Overvintringssygdomme
|
|
- Minna Kirkegaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Opdateret marts 2016 Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter Nielsen. Overvintringssvamp Sammenfatning Når sneen smelter i foråret, opdager man ofte, at der er et hvidt uldent lag på græsset. Det er overvintringssvampene som har været aktive under sneen. Overvintringssygdomme er hovedsageligt forårsaget af Microdochium nivale, Typhula ishikariensis, T. incarnata, Sclerotinia borealis eller Pythium iwayamai. Det der karakteriserer disse svampe er evnen til at vokse og beskadige græsset ved temperaturer nær 0 C. Nogle af sygdommene kan udvikles uden snedække, men det er mest almindeligt at angrebene sker under sneen. Sclerotinia borealis kræver mere end 6 måneders snedække, Trådkøller, Typhula arter mellem 3 og 6 måneders snedække, mens Microdocium nivale og Pythium iwayamai kan beskadige planterne både i efteråret og foråret uden snedække. Filtkontrol og god dræning er gode forebyggende foranstaltninger. Fjern bevoksning, der reducerer luftgennemstrømningen og træer, der giver skygge på greens. Vælg klimatilpassede arter / sorter. Kemisk bekæmpelse kan eventuelt anvendes, hvis der har været dårlige hærdningsbetingelser.
2 Figur 1. Sneskimmel (M. nivale) efter snesmeltning. Foto A. Tronsmo Sneskimmel Microdochium nivale er den mest almindelige overvintringssvamp i Norden, der forårsager sneskimmel. kan genkendes på de cirkulære pletter i græsset, 5-20 cm i diameter, med fluffy grå-hvidt mycelium, der dukker op efter en lang periode med fugtigt koldt vejr eller efter et snedække (Fig. 1). Når myceliet bliver udsat for sollys, dannes der pink, banan-formede, mikroskopiske sporer, der giver svampen et laksefarvet skær. Tørt, inficeret græs får et papirlignende udseende. Skadeorganismen Den sygdomsfremkaldende svamp Microdochium nivale (tidligere kaldet Fusarium nivale og Gerlachia nivalis) overlever om sommeren som mycelium i inficeret plantemateriale og i filtlaget. Når betingelserne for svampen er gode (fugtigt og mellem 0 og 15 C), kan den inficere nye blade. Svampen bliver in-aktiv, når bladmassen tørrer ind i solrige og varme perioder. Sporer og inficeret plantemateriale transporteres let med redskaber, dyr og golfsko. M. nivale kan vokse fra -6 og op til 28 C i laboratoriekulturer, men gør mest skade på græsset når temperaturen er fra -1 til 3 C. Snömögel Rosa snømugg Lumihome Snæmygla, Sigðmygla Microdochium (Fusarium) patch Figur 2. Livscyklus for M. nivale A.M. Tronsmo
3 Trådkøller (hvid og rød) Typhula ishikariensis og T. incarnata kaldes trådkølle på grund af udseendet af de kølleformede, trådlignende, 1-2 cm høje frugtlegemer også kaldet sporokarper. Sporokarperne dannes i efteråret ved at svampens hvilelegemer, sklerotierne, spirer. Svampene skader ikke græsset i efteråret, men hvis inficeret græs bliver dækket af sne i 3-6 måneder kan det medføre alvorlige skader og dødt græs. Figur 3. Trådkøller på hundehvene. Foto: T. Espevig Figur 4. Hvilelegemer (sklerotier) af rød trådkølle (T. incarnata) efter snesmeltning. Foto: K.Årsvoll Efter snesmeltning genkendes sygdommen på de grå - brune pletter, 5 til 100 cm store, dækket med et tyndt gråligthvidt mycelium. (Fig. 3). Når græsset tørrer, er myceliet ikke synligt, men bladene bliver sølvgrå til lysebrune og skøre (Fig. 4). Store græsarealer kan være døde, hvis betingelserne for svampen har været optimale. Det er ikke let at skelne mellem hvid og rød trådkølle ud fra de beskrevne symptomer, men der er forskelle mellem sporokarperne og hvilelegemerne. Hvid trådkølle har hvide sporokarper i efteråret (Fig. 5) og danner om vinteren små sort-brune sklerotier (0,2-2 mm), som falder af (Fig. 6). Rød trådkølle har rosa sporokarper og større rosa til rødbrune sklerotier (hvilelegemer) (0,5-5 mm) (Fig. 4) som sidder fast på græsset, når det tørrer. Figur 5. Sporokarper af hvid trødkølle (T. ishikariensis) Foto: A. M. Tronsmo Skadeorganismerne Typhula