Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport
|
|
|
- Simone Philippa Ipsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet
2 Arbejdsgruppens opgave At kortlægge samfundsmæssige konsekvenser af indførelse af gratis offentlig transport At give vurderinger og anbefalinger om potentialet i gratis offentlig transport som et muligt politisk virkemiddel til at imødegå stigende trafikproblemer
3 Mobilitet Forudsætning for produktion og hverdagsliv Del af fritidsliv venner, sport, rejser Behov accelereres af globalisering Individualiseres den offentlige transports markedsandel falder
4 og det er et problem miljø i bred forstand ulykker trængsel ressourceforbrug co 2 / klima Overflytning fra personbil til bus/tog reducerer alle disse problemer - og bedre bus/tog skaber bedre social fordeling af mobiliteten
5 Indledning Biltrafikvækst voksende trængsels-, sundheds- og miljøproblemer Busser og tog: stagnerende brug Relativt dyrere at bruge trods billigere busdrift
6 Indledning Gratis offentlig transport muligt redskab? Indvendinger: billetindtægter vil mangle, finansiering? Mulige mål: reduktion i forurening, ulykker, udgifter til vejudbygning Arbejdsgruppe: Umiddelbart en dyr metode. Derfor også set på andre fremgangsmåder.
7 Indledning Mulige fremgangsmåder: - forsøg og noget der ligner - befolkningsreaktion - konkrete ruter Analyser af udgifter og indtægtstab, vurdering af benefits København, Aalborg Oversigtligt niveau
8 Indledning Mulige fremgangsmåder: - forsøg og noget der ligner - befolkningsreaktion - konkrete ruter Analyser af udgifter og indtægtstab, vurdering af benefits København, Aalborg Oversigtligt niveau
9 Offentlig transport særlige træk Halvdelen af befolkningen er afhængig af offentlig transport Ekstraomkostninger ved en ekstra passager = 0, hvis der er kapacitet Høj kvalitet, fx hyppig frekvens, tiltrækker bilister Flere passagerer højere frekvens flere passagerer = dobbelteffekt Ændret konkurrence ml. bus/tog og bil flytter rejsende den ene eller anden vej alt efter politisk valg Billigere takster flere og længere l rejser betydning for lokalisering af erhverv, service og boliger Betydning for sundhed vanebilister går 0,5 km dagligt, busrejsende går 2 km dagligt
10 Hvad bestemmer valg af offentlig transport Pris Rejsetid/forsinkelser Ventetid/gangtid Hyppighed/frekvens Kvalitet Fortætning P-pladser Øget benzinpris
11 Hvad bestemmer valg af offentlig transport (Transport Økonomisk Institut, Oslo) Generaliserede rejseomkosninger Forsinkelser 24 % Pris 25 % Omstigning (5 min) 4 % Rejsetid 21 % Ventetid 14 % Gangtid 12 %
12 Nedsat takst + øget frekvens (Transport Økonomisk Institut, Oslo) 250 % 200 % 206 % Med frekvensøgning 150 % 100 % 106 % 50 % 58 % 30 % 28 % 41 % Kun takstændringseffekt 65 % 0 % Samfundsøkonomisk (kort sigt) Kort sigt Middelsigt Lang sigt Gratis kollektivtransport
13 Erfaringer med 0-takst0 Danske erfaringer Svendborg 120 pct. Stigning Læsø 54 pct. stigning (behov for mere kapacitet) Nibe 45 pct. Stigning ( - do - )
14 Erfaringer med 0-takst0 Udenlandske erfaringer Sverige flere kommuner, pct. stigning Belgien (Hasselt) 800 pct. stigning, brug af flere virkemidler i kombination USA (universitetsbyer) pct. stigning Tyskland (Treplin) pct. stigning
15 Konklusion Takstnedsættelse ttelse + andre tiltag = flere over i offentlig transport Erfaringer fra mindre forsøg 0-takst kan virke for bestemte grupper eller bestemte ruter
16 Scenarier for effekter af gratis offentlig transport - konsekvenser for trafik og økonomi
17 Scenarier for effekter af gratis offentlig transport Hvad påvirkes? p - antal rejser - miljø og sundhed - antal ulykker - trængsel - økonomisk fordeling, socialt og regionalt
18 Scenarier for effekter af gratis offentlig transport Seks regionale scenarier - Hele landet - Hovedstadsområdet det - København og Frederiksberg kommuner - Nordjyllands Amt - Aalborg kommune - Vesthimmerland
19 Scenarier for effekter af gratis offentlig transport Alle scenarier 75 pct. flere rejser med off. transport 20 pct. af de nye rejser ellers valgt bil Konsekvenser for de off. finanser fald i billetindtægter besparelser påp billetopkrævn.og off. betalte billetter mistede afgifter påp biler udgifter til øget kapacitet
20 Scenarier for effekter af gratis offentlig transport Samlede konsekvenser for off. finanser (nettoomkostninger pr. år) Hele landet Hovedstadsområdet det 10,4 mia.kr. 5,3 mia.kr. Kbh og Frederiksberg kommune 1,8 mia.kr. Nordjyllands Amt Aalborg kommune 360 mio.kr. 137 mio.kr. Vesthimmerland 4 mio.kr.
21 Scenarier for effekter af gratis offentlig transport Generelt mindre og små effekter påp trængsel - undtagen Kbh. og Frederiksberg kommuner Generelt mindre og små effekter påp miljø,, ulykker og sundhed Større lighed - off. transport benyttes af lavindkomstgrupper
22 Konklusion 75 pct. flere rejsende heraf 20 pct. overflyttede bilister men kun 4 pct. reduktion af bilkørsel en del overflyttede fodgængere og cyklister dyrt at indføre mindre effekter påp bilkørsel, miljø,, ulykker og sundhed trafikspring! større lighed, bedre betjening for ikke- bilende
23 Vurderinger, bl.a. at Generel 0-takst 0 påp landsplan er meget dyrt i forhold til effekt Effekten er langt størst i storbyer Billetindtægten er netto 6 mia. kr. årligt det svarer til det beløb b der spildes påp trængslen i hovedstadsområdet det Effekt af takstnedsættelse ttelse forøges af kvalitetsforbedringer især r frekvens Kvalitetsforringelser i den offentlige transport flytter rejsende over i biler
24 Anbefalinger 0-takst alene er ikke noget universelt virkemiddel 0-takst kan bruges selektivt ruter, hvor mange i forvejen kører gratis (re)lancering af offentlig transport Takstnedsættelse pendlerkort som del af pakkeløsning
25 Anbefalinger Styrke offentlig transports konkurrenceevne nedsættelse af takst må ikke gå ud over kvalitet Nedsættelse af takst kan reducere behov for vejkapacitet især i Hovedstadsområdet Byfortætning Differentieret befordringsfradrag
26 Anbefaling: VærktV rktøjskassen Byplanlægning Byudvikling som kan betjenes effektivt med offentlig transport Byfortætning omkring stationer og vigtige terminaler for den offentlige trafik Samplacering af boliger, institutioner og arbejdspladser. Trafikplanlægning Opbygning af et sammenhængende kapacitetsstærkt trafikvejnet Hastighedsdæmpede områder i byerne Høj fremkommelighed for den offentlige transport Sammenhængende stinet til cyklende Tilpasning af antal parkeringspladser i byerne og parkeringspladsernes benyttelse i forhold til trafikvejnettets kapacitet.
27 Anbefaling: VærktV rktøjskassen Offentlig transport Udbygning af offentlig transport med høj frekvens og kvalitet Reduceret takst på periodekort Gratis eller billig transport for udvalgte befolkningsgrupper. Afgifter/tilskud Parkeringsafgifter til regulering af trafikkens omfang og karakter samt finansiering af trafikpolitiske tiltag Markant øgede parkeringsafgifter for beboere i boligområder med manglende parkerings- og trafikal kapacitet Trængselsafgifter i storbyer til finansiering af trafikpolitiske tiltag Kørselsafgifter eller Roadpricing som del af en mere retfærdig differentieret afgiftsstruktur Reduktion eller afskaffelse af befordringsfradrag med mulighed for geografisk differentiering.
