Region Midtjylland Sundhed. Referat. fra møde i SU på apotekerområdet 22. oktober 2015 kl. 09:30 i Regionshuset Viborg, mødelokale F4

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 28. oktober 2015 /VIBEMA Referat fra møde i SU på apotekerområdet 22. oktober 2015 kl. 09:30 i Regionshuset Viborg, mødelokale F4

2 Indholdsfortegnelse Deltagerliste til mødet for samarbejdsudvalget på apotekerområdet Regionsmedlem Susanne Helene Buch Nielsen Regionsmedlem Ole Davidsen Apoteker Helle Kristensen Baunmøller Apoteker Tatyana Mikkelsen Regional lægemiddelkonsulent Karen Pedersen Kontorchef Birgitte Haahr, Region Midtjylland Afbud fra: Kredskonsulent i Danmarks ApotekerforeningTina Jobling

3 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland 2 3 Spareplan i Region Midtjylland 5 4 Kampagner på apotekerne 7 5 Patientsikkerhed 9 6 Positivlisten 11 7 Medicinindsatser 13 8 Den nye apotekerlov 14 9 Lægemiddelforsyningen i området omkring Tarm, Skjern og Ølgod Eventuelt 18

4 Godkendelse af dagsorden Administrationen indstiller, at dagsorden til mødet godkendes Beslutning Dagsorden blev godkendt.

5 Status på implementeringen af FMK i Region Midtjylland Resumé I Region Midt ses stigende anvendelse af FMK på hospitalerne. Data for almen praksis viser, at den praktiserende læge ajourfører FMK i ca. 10 % af de konsultationer, hvor der sker ændringer i en borgers medicinering. I efteråret 2015 kommer der en ny FMK funktionalitet, hvorfor regionen har planlagt en reimplementeringsplan for brug af FMK særligt rettet mod hospitalerne. Sagsfremstilling Det Fælles Medicinkort skal sikre, at borgere og relevante personer, som har borgeren i behandling, altid har adgang til korrekte og opdaterede medicinoplysninger. Region Midtjylland besluttede i sommeren 2014 at reorganisere arbejdet med implementering af Fælles Medicinkort. Formålet var at sikre øget inddragelse af de klinikere, som skal anvende Fælles Medicinkort i hverdagen. I den forbindelse blev der nedsat en Udviklings- og hospitalsimplementeringsgruppe, med ledende overlæge Stinne Kvist som formand. Gruppen fik til opgave at sikre udviklingen af en ny og forbedret Fælles Medicinkort-løsning med udgangspunkt i klinikkens arbejdsgange og samtidig planlægge reimplementeringen på regionens hospitaler. Med henblik på at styrke det tværsektorielle samarbejde om udrulning af Fælles Medicinkort blev der samtidig nedsat en tværsektoriel FMK-styregruppe, som har til opgave at koordinere samarbejdet mellem de forskellige sektorer og finde løsninger, som kan understøtte korrekt anvendelse af Fælles Medicinkort på tværs af sektorer. I den tværsektorielle gruppe deltager blandt andet hospitaler, almen praksis, speciallæge praksis, kommuner og apoteker. Hospitalsdirektør Gert Sørensen, Aarhus Universitetshospital, er formand for FMK-styregruppen. Der er udarbejdet en status over det implementeringsarbejde, som er foregået siden efteråret 2014, herunder arbejdet med at få indgået en lokal implementeringsaftale, som sikrer, at almen praksis gennemfører en oprydning i Fælles Medicinkort på de borgere, der er i kommunal medicinadministration. Status på ajourføringsgraden af Fælles Medicinkort Der er udarbejdet en analyse af udviklingen i ajourføring af Fælles Medicinkort i Region Midtjylland på tværs af sektorer, der indikerer udrulningsgraden i regionen. Analysen viser, at ajourføringsgraden på hospitalerne er steget støt siden 4. kvartal Flere afdelinger lever således op til den nationale målsætning om en ajourføringsgrad på 90 %.

6 3 Den positive udvikling fra 4. kvartal 2014 til juli 2015 skal ses i sammenhæng med, at samtlige hospitalsledelser udsendte en meddelelse til samtlige afdelingsledelser i januar 2015, der præciserede, hvordan Fælles Medicinkort skal anvendes korrekt, så kommunikationen med praksis og kommunerne bliver bedre. Analysen viser dog samtidig, at Region Midtjylland fortsat har et stykke vej, før målsætningen er nået. På hospitalsniveau ser udviklingen i ajourføringsgraden for perioden (sept.) ud som følger: Både den nye og bedre Fælles Medicinkort-funktionalitet og den omfattende reimplementeringsindsats, der gennemføres på regionens hospitaler forventes at få en positiv indvirkning på ajourføringsgraden. Data for almen praksis viser, at den praktiserende læge ajourfører FMK i ca. 10 % af de konsultationer, hvor der sker ændringer i en borgers medicinering. For de borgere, som er i kommunal medicinadministration er ajourføringsprocenten lidt højere; 16 %. En forklaring på den lave anvendelsesgrad er sandsynligvis Region Midtjyllands udmelding om, at man ikke ville udbrede FMK til ambulatorierne før, der var udviklet en ny FMKfunktionalitet i MidtEPJ. Data for speciallægepraksis viser, at det er yderst sjældent at FMK markeres ajourført i speciallægepraksis. Kommunikationsplan Som led i reimplementeringen af Fælles Medicinkort afvikles en kommunikationsindsats målrettet regionsrådet og regionens strategiske samarbejdspartnere. Formålet er at gøre alle parter, involveret i udrulningen af Fælles Medicinkort, bekendt med status på implementeringen af Fælles Medicinkort i Region Midtjylland og de initiativer, der igangsættes i løbet af efteråret Kommunikationsindsatsen skal samtidig bidrage til at skabe fælles forståelse mellem alle involverede parter dvs. hospitaler, kommuner, almen praksis, speciallægepraksis og apoteker i forhold til vigtigheden af, at Fælles Medicinkort an-

7 4 vendes korrekt både af hensyn til det gode samarbejde, men også for at sikre maksimal patientsikkerhed på medicinområdet. Patientsikkerhedsrisici Kommuner, apoteker, hospitaler og praktiserende læger oplever, at FMK kan give udfordringer for patientsikkerheden. Af særlig relevans for apotekerne kan det nævnes, at det giver problemer når apoteket efter mundtlig aftale med lægen ændrer i ordinationer. Disse mundtlige ændringer fremgår ikke efterfølgende af FMK. Ligeledes er der fortsat en mg/styk problematik, som apotekerne skal være opmærksomme på, når de ekspederer recepter. Beslutning Steen Vestergaard Madsen deltog i behandlingen af punktet og gav en status på arbejdet med FMK. Regionsrådet har besluttet, at FMK er et fokusområde. Der er udfordringer med implementeringen. Der kommer ny funktionalitet i epj 8. nov., og i den forbindelse er der vedtaget en reimplementeringsplan. Herefter forventes fremdrift. Implementeringen på hospitalerne følges tæt fra ledelsesniveau, og det fungerer godt. Der arbejdes på at få indgået en aftale om brug af FMK med almen praksis. Det er vigtigt at ajourføre FMK, men der er usikkerhed omkring placering af ansvar, når der ajourføres. Det er en barriere i almen praksis. Ultimo august var der ryddet op i 3000 borgeres medicinkort i samarbejde med kommunerne. Nogle kommuner er ikke kommet i gang endnu, og det var forventet, at der ville være flere oprydninger på nuværende tidspunkt. Aftalen løber til årsskiftet, så der kan blive tryk på sidst på året. Der er ca borgere i kommunal medicinadministration. Kontaktpunktet bliver primært brugt i Aarhus, men alle kontaktpunkter består fortsat. Udvalget drøftede kort muligheden for en national kampagne over for borgere om FMK, så patienterne selv kan efterlyse opdatering og tager et medansvar for egen behandling. Derudover blev det anført, at kommunens mindre involvering hos patienter, der bruger dosispakket medicin, kan få en betydning for antallet af patienter på dosispakket medicin, der får ryddet op i FMK.

8 Spareplan i Region Midtjylland Resumé Region Midtjylland skal udmønte en spareplan for årene Både brug af easyhaler og ernæringspræparater er områder, hvor der er opsat sparemål. Administrationen indstiller, at orienteringen om spareplanen tages til orientering. Sagsfremstilling Region Midtjylland skal i årene udmønte en spareplan. Af interesse for apoteksområdet kan nævnes indsatser om brug af easyhaler samt ernæringspræparater. Easyhaler Korrekt inhalationsteknik er helt essentiel for god sygdomskontrol ved KOL/astma, og desværre er antallet af forskellige udstyrstyper til inhalation meget stort, hvilket kan gøre det vanskeligt for patienterne at følge den ordinerede behandling. Der gennemføres derfor en informationsindsats via MedicinNyt og lignende i forhold til almen praksis med henblik på at fremme brugen af ét inhalations-device, nemlig easyhaler. Denne er væsentligt billigere end fagligt ligeværdige alternativer. Indsatsen er anbefalet af specialistgruppen på området, og der er opmærksomhed på området i Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin (RADS) og i de nationale kliniske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen (SST). Indsatsen er primært rettet imod almen praksis, da de fleste patienter startes op i behandling her. Hospitalerne bør ligeledes have fokus på de patienter, der indlægges dvs. på om easyhaler kan være et relevant behandlingsvalg. Apotekerne opfordres til at lagerføre inhalationsmedicin i easyhaler, så den forventede efterspørgsel kan efterkommes. Det forventes desuden, at apotekerne kan vejlede og instruere brugerne i brugen af easyhaler som en del af ydelsen Tjek på inhalation. Ernæringspræparater Et reduceret forbrug af ernæringspræparater er ligeledes et fokusområde i spareplanen. Det formodes, at et ukendt antal patienter får tilskud til ernæringspræparater uden at være berettiget til det. Der arbejdes derfor med tanker om en egentlig kampagne i primærsektoren for at gøre opmærksom på reglerne for tilskud. I dag ordineres præparaterne på en grøn papirrecept. Øget digitalisering af processen undersøges ligeledes. Elektronisk afregning med alle leverandører vil give regionen øget indsigt i forbruget og dermed bedre mulighed for at målrette indsatser med henblik på at påvirke forbruget.

9 6 Data i tabellen fra 2015 viser, hvordan forbruget har udviklet sig i Her fremgår det også, at forbruget af ernæringspræparater er størst hos andre leverandører end apotekerne. Beslutning Ernæringspræparater Der er en begrundet antagelse om, at der er patienter, der ikke er berettiget til tilskud. Der er ikke klare data på området. Det kan altid betale sig at gøre opmærksom på regelsættet, hvorfor en kampagne iværksættes. Easyhaler Regionen laver en undervisningsindsats mod de praktiserende læger omhandlende KOL/easyhaler. Medicintilskudsnævnet arbejder også med området. Det blev besluttet, at der gives en status på næste møde i udvalget. Der gives også løbende status til Regionsrådet. Herudover gives der en status på, hvad det betyder for økonomien/forbruget, at der kommer nye medicintilskudsregler på de smertestillende lægemidler. Eksempel på en monitoreringsrapport tages med til næste møde. Opfølgningen på regionens spareplan blev taget til orientering.

