.DSLWHOÃ 8GYLNOLQJÃLÃDQWDOÃLQVWLWXWWHUÃRJÃDQWDOÃDQVDWWH

Transkript

1 .DSLWHOÃ 8GYLNOLQJÃLÃDQWDOÃLQVWLWXWWHUÃRJÃDQWDOÃDQVDWWH 'HQÃVDPOHGHÃVHNWRU Udviklingen i antallet af finansielle virksomheder i perioden 1986 til 1997 er under ét faldet med 9 pct., jf. tabel 3.1. Denne trend dækker dog over en række modsat rettede udviklinger, dels de forskellige instituttyper imellem, dels inden for institutgrupperne. 7DEHOÃ $QWDOÃYLUNVRPKHGHUÃLÃGHQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃ Pct Banker, sp.ks. og andelsks Visse og særlige kreditinst Realkreditinstitutter Fonds- og børsmægl.selsk Investeringsforeninger Skadesforsikringsselskaber Livsforsikringsselskaber Tværgående Pensionsks Firmapensionskasser ATP LD I alt Anm.: Kilde: Tabellen er ekskl. Danmarks Skibskreditfond. En mere omfattende tabel, der dækker alle årene i perioden , er angivet i bilagstabel B4. Finanstilsynet.

2 Antallet af pengeinstitutter har således været konstant faldende, og antallet af firmapensionskasser har været kraftigt faldende frem til For fonds- og børsmæglerselskaber har der ligeledes været et kraftigt faldende antal frem til 1996, men dette blev efterfulgt af en stærk stigning i 1997, jf. afsnit 3.4. Antallet af livsforsikringsselskaber og investeringsforeninger er steget i perioden. Vedrørende investeringsforeninger bemærkes det dog, at målt på antallet af grupper af sammenhørende investeringsforeninger er antallet faldende i perioden, jf. afsnit 3.5 og 5.6. Ligeledes har antallet af heltidsansatte i den finansielle sektor udvist en faldende tendens i perioden 1989 til 1997, jf. tabel 3.2. Det samlede antal ansatte er således faldet med 12 pct. i perioden. Dette dækker dog som ved antallet af institutter også over en række modsatrettede udviklinger. 7DEHOÃ $QWDOÃKHOWLGVDQVDWWHÃLÃGHQÃILQDQVLHOOHÃVHNWRUÃ Pct Banker, sp.ks. og andelsks Visse og særlige kreditinst Realkreditinstitutter Fonds- og børsmægl.selsk Investeringsforeninger Skadesforsikringsselsk Livsforsikringsselskaber Tværgående Pensionsks Firmapensionskasser ATP LD I alt Anm.: Kilde: Tabellen er ekskl. Danmarks Skibskreditfond. En mere omfattende tabel, der dækker alle årene i perioden , er angivet i bilagstabel B5. Finanstilsynet.

3 Antallet af ansatte i pengeinstitutterne og de tværgående pensionskasser har således været faldende, mens antallet af ansatte i henholdsvis realkreditinstitutter, skadesforsikringsselskaber, livsforsikringsselskaber, firmapensionskasser og ATP har været stigende. 3HQJHLQVWLWXWWHU Reduktionen i antallet af pengeinstitutter over perioden er markant. Omkring en fjerdedel af det samlede antal institutter primo den betragtede periode er således ophørt. Antallet af ophørte pengeinstitutter er imidlertid reelt højere, idet der også er oprettet nye institutter i perioden. Der er således årligt oprettet 1-2 nye institutter, primært af tværgående pensionskasser og andre større finansielle aktører som forsikringskoncerner og realkreditinstitutter. Dette afspejler således den stigende tendens til krydsejerskab i den finansielle sektor, hvor institutter fra ét delmarked ejer institutter fra andre delmarkeder. Den store afgang af pengeinstitutter kan hovedsageligt tilskrives fusioner af lokale og regionale pengeinstitutter med større pengeinstitutter. Dette har sammen med fusionerne bag storbankerne, Den Danske Bank og Unibank, været afgørende for den stigende koncentration i pengeinstitutsektoren, jf. afsnit 5.2. Antallet af ansatte i pengeinstitutterne, der udgør langt den største andel af de ansatte i den finansielle sektor, har ligeledes været kraftigt faldende i hele perioden, idet der er blevet 22 pct. færre ansatte i pengeinstitutterne, jf. afsnit HDONUHGLWLQVWLWXWWHU Antallet af realkreditinstitutter er i perioden steget fra 5 til 9, hvis der ses bort fra Kommunekredit. Dette er sket ved reaktiveringen i henholdsvis 1990 og 1994 af Totalkredit (tidligere Provinsbankernes