28 Anbefaling: Københavner-pakken Taksten i den offentlige transport i København/Frederiksberg reduceres markant. Der udbydes et Københavnerårskort til f.eks kr. For trafikanter til og fra omegnen tilbydes periodekort til reduceret takst. Der etableres fremkommelighedsforbedrende tiltag i form af buskørebaner, signalprioritering mv. Metro-udbygning, bedre busser, letbaner, frekvens- og kapacitetsforbedring
29 Anbefaling: Københavner-pakken afgifter Trængselsafgift ved kommunegrænsen og i havnesnittet. Fjernelse/nedsættelse af befordringsfradrag i Hovedstads-området Provenu anvendes til Infrastrukturforbedringer for biltrafik Infrastrukturforbedringer for offentlig transport
30 Anbefaling: Københavner-pakken parkering Parkeringsafgift for bosiddende/beboerparkering øges drastisk (boendeparkering i Stockholm: skr. pr. år) Parkeringsafgift i tætbyen øges med 50 pct. (Stockholm op til 60 skr. pr. time) Parkeringsnormerne for bebyggelser i stationsnære områder begrænses Udbygning af Parkér og Rejs anlæg til bilister i omegnen
31 Anbefaling: Københavner-pakken biltrafik Havnetunnel mellem Nordhavn og Refshaleøen og andre manglende forbindelser Kapacitetsudvidelser uden for tætbyområdet Etablering af lokalområder med fartdæmpning Indførelse af trafikinformationssystemer, trængselskontrol, fartkontrol osv.
32 Anbefaling: Københavner-pakken - cykeltrafik & byplanlægning Kapacitetsudbygning af cykelstier Cykelparkering ved trafikknudepunkter Boliger og arbejdspladser koncentreres stationsnært eller ved vigtige stoppesteder
33 Konklusion Trafikken lider under manglende helhedstænkning og langsigtethed i trafikpolitikken Der er alternativer til at lade trafikken sande til Vi har værktøjskassen lavere pris på offentlig transport er et af værktøjerne
Gratis offentlig transport
Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget MPU alm. del - Bilag 110,TRU alm. del - Bilag 126 Offentligt Nr. 232 november 2006 Gratis offentlig transport Københavns trængselsproblemer udfordres af forslag
Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?
Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem
Udbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, [email protected]
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE
TØF 21.4.08 UDVIKLING AF METRO OG LETBANER I KØBENHAVN SØREN ELLE, CENTER FOR BYUDVIKLING, KØBENHAVNS KOMMUNE METROEN ØGER DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 255.000 BUS 281.000 METRO BIL CYK 2002 2005 KOLLEKTIV TRAFIK
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane
Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN
METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST
Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, [email protected]
Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, [email protected] Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik
Den samfundsøkonomiske værdi af kollektiv trafik Ole Kveiborg, COWI Lise Bjørg Pedersen, DI Transport, Dansk Kollektiv Trafik 1 Formål DI Transport har bedt COWI gennemføre en analyse af: Betydning for
5 fremtidsbilleder GIV FINGERPLANEN EN HÅND. [ planv ae rkstedet ] Februar Mette G. Bahrenscheer og Dorthe W. Brogård - 14.
5 fremtidsbilleder Februar 2019 Fingerplanen er mere end et ikon. Den sætter rammen om vores hverdag og vores fælles fremtid GIV FINGERPLANEN EN HÅND Mette G. Bahrenscheer og Dorthe W. Brogård - 14. marts
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE
NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner
Udbygning af den kollektive trafik i København
28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // [email protected] edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport
Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING
Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, [email protected] Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Styr på trafikken og renere luft
Styr på trafikken og renere luft Politisk udspil af overborgmester Frank Jensen om mindre trængsel, bedre kollektiv trafik og renere luft. Det går godt i København. Byen vokser og vi bliver rigere. De
Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef
Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold
Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, [email protected]
Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, [email protected] Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert
KATTEGAT- FORBINDELSEN
TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til
Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein
Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF
Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler
November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN
TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN
På rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune
Trængsel og fremkommelighed Furesø Kommune Fremkommelighedsudvalg 20. Juni 2019 Erik Basse Kristensen Markedschef, Plan og trafik 1 Agenda Lidt fakta Trængsel og kapacitet Hvorfor opstår trængsel? Trængsel
Trafik- og mobilitetsplan Region Hovedstaden
Trafik- og mobilitetsplan Aalborg Trafikdage 2018 Søren Bom, Regional Udvikling [email protected] 1 Jeg vil fortælle om. 1. Hovedstadsregionen og de trafikale udfordringer 2. Hvad gør vi selv indsatser
Dansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune
Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt
Mere Metro. Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 [email protected].
Mere Metro Af Øystein Leonardsen Cand.techn.soc. Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune Rådhuset 1599 København V +4533662288 [email protected] Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 Resumé I dette paper
8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012
Gladsaxe i vækst Planstrategi 2012 Massiv investering i kollektiv trafik -Letbanelangs Ring 3 - Udbygge metro-systemet i København Fremkommelighed og mobilitet Byrådet sætter fokus på fremkommelighed og
Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 17-08-2017 Udbygning af kollektiv infrastruktur i København 2 (KIK2) Afrapportering af screeningsfasen Ikke-teknisk resumé Dette notat
Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand
Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: [email protected] Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold
VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik. Kontorchef Lasse Winterberg
Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedringer af den kollektive trafik Kontorchef Lasse Winterberg Hovedpunkter i oplæg 1) Baggrund for ny aftale om takstnedsættelser og investeringer 2)
Faktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen
Trængsel i København hvad kan Københavns Kommune gøre? Mads Monrad Hansen Teamleder, Økonomiforvaltningen Trængsel er en regional udfordring Regionalt arbejdsmarked: Der pendler 162.000 ind og 104.000
Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj
1 27. August 2018 Trafikale udfordringer og scenarier for hovedstadsområdet Leif Gjesing Hansen, Ute Stemmann og Jakob Høj Udgangspunktet Region Hovedstadens trafik- og mobilitetsplan 2 3 Arbejdsspørgsmål
NOTAT UDKAST. Arbejdsgruppe 1: Indre bydele. Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene
UDKAST NOTAT Arbejdsgruppe 1: Indre bydele Fokusområder: Metro, parkering, miljøzoner, havnetunnel, bedre udnyttelse af vejene Opgavebeskrivelse Arbejdsgruppen beskæftiger sig med tiltag til reduktion
Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040
Aalborg i bevægelse Mobilitet i Aalborg 2040 Mette Skamris Aalborg Kommune Vejforum 2016 Mobilitetsstrategi vedtaget i 2013 - også en del af Hovedstrukturen Fysisk Vision 2025 Mobilitetsplan 2040 Mobilitetsstrategien
Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB
Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget
Bredt politisk ønske om udvikling af den kollektive trafik
VEJFORUM BIDRAG 2014 Fremtidens bustrafik vinder indpas i vejreglerne Nye vejregelhåndbøger beskriver, hvordan man skaber højklasset kollektiv trafik og terminaler 24. oktober 2014 Forfattere: Mogens Møller,
Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier
Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte [email protected] / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w
En bæredygtig transportplan for Danmark
En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager
- projekter i Hovedstadsområdet. Alex Landex, CTT-DTU
Er letbaner en god forretning for samfundet? - projekter i Hovedstadsområdet Alex Landex, CTT-DTU Er letbaner en god forretning for samfundet? 5. oktober 2005 Baggrund udenlandske succeser Letbaner er
Nørrebrogade. 2 spor samt cykelsti i begge sider og buslomme ved stoppested.
Grøn bølge for cyklister i København Nicolai Ryding Hoegh Trafikingeniør Københavns Kommune - Center for Trafik [email protected] I Københavns Kommune er der et stort politisk fokus på dels at få flere
KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED
KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED 17. marts 2015 SAMSPIL MELLEM MIDTTRAFIK, AARHUS KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Aarhus kommune bestemmer serviceniveau og finansierer bybuskørsel og har indtil
Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik
Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),
En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.
N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at
Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed
Mobilitet, tilgængelighed og fremkommelighed Kommissionsmøde 16. januar 2013 Otto Anker Nielsen, [email protected] Definitioner Mobilitet Mobilitet er et udtryk for hvor hurtigt, man ved brug af transportsystemet
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet?
Danske erfaringer med Mobility Management og hvad kan vi lære fra udlandet? Jakob Høj, Tetraplan A/S Tetraplan arbejder indenfor alle dele af transportsektoren, gods- og persontransport, kollektiv og individuel
Notat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Landstrafikmodellen i anvendelse. Camilla Riff Brems [email protected]
Landstrafikmodellen i anvendelse Camilla Riff Brems [email protected] Landstrafikmodellen i anvendelse Introduktion til Landstrafikmodellen Hvad kan LTM 1.0? Præsentation af delmodeller Andre modeller