ishikariensis og T. incarnata er begge tilpasset til vækst ved lave temperaturer, i områder med snedække. For at overleve sommeren danner svampen sklerotier, hvilelegemer. I Figur 6.Hvilelegemer af hvid trådkølle (T. ishikariensis) Foto: Kåre Årsvoll efteråret ved vådt vejr og lave temperaturer begynder sklerotierne at gro/spire og danne mycelium eller kølle-formede frugtlegemer (trådkøller) forudsat at sklerotierne bliver udsat for lys. Svampen kan inficere græsset enten som mycelium eller ved at trådkøllerne frigiver sporer, der klæber til og inficerer græsset. (Livscyklus se Fig. 7). Figur 7. Livscyklus for T. isikariensis. A.M. Tronsmo Trådklubba (vit och röd) Hvit & Rød trådkølle Musta & Ruskopahkulasieni Svört & Brun snægrjon Grey snow mold, Speckled snow mold alt. Typhula blight
4 Bægersvamp (grå sneskimmel) Verdens mest kuldeelskende svamp? Sclerotinia borealis (bægersvamp) er en af de mest imponerende svampe når det gælder evnen til at vokse ved meget lave temperaturer. Den trives kun, når sneen har ligget i mindst 6 måneder. Angreb af bægersvamp er kun et problem på arealer, som har et langvarigt permanent snedække. Figur 8. Sklerotier af S. borealis på græs. Foto: Kåre Årsvold Efter snesmeltning i foråret viser angrebet sig på døde eller døende planter som lyse områder beklædt med et tyndt grå-hvid mycelium. På eller i det angrebne væv dannes runde, ovale, let uregelmæssige eller fladtrykte, 5-7 mm store, grå/lys brune, senere sorte sklerotier (hvilelegemer) (Fig 8). Ved alvorlige angreb kan hele græsbestanden dø (Fig 9). Figur 10. Livscyklus for Sclerotinia borealis. A.M. Tronsmo Skadeorganismen Figur 9. Kraftigt angreb af S. borealis på en græsmark. Foto: Kåre Årsvold Gräsröta Stor grasknollsopp Pohjanpahkasieni Stor snægrjon Snow Scald er forårsaget af Sclerotinia borealis (også fejlagtigt kaldet Myriosclerotinia borealis). Svampen overlever sommeren som sklerotier på jordoverfladen, og vil med tiden blive dækket af planterester. Sklerotierne kan overleve i jorden i mange år. Sent i efteråret, spirer sklerotierne og danner skålformede frugtlegemer (apothecier). Svampen er afhængig af køligt vejr med høj fugtighed for at kunne danne apothecier med sporesække (Fig. 11) og sporer der spredes af vind, vand og maskineri. Sklerotierne kan også spire direkte som mycelium, som kan angribe planterne i dets nærhed. Sclerotinia borealis har en optimal væksttemperatur på mellem 3 og 6 C, men vokser næsten lige så godt ved 0 C. Den kan vokse ned til - 6 C, men ikke over 18 C. Svampen skal være dækket af sne i mere end 6 måneder for at forårsage skade. Figur 11. Apothecier som vokser frem fra et sklerotie af S. Borealis. Foto A.M. Tronsmo
5 Pythium Mens de fleste Pythium arter kræver relativt høje temperaturer for at kunne inficere planter er Pythium iwayamai i stand til at angribe græs under sne. Den trives i en langvarig, kold periode med regn. Den største skade opstår på ikke frosne, vandmættede jorde under sne. Figur 12. Pythium iwayamai på Poa pratensis green i Hokkaido, Japan (Foto: T. Shigyo) P. iwayamai kan danne små pletter af gult græs. Store områder kan blive beskadiget både med og uden snedække. Skadeorganismen P. iwayamai vokser usædvanlig hurtigt ved 0,5 C, fem gange hurtigere end T. Ishikariensis og 10 gange hurtigere end M. nivale, og den kan danne sværmesporer (zoosporer) ved 0 C. Svampen er afhængig af en langvarig kontinuerlig vandfilm for at kunne spredes over store områder. Figur 13. Pythium iwayamai sporangium med zoosporer (Foto S. Matsumoto) Mere information findes i et separat faktablad! Pythium Pythium Pythium Pythium rotmyglusölnun Pythium snow blight Forhold som gavner overvintringssygdomme Sygdomsangreb er mest alvorlige på greens med meget filt, og når græsset vokser langsomt (under 8 C) eller er i dvale. Vekslende snedække, optøning, frost, tåge eller støvregn om efteråret fremmer spredningen fra blad til blad. Langvarig snedække på ufrossen jord er særlig fordelagtigt for svