- et oliereservoir i Mellemøsten

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- et oliereservoir i Mellemøsten"

Transkript

1 1: KILOMETERS Natih-Formationen - et oliereservoir i østen Af geolog Nick Svendsen En stor del af verdens olie findes i kalkstensreservoirer og i østen. Her er en historie om et kalkstensreservoir i østen. De mesozoiske kalkstensformationer i østen indeholder nogle af verdens rigeste olie- og gasforekomster. En af grundene er, at kalkstenene på en gang udgør reservoir, forsegling og moderbjergart. De er samtidig meget udbredte, hvad der i nogle tilfælde har indflydelse på forekomsternes størrelse. En af formationerne i de mesozoiske kalksten er Natih-Formationen. Den er olie- og gasførende i adskillige af Nordomans oliefelter, såsom Fahud, Fahud Vest, Natih, Natih Vest, Shibkah og Yibal (figuren øverst på næste side). Derudover findes der store oliefelter i de Forenede Arabiske Emirater (UAE) og Qatar i de tidsækvivalente formationer. Lad os kigge lidt på denne kalkstens udbredelse og geologi. Stratigrafi Natih-Formationen (figuren nederst på næste side) er af cenoman til turon alder dvs. den midterste del af Kridttiden. Den hører til Wasia-gruppen og er begrænset nedadtil af Nahr Umr-skiferen af albien alder og opadtil af Fiqa-skiferen af coniacien/santonien alder. Den er inddelt i 7 uformelle members, A, B, C, D, E, F og G. Formationen er ækvivalent til Mauddud-, Mishrifog Shilaif-Formationerne i De Forenede Jern-oolitlag Top af Natih-Formationen Fotoet viser øvre ende af Wadi Muyadin. Toppen af Natih A ses med jern-oolitter ovenover. (Foto: Arabiske Emirater og Qatar. På grund af mangel på fossiler med stor geografisk udbredelse, men samtidig snæver tidsmæssig udbredelse, har der længe været nogen debat om, hvorledes man korrelerede Natih- Formationen til Mauddud og Mishrif. Diagrammet nederst på næste side er det sene- Iran Facies-kort for Natih-Formationen Kridt UAE aflejret på generelt lav vand dybde. Hoowarin High Saudi-Arabien Lekhwair High Lag af lavtvandskalksten og lag af lerede og bituminøse kalksten Oman Bituminøs og leret kalksten Nordlig ende af Wadi Muaydin. Øverst ses Shuaiba-Formationen, der kan henføres til Kridt. (Foto: YEMEN KILOMETERS 100 km Sandsten og ler aflejret som kystaflejringer eller deltaaflejringer. Facieskort for Natih- Formationen. (Grafik: 16 GeologiskNyt 4/03

2 YEMEN 1: KILOMETERS KILOMETERS UAE SAUDI ARABIA Nordoman, olie- og gasfelter IBRI Al Rustaq Muscat Lekhwair Safah Daleel Omanbjergene Bahla Wadi Muyadin Nizwa Natih Oversigtskort over olieog gasfelter i Nordoman. Den grønne farve viser oliefelterne og den røde farve gasfelterne. (Grafik: Gas-pipeline Olie-pipeline Grænse for PDO s koncession Landegrænse Oliefelt Gasfelt Saudi-Arabien Yibal Fahud Al Huwaisah Mabrouk Barik Saih Rawl Saih Nihayda PDO concession Qarn Alam LNG Pipeline ste bud på en korrelation. Her fremgår det, at Maudud er ækvivalent til Natih F og G og Mishrif/Shilaif til den resterende del af Natih-Formationen. Tektonisk evolution Den tektoniske aktivitet på den arabiske platform i perioden fra Perm til Kridt er meget begrænset og associeret med åbningen af det nye Thetys-hav (Neothetys). Først i Kridt sker der noget med dannelsen af de Omanske Bjerge og siden Zagros-bjergene i Iran (figuren næste side). Den Arabiske Halvø kan derfor i den nævnte periode karakteriseres som en stabil, passiv platform. Sedimentationen er styret af mængden af tilført klastisk materiale og havniveauændringer. Da baglandet, det vil i denne sammenhæng sige Afrika og den vestlige del af Arabien, er uden større relief, er influksen af ler og sand meget begrænset, og da den Arabiske Plade samtidig ligger i en varm klimazone fra Perm-tiden og til nu, er det kalksedimentation, der dominerer i denne periode. Platformen er dog ikke helt flad, men rummer nogle mindre bassiner, som mangler forbindelse til det åbne ocean. Disse bassiner giver anledning til variationer i kalksedimentationen på platformen. I Santonien begynder dannelsen af de Omanske Bjerge. Det sker ved, at den oceaniske plade skydes over den kontinentale Arabiske Plade. Der dannes et fordyb, Suneinah Trough, foran overskydningerne. De nydannede bjerge eroderes, og et kalkkonglomerat, Muti-Formationen aflejres foran overskydningerne og længere væk overvejende ler og mergel. De lerede facies kaldes Laffan- (UAE og Qatar) og Fiqa- (Oman) Formationerne (figuren til højre GeologiskNyt 4/03 nederst samt figuren på efterfølgende side). Vest for fordybet dannes en såkaldt forlandsbule, dvs. et område der løftes op som en reaktion på, at dele af den kontinentale plade trykkes ned af overskydningerne. Der er antydninger fra facies-mønstret, at denne reaktion allerede er i gang under aflejringen af Natih-Formationen, idet det bassin, der dannedes i Kridt, deles i to af en ryg, Lekhwair High, som er forlandsbulen. Natih-Formationen er helt eller delvist eroderet senere på Lekhwair High. Periode KRIDT Epoke Krono- og lithostratigrafisk korrelation for Kridttiden Albien Tid Maastrichtien Campanien Santonien Coniacien Turonien Cenomanien Skifer Alder mio. år Gruppe Abu Dhabi Lekhwair High Nordoman Aruma Wasia Aflejringsmiljø (facies) Natih-kalkstenen består af sekvenser af cyklisk aflejrede kalksten (figuren side 19). Sekvenserne består øverst ofte af en fossilrig rudistkalksten (grain- og packstone). Under den findes en mindre fossilholdig kalksten (foraminifer-wackestone), der er bioturberet. Den nederste del af kalklaget er næsten uden fossiler (mudstone), lerholdig eller har et højt organisk indhold. Denne cyklicitet afspejler varierende havniveauer under aflejringen, høj vandstand nær bunden af sekvensen og lavt havniveau ved toppen og begyndelsen af sekvensen. Det skyldes, at ved den høje vandstand blev hele shelfen overskyllet af havet. I de dybere dele aflejredes meget finkornet kalk, og på grund af et iltfattigt miljø blev det organiske materiale bevaret; resultatet blev en kalksten med højt organisk indhold. I kanten af bassinet var vandstanden lav, og der opstod en rig fauna af Simsima Halul/Ilam Laffan Tuwyil/Ruwaydha Shilaif (Khatiyah) Mauddud Kalk med højt organisk indhold aflejret i et intra-shelf-bassin Hiatus Stratigrafisk oversigt for Kridttiden. (Grafik: Tertiær erosion Nahr Umr Fiqa Natih A Natih B Natih C/D Natih E Natih F/G Muti Kalkkonglomerat 17

3 rudister, muslinger og koraller samt mange andre dyr og planter med kalkskaller; dvs. en høj produktion af kalk. Kalksedimentationen kunne derfor i kanten af bassinet følge med havstigningen (agradation). Da havniveauet nåede sit højeste, og da der ikke var nogen nævneværdig indsynkning, kunne kalkproduktionen ikke fortsætte på det laveste vand. Samtidig begyndte en langsom vandstandssænkning og lavtvandskalkstensproduktionen progrederede ud mod bassinmidten. Det betyder, at lavtvandskalkstenen i princippet er ældre i bassinranden og yngre mod bassinmidten. Det har man faktisk observeret i nogle tilfælde, blandt andet i Natih E, hvor prograderingen også kan observeres vha. seismik. Det vil sige i kanten af bassinerne vil sekvenserne bestå af ren fossilholdig kalksten adskilt af tynde lerlag. I midten af bassinerne vil de udgøres af kalksten med højt organisk indhold adskilt af tynde fossilholdige rene kalksten. I mellem de to yderpunkter er kalkstenen udviklet som vist på figuren næste side under fotoet. ene med højt organisk indhold er moderbjergart for noget af den dannede olie i De Forenede Emirater og fungerer samtidig som forsegling over kalkreservoirerne. Mod nordvest i det der i Kridttiden udgjorde et kontinent, dvs. den vestlige del af Arabien og Afrika, var der udløb af store floder. Det førte så meget ler og sand med sig, at de kalkskallede dyr og planter ikke kunne leve nær kysten. Derfor findes der et bælte af flod- og deltaaflejringer (ler og sand) nær det gamle kontinent, resterne af Gondwana-kontinentet. Udbredelse Natih-Formationen og dens ækvivalente formationer er vidt udbredt på den Arabiske Halvø, men med store facies-variationer. Mod vest i Saudi-Arabien findes overvejende sandede og lerede aflejringer dannet ved kysten og til dels som flodaflejringer. Disse går mod øst over i kalklag af Natih-Formationen. Facies-kortet (nederst på første side) viser udbredelsen af de forskellige facies i området omkring Oman. Der er ikke noget, der tyder på, at vanddybderne i platformbassinet har oversteget 100 m. Mod vest derimod på den anden side af grænsen mellem den arabiske plade og den oceaniske plade findes aflejringer fra meget dybere vand. Wadi Muyadin Natih-Formationen er blottet i Omans bjerge. Der findes adskillige snævre dale orienteret nordvest-sydøst, hvor man kan se det meste af aflejringerne fra Kridt- og tiden. Da lagene hælder mod syd, kan man gå op igennem dalene og meget bekvemt bese hele lagserien. En af disse dale er Wadi Muyadin. Lagserien i Muyadin er senest blevet kortlagt af et hold geologer Tid (mio. år) Stratigrafi for Kridt og Tertiær i Oman System Serie K. TERTIÆR KRIDT Plei. Pli. Miocæn Oligocæn Eocæn Palæocæn Danien Maastrichtien Campan Con. & San Cen. & Tur. Albien Aptien Bar. Gruppe ARUMA HADRAMAUT FARS Fars WASIA KAHMAH Kalkkonglomerat Mergel Inddampningsbjergarter Sand med lag af inddampningsbjergarter Formation Taga Dammam Rus Umm Er Radhuma Shammar Muti- Flysch Natih Fiqa Nahr Umr Shuaiba Kharaib Lekhwair fra blandt andet PDO (Petroleum Development of Oman) og universitetet i Muscat. Kortlægningsarbejdet har givet et glimrende billede af facies-variationerne og har føjet en hel del detaljer til, som det ikke er muligt at se, når man kun har borehulsmålinger og borekerner til rådighed. Det har blandt andet været muligt at påvise, at der Lithologi Ler og mergel Sand og grus Lakune Stratigrafi og tektonik i Oman. (Grafik: Forfatteren og UVH) Tektonisk aktivitet Fortsat opløft og erosion I Nordoman. Opløftet kan have været på op til 500 m. Æoliske sed. og evaporitsedimenter Overskydningstektonikkeni sin sidste fase med reaktivering af reverse forkastninger og foldninger. Overskydningstektonikken fortsætter, og forlandsbassiner er nu fyldt op. Kompressionstektonik i Nordoman. Erosion på højderygge. Overskydningstektonikken er i fuld gang i Oman. Første konsekvens er opløft og erosion af platformen, derefter dannes et forlandsbassin i Nordoman foran overskydningerne, Hawasinahog S -napperne. visse steder i lagserien er erosionskanaler. Det er som regel i forbindelse med grænsen mellem 2 sekvenser, hvor der forekommer erosion, at disse kanaler findes. Man har siden observeret kanaler på 3D-seismik på toppen af Natih-Formationen i områderne omkring oliefelterne. Det har endvidere været muligt at påvise en 18 GeologiskNyt 4/03

