Screening for cervixcancer
|
|
- Monika Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Screening Screening for cervixcancer Succes eller overbehandling? Af Lone Kjeld Petersen Smear er en del af det daglige program i de fleste praksis. Det er en rutineundersøgelse, der sjældent stilles spørgsmålstegn ved, hverken hos lægerne eller kvinderne, der lægger krop til. Historikken, screeningens sandsynlige mortalitetsreducerende gevinster og omkostninger, i form af bl.a. godt årlige keglesnit, bliver gennemgået samt perspektiverne ved nye retningslinjer med HPV-test som primær screening. Biografi Lone Kjeld Petersen er overlæge, dr.med. og leder af Gynækologisk Onkologisk Afdeling, Skejby Sygehus. Forfatters adresse Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, 8200 Århus N. lonpeers@rm.dk Siden indførelse af screening for cervixcancer i Danmark er antallet af nydiagnosticerede tilfælde faldet støt fra omkring 900 pr. år til ca. 300 i 2010 (1). Desuden er dødeligheden for cervixcancer reduceret markant, specielt i de aldersgrupper, som er inkluderet i det danske screeningsprogram (2). Den faldende dødelighed er formentligt betinget af diagnostik i tidligt stadium blandt de screenede kvinder med deraf følgende gode muligheder for kurativ behandling. Til sammenligning er diagnostik på grund af symptomer associeret til mere avanceret sygdom og dermed dårligere prognose. Set i det perspektiv er screeningen for livmoderhalskræft en succes, men reduktionen i antal cancertilfælde har en pris, idet antallet af forebyggende operationer i form af konisation er stigende i 2009 blev ca danske kvinder koniserede. Hvorvidt ti konisationer pr. forebygget cervixcancer er udtryk for overbehandling, skal vurderes i forhold til screeningens øvrige negative betydning for danske kvinder herunder behandlingens omfang og bivirkninger. Dette vil blive diskuteret nedenfor. Cervixcancerens naturhistorien Forløbet af cervixcancer er nærmest ideelt i forhold til screening, idet 975
2 Månedsskrift for almen praksis november 2012 Screening 976 udvikling af invasiv cancer altid er forudgået af celleforandringer med et langt interval på formentlig minimum ti år mellem første tegn på dysplasi og udviklingen af invasiv sygdom. Infektion med humant papillomvirus (HPV) er en obligat faktor for udvikling af dysplasi og cervixcancer. Vores viden om HPV-infektioner er øget markant over de seneste år, hvilket har medført, at også cervikal dysplasi måske i dag ses i et andet perspektiv. Det er estimeret, at omkring 80% af den danske befolkning har haft en HPV-infektion på et tidspunkt. Infektionerne påvises oftest hos yngre i de første år efter seksuel debut, mens forekomsten af HPV i cervix efter 30-års-alderen reduceres til under 10%. Det hyppigste forløb hos HPV-inficerede kvinder er en forbigående infektion og eventuelt reinfektion, som kan være forbundet med dysplasi, som regredierer, i takt med at virus cleares. Hos kvinder, hvor HPV-infektionen persisterer, er der risiko for persisterende dysplasi og udvikling af cervixcancer. Observationsstudier havde allerede før, man kendte til HPV-virus og dens relation til cervixcancer, vist, at dysplasi kunne regrediere spontant. Det blev dengang estimeret, at 60% af let dysplasi, 40% af moderat dysplasi og 30% af svær dysplasi kunne regrediere (3). Selv i tilfælde af carcinoma in situ cervicis uteri ville kun omkring 12% af tilfældene udvikle sig til invasiv cervixcancer, mens resten ville forblive som dysplasi eller regrediere (3). Fra senere studier baseret på patientpopulationer med overvejende lettere grader af dysplasi er fundet progressionsrater fra CIN I til CIN II på omkring 5% ved et års observation (4). Screening for livmoderhalskræft i Danmark Screening i form af cytologisk prøve/celleskrab (CS) fra livmoderhalsen er en simpel, billig og accepteret metode uden det store ubehag for kvinden. I Danmark tages omkring CS om året dels som opportunistiske CS men hovedsageligt i screeningsprogrammet, som nu omfatter alle kvinder på år (2). Succesfuld screening defineres bl.a. ved antallet af falsk positive og falsk negative prøver. I cervixcancerscreening findes i øjeblikket mere end 5% abnorme celleskrab, som kræver gentagelse af prøven eller yderligere udredning med kolposkopi, biopsi og eventuel behandling i form af konisation. Antallet af falsk negative prøver kan kun vanskeligt bedømmes på grund af mangel på en egentlig facitliste i den situation. Man regner dog med, at omkring 5% af screeningsprøver fra cervix er falsk negative. Da det aktuelle screeningsprogram anbefaler test hvert tredje år frem til 50-års-alderen og herefter hvert femte år ved tidligere normale CS, er risikoen for at overset en cervixcancer hos en velscreenet kvinde lille. En anden vigtig screeningsparameter er andelen af insufficiente prøver, som hyppigst skyldes mangel på celler eller tekniske problemer inklusive fejl ved prøvetagning. En uegnet prøve medfører gener for
3 Foto: Colourbox. kvinden, som skal re-testes og antallet af insufficiente prøver søges derfor minimeret bl.a. ved uddannelse af de læger, som tager prøverne og ved anvendelse af nye teknikker som f.eks. væskebaseret cytologi. Behandling af dysplasi Behandling af dysplasi er i dag operativ, og man har forladt tidligere anvendte metoder som frysning, evaporering og kemisk ætsning, da de grundlæggende ikke giver væv til histologisk vurdering. Hermed mistes muligheden for sikker diagnostik af celleforandringernes sværhedsgrad; herunder mulig invasiv cancer, og behandlingens radikalitet kan ikke vurderes. Begrebet frie resektionsrande er i den sammenhæng en vigtig prognostisk markør for restdysplasi eller recidiv af dysplasi. Alle kvinder med behandlingskrævende dysplasi får i dag foretaget konisation. Teknikken gør indgrebet enkelt, ambulant og kan de fleste steder i Danmark udføres i lokal anæstesi. Den hyppigste metode er en»slyngekonisation«, hvor man ved hjælp af en specialdesignet elkirurgisk slynge udskærer konus, samtidig med at resektionsfladen elkoaguleres, så der opnås hæmostase. 977
4 Månedsskrift for almen praksis november 2012 Screening 978 Umiddelbare bivirkninger af indgrebet er hos få procent af patienterne kraftig blødning i efterforløbet, mens mange kvinder oplever flour vaginalis i op til tre uger. Sene komplikationer er cervikal stenose, som kan give smertefulde menstruationer og problemer med at opnå sufficiente celleskrab ved efterfølgende kontrol. Den alvorligste bivirkning blandt kvinder i fertil alder er imidlertid risikoen for senere præterm fødsel. I flere store arbejder herunder to danske - har risikoen vist sig at være ca. 3 gange højere efter en konus og ca. 10 gange forøget efter to indgreb (5, 6). Højde på konus er af betydning, og en konus > 17 mm giver signifikant øget risiko for at føde for tidlig. Hovedparten af præterme fødsler efter konisation begynder med primær vandafgang. Dermed antages lokale forandringer i cervikalkanalen snarere end substanstabet ved konusindgrebet at være årsag til den øgede risiko for for tidlig fødsel. Det er usikkert, om anlæggelse af cerclage beskytter de koniserede kvinder mod senere præterm fødsel (7). Overbehandling? Hvorvidt der sker en overbehandling af cervikal dysplasi i Danmark, bliver således en afvejning af risikoen for udvikling af invasiv cancer under kontrolforløb sammenlignet med risikoen for senere præterm fødsel hos kvinder, som potentielt kunne have clearet deres HPV-infektion selv, hvorefter dysplasien spontant ville være regredieret. Derfor må diskussionen også opdeles efter kvindens alder og fertilitetsønske. Kvinder uden yderligere fertilitetsønske er generelt ældre, hvilket per se mindsker chancen for spontan regression af dysplasi. Disse kvinder bør på vid indikation tilbydes konisation, mens yngre kvinder med bevaret fertilitetsønske bør behandles så konservativt som muligt. De nye retningslinjer fra Dansk Selskab for Gynækologi og Obstetrik lægger op til, at kvinder med moderat dysplasi (CIN II) tilbydes kontrol i minimum to år, mens kvinder med CIN III fortsat tilrådes konisation. Amerikanske retningslinjer går endnu længere og foreslår i øjeblikket, at de yngste kvinder ved førstegangsdiagnosticeret CIN III tilbydes kontrol (8). Et andet aspekt af overbehandling er kontrol af dysplasi og kontrol efter konisation. I Danmark har anbefaling til kvinder, som var koniseret, været regelmæssig CS hver måned i 5-10 år. De netop publicerede retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen anbefaler i stedet at anvende HPV-testning i kontrolforløbet, så alle kvinder, der er radikalt koniseret, testes for HPV i forbindelse med CS efter et halvt år. Hvis såvel cytologi som HPV-test er negative, kan kvinden overgå til normalt screeningprogram. De nye retningslinjer forventes at reducere antallet af kvinder i kontrolforløb efter behandling til skønsmæssigt 10% af det nuværende