10 Kampagner på apotekerne Resumé Apotekernes kampagner skal fremme samarbejdet med aktører i samfundet. Kampagnen "Helt ærligt" skal skabe fokus på de unge og medicin samt skabe dialog om svære spørgsmål. Kampagnen "Godt du spør " fokuserer på det, som patienterne selv kan gøre for at få en god dialog med de sundhedsprofessionelle, de møder i sundhedsvæsnet. Administrationen indstiller, at orienteringen om apotekernes kampagner tages til orientering. Sagsfremstilling "Helt ærligt" I 2. halvår 2015 har apotekerne i deres sundhedsfaglige kampagner fokus på medicin og unge. I den forbindelse er der skabt en helt ny side for de unge på apoteket.dk. Siden er et e-univers med navnet Helt ærligt!. I sloganet Helt ærligt! ligger en dobbeltbetydning; Helt ærligt! - den unge får helt ærlige svar på apoteket, og Helt ærligt! når fx mor vil tale om noget pinligt, som den unge hellere vil tale med andre om, fx apoteket. På siden kan de unge finde artikler og videoer, der berører de pinlige emner. De unge har ligeledes muligheden for at benytte sig af apotekets online rådgivning via e- universet. Til kampagnen er der udarbejdet korte filmklip hvor en ung, der blandt de unge er kendt på de sociale medier, stiller et pinligt spørgsmål. Spørgsmålet besvares af en farmaceut. Endvidere er der udarbejdet to virale film, der er fortællinger om en mor og datter, hvor moderen begynder at snakke med datteren om pinlige ting, som datteren absolut ikke ønsker at dele med sin mor. Virale film er film, der deles via de sociale medier, og ved at anvende virale film udnytter man således de unges eksisterende sociale netværk til at sprede budskabet i filmene. Grundet målgruppen er der i denne kampagne valgt at have mere fokus på de sociale medier end ved tidligere kampagner, og film kan derfor ligeledes ses på apoteket.dk s Youtube og Facebook. Under hele kampagnen er fokusområderne prævention, unge kronikere, ung hud og unge og smertestillende håndkøbsmedicin. Udover Helt ærligt!, så vil apotekerne i hele perioden have fokus på rådgivning af de unge kunder, og de opfordres til løbende at del-

11 8 tage i aktiviteter, der er lagt ind i kampagnen, fx Kondomkampagnen fra Sex & Samfund. "Godt du spør'" Hver fjerde patient oplever at komme hjem efter hospitalsindlæggelse og stadig have spørgsmål og bekymringer, de ikke fik talt med personalet om. De har ikke fået de svar, som kan give ro i sindet og en bedre behandling. Kampagnen "Godt du spør' En god behandling begynder med en god dialog" har som budskab, at patienterne skal stille spørgsmål og forberede sig til samtaler med sundhedsprofessionelle. Kampagnen løber i ugerne 39, 40 og 41 og er et samarbejde mellem Danmarks Apotekerforening og initiativet "Hej sundhedsvæsen", som Dansk Selskab for Patientsikkerhed og TrygFonden står bag. I kampagneperioden vil der blandt andet blive uddelt brochurer på landets apoteker. Beslutning Helt ærligt Der blev fremvist 3 korte film. Godt du spør' Apotekerne oplever mange spørgsmål fra patienterne. Man kunne med fordel vælge at fokusere på en enkelt patientgruppe. Hvilken betydning har det fx for compliance efter indlæggelse? Brochuren kunne være relevant for almen praksis. Det blev anført, at materialet ikke retter sig mod de svageste patienter. Der kommer en evaluering af begge kampagner. Apotekerne giver en status på evalueringen af kampagnerne på næste møde. Bilag Godt du skør' - brochure

12 Patientsikkerhed Resumé Både apoteker og regionen arbejder løbende med at forbedre patientsikkerheden. Danmarks Apotekerforening udgiver et nyhedsbrev på området, og der er enighed om mellem apotek og region at relevante udgivelser deles. Regionen beder apotekerne om at være særligt opmærksomme på recepter med ordinationer på Innohep, idet de udgør et problem for patientsikkerheden. Administrationen indstiller, at orienteringen om patientsikkerhed tages til orientering. apotekerne har særligt fokus på recepter med ordinationer på Innohep samarbejdsudvalget godkender, at regionen fremover kan benytte sikker mail til udsendelser til apotekerne om patientsikkerhed og korrespondance om ophør af dosisdispenseret medicin. Sagsfremstilling Både apoteker og Region Midtjylland arbejder løbende med at forbedre patientsikkerheden. Apotekerforeningen udgiver Nyhedsbrevet "Patientsikkerhed på apoteket". Nyhedsbrevet er tilgængeligt for apotekerne på det fælles intranet og udkommer 3 gange om året. Det seneste nummer er fra september Apotekerforeningen ønsker sammen med de regionale risikomanagere at skabe større synlighed og mere læring på tværs af regionerne, og derfor er der i forbindelse med udgivelsen af dette nyhedsbrev også aftalt, at de regionale risikomanagere modtager nyhedsbrevet, og relevante publikationer om patientsikkerhed og utilsigtede hændelser fra regionerne vil blive delt med alle landets apoteker ligeledes på apotekernes fælles intranet. Eksempel på nyhedsbrev vil blive udleveret på mødet. Regionen vil gerne sikre, at apotekerne har skærpet opmærksomhed på recepter med ordinationer på Innohep. Der kan opstå fejl i ordinationerne som følge af manglende drug-id på forfyldte sprøjter. Desuden har nogle praksis svært ved at finde sprøjterne i deres medicinmoduler, hvorfor de fejlagtigt kan komme til at bestille hætteglas. For pa-

13 10 tientsikkerheden er det derfor meget vigtigt, at apotekerne bidrager med særlig opmærksomhed på disse ordinationer. Dosisdispenseret medicin (DD) er en særlig udfordring for patientsikkerheden i sektorovergange. Når en borger, der bruger DD, indlægges, skal hospitalet tage stilling om DD skal seponeres. Når DD skal seponeres, kontakter hospitalet apoteket via fax som aftalt i sundhedsaftalen. Hospitalsenheden Vest har bedt administrationen om at undersøge, om der kan indgås en anden samarbejdsaftale med de private apoteker, så kommunikationen fremover kan ske elektronisk via e-boks/virk.dk. Regionen udsender materiale til de enkelte apoteker, når der er behov for det i forbindelse med utilsigtede hændelser. Regionen vil gerne fremover have muligheden for at kommunikere med apotekerne ved at bruge e-boks/virk.dk. Det vil være ressourcebesparende for både apoteker og region. Beslutning Apotekerne ønsker at kunne skrive direkte i et kommentarfelt i FMK, at de har lavet en ændring. Det blev besluttet, at apotekerne retter en henvendelse til den tværsektorielle gruppe via Steen Vestergaard Madsen. Apotekerforeningen er også involveret, og ønsket er rejst relevante steder. Regionen ser gerne henvendelser til den tværsektorielle gruppe, når der opleves uhensigtsmæssigheder i forbindelse med FMK. Eksempel på nyhedsbrev fra apotekerne blev uddelt. Apotekerne udleverer også Innohep (til gravide) og vil være særligt opmærksomme på recepternes udformning. Regionen må gerne benytte apotekernes e-boks i forbindelse med arbejdet med patientsikkerhed. E-boks bør ikke bruges til henvendelser om dosisdispenseret medicin. Regionen undersøger muligheden for korrespondance mellem apoteker og hospitalsafdelinger. Der skal tages højde for lovgivningen på området.

14 Positivlisten Resumé De praktiserende læger i Region Midtjylland kan rekvirere udvalgte lægemidler vederlagsfrit på positivlisten. Lægemidlerne købes på et privat apotek, der herefter afregner med regionen på regel nr. 11. Det viser sig, at der ofte sker fejl vedrørende afregningen. Regionen arbejder nu på at finde en løsning på, hvordan afregninger med fejl kan afvises. Administrationen indstiller, at at samarbejdsudvalget tager orienteringen om afregning på positivlisten til orientering. samarbejdsudvalget udpeger et apotek, der kan være med til at kvalificere løsningen samt teste løsningen, når denne foreligger. Sagsfremstilling De praktiserende læger og speciallæger kan rekvirere udvalgte lægemidler og andre varer vederlagsfrit. I praksis er det de private apoteker i regionen, der forvalter disse rekvisitioner. Til afregning af lægemidler fra praktiserende læger skal apotekerne benytte regel 11. Fra speciallæger skal apotekerne benytte regel 13 og 14. Der er i dag ikke maskinel kontrol af, hvad apotekerne udleverer vederlagsfrit til lægerne, idet IT systemet ikke er sat op til at kunne afvise fakturaer sendt fra de private apoteker. Fakturaer fra almen praksis kan i dag afvises, hvis der er behov for det. I praksis betyder det, at de private apoteker kan afregne, hvad de ønsker på positivlisten uden den store systematiske kontrol. Det viser sig, at regionen betaler for flere varer/lægemidler, end lægerne har krav på, og at apotekerne derudover sjusker med deres afregninger ved at afregne lægemidler på forkerte regelnumre. På positivlisten er der 58 lægemidler, der kan rekvireres vederlagsfrit. Afregningerne fra januar til august 2014 viser, at apotekerne har sendt fakturaer på mere end 115 andre lægemidler/varer, end de der er optaget på positivlisten. Hovedparten af disse lægemid-

