Handicaprådet. Dagsorden. til mødet den 23. juni 2011 kl. 13:00 i byrådssalen, rådhuset i Thisted. Medlemmer:

Transkript

1 Handicaprådet Dagsorden til mødet den 23. juni 2011 kl. 13:00 i byrådssalen, rådhuset i Thisted. Medlemmer: Jørgen Færk Jørgensen Arnold Larsen Else Wienberg Heinz Hvid Kim Nielsen Mikael Fenger Peter Sørensen Ulla Vestergaard Viggo Iversen Aase Jensby Jensen

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Pkt. nr. Sag Sidetal 31. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Orientering fra formanden og medlemmerne Thisted Kommunes prioritering mellem anlæg af bygning og 5 omsorg. 34. Ny struktur i hjemmeplejen, herunder medicinudlevering Forvaltningens opfølgning på revisionsbemærkning Projekt "Selvhjulpen i eget liv" Kvalitetsstandarder Ændringer i anlæg af trafikterminal Eventuelt. 18 Handicaprådet Side 2

3 31. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde. J.nr.: A30- SagsID: Sagsbeh.: EKJ Åbent T Godkendelse af dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra sidste møde. Handicaprådet Side 3

4 32. Orientering fra formanden og medlemmerne. J.nr.: A30- SagsID: Sagsbeh.: EKJ Åbent T Orientering fra formanden. 2. Orientering fra medlemmerne. Handicaprådet Side 4

5 33. Thisted Kommunes prioritering mellem anlæg af bygning og omsorg. J.nr.: A30-T78931 SagsID: Sagsbeh.: EKJ Åbent Opfølgning fra mødet den 26. maj Michael Fenger: Handicaprådet udtrykker generel bekymring for, om kommunen prioriterer bygninger frem for omsorg. Der er ikke modtaget yderligere materiale i sagen. Handicaprådet Side 5

6 34. Ny struktur i hjemmeplejen, herunder medicinudlevering. J.nr.: A30-T78931 SagsID: Sagsbeh.: EKJ Åbent Fra handicaprådet er rejst følgende problemstillinger: 1. Det lokale (nærmeste) plejehjem, der ellers altid har haft forvaltningen af besøg af hjemmehjælper til rengøring og sygeplejerske til medicinering osv. har nu ikke længere ansvaret. Det forgår nu via Nors og pt. Østerild med begrænset telefontid på 3 x ½ time morgen middag og aften. Jeg ser bl.a følgende ting som problematiske: A. Nedskæringsmuligheder i visitationsordningen. B. Ingen mulighed for at drøfte ændringer/nedskæringer i medicinen og evt. ønsker i denne sammenhæng med sygeplejersken. Det kræver ekstra energi og vilje af den syge for at få ændret sit medicinforbrug. C. Førhen har vi været så priviligerede, at vi kunne ringe til plejehjemmet og lægge besked, fordi der jo var døgnbemanding. At skulle vænne sig til faste telefontider er for så vidt OK; MEN den nu afskårne kontakt til plejehjemmet betyder, at vi er faset endnu længere ud i forhold til kontaktmulighederne. Jamen så er der jo telefontiderne! MEN hvem tager så telefonen, når afdelingslederen er på ferie eller er sygemeldt?- ingen- og så er vi for alvor på herrens mark! D. Det samme system har været indført i en kommune på Nordsjælland, men de er nu gået tilbage til det gamle system, fordi det nye har vist sig alt for tidkrævende! Kilde radioavisen) F. Den tid, der skulle bruges på patienter og handicappede, bruges istedet på at køre til den anden ende af kommunen for at få en briefing og så køre tilbage igen. Det bliver yderligere problematisk, når nu det er planen, at det hele fremover skal samles på Stationsvej i Nors - og hvad så med Sydthy-borgerne? G. Sidst og ikke mindst: Det er så store og afgørende ændringer inden for handicap- og ældreområdet, at det faktisk skulle have været forelagt handicaprådet inden i iværksættelse!!!! Hvilket ville have givet os mulighed for en kvalificeret og konstuktiv kritik!! Besluttet på Handicaprådet den som punkt 28 Arnold Larsen, Heinz Hvid, Ulla Vestergaard og Aase Jensby Jensen deltog ikke i Handicaprådets behandling af sagen. Punktet udsættes til næste møde den 23. juni Handicaprådet ønsker at få tilsendt redegørelsen, som er på social- og sundhedsudvalgets møde den 31. maj Handicaprådet Side 6

