Efterbehandling af råstofgravene ved Øde Hastrup til natur- og boligformål, i forhold til Strategi for Roskildes Grønne Ring Forslag.

Transkript

1 Roskilde Sten og Grus Oktober 2016 Efterbehandling af råstofgravene ved Øde Hastrup til natur- og boligformål, i forhold til Strategi for Roskildes Grønne Ring Forslag

2 PROJEKT Efterbehandling af råstofgravene ved Øde Hastrup til natur- og boligformål, i forhold til Strategi for Projekt nr Dokument nr Version 1 Udarbejdet af CSU, GLA, GOL Kontrolleret af CHG Godkendt af GLA NIRAS A/S Ove Gjeddes Vej Odense SØ CVR-nr Tilsluttet FRI T: F: E: niras@niras.dk D: - M: E: gla@niras.dk

3 INDHOLD 1 Indledning...Error! Bookmark not defined. 2 Indhold af Strategi for Roskildes Grønne ring Forslag Error! Bookmark not defined. 3 Planforhold ved Øde Hastrup...Error! Bookmark not defined. 3.1 Fingerplan Error! Bookmark not defined. 3.2 Kommuneplan... Error! Bookmark not defined. 3.3 Lokalplaner... Error! Bookmark not defined. 3.4 Andre arealinteresser... Error! Bookmark not defined. 3.5 Byudvikling og grundvandsinteresser... Error! Bookmark not defined. 3.6 Råstoftilladelsens efterbehandlingsplan... Error! Bookmark not defined. 3.7 Befolkningsudvikling... Error! Bookmark not defined. 4 Danske eksempler på boliger i naturområder i tidligere råstofgrave Konklusion Referencer... 10

4 4. DANSKE EKSEMPLER PÅ BOLIGER I NATUROMRÅDER I TIDLIGERE RÅSTOFGRAVE Som inspiration til hvordan efterbehandling til natur- og fritidsområde med boliger kan se ud, er der fundet eksempler fra andre råstofgrave i Danmark, som er efterbehandlet med boliger. Eksempler på efterbehandlede råstofgrave findes f.eks. ved Herning, Lunderskov, Rødekro og Lynge, se Figur 0.1:. Figur 0.1: Eksempler på råstofgrave, der er efterbehandlet til naturområder med boliger. Området ved Herning er Fuglsang Sø i den nordvestlige del af Herning by, se Figur 0.2:. I forbindelse med råstofindvinding til Herningmotorvejen blev der i anlagt en 27 hektar stor råstofsø. I dag er der fritstående etageboliger langs søens vestside, med kiler af havnemoler og promenader ind imellem, se Figur 0.3:. Langs den øvrige del af søen er der badestrand og fiskemuligheder /5/, /6/, se Figur 0.4:. Søen har i dag en fin miljøtilstand. 1

5 Figur 0.2: Fuglsang Sø ved Herning, en tidligere råstofgrav med boliger, natur- og fritidsområde. Copyright: DDO Figur 0.3: Fuglsang Sø set mod vest. Copyright: Google Earth. 2

6 Figur 0.4: Fuglsang Sø ved badestranden mod sydøst. Fra VisitHerning /5/. Området ved Lunderskov, nær landsbyen Dollerup, blev omkring planlagt til natur og boliger under navnet Lundersø /7/. Error! Reference source not found. viser området, som det så ud ved slutning af råstofindvindingen og Figur 0.6: og Figur 0.7: viser arealet efter endt efterbehandling og opførelse af boliger. Figur 0.5: Området ved Lunderskov inden efterbehandlingen til natur og boligområde. Fra /7/. 3

7 Figur 0.6: Området ved Lunderskov, der er efterbehandlet til natur og boligområde. Foto venligst udlånt af Region Syddanmark. Figur 0.7: Området ved Lunderskov, der er efterbehandlet til natur og boligområde. Foto venligst udlånt af Region Syddanmark. 4

8 Området ved Rødekro ligger i byens sydøstlige ende. Det er en mindre råstofsø, der i dag er helt omgivet af byen, se Figur 0.8:. Området er parcelhuskvarteret Søparken. Figur 0.8: Søparken ved Rødekro er en råstofgrav, der centralt er efterbehandlet til naturformål og langs randen er anlagt parcelhuskvarterer. Copyright: DDO Området ved Lynge er en ældre grusgrav, der blev efterbehandlet omkring år , hvorefter den sydøstlige del af byen er anlagt i grusgraven. Fra byen har man i dag udsigt mod syd ud over råstofgrave, der er efterbehandlet til naturområder. Lignende eksempler på byudvidelse ind i gamle grus-, ler- og kridtgrave findes f.eks. i Svendborg, Odense, Kolding og Aalborg. 5

