ALDER. » Aarhus Universitetsforlags utroligt vellykkede serie« Søren Schauser, Berlingske. alder_4korr.indd 1 20/09/

Transkript

1 ALDER» Aarhus Universitetsforlags utroligt vellykkede serie«søren Schauser, Berlingske alder_4korr.indd 1 20/09/

2 TÆNKEPAUSER 1-48 FRIHED af Hans-Jørgen Schanz NETVÆRK af Jens Mogens Olesen MONSTRE af Mathias Clasen TILLID af Gert Tinggaard Svendsen LIVSHISTORIEN af Dorthe Kirkegaard Thomsen FJENDSKAB af Mikkel Thorup FOLK af Ove Korsgaard DANMARK af Hans Hauge NATUR af Rasmus Ejrnæs VREDE af Thomas Nielsen MYRER af Hans Joachim Offenberg POSITIV PSYKOLOGI af Hans Henrik Knoop KROPPEN af Verner Møller KÆRLIGHED af Anne Marie Pahuus ERINDRING af Dorthe Berntsen HÅB af Bertel Nygaard TID af Ulrik Uggerhøj SANDHED af Helge Kragh MENNESKETaf Ole Høiris MAGI af Jesper Sørensen LOVEN af Gorm Toftegaard Nielsen TERROR af Carsten Bagge Laustsen LITTERATUR af Dan Ringgaard ROMANTIK af Katrine Frøkjær Baunvig FAMILIEN af Peter C. Kjærgaard LYKKE af Christian Bjørnskov UNIVERSET af Steen Hannestad SPØRGSMÅL af Pia Lauritzen GUD af Svend Andersen SEX af Ditte Trolle NYDELSE af Rasmus Ugilt KORRUPTION af Mette Frisk Jensen POLITIK af Michael Bang Petersen TRO AF PETER LODBERG HJERNEN af Leif Østergaard HJERTET af Diana M. Røpcke VILJE af Søren R. Fauth SPROG af Mikkel Wallentin OVERVÅGNING af Anders Albrechtslund SMAG af Susanne Højlund TORTUR af Morten Dige TEKNOLOGI af Kasper Hedegård Schiølin EUROPA af Jørgen Møller GAVEN af Anders Klostergaard Petersen ALDER af Suresh Rattan VIDEN af Kristian Hvidtfelt Nielsen TAL af Henrik Kragh Sørensen DEMOKRATI af Svend-Erik Skaaning T K P S R alder_4korr.indd 2 20/09/

3 alder SURESH RATTAN TÆN KE PAU SE R alder_4korr.indd 3 20/09/

4 ALDER Tænkepauser 45 Suresh Rattan 2017 Tilrettelægning og omslag: Camilla Jørgensen, Trefold Forfatterfoto: Poul Ib Henriksen Oversat fra engelsk af Tine Hjorth Forlagsredaktion: Søren Mogensen Larsen Bogen er sat med Dante og Gotham Trykt på Munken Premium Cream hos Narayana Press Printed in Denmark 2017 ISBN Tænkepauser viden til hverdagen af topforskere fra AARHUS AU UNIVERSITET / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book s scientific quality. alder_4korr.indd 4 20/09/

5 INDHOLD KUN ET TAL? 6 LIVET BRYDER FREM 16 LIVETS FORLØB 28 LIVSLANG LIVSLYST 39 FORMLEN FOR EVIGT LIV 46 MIG OG MINE MANGE ALDRE 56 alder_4korr.indd 5 20/09/

6 KUN ET TAL? MIN PERSONLIGE HEMMELIGHED Det var en smuk og solrig dag i maj Det var også den dag, jeg havde nået en alder af tres år. Eller skulle jeg måske sige, at jeg havde opnået en alder af tres år? Eller er det bedre at sige, at jeg var blevet tres år gammel den dag? Eller simpelthen erkende, at jeg nu var tres? Hvad er jeg, og hvem er jeg? Jeg er nødt til at holde en pause og tænke. Tja, jeg føler mig i hvert fald ikke mere tres i dag, end jeg følte mig i går. Lad mig dele min personlige hemmelighed med jer: I de sidste tyve år har jeg faktisk ikke følt mig ældre end 45. Og da jeg var teenager, opførte jeg omvendt mig nogle gange, som var jeg 45 en moden, klog, erfaren, troværdig mand. I den alder ville jeg gerne behandles, respekteres og accepteres, som om jeg var meget ældre. Min far plejede også, lige til sin død, at sige, at han følte sig meget yngre, end fødselsattesten fra 1909 viste. En anden nær ven på 78, som led af kræft, fortalte mig, bare et par dage før han døde, noget lignende. På en god dag følte han sig ikke meget ældre end halvtreds, men på en dårlig dag havde han det, som om han allerede var død. Den måde, vi oplever vores alder på, er åbenbart afhængig af kroppens og sindets helbred. Men hvad betyder 6 alder_4korr.indd 6 20/09/

7 så alle disse tal? Er alder bare en lineær rækkefølge, som starter fra nul, når vi kommer til verden, og slutter, når vi dør? Nej, alder berører uden tvivl alle vores tanker og handlinger. Men også meget mere end det: Ordet dækker hele perioden fra tidens begyndelse med Big Bang for cirka 14 milliarder år siden til i dag. Alting har en alder. Alder har derfor helt naturligt en enorm betydning for os mennesker. Men hvordan vi opfatter spørgsmålet om alder, er ikke mindst udtryk for en personlig psykologisk fortolkning. Jeg bliver dog nødt til at fokusere på min egen forskning. Jeg er gerontolog og studerer alder og aldring. Ordet geron er græsk for olding, og logi betyder lære. Eller rettere sagt er jeg biogerontolog og forsker i de biologiske forklaringer på og mekanismer i alder og aldring. Vi fødes, vokser, udvikler os, modnes, reproducerer os, bliver gamle, og til sidst dør vi. Det er historien om alle levende systemer. Alle biologiske systemer celler, væv, organer og organismer dør før eller siden. Derfor vil jeg fortrinsvis tænke på alder som et biologisk begreb, der markerer vores fødsel og død. Som forsker vil jeg gerne finde ud af, om vi begynder at ældes på et bestemt stadium af livet. Derfor spekulerer jeg over en række spørgsmål, hvis ikke hele tiden, så i hvert fald flere gange om dagen: Hvad er det overhovedet, der får os til at ældes? Bestemmer vores alder, hvor lang tid vi lever? Kan vi leve evigt? Ønsker vi at leve evigt? Bør 7 alder_4korr.indd 7 20/09/

8 vi leve evigt? Kan vi sætte os uden for tidens påvirkning? Disse spørgsmål kræver rigtignok en tænkepause. DEN RIGTIGE ALDER AT DØ?! For omkring tyve år siden døde Hannibal, min brors ældste søn, pludselig. Han var 17. Min far, 80 på det tidspunkt, var meget ked af det og sørgede ligesom resten af familien. Fra dybden af sin sorg sagde han: En så ung mands død er ikke i orden, hvis jeg var død, ville det have været i den rigtige alder, men ikke ham Den rigtige alder at dø?! Er der en alder, hvor det er mere rigtigt at dø? Det fik mig til at spekulere, og tænke, og så tænke lidt mere. Spørgsmålet om, hvorvidt der er et rigtigt tidspunkt at dø, åbnede op for nye perspektiver i min forskning. Jeg begyndte at tænke over ordet levetid. Hvad betyder det egentlig? Op til hvilken alder kan vi mennesker leve? Op til hvilken alder bør vi leve? Op til hvilken alder ville jeg selv gerne leve? Og hvorfor? Når jeg observerer livet omkring mig potteplanten i vindueskarmen, sommerfuglene i haven og min cockerspaniel Kutta er det nemt at se, at levetiden er begrænset. Før eller senere vil alt og alle dø. Sådan har det været, siden livet startede på vores planet for 3,8 milliarder år siden. Sådan cirka. Vi ved ikke hvordan eller hvornår. Vi har nemlig ikke noget førstehåndsvidne til at berette om den store begyndelse, for der er ikke noget som helst levende, der har levet uaf brudt siden da. Hundredtusindvis af arter og livsformer, som 8 alder_4korr.indd 8 20/09/

9 for eksempel dinosaurer, er kommet til, har levet og er forsvundet igen. Vores egen menneskeart, Homo sapiens, er kun omkring en kvart million år gammel, men der er ikke noget enkelt menneske, som har overlevet så længe. Langtfra. Vi må nøjes med allerhøjst et dusin tiår, og de fleste af os må endda stille os tilfredse med det halve plus det løse. Men måske vil vores art også helt uddø en dag. Vi ved ikke, hvor lang levetid vi har igen som art. Eller på et mere personligt plan: hvor lang tid jeg har igen som Suresh Rattan. Ingen af delene kan jeg forudsige, og jeg er endda biogerontolog. Lidt pinligt, ikke? MADAME CALMENTS REKORD 122 år, fem måneder og 14 dage. Så gammel ved jeg ikke, om jeg bliver. Men jeg ved, at det er den maksimale levealder for et menneske, som vi med sikkerhed kan dokumentere. Indehaveren af den spektakulære rekord er madame Jeanne Louise Calment. Hun levede fra den 21. februar 1875 til den 4. august 1997 i Arles i Frankrig. Andre har gjort krav på meget længere levetider, som for eksempel 150 eller 175 år, men mine gerontologikollegaer har altid afvist deres påstande som falske. I forhold til Metusalem er det selvfølgelig ingen alder. I Det Gamle Testamente kan vi læse, at han skulle være blevet hele 969 år. Bibelen er dog langtfra den eneste religiøse tekst, der indeholder beskrivelser om næsten tusind år gamle oldinge. Næsten alle kulturer har en eller flere 9 alder_4korr.indd 9 20/09/

10 myter, der fortæller lignende historier. Men de er efter min mening netop kun myter, fantasier og forestillinger. En arts maksimale levetid fastsætter biologer ved at registrere den længste tid, som et individ af arten indtil da har overlevet. Principielt er det selvfølgelig muligt for alle andre individer af samme art at opnå eller måske endda overskride denne grænse. Vi ved dog ikke, hvornår madame Calments rekord vil blive slået. Vi kan umuligt forudsige præcist, hvor længe noget menneske vil leve. Selv efter en frygtelig bilulykke eller en meget alvorlig kræftsygdom er der ikke nogen sikker måde at forudsige, i hvilken alder eller på hvilket tidspunkt døden vil indtræde. Heller ingen kunne vide, at den 4. august 1997 ville blive madame Calments sidste dag. Syntes hun mon selv, at det var det rigtige tidspunkt for hende at dø? Af en eller anden grund kan vi dog bedre leve med, at en person som madame Calment dør i en høj alder. Det er straks sværere at acceptere, når et lille barn eller et ungt menneske dør. Sådan var det jo også for min far, da han sørgede over sit 17-årige barnebarns død. Det var ikke det rette tidspunkt for Hannibal at dø. Den maksimale levealder for mennesker har dog ikke en permanent eller fast grænse. Før eller siden bliver madame Calments rekord slået. Det ved jeg. Men jeg er jo også biogerontolog. Vi har også andre mål for alder. For eksempel middellevealderen eller gennemsnitslevetiden for en befolkning, som politikere er af hængige af, når de skal fastsætte vores 10 alder_4korr.indd 10 20/09/

11 pensionsalder. Statistikere og fremtidsforskere kan også regne sig frem til et kvalificeret gæt på den såkaldte forventede levealder. Regeringer bruger disse fremskrivninger til at beregne, hvor gamle deres befolkninger vil blive i fremtiden, og hvordan samfundet optimalt kan bruge ressourcerne. Men det forhindrer ikke, at et enkelt individ kan dø meget tidligere eller senere end den forventede levealder. I 1955 havde madame Calment som 80-årig for eksempel allerede levet ti år længere end den forventede levealder for franske kvinder. Det var måske derfor, at hendes advokat samme år tilbød at købe hendes hus gennem det franske system viager. Kort fortalt går systemet ud på, at sælgeren sælger sin ejendom for cirka 30 % af ejendomsværdien mod som en slags pension at modtage en aftalt sum penge hver måned resten af sit liv. Samtidig fik sælgeren, i dette tilfælde madame Calment, brugsretten til ejendommen, så længe hun levede. I betragtning af madame Calments allerede høje alder og med en sikkerhed i enhver statistisk forudsigelse tænkte hendes advokat nok, at det var en fin handel. Men den viste sig at blive et økonomisk mareridt i 42 år. Ikke bare for advokaten, men også hans søn, som endda begge to døde før madammen. HURTIGERE END USAIN BOLT På globalt plan er den forventede levealder for mennesker steget fra mindre end 25 år i oldtiden til omkring 71 år i 11 alder_4korr.indd 11 20/09/

12 2016. Men det betyder ikke, at gennemsnitslevealderen ikke varierer kraftigt fra land til land og mellem et lands forskellige grupper. Ifølge statistikkerne er det i Monaco, at mænd og kvinder kan forvente at leve længst, hele 89,57 år, mens de i Chad kun kan forvente at blive 49,44 år. Vi kan selvfølgelig også fokusere alene på enten mænd eller kvinder. I Danmark lever kvinder for tiden 81,64 år, mens mænd kun kan regne med 76,68 år i gennemsnit. Utallige og mange uberegnelige faktorer påvirker den forventede levealder: Hvor mange børn der dør i deres første fem leveår, hvor mange kvinder som dør under fødslen, hvor mange mennesker der dør som følge af infektion eller andre sygdomme og på grund af naturlige og menneskeskabte katastrofer. Det store spørgsmål er selvfølgelig, om denne historiske stigning i forventet levealder vil fortsætte evigt, eller har den nået sit maksimum? Biologer og andre forskere deler sig i to grupper, når de skal svare på dette spørgsmål. Den ene gruppe holder på, at den forventede levealder vil fortsætte med at stige i betragtning af forbedret sundhedspleje og teknologi. Den vil let kunne gå ud over hundrede år inden for de næste år og vil fortsætte ubegrænset. Den anden gruppe, specielt biologer som jeg selv, har den modsatte opfattelse: Den forventede levealder kan ikke blive ved med at stige, fordi vi snart vil blive konfronteret med de biologiske processers begrænsning. Vi kan bare prøve at forestille os, hvad en uendelig forbedring af for eksempel løbetiderne ved De Olympiske 12 alder_4korr.indd 12 20/09/

13 Lege ville munde ud i. De sidste hundrede år er løbetiderne for næsten alle distancer ved De Olympiske Lege faldet. Hvis jeg på basis af dette faktum antager, at forkortelsen af løbetiderne vil fortsætte i fremtiden, så burde alle olympiske løbere i år 2200 nå over målstregen i samme øjeblik, som startskuddet lyder. Det siger sig selv, at denne slutning er helt absurd. Så hurtig er ikke engang jamaicanske Usain Bolt eller tegneseriefiguren Speedy Gonzales. Før eller senere bliver vi alle sammen nødt til at acceptere vores biologis begrænsninger. Derfor regner jeg og mine kollegaer med, at vores gennemsnitslevetid vil stabilisere sig omkring år. Selv denne grænse ligger langt ude i fremtiden. Der er stadig alt for mange faktorer, som forhindrer, at alle mennesker kloden rundt kan nå så høj en alder. DARWIN KENDER SVARET Biologer er næsten altid enige om, at de kan finde svarene på hvorfor og hvordan i engelske Charles Darwins evolutionsteori. Måske den også kan give os en forklaring på, hvor høj en alder vi som repræsentanter for menneskearten bør opnå? Livet på vores planet blev hverken designet eller skabt på få dage. Det fik sin spæde start for omkring fire milliarder år siden. Dengang havde enkelt-cellede livsformer som bakterier jorden for sig selv. Mange-cellet liv som alger, svampe og orme udviklede sig først mere end en milliard år senere. Og det er først i de sidste 570 millioner år, at de 13 alder_4korr.indd 13 20/09/

14 typer af liv, som vi lever sammen med i dag, begyndte at udvikle sig. Denne del af udviklingen startede med krebsdyr og insekter, og de første fisk fulgte så for cirka 530 millioner år siden, mens der på land dukkede planter op for omkring 475 millioner år siden. Pattedyr udviklede sig først næsten 300 millioner år senere. Biologer mener, at der på nuværende tidspunkt er millioner arter. Millioner af andre livsformer er allerede for længst uddøde og forsvundet. Vi mennesker med blot en kvart million år bag os er evolutionens seneste og yngste produkt. Men vi ved ikke, hvor lang tid vi har igen, hverken som art eller individer. En art kan kun overleve i millioner af år, hvis den er god til at reproducere sig selv generation efter generation. De arter, som uddøde, gjorde det til gengæld, fordi de enten ikke kunne reproducere sig i tilstrækkelige mængder, eller fordi de blev udryddet meget hurtigt af naturkatastrofer. Masseudryddelsen af dinosaurer for cirka 65 millioner år siden var for eksempel resultatet af meteorsværme fra det ydre rum. Du og jeg er altså i live i dag, fordi vores forældre var i stand til at producere af kom. Det var deres forældre også, og deres forældre og sådan hele vejen tilbage til, ja, det ved vi desværre ikke helt præcist. Men vi ved, at en vellykket reproduktion generation efter generation er det biologiske formål med livet. Det er det for en bakterie, et insekt, en rotte, Kutta, dig og mig. Det lyder måske deprimerende. Fordi vi er mennesker, vil 14 alder_4korr.indd 14 20/09/

15 vi gerne tro, at vores formål med livet er et andet og mere ædelt end bare reproduktion. Og at vi under kulturens tynde fernis ikke blot nærer de samme simple ambitioner som en rotte eller en bakterie. Vi kan lide det eller lade være, men som biologiske væsener med det videnskabelige navn Homo sapiens er vores formål med at leve præcis det samme som andre biologiske væseners. Men at blive menneske fra Homo sapiens synes at være enestående for os. Det involverer sprog, kunst, kultur og samfund. Uanset hvad kræver hver art en vis tid til at vokse, udvikle og reproducere sig. Varigheden af denne livsperiode kalder vi biogerontologer artens essentielle levetid. Andre forskere kalder den artens udløbsdato. Den essentielle levetid er således den alder, som et tilstrækkeligt antal af individer af en art skal opnå for at kunne reproducere sig. Den kan være få minutter for visse bakterier, få dage for bananfluer og 12 måneder for mus og flere år hos andre livsformer. For os, Homo sapiens, er den essentielle levetid omkring år. Ser vi på os selv med naturens briller, behøver vores art altså ikke mere end maksimalt 45 år for at gennemføre processen med vækst, udvikling, modning og reproduktion. Der er ikke i sig selv noget godt eller dårligt ved en kort eller lang essentiel levetid. Det er bare udtryk for den måde, som lige præcis den art har udviklet sig på, og udtryk for, hvad den behøver for at fortsætte som art. Er afslutningen af den essentielle levetid så den rette alder at dø? Darwin ville nok sige ja, og jeg er helt enig. 15 alder_4korr.indd 15 20/09/

16 LIVET BRYDER FREM VI VED IKKE, HVAD VAND ER Alt liv er baseret på kemiske stoffer, i hvert fald på vores planet. Det betyder dog ikke, at vi bare kan blande et par forskellige kemiske stoffer som ilt, kvælstof og kulstof i et reagensglas, ryste og koge det og så på magisk vis skabe liv. Alligevel kan vi helt præcist definere livet som en tilstand, der er opstået fra kemiske stoffer. Det betyder kort sagt, at der opstår en ny kvalitet eller nye karakteristika i blandingsproduktet, når to eller flere forskellige elementer mødes. For eksempel er vand resultatet af en kemisk forbindelse mellem to brintmolekyler og et iltmolekyle, som danner et helt nyt molekyle af vand H 2 O. Men de individuelle karakteristika, vi kan påvise i brint og ilt, hjælper os ikke til at forstå, hvad vand er. Hverken som væske, der kan fryse ved 0 grader, koge ved 100 grader og opløse salt, sukker og syrer, eller som medspiller i at skabe og opretholde liv. Det samme gør sig gældende for natriumklorid, eller bare bordsalt, som de fleste af os kender det som. Det kemiske navn antyder en kombination af et natriummolekyle og et kloridmolekyle. Men smagen af salt og dets 16 alder_4korr.indd 16 20/09/

17 afgørende rolle i næsten alle livets processer kan vi heller ikke udlede fra de individuelle karakteristika af natrium og klorid. Vi ved altså ikke helt, hvad der sker, når liv opstår. Forskere kan endnu ikke præcist påvise, hvordan kemiske stoffer forbinder sig, organiserer sig og interagerer, så et kemisk system bliver til et levende system. Det betyder dog ikke, at der behøver at være en overnaturlig og mystisk skaber bag livets opståen. Men en eller anden form for ekstra elektro-kemisk energi skal der til for at få disse kemiske stoffer til at forbinde sig på en speciel måde. Noget lignende er tilfældet med de stoffer, som danner en levende celle. Alle celler og organismer består af ganske få kemiske elementer. Kemikere har indtil nu kun identificeret 98 grundstoffer, som eksisterer naturligt. Omkring yderligere tyve stoffer har de skabt kunstigt i laboratorier. Ilt udgør næsten halvdelen af den samlede mængde grundstoffer på jorden, og silicium, som vi kan finde i sand, kvarts og flint, cirka en fjerdedel. Aluminium og jern er de næstmest almindelige elementer, og derefter kommer kalk, natrium, kalium, magnesium og resten af grundstofferne. Men kun omkring 25 ud af disse 118 grundstoffer har vi opdaget i et levende system. Og fire af dem kulstof, brint, kvælstof og ilt udgør endda næsten 96 % af vores krop. De øvrige cirka tyve stoffer er til stede i menneskekroppen i meget små mængder. Det gælder for eksempel jern, zink, mangan, magnesium, fosfor og svovl. Forskere som mig selv forklarer ofte livets oprindelse 17 alder_4korr.indd 17 20/09/

18 fra kemiske stoffer som et frembrydende fænomen. Dvs. livet opstår og trænger sig frem på baggrund af et møde mellem mange forskellige grundstoffer. Nogle forskere mener endda, at vi kan skabe liv i laboratoriet ved at kombinere kemiske stoffer i reagensglas. Men indtil nu er det kun lykkedes at skabe nogle få store kemiske molekyler som korte stykker af DNA og proteiner. Disse syntetiske molekyler er præcis ligesom dem, vi normalt finder i levende systemer. Nogle af dem kan vi sætte ind i levende celler, hvor de kan fungere ligesom naturlige kemiske stoffer. Men disse syntetiske molekyler har endnu ikke dannet en eneste levende celle eller en hel organisme. Men bare fordi forskere på nuværende tidspunkt endnu ikke helt kan forklare, hvordan liv opstår fra kemiske stoffer, betyder det ikke, at andre gætterier, forestillinger eller ideer giver en bedre eller mere sand forklaring. Hvor spændende og besnærende de ellers kan være. MIN FARS GODNATHISTORIE Vi mennesker har udviklet utallige forestillinger om, hvordan livet er opstået. Alverdens kulturer og samfund har brugt forskellige ord for at forklare det samme fænomen: Sjæl, ånd, den vitale kraft og mange andre ord med en lignende mening kan vi finde i næsten alle sprog og kulturer. Alverdens myter kan fortælle meget opfindsomme og farverige beskrivelser af, hvordan livet er opstået. Da jeg var barn, plejede min far at fortælle godnathistorier fra hinduernes hellige skrift Rigveda. Særligt 18 alder_4korr.indd 18 20/09/

19 skabelseshistorien er indprentet i mit sind. Min far fortalte, at Purusha er det oprindelige kosmiske væsen: Purusha er alt, hvad der nogensinde har eksisteret og nogensinde vil komme til at eksistere. Purusha har også skabt den dobbelte mandlige-kvindelige energi, Hiranyagarbha, det gyldne foster. Purusha delte sig derefter i krop og sind og skabte guderne, dyrene, himmellegemerne, luften, himlen, jorden, verdenshjørnerne og Vedaerne. Tre af guderne fik så ansvaret for verdens gang: Brahaman sørgede for skabelse, Vishnu for opretholdelse og Shiva for nedbrydning. Denne cyklus, fortalte min far mig, gentager sig selv i al evighed. Det er bare et eksempel, men fælles for alle skabelseshistorier er, at de tager udgangspunkt i, at den materielle krop skal bruge noget immaterielt og en overnaturlig kraft til at skabe liv. For nogle mennesker giver de både en tilstrækkelig og overbevisende forklaring på livets mirakel. Men faktisk giver de ikke en eneste ny information om, hvordan noget som helst sker eller opstår. Derfor er det et spørgsmål, om vi vil og kan tro på dem. Sådan er moderne videnskab ikke. Jeg og enhver anden forsker må afvise enhver immateriel eller overnaturlig forklaring på materialistiske og naturlige fænomener. Men selv om vi endnu ikke helt forstår, hvordan den første livsform blev dannet, så kan vi da helt sikkert genkende, karakterisere og identificere liv og de levende systemer? Eller kan vi? Helt intuitivt ved vi jo alle sammen godt, hvad der er et levende system, og hvad der ikke er. Både du og jeg kan 19 alder_4korr.indd 19 20/09/

20 jo nemt skelne mellem en sten og en champignon, et reb og en slange, en grizzlybjørn og en bamse, en fugl og en flyvemaskine. Vi kan også for det meste i hvert fald se, om oldemor er i fuld vigør eller er sovet ind. Aktivitet, reaktion, bevægelse, vækst, udvikling, reproduktion er altså tydelige tegn på liv. Men det betyder ikke, at vi kan identificere alle disse karakteristika i alle levende organismer hele tiden. Vi har derfor ofte brug for specielle metoder og redskaber som for eksempel mikroskoper for at opdage tegn på liv. Vi kan også have brug for lange observationsperioder for at være sikre på, at der virkelig er vækst og udvikling. Vi kan altså helt bestemt genkende liv. Men hvis vi prøver at definere, hvad liv er, bliver det straks sværere. Det har dog aldrig af holdt os fra at prøve. Op igennem menneskehedens historie har alle kulturer sat ord på, hvad livet er, og hvordan det adskiller sig fra det ikke-levende. Men er ideen om liv begrænset til hele organismens krop, eller er livet det samme i ethvert væv og enhver celle i kroppen? Og bør vi udstrække vores opfattelse af liv endnu længere end til kroppen og omfatte dens omgivelser, handlinger og konsekvenserne af disse? Det spørgsmål har biologer heldigvis et slags svar på. Vi plejer at tale om liv som en række træk, der er fælles for alle biologiske systemer. Disse træk kan vi observere lige fra en celle til en hel krop lavet af hundreder, tusinder, millioner og milliarder af celler. Alle levende systemer optager komponenter fra omgivelserne og omdanner dem til deres egne strukturer. 20 alder_4korr.indd 20 20/09/