15 12 ler skal regionen alligevel betale, men på et andet regel nr., men det giver en pejling om, hvor tilfældigt det synes at være, hvordan apotekerne forvalter afregningerne. Det drejer sig om alt fra krydderier, lægemidler, der er analoge til de lægemidler, der reelt findes på positivlisten samt lægemidler, der er til brug hos speciallæger. I et vidt omfang ville regionen skulle betale for de analoge lægemidler, der er rekvireret uretmæssigt på positivlisten. Men positivlisten er tænkt som et redskab, der skal være med til at sikre, at forbruget af de vederlagsfrie lægemidler ligger på de mest rationelle lægemidler. Det vil derfor være en billigere løsning for regionen, hvis positivlisten bliver fulgt. Regionen arbejder nu på at finde en løsning på, hvordan fejlafregninger kan tilbagevises. Regionen ønsker at udvikle og teste løsningen i samarbejde med et lokalt apotek og Danmarks Apotekerforening. Beslutning Regionen skal kikke på indberetningsbekendtgørelsen. Regionen beskriver, hvad der er brug for i forbindelse med udvikling og afprøvning. Tina Jobling bliver indgang til apotekerne.

16 Medicinindsatser Administrationen indstiller, at orienteringen om besøg i praksis om akkreditering tages til orientering. Sagsfremstilling De praktiserende læger skal akkrediteres i de kommende år. En af de patientsikkerhedskritiske standarder er "2.2 Lægemiddelordination og receptfornyelse". Formålet med standarden er at sikre en rationel og sikker lægemiddelordination. For at opfylde indikator 1 skal lægen kunne dokumentere, at der deltages i regionale tiltag til sikring af medicinhåndtering eksempelvis ved besøg af regionale lægemiddelkonsulenter. Derfor tilbyder regionens lægemiddelkonsulenter særlige besøg i praksis med fokus på akkreditering og data på lægemiddelområdet. Praksis kan selv være med til at definere, hvilke områder der skal tales om. Alternativt har konsulenterne en pakke af data, der tages udgangspunkt i på mødet. Det drejer sig om data fra egen praksis sammenholdt med data for hele regionen. På møderne diskuterer deltagerne egne data. Hvor ordineres der hensigtsmæssigt, hvor ordineres der mindre hensigtsmæssigt, og hvordan kan praksis arbejde med og ændre disse ordinationsmønstre. Data til brug for møderne trækkes fra apotekernes afregningsdata, BOB (bedst og billigst) og Ordiprax. Eksempler på data udleveres på mødet. Beslutning Indsatserne med at understøtte akkrediteringsarbejdet i almen praksis blev taget til orientering.

17 Den nye apotekerlov Resumé En ny apotekerlov trådte i kraft 1. juli Loven fastlægger ifølge Sundhedsudvalgets betænkning vilkårene for apotekssektoren som en del af det samlede sundhedsvæsen de næste mange år frem. Sektoren moderniseres for at øge tilgængeligheden til lægemidler til lave priser, men med forsat fokus på sikkerhed og faglighed i udleveringen og rådgivningen. Farmaceutiske medicinsamtaler er også en del af den nye lov. Administrationen indstiller, at orienteringen om den nye apotekerlov tages til orientering. Sagsfremstilling Med den nye apotekslov kan apotekerne nu frit etablere apoteksudsalg og op til 7 apoteksfilialer inden for en radius af 75 km fra apoteket. Samtidig kan apotekerne frit flytte apoteket inden for postdistriktet. Filialer og udsalg kan også frit nedlægges, med mindre Sundhedsstyrelsen påbyder, at enheden skal opretholdes og giver tilskud til det. Den friere adgang til etablering øger konkurrencen og giver flere apoteksenheder. Pr. 9. september er der åbnet eller planlagt åbnet 53 nye apoteksfilialer landet over, mange af disse er opgradering af tidligere apoteksudsalg. Der er opslået bevillinger på 2 rene internetapoteker. Det bliver apoteker, der ikke driver et fysisk apotek men kun internet-apotek. Et internetapotek kan ikke etablere fysiske filialer. Tilkaldevagt afskaffes og erstattes af flere fastvagter. Der skal således oprettes cirka 34 vagtapoteker. De skal alle have en minimumsåbningstid fra kl alle dage. Vagtapoteket skal samtidig foretage udbringning til borgere i åbningstiden, når det er besluttet af en læge fra en akut- og vagtlægefunktion. Der ydes en godtgørelse til apoteket for hver udbringning. Princippet bliver, at vagtapoteker skal placeres mere i overensstemmelse med, hvor der er akutfunktioner på hospitalerne. Ny vagtordning træder i kraft 1. januar Medicinsamtaler på apoteket er også en del af den nye apotekslov. Medicinsamtalen tilbydes personer, der inden for de seneste 6 måneder har fået ordineret lægemiddelbehandling i forbindelse med diagnosticering af en kronisk sygdom. Ydelsen skal tilbydes til borgeren, hvis der forelægger en henvisning fra en læge, eller apoteket skal tilbyde

18 15 samtalen med baggrund i den konkrete ekspedition og efter indsigt i borgerens lægemiddeloplysning. Henvisningen fra lægen kan være skriftlig eller telefonisk. Apotekeren skal tilbyde borgeren afholdelse af en medicinsamtale indenfor 14 dage fra den dato, hvor borgeren henvender sig på apoteket, apoteksfilialen eller apoteksudsalget. Medicinsamtalen skal ske i rolige og diskrete omgivelser. Samtalen skal gennemføres af apotekeren eller en ansat farmaceut. Formålet med medicinsamtalen er at øge borgerens kendskab til den ordinerede medicinske behandling for den eller de kroniske sygdomme, som borgeren lider af. Desuden er det et formål at apoteket skal informere og rådgive om bedre medicinefterlevelse. Apotekeren skal registrere og indberette antal afholdte medicinsamtaler en gang om måneden. I forbindelse med implementeringen af medicinsamtaler har Danmarks Apotekerforening i samarbejde med Pharmakon udviklet en manual til rådgivningsydelsen, Medicinsamtale kom godt i gang med din medicin. Manualen skal sikre, at der bliver leveret en afprøvet og kvalitetssikret ydelse til alle borgere i målgruppen. I løbet af efteråret vil der blive afholdt introduktionsdage, hvor apoteksfarmaceuter kan deltage. Her vil de blive introduceret til ydelsen og skal samtidig erfaringsudveksle omkring rammerne for ydelsen. Til rådgivningsydelsen er der desuden udviklet et dialogkort, hvor kunden kan skrive notater på. Der vil også blive udarbejdet morgenmødemateriale til apotekerne samt læringsvideoer af best practice og en kundebrochure. Beslutning Den nye apotekerlov har givet flere enheder og skærpet konkurrence mellem apotekerne. Der er netop nu opslået bevillinger på rene internetapoteker. Apotekerne kan ansøge Sundhedsstyrelsen om at blive vagtapoteker senest 10. december. Det betyder en åbningstid fra 06-24, der skal farmaceutbemandes. Apotekerne forventer, at det vil blive et problem at rekruttere vagtapoteker på frivillig basis. Regionen skal løse situationen omkring akutte lægemidler i tidsrummet Det blev drøftet, om der kan findes en anden løsning end faste vagtapoteker, og om det kommer til at have betydning for udkantsdanmark? Den nye vagtsituation er gældende fra Opfølgningen på den nye apotekerlov blev taget til orientering.

19 Lægemiddelforsyningen i området omkring Tarm, Skjern og Ølgod Resumé Der har været en struktursag i området omkring Tarm, Skjern og Ølgod. Sundhedsstyrelsen foreslår, at Tarm Apotek omdannes til en apoteksfilial, som tilknyttes Skjern Apotek. Apoteksfilialen i Ølgod opretholdes og tilknyttes ligeledes Skjern Apotek. Administrationen indstiller, at samarbejdsudvalget tager sagen vedr. lægemiddelforsyningen i området omkring Tarm, Skjern og Ølgod til orientering. Sagsfremstilling Ifølge Kommissoriet for samarbejdsudvalget på apotekerområdet skal struktursager vedr. lægemiddelforsyningen på dagsorden til orientering. Da apotekeren på Tarm Apotek og Skjern Apotek ønsker at opgive sin bevilling med udgangen af oktober 2015, sendte Sundhedsstyrelsen i september 2015 en høring vedr. lægemiddelforsyningen i området omkring Tarm, Skjern og Ølgod. Sundhedsstyrelsen lægger i høringsmaterialet op til, at Tarm Apotek omdannes til en apoteksfilial og tilknyttes Skjern Apotek. Ølgods eksisterende apoteksfilial tilknyttes ligeledes Skjern Apotek. Forslaget begrundes særligt med, at omsætningen på både Skjern Apotek og Tarm Apotek ligger tættere på gennemsnittet for en apoteksfilial end for et apotek. Desuden ekspederer begge apoteker et antal pakninger, der ligger tæt på gennemsnittet for apoteksfilialer. En uddybelse af Sundhedsstyrelsens begrundelser kan læses i høringsbrev fra Sundhedsstyrelsen, der er vedlagt som bilag. Region Midtjylland har i sit høringssvar ingen bemærkninger til, at Tarm Apotek omdannes til en apoteksfilial under Skjern Apotek, da det vurderes, at befolkningen i området fortsat vil have mulighed for faglig information samt afhentning af receptpligtig medicin. Region Midtjylland bemærker, at apoteksfilialen i Ølgod (Beliggende i Region Syddanmark) opretholdes som hidtil. Dette sikrer at ingen borgere i området vil få mere end 15 km til nærmeste receptekspederende enhed. Til orientering er Region Midtjyllands høringssvar vedlagt som bilag.

20 17 Sundhedsstyrelsen har med brev den 2. oktober 2015 truffet afgørelse i sagen. Sundhedsstyrelsen bestemmer, at Tarm Apotek omdannes til en filial af Skjern Apotek, og at filialen i Ølgod ligeledes tilknyttes Skjern Apotek. Sundhedsstyrelsens begrundelser herfor kan læses i Sundhedsstyrelsens afgørelse, der vedlægges som bilag. Beslutning Samarbejdsudvalget tog sagen til orientering. Bilag Høringsbrev Tarm Apotek og Skjern Apotek Høring om lægemiddelforsyningen i området omkring Tarm, Skjern og Ølgod Lægemiddelforsyningen i området omkring Tarm, Skjern og Ølgod.

21 Eventuelt Administrationen indstiller, at udvalget fremover mødes 1 gang årligt. Sagsfremstilling I kommissoriet for Samarbejdsudvalget for apoteker er det anført, at der afholdes 1-2 årlige møder. Af ressourcemæssige hensyn indstiller administrationen, at udvalget fremover mødes en gang årligt. Næste møde afholdes således i oktober Beslutning Det blev besluttet, at udvalget mødes 1 gang årligt fremover. Om et halvt år udsendes en fælles mail med orientering om relevante emner, såsom medicinforbrug og spareplanen. Vi forsøger at holde næste møde et relevant sted ude i byen med et særligt tema. Det undersøges, om udvalget kan deltage på Rebild møde næste år og afholde samarbejdsudvalgsmøde samme dag. Datoen for Rebild mødet sendes ud, så snart denne kendes. Når almen praksis oplever udfordringer i samarbejdet med apotekerne, forsøger regionens konsulenter fremover at forfølge det konkrete eksempel. Tina Jobling kan inddrages ved behov. Apotekerne anfører, at når der står Lyrica på recepten, og der er angivet tilskud til indikationen smerter, så skal apotekerne give tilskuddet klausuleret, selv om der faktisk skal søges enkelttilskud. Regionen arbejder videre med problemstillingen.