4 MFS Transgression Bøger... Regression Wadi Muyadin-grænsen mellem to sekvenser. Bemærk den massive kalkstensbænk ved basis. Den udgør toppen af den underliggende sekvens, mens de tynde kalkstensbænke udgør den mere lerede af den overliggende sekvens. MFS: Maksimum Flooding Surface. (Foto: -kalkstenssekvens Tekstur Grainstone Packstone Wackestone Mudstone Lithologi Bedding Mm Cm Dm M Porøsitet % Sedimentstruktur Havniveauændringer Beskrivelse Laveste havniveau Generelt ingen rudistkalksten Sedimentstrukturer Foraminiferkalksten med bioturbation MFS Foraminiferkalksten med lerede lag Højeste havniveau Skifer Rudister Pelagiske foraminiferer Bioturbation Ler og mergel Muslinger Rudistfragmenter Bænkede kalksten Natih-kalkstenen består af sekvenser af syklisk aflejrede kalksten. (Grafik: Forfatteren og UVH) sekvens i det øverste af Natih-Formationen, som ikke er erkendt i undergrunden, men som højst sandsynligt er til stede der. Kommer man til Oman, er et besøg i Wadi Muyadin et must. Det er heldigvis ikke svært at komme til denne lokalitet. I en anden dal er bassin-facies blottet. Den består af vekslende lag af kalksten med højt organisk indhold og skifre. Lagene er 10 til 30 cm tykke. På trods af, at området, før det blev skudt op til overfladen, har været begravet til ca. 8 km s dybde, kan man stadig erkende det organiske indhold. Banker man på kalkstenen med sin hammer, kommer der en svag lugt, som minder om lugten, der fremkaldes ved at slå på de ordoviciske kalksten (stinksten) på Bornholm. en indeholder også nogle store velbevarede muslinger. De har levet på det bløde kalksediment. Deres tilstedeværelse vidner om, at kalkstenen ikke blev aflejret på store vanddybder. Man mener, at vanddybden ikke har oversteget 100 m. Natih-oliefeltet Først lidt forhistorie om olieefterforskning i Oman. Olieefterforskningen i Oman startede i 1950erne med ringe resultat. Men omkring 1960 overtog Shell, Total og Partex (alle tre olieselskaber) olieefterforskningen efter en overenskomst med den daværende omanske regering. De tre selskaber formede et konsortium Petroleum Development of Oman, PDO. Kontrakten udløber i Den omanske stat overtog GEOGRAFFORLAGET 5464 BRENDERUP fra GEOGRAFFORLAGET GeologiskNyt 4/03 19

5 GR Lithologi senere 60 % af PDO, og i dag er PDO et statsolieselskab, hvor de oprindelige private partnere deltager med finansiering og teknisk bistand. PDO har i øvrigt en hjemmeside, pdo.co.om, som det kan anbefales at besøge. Da konsortiet startede efterforskningen, var de stillet over for en gigantisk opgave. Man brugte de traditionelle metoder til olieefterforskning bl.a. geologisk kortlægning af overfladegeologien, hvori der indgik en større kortlægning ved hjælp af flyfotos. Seismikken var ret ny og blev kun udført i ringe omfang. Boretårnene måtte flyves ind, idet der ingen ordentlig vej fandtes igennem bjergene. De første boringer blev boret på antiklinaler, som blev identificeret ved den førnævnte kortlægning. Natih-antiklinalen var en af de første, der blev boret med posi- Natih-feltet, Type Log Reservoir & segl Stratigrafi FIQA N A T I H Dybden er målt i meter fra Rotary Table. Natih 54 er en producerende brønd på toppen af strukturen A B C D E F G Dybden Type log fornatih-feltet. (Grafik: Nahr Umr Resistivitet ohmm Segl Reservoir Porøsitet % 45 0 Shale m. lerlag tivt resultat. Produktionen blev påbegyndt i 1967, efter man havde konstrueret en rørledning ud til kysten og installeret udskibningsanlæg samme sted. I dag er produktionen i Oman på næsten tønder olie pr. dag. Natih-feltet indeholder 450 millioner m 3 olie, hvoraf man antager, at ca. 65 millioner m 3 kan udvindes. Ca. 70 % af olien findes i det øverste reservoir lag, Natih A. Reservoiret Hovedreservoiret i Natih-feltet er Natih- Formationen, som er ca. 380 m tyk og inddelt i 6 reservoirlag, der er navngivet, som følger: A, B, C, D, E, F og G (figuren ovenfor). De enkelte kalklag har en god porøsitet, 20 til 30 %. Permeabiliteten, dvs. evnen til at olien kan strømme igennem reservoiret, svinger normalt mellem 1 og Phanerozoikum Kænozoikum Mesozoikum Palæozoikum Geologisk Tidsskala System Kvartær Kambrium Ordovicium Silur Devon Karbon Perm Trias Kridt Tertiær mio. år 1,8 Neogen 24 Palæogen Serie Holocæn Pleistocæn Pliocæn Miocæn Oligocæn Eocæn Paleocæn Lopingien Guadalupien Cisuralien Pennsylvanien Mississippien Prídolí Ludlow Wenlock Llandovery Proterozoikum 2500 Archæikum (Prækambrium) 20 GeologiskNyt 4/03

6 100 md (millidarcy), afhængigt af hvilken type kalksten der er i det enkelte lag. Derudover er kalkstenen opsprækket, hvad der specielt i Natih A giver en ekstra permeabilitet på op til flere tusinde millidarcy. Forseglingen af reservoirerne, er den overliggende Fiqa Shale samt intraformationelle skiferlag mellem reservoirerne. Strukturen Som nævnt er Natih-feltet en antiklinal, hvor olien findes inden for et areal på ca. 60 km 2. Den nordlige afgrænsning er en revers forkastning med et fald på ca m og en orientering på 110 o. Selve strukturen er gennemskåret af mange mindre forkastninger med et fald på 5 til 10 m. Den strukturelle historie er beskrevet i figuren til højre. Produktionen Produktionen fra feltet kom meget hurtigt op på tønder olie pr. dag, men er i dag nede på omkring tønder olie. Til gengæld er vandproduktionen steget og udgør nu ca tønder pr. dag. Der er boret 142 brønde i Natih-feltet (fotos næste side), hvoraf de sidste 11 er boret horisontalt i reservoirerne. Vandinjektion blev påbegyndt i feltet i 1972 efter et brat trykfald i reservoiret. Men vandinjektionen viste sig ikke at være midlet til at opretholde trykket. Meget hurtigt begyndte produktionsboringer på toppen af strukturen at producere vand. Man introducerede derfor gasinjektion i 1982 i boringer på toppen af strukturen. Den injicerede gas opretholdt trykket, men pressede også vandet ud af sprækkesystemet. Herved kunne olien i kalkmatrixen dryppe ud og samle sig under den ekspanderende gaskappe (gas/oil gravity drainage proces). De tidligere vandinjektionsbrønde på flanken blev konverteret til produktionsbrønde. De producerer med et højt vandindhold. Ikke desto mindre er trykket i reservoiret faldet. Når man borer nye boringer, gælder det om at bore Fiqa-skiferen så hurtigt som muligt for ikke at få boreproblemer. Skifren svulmer ofte op, og borerøret kan derved let sætte sig fast. Forerøret sættes derfor i den øverste del af Natih-Formationen, så Fiqa-skifren ikke er eksponeret for borevandet længere end nødvendigt. Derefter bores reservoiret med vand. Da trykket er lavt, forsvinder alt vandet samt cuttings (det udborede materiale) ud i formationen eller sprækkesystemet, dvs. man borer med no returns. Det er derfor ikke muligt at lave en traditionel borebeskrivelse, geologen må nøjes med de elektriske logs eller kerner. Produktionsstationen på overfladen indeholder kun det nødvendige udstyr og betjenes af 3 til 4 mand. Produktionen pumpes fra feltet til det nærliggende Fahud-felt, hvor olien samles fra flere felter og derfra pumpes i hovedrørledningen ud til kysten. Fahud er samtidig hovedbasen for operatio- GeologiskNyt 4/03 1. Situationen efter aflejringen af Natih-Formationen. Der eksisterer en mindre antiklinal måske relateret til salttektonik. 2. Situationen i Santonien efter ekstensionsforkastningerne fra Fiqa 3. Situationen i Santonien Campanien-kompression relateret til overskydningstektonik i Omans bjerge. Den tidligere normalforkastning bliver reverseret. 4. Situationen i Eocæn. Fiqa-Formationen blev eroderet gennem Danien. Havet transgrederede området i Palæocæn og Eocæn; Umm Er Radhuma-kalken aflejredes. 5. Recent situation. Yderligere kompressionstektonik i Omans Bjerge leder til mere kompression og flere bevægelser af forkastningen i Natih-strukturen. Området ligger over havet. Umm Er Radhuma-kalken eroderes. U E R Fiqa Fiqa Fiqa Umm Er Radhuma Fiqa Fiqa Fiqa Fiqa Fiqa Farver og signaturer på de enkelte lag afspejler ikke lithologi, men Natih-, - og lagene er overvejende kalksten med nogle markante lerlag. Fiqa består overvejende af ler og mergel, mens Umm Er Radhuma udgøres af kalksten. (Grafik: Forfatteren og UVH) 21

