Syddansk Universitet - Studienævn for International Virksomhedskommunikation

Transkript

1 Syddansk Universitet - Studienævn for International Virksomhedskommunikation Referat af møde i IVK s uddannelsesråd torsdag den 19. maj 2016 I mødet deltog følgende af uddannelsesrådets medlemmer:: Forbundsformand Per Lindegaard Hjorth, Forbundet Kommunikation og Sprog ( plh@kommunikationogsprog.dk) Kommunikationskonsulent Lone Hoelgaard Havmand, University College Sjælland ( lonehoelgaard@gmail.com) Communication manager Ulrik Grimstrup, Københavns Universitet ( ulrik.grimstrup@adm.ku.dk) Lektor og studieleder Flemming Smedegaard, IVK ( fsm@sdu.dk) Lektor Astrid Jensen, IVK ( astrid@sdu.dk) Lektor og studieleder Ella Mølgaard, Institut for fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, Sønderborg ( elm@sitkom.sdu.dk) Lektor og studieleder Marianne Ankjær Institut for fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab, Sønderborg ( marianne@sitkom.sdu.dk) BA-studerende Michael Libak Hansen, Odense ( michh13@student.sdu.dk) BA-studerende Mie Skougaard Pedersen, Odense ( miepe13@student.sdu.dk BA-studerende Nicholas Bech Jakobsen, Slagelse ( njako13@student.sdu.dk) I mødet deltog endvidere: Censorformand Ivan Sørensen via Skype fra Luxembourg Fraværende af uddannelsesrådets medlemmer var følgende: Direktør, Ole Daugbjerg, Sønderborg Vækstråd ( od@strategyfirst.dk) Leder Peter Hansen, Regionskontor og Infocenter, Padborg ( peter.hansen@sjsl.regionsyddanmark.dk// ph@region.dk) HR- og Kommunikationschef, Carsten Vikkelsøe, University College Lillebælt ( cavi2@ucl.dk) Director of International Sales, Marketing og HR, Birthe Tofting, Vola A/S ( bt@vola.com) Kommunikationschef Finn Jernø Pedersen, Kyocera Unimerco ( finnjerno@gmail.com) HR Manager Maria Stenander, Intermarine Denmark,( maria.stenander@hotmail.com Administrerende direktør /CEO Henrik Moos, ( hgm@acon.dk) Assistant vice president, head of corporate communication, Rikke Dalager, Simcorp A/S ( :rikke.dalager@simcorp.com). Marketingchef Dorthe Bernt Andersen, ITW BYG ( dba@itwbyg.dk) 1

2 Anne Høyby, Projektleder for Destination Fyn, Udvikling Fyn ( Christian Grønning, Kreab Gavin Anderson, Kbh. ( Kommunikationschef Jens Degn, Odense Kommune ( ) IVK-alumne Niels Christian Laursen ( ncl@nclaursen.dk) IVK-alumne Stine Poulsen, Møllegårdens Planteskole (stine@primafaerdig.dk) Lektor og vicestudieleder Søren Wind Eskildsen, Sønderborg ( swe@sdu.dk) BA-studerende Lasse Fugl Hansen, Kolding ( lassh13@student.sdu.dk) Indkaldelse til 22. møde i IVK s uddannelsesråd Torsdag 19. maj 2016 kl i lokale A1-04 på Slagelse Campus Sdr. Stationsvej 28 i Slagelse Dagsorden: 1. Velkommen og præsentationsrunde 2. Censorformandskabets kritik af kvaliteten på IVK-uddannelserne Censorformandskabet for IVK-uddannelsernes censorkorps skrev i november 2015 til uddannelses- og forskningsministeren med en alvorlig bekymring for uddannelsernes kvalitet. Censorformandskabet skrev bl.a.; Censorformandskabet oplever, dels fra egne erfaringer som censorer gennem mange år, dels som modtager af mange censorers indberetninger, at der er tegn på, at de videregående uddannelsers kvalitet over en årrække har været faldende, og at de krav, der stilles til de studerende, er mindre end tidligere. Omfanget af pensum er faldet, og der er tegn på inflation i karaktergivningen, så der gives relativt højere karakterer for en relativt mindre krævende præstation som følge af et væsentligt reduceret pensum. Som eksempel kan også nævnes de studerendes faldende sprogniveau, såvel på dansk som på fremmedsprog, en iagttagelse, som er gjort af mange censorer. 2

3 Vi vil drøfte censorformandskabets kritik og vil til denne del af mødet have censorformand Ivan Sørensen med på skype fra Luxembourg. Bilag: - Censorformandskabets årsrapport Censorformandskabets henvendelse til ministeren om uddannelseskvalitet 3. Nye udfordringer i Slagelse Udviklingen det seneste år har gjort, at fremtiden for Slagelse Campus ikke ser nær så lys ud, som den gjorde. Først medførte dimensioneringen, at vi ikke vil kunne etablere den ellers planlagte IVK-kandidatuddannelse i Slagelse. Nedskæringerne på Samfundsvidenskab har medført en række fyringer, samt at Samfundsvidenskab vil nedlægge deres kandidatudbud i Slagelse, hvorefter Slagelse står til at blive en ren bachelorcampus. Astrid Jensen vil redegøre for Slagelses udfordringer og vil lægge op til en debat, hvor vi efterlyser gode bud på, hvad vi kan gøre for at sikre en fortsat udvikling af Slagelse Campus. Vil der fx være muligheder i at satse på masterområdet? 4. Hvad vægter aftagerne mest hos kandidaterne, når de ansætter? På rektors seneste studieledermøde udspandt der sig en diskussion om, hvad aftagerne vægter mest, når de ansætter vores kandidater. Politikerne har besluttet, at den vigtigste politiske prioritering i øjeblikket er hurtigere gennemførelsestid, men er det også aftagernes prioritering? Og er normeret studietid vigtigere end karaktererne? På baggrund af en kort orientering om den seneste udvikling på studiefremdriftsområdet vil vi lægge op til en diskussion om, hvad aftagerne vægter mest, når de skal ansætte vores kandidater. 5. Omlægning af cand. ling. merc. til cand. IT Der vil være en kort orientering om og drøftelse af en planlagt omlægning af cand. ling. merc. uddannelsen i Jylland til en cand IT. 6. Opsamling fra sidste møde og sidste nyt fra IVK-uddannelserne i Kolding, Odense, Slagelse og Sønderborg 7. Eventuelt 8. Fastlæggelse af næste møde, som skal finde sted i Odense i november

4 AD.1: Velkommen og præsentationsrunde Studieleder Flemming Smedegaard bød velkommen til mødet og til censorformanden Ivan Sørensen, der via Skype fra Luxembourg deltog i mødets punkt 2. Herefter fulgte en kort præsentationsrunde. AD.2: Censorformandskabets kritik af kvaliteten på IVK-uddannelserne Foranlediget af en redegørelse fra Censorformandskabet for IVK-uddannelserne til uddannelses- og forskningsministeren er der blevet udtalt en alvorlig bekymring for uddannelsernes kvalitet. Kvaliteten opleves over tid at have været faldende og ligeledes, at kravene til de studerende er blevet reduceret. Der henvises bl.a. til mindre pensum og inflation i karaktergivningen, således der gives relativt højere karakterer for en relativt mindre krævende præstation som følge af et væsentligt reduceret pensum. Endeligt konstateres også et faldende sprogniveau både på dansk og på fremmedsprog. Kritikken blev i uddannelsesrådet drøftet sammen med censorformanden Ivan Sørensen, der var til stede via Skype fra Luxembourg. Ivan Sørensen uddybede den fremførte kritik og indledte med at nævne, den store pressedækning, der havde været i forbindelse med offentliggørelsen af formandskabets rapport. Mediekaravanen kørte 1-1 ½ dag, hvorefter der ikke skete mere. Derimod fik rapportens betragtninger og hovedbudskab stor opbakning fra en række interessenter som DI, Danske Studerendes Fællesråd, andre censorformandskaber, lektorer/adjunkter inden for en række fagområder m.fl. Efterfølgende bad folketingets uddannelsesudvalg uddannelses- og forskningsministeren om en udtalelse. Ministeren gav i vage vendinger udtryk for, at Censorformandskabets beretning var noget dyster, og at der manglede dokumentation, inden der kunne siges noget mere afgørende i sagen, men at ministeriet ville undersøge det nærmere. Ivan Sørensen understregede, at den ministerielle holdning udspringer af den hidtil ringe fokus, der er på kvalitet i de videregående uddannelser. Omdrejningspunktet er kvantitet. Der foreligger derfor ingen dokumentation vedr. kvalitet, da området er uden politisk interesse og bevågenhed. En anden årsag til den manglende fokus kan også ligge i det faktum, at ministeriet ikke som tidligere har ansat embedsmænd med baggrund og erfaring inden for uddannelses- og udviklingsområdet men derimod er jurister. Ovennævnte betragtninger har nu medført, at censorformandskabet har valgt: gø højere og vedvarende, indtil faren er drevet over. Flemming Smedegaard spurgte ind til karakterniveauet, herunder til dokumentationen for, at der skulle gives højere karakterer. Hans personlige oplevelse er, at der generelt gives lavere karakterer, og i modsætning til tidligere forekommer det nu hyppigere, at f.eks. specialer dumper. Ivan Sørensen nævnte, at censorformandskabet ikke i forhold til karakterniveauet fokuserer på det enkelte universitet, men at der er tale om en generel betragtning. Dernæst henvistes til selve karakterskalaen, hvor det tidligere var muligt at differentiere mellem f.eks. 10/11/13, mens den nugældende skala 4

5 generelt genererer flere 12-taller. Denne karakterskala betyder, at vi kun kan trække fra ikke lægge til Flemming Smedegaard spurgte videre ind til studieordningerne og deres målbeskrivelser, der alle er blevet revideret og mere uddybet. Ivan Sørensen fandt, at specielt i relation til de mdt. og skr. sprogfærdigheder, er kravene over tid blevet mindre, og de fylder mindre i studieordningerne. Det tidligere høje sproglige indgangsniveau findes ikke i dag. En væsentlig del af problemet ligger i, at der er kommet så mange andre elementer ind i sprogfagene, således der er meget lidt tilbage af det egentlige sprog. Censorformandskabet tillægger det sproglige så stor betydning, at en opgave i værste fald skulle kunne underkendes alene på grundlag af manglende sprogniveau. Aftager/censor i uddannelsesrådet fandt, at der burde opstilles nogle objektive kriterier, der definerer kvalitet m.h.p. at kunne frembringe dokumentation. Endvidere blev der udtrykt enighed i, at det sproglige niveau er ekstremt dalende. Studieordningerne er generelt meget uklare herunder beskrivelsen af kompetencekravene, og der er over tid kommet alt for mange kompetencer ind i et fag. Dette er ikke, hvad aftagerne har brug for, idet det kan være at svært at gennemskue, hvad den studerende så egentligt kan. Ivan Sørensen tilsluttede sig forslaget om at opstille kvalitetskriterier men erkendte samtidig, at denne opgave ikke vil kunne varetages af censorformandskabet pga. manglende ressourcer. Opgaven ligger hos de ansvarshavende hos politikerne og ministeriet, men det må samtidig erkendes, at der ikke findes nogen ledelse, der hidtil har villet påtage sig et ansvar for kvalitetsområdet. Da dette er et kollektivt samfundsproblem bør også andre uddannelsesinstitutioner inddrages herunder folkeskoler, gymnasier mv. Et medlem i uddannelsesrådet, der sidder i det erhvervsøkonomiske censorkorps, mente ikke, at der inden for dette fagområde var gået inflation i karaktererne. Det blev endvidere pointeret, at der er behov for, at der fremlægges fakta, dokumentation og forslag om f.eks. de økonomiske konsekvenser ved at skære ned på det sproglige område. Ivan Sørensen pegede på, at det erhvervsøkonomiske censorkorps netop ikke havde fremlagt nogen dokumentation for påstanden om, at området ikke havde oplevet nogen forandring mht. karaktergivningen et forhold der blot igen viser behovet for, at de ansvarshavende påtager sig opgaven vedr. kvalitet og dokumentation heraf. Flemming Smedegaard vendte fokus mod de mundtlige forsvar af større skriftlige opgaver. Fakultetet har foreslået at afskaffe det mundtlige forsvar for BA-projekt og specialer set i lyset af krav om besparelser og hensynet til omprioriteringsbidraget. Der har fra studieleder og censorformandskab været rejst kritik mod forslaget, og fakultetet har nu foreslået, at forsvaret vil kunne fastholdes, hvis der nedlægges to andre eksaminer. Samtidig har fakultetet nu af økonomiske årsager foreslået et loft over, hvor mange eksaminer der må være på en uddannelse. De fleste IVK-bacheloruddannelser vil skulle afskaffe ca. 10 eksamener. Ivan Sørensen understregede hertil, at censorformandskabet finder de mundtlige forsvar meget nødvendige først og fremmest for at forhindre snyd og plagiat. I forhold til kvaliteten af censorkorpset anførte Flemming Smedegaard, at det især hos aftagercensorer kan konstateres, at de mangler det nødvendige vidensniveau og indsigt. Ivan Sørensen svarede hertil, at universitetet selv kan foreslå censorer, og nu gives der eksaminator mulighed for at afrap- 5

6 portere vedr. den eksterne censur. Hvert 4. år bliver censorkorpset fornyet, således der hele tiden foregår en rotation. Det blev fastslået, at et kompetent censorkorps udgør en væsentlig del af den samlede løsning på kvalitetsproblemet. Sammenfattende foreslår censorformandskabet - for at sætte kvaliteten i de videregående uddannelser på den politiske agenda - at der igangsættes en proces i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner med det formål at få de ansvarshavende politikere til at påtage sig koordineringen og ledelsen af arbejdet vedr. kvalitet. Skal universitet selv tage et første initiativ her og nu, bør indsatsen omfatte kvalitetsforbedringer på det sproglige område. AD.3: Nye udfordringer i Slagelse Udviklingen det sidste år med dimensionering og nedskæringer har medført en række markante ændringer for campus Slagelse, hvorfor der efterlyses ideer og forslag til, hvordan der kan sikres en fortsat udvikling af denne campus. Indledningsvis opsummerede Astrid Jensen de væsentligste forandringer og udfordringer. SDU s ledelse har i relation til tilvalgs- og fravalgsprocessen besluttet at fastholde den gældende campusstruktur med rækken af regionale campusser. I Slagelse har der været nedskæringerne på Samfundsvidenskab både sidste år og i år, og de har medført en række fyringer, samt at Samfundsvidenskab vil nedlægge sit kandidatudbud. Fremadrettet vil alene HA-almen blive udbudt i Slagelse. Endvidere har dimensioneringen medført, at der ikke kan etableres den ellers planlagte IVKkandidatuddannelse i Slagelse. Astrid Jensen fastslog, at campus Slagelse har sin berettigelse i at opfylde et reelt behov for regional uddannelse, og i at tilgodese politikernes prioritering af, at uddannelse skal ud i landet ud i de enkelte regioner. Andre konkurrerende uddannelsesinstitutioner som f.eks. CBS formår ikke at absorbere alle studerende, hvor Slagelse står parat til at optage de, der venter på en studieplads. Samtidig må campus Slagelse nu erkende at stå tilbage som en ren bachelorcampus. For at befordre udvikling for campus Slagelse er der forslag om 1. at lave kurser til virksomheder/brancher 2. at udvikle moduler der kan fungere som del af en Masteruddannelse 3. at modernisere IVK-masteruddannelsen i et samarbejde