Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen

Transkript

1 Antimobbestrategi for Spangsbjergskolen Gældende fra den 15. august 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi ønsker en skole med trivsel, positive relationer, faglighed og god adfærd, hvor alle kommer trygge til skole, trives mens de er i skole og går trygge hjem. Det afspejles ligeledes i skolens overordnede ordensregel: Her behandler vi tingene godt og passer vi på hinanden, så alle er trygge og har mulighed for at lære. BEGREBER Hvad forstår vi ved trivsel? Eleverne er glade, åbne, ærlige, hjælpsomme og gode ved hinanden. Hvad forstår vi ved mobning? Definition af mobning: Mobning defineres som en eller flere personers systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person. Mobning foregår for det meste steder, hvor personen er tvunget til at være. Dette har dog ændret sig, siden det er blevet almindeligt, at eleverne har mobiltelefon eller er bruger et socialt medie på internettet. Mobning er kendetegnet ved, at der er En gruppe, der står over for en enkelt person En person, der har magt (fx ledere) Det foregår systematisk Det foregår over en længere periode Det foregår mest i det skjulte Det foregår et sted, hvor den det går ud over, ikke kan flygte fra Personen det går ud over, holdes uden af fællesskabet Personen det går ud over, forfølges af de andre/ en anden Personen det går ud over, ændre sig i denne periode Side 1 af 5

2 Hvad mobbes der generelt med: Udseende Påklædning Væremåde Fritidsinteresser Hvad forstår vi ved konflikter? Definition på konflikt Konflikter handler om en bestemt sag, som to parter er uenige om. Sagen medfører nogle bestemte følelser i konfliktens parter. Disse følelser bevirker at parterne har svært ved at tale sammen. Mobning er systematisk det er konflikter ikke. Konflikter og interesseforskelle er ikke nødvendigvis negative, men kan føre til respekt og nyt syn på hinanden. Konflikter er et vilkår kunsten er at kunne rumme sig selv i mødet med konflikten Forskellige konflikttyper kræver forskellig intervention fra de voksne. STATUS Kender vi omfanget af mobning på vores skole? Nej Hvis ja: Hvad er status? Hvis nej: Hvordan og hvornår vil vi undersøge omfanget af mobning på vores skole? Undersøgelse er sat i værk vha. Termometeret.dk. Når der forelægger en afdækning af elevernes undervisningsmiljø, vil denne kunne findes på skolens hjemmeside. Side 2 af 5

3 FOREBYGGELSE Hvad gør vi for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Arbejde med trivsel i klassen, ordenreglerne, værdiregler, konflikthåndtering, AKT indsats. Arbejde med adfærd på nettet, så eleverne bliver bevidste om, at regler om god opførsel og sprog også gælder på nettet, ligesom de også skal lære at være kritiske mht til sider og personer, de kan møde der. Hvad er elevernes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin Være med til at udforme og overholde skolens overordnede og klassens ordensregler. Hvad er forældrenes rolle? Evt. fordelt på årgange eller trin Støtte og bakke positivt op om skolen. Ved uenigheder løses disse på voksenplan jf. Principper for skolehjem/samarbejde. Hvordan og hvornår bruger vi eventuelle ressourcepersoner (AKT-lærere, trivselslærere, konsulenter mv.) i det forebyggende arbejde? AKT udfører kontinuerligt planlagt forbyggende arbejde i klasserne og i fremtiden vil der være betragteligt flere resurser til at støtte. Hvordan opdager vi eventuel mistrivsel hos én eller flere elever? Lærernes iagttagelser, forældres henvendelse og termometeret.dk, hvor problemet kredses ind til klasseniveau. Hvordan opdager vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere/pædagoger og elever? I teamet, hvor relationerne til eleverne kortlægges og ved elev- eller forældrehenvendelser. Side 3 af 5

4 INDGRIBEN Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere elever? Direkte henvendelse til ledelsen, specialcenteret. Derefter iværksættes foranstaltninger via AKT. Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret? Tager kontakt til de involverede børn og familier. I fællesskab arbejder vi mod en fælles løsning. Hvordan sikrer vi, at mobning ikke gentager sig? Ved at give børnene de sociale kompetencer og positive relationer der forebygger mobning. Hvordan håndterer vi eventuelle problemer i relationen mellem lærere og elever? Det kommer an på problemets karakter. Normalt foregår det via relationsarbejde med bistand fra ledelse og AKT. Hvem kan elever, ansatte og forældre henvende sig til med spørgsmål vedrørende elevernes sociale trivsel? Skolepsykolog, sundhedsplejerske, ledelse, specialcenteret, AKT, forvisiteringen. LEDELSENS ROLLE Hvad gør skolens ledelse for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Side 4 af 5

5 I samarbejdet med det øvrige personale er ledelsen med til at danne rammerne for et godt undervisningsmiljø. Sikrer gennem kompetenceudvikling at personalet er uddannet til at indgå støttende i relationsarbejdet eleverne imellem. Ledelsen afsætter specialundervisningsresurser til forebyggende AKT arbejde i klasserne. Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger? Ledelsen går ind i en problemstilling ved konkret henvendelse fra forældre eller personale, eller hvor problemstillingen er så kompleks at den normale indsats ikke er tilstrækkelig. Hvad gør skolens ledelse for at udvikle de ansattes kompetencer i forhold til at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Faciliterer personalets arbejde med relationspædagogik og klasserumsledelse. Hvilken rolle har skolebestyrelsen i arbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning? Ved at vedtage værdiregelsæt, ordensregler og anti-mobbestrategi Hvordan sikrer vi, at vores antimobbestrategi er kendt af alle og bliver brugt efter formålet? OPFØLGNING Hvor tit vil vi undersøge, om der er mobning på skolen? Mobning undersøges jævnligt ved klasselærernes trivselssamtale med hver enkelt elev. Hver 3. år afdækkes elevernes undervisningsmiljø, vha. Side 5 af 5