Screening for cervixcancer hos kvinder over 65 år vil formentlig nedsætte incidensen og mortaliteten
|
|
- Kristen Lauridsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2 Screening for cervixcancer hos kvinder over 65 år vil formentlig nedsætte incidensen og mortaliteten,anne Hammer 1, Katrine Fuglsang 1, Kristine Høgsbjerg 2 & Jan Blaakær 1 STATUSARTIKEL 1) Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital 2) Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Regionshospitalet Randers Ugeskr Læger 2015;177:V Incidensen af cervixcancer i Danmark er blandt de højeste i den vestlige del af Europa [1, 2] trods et velorganiseret screeningprogram. Kurven over den aldersspecifikke incidens af cervixcancer afslører, at kvinder på 75 år næsten har samme incidens som kvinder på år [3]; alligevel tilbydes kvinder over 65 år ikke screening for cervixcancer i Danmark. Siden 1990 erne har det i internationale tidsskrifter været diskuteret, ved hvilken alder kvinder kan udgå af screeningsprogrammet for cervixcancer [4, 5]. International Agency for Research on Cancer anbefaler, at kvinder kan udelukkes fra screeningsprogrammet [6], når de fylder 65 år, hvilket er i overensstemmelse med praksis i Danmark [3]. I enkelte lande tilbyder man kun screening, indtil kvinden fylder 60 år (f.eks. Sverige og Holland), og i få lande (f.eks. Canada og Norge) tilbyder man screening, indtil kvinden fylder 70 år. FORMÅL På baggrund af den eksisterende litteratur diskuteres det, om danske kvinder over 65 år bør screenes, og såfremt dette findes indikeret, hvorledes denne aldersgruppe screenes optimalt. SCREENING FOR CERVIXCANCER I DANMARK Populationsbaseret screening for cervixcancer blev introduceret i Danmark i 1960 erne [7], og i 1986 kom Sundhedsstyrelsen med de første nationale retningslinjer. Kvinder i alderen år blev anbefalet cytologisk screening hvert tredje år, og i 2007 blev retningslinjerne justeret, således at screening skulle tilbydes kvinder i alderen år. I henhold til de seneste anbefalinger fra 2012 [3] skal kvinder i aldersgruppen år tilbydes screening for cervixcancer ved cytologisk undersøgelse, mens kvinder i alderen år udelukkende skal testes for humant papillomvirus (HPV). Er kvinden HPV-negativ, og har de to forudgående celleskrab været normale, skal hun ikke undersøges nærmere. Siden screening for cervixcancer blev implementeret i Danmark, er incidensen af cervixcancer faldet signifikant fra 34/ i 1966 [8] til 12,7/ i 2012 [1]. INCIDENS OG MORTALITET AF CERVIXCANCER I FORHOLD TIL ALDER Incidensen af cervixcancer i Danmark er højere end i de lande, som vi normalt sammenligner os med (Tabel 1). I var incidensen lige så høj hos kvinder i 75-årsalderen, hvilket er ca. ti år efter, at danske kvinder udelukkes fra screeningsprogrammet, som blandt kvinder i 40-årsalderen (Figur 1) [3]. I var cervixcancerincidensen hos de ældre kvinder faldet [9], hvilket kan være udtryk for, at det TABEL 1 Oversigt over cervixcancerincidensen og screeningsprogrammet for cervixcancer i udvalgte nordeuropæiske lande. Danmark år: hvert 3. år år: hvert 5. år Sverige år: hvert 3. år år: hvert 5. år Alder a, år Interval Metode Incidens b kvinder > 60 år % tilfælde hos år: cytologi 12,7/ , år: HPV Cytologi 9,1/ ,8 Finland Hvert 5. år Cytologi 4,0/ ,1 Storbritannien år: hvert 3. år Cytologi 8,9/ , år: hvert 5. år Tyskland 20- Årligt Cytologi 9,3/ ,5 HPV = humant papillomvirus. a) På kvinder, der anbefales screening b) Aldersstandardiseret incidensrate.
2 3 har haft en gavnlig effekt at udvide screeningsprogrammet til 64 år, men den fulde effekt er formentlig endnu ikke indtruffet. Også lande som Storbritannien [10], Sverige [11] og Canada [12] har en aldersspecifik incidenskurve med to toppe. Ydermere viser mortalitetsrater fra disse lande og flere studier, at ældre kvinder har en meget højere mortalitet [3, 11, 12]. Om det skyldes manglende screening, vides ikke, men i studier har man fundet, at ældre kvinder oftere diagnosticeres med mere avanceret cervixcancer end unge kvinder [13]. Den høje mortalitet kan også skyldes, at ældre kvinder generelt har højere komorbiditet end unge kvinder, men dog har man i et review konkluderet, at ældre kvinder har samme postoperative mortalitet og recidivrate som unge kvinder, når der korrigeres for sygdommens stadie [14]. I studier fra USA og Tyskland har man inden for de seneste par år påvist, at incidensraten for cervixcancer er højere end hidtil antaget; det gælder både den aldersstandardiserede og den aldersspecifikke incidensrate [15, 16]. I disse studier korrigerede man for andelen af hysterektomerede kvinder og fandt, at kvinder over 65 år havde den højeste incidensrate. Faktisk var den korrigerede rate 67-86% højere end den ikkekorrigerede rate (Figur 2). Det er ikke overraskende, at korrektion for hysterektomiincidensen havde størst indflydelse på den aldersspecifikke cervixcancerincidens hos de ældre kvinder, eftersom hysterektomiincidensen er kumulativ med alderen. Et lignende dansk studie er på vej, og det bliver interessant at se, om det samme fænomen er gældende i Danmark. Figur 1 Aldersspecifik incidens og mortalitet af cervixcancer pr kvinder i Danmark, [3]. n Incidens Mortalitet Figur 2 Alder, år Aldersspecifik incidens af cervixcancer pr kvinder før og efter korrektion for hysterektomiincidens i Tyskland [15] og USA [14]. n EFFEKT AF SCREENING I FORHOLD TIL ALDER Der er divergerende resultater af effekten af screening i forhold til alder. I USA fandt man, at screening især har nedsat incidensen af cervixcancer hos ældre kvinder, mens effekten var mindre udtalt hos unge kvinder [17]. I et svensk studie har man derimod fundet, at andelen af kvinder, der er over 69 år og har cervixcancer, er steget fra 5,4% af alle tilfælde i til 27,2% i [18]. I dag udgør cervixcancer hos kvinder over 65 år knap 25% af alle tilfælde i USA og Europa [19], og i Danmark blev mere end 30% af alle tilfælde af cervixcancer i 2012 diagnosticeret hos kvinder, der var over 60 år [1]. I nyligt publicerede case-kontrol-studier har man estimeret effekten af at fortsætte screening efter det fyldte 65 år på cervixcancerincidensen hos ældre kvinder, og man har påvist, at screening af kvinder over 65 år vil kunne reducere incidensen såvel som mortaliteten af cervixcancer betydeligt [20, 21]. I et britisk studie har man estimeret, at antallet af cervixcancere ville kunne halveres, hvis screeningen fortsatte til 75 år i stedet for 65 år [22] Tyskland ukorrigeret USA ukorrigeret Tyskland korrigeret USA korrigeret ANDELEN AF PATIENTER, DER HAR CERVIXCANCER OG EN SUFFICIENT SCREENINGSHISTORIK I flere såvel danske som internationale studier har man påvist, at kvinder, der bliver diagnosticeret med cervixcancer, sjældnere har fulgt screeningsprogrammet regelmæssigt end kvinder, der ikke bliver diagnosticeret med cervixcancer [23-25]. Hvis det skal give mening at tilbyde screening til kvinder over 65 år, vil Alder, år
3 4 Faktaboks Incidensen af cervixcancer i Danmark var 12,7/ i Humant papillomvirus (HPV) er en forudsætning for, at der udvikles cervixcancer. 30% af alle cervixcancere i Danmark opstår hos kvinder over 60 år. I 1986 kom Sundhedsstyrelsen med de første anbefalinger om screening for cervixcancer. I henhold til de seneste anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen skal kvinder på år screenes ved cytologi, mens kvinder på år skal screenes for HPV. Uterus Cylinderepitel Flerlaget pladeepitel Vagina Transformationszonen Koronalt snit af uterus og vagina. I cervix uteri ses overgang fra et flerlaget pladeepitel til et enlaget cylinderepitel, hvilket også er illustreret i de to cirkler. Overgangszonen kaldes transformationszonen, og det er specielt i dette område, at dysplasi kan opstå hvis epitelcellerne er vedvarende inficeret ved humant papillomvirus. det være relevant at undersøge, om ældre kvinder med cervixcancer sjældnere har en sufficient screeningshistorik end unge kvinder, og om de ønsker at deltage. I et dansk studie fra 2012 fandt man, at ca. 55% af kvinderne med cervixcancer ikke var blevet screenet sufficient [23]. Ud fra dette studie kan vi dog ikke konkludere, om den lave procentdel af sufficient screenede skyldtes, at en stor del af de danske kvinder ikke ønskede at blive screenet, selvom de blev inviteret (nonkomplians), eller om det var fordi, de ikke blev tilbudt screening (ikke inviteret). I få studier har man rapporteret om screeningshistorik hos patienter med cervixcancer i forhold til alder, og i størstedelen af dem fandt man frem til, at insufficient screeningshistorik var associeret med stigende alder [26, 27]. Ud fra disse studier kan vi igen ikke konkludere, om det skyldes en lavere komplians hos ældre kvinder end hos unge kvinder, eller om årsagen er, at ældre kvinder ikke bliver inviteret. I et hollandsk studie [28] fandt man, at 33% af kvinderne med cervixcancer ikke var screenet optimalt, fordi de ikke var blevet tilbudt screening pga. alder (ikke inviteret), mens kun 17% af de patienter, der havde cervixcancer og var blevet tilbudt screening, ikke havde taget imod tilbuddet (nonkomplians). I et nyligt publiceret svensk studie fandt man, at kvinder over 65 år havde en større risiko for cervixcancer end kvinder under 65 år, selvom de havde fulgt screeningsprogrammet (hazard ratio (HR): 4,8), hvorimod kvinder, der var over 65 år og ikke havde fulgt screeningsprogrammet, kun havde en marginal højere risiko (HR: 5,9) [29]. KAN DET BETALE SIG ØKONOMISK AT SCREENE KVINDER OVER 65 ÅR? Når screeningstilbud skal evalueres eller modificeres, bliver diverse sundhedsøkonomiske analysemetoder ofte anvendt, herunder omkostningseffektivitet, costutility- og cost-benefit-analyser. Sidstnævnte forholder sig udelukkende til udfald, der kan opgøres i kroner og øre, mens man i de to førstnævnte anvender mere bløde værdier som f.eks. kvalitetsjusterede leveår eller prisen for at vinde et ekstra leveår (lifeyears saved (LYS)). I de danske retningslinjer fra 2012 ser det dog ikke ud til, at sundhedsøkonomiske analyser har været anvendt til at vurdere, ved hvilken alder kvinder ikke længere skal tilbydes screening for cervixcancer. I flere amerikanske studier på området har man fundet forskellige resultater. I et studie fandt man, at det ikke kan betale sig at fortsætte screeningen efter kvindernes 65. år, idet man kun vil kunne forebygge 1,6 tilfælde af cervixcancer pr kvinder og 0,5 dødsfald pr kvinder [30]. I to andre studier har man derimod fundet, at det både er omkostningseffektivt og besparende at screene kvinder på år. I et nyligt publiceret koreansk studie fandt man, at antallet af LYS var højest hos kvinder på år og lavest hos kvinder først i 30 erne. HUMANT PAPILLOMVIRUS-GENOTYPEDISTRIBUTION HOS ÆLDRE KVINDER MED CERVIXCANCER I et systematisk review, der endnu ikke er publiceret, har man påvist, at ældre kvinder med cervixcancer sjældnere var inficeret med HPV 16 og/eller 18 end yngre kvinder. Prævalensen af HPV 16 og 18 i cervixcancer var signifikant lavere hos kvinder over 60 år (57%) end hos yngre kvinder (85%). Ældre kvinder var oftere inficeret med andre HPV-typer (ikke specificeret) og var oftere HPV-negative end unge kvinder. Eftersom knap halvdelen af de ældre kvinder med cervixcancer var inficeret med andre typer HPV end HPV 16 og 18, kan det være risikabelt ikke at justere anbefalingerne, således, at alle kvinder, der er HPVpositive i den afsluttende test uanset genotype, henvises direkte til kolposkopi. HVORDAN SKAL ÆLDRE KVINDER SCREENES? I mange af de studier, der er lavet om screening og
4 5 screeningsmetoder, har man kun inkluderet kvinder i screeningsalderen. Vi ved derfor meget lidt om, hvilken form for screening der er mest effektiv hos kvinder over år. Er det screening ved cytologi, HPVtest af en prøve, som er taget af en sundhedsprofessionel, eller er det ved HPV-test af en prøve, som patienten selv har taget? Det er velkendt, at det kan være svært at få taget et sufficient celleskrab hos ældre kvinder, hvilket skyldes, at transformationszonen som følge af det lave østrogenniveau trækker sig op i cervikalkanalen hos postmenopausale kvinder. I et review har man konkluderet, at screening ved cytologi synes at være mere sensitiv hos kvinder over end under 50 år, mens man i et andet studie har fundet, at sensitiviteten af cytologi blot var 20% hos ældre kvinder i forhold til hos kvinder på år. I andre studier har man fundet, at test for HPV er langt bedre end cytologisk undersøgelse hos ældre kvinder. I det ene studie var der inkluderet kvinder i alderen år, og man konkluderede, at HPV-testen var mere sensitiv og bedre til at detektere cervikal intraepitelial neoplasi end cytologi. Selvom HPV-testen er langt mere sensitiv end cytologisk undersøgelse og endvidere yder beskyttelse mod cervixcancer i længere tid, er det også påvist, at HPV-testen formentlig kun yder beskyttelse mod cervixcancer i 5-6 år og ikke livslangt. En mulig forklaring herpå kan være, at ældre kvinder reinficeres med HPV, men det kan også skyldes reaktivering af en latent HPV-infektion. Resultaterne af flere såvel epidemiologiske studier som dyrestudier har indikeret, at HPV kan ligge latent i de basale epitelceller og dermed ikke kan detekteres ved en HPV-test af cytologisk materiale. Som følge af et aldersbetinget svækket immunforsvar kan virus formentlig reaktiveres, hvilket potentielt kan føre til celleforandringer. Kliniske holdepunkter for, at HPV kan forefindes i et latent stadium med efterfølgende reaktivering, er fundet hos nyretransplanterede patienter efter behandling med immunosuppressiva. I Danmark har man indført, at kvinder i alderen år skal HPV-testes, inden de forlader screeningsprogrammet, men vi ved på nuværende tidspunkt ikke, i hvor lang tid de er»beskyttet«mod cervixcancer. KONKLUSION Danske kvinder over 65 år har en høj incidens og mortalitet af cervixcancer. Resultaterne af udenlandske studier har indikeret, at incidensen muligvis kan være endnu højere hos ældre danske kvinder, hvis der korrigeres for hysterektomiincidensen. Screening af kvinder over 65 år kan formentlig nedsætte incidensen og mortaliteten af cervixcancer betydeligt. Kun i få studier har man belyst, hvordan ældre kvinder screenes bedst. Det ville derfor være ønskeligt, at der kunne iværksættes danske pilotprojekter, der har til formål at evaluere både effekten af screening for cervixcancer hos danske kvinder over 65 år, og om disse kvinder bedst screenes ved cytologi og/eller HPVtest. Summary Anne Hammer, Katrine Fuglsang, Kristine Høgsbjerg & Jan Blaakær: Screening for cervical cancer in women older than 65 years will probably reduce the incidence and mortality Ugeskr Læger 2015;177:V The age-specific cervical cancer incidence in Denmark is bimodal with peaks at ages years and 75 years. Yet, Danish women 65 years are not offered screening for cervical cancer. Screening women beyond the age of 65 years may reduce cervical cancer incidence as well as mortality, and seems to be cost-effective. Older women may benefit more from human papillomavirus screening rather than by cytology. Thus, more research on cervical cancer screening in older women is warranted. En fuldstændig referenceliste kan fås ved henvendelse til forfatterne. Korrespondance: Anne Hammer, Gynækologisk Obstetrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Brendstrupgårdsvej 100, 8200 Aarhus N. ahlauridsen@clin.au.dk Antaget: 24. februar 2015 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 1. juni 2015 Interessekonflikter: Forfatternes interessekonflikter er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Statens Serum Institut. Cancer registret DK%20-%20dansk/Sundhedsdata%20og%20it/NSF/Registre/Cancerregisteret/ Cancerregisteret% ashx (16. jan 2015) (16. jan 2015). 3. Sundhedsstyrelsen. Screening for livmoderhalskræft anbefalinger. København (9. mar 2015). 4. Fletcher A. Screening for cancer of the cervix in elderly women. Lancet 1990;335: Rositch AF, Silver MI, Gravitt PE. Cervical cancer screening in older women: new evidence and knowledge gaps. PLoS Med 2014;11:e Arbyn M, Anttila A, Jordan J et al. European guidelines for quality assurance in cervical cancer screening. Ann Oncol 2010;21: Bigaard J, Hariri J, Lynge E. Cervical cancer screening in Denmark. Eur J Cancer 2000;36: Lynge E, Rygaard C, Baillet MV et al. Cervical cancer screening at crossroads. AP- MIS 2014;122: www-dep.iarc.fr/nordcan/dk/statsfact.asp?cancer=212&country=208 (16. jan 2015). 10. Cancer research UK. Cervical cancer incidencse statistics. (18. jan 2015). 11. Cancer incidence in Sweden attachments/18530/ pdf (16. jan 2015). 12. Canadian Task Force on Preventive Health Care, Dickinson J, Tsakonas E et al. Recommendations on screening for cervical cancer. CMAJ 2013;185: Ibfelt E, Kjær SK, Johansen C et al. Socioeconomic position and stage of cervical cancer in Danish women diagnosed 2005 to Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2012;21: Elit L. Cervical cancer in the older woman. Maturitas 2014;78: Rositch AF, Nowak RG, Gravitt PE. Increased age and race-specific incidence of cervical cancer after correction for hysterectomy prevalence in the United States from 2000 to Cancer 2014;120: Stang A. Impact of hysterectomy on the age-specific incidence of cervical and uterine cancer in Germany and other countries. Eur J Public Health 2013;23: Ward KK, Shah NR, Saenz CC et al. Changing demographics of cervical cancer in the United States ( ). Gynecol Oncol 2012;126: Pettersson BF, Hellman K, Vaziri R et al. Cervical cancer in the screening era: who fell victim in spite of successful screening programs? J Gynecol Oncol 2011;22:76-82.
5 / 11/12/ (11. dec 2014). 20. Kamineni A, Weinmann S, Shy KK et al. Efficacy of screening in preventing cervical cancer among older women. Cancer Causes Control 2013;24: Rustagi AS, Kamineni A, Weinmann S et al. Cervical screening and cervical cancer death among older women: a population-based, case-control study. Am J Epidemiol 2014;179: Castanon A, Landy R, Cuzick J et al. Cervical screening at age years and the risk of cervical cancer at age 65 years and older: population-based case control study. PLoS Med 2014;11:e Dugue PA, Lynge E, Bjerregaard B et al. Non-participation in screening: the case of cervical cancer in Denmark. Prev Med 2012;54: Ingemann-Hansen O, Lidang M, Niemann I et al. Screening history of women with cervical cancer: a 6-year study in Aarhus, Denmark. Br J Cancer 2008;98: Dinkelspiel H, Fetterman B, Poitras N et al. Screening history preceding a diagnosis of cervical cancer in women age 65 and older. Gynecol Oncol 2012;126: Olesen SC, Butterworth P, Jacomb P et al. Personal factors influence use of cervical cancer screening services: epidemiological survey and linked administrative data address the limitations of previous research. BMC Health Serv Res 2012;12: Kirschner B, Poll S, Rygaard C et al. Screening history in women with cervical cancer in a Danish population-based screening program. Gynecol Oncol 2011;120: de Bie RP, Vergers-Spooren HC, Massuger LF et al. Patients with cervical cancer: why did screening not prevent these cases? Am J Obstet Gynecol 2011;205:64. e1-64.e Darlin L, Borgfeldt C, Widen E et al. Elderly women above screening age diagnosed with cervical cancer have a worse prognosis. Anticancer Res 2014;34: Kulasingam SL, Havrilesky LJ, Ghebre R et al. Screening for cervical cancer: a modeling study for the US Preventive Services Task Force. J Low Genit Tract Dis 2013;17:
Cytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereTidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer
842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne
Læs mereKommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft
Kommissorium for opdatering af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. screening for livmoderhalskræft I lyset af den hastige udvikling inden for området humant papillomvirus (HPV) med mulighed for såvel
Læs mereDoes HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US?
Årsmøde i Dansk Cytologiforening 2013 Does HPV DNA triage benefit the management of women 30 with ASC-US? Dorthe Ejersbo & Doris Schledermann Afdeling for Klinisk Patologi, Odense Universitetshospital
Læs mereEn social gradient i deltagelse i brystkræftscreening
En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter
Læs mereCervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling
Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer
Læs mereNye teknologiske mulighederhjemmeprøve
Nye teknologiske mulighederhjemmeprøve for HPV Kræftpolitisk Forum 2019 Mette Tranberg Nielsen, post doc, ph.d., Regionshospitalet Randers Livmoderhalskræft Ca. 400 kvinder får livmoderhalskræft Størstedelen
Læs mereGenital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?
HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.
Læs mereMammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,
B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereBaggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft
Baggrundsnotat - datagrundlag for tal anvendt i pjecen: Tilbud om screening for brystkræft I dette dokument redegøres for det datagrundlag, som er anvendt i Sundhedsstyrelsens patientrettede informationspjece
Læs mereHPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen år - HPV Screen Denmark
HPV test som den primære screeningsmetode for livmoderhalskræft til kvinder i alderen 30-59 år - HPV Screen Denmark Erfaringer fra det første danske implementerings-studie Marianne Waldstrøm 1,2, Louise
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereAUDIT Cervixcancer Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut
AUDIT Cervixcancer 2010-12 Helle Lund, Preben Sandal, Jette Christensen, Anni Grove Patologisk Institut Formål med audit Sikre den diagnostiske kvalitet af hele patientforløbet og derved nedsætte forekomsten
Læs mereKommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993.
Kommentarer til spørgsmålene til artikel 1: Ethnic differences in mortality from sudden death syndrome in New Zealand, Mitchell et al., BMJ 1993. 1. Det anføres, at OR for maorier vs. ikke-maorier er 3.81.
Læs mereBilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015.
Bilag 1. Indikatorbeskrivelse Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft, opdateret 11-2-2015. I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra
Læs mereCIN KLASSIFIKATION. Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang
CIN KLASSIFIKATION Cytologisk Årsmøde 2012 ved Marianne Lidang CIN klassifikation Ved diagnostik af vævsprøver fra livmoderhalsen med forstadier til kræft i pladeepitelet anvendes på verdensplan 2 klassifikationssystemer
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereSmear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål
Smear tagning Færdighedstræning, Medicin, Kandidat, SDU Læringsmål Den studerende kan efter endt undervisning kunne: Selvstændigt beskrive og udføre en smear-tagning i den rigtige rækkefølge Selvstændigt
Læs mereLIVMODERHALSKRÆFT FAKTAARK. Hvad er livmoderhalskræft?
LIVMODERHALSKRÆFT FAKTAARK Hvad er livmoderhalskræft? ENGAGe udgiver en serie af faktaark for at øge opmærksomheden på underlivskræft og for at støtte lokale/nationale netværk i deres arbejde. Deltagelse
Læs merewewr Human PapillomaVirus
Human PapillomaVirus wewr Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt >15 onkogene typer (high-risk). HPV 16 og HPV 18 er årsag til hovedparten af cervix cancere Ikke-onkogene typer
Læs mereScreening for cervixcancer
Screening Screening for cervixcancer Succes eller overbehandling? Af Lone Kjeld Petersen Smear er en del af det daglige program i de fleste praksis. Det er en rutineundersøgelse, der sjældent stilles spørgsmålstegn
Læs mereSelvmord og selvmordstanker i Grønland
Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereNr. Indikatorområde Indikatorbeskrivelse Standard Datakilder Databasens rapporteringsniveau
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 bliver opgjort årligt af Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereTeknologi og patientperspektiv
Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler
Læs mereMäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme
Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af
Læs mereScreening for livmoderhalskræft
Screening Screening for livmoderhalskræft Nye retningslinjer og deres betydning for almen praksis Af Flemming Bro og Berit Andersen Biografi Flemming Bro er praktiserede læge og forskningsleder ved Forskningsenheden
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mereNordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn
Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereInteraktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik
Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb
Læs mereNyt vedrørende Screening for. livmoderhals kræft. Dialogmøde 4. Maj Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt
Nyt vedrørende Screening for livmoderhals kræft Dialogmøde 4. Maj 2017 Ledende overlæge Marianne Waldstøm Patologi, Sygehus Lillebælt HPV screen Denmark Baggrund og rationale Screening i Danmark i mere
Læs mereAnbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning
Anbefalinger af Kvalitetssikring af molekylære human papillomavirus (HPV) test på prøver i forbindelse med livmoderhalskræftscreening og opfølgning Anbefalingerne er udarbejdet i arbejdsgruppe nedsat af
Læs mereForandringer i pladeepitelet
Forandringer i pladeepitelet Klassifikationer Præmaligne og maligne forandringer Udredning og behandling Bioanalytikerunderviser Dorthe Ejersbo Afdelingen for Klinisk Patologi, OUH At klassificere betyder
Læs mereBrystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?
Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet
Læs mereNationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft
Nationale indikatorer til måling af kvaliteten af screeningsprogrammet mod livmoderhalskræft I følgende skema beskrives hver enkelt indikator, som fra 1. januar 2009 skal indhentes til Dansk Kvalitetsdatabase
Læs mereEt venligt skub? Det Etiske Råd 2016
Et venligt skub? Baggrundspapir Udregning: Effekt på dødelighed som følge af tykog endetarmskræft (colorectal cancer, CRC) ved deltagelse i screening for skjult blod i afføring efterfulgt af koloskopi
Læs merePjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger
Pjece om HPV-vaccinen til forældre og deres piger 14.10.2014 Livmoderhalskræft kan forebygges Information om HPV-vaccination HPV-vaccination beskytter mod de typer af virus, der er skyld i langt de fleste
Læs mereEpidemiologiske mål Studiedesign
Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet
Læs mereMPH Introduktionsmodul: Epidemiologi og Biostatistik 23.09.2003
Opgave 1 (mandag) Figuren nedenfor viser tilfælde af mononukleose i en lille population bestående af 20 personer. Start og slut på en sygdoms periode er angivet med. 20 15 person number 10 5 1 July 1970
Læs mereLivmoderhalskræftscreening Region Hovedstaden
Nye tiltag i Livmoderhalskræftscreening Region Hovedstaden Jesper Bonde, PhD, Dipl.Med.Sci. Seniorforsker, Laboratorieleder Molekylærpatologi enheden Hvidovre Hospital HPV Classification HPV, Human Papillomavirus
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som
Læs mereSocial ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år
Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden
Læs mereHUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT
HUMANT PAPILLOMAVIRUS (HPV) OG LIVMODERHALSKRÆFT Palle Valentiner-Branth, Afdelingslæge, Ph.d. Speciallæge i almen medicin Leder af afsnit for vaccineforebyggelige sygdomme Afdeling for Infektionsepidemiologi
Læs mereOBSERVERENDE UNDERSØGELSER. Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002
OBSERVERENDE UNDERSØGELSER Kim Overvad Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet Forår 2002 Epidemiologisk design Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer
Læs mereHvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende?
Dansk Cytologiforenings Årsmøde Odense, 8. marts 2014 Hvilke HPV tests siger evidensen, at vi skal anvende? Elsebeth Lynge, Matejka Rebolj, Sarah Preisler, Ditte Ejegod, Carsten Rygaard og Jesper Bonde
Læs mereSocial ulighed i kræftudredningen
Social ulighed i kræftudredningen Peter Vedsted Professor, Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Diagnostisk Center, Regionshospitalet
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereDen forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft
Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk
Læs mereBethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007
Bethesda klassifikation Oversat af Preben Sandahl og Marianne Lidang december 2007 Normale celler og prøvens egnethed Billeder fra: http://nih.techriver.net/atlas.php Anvendte cytologiske klassifikationer
Læs mereKonisation øger risikoen for præterm fødsel
Gynækologi Konisation øger risikoen for præterm fødsel Af Lone Kjeld Petersen, Rikke Bek Helmig & Gitte Ørtoft Biografi Lone Kjeld Petersen er overlæge, dr.med. på Aarhus Universitetshospital, Skejby,
Læs mereLandslægeembedets årsberetning 2016
Nunatsinni Nakorsaaneqarfik Landslægeembedet Antallet af personer, der har fået en af de 10 hyppigste kræftformer i Grønland, fremgår af Figur 1. De hyppigste diagnosticerede kræftformer i 2014 var for
Læs mereHerlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister.
Herlev, den 3.12.09. Teoretisk specialespecifikt kursus vedr. cervixcytologi og histologi Februar 2010. Kære kursister. Hermed kursuskasse med 15 cases. Der er 8 cervixcytologiske prøver (8 konventionelle
Læs mereMorten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden
Morten Rasmusen Overlæge Ph.-D Abdominalcenter K Bispebjerg Hospital Chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden Definition af screening Examinations of asymptomatic people in order to classify them
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 6 Aalborg
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereSocial ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet
1 Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet Belyst med data fra de kliniske databaser (DBCG, DLCR, DGCD, LYFO) 1 Dks Statistik, LPR og DCR Lav social position og risiko for kræft
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Sjælland og 17 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Sjælland... 6 Faxe kommune...
Læs mereSCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT
ANBEFALINGER VEDR. SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT 2011 Screening for livmoderhalskræft Sundhedsstyrelsen, 2011. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereHPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft
HPV vaccinen: Hvad er status? Bivirkninger og screening for livmoderhalskræft Undervisere: Jesper Mehlsen, overlæge og forskningschef, Synkopecentret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereHoveduddannelsen Mål for læger i hoveduddannelse. Marts 2011
Cytodiagnostik for yngre læger Programmet og tjeklisten er udarbejdet med udgangspunkt i målbeskrivelsen for speciallægeuddannelsen i patologisk anatomi og den beskriver minimumskravene. Introduktionsuddannelsen
Læs mereKapitel 8. KRÆFT/CANCER
Kapitel 8. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for årene 1999-2002 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Tallene for 1999 og 2000 er validerede;
Læs mereFaldgruber og Fif. Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev
Faldgruber og Fif Prøver fra Ålborg, Randers, Næstved, Århus, Odense, Herlev 48 årig kvinde kryobehandlet i 1987 pga moderat dysplasi. Kontrolleret med normale celler i 1987, 2 x 1989, 1991,
Læs mereSundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning
Sundhedsøkonomisk analyse af diagnostiske Strategier ved symptomer på ende- og tyktarmskræft en medicinsk teknologivurdering Sammenfatning 2009 Medicinsk Teknologivurdering 2009; 11(1) Sundhedsøkonomisk
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereDen seksuelle og reproduktive sundhed
Den seksuelle og reproduktive sundhed Seksuel trivsel Ønskebørn Ingen sexsygdomme Seksuel trivsel Udnytte seksuallivets muligheder til at få et rigere liv i overensstemmelse med lyst og behov og i respekt
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og fem Regioner, 215-24 Indhold Forekomst af demens i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden... 7 Region
Læs mereHPV Vaccination. Gudrun Neumann Department of Obstetrics and Gynaecology
HPV Vaccination Gudrun Neumann Department of Obstetrics and Gynaecology Cervixcancer - forebyggelse HPV-vaccination til hvem? Ole Mogensen Gynækologisk-Obstetrisk afd. Odense Universitetshospital Cervixcancer
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereOrientering om HPV-vaccination
Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 18/13818 Dato: 21. februar 2019 Orientering om HPV-vaccination Der orienteres om status og udvikling vedrørende HPV-vaccinationen siden sidste orientering til
Læs mereREEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs merebiografi: marianne lidangs adresse:
Marianne Lidang & Beth Bjerregaard SCREENING FOR CANCER COLLI UTERI 1171 Screening for livmoderhalskræft Er den ny væskebaserede teknik bedre end den konventionelle udstrygningsteknik til præparation af
Læs mereUdredning for kræft i almen praksis DEL 1
Udredning for kræft i almen praksis DEL 1 Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Kræft en del af alles liv Hver tredje får kræft Hver fjerde dør af kræft Hyppigste dødsårsag 30%
Læs mereSyddansk Universitet. Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF. Link to publication
Syddansk Universitet Notat om Diabetes i Danmark Juel, Knud Publication date: 27 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation for pulished version (APA): Juel, K., (27). Notat
Læs mereEkstra sikkerhed. gælder livmoderhalskræft. er en god idé. også når det
Information til unge kvinder, der er født før 1993 Ekstra sikkerhed er en god idé også når det gælder Livmoderhalskræft en seksuelt overført sygdom er den næstmest udbredte kræftform i verden Hvis vi kombinerer
Læs mereKapitel 9. KRÆFT/CANCER
Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mere5.6 Overvægt og undervægt
Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Syddanmark og 22 kommuner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Syddanmark... 6 Aabenraa
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - august 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts
Læs merefærre kræfttilfælde hvis ingen røg
6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen
Læs mereIntroduktion til sundhedsøkonomi
Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - september 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereFørste forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid 1 Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs merePapillomvirus. Genital infektion med HPV. Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus. Humant papillomvirus
Første forelæsning i abnorm cervixcytologi (anden del) Humant papillomvirus Papillomvirus Humant papillomvirus Dobbeltstrenget DNA-virus omgivet af proteinkapsid Genital infektion med HPV Hyppigste seksuelt
Læs mereNøgletal for kræft januar 2013
Nøgletal for kræft januar 213 Sundhedsøkonomi 1. Fortsat stigende aktivitet på kræftområdet Antallet af personer, som har fået en kræfteller kræftrelateret behandling er steget fra 142.7 personer i 21
Læs mereForebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening
Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/
Læs mereArbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden
Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og
Læs mereGrundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse
44 Grundlag for samarbejde med kommuner om forebyggelse Overlæge lic.med. Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afd. O, OUH I årene 1999-2003 var der i alt 267.596 førstegangshenvendelser efter tilskadekomst
Læs mereAktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse
Aktuel udvikling i dansk turisme Januar -oktober 2018 VisitDenmark, 2018 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: december 2018 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereCurriculum. Publications
Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født
Læs mere