21 Men disse komponenter er ikke færdiglavede strukturer som murstenene til en bygning; de består af lys, luft og næringsstoffer. En baby vokser jo ikke ved, at vi tilføjer en færdiglavet arm, et ben eller en lever udefra. Babyen skal derimod spise gulerodsmos og drikke en masse modermælk og så omdanne begge dele til kroppens strukturer. Enhver levende celle i den levende krop gør noget lignende. Derfor er evnen til at omdanne eksternt stof og energi til totalt anderledes stof og energi inde i cellen den første grundlæggende og nødvendige egenskab ved enhver form for liv. Lad os tage det enkle eksempel med en ko. Vi giver den lidt græs at spise, og dagen efter malker vi så et par liter mælk fra dens yver. Hvordan kan det lade sig gøre? Der er jo ikke nogen direkte sammenhæng mellem græssets form og tilstand og så mælkens. Det er koen, som takket være sine fire maver kan foretage denne forvandling indefra. Det er der ingen maskine, som kan gøre efter. Et nydannet foster inde i en kvindes livmoder optager mad fra moderen. Det danner millioner af nye celler hver dag, udvikler organer og lemmer, og efter ni måneder føder kvinden så en velskabt baby. Mens den lever af moderens mælk, gror alle dele af babyens krop, så den bliver dobbelt og tre gange så stor på få måneder. Det lille barn kan endda optage utallige typer af mad og fortsætter med at udføre denne biologiske omdannelse naturligt, let og effektivt år efter år. Men ingen af de komponenter i for eksempel modermælken eller nogen anden form for mad eller drikke 21 alder_4korr.indd 21 20/09/

22 kan vi bruge som færdiglavede byggesten til at danne nye celler. Når vi spiser oksekød, en agurk eller en nektarin, bruger vi deres DNA, proteiner, kulhydrater og andre komponenter til at danne vores eget DNA, vores egne proteiner, kulhydrater, fedt og andre materialer. Men vi bliver ikke til en fisk af at spise fisk. Vi bliver ikke til et æble af at spise et æble. ARME HYDRA Da jeg studerede biologi på universitetet i Delhi, forskede jeg i et meget simpelt dyr, hydraen. Det er en lille ferskvandspolyp, kun en til to centimeter lang og med seks til otte tentakler ved munden. Som en del af mit forskningsprojekt skulle jeg skære dens hoved eller fod af, og så ville hydraen danne et nyt legeme i løbet af en dag eller to. Jeg kunne gøre det igen og igen, og hver gang gendannede hydraen sig. Det var et fascinerende fænomen for mig. Mange andre dyr er i stand til noget lignende. Firben, som taber hele eller en del af halen, kan danne en ny. Søstjerner, som mister arme, kan danne nye. En søpølse kan endda, hvis den bliver skåret i skiver, danne en ny søpølse fra hver enkelt skive. Og hajer kan i løbet af et liv danne intet mindre end et helt nyt gebis bestående af cirka nye tænder som erstatning for de tabte. Edderkopper kan gendanne tabte ben eller dele af ben. Biologer har endda fået nye solbærplanter til at vokse blot fra en stikling. Denne evne til at opretholde, vedligeholde, forsvare og reparere sig selv er den anden grundlæggende egenskab hos levende systemer. 22 alder_4korr.indd 22 20/09/

23 Vores egne kroppe kan også hele indefra. Vores beskadigede hud bliver repareret. Vores brækkede knogler vokser ud og vokser sammen. Vores lever kan regenerere sig selv, hvis vi i en periode har overbelastet den med for meget alkohol. Vores kroppe modstår og eliminerer hele tiden infektioner. Det kan en sten, en stol, et højhus eller nogen anden form for død organisme ikke selv gøre. Vi kan sikkert lave nogle maskiner, som umiddelbart ser ud til at kunne reparere sig selv ved kun at bruge de færdiglavede dele, som vi har givet dem. Men der er ingen maskine, som kan gøre det ved at indtage føde udefra og derefter bygge sine egne reservedele indefra. Vi opbygger altså os selv indefra. Vi vedligeholder os selv. Vi opretholder os selv. Det gør vi, så længe vi lever. Disse kendetegn hos levende systemer at de er i stand til at vedligeholde sig selv, kalder vi biologer ofte evnen til at opretholde homøostase. Det er et lidt besværligt udtryk, men det betyder blot, at et levende væsen kan opretholde den samme tilstand. Men det er ikke helt korrekt. Skønt biologer har benyttet ordet homøostase i næsten hundrede år, er det et forkert ord at bruge for et levende system. Vi og alle andre levende systemer skal netop ikke være i en fast og stiv tilstand. Det skal en maskine til gengæld. Hvis vores computer eller vaskemaskine skal fungere bedst muligt, skal den befinde sig i en bestemt tilstand, som vi maskinens konstruktører har defineret på forhånd. Selv om der kan være en vis fleksibilitet i maskinens opsætning, forbliver den almindeligvis i den samme tilstand altså homøostase. 23 alder_4korr.indd 23 20/09/

24 Levende celler og organismer er derimod dynamiske systemer. De samarbejder konstant med hundreder, ja, tusinder af indre og ydre kemiske stoffer, molekyler, strukturer og andre systemer. De opretholder netop ikke den samme tilstand og er ikke homøostatiske. Hvis det var sagen, ville en baby jo aldrig vokse og altså aldrig blive voksen. LIVETS PARADOKSALE DYNAMIK Vores kroppe er altså dynamiske systemer. Vi forandrer os hele tiden, selv om vi på overfladen fra dag til dag ser nogenlunde uændrede ud. Hvert molekyle i vores celler og hver celle i kroppen er konstant aktiv, levende og i forandring. Men denne tilsyneladende stabilitet i vores kroppe er en dynamisk stabilitet. Derfor er de fleste forskere nu gået over til at kalde denne evne til at opretholde, vedligeholde og overleve i en dynamisk interaktion for homøodynamik. Homøodynamik er det, som holder alle processer i kroppen i live. Når vi trækker vejret, indoptager frokosten, danner energi, reparerer skader, bekæmpe infektioner, vokser og alt, hvad vi ellers gør, er det dynamisk. Vores system er interaktivt, forandrer og tilpasser sig, men forbliver alligevel det samme. Hver eneste lille celle i vores krop er faktisk et dynamisk og interaktivt system. Den lever ikke i isolation. Den kan faktisk slet ikke leve i isolation. En celle indeholder millioner af små og store molekyler DNA, proteiner, kulhydrater, fedtstoffer og så videre. Disse molekyler 24 alder_4korr.indd 24 20/09/

25 25 samarbejder med hinanden, påvirker hinanden, danner og ødelægger hinanden konstant. Det er sådan, en celle lever. Cellerne samarbejder derefter med andre celler af samme type eller med andre typer og danner væv, organer, lemmer og hele kroppen. Vores krop har omkring 200 forskellige typer af celler. De bliver endda næsten alle sammen dannet for første gang i løbet af de ni måneder, vi opholder os i vores mors livmoder. I løbet af den tid er der millioner af celler, som dør i en stærkt reguleret proces. Men det er kun godt, for uden deres død kunne den runde kugle af celler aldrig forvandle sig til en baby, aldrig danne former, konturer og proportioner. Uden denne programmerede celledød ville der ikke kunne komme nogen facon på vores ansigter, vi ville ikke have mellemrum mellem fingrene, vores næser ville blive ved med at vokse, og vores ben og arme ville ikke være lige lange. Det nyfødte barn vokser ved at danne flere af de samme celler. Lidt senere dannes nye typer af celler i blodet for at udvikle immunsystemet. Også hjernen videreudvikler sig med nye celletyper. Cellerne samarbejder og påvirker hinanden gennem kemiske stoffer. De bestemmer hinandens liv og helbred, og de får kroppen til at leve og overleve. Alt liv er i bevægelse og dynamisk. Men så render vi selvfølgelig ind i et paradoks. De processer, som skaber liv, slår også til sidst livet ihjel. For den livsnødvendige ilt, sol og ernæring truer livet. Ilten i den luft, vi indånder, danner hurtigtreagerende kealder_4korr.indd 25 20/09/

26 26 miske stoffer, de såkaldte frie radikaler, i cellerne. Sukkerstofferne i vores mad omdannes til glukose. Det bruges til at producere energi, men ubrugt glukose ødelægger andre molekyler som for eksempel cellernes proteiner. De frie radikaler og glukosen udgør en del af cellernes komplekse netværk af processer og molekyler. Normalt bruger kroppen disse kemiske stoffer til at fungere. Men nogle gange kommer de tilfældigt til at samarbejde på en forkert måde med andre molekyler, og så kan de skade og nedbryde cellerne. De mineraler og metaller, som er nødvendige i de biokemiske reaktioner, forårsager også skader. Selv for en enkelt celle er homøodynamik altså grundlaget for overlevelse. Biologer kalder også denne overlevelsesevne for det homøodynamiske rum. Alle levende væsener har denne indbyggede evne med tre karakteristiske træk: De kan reagere på stress, kontrollere skader og konstant tilpasse sig. Når jeg er i Indien, går jeg tit morgentur i markerne i landsbyen i nærheden. Hvis jeg da pludselig møder en kobraslange, som kommer ud af en busk, går min krop ind i en flygt eller kæmp-tilstand. Lynhurtigt vil jeg foretage en vurdering af, om det måske vil være klogest for mig at løbe væk. Men hvis jeg har en stærk lang stok og insisterer på at fortsætte ad lige netop denne vandresti, kan jeg også blive og kæmpe. Noget lignende sker inde i vores krop i stress-situationer. Når jeg bliver angrebet af virus og bakterier, vil mit immunsystem forsøge at slå dem ihjel. Hvis jeg oplever høje eller lave temperaturer, sørger min hjernes hypothaalder_4korr.indd 26 20/09/

27 lamus for, at kroppen tilpasser sig ved enten at svede eller ryste. Min mavesæk og tarm vil hurtigt tømme sig, hvis jeg har spist en kyllingesandwich med fordærvet pesto. Hvis jeg skærer min finger, når jeg hakker gulerødder, vil mine hudceller straks gå i gang med at stoppe blødningen og hele såret. Endda helt ned på celleniveau er det nødvendigt med et hurtigt svar på stress. Hvis jeg sidder på stranden i stærk sol, bliver mine hudceller beskadiget. Så begynder mange processer at beskytte og reparere skaderne i huden for at bringe den tilbage til normaltilstanden. Når jeg bliver solbrændt, er det faktisk tegn på, at min hud forsøger at beskytte sig selv ved at trække pigment op til overfladen. Hvis mine celler ikke magter opgaven og jeg får rød, øm hud med afskallede flager, vil de enten dø, eller mit DNA vil ændre sig eller endnu værre mutere. Det kan være, at jeg tyve år senere må betale prisen for solbadet i form af hudkræft. Heldigvis bliver mine celler konstant beskyttet af tusindvis af komplekse reparationsprocesser. De bruger faktisk mere end halvdelen af min krops totale energi og udgør min overlevelsesevne. Den gode nyhed er, at disse homøodynamiske processer bliver bedre. Efterhånden som et barn vokser og udvikler sig, bliver dets homøodynamiske rum også større. Homøodynamikken sikrer, at det lille barn overlever og vokser gennem de forskellige alderstrin fra baby til barn, fra teenager til ung og til fuldvoksen og ikke mere. 27 alder_4korr.indd 27 20/09/

28 LIVETS FORLØB EN GAMMEL BABY? Noget af det første, vi gør, når vi ser en lille baby, er at spørge forældrene, hvor gammel den er. De vil så svare, at den er et par dage eller nogle få måneder gammel. Men vi ved alle sammen godt, at vi i den situation ikke giver ordet gammel samme betydning, som når vi siger, at bedstefar er 75 år gammel. Alder er ikke det samme som aldring. For det meste regner vi aldring altså den proces, hvor vi bliver ældre for noget negativt. Det går ned ad bakke; vi mister kontrollen over krop og sind. Vi nærmer os kort sagt afslutningen på livet. Omvendt forbinder vi også aldring med en del positive sider. Vi bliver ofte mere tolerante, hensynsfulde og erfarne. De karaktertræk er bestemt eftertragtede. Alligevel har vi ikke lyst til at se gamle ud. Hvis jeg vover at sige til min gode veninde, at hun ser ud til at være halvfjerds år, og hun kun lige har rundet de tres, vil jeg næppe få et taknemmeligt smil til gengæld. Kunstnere, filosoffer og forskere har altid forsøgt at sætte vores alder på formel og beskrive, hvordan et typisk liv forløber op igennem alderstrinnene. Den engelske skuespilforfatter William Shakespeare beskrev for eksempel menneskelivet som et drama med syv roller. 28 alder_4korr.indd 28 20/09/

29 I sin komedie Som man behager fra 1603 oplistede han dem som et lille barn, der kaster op, en klynkende skoledreng, en ung, sukkende elsker, en soldat, en rank leder, en skør gammel mand, der tror, at han stadig er ung, og til slut en olding, en rigtig metusalem, tandløs, blind og hjælpeløs som en baby. Det er en fin måde at repræsentere de forskellige sociale og biologiske stadier, som de fleste mennesker gennemlever. Aldersforskere betragter imidlertid snarere livet som et ubrudt forløb, et kontinuum, som de dog inddeler i den første, anden, tredje og fjerde alder. Den første strækker sig fra spædbarnet til det uddannelsesklare unge menneske. I den anden alder får man job og familie. Den tredje alder begynder, når børnene starter på deres anden alder, og forældrene kan vælge at trække sig tilbage fra deres professionelle liv. Den fjerde alder indtræffer, når fysiske og mentale begrænsninger tvinger os til gradvist at trække os tilbage fra samfundet. Bemærk, at jeg ikke sætter tal på denne inddeling af livet. Når livet er et kontinuum, betyder det nemlig også, at de forskellige aldre varierer i længde. Rengøringsassistenten vil måske gerne gå på efterløn som 62-årig, mens erhvervsmanden Mærsk Mc-Kinney Møller først trak sig tilbage 28 år ældre. Men vi vil helt sikkert blive stemplet som gamle, lige så snart vi ikke længere kan udføre vores sædvanlige opgaver i samfundet. Mange eksperter i gymnastik vil tænke, at en 25-årig olympisk gymnast er for gammel til at hoppe rundt der. Hvis jeg holder op med at forske nu, vil mine yngre 29 alder_4korr.indd 29 20/09/