5 niveau og medfører en væsentlig reduktion i antallet af kvinder, som unødigt er blevet sygeliggjort efter behandling for dysplasi. I de nye retningslinjer fra Dansk Gynækologisk Selskab anbefales det, at behandlingen af kvinder med CIN I ved kolposkopisk vejledte biopsier foretaget på baggrund af en sufficient kolposkopi, afsluttes til kontrol hos egen læge efter et år. Til sammenligning har man hidtil ofte kolposkoperet kvinder med CIN I hver måned, hvilket absolut, set i lyset af den lave progressionsrate, må betragtes som overbehandling/ kontrol. Hvad fremtiden vil bringe Vaccination mod HPV blandt 12-årige piger og tilbuddet om vaccination til alle kvinder under 27 år vil allerede i løbet af nogle år påvirke udviklingen af dysplasi i Danmark, da den 4-valente HPV-vaccine modvirker ca. 70% af CIN II-III tilfældene blandt de vaccinerede. Med den høje vaccinedækning, som allerede er opnået i Danmark, vil antallet af konisationer blandt de unge reduceres. Det er vigtigt, at såvel praktiserende læger som gynækologer i det kommende år aktivt opfordrer alle kvinder under 27 år til at indgå i catch-up-vaccinationstilbuddet, da dette er tidsbegrænset og afsluttes med udgangen af Alle kvinder, uanset eventuel tidligere HPV-sygdom i form af kondylomer eller dysplasi, bør tilbydes vaccination, da den 4-valente vaccine også beskytter mod reinfektion. Betydningen af højden på konus som risikoparameter for senere præterm fødsel vil formentlig få danske gynækologer til at tilstræbe»lave«konisationer, hvor dette er muligt. Alle koniserede kvinder, som senere bliver gravide, cervixskannes i graviditeten for at afsløre eventuel begyndende cervixinsufficiens. Indførelsen af HPV-test af kvinder med ASCUS (atypi) vil sikre, at kun kvinder i egentlig risiko for dysplasi dvs. de HPV-positive, skal udredes yderligere. Introduktion af nye metoder til evaluering af celleskrab væskebaseret cytologi nedsætter antallet af celleskrab, som bedømmes som uegnede, og dermed reduceres antallet af kvinder, som skal have taget celleskrabet på ny. Desværre medfører denne metode, at et øget antal lette og formentlig ubetydelige celleforandringer diagnosticeres, hvor de før ville være blevet overset og regredieret spontant. HPV som primær screeningsmetode i stedet for CS må forventes introduceret om nogle år, når effekten af HPV-vaccinationen af kvinder op til 26 år er indtrådt. I en velvaccineret befolkning er det også sandsynligt, at screeningsintervallet kan øges fra det nuværende tre år til fem eller seks år. Konklusion Der findes i øjeblikket ikke metoder til identifikation af kvinder med risiko for progression af deres dysplasi. Derfor vil enßs overbehandling 979
6 Screening af cervikal dysplasi altid finde sted. Bevidstheden om behandlingsinduceret øget risiko for præterm fødsel har motiveret til ændrede retningslinjer for dysplasiscreening, udredning, behandling og kontrol, så overbehandling reduceres mest muligt. Økonomisk interessekonflikt: Medlem af advisory board, Sanofi Pasteur MSD Se også supplerende materiale fra MediBox Livmoderhalskræft screening smear-fortolkning cervixcytologifortolkning: HPV-vaccination årgang : Cervix-smear standardkonsultation: Månedsskrift for almen praksis november 2012 Litteratur 1. Dansk Gynækologisk Cancer Database. Årsrapport fundanemt/files/filer/dgcd_aarsrapport2009_2010.pdf2. 2. Sundhedsstyrelsen. Screening for livmoderhalskræft Udgivelser/2012/Screening%20for%20 livmoderhalskraeft%20-%20anbefalinger. aspx 3. Ostör AG. Natural history of cervical intraepithelial neoplasia: a critical review. Int J Gynecol Pathol 1993;12: Elit L, Levine MN, Julian JA, Sellors JW, Lytwyn A, Chong S et al Cancer. Expectant management versus immediate treatment for low-grade cervical intraepithelial neoplasia: a randomized trial in Canada and Brazil. 2011;117: Noehr B, Jensen A, Frederiksen K, Tabor A, Kjaer SK. Depth of cervical cone removed by loop electrosurgical excision procedure and subsequent risk of spontaneous preterm delivery. Obstet Gynecol 2009;114: Ørtoft G, Henriksen TB, Hansen ES, Petersen LK. After conisation of the cervix, the perinatal mortality as a result of preterm delivery increases in subsequent pregnancy. BJOG 2010;117: Nam KH, Kwon JY, Kim YH, Park YW. Pregnancy outcome after cervical conization: risk factors for preterm delivery and the efficacy of prophylactic cerclage. J Gynecol Oncol 2010;21: Consensus Guidelines for the Management of Women with Cervical Intraepithelial Neoplasia or Adenocarcinoma in Situ. docs/pdfs/consensus%20guidelines/ algorithms_hist_07.pdf 980
Konisation øger risikoen for præterm fødsel
Gynækologi Konisation øger risikoen for præterm fødsel Af Lone Kjeld Petersen, Rikke Bek Helmig & Gitte Ørtoft Biografi Lone Kjeld Petersen er overlæge, dr.med. på Aarhus Universitetshospital, Skejby,
Læs mereTidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer
842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereGenital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?
HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereCervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer
Læs mereUNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN
UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49
Læs mereAUDIT Cervixcancer Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut
AUDIT Cervixcancer 2010-12 Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut Formål med audit Sikre den diagnostiske kvalitet af hele patientforløbet og derved nedsætte forekomsten
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereScreening for livmoderhalskræft
Screening Screening for livmoderhalskræft Nye retningslinjer og deres betydning for almen praksis Af Flemming Bro og Berit Andersen Biografi Flemming Bro er praktiserede læge og forskningsleder ved Forskningsenheden
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereUndersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen
Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 7 Hvad er årsagen til livmoderhalskræft? 10 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 13 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?
Læs mereSmear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål
Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt
Læs mereFørste forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs merePapillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs mereRegion Hovedstaden. UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN. Sundhedsstyrelsen
Region Hovedstaden UNDERSØGELSE for celleforandringer i LIVMODERHALSEN ~ Sundhedsstyrelsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. Dette gælder
Læs mereKommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Læs mereGynækologisk udredning af abnorm screeningsprøve. Overlæge Doris Schledermann, OUH Afdelingsbioanalytiker Dorthe Ejersbo, Vejle
Gynækologisk udredning af abnorm screeningsprøve Overlæge Doris Schledermann, OUH Afdelingsbioanalytiker Dorthe Ejersbo, Vejle Disposition I. Gennemgang af KBC undersøgelsen Kolposkopi Biopsi Endocervikal
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs mereHPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet
HPV-VACCINATION en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2014 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2014 Sundhedsstyrelsen, 2014 Trykt ISBN 978-87-7104-067-8 Elektronisk ISBN 978-87-7104-066-1
Læs mereCervixcancer, tumormål. Cervixcancer MRI. Trakelektomi. Konisation udført for at vurdere histologi og udbredning
Cytologisk Årsmøde 2007 hos trakelektomerede Minimal invasiv teknik giver mulighed for bevarelse af fertiliteten Laparoskopisk pelvin lymfadenektomi og vaginal operation med fjernelse af det meste af cervix
Læs mereLone Kjeld Petersen, overlæge, dr med Gynækologisk afdeling, Skejby Sygehus, 8200 Århus N. Email: lonpeers@rm.dk
Titel Udredning, behandling og kontrol af cervikal dysplasi, Forfattere Bugge Nøhr, Dorete Frydshou, Henriette Strøm Kahn, Karsten Nielsen, Katrine Fuglsang, Kristina Hansen, Lone Kjeld Petersen, Mai-britt
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereCelleforandringer på livmoderhalsen
Celleforandringer på livmoderhalsen Indhold 2 Indledning 3 Hvad er celleforandringer? 4 HPV er årsag til celleforandringer 6 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 8 Hvordan udvikler celleforandringer
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Low-Grade Squamous Intraepithelial Lesion (LSIL) Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske
Læs merewewr Human PapillomaVirus
Human PapillomaVirus wewr Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt >15 onkogene typer (high-risk). HPV 16 og HPV 18 er årsag til hovedparten af cervix cancere Ikke-onkogene typer
Læs mereHPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1
HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk
Læs mereLIVMODERHALSKRÆFT FAKTAARK. Hvad er livmoderhalskræft?
LIVMODERHALSKRÆFT FAKTAARK Hvad er livmoderhalskræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Deltagelse
Læs mereHPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft
HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereHerlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister.
Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister. Hermed kursuskasse med 15 cases. Der er 8 cervixcytologiske prøver (8 konventionelle
Læs mereDoes HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?
Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital
Læs mereDen 4. oktober 2007. Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram
Den 4. oktober 2007 Indstilling vedr. indførelse af humant papillomavirus (HPV)- vaccination i Det danske Børnevaccinationsprogram Indledning Vacciner mod humant papillomavirus (HPV) er ganske nyudviklede,
Læs merePatientvejledning. Celleforandringer i livmoderhalsen. Keglesnit
Patientvejledning Celleforandringer i livmoderhalsen Keglesnit Mere end 3.500 danske kvinder får hvert år konstateret celle forandringer i livmoderhalsen. Celleforandringerne er ikke kræft, men det kan
Læs mereCervix- og corpuscancer
Cervix- og corpuscancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling 09/12/13 2 Cervix-cancer Hvad er risikoen for livmoderhalskræft? I Danmark hvert år: 380 kvinder får livmoderhalskræft
Læs mereScreening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt
Cancer i Kvalitetsudvikling & vidensdeling Screening for livmoderhalskræft et tværsektorielt kvalitetsudviklingsprojekt Patient Læge Hospital Kommune Læge Patient Flemming Bro CiP Cancer i enheden, Århus
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereHUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV)- VACCINATION AF DRENGE OG STATUS FOR PROGRAMMET
HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV)- VACCINATION AF DRENGE OG STATUS FOR PROGRAMMET Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling
Læs mereCIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang
CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereDen seksuelle og reproduktive sundhed
Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt
Læs mereNr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereCelleforandringer i livmoderhalsen
Celleforandringer i livmoderhalsen Patientvejledning 013 PrivatHospitalet Danmark Velkommen Hos PrivatHospitalet Danmark kommer vores kunder altid i første række. Som kunde hos os oplever du en høj faglig
Læs mereScreening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST. Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved
Screening for livmoderhalskræft 2011 Anbefalinger - UDKAST Bioanalytikerunderviser Susanne Nielsen Sygehus Syd Klinisk patologi afsnit Næstved Baggrund for nye anbefalinger Hastig udvikling inden for HPV-området
Læs mereDobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL)
Dobbeltfarvning med p16/ki-67 (CINtec PLUS) på cervixcytologiske prøver med low grade of intraepithelial lesion (LSIL) Cytologisk årsmøde 2-3 marts 2012, Odense Marianne Waldstrøm Specialechef, ledende
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer
Læs mereHØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT
HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereNr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 bliver opgjort årligt af Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereNationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal indhentes til Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereSCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT
ANBEFALINGER VEDR. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereBilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.
Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra
Læs mereNr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau >50 % >40 % >20 %
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal opgøres årligt af Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereForebyggelseseffekt ved implementering af HPVhjemmetest i Region Hovedstaden til kvinder, der ikke deltager i livmoderhalskræftscreening.
Region Hovedstaden Forebyggelseseffekt ved implementering af HPVhjemmetest i Region Hovedstaden til kvinder, der ikke deltager i livmoderhalskræftscreening. Patologiafdelingen, Hvidovre Hospital 10. Maj
Læs mereHUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT
HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling for Infektionsepidemiologi
Læs mereSpørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft
Spørgsmål og svar om tilbud om screening for brystkræft Hvad er brystkræft? Brystkræft er en alvorlig sygdom, men jo tidligere brystkræft bliver opdaget og behandlet, desto større er mulighederne for at
Læs mereNyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt
Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere
Læs mereSå effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft
Så effektiv er vaccinen mod livmoderhalskræft Ikke kun livmoderhalskræft, men en hel stribe kræftformer med forbindelse til den frygtede HPV-virus truer nu både kvinder og mænd. Flere mænd burde vaccineres,
Læs mereHPV Vaccination. Gudrun Neumann Department of Obstetrics and Gynaecology
HPV Vaccination Gudrun Neumann Department of Obstetrics and Gynaecology Cervixcancer - forebyggelse HPV-vaccination til hvem? Ole Mogensen Gynækologisk-Obstetrisk afd. Odense Universitetshospital Cervixcancer
Læs mereForebyggende undersøgelse for. livmoderhalskræft i Københavns og
Forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft i Københavns og Frederiksberg Kommuner Opgørelse af screeningen i perioden 2000 til 2003/2004 Patologiafdelingen, afsnit 134, Hvidovre Hospital Indeks Indledning...
Læs mereHPV Vaccination. Almen medicinsk forskningstræningsopgave 2010. Hold 8 Lone Eisenmann Jørgensen Rikke Lebech Knudsen Heidi Majgaard Sørensen
HPV Vaccination Er der evidens for forebyggelse af cervicale celleforandringer (CIN 2, CIN 3, AIS (Adenocarcinoma In Situ), cancer cervicis uteri) eller progression hertil ved af kvinder med tidligere
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs merePH.D.- PROTOKOL. Human Papillomavirus og Graviditet Læge Ulla Bonde van Zwol. Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D, OUH
Baggrund PH.D.- PROTOKOL Human Papillomavirus og Graviditet Læge Ulla Bonde van Zwol Hovedvejleder: Specialeansvarlig overlæge, forskningslektor, Ph.d. Jan Stener Jørgensen Medvejleder: Professor, specialeansvarlig
Læs mereScreening for cervixcancer hos kvinder over 65 år vil formentlig nedsætte incidensen og mortaliteten
2 Screening for cervixcancer hos kvinder over 65 år vil formentlig nedsætte incidensen og mortaliteten,anne Hammer 1, Katrine Fuglsang 1, Kristine Høgsbjerg 2 & Jan Blaakær 1 STATUSARTIKEL 1) Gynækologisk
Læs mereREDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering - Sammenfatning
REDUKTION AF RISIKOEN FOR LIVMODER- HALSKRÆFT VED VACCINATION MOD HUMANT PAPILLOMVIRUS (HPV) - En medicinsk teknologivurdering - Sammenfatning 2007 Medicinsk Teknologivurdering 2007; 9(1) REDUKTION AF
Læs mereOrientering om HPV-vaccination
Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/13818 Dato: 21. februar 2019 Orientering om HPV-vaccination Der orienteres om status og udvikling vedrørende HPV-vaccinationen siden sidste orientering til
Læs merebiografi: marianne lidangs adresse:
Marianne Lidang & Beth Bjerregaard SCREENING FOR CANCER COLLI UTERI 1171 Screening for livmoderhalskræft Er den ny væskebaserede teknik bedre end den konventionelle udstrygningsteknik til præparation af
Læs mereAnbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning
Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgruppe nedsat af
Læs mereSCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT. Anbefalinger
SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2007 Anbefalinger Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft; screening; livmoderhalskræft
Læs mereHØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT
HØRINGSUDKAST TIL: ANBEFALINGER VEDRØRENDE SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft. Anbefalinger 2011 Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig
Læs mereMøde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft
R E F E R A T Emne Møde vedr. opfølgning på screeningsprogrammet for livmoderhalskræft Mødedato 10. november 2014 kl. 13.30-15.30 Sted Deltagere Sundhedsstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S,
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereRammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området
Rammerne for seksuel sundhed nye tiltag på området Anne Rygaard Hjorthøj, FOBS National konference for seksuel sundhed Nyborg Strand 20.11.13 Siden sidst Forebyggelsespakken for seksuel sundhed og Center
Læs mereVidunderlivet. Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse
Vidunderlivet Iben Holten Overlæge, dr.med. Kræftens bekæmpelse Vidunderlivet.dk Human PapillomaVirus HPV Mere end 100 typer 15 højrisiko typer kan give cancer i ano-genital regionen Livstidsrisikoen for
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 ASC-US og ASC-H Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer i Danmark Pladeepitelcelleforandringer
Læs mereHøringssvar fra Dansk Cytologiforening Maj 2011
Dansk Cytologiforening v. formand Dorthe Ejersbo Afdeling for Klinisk Patologi Odense Universitetshospital Høringssvar vedr. screening for livmoderhalskræft 30. maj 2011 Der foreligger overordnet nye veldokumenterede
Læs mereTeknologi og patientperspektiv
Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler
Læs mereScanning af cervix uteri
Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode
Læs mereCancer i Praksis Årsrapport for 2010
Cancer i Praksis Årsrapport for 2010 Baggrund og formål Cancer i Praksis (CiP) blev etableret med det formål at udvikle kvaliteten inden for kræftområdet med udgangspunkt i almen praksis og dens samarbejde
Læs mereguide Foto: Iris Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? sider
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Guide: HPV-vaccine eller ej? 16 sider HPV-vaccinen INDHOLD I DETTE HÆFTE: HPV-vaccinen kan give dig alvorlige bivirkninger... 4 To
Læs mereForskel i smearhistorik hos kvinder
Forskel i smearhistorik hos kvinder Forskel i smearhistorik med hensyn til endocervikale status hos kvinder med og uden cervikalt adenokarcinom Cilierede Cylinder epitelceller 1 Metaplastisk pladeepitel
Læs mereDiagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer
Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet
Læs merePræterm fødsel. Rikke Bek Helmig
Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:
Læs mereSundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007
LIVMODERHALSKRÆFT 1391 Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for screening for livmoderhalskræft 2007 Beth Bjerregaard & Arbejdsgruppen vedrørende screening for livmoderhalskræft* På trods af, at man har
Læs mereUltralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen
Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,
Læs mereHoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011
Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen
Læs mereScreening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi
Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det
Læs mereHPV-vaccination til kvinder over 26 år. Af Rasmus Nørøxe, Niels Bjørn og Michael Klejstrup Hedegaard. Vejleder Professor Mogens Vestergaard
HPV-vaccination til kvinder over 26 år Af Rasmus Nørøxe, Niels Bjørn og Michael Klejstrup Hedegaard Vejleder Professor Mogens Vestergaard Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Basalviden om HPV og vaccination...
Læs mereMAMMOGRAFI. Screening for brystkræft
MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet
Læs mereStatus på screeningsprogrammer
Patientforløb AC-fuldmægtig Mona Buss Buksti Direkte +4529630195 mona.buss@rn.dk 22. november 2016 NOTAT Status på screeningsprogrammer På landsplan findes tre kræftscreeningsprogrammer livmoderhalskræft,
Læs mereSygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Sygdomme i vulva Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Lærebog - kapiteloversigt Kapitel 1: Embryologi og anatomi Kapitel 17: Gynækologiske tumorer Kapitel 19:
Læs mereAf Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet
Af Line Warley Frøsig, sygeplejerske, BA Præsenteret af Kirsten Wielandt, sygeplejerske Gentofte øre-næse-halskirurgisk klinik, ambulatoriet Hjertecenterets uddannelses- og træningsforløb 2014 Rigshospitalet,
Læs mereTitel Cytologi, HPV test og opfølgning efter total og subtotal hysterektomi på ikke-malign indikation
Titel Cytologi, HPV test og opfølgning efter total og subtotal hysterektomi på ikke-malign indikation Forfattere: Arbejdsgruppens medlemmer anføres alfabetisk efter efternavn. Navn: Stilling: Arbejdssted:
Læs mere