med Odense og Kolding og evt. med en profil i: Ledelse og Kommunikation. Uddannelsen kunne tilrettelægges med en vekselvirkning af undervisning og fjernstudie. Uddannelsesrådets aftagerside vurderede ikke, at kursusvirksomheden er vejen frem. Derimod var der meget positive tilkendegivelser over for ideen om en Masteruddannelse. Det blev fra flere side fremført, at en Masteruddannelse generelt er en velanskrevet uddannelse. Som et medlem af uddannelsesrådet udtrykte det: Master, ECTS, universitet giver en god genklang. Endvidere at en Masteruddannelse i Ledelse og Kommunikation kunne være et godt bud, idet behovet anses for at være til stede. Astrid Jensen supplerede med at oplyse, at hun havde været i kontakt med Slagelse kommune, der hidtil har brugt at videreuddanne sit personale via en diplomuddannelse, men som gav 6

7 udtryk for, at kommunen havde mange medarbejdere, der kunne have større fordel ved at gennemføre en master i Ledelse og Kommunikation. Endvidere var der også tilslutning til ideen om at inddrage muligheden for fjernstudie. I Forlængelse heraf oplyste Flemming Smedegaard, at udformningen af IVK-masteruddannelsen fra 2005 var sket med hjælp fra et aftagerpanel, der prioriterede modulopbygningen og undervisning ved tilstedeværelse. Set i lyset af den nuværende udvikling, hvor der er en let vigende tilgang til Masteruddannelsen sammenholdt med, at det har vist sig, at hovedparten af kursisterne kommer fra Jylland og Sjælland, kunne der evt. være et større potentiale til uddannelsen, hvis mulighederne blev mere fleksible med f.eks. fjernundervisning. Supplerende blev oplyst, at HD-sekretariatet, der ligger i Slagelse, har viden omkring digitale uddannelsestilbud, hvorfor det kunne være hensigtsmæssigt at forankre uddannelsen her. Det blev dog også påpeget i forhold til fjernundervisning, at det måske ikke var det bedste valg i relation til en uddannelse i ledelse og kommunikation, hvor netop undervisningstilstedeværelse kunne være at foretrække. Der var endvidere generel tilslutning til et samarbejde mellem Slagelse, Odense og Kolding omkring masteruddannelsen, både fordi de fleste studerende kommer fra Sjælland og Jylland, og fordi der ikke findes lignende masteruddannelser på Sjælland. IVK-masteren i sin nuværende struktur har også den fordel, at den sammenlignet med f.eks. Århus ikke er nær så dyr. Endelig med hensyn til uddannelsessproget blev der både forslået en ren dansksproget uddannelse, mens flere andre fandt, at en vekselvirkning mellem dansk og engelsk vil være mere hensigtsmæssig. Måske skulle en studerende kunne vælge mellem enten en ren dansk eller ren engelsksproget masteruddannelse. Sammenfattende gav uddannelsesrådet opbakning til at gå videre med udviklingen af en Masteruddannelse i Ledelse og Kommunikation. Masteruddannelsen er velanskrevet. Ved at give uddannelsen en større fleksibilitet ved at inddrage fjernundervisning, formodes at kunne tiltrække endnu flere jyder og sjællændere, end tilfældet er i dag. Der er ingen konkurrence på Sjælland. Et samarbejde mellem Slagelse, Odense og Kolding anbefales. AD.4: Hvad vægter aftagerne mest hos kandidaterne, når de ansætter? De studerende skal så vidt politikerne - gennemføre deres uddannelse hurtigst muligt. Spørgsmålet er om virksomhederne er enige heri m.a.o. om de lægger vægt på dette forhold i forbindelse med ansættelse af en kandidat. Og vurderer virksomhederne, at normeret studietid er vigtigere end karaktererne Flemming Smedegaard indledte med en kort orientering om den seneste udvikling på studiefremdriftsområdet. Fra politisk hold er der i forhold til studiefremdriften nu ét afgørende fokuspunkt, og det er de studerendes gennemførelsestid. For SDU betyder dette et studietidsreduktionskrav på 3,1 mdr., og hvis ikke universitetet kan opfylder dette krav, vil der ske en reduktion i den statslige bevilling på 173,6 mio. Endvidere er det nu politisk bestemt, at det er de enkelte universiteter, der selv skal udmønte de politiske krav til f.eks. tilmelding, til maksimumtiden for studiegennemførelse m.v. 7