7 Genoptagelse af sag. Leder Bente Sandal har lavet en status for hjemmeplejen og heri forsøgt at svare på de spørgsmål, der var fra Handicaprådet. Hjemmeplejens struktur: Hjemmeplejeleder: Bente Sandal. Teamleder Nord: Silvia Elung Jensen. Teamleder Thisted: Conny Lyngholm. Teamleder Midt: Dorthe Kjeldtoft. Teamleder Syd: Tove Brix Korsgaard De 4 nye områder. Hjemmeplejen er nu opdelt i 4 områder. Område Nord. Teamleder er Silvia Elung Jensen. Der er på nuværende tidspunkt 2 stillesteder i Nord; på Nors Ældrecenter i kælderen og på Solhjem i Østerild i kælderen. Fra og med 1. september 2011 er der kun 1 stillested i Nord, Stationsbygningen i Nors. Område Nord dækker de tidligere områdecentres udegrupper på Fyrglimt i Hanstholm, Nors Ældrecenter i Nors, Klitrosen i Klitmøller, Solhjem i Østerild, Stenhøj i Vesløs, Trye i Frøstrup og Fjordglimt i Sennels. Område Thisted. Teamleder er Conny Lyngholm. Område Thisted har på nuværende tidspunkt 3 stillesteder; på Vibedal, Thorstedvej og Kristianslyst. Stillesteder i Thisted er uændret som i gammel struktur. Vi har et stort ønske om at få 1 stillested i Thisted. Område Midt. Teamleder er Dorthe Kjeldtoft. Område Midt har på nuværende tidspunkt stillested på Kastanjegården i kælderen. Thisted Kommune har købt Jehovas Vidners Rigssal på Kærvej i Snedsted, som fremover skal være stillested i område Midt. Vi forventer flytning til Kærvej sidst i november Område Midt dækker de tidligere områdecentres udegrupper på Vestergården i Sundby, Kløvermarken i Koldby, Solgården i Hundborg, Kastanjegården i Snedsted, Søskrænten i Sjørring. Område Syd. Teamleder er Tove Brix Korsgaard. Område Syd har stillested i Hurup, på Åbakken. Område syd dækker de tidligere områdecentres udegrupper på Sct. Thøgersgård, Rønheden Bedsted og Åbakken i Hurup. Status hjemmeplejen pr. 1. juni Efter en lidt turbulent start 1. januar er vi i hjemmeplejen ved at få opbygget en stabil organisation. Forandringsprocessen har været en stor udfordring for medarbejderne, som skal vænne sig til at arbejde sammen i de store medarbejdergrupper. Der er mange holdninger til, hvorvidt den nye struktur i hjemmeplejen er optimal i forhold til det kendte i gammel struktur, store stillesteder / små stillesteder. Min vurdering i Handicaprådet Side 7

8 forhold til fordele ved ny struktur er, at vi nu har større mulighed for at opkvalificere alle medarbejderes kompetenceniveau. Der er større samarbejde med visitationen, og der er mulighed for større ensartethed i hjemmeplejen som helhed. Der er mulighed for større effektivisering ved at arbejde i større grupper, da man kan hjælpe hinanden på tværs i grupperne og undgå at indkalde vikarer ved første sygemelding, hvor man nu kan hjælpe hinanden på tværs i området. Ulemper kan være, at der i perioder ved sygdom ferier m.m. kan opleves flere forskellige hjælpere i hjemmene, da vi skal dække hinanden ind ved sygdom. Jeg kan oplyse, at vi i hjemmeplejen tilstræber at have samme serviceniveau som i gammel hjemmeplejestruktur i forhold til de ressourcer, vi har fået med i ny struktur. Indførelse af telefontider. Hjemmeplejen har ikke længere de samme sekretærtimer tilknyttet, derfor henstiller vi til at benytte telefontiderne, hvor der mulighed for at snakke med en sygeplejerske. Hvis der opstår et pludseligt behov for at kontakte hjemmeplejen / hjemmesygeplejen, så kan man ringe til os døgnet rundt på de numre, der er opgivet til borgerne, i avisen og på hjemmesiden. Der henstilles til, at vi kontaktes i telefontiderne, da sygeplejersker/hjemmehjælpere ellers bliver afbrudt i deres arbejde ude hos borgerne. Status hjemmesygeplejen, medicindosering. Medicindosering overgår mere og mere til apoteket i de tilfælde, hvor der er stabile helbredsforhold, hvilket vurderes af egen læge. Det er en udvikling, der ses i Danmark som helhed, og ikke en konsekvens af ny struktur. Drøftelse af ændringer i medicin kan stadig ske ved henvendelse til sygeplejerske i området eller egen læge. Kommentarer vedr. ekstra kørsel i hjemmeplejen. Det er rigtigt, at der i ny struktur bliver kørt flere kilometer, til gengæld har vi haft mulighed for at nedsætte antallet af ruter i nogle områder + hjælpe hinanden på tværs af områder. Hjemmesygeplejen i fremtiden. Der er ingen tvivl om, at der stilles krav om større effektivisering i hjemmeplejen, og det tager vi meget alvorligt. Vi vil gerne være garanter for, at opgaverne leveres med kvalitet. Vi skal i løbet af efteråret analysere sygepleje opgaverne, så der kommer ensartethed i ydelserne i hele kommunen. Borgerne skal have den samme hjælp, hvor end i kommunen man bor. De nye sundhedsaftaler mellem sygehus og kommune, som er trådt i kraft 1. januar 2011, stiller større krav til hjemmesygeplejeydelser i fremtiden. Det er krav, vi skal imødekomme, hvilket betyder, at flere opgaver med ustabile og komplicerede forløb skal varetages hos borgere i eget hjem. Derfor har vi fokus på, hvilke opgaveglidninger der kan blive fra sygeplejersker til socialog sundhedsassistenter, hvor borgerens tilstand er stabil og kompleks. Social- og sundhedsassistenter vil altid have en sygeplejerske til at drøfte observationer og handlinger med. Det ligger os meget på sinde at yde en kvalificeret indsats hos borgerne. Vi er en organisation, der brænder for, at vi i hjemmeplejen skal udvikle os i takt med de udfordringer, der stilles til os. Handicaprådet Side 8

9 Hverdagsrehabilitering. Til efteråret går vi i gang med et nyt projekt i hverdagsrehabilitering, som sker i et samarbejde med træningssektionen og visitationen. Vi starter op i område Thisted, hvor borgere tilbydes et målrettet genoptræningsforløb med henblik på at styrke borgerens egenomsorgskapacitet til at klare flere ting i hverdagen, gerne opnå større selvhjulpenhed. Planen er, at projektet skal udvides til at omfatte hele Thisted Kommune. I løbet af 2012 skal alle medarbejdere deltage i et rotationsprojekt, hvor de får mulighed for at komme på hverdagsrehabiliteringskursus, så de er klar til de nye opgaver fremover. Projektet sættes i gang ud fra en tro på, at fysisk og mental sundhed også indbefatter at være mest muligt selvhjulpen i eget hjem/liv. Det er et projekt, vi tror på både vil give udvikling i hjemmeplejen og effektivisering. Vi vil i hjemmeplejen gøre vores yderste til at opretholde et acceptabelt serviceniveau i forhold til de politiske beslutninger, der tages. Vi vil gerne i dialog, derfor kommer jeg gerne til handicaprådets møde den 23. august 2011 kl. 13. Handicaprådet Side 9

10 35. Forvaltningens opfølgning på revisionsbemærkning. J.nr.: K01-T79105 SagsID: Sagsbeh.: EKJ Åbent HISTORIK I forbindelse med forvaltningsrevision på voksen-handicapområdet, revisionsberetning nr. 7, bemærker revisionen: På baggrund af forvaltningsrevision på voksen-handicapområdet, området med borgere i kommunens egne botilbud og øvrige ydelser til målgruppen, er det vores opfattelse, at sagsbehandlingen på området ikke fuldt ud administreres i overensstemmelse med gældende regler. Vi er bekendt med, at kommunen har iværksat en række tiltag på området med henblik på at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen. REDEGØRELSE Anledningen til revisionens bemærkninger er, at der ikke hvert år er sket en individuel opfølgning vedr. borgere, som er i længerevarende botilbud i kommunens egne tilbud. Der har været tale om en ledelsesmæssig (ned)prioritering, begrundet i: det faglige ansvar for indsatsen for disse borgere er lagt ud til institutionslederne. der føres tilsyn med institutionerne, herunder det faglige indhold og ressourceforbruget. ønsket om at anvende de administrative ressourcer der, hvor de har den største effekt i forhold til borgerne. institutionernes budgetter er rammestyrede, hvorfor ændringer i borgernes behov som udgangspunkt skal kunne rummes inden for denne ramme. at der i alle tilfælde er tale om borgere, hvis funktionsnedsættelser er varige og betydelige, hvorfor sigtet med træningsindsatsen primært består i vedligeholdelse af færdigheder. Forvaltningens opfølgning: Forvaltningen tager revisionens bemærkninger til efterretning og har påbegyndt en systematisk opfølgning af alle sager, hvor borgere er anbragt i længerevarende botilbud. I den forbindelse er der udarbejdet et opfølgnings- og dokumentationsskema. Målet er at nå en opfølgning i alle sager inden 1. maj RETSGRUNDLAG Forvaltningsrevision. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Udgiftsneutral. ANDRE KONSEKVENSER Indsatsen kan betyde, at der vil være behov for ressourcetilførsel til specialrådgivningen. HØRING OG KOMMUNIKATION Orientering i Handicaprådet. INDSTILLING Forelægges udvalget til orientering. Handicaprådet Side 10

11 Besluttet på Social- og sundhedsudvalget den som punkt 59 Orienteringen enstemmigt taget til efterretning. Ida Pedersen deltog ikke i sagens behandling. Handicaprådet Side 11

12 36. Projekt "Selvhjulpen i eget liv" J.nr.: A SagsID: Sagsbeh.: AFI Åbent HISTORIK Social- og sundhedsudvalget besluttede den 25. januar 2011, at projekt Selvhjulpen i eget liv skulle igangsættes. Projektet er nu nærmere bearbejdet i både projekt- og følgegruppe. REDEGØRELSE Projekt Selvhjulpen i eget liv starter op hos borgere i eget hjem i Thisted by, som enten er eller bliver visiteret til personlig og/eller praktisk hjælp, og som vurderes at have et træningsspotentiale. Projektet starter som 1-årigt forsøgsprojekt med ansættelse af terapeutisk personale den 1. oktober 2011 og opstart hos borgerne den 1. november Et forløb i projektet vil kort beskrevet være omtrent således: Borger henvender sig til visitator med ønske om at modtage personligt og/eller praktisk hjælp -> Borgeren visiteres til projektet af visitator -> Der afholdes møde hjemme hos borgeren med træningsterapeut, sosu-personale og visitator -> Eventuelle behov for hjælpemidler afdækkes, borgerens funktionsevne og træningspotentiale vurderes, plan for indsatsen aftales -> ved yderligere 2 besøg træner borgeren sammen med både terapeut og sosu-personale og der foretages eventuelle justeringer i træningsplanen -> borgeren fortsætter træningen sammen med sosu-personale -> 1-2 midtvejsbesøg af terapeut -> efter 12 uger: afslutningsbesøg med terapeut, sosu-personale og visitator. Projektgruppen har udarbejdet forslag til 2 forskellige modeller. Model 1: Personale: Projektleder + 2 rehabiliteringsterapeuter med et samlet timetal på 74 timer ugentlig. Der ansættes en terapeut som projektleder. Projektleder vil i projektets opstartsfase overvejende beskæftige sig med planlægning, koordinering, information og implementering. Projektleder fører statistik på projektet og er ansvarlig for dokumentation. Projektlederen er den daglige leder af projektet, er ansvarlig for samarbejdet mellem terapeuter og sosugruppen og refererer til følgegruppen. I takt med at projektet kommer ud af opstarts-fasen, kan projektlederen tage del i selve rehabiliteringsforløbene og på den måde dække en eventuel udvidelse af projektet. Rehabiliteringsterapeuterne skal være henholdsvis en fysioterapeut og en ergoterapeut. Det er væsentligt for projektets faglige kvalitet, at de to faggruppers forskellige indgang til rehabiliteringsbegrebet er repræsenteret. Terapeuterne gennemfører samtale og vurdering af borgeren, som af visitationen er henvist til hverdagsrehabilitering. De laver skriftlig handlingsplan og deltager i hverdagsrehabiliteringen sammen med sosupersonalet. Ved afslutning på forløbet laver terapeuterne ny vurdering og afrapporterer til visitationen. Målgruppe: Alle borgere, der ved visitation til praktisk og/eller personlig hjælp vurderes at have et rehabiliteringspotentiale. Målgruppen omfatter således både nye henvendelser og revurderinger. Handicaprådet Side 12

13 Model 2: Personale: Projektleder + 2 rehabiliteringsterapeuter med et samlet timetal på 42 timer ugentlig. Projektleder deltager ikke i rehabiliteringsforløbene, men afholder fællesmøder for terapeuter og sosu-personale og afrapporterer til følgegruppen. Rehabiliteringsterapeuterne skal være henholdsvis en ergoterapeut og en fysioterapeut. Terapeuterne forventes selv at skulle koordinere arbejdet og selv være tovholdere på projektet. Med et samlet timeforbrug på 42 timer ugentlig vil alle tre stillinger være deltidsstillinger. Målgruppe: Borgere, der ved visitation til praktisk og/eller personlig hjælp vurderes at have et rehabiliteringspotentiale og som ikke i forvejen modtager hjælp. Dvs., kun nye henvendelser. Sammenligning af de 2 modeller: Projektet i model 2 har et væsentligt mindre omfang end model 1. I begge modeller planlægges opstart i området Thisted by. Model 2 vil give en langsommere start, idet terapeuterne selv skal stå for administration og planlægning. Det vil betyde væsentligt færre borgerforløb. Model 1 giver mulighed for at ansætte en projektleder, som kan involvere sig i projektet helt og fuldt. Projektlederen sikrer det faglige indhold og følger økonomien. Projektleder bør være en terapeut så vedkommende kan supplere de øvrige terapeuter. Hvis det efter evalueringen besluttes, at projektet skal fortsætte og udvides til resten af kommunen, giver model 1 mulighed herfor. Følgegruppen anbefaler Model 1. Mange mennesker og mange faggrupper er involveret i dette projekt. Erfaringer fra andre kommuner (Fredericia og Frederikshavn) viser, at det er af væsentlig betydning, at der ansættes nogle personer, som udelukkende har fokus på dette projekt. Endvidere vil projektet kunne udvides ud over Thisted by med de personaleressourcer, der er beskrevet i Model 1. For begge modeller gælder, at træningsterapeuterne ansættes i træningssektionen i en 1- årig projektansættelse. Terapeuterne skal medvirke ved planlægning og opstart af projektet. Terapeuterne udarbejder standardmaterialet, udvælger relevante tests, planlægger det tværfaglige forløb og er med til oplæring af sosu-gruppen. Plan for opkvalificering af medarbejdere i hjemmeplejen: I september 2011 skal frontpersonale fra hjemmeplejen i Team Thisted (ca medarbejdere) på kursus i ældrepædagogik på Sosu-skolen. Kurset strækker sig over 5 undervisningsdage og skal kobles med teori og øvelser omkring genoptræningsprincipper. Dermed opkvalificeres personalet til at varetage opgaver og være tovholdere i dette projekt. I 2012 planlægges opkvalificering af den resterende del af medarbejdere i hjemmeplejen som en del af jobrotationsprojekt. Idet kurset også indeholder andre elementer end genoptræning/hverdagsrehabilitering, vurderes kurset at være givtigt, uanset om Projekt Selvhjulpen udbredes til hele kommunen eller ej. Det anbefales, at projekt Selvhjulpen i eget liv midtvejsevalueres efter ½ år og evalueres endeligt efter 1 år. Følgegruppen er ansvarlig for denne evaluering. Projektets succeskri- Handicaprådet Side 13