30 kolleger se mig som en hasbeen, der har mistet evnen til at tænke og få nye ideer. Til sammenligning var Pablo Picasso, den spanske maler, aktiv med penslen lige til sin død som 91-årig i Ingen anså ham som for gammel. Snarere mere troværdig, fordi han havde skabt så mange betydningsfulde og forskellige kunstværker i sit liv. Vores personlige syn på den tredje og fjerde alder kan variere meget alt af hængigt af om jeg taler om mig selv eller om min jævnaldrende kollega, som ser ud til at være ti år ældre end mig. Utallige interviews med beboere på plejehjem har bekræftet netop denne tendens: De fleste 85-årige mænd og kvinder opfattede ikke sig selv som særlig gamle, men udpegede andre 85-årige som rigtig gamle. ET BARN I MANGE ALDRE Vi begynder at tælle vores alder ud fra den dato, som vi kan læse på vores fødselsattest. Alt efter sammenhæng og tallet på attesten, naturligvis er man derfor at betragte som barn eller voksen. I Danmark kan unge under 18 for eksempel besøge de fleste kunstmuseer gratis. Men stiger de ombord i en bus eller et tog, skal alle dem over 16 år betale den samme billetpris som en voksen. I USA må de dog allerede i en alder af 15 selv køre bil, men må til gengæld vente på at fylde 21, før de må drikke alkohol, og 18 for at stemme. I Danmark skal unge være 18 år for at købe spiritus, men kun 16 for at købe øl. Den kriminelle lavalder veksler også. I Danmark er børn over 14 juridisk ansvarlige for deres handlinger, 30 alder_4korr.indd 30 20/09/

31 mens den i USA varierer mellem seks og 12 år i forskellige delstater. Min søn på 18 overtræder loven, hvis han har seksuelt forhold til en 14-årig i Danmark og Sverige, men ikke i Tyskland, Italien og Portugal. Han har i Danmark stemmeret som 18-årig, mens hans jævnaldrende i Japan må vente på at blive tyve for at få samme ret. Alle disse forskellige aldersgrænser er kulturbestemte udtryk for, at livet er et kontinuum, som kan justeres efter tidens sociale normer og behov. For mig som biogerontolog er artens essentielle levealder den eneste meningsfulde type af levetid. Biologer identificerer dog flere aldersstadier inden for vores arts essentielle levealder: spædbarnsalder, barndom, pubertet og voksenliv med perioden af reproduktion og omsorg for børn. Disse biologiske aldre og stadier er til for at støtte, styrke og reproducere livet. I perioden stiger vores alder fra 1 til 30. Ændringerne forbereder kroppen til at kunne reproducere sig, og alle kroppens ressourcer går til at beskytte den. De biologiske forandringer betragter vi derfor generelt som positive. Knoglerne bliver længere og stærkere. Musklerne bliver længere og større. Kønshormonerne dannes i store mængder. Hjernen bliver mere skarp og opmærksom. Men det kan også begynde at gå ned ad bakke, før vi fylder tredive. Bare en lille smule mindre fleksible muskler og knogler kan hurtigt begrænse arbejdslivet for mange professionelle sportsfolk, specielt gymnaster. De topper allerede, før de fylder tyve, og kan sjældent holde sig på 31 alder_4korr.indd 31 20/09/

32 toppen særligt mange år derefter. Den verdensberømte rumænske gymnast Nadia Comaneci startede sin olympiske karriere som 14-årig og trak sig tilbage syv år senere. En anden olympisk gymnast Mary Lou Retton fra USA stoppede sin karriere allerede som 18-årig. Nogle organer i kroppen forsvinder endda næsten i en ung alder. Det gør for eksempel thymuskirtlen, som sidder i brystkassen foran hjertet og producerer hormoner, der styrker immunsystemet. Allerede når de fleste af os fejrer 25-årsfødselsdag, er den skrumpet til mindst det halve. Disse tidlige aldersforandringer er ikke udtryk for en øget risiko for livstruende sygdom. De påvirker ikke vores evne til at reproducere os. De er ikke udtryk for aldring. Fra et rent biologisk synspunkt begynder menneskets aldring først den dag, vi fylder 45 år. DEN SKÆBNESVANGRE HEDEBØLGE I juli-august 2003 førte en hedebølge til den varmeste sommer målt i Europa siden I Frankrig, hvor temperaturen kom helt op på 40 grader, var der under hedebølgen varme-relaterede dødsfald. Mere end 90 % af de døde var ældre mennesker over halvfjerds år. Lidt under 13 år senere, i januar 2016, ramte en kuldebølge det meste af Østasien. Temperaturen i Indre Mongoliet faldt til minus 46,8 grader. Kina, Korea, Taiwan, Japan, Indien blev også hårdt ramt af kuldebølgen. I løbet af de to uger, den varede, døde omkring fem tusind flere mennesker i dette område end normalt. Mere end 80 % af de døde var ældre over halvfjerds. 32 alder_4korr.indd 32 20/09/

33 Nye virale og bakterielle infektioner som fugleinfluenza, natur- og miljøkatastrofer samt menneskeskabt hungersnød og ulykke er også mest dødbringende for små børn og gamle. Det skyldes, at børn og ældre mennesker har sværere ved at tolerere stress. Som biolog ville jeg sige, at deres homøodynamiske rum dvs. deres overlevelsesevne ikke er stort nok til at beskytte dem og til, at de kan komme sig. Et nyfødt barn starter sit liv med et homøodynamisk rum, som kun lige er stort nok til at sikre barnets overlevelse. Barnet er derfor af hængigt af, at dets mor og far passer det, sørger for en af balanceret ernæring og beskytter det mod sygdomme og farer. I løbet af de første ti år bliver det homøodynamiske rum forøget, fordi barnet får stærkere knogler, større muskler og et mere effektivt immunapparat. Fra puberteten og fremefter styrker vi det homøodynamiske rum, når vi spiser sundt og udøver en fysisk aktivitet. Vores homøodynamiske rum når sit maksimum omkring de 25 år. Det er på det tidspunkt, vi allerbedst kan klare fysisk arbejde. Vi kan overleve pludselige ændringer i temperaturen. Vi kan modstå og komme os efter infektioner. Vores krop kan hele efter en skade, og vi er klar til at skabe den næste generation. Når vi når til grænsen for den essentielle levealder, er vores førstefødte generelt på vej ind i reproduktionsalderen. En ny cyklus af evolutionshistorien begynder. På vores egen krop vil alderstegnene begynde at vise sig i form af grå hår, dårlig hørelse og ikke mindst hår i ørene. 33 alder_4korr.indd 33 20/09/

