deres opgaver En sund arbejdsplads løser kerneopgaven bedst. Hvorfor en sund arbejdsplads? Helt grundlæggende er det naturligt, at vi alle går på arbejde, for at kunne forsørge os selv. Vi har en opgave, som vi skal løse, og som vi får løn for at løse. Det kan dog ikke stå alene. Vi bruger en væsentlig del af vort liv på arbejdspladsen, - derfor er det også vigtigt at arbejdet giver mening, er begribeligt og håndterbart, at vi omgås kolleger, som vi har gode relationer med, at vi oplever at lykkes med det vi gør, og at det gør en forskel, at vi møder op. Vi ønsker også muligheden for at udvikle os at blive passende udfordrede. Vi betragter denne del som en forudsætning for at kunne løse opgaven godt nok. Når arbejdsmiljøet er godt, er det nemmere at have overskud i løsningen af kerneopgaven, til mødet med den enkelte borger eller kollega, til at give det særlige, der er brug for i situationen. (LIGE DET; DER ER BRUG FOR +). + handler om, hvordan vi løser opgaverne sammen med såvel kollegerne som borgeren. Sammen gør vi en forskel! Vi flytter noget, når det sker i fællesskab. Borgerens tilfredshed og oplevelse af + kommer, når vedkommende har fået løst sit reelle problem måske på en overraskende måde. Der er plads og rammer til, at vi kan Side 3

4 skabe den lille overraskelse hos den enkelte borger. Muligheden for at kunne give lidt ekstra er samtidig også med til at skabe arbejdsglæde. Det betyder også, at det er når vi løser opgaven godt, at vi som medarbejder trives. Kerneopgaven og løsningen heraf har dermed indflydelse på den gode arbejdsplads, og er der forståelse for opgaven, så giver tingene også mening for den enkelte. Den sunde arbejdsplads er på Sundheds- og omsorgsområdet et fælles ansvar for ledere og medarbejdere, hvor den enkelte bidrager til et godt fællesskab. Der lever på hele området en fælles forståelse af, at den sunde arbejdsplads er et fælles ansvar, hvor ledelsen er rammesætter. Hvad er en sund arbejdsplads? ( en god arbejdsplads?) På sundheds- og omsorgsområdet er vi derfor enige om at en sund arbejdsplads har kendetegn, som vi kan tilslutte os både som enkeltpersoner og som gruppe: Vi går på arbejde for at bidrage til løsningen af kerneopgaven Arbejdet er meningsfuldt Opgave er forståelig Opgaven er håndterbar dvs vi har den nødvendige viden, evner og rammer Vi er et fællesskab, hvor vi ser, hjælper og lærer af hinanden Vi giver og modtager anerkendelse Vi har og udviser gensidig tillid og går direkte til den rette Vi siger vores mening Vi viser omsorg og interesse Vi har mulighed for, og det forventes, at vi udvikler os fagligt og menneskeligt Vi vokser og vi lærer En sund arbejdsplads er et fælles ansvar Vi har alle et ansvar for, at bidrage til et sundt arbejdsmiljø Vi har det også sjovt Det gode arbejdsmiljø efterlyses. Ellen Birthe Christensen og Laila Christensen valgte i efteråret at tage rundt i hele organisationen for at efterlyse det gode arbejdsmiljø. Det kom der en meget fin opskrift ud af. De mange ord og betragtninger fra hele organisationen er efterfølgende anvendt i arbejdet med den nye sundhedstrappe Side 4

5 Den gode arbejdsplads-lagkage med input fra alle afdelinger Vores forståelsesramme Som tidligere nævnt tager vores forståelsesramme udgangspunkt i Antonowskys teori, hvor oplevelsen af sammenhæng ses som fundamentet. Antonovsky siger, at jo højere grad af sammenhæng der er, jo sundere er man, da det giver en robusthed til at tackle hverdagen og de udfordringer hverdagen bringer. Følelsen af sammenhæng opnår man ifølge Antonovsky, hvis man oplever begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed i en given situation eller i livet generelt. De tre begreber danner forståelsesrammen og fundamentet for arbejdsmiljøarbejdet på Sundheds- og omsorgsområdet. Meningsfuldhed; henviser til det at være involveret og deltage i de ting, der sker omkring én og som er medvirkende til at forme ens dagligdag og ikke mindst fremtidige skæbne. Motivation er afgørende for at opnå meningsfuldhed. Åbenhed, dialog og gode relationer er derfor med til at den enkelte medarbejder begynder at føle mere meningsfuldhed. Begribelighed; henviser til den måde man opfatter sine omgivelser Håndterbarhed; refererer til den opfattelse, at man har tilstrækkelige ressourcer til at klare de opgaver og krav, man stilles overfor eller, at de ressourcer man har behov for, stilles til ens rådighed Side 5