9 5. KONKLUSION Transportkorridoren er en arealmæssig restriktion for mulig boligbebyggelse og støjrestriktioner omkring Roskilde Lufthavn og Grøn Kile kan være restriktioner for boligbebyggelse. Det kan være vanskeligt at få fjernet transportkorridoren, men hvis det kan opnås, vil det øge mulighederne for udnyttelsen af området betydeligt. Et nybyggeri vil kræve, at der indarbejdes nye rammer i kommuneplanen samt udarbejdes en ny lokalplan for området, når arealerne er færdiggravede. Den nuværende efterbehandlingsplan for råstofindvindingen kan fornyes, hvis der skal ske boligbebyggelse i et naturområde, så skrænter, søbrinker, stisystemer mm. bliver indpasset efter naturforhold, boliger, færdsel, landskabsæstetik mm. Sports- og fritidsaktiviteter og tilhørende anlæg vil også kunne anlægges på både skråninger, flader og i søer, og vil under efterbehandlingen kunne indpasses til den konkrete aktivitet. Det kan være løbe-, cykel- og ridestier, ro-, svømme- og badeforhold, petanquebaner, kælkebakker osv. Som det ses af de andre danske eksempler i kapitel 4, vil det være muligt at kombinere boligbebyggelse med natur og fritidsaktiviteter i tidligere råstofgrave, og vil også give nye muligheder for at anlægge mere specifikke områder og aktiviteter. I Strategi for Roskildes Grønne Ring- Forslag er den nordligste del af Øde Hastrup udpeget til potentiel byudviklingsområde. Området kan med fordel udvides mod syd, for at komme på afstand af Holbækmotorvejen, som vil være en væsentlig støjkilde for kommende boliger, men uden at boligerne vil være sammenfaldene med transportkorridoren. Det kan give mulighed for et attraktivt boligområde med smukke omgivelser og udsigt over de gamle gravesøer, og i nærhed til et stisystem som forbinder området med både Roskilde, Vindinge, Vor Frue og Hedeland, samt til Grøn Ringsti på Error! Reference source not found.. Langs Vindingevej vil der ligeledes kunne skabes et nyt boligområde med nærhed til og udsigt over gravesøerne, som ligger i tilknytning til byudviklingsområdet i Vindinge. Området vil ligge syd for transportkorridoren og ligeledes uden for området, som er omfattet af støjrestriktioner for Roskilde Lufthavn, men i Grøn Kile. Ved kolonihaveområderne i nordvest kan der også ske udvidelse af disse ind i Øde Hastrup, eventuelt i kombination med naturområder. Eventuelt kan der ske en omlægning eller udvidelse af Øde Hastrup Vej, så trafikken bliver forbedret. 6

10 Figur 5.1: Overordnet idéoplæg til natur, fritidsområder og boligbebyggelse i Øde Hastrup. Ud fra befolkningsfremskrivningen i kapitel 3.7 vil der komme til at mangle nye attraktive boliger til både nye tilflyttere til kommunen i form af rækkehuse og villaer, men også ældre- og seniorboliger. Den præcise demografiske udvikling er dog som i andre store byer vanskeligt at fremskrive. Når området ved Øde Hastrup er færdiggravet om år, vil det fremstå som et grønt miljø i tæt tilknytning til Roskilde by, der kan danne en bymæssig sammenhæng mellem Vor Frue og Vindinge og samtidig ligge i nær tilknytning til grønne områder. Ifølge VVM-redegørelsen /18/ og det generelle kendskab til efterbehandlede grusgrave i Danmark opstår der typisk en sjælden biodiversitet på de næringsfattige jorde og i de klarvandede søer. Man kan tillige overveje, om der skal anlægges indsamlingsområder for beboere og besøgende, da f.eks. havtorn trives godt i sandet jord, og egentlige byhaver med f.eks. bistader i dele af området kan også indtænkes. Figur 5.2 er en skitse af hvor huse kan ligge omkring søerne, vist på efterbehandlingsplanen, og Figur 5.3 en visualisering af, hvordan området kan se ud med by og natur. 7

11 Figur 5.2: Råstoftilladelsens efterbehandlingsplan /18/, hvor der med sorte firkanter er vist mulige områder med boliger. Forslaget er en skitse. 8

12 Figur 5.3: Visualisering af, hvordan det kan se ud ved Øde Hastrup med natur og boliger. Det øverste foto (fra VVM-redegørelsen /18/) er taget ved kolonihaveforeningen Rosengave H/F i retning mod Øde Hastrup by, og nederste foto er udsnit og forstørrelse omtegnet med natur og huse. Foto. 9

13 1 REFERENCER /1/ Roskilde Kommune, 2016: Strategi for /2/ /3/ NIRAS, 2016: VVM for udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav. Maj /4/ Miljøministeriet, 2013: Fingerplan Landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning. /5/ /6/ /7/ AJ GRUS, 2007: Lundersø Nyt byudviklingsområde. Rapport, AJ GRUS i samarbejde med NIRAS Konsulenterne og Arkitekthuset. /8/ Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016: Høring af ny bekendtgørelse og vejledning om kommuners planlægning indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande samt Erhvervsstyrelsens information om kommende ændring af planloven. /9/ Erhvervsstyrelsen, 2015: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen /10/ Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016: Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger Udkast. /11/ Naturstyrelsen, 2014: Nitratsårbarhed og afgrænsning af NFI og IO. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. /12/ Roskilde Kommune, 2004: Lokalplan 398 for et grusgravsområde mellem Vindinge og Vor Frue, Roskilde Kommune. /13/ Roskilde Kommune, Notat, Boliger og befolkning, Økonomi og Analyse. /14/ Region Sjælland, Råstofplan /15/ Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016: Høring af ny bekendtgørelse og vejledning om kommuners planlægning indenfor områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande samt Erhvervsstyrelsens information om 10

14 kommende ændring af planloven. /16/ Erhvervesstyrelsen, 2015: Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen /17/ Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016: Vejledning om kommunernes fysiske planlægning inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger Udkast. /18/ NIRAS, 2016: VVM for udvidelse af Øde Hastrup Grusgrav. Udarbejdet for Roskilde Sten og Grus. /19/ Roskilde Kommune, 2004: Lokalplan 398 for et grusgravsområde mellem Vindinge og Vor Frue, Roskilde Kommune. 11