7 Aktivt boretårn i Natihfeltet. (Foto: Produktionsbrønd i Natih-feltet. (Foto: nerne i Nordoman. Her arbejder flere hundrede mennesker, der er kontorer, værkstedsfaciliteter, flyveplads og meget mere. Om produktionen Oman er ikke det vigtigste olieland i østen. Produktionen pr. felt er meget mindre end i eksempelvis Saudi-Arabien. Der skal arbejdes hårdt for at opretholde produktionen. Natih-feltet er måske lidt af en undtagelse, men samtidig er det et udmærket eksempel på, hvorledes et oliefelt udvikles; først lader man det producere og observerer, hvorledes produktionen forløber. Derefter sættes der ind med forskellige metoder for at vedligeholde olieproduktionen og gøre udnyttelsesgraden så stor som muligt. Nye metoder og teknikker introduceres, som øger forståelsen for geologien og derved mulighederne for produktionsoptimering. Det er en iterativ proces, som foregår, indtil feltet ikke kan mere og opgives. Landrover fra PDO langs pipelines i Natih-feltet. I baggrunden ses klinter med blotninger af Umm Er Radhuma-kalksten. Det flade område er eroderet Fiqa-ler. (Foto: VI HAR JORD I H OVEDET..! - og plads til mere Bioteknisk Jordrens SOILREM er Danmarks landsdækkende jordrenser, når det gælder olie- og kemikalieforurening med anlæg i Kalundborg, Esbjerg, Aalborg og på Ærø, Samsø og Bornholm. Kontakt os på tlf GeoNyt, 22 GeologiskNyt 4/03

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien

NATIH OLIE FELTET. Forhistorien NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen

Læs mere

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.

FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav

Læs mere

- paleocæne og eocæne kalksten F.A.E. Rub Al Khali-Bassin. Saudi-Arabien. Dhofar. 100 km

- paleocæne og eocæne kalksten F.A.E. Rub Al Khali-Bassin. Saudi-Arabien. Dhofar. 100 km Geologi i Oman - paleocæne og eocæne kalksten Af geolog Nick Svendsen Oman er et land med spændende og varierende geologi. Her beskrives de palæocæne og eocæne lag fra Oman. Geologisk kort over Oman Oman

Læs mere

Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen

Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Indledning Prospektering efter olie er nu omstunder blevet en avanceret proces, hvor man blandt andet bruger computeren til simulering af de geologiske

Læs mere

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014

PJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014 Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental

Læs mere

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg

Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden

Læs mere

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen

Skifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse

Undergrunden. Du står her på Voldum Strukturen. Dalenes dannelse Undergrunden I Perm perioden, for 290 mill. år siden, var klimaet i Danmark tropisk, og nedbøren var lav. Midtjylland var et indhav, som nutidens Røde Hav. Havvand blev tilført, men på grund af stor fordampning,

Læs mere

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund.

Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Færøernes kontinentalsokkel forventninger om oliefund. Morten Sparre Andersen -8 ' -6 ' -4 ' -2 ' Det færøske samfund tager i disse år tilløb til at blive Nordeuropas næste olienation. Endnu er intet sikkert,

Læs mere

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen

SPECIALARTIKLER. Peter Japsen SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst

Læs mere

Geologimodeller beskrivelse

Geologimodeller beskrivelse Geologimodeller beskrivelse Denne beskrivelse er fælles for produkterne: 7990.00 Verden i 3-D 7990.10 Grand Canyon Frederiksen A/S Denne produktbeskrivelse må kopieres til intern brug på den adresse hvortil

Læs mere

Begravede dale på Sjælland

Begravede dale på Sjælland Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes

Læs mere

Fossiler i Danmark. 24. November 2014

Fossiler i Danmark. 24. November 2014 Fossiler i Danmark 24. November 2014 Hvad fortæller jeg om? Hvordan bliver man et godt fossil? Danmark er et smørhul Og så er der også hindringer GEOLOGIEN Hurtig tidsrejse med eksempler på fossiler Ikke

Læs mere

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen

BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været

Læs mere

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint.

Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Kortbilag 2 - Gjerrild Klint, Sangstrup og Karlby Klinter og Bredstrup Klint. Indhold: Sangstrup Karlby Klinter (Århus amt) Side 02 Bredstrup, Sangstrup, Karlby, Gjerrild Klinter (Skov- og Naturstyrelsen)

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

Danmarks geologi en feltguide for lærere og lærerstuderende

Danmarks geologi en feltguide for lærere og lærerstuderende Danmarks geologi en feltguide for lærere og lærerstuderende Indholdsfortegnelse Tidstavle, undergrunden og aflejringsmønstre i Danmark 2 Danmarks placering gennem tiden 3 Palæozoikum 3 Mesozoikum 4 Kænozoikum

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m:

NYK1. Delområde Nykøbing F. Nakskov - Nysted. Lokalitetsnummer: Lokalitetsnavn: Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Delområde Nykøbing F. Lokalitetsnummer: NYK1 Lokalitetsnavn: Nakskov - Nysted Figur 1: Oversigtskort: Figur 2: TEM middelmodstandskort kote -50 m: Figur 3: TEM middelmodstandskort kote -100 m: Figur 4:

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Søpindsvin og danekræ

Søpindsvin og danekræ Søpindsvin og danekræ - flotte fund fra hele landet Af geologisk konservator Søren Bo Andersen Geologisk Institut, Aarhus Universitet med bidrag af Jytte Frederiksen, Jysk Stenklub Langt de fleste danskere

Læs mere

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark

Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013

Læs mere

Geologisk modellering

Geologisk modellering Geologisk modellering - Sahmah-skiferens petroleumssystemer Af geolog Nick Svendsen, Mærsk Olie og Gas AS Prospektering efter olie er nu om stunder blevet en avanceret proces, hvor man blandt andet bruger

Læs mere

Hvorfor noget særligt?

Hvorfor noget særligt? Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution

Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum. Klima, geologi og biologisk evolution Historisk Geologi Mesozoikum og Kænozoikum Klima, geologi og biologisk evolution Perm Sen Jura Trias Tidlig Kridt Kænozoikum Chicxolub Krater Deccan Traps plateau basalt Nordatlantiske basalt

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.

Århus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne. Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og

Læs mere

Elektriske modstande for forskellige jordtyper

Elektriske modstande for forskellige jordtyper Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate

Læs mere

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie

Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie Naturhistorien om Nationalpark Thy. Hvad skete der? Hvornår skete det? Og hvordan kan vi se det? Lidt baggrundshistorie (geologi) Hvilke fænomener og tidsaldre er særligt relevante? Hvad skete der i disse

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark

D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer i Danmark Work Package 1 The work will include an overview of the shallow geology in Denmark (0-300 m) Database and geology GEUS D3 Oversigt over geologiske forhold af betydning ved etablering af jordvarmeboringer

Læs mere

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND PETER THOMSEN, JOHANNE URUP RAMBØLL FRANK ANDREASEN - NATURSTYRELSEN INDHOLD Baggrund for opdateringen af Lollandsmodellen Problemstillinger

Læs mere

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013

Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 Undervisningsplan for STRATIGRAFI 2. kvarter, efterår 2013 1. gang Grundlæggende begreber og start på litostratigrafi 2. gang Litostratigrafi 3. gang Start på biostratigrafi 4. gang Biostratigrafi og start

Læs mere

Rapport over geologisk feltarbejde i området

Rapport over geologisk feltarbejde i området Rapport over geologisk feltarbejde i området Slemmestad, Oslofjorden, Norge 18.08.03-28.08.03 Thue Weel Jensen 20021223 Mick Rasmussen 20021470 Dorthe Reng 20022216 Studerende ved Geologisk Institut, Aarhus

Læs mere

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser

Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 2 Juli 2000 Møllepark på Rødsand Rapport nr. 3, 2000-05-16 Sammenfatning Geoteknisk Institut har gennemført en vurdering af de ressourcer der

Læs mere

Begravede dale i Århus Amt

Begravede dale i Århus Amt Begravede dale i Århus Amt - undersøgelse af Frijsenborg-Foldby-plateauet Af Jette Sørensen, Rambøll (tidl. ansat i Sedimentsamarbejdet); Verner Søndergaard, Århus Amt; Christian Kronborg, Geologisk Institut,

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog

skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog Den geologiske baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet De Nationale Geologiske

Læs mere

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND

OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND 2013 GEOLOGI OG GEOGRAFI NR. 1 OLIE OG GAS I DANSK UNDERGRUND OLIE- OG GASDANNELSE I NORDSØBASSINET JURASSISKE SANDSTENSRESERVOIRER MIOCÆNE KULBRINTER SKIFERGAS I DANMARK FORBEDRET TEKNIK FOR OLIEINDVINDING

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.

Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning. Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Boreteknologi og vandrette boringer

Boreteknologi og vandrette boringer 1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner

Læs mere

THE QUEST FOR OIL. Game Guide

THE QUEST FOR OIL. Game Guide Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille

Læs mere

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer

Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,

Læs mere

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto

HGS. Geotermisk Demonstrationsanlæg. Varmepumpebygning. Geotermivandskreds med boringer. Varmepumpe bygning. Kastrup Luftfoto HGS Geotermisk Demonstrationsanlæg Geotermivandskreds med boringer Geotermivandskreds med boringer Varmepumpebygning Varmepumpe bygning Kastrup Luftfoto HGS - Princip for geotermisk indvinding Drivvarme

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

DANMARKS PRODUCERENDE FELTER

DANMARKS PRODUCERENDE FELTER DANMARKS PRODUCERENDE FELTER 2011 INDHOLD Danmarks producerende felter. 2 Signaturforklaring 3 Cecilie feltet 4 Dagmar feltet 6 Dan feltet 8 Gorm feltet 10 Halfdan feltet 12 Halfdan feltet (hovedfelt)

Læs mere

TEMANUMMER VALDEMAR FELTET. - en reservoirgeologisk undersøgelse N R. 1 J U N I 2 0 0 3

TEMANUMMER VALDEMAR FELTET. - en reservoirgeologisk undersøgelse N R. 1 J U N I 2 0 0 3 N Y T F R A G E U S G E O L O G I TEMANUMMER VALDEMAR FELTET en reservoirgeologisk undersøgelse N R. 1 J U N I 2 0 0 3 VALDEMAR FELTET en reservoirgeologisk undersøgelse Finn Jakobsen, Jon Ineson, Lone

Læs mere

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE

DENERCO OIL. Side 1 af februar 2003 PRESSEMEDDELELSE Side 1 af 5 18. februar 2003 PRESSEMEDDELELSE 2002 var endnu et godt år for DENERCO OIL. Siri og Syd Arne felterne var i produktion gennem hele året, hvilket - sammen med den gunstige oliepris og tilkøb

Læs mere

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område

22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område 22. Birket og Ravnsby Bakker og tunneldalene i område Tunneldal Birket Kuperet landskabskompleks dannet under to isfremstød i sidste istid og karakteriseret ved markante dybe lavninger i landskabet Nakskov

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum

Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum Historisk geologi 2. Kvarter Palæozoikum DEN KAMBRISKE EKSPLOSION Den kambriske eksplosion Hovedgruppernes opståen ud fra geologiske vidnesbyrd Doushantuo Formation, Kina Fund senest dateret til 570 mio.

Læs mere

Bilag 1 Hedensted Vandværk

Bilag 1 Hedensted Vandværk ligger nordvest for Hedensted. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 600.000 m 3 og indvandt i 2015 492.727 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding fremgår af figur

Læs mere

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll) NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR

Læs mere

- af Verdens første store pattedyr

- af Verdens første store pattedyr På sporet... - af Verdens første store pattedyr Ph.d. Jesper Milàn Geomuseum Faxe, Øst sjællands Museum, Charlotta Lüthje University Centre on Svalbard og Jørn H. Hurum Naturhistorisk Museum i Oslo Da

Læs mere

Vertikale dræn på Vestkysten

Vertikale dræn på Vestkysten Vertikale dræn på Vestkysten - stor sandopbygning i stedet for sandtab Af ingeniørerne Poul Jakobsen og Claus Brøgger, SIC Denne artikel er en opfølgning af indlæggene bragt i GeologiskNyt 1/7. Opålingerne

Læs mere

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015

Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 1 Georadartest på Gasvej 17-19, Horsens. Juni, 2015 Indledning Der er udført en mindre test med georadar på grunden med udgangspunkt i bestemmelse af gennemtrængning af radarsignalerne. Endvidere er der

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Geologisk kortlægning ved Hammersholt

Geologisk kortlægning ved Hammersholt Center for Regional Udvikling, Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Regional Udvikling Geologisk kortlægning ved Hammersholt Råstofboringer og korrelation med eksisterende data i interesseområde

Læs mere

Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre

Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Jordens landskab på tværs af geologiske tidsaldre Formål: Siden jordens dannelse, for mange millioner år siden, er der sket store forandringer; kontinenterne og oceanerne har været i konstant bevægelse,

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

- af Verdens første store pattedyr

- af Verdens første store pattedyr På sporet... - af Verdens første store pattedyr Af Ph.d. Jesper Milàn Geomuseum Faxe, Øst sjællands Museum, Charlotta Lüthje University Centre on Svalbard og Jørn H. Hurum Naturhistorisk Museum i Oslo

Læs mere

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1

PRODUKTION 17. december 2015 MB 1 PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med

Læs mere

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI

Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI N Y T F R A G E U S Olie og gasefterforskning i Nordsøen: MENNESKETS UUDSLUKKELIGE TØRST EFTER ENERGI G E O L O G I OLIENS ABC NORDSØENS ABC NORDSØENS PLAYS OG RESSOURCER N R. 2 & 3 O K T O B E R 1 9 9

Læs mere

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser

Sedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse

Læs mere

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE

Region Sjælland. Juni 2015 RÅSTOFKORTLÆGNING FASE 1- GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE Region Sjælland Juni RÅSTOFKORTLÆGNING FASE - GUNDSØMAGLE KORTLÆGNINGSOMRÅDE PROJEKT Region Sjælland Råstofkortlægning, sand grus og sten, Fase Gundsømagle Projekt nr. Dokument nr. Version Udarbejdet af

Læs mere

KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER

KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER KALK-FAMILIEN OG DENS EGENSKABER Seniorforsker, geolog Peter Frykman Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME I Danmark er vi

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700

Læs mere

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1

PRODUKTION 20 december 2016 MB 1 PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning

Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Fælles grundvand Fælles ansvar Geologisk model for Odense Vest - Ny viden om undergrundens opbygning Peter B. E. Sandersen, seniorforsker, GEUS Anders Juhl Kallesøe, geolog, GEUS Natur & Miljø 2019 27-28.

Læs mere

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden

Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Overfladetemperaturer og temperaturgradienter i jorden Ingelise Møller (GEUS) Niels Balling og Thue S. Bording (AU), Giulio Vignoli og Per Rasmussen (GEUS) Energianlæg baseret på jordvarmeboringer - udvikling

Læs mere

Anvendelse af georadar

Anvendelse af georadar Anvendelse af georadar til LAR Ole Frits Nielsen, Seniorgeofysiker, ofn@cowi.dk Karsten 5. Pedersen, APRIL 2017 1 Geolog, kapn@cowi.dk Jesper Albinus, Seniorhydrogeolog, jeal@cowi.dk COWI, Afd. 1313 Grundvand

Læs mere

Geologi i Nordspanien

Geologi i Nordspanien Geologi i Nordspanien - turbiditter så det basker - tubiditter så det basker Panoramaudsigt ved Gausa. Fra dette udsigtspunkt kan hele Ainsa-området overskues. I baggrunden ses de sneklædte Pyrenæer. (Foto:

Læs mere

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium

Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Historisk geologi 2. Kvarter Prækambrium Hvor er vi? Typiske Spørgsmål, som vi ønsker at kunne bevare i Historisk Geologi Hvilken type aflejring ser vi? I hvilket miljø blev de afsat? Hvorfor farveskift?

Læs mere

Fra redelighedens grænseland

Fra redelighedens grænseland Fra redelighedens grænseland - om ret og uret i Lauge Koch-Sagen Af adjunkt Christopher Jacob Ries, Geologisk Museum, København I GeologiskNyt 1/04 stillede Søren M. Kristiansen i en iøvrigt meget venlig

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland

Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS

Læs mere

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering

GEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted

Læs mere

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER

PÅ SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER P Å SPORET AF DE BORNHOLMSKE DINOSAURER Hvis man skal på dinosaurjagt i Danmark, er Bornholm det eneste sted hvor der i dag er mulighed for at finde rester af dinosaurer. Det skyldes at Danmark som vi

Læs mere

4. Geologisk oversigt

4. Geologisk oversigt 4. Geologisk oversigt 4.1. De overordnede geologiske forhold Undergrunden i undersøgelsesområdet Undergrunden (prækvartæret) udgøres af de lag, der findes under det kvartære dække (istids- og mellemistidslagene).

Læs mere

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark

Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.

Læs mere

Pyroklastiske lag. Blotning af trakytisk lava (nederst) overlejret af pyroklastiske lag (øverst) ved Porta da Ajuda. (Foto: Forfatteren)

Pyroklastiske lag. Blotning af trakytisk lava (nederst) overlejret af pyroklastiske lag (øverst) ved Porta da Ajuda. (Foto: Forfatteren) Turen går til. - Azorerne Pyroklastiske lag Lava Blotning af trakytisk lava (nederst) overlejret af pyroklastiske lag (øverst) ved Porta da Ajuda. (Foto: Forfatteren) Af geolog Nick Svendsen Azorerne ligger

Læs mere

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde Internt notat udarbejdet af Lærke Therese Andersen og Thomas Nyholm, Naturstyrelsen, 2011 Introduktion Som et led i trin2 kortlægningen af Lindved Indsatsområde,

Læs mere

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs

Læs mere

Landskabsdannelsen i Thy

Landskabsdannelsen i Thy Landskabsdannelsen i Thy Syd for linien: Isen Havet Vinden mennesket Nord for linien: Undergrundens bevægelser Isen Havet Vinden mennesket Landskabsdannelsen gennemgås lag på lag Undergrunden (ældre end

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE

Nordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen

Læs mere

Geologi og grundvand i 3 D

Geologi og grundvand i 3 D Geologi og grundvand i 3 D GeoScene3D nyt værktøj til præsentation Af geolog Lars N. Nebel, I GIS, geofysiker Tom F. Hagensen, Århus Amt, samt afdelingsleder Richard Thomsen, Århus Amt. Århus Amt har som

Læs mere

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø Flemming Jørgensen, Anne-Sophie Høyer, Rasmus Rønde Møller og Anders Vest Christiansen Geological

Læs mere

Vulkaner på charterferien

Vulkaner på charterferien Vulkaner på charterferien - eksempler fra De Kanariske Øer Af geolog Susanne Plesner, GeologiskNyt De Kanariske Øer er et yndet turistmål for sol- og varmehungrende nordboere. Imidlertid byder øerne på

Læs mere

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?

LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand

Læs mere