6 Trappen mod et sundt arbejdsmiljø I det seneste arbejde med Sundhedsstyrelsens 5-trins model, har bevægeligheden og muligheden for at gøre arbejdsmiljøindsatsen mere levende og dynamisk været drøftet. Det skyldes, at arbejdsmiljøet er foranderligt og mere eller mindre konstant bevægende afhængigt af, hvor de enkelte indsatser er på det givne tidspunkt. Udefrakommende ting, som eksempelvis udfordringer med indeklima, kan have betydning for arbejdsmiljøet og derfor er det naturligt, at der er en konstant bevægelse i arbejdsmiljøet og indsatserne tilpasses konteksten. Vi har valgt at anvendes Maslow s behovspyramide, som understøttende for den sunde arbejdsplads. Maslow s beskriver menneskets behov ud fra fem behov der fremgår af Maslow s behovspyramide; fysiske behov, sikkerhed/tryghedsbehov, sociale behov, påskønnelse/anerkendelse og selvrealisering. Konkret bruges behovene, i relation til Sundheds- og omsorgsområdets redskab til at understøtte arbejdet med arbejdsmiljøet. Forklaring af begreber: Eksempler: Fysiske behov: De fysiske behov kan være gode arbejdsforhold/lokaler osv. Nogle af KRAMS faktorerne som eksempelvis frugtordning Faglig sparring faglighed Sikkerhed/tryghed: Dette kunne være tryghed i ansættelsen God kommunikation på arbejdspladsen Medarbejderen ved hvor man skal henvende sig ved spørgsmål/udfordringer Fælles mål Lydhør ledelse Sparring og kollegial hjælp Gennemsigtighed og tydelige veje Forståelse for at min opgave er en del af den samlede løsning af kerneopgaven Åbenhed Sociale behov: Sociale behov kan være et godt arbejdsmiljø Gode relationer og humor giver gode arbejdsdage Side 6

7 Arbejdsglæde er individuelt og derfor er det mit ansvar, at informere om, hvad der giver og ikke giver mig arbejdsglæde Dejlige kolleger Tid til hinanden og fællesskabet Smil Påskønnelse/anerkendelse: At medarbejderen føler sig værdsat af arbejdspladsen Som medarbejder bliver der sat pris på en Ros og anerkendelse viser og bliver vist Løn Selvrealisering: Jeg har også selv taget ansvar for min faglige udvikling Vælge nye opgaver Faglig udvikling Mulighed for uddannelse og kompetenceudvikling Kunne bruge sine kvalifikationer Det nedenfor illustrerede redskab trappen mod det sunde arbejdsmiljø, går ud på, at ovennævnte behov har forskellig betydning, på forskellige tidspunkter i arbejdet med arbejdsmiljøet. De fem behov går igen i bevægelsen op ad trappen, men vægtes forskelligt afhængig af, hvor langt man er med arbejdsmiljøet. Det laveste trappetrin er kendetegnet ved, at fokus udelukkende er på den enkelte medarbejders arbejdsvilkår. Der er overvægt på oplevelsen af, at udelukkende de mest basale behov imødekommes og ringe grad af anerkendelse, relationer og mulighed for selvrealisering. På det øverste trappetrin er hele organisationen kendetegnet ved mulighed for realisering af alle behov, arbejdet er meningsfuldt begribeligt og håndterbart og organisationen fremstår som en social helhed, hvor kerneopgaven løses optimalt og alle trives. Vejen og indsatserne op ad trappen vil være forskellig. Det er naturligt at bevæge sig både op og ned ad trappen. Det vigtige er den systematiske fokus i arbejdet og ambitionen om læring og forbedring Side 7

8 Det fremadrettede arbejde Den nye model afprøves, i et eller flere LMU, inden arbejdsmiljødagen i november Redskabet udvikles fortsat frem mod arbejdsmiljødagen af områdeudvalget, hvor planen er, at alle LMU er introduceres nærmere til redskabet og arbejder med det på dagen. Redskabet i sig selv gør ingen forskel for arbejdsmiljøarbejdet, det er derimod indsatsen og dedikationen til arbejdet, der gør en forskel. Områdeudvalget tror på, at det nye redskab kan bidrage til en fortsat god og fælles udvikling af arbejdsmiljøet og de indsatser, der igangsættes lokalt. Det er vigtigt for os, at kunne måle på udviklingen. Derfor er målsætningen, at trivselsundersøgelsen bliver justeret til, så den understøtter det igangværende arbejdsmiljøarbejde og giver mulighed for at måle på, om arbejdsmiljøarbejdet bærer frugt og der sker en bevægelse i arbejdsmiljøet. Konkret er der en målsætning om, at det indarbejdes i trivselsundersøgelsen fra ultimo 2018, primo Side 8