14 terium er, at projektet efter 1 år som minimum skal hvile i sig selv økonomisk. Evalueringen vil tage udgangspunkt i et skyggeregnskab, som både indeholder den rehabiliteringsydelse, som den enkelte borger er visiteret til, samt den ydelse, som borgeren ellers ville være blevet visiteret til. Målemetoder til måling af projektets øvrige positive gevinster i form af øget selvhjupenhed og øget livskvalitet hos borgere vil blive taget op i forbindelse med midtvejsevalueringen. RETSGRUNDLAG Træning i projekt selvhjulpen i eget liv med henblik på hverdagsrehabilitering gives i henhold til 86 i Serviceloven. Hvis der er behov for varig hjælp efter rehabiliteringsperioden, gives denne i henhold til 83 i Serviceloven. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Model 1: Engangsudgift på kr. Løbende udgift på kr., hvis projektet fortsætter ud over 1 år. Samlede udgifter på kr. Model 2: Engangsudgift på kr. Løbende udgift på kr., hvis projektet fortsætter ud over 1 år. Samlede udgifter på kr. Udgifterne til projektet afholdes af kontoen til fritvalgsydelser, idet de forventede besparelser som følge af projektet vil være på dette område. HØRING OG KOMMUNIKATION Handicaprådet og Ældrerådet har behandlet sagen tidligere. Rådene modtager sagen til orientering igen efter social- og sundhedsudvalgets behandling af sagen. INDSTILLING Det indstilles, at Projekt Selvhjulpen i eget liv starter op med udgangspunkt i model 1, at udgiften på ca kr. i 2011 og ca kr. i 2012 finansieres af kontoen til fritvalgsydelser og at personale ansættes fra 1. oktober Besluttet på Social- og sundhedsudvalget den som punkt 63 Enstemmigt besluttet at godkende indstillingen. Ole Christensen og Peter Sørensen tiltræder styregruppen. Ida Pedersen deltog ikke i sagens behandling. Peter Sørensen deltog ikke i den sidste del af sagens behandling. Handicaprådet Side 14

15 37. Kvalitetsstandarder 2011 J.nr.: P23-T79754 SagsID: Sagsbeh.: AFI Åbent HISTORIK Kommunalbestyrelsen skal én gang om året udarbejde kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens 83 og 86. REDEGØRELSE Hermed foreligger kvalitetsstandarder for fritvalgsområdet for 2011 (bilag nr i FICS ) samt kvalitetsstandarder for træningsområdet for 2011 (bilag nr , og i FICS) til udvalgets godkendelse. Fritvalgsområdet: Der er ikke foretaget store ændringer i forhold til kvalitetsstandarderne for Ændringerne er kort beskrevet: Madservice: Tilbud om varm mad er ophørt, og afsnittet er derfor tilrettet. Oplysning om antal private leverandører er tilføjet: Thisted Kommune har p.t. 3 private leverandører af praktisk hjælp og 1 privat leverandør af madservice. Robotstøvsugere: Under ydelsen Praktisk hjælp er det skrevet ind, at det skal vurderes, om en del af opgaven kan løses af robotstøvsuger. Hverdagsrehabilitering: Det er flere steder skrevet ind, at det skal vurderes, om hverdagsrehabilitering vil medvirke til, at borgeren selv kan udføre opgaven. Hverdagsrehabilitering er ikke beskrevet som en selvstændig ydelse, der kan visiteres til. Denne ydelse vil blive tilføjet i kvalitetsstandarderne for Træningsområdet: Der er ikke foretaget nogle ændringer i forhold til kvalitetsstandarderne for RETSGRUNDLAG I medfør af 1 i Bek. 299 af 25. marts 2010 om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. skal kommunalbestyrelsen mindst én gang årligt udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. samt kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens 83 og 86. ØKONOMISKE KONSEKVENSER Der er ikke i kvalitetsstandarderne for 2011 væsentlige ændringer i serviceniveauet, som vil kunne medføre økonomiske ændringer i forhold til HØRING OG KOMMUNIKATION Kvalitetsstandarder 2011sendes til høring i Ældrerådet og i Handicaprådet. INDSTILLING Forvaltningen indstiller at: 1. Sagen høres i Ældrerådet og i Handicaprådet. 2. At kvalitetsstandarder 2011 både for fritvalgsområdet og for træningsområdet efter indarbejdelse af eventuelle høringssvar igen forelægges social- og sundhedsudvalget med indstilling om godkendelse. Handicaprådet Side 15

16 Besluttet på Social- og sundhedsudvalget den som punkt 64 Enstemmigt besluttet at godkende indstillingen. Ida Pedersen og Peter Sørensen deltog ikke i sagens behandling. Bilag til punkt nr. 37: - Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard for Genoptræning og vedligeholdelsestræning - Kvalitetsstandard for daggenoptræning - Kvalitetsstandard for døgngenoptræning (2) Handicaprådet Side 16

17 38. Ændringer i anlæg af trafikterminal. J.nr.: P16-T41422 SagsID: Sagsbeh.: EKJ Åbent Lone Løth og Allan Nørhave deltager i mødet kl for orientering. Handicaprådet Side 17

18 39. Eventuelt. J.nr.: A30- T78931 SagsID: Sagsbeh.: EKJ Åbent Eventuelt. Handicaprådet Side 18