34 Vi har dog stadig en biologisk rolle at spille. Som bedsteforældre kan vi hjælpe vores børn ved at tage os af vores børnebørn. Men aldringen vil uundgåeligt indskrænke vores homøodynamiske rum. Vores evne til at tolerere stress robustheden bliver mindre. Det gør vores tilpasningsevne også, mens risikoen for at dø under en pludselig og hurtig ændring i temperaturen bliver væsentligt forøget. Vores evne til at overleve og komme os oven på sociale og psykiske traumer bliver til gengæld reduceret. Det skyldes, at vores mekanismer til at reparere og opretholde os selv ikke er perfekte. Det har evolutionen ærgerligt nok ikke sørget for. Hvorfor? Det afslører jeg om lidt. VI DØR SOM ORIGINALER Aldring sker i alle dele af kroppen. Vores hud bliver rynket og tør. Håret holder op med at producere farve. Musklerne i vores arme og ben bliver svagere og tyndere, og knoglerne skøre og porøse. Vores gang bliver mere usikker. Lungerne udnytter ikke ilten så effektivt. Vores hjerte har sværere ved at pumpe blod rundt i kroppen. Nyrerne bliver dårligere til at udføre deres arbejde. Vores hormonniveauer falder, og det nedsætter vores sexlyst og forstyrrer vores søvnrytme. Kvinderne går i overgangsalderen. Og listen er endnu længere Vores blodkar fortykkes. Vi ser mere uskarpt både på lang og kort afstand. Vi får sværere ved at høre. Vores lugte- og smagssans bliver svagere. Vi fordøjer og optager 34 alder_4korr.indd 34 20/09/

35 maden dårligere. Vi kan ikke huske, hvad vi lavede i går, måske ikke engang hvad vi lige har læst på den forrige side. Det er den rene elendighed! Inde i cellerne sker der også tusinder af forandringer. DNA kan mutere og proteiner blive abnorme i struktur og funktion. Det kan få cellerne til at dø eller udvikle sig til kræft. Cellerne bliver også langsommere til at fjerne deres affaldsstoffer. Det får alt muligt skidt til at ophobe sig. Cellerne optager og bruger også mindre sukkerstof. Det resulterer i mindre energi. De bliver tilmed stive og mindre fleksible. Deres kommunikation med andre celler bliver langsommere. Et helt andet niveau af elendighed! Døde celler vil blokere andre områder i vævene. Det betyder, at hjertecellerne ikke kan slå i takt. Immunsystemet kan ikke genkende og fjerne skadelige bakterier og vira. Det kan heller ikke genkende og slå kræftceller ihjel. Vores hjerneceller bliver langsommere til at kommunikere med hinanden og til at opbevare nye informationer. Alle disse processer tager fart, når vi kommer op omkring den essentielle levealder. Gennem de seneste halvtreds år har gerontologer som jeg selv med fokus på aldringens mysterium målt menneskekroppe på alle mulige ledder og kanter. Vi har endnu ikke fundet noget, der ikke forandrer sig. Intet af det, der sker, efter vi har nået den essentielle levealder, gør kroppen stærkere og bedre. Mange af os især de ældre af os vil ellers gerne tro, at visse fænomener som intelligens og visdom bliver bedre 35 alder_4korr.indd 35 20/09/

36 med alderen. Men på det biologiske plan er der intet, som kan understøtte denne opfattelse. Vi kan dog konkludere, at der er mange fællestræk ved aldring, og at de næsten altid optræder i en bestemt rækkefølge. Det er derfor, vi ofte kan gætte andre menneskers alder bare ved at se på deres ansigter. Nogle mennesker ser selvfølgelig meget ældre ud end deres alder, andre ser omvendt yngre ud. Almindeligvis fungerer vores indre målemetode dog ganske godt, så længe vi skal vurdere et menneske fra samme kultur og med nogenlunde samme etnicitet. Så snart vi forsøger at bedømme alderen på en person fra en helt anden etnisk gruppe, kan vi nemt skyde langt over målet. Jeg oplever selv tit, at nye danske bekendte tror, at jeg med mit lange hår og skæg er år ældre, end jeg faktisk er. Vi starter altså livet i en stærkt defineret og reguleret biologisk proces, bestemt af evolutionen. Befrugtning, undfangelse, fosterudvikling og til sidst fødsel er veldefinerede og velregulerede processer uden eller kun med en meget lille margin for variationer. Hvis der indtræffer store genetiske eller tilfældige variationer, vil det ofte resultere i misdannelser og medfødte sygdomme. Selv om hver af os er genetisk enestående, er vores proces af fødsel, liv og død en kopi af alle vores forgængeres. I løbet af de første tredive år gennemgår vores krop forandringer, som er næsten ens for os alle sammen. De fleste af cellerne i kroppen bliver udskiftet. De øverste lag i vores hud består af celler, som er højst tre uger gamle, og de fornyes hver tredje uge. Cellerne i vores blod lever kun 36 alder_4korr.indd 36 20/09/

37 tre måneder og bliver konstant erstattet. Knoglerne i min tresårige krop er opbygget af celler, som ikke er mere end syv år gamle. Selv vores muskler og nogle dele af hjernen udskiftes, men bare meget langsomt, over årtier. Men når aldringen sætter ind, går denne udskiftning også langsommere. Det sker ikke i os alle på det samme tidspunkt og med den samme hastighed. Der er faktisk ikke to dele af vores krop, der ældes på samme måde. Ikke engang to celler ældes på samme måde. Det vil sige, at forskellige dele af vores krop har forskellig alder på samme tid. Når jeg for eksempel ser mig selv i spejlet, bemærker jeg, at håret i mit ansigt og på mit hoved grånes forskelligt. Mit skæg er blevet næsten helt hvidt. På hovedet virker mit hår imidlertid snarere gråt på grund af en blanding af hvide og sorte hår. Mine øjenbryn er dog stadig helt sorte. Alle tre steder er det den samme type celler på den samme del af kroppen, men de forandrer sig med forskellig hastighed. Noget lignende må ske med andre dele af min krop. Jeg kan mærke, at mine muskler og knogler er meget svagere end min hjerne og min hukommelse. Mit syn begyndte at blive dårligere allerede, da jeg blev 25 år, men min hørelse er stadig næsten perfekt. Alle dele af min krop er helt sikkert på vej til at blive ældre, men de bliver det altså med forskellig hastighed. Der er heller ikke to personer, som ældes på præcis samme måde. Det gør ikke engang enæggede tvillinger med helt ens gener og ens livshistorie. Den danske læge og 37 alder_4korr.indd 37 20/09/