4 Reallånefond) og Landsbankernes Reallånefond, der tidligere var afviklingsselskaber, og oprettelsen af FIH Realkredit i 1995, samt storbankernes oprettelse af henholdsvis Danske Kredit og Unikredit som datterselskaber i Et enkelt institut (IRF) er fusioneret i perioden (med Nykredit). Landsbankernes Reallånefond baserer sig på en garantkreds af store pengeinstitutter og Totalkredit, der også er en selvejende fond, er oprettet af og samarbejder med regionale og lokale pengeinstitutter, mens FIH Realkredit er et datterselskab af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk. I april 1998 godkendtes endvidere BG Kredit, som er ejet af Realkredit Danmark og BG Bank, med Realkredit Danmark som hovedaktionær, jf. afsnit 7.3. Væksten i antallet af realkreditinstitutter ses således primært at være drevet af pengeinstitutternes indtog på realkreditmarkedet. Denne interesse er på det seneste modsvaret af en tilsvarende interesse fra realkreditinstitutternes side for pengeinstitutmarkedet, idet disse har påbegyndt pengeinstitutvirksomhed gennem egne datterselskaber, jf. Nykredit Bank og BRF Bank fra henholdsvis 1994 og Antallet af ansatte i realkreditinstitutterne har været stigende i perioden , hvilket naturligt hænger sammen med det stigende antal selskaber. )RQGVP JOHUVHOVNDEHU Med Børsreform I, der trådte i kraft i , ophørte fondsbørsvekselerernes eneret til at handle på Københavns Fondsbørs. Der skulle i stedet etableres børsmæglerselskaber, som skulle have Finanstilsynets tilladelse til at handle over Københavns Fondsbørs handelssystemer.

5 Børsmæglerselskaberne havde herefter sammen med pengeinstitutter og kreditinstitutter med særlig tilladelse 1) eneret til erhvervsmæssigt at rette henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som køber, sælger og formidler af værdipapirer, der var optaget til notering på Københavns Fondsbørs. Ved Børsreform I's ikrafttræden var der 28 fondsbørsvekselererfirmaer, hvis ejere etablerede børsmæglerselskaber. Det samme gjorde en række pengeinstitutter, således at der i 1987 var 49 børsmæglerselskaber. Dette antal blev reduceret jævnt over årene dels som følge af fusioner mellem selskaberne, herunder som følge af fusioner mellem pengeinstitutterne, dels fordi nogle lukkede. Investeringsservicedirektivet fra 1993 medførte, at kreditinstitutterne fik adgang til at handle direkte på fondsbørserne i EU. Lov om Københavns Fondsbørs blev derfor ændret således, at pengeinstitutterne fra 1. september 1993 fik adgang til at handle direkte over Københavns Fondsbørs handelssystemer. Dette har medført en yderligere reduktion i antallet af børsmæglerselskaber i perioden fra 1993 og frem. Lov om fondsmæglerselskaber trådte i kraft pr. 1. januar 1996, hvorefter værdipapirhandlernes (pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber) eneret blev udvidet til at omfatte de fleste værdipapirer og derivater. Dette medførte, at en række virksomheder, som på kunders vegne handler med eller formidler værdipapirer - herunder også unoterede værdipapirer, udenlandske værdipapirer og derivater, skulle have tilladelse af Finanstilsynet. Dette er årsagen til den kraftige stigning i antallet af fonds- og børsmæglerselskaber fra 8 i 1996 til 35 i ) Fondsbørsvekselerernes ind- og udlånsvirksomhed udskiltes med børsreform I i kreditinstitutter med særlig tilladelse med henblik på, at dette virksomhedsområde skulle henhøre under Lov om visse kreditinstitutter.

6 Lov om fondsmæglerselskaber omfatter også de selskaber, der er blevet optaget, som medlemmer af en fondsbørs. Disse selskaber har eneret til at kalde sig børsmæglerselskaber. En forudsætning for at blive optaget som medlem er, at selskabet har en egenkapital svarende til 1 mio. ecu mod ecu for andre fondsmæglerselskaber, og at det tillige er tilsluttet en værdipapircentral. Ultimo 1997 var der således 31 fondsmæglerselskaber og 4 børsmæglerselskaber.,qyhvwhulqjviruhqlqjhu Antallet af investeringsforeninger er i perioden steget fra 31 i 1986 til 54 i 1997, mens antallet af afdelinger, der typisk repræsenterer forskellige investeringsstrategier, er steget fra 94 i 1986 til 223 i Ser man på antallet af investeringsforeningsgrupper har dette dog været faldende i den betragtede periode fra 24 i 1986 til 16 i Investeringsforeningsgrupperne omfatter investeringsforeninger, som er under samme administration og økonomiske styring, jf. afsnit 5.6. Det stigende antal investeringsforeninger skal dels ses på baggrund af tendensen til en stigende pensionsopsparing i samfundet, dels det faldende og lave renteniveau, som har gjort placeringer gennem f.eks. investeringsforeningerne til mere attraktive alternativer til pengeinstitutindskud, der er lavere forrentet. Særlig for privatpersoner, der ikke handler for så store beløb, er investeringsforeninger også et omkostningsbesparende alternativ, hvor der tillige opnås større risikospredning af investeringerne. Derudover har de institutionelle investorer udvist en stigende interesse for investeringsforeninger. Ultimo 1997 havde omkring en tredjedel af investeringsforeningerne en institutionel investor som eneste eller dominerende medlem.

7 Det faldende antal investeringsforeningsgrupper skal bl.a. ses på baggrund af periodens fusioner blandt depotbankerne i 1990, d.v.s. mellem Den Danske Bank, Handelsbanken og Provinsbanken samt SDS, Privatbanken og Andelsbanken, jf. afsnit NDGHVIRUVLNULQJVVHOVNDEHU Antallet af skadesforsikringsselskaber har over den betragtede tolvårs periode ligget rimeligt stabilt på ca. 160 selskaber. Der har i perioden været såvel fusioner som oprettelse af nye selskaber, herunder pengeinstitutters oprettelse af egne forsikringsselskaber samt oprettelse af selskaber i forbindelse med udskillelsen af arbejdsskadeforsikring i særskilte datterselskaber, men nogen bemærkelsesværdig udvikling har der ikke været tale om. Antallet af ansatte er dog steget i perioden med 14 pct. Konkurrencen i dansk skadesforsikring er hård, og periodens kursgevinster har i mange tilfælde været den væsentligste årsag til et plus på bundlinjen. Det er tvivlsomt, om kursgevinster i denne størrelsesorden vil kunne fortsætte på grund af det relativt lave renteniveau. Der vil herefter kunne opstå en situation, hvor forsikringsselskabernes finansindtægter ikke mere vil være tilstrækkelige til at dække underskuddene på selve forsikringsdriften. Spørgsmålet er herefter, om der sker en stigning i præmieniveauet, eller om der sker en koncentration i sektoren i takt med, at nogle selskaber må opgive deres selvstændighed som følge af en økonomisk anstrengt situation. /LYVIRUVLNULQJVVHOVNDEHU I perioden har der været en stigning i antallet af livsforsikringsselskaber fra 21 til 55, mens antallet af ansatte har ligget nogenlunde stabilt. Stigningen i antallet af livsforsikringsselskaber skal ses på baggrund

8 af dels etableringen af nye selskaber som følge af de nye arbejdsmarkedspensionsordninger i starten af 1990'erne, dels etableringen af selskaber fra pengeinstitutside. Den væsentligste faktor er imidlertid koncernopsplitningen primært af realrenteafgiftshensyn. Ved overenskomstforhandlingerne i 1991 blev de private arbejdsmarkedsparter enige om etablering af pensionsordninger med virkning fra 1993 for den hidtil udækkede del af det private arbejdsmarked. Nogle pensionsaftaler administreres af allerede etablerede forsikringsselskaber, men nye institutter er dog også blevet etableret til formålet. 8 forsikringsselskaber og 3 pensionskasser er således etableret direkte med henblik på administrationen af arbejdsmarkedspensionsordningerne. En stor del af det samlede antal livsforsikringsselskaber udgøres af selskaber med indbyrdes koncernmæssig tilknytning. De største aktører på markedet har således valgt at opsplitte deres forretning på flere selvstændige juridiske enheder med henblik på at optimere situationen i forhold til forskellige kundegrupper eller dele af kundernes opsparing. Med henblik på at spare realrenteafgift har det således været fordelagtigt at opdele kundebestanden på forskellige juridiske enheder efter andel af opsparingen før og efter realrenteafgiftens indførelse. Investeringsstrategien i de enkelte juridiske enheder har herefter kunnet optimeres blandt andet under hensyntagen til, at visse aktivtyper er fritaget for realrenteafgift, f.eks. aktier, indeksobligationer og visse former for fast ejendom. Med vedtagelsen af den såkaldte "Pinsepakke" i juni 1998 er der sket en ændring i beskatningsreglerne for de institutionelle investorers afkast (realrenteafgiften). Herunder indføres der bl.a. en lagerbeskatning af obligationer, ligesom der indføres beskatning af aktieafkast. Disse ændringer vil kunne føre til nye omstruktureringer blandt de enkelte juridiske enheder i de forskellige koncernstrukturer inden for livs- og pensionsområdet.

9 7Y UJnHQGHÃSHQVLRQVNDVVHU Antallet af tværgående pensionskasser har ligget rimeligt stabilt omkring 30 over den betragtede periode, mens antallet af ansatte i de tværgående pensionskasser har udvist et fald i perioden på 17 pct. Underliggende har der dog været tale om dels 3 nye pensionskasser oprettet som følge af de tidligere nævnte nye arbejdsmarkedspensionsordninger i starten af 1990'erne, dels en afgang som følge af fusioner mellem enten beslægtede fagområder eller forskellige afdelinger inden for samme område. Såvel oprettelsen af de nye arbejdsmarkedspensionskasser som fusionerne har fundet sted i den sidste halvdel af den betragtede periode. )LUPDSHQVLRQVNDVVHU Antallet af firmapensionskasser er mere end halveret set over perioden fra 128 i 1986 til 57 i 1997, men antallet af ansatte har dog været stigende. Faldet i antallet af firmapensionskasser kan ikke kun tilskrives fusioner, men også at de etablerede firmaordninger i stigende omfang lægges over i større landsdækkende institutter. Derudover har en række firmapensionskasser kun ét eller ganske få medlemmer, hvilket indebærer, at disse kasser lukkes ved medlemmernes død. Dette har betinget at flere små kasser er lukket i løbet af de seneste år. 9 UGLSDSLUPDUNHGHWVÃLQVWLWXWLRQHU Værdipapirmarkedets institutioner bestod frem til 1. januar 1997 af Københavns Fondsbørs, Garantifonden for Danske Optioner og Futures samt Værdipapircentralen.

10 Lovgrundlaget for Københavns Fondsbørs er i de seneste 12 år blevet ændret ved to store børsreformer, hvor børsreform I bl.a. betød, at fra 1986 erstattedes det hidtidige opråbssystem på Fondsbørsen med det elektroniske handelssystem ELEKTRA, hvorved løbende notering af de enkelte papirer blev indført. Baggrunden for børsreformen var især at føre handlen på de mange børseksterne markeder over Fondsbørsen og derved opnå et mere gennemsigtigt og effektivt marked. Introduktionen af det nye handelssystem betød da også, at en betydelig større del af handlen blev ført over Fondsbørsen og gav omsætningen stigende volumen og likviditet i de noterede papirer, jf. afsnit 4.5. Værdipapircentralen fik ved denne reform udvidet sit arbejdsområde, idet den herefter også ud over obligationer skulle registrere og udstede henholdsvis aktier og investeringsforeningsandele. Garantifonden blev oprettet i 1987 og havde som formål såvel at stå som den ene part i eller garantere for options- og futures kontrakter som at stå for clearing og afvikling af handler med disse værdipapirer. Med børsreform II i 1996 indførtes friere rammer for markedets institutioner, idet de lovbestemte monopoler ophævedes, og der blev åbnet mulighed for omdannelse til aktieselskaber. Herved skete der en styrkelse af interessenternes indflydelse på institutionernes regulering, idet det tidligere var lovgivningsmæssigt fastsat, hvorledes disse var repræsenteret i institutionernes bestyrelser og ledelser, og der blev åbnet mulighed for udenlandsk deltagelse i de danske markedsinstitutioner. Baggrunden for reformen var således bl.a. at sikre en større fleksibilitet for værdipapirmarkedets institutioner med hensyn til at tilpasse sig markedsudviklingen og sikre disse muligheden for omdannelser, alliancer og fusioner. På baggrund af Børsreform II påbegyndtes i 1996 en privatisering af Fondsbørsen, og pr. 1. januar 1997 blev Københavns Fondsbørs A/S

11 og FUTOP Clearings-centralen A/S sammenlagt. Derudover er der også taget initiativ til et øget nordisk børssamarbejde.