8 SDU har i foråret 2016 udarbejdet en plan for, hvordan de politiske krav skal implementeres planen træder i kraft fra september Den indebærer bl.a., at en BA-uddannelse skal være afsluttet inden for 4 år og en kandidat indenfor 2 ½ år. En studerende skal bestå 45 ECTS pr. studieår for at undgå udskrivning. Orlov under uddannelse er ikke længere en mulighed (kun v. barsel og militærtjeneste), da den øger studietiden. I forlængelse af drøftelserne fra det foregående punkt 2 vedr. kvantitet/kvalitet er spørgsmålet nu om det politiske fokuspunkt, gennemførelsestiden, også ud fra aftagers optik er et vigtigt kvalitetsparameter, når han/hun står for at skulle ansætte en kandidat. Aftagersiden i uddannelsesrådet var enige om, at det overordnet set er cool cash, som afgør arbejdsgivers valg af kandidat dvs. kandidatens evne til at kunne bidrage til virksomhedens bundlinje. Endvidere at kandidaten besidder en solid kernefaglighed og gode erhvervsmæssige kompetencer f.eks. fra forskellige studiejob. Forretningsforståelse er ligeledes vigtig. Det er således kandidatens samlede kompetenceportefølje, der er interessant - ikke gennemførelsestiden, ej heller karaktererne. Dertil kommer også, at arbejdsgivers kandidatvalg sædvanligvis sker i løbet af de første samtaleminutter. I relation til karakterbeviset blev det fra uddannelsesrådets studenterrepræsentanter anført, at der altid kræves vedlagt et karakterblad, når der ansøges om studenterjob. Blandt undervisere i rådet blev det også nævnt, at de anbefaler nyuddannede altid at vedlægge karakterblad i forbindelse med jobansøgning. Afrundende kommenterede flere medlemmer studiefremdriftsreformens indhold og konsekvenser mere generelt, hvor nogle vurderede den som alene en økonomisk kalkule, der intet har med faglighed eller kvalitet at gøre, mens andre så reformens opstramninger som relevante i forhold til at få udskrevet studerende, der reelt ikke er studieaktive men udebliver fra undervisning, eksamen osv. I forlængelse heraf blev der også peget på SU en, der ydes netop, for at den studerende skal kunne passe sin uddannelse, og et incitament til at forstærke dette fokus, kunne måske være en konvertering af SU til lån ved misligholdelse af studiet. AD. 5: Omlægning af cand. ling.merc. til cand. IT Marianne Ankjær oplyste, at cand. ling.merc-uddannelsen i kommunikationsdesign i Sønderborg er ramt af dimensioneringen og lukkes i Der er nu planlagt en omlægning af denne uddannelse til cand. IT i Kolding. Uddannelsen kan udbydes på engelsk, hvorigennem det også vil være muligt at fastholde de eksisterende forskningskompetencer. Der findes inden for cand. IT 3 specialiseringer: Interaktionsdesign, Webarkitektur og Webformidling, hvor BA-studerende i Kolding vælger at blive og fortsætte på webformidlingslinien fremfor at vælge IVK-kandidaten i Odense. Omlægningsplanerne skulle blive en realitet fra september Der vil kunne optages 105 studerende. 8

9 Organisationen IT-vest, der er et uddannelses-og forskningssamarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg og Århus universiteter, og som understøtter it-uddannelserne, har kunnet oplyse, at cand.it er er de 5. mest efterspurgte kandidater fra aftagerside. Dette peger på, at de færdiguddannede har opnået et vist fodfæste på arbejdsmarkedet. AD. 6: Opsamling fra sidste møde og sidste nyt fra IVK-uddannelserne i Kolding, Odense, Slagelse og Sønderborg Sønderborg: Ella Mølgaard kunne oplyse, at der på humaniora i 2016 vil være sidste optag på IVK-uddannelsen Sproglig og Kulturel Formidling. Fra 2019 vil der således ikke længere være IVK-bachelorer på campus Sønderborg. Cand. ling. merc. i kommunikationsdesign lukkes i På samfundsvidenskab mistes alle kandidatuddannelser, således der kun er ingeniøruddannelserne tilbage. Generelt vurderes, at uddannelsesmiljøet i Sønderborg påvirkes meget negativt af denne udvikling. I Sønderborg overvejes at tilbyde HA på samfundsvidenskab at kunne tage engelskfag m.h.p. at studerende kan søge ind på cand. merc. int. Hertil oplyste Astrid Jensen, at dette allerede var forsøgt på campus Slagelse men uden positivt resultat. Kolding: Marianne Ankjær kunne oplyse, at campus Kolding er gået fri af dimensioneringens konsekvenser. IVK forventer at optage 25 nye studerende. IVK satser på at lave aktiviteter sammen med BA-studerende fra andre studier f.eks. samlæsning på tværs af fag, hvilket påvirker studiemiljøet på en gunstig måde og er med til at skabe en følelse af et større fællesskab. Slagelse: Astrid Jensen informerede om, at der forventes optaget ca. 185 nye studerende til september Endvidere orienteredes om et nyt spændende valgfag, lavet i samarbejde med Slagelse Kommune, Region Sjæland, University College Sjælland (UCSJ), Erhvervsakademi Sjælland (EASJ), samt Slagelse Erhvervscenter og virksomheden ABCatering. I valgfaget: Markedskommunikation og virksomhedsstrategi i praksis skal de studerende udarbejde et projekt i samarbejde med en privat virksomhed. Endelig blev oplyst om den forstående udvidelse af campusområdet med bl.a. studerende fra pædagog- og socialrådgiveruddannelserne, hvilket skaber forventninger om et mere alsidigt og spændende studiemiljø. Odense: Flemming Smedegaard oplyste, at der er indkommet 267 ansøgere til IVKkandidatuddannelsen. Der må optages i alt 132. Fra 2019 reduceres antallet af mulige optagne til 70 pga. dimensioneringen. Hovedparten af ansøgerne har et retskrav på at blive optaget dvs. deres netop afsluttede BA-uddannelse giver umiddelbart adgang til at fortsætte på IVKkandidatuddannelsen uanset karakterniveau. Derfor vil der kun kunne optages et meget lille antal studerende fra andre uddannelser og universiteter, også selvom deres karakterer er langt højere end retskravskandidaterne. Der var 3 opfølgningspunkter fra sidste møde. 1. Etableringen af et Syddansk Language Center. Denne nyskabelse lader vente på sig pga. interne problemer 2. Ny studieordning for IVK- Masteruddannelsen. Uddannelsen skal omstruktureres og resultatet heraf afventes. 3. Styrket sam- 9

10 spil mellem SDU og omverden. Universitetet har besluttet, at der skal afsættes midler til en række omverdens initiativer og til at ansætte en omverdens koordinator. Humanioramodellen vil blive revideret, således at omverdens perspektivet inddrages. Afsluttende blev oplyst, at karriereplanlægningsforløb - Career Management Skills - nu skal realiseres. Det betyder, at studerende på tværs af fakultetet fra efteråret 2016 får et tilbud om at deltage i et sådant CMS-forløb. Det overordnende mål er at forberede og ruste de studerende til arbejdsmarkedet. AD. 7: Evt. Der var intet til dette punkt. AD. 8: Fastlæggeles af næste møde Næste møde vil blive afholdt torsdag den 17. november 2015 fra kl på SDU, Odense 10