Omsætning af viden til handling. Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d.

Transkript

1 Omsætning af viden til handling Thomas Skovgaard Lektor & Centerleder, ph.d.

2 Praksisbaseret forskning Forskningsbaseret praksis Nyeste forskning viser, at vi burde gøre noget med al den forskning.

3 Dagen i dag Praksis-Forsknings Samarbejde en udfordring PFS hvorfor? PFS Hvordan? Broen videre

4 Et knowing-doing gap? Snapshot fra Sundhedsvæsenet Viden findes, men implementeres ikke.fordi mange andre opgaver føles mere presserende, fordi man har prøvet lidt i det små tidligere eller fordi man ikke kan på grund af dårlige fysiske rammer eller konkret ressourcemangel. Erik Juhl, statsministerens personlige repræsentant (2007)

5 Forskere og praktikere har forskellige udgangspunkter Kvalitetskriterier Tidshorisonter Praksis Ledelse Planlægning Frontlinje Relevansopfattelser Forskning Basal Anvendt Rekvireret Region Syddanmark, 2013; Wehrens, Public Health, 2014

6 Integration af forskning og praksis som en metode til øget praksis-viden kobling Snapshot fra et dansk casestudie

7 Undersøgelsen præsenterer første erfaringer med at styrke vidensanvendelse i det kommunale folkesundhedsarbejde ved konkrete samarbejder mellem forskningsinstitutioner og praksisenheder Larsen M. et al, Ugeskrift for læger 2011, 173/25

8 Tre samarbejder Varde Fælles Ph.d.- projekt Fredericia Fælles forskningsprojekt Esbjerg Fælles postdocprojekt Larsen M. et al, Ugeskrift for læger 2011, 173/25

9 Praksis Forskning Årsager til samarbejde Kvalificering af strategier og initiativer Udvikling af metoder til vidensoverførsel Forventninger til udbytte Konkrete leveringer i form af resultater/oplæg X X X Udfordringer & Gevinster ved samarbejdet Skabe netværk på tværs af forskning & Praksis X X Oplevet udbytte Opgavetilgang, der bygger på forskningsbaserede metoder God fælles sparring X X Oplevede udfordringer X Korte deadlines fordrer anderledes opgaveprioritering Skabe forståelse for hinandens arbejdsforudsætninger Idéer til udvikling af samarbejde X X X Forventningsafstemning på ledelsesniveau X X Larsen M. et al, Ugeskrift for læger 2011, 173/25

10 Meget fint, men Hvad er den faktiske effekt på kerneopgaven (fx kvaliteten af lokale sundhedspolitikker, forbedring af centrale arbejdsgange, leveret service etc.)?

11 PFS hvorfor?

12 Vi har brug for solid og opdateret viden, der kan informere og begrunde praktiske beslutninger hjælpe til med at prioritere og forbedre mulige indsatser give os det aktuelt bedst dokumenterede svar på, hvilke indsatser, der virker, på hvem, under hvilke omstændigheder og ved anvendelse af hvilke ressourcer.

13 Tre videnstyper

14 Tre videnstyper Type I viden oplyser om årsager til og udbredelse af en given tilstand Type II viden belyser effekterne af interventioner på en given tilstand Type III viden giver indsigt i, hvilke forudsætninger og fremgangsmåder, der skal til for at bestemte interventioner har størst mulig virkning og rækkevidde i forhold til udvalgte målgrupper Sundhedsstyrelsen, Evidens i forebyggelsen (eng. version, 2008)

15 Tre videnstyper Type I viden oplyser om årsager til og udbredelse af en given tilstand Er der behov for indsats; overfor hvilke grupper og faktorer; og er der overhovedet tale om et påvirkeligt problem? Type II viden belyser effekterne af interventioner på en given tilstand Type III viden giver indsigt i, hvilke forudsætninger og fremgangsmåder, der skal til for at bestemte interventioner har størst mulig virkning og rækkevidde i forhold til udvalgte målgrupper Sundhedsstyrelsen, Evidens i forebyggelsen (eng. version, 2008)

16 Tre videnstyper Type I viden oplyser om årsager til og udbredelse af en given tilstand Hovedformålet er at vurdere årsagsvirkningssammenhænge mellem indsats og resultater; Hvad er nettoeffekten af bestemte indsatser? Type II viden belyser effekterne af interventioner på en given tilstand Type III viden giver indsigt i, hvilke forudsætninger og fremgangsmåder, der skal til for at bestemte interventioner har størst mulig virkning og rækkevidde i forhold til udvalgte målgrupper Sundhedsstyrelsen, Evidens i forebyggelsen (eng. version, 2008)

17 Tre videnstyper Type I viden oplyser om årsager til og udbredelse af en given tilstand Hvordan implementeres indsatser, og under hvilke rammer, for at give mærkbar effekt? Type II viden belyser effekterne af interventioner på en given tilstand Type III viden giver indsigt i, hvilke forudsætninger og fremgangsmåder, der skal til for at bestemte interventioner har størst mulig virkning og rækkevidde i forhold til udvalgte målgrupper Sundhedsstyrelsen, Evidens i forebyggelsen (eng. version, 2008)

18 PFS hvordan?

19 Tre punktnedslag Kommunikation Brobygning Styring

20 Klassisk projektstyring Gør god projekt/programstyring til en dyd Forankring i en styregruppe Etablér projekt/arbejdsgrupper efter behov Medtænk følge- og/eller referencegruppe Projektledelse med fokus på at bygge bro mellem praksis og forskning (gerne med mere end én projektleder) Samarbejdsaftaler med blik for mål, roller og leverancer Ledelsesmæssig forankring og ejerskab i yderste udførerled (Region Syddanmark, 2013)

21 Kommunikation er afgørende Fordi det er den vigtigste mellemmenneskelige aktivitet, der holder praksisforskningssamarbejder sammen og i effektiv udvikling. Kommunikation er livsnerven i det fælles foretagende og midlet til åbenhed og tillid.

22 Så derfor. Brug tid på kommunikationsplanlægning Skarp på: Hvem kommunikerer (afsender) Hvad (budskabet) Til hvem (modtagere/interessenter) Hvordan (medier, genrer, sprogtone) Hvornår (tid & timing) For hvilke midler (ressourcer) Nervil T, Planlæg kommunikationen, 2011

23 Brobygning Aktiviteter, der fremmer gensidig tillid, forståelse, accept mellem parterne og styrker fællesskabet om praksis-forskningssamarbejdet (Region Syddanmark, 2013; 37) Fx Etablering af fælles kompetencer Forskere bliver bedre til at levere praksisrelevant viden og formidling Praksis kan holde på kvalificerede medarbejdere grundet særlig attraktiv kompetenceudvikling Kombineret forskningsog udviklingsarbejde Kombinationsstillinger Praksismiljøer som Forsknings- Udviklingslaboratorier (Sundhedsstyrelsen, 2009; 26-27)

24 Broen videre

25 Sæt dig i den andens sted og spørg What s in it for me?

26 Der skal være noget for alle Centrale interessenter (lige bortset fra slutbrugerne ) Den ansvarlige poli6ker med sin forvaltningschef e"erspørger bl.a. viden om omkostningseffek6vitet, dvs. blandt lige effek6ve metoder vælges den billigste. Viden om bruger6lfredshed er også på dagsordenen. Fagchefen og ledende medarbejdere med direkte ansvar for kerneopgaven vil gerne have præcis viden om indsatseffekter samt råde over forma6v viden om indsatsens komponenter, kompleksitetet og fordringer på fx medarbejderkompetencesiden. Fronlinjemedarbejderen (fx velfærdsprofessionelle) vil have - og har krav på at få - velinformerede vurderinger af i hvilken grad en given indsats opnår relevant effekt under givne omstændigheder, evt. ved sikring af bestemte foranstaltninger for at undgå u6lsigtede hændelser. Videns6lvejebringeren (i hvert fald, hvis der er tale om forskere) ønsker at udmønte vidensprocessen i en formel udgivelse (e"er devisen: Publish or Perish)

27 Praksis til viden Viden til praksis

28 Fra tankpasser, til formidler, til samskaber Det virker ikke (særlig godt) Forskere og andet godtfolk synliggør en masse viden og så bliver praksis bedre. Forskere og andet godtfolk formidler en masse viden og så bliver praksis bedre.

29 Potentiale i samskabelse? Handler om fælles udvikling af såvel spørgsmål til videre undersøgelse, fremgangsmåder og formidlingsformer. Samtlige interessenter fx forskere, vidensspecialister, frontmedarbejdere, brugere/borgere/patienter/pårørende, forvaltningsmedarbejdere, politik-administrative ledere skal i videst mulig omfang inddrages og have indflydelse på tilvejebringelse, udarbejdelse og kommunikation af efterspurgt viden. Fører (tyder noget på) til bedre anvendelse af viden på både den korte og lange bane. Straus S et al., Knowledge Translation in Health Care: Moving from Evidence to Practice, 2009 Lapaige V, Journal of Multidisciplinary Healthcare, 2010 Tabak et al., American Journal of Preventive Medicine, 2012

30 Fra overførsel/transfer til samskabe/engagement Transfer/overførsel Forskere forsker Forskere kommunikerer deres resultater Øvrige interessenter anvender forskningsresultater Information Engagement/samskabe Forskere & øvrige interessenter samskaber relevante spørgsmål til videre undersøgelse Forskere & øvrige interessenter diskuterer fortolkninger og anvendelsesmuligheder af resultater Fælles analyse og vurdering af videre optioner Kommunikation og gensidig læring Bowen SJ & Graham ID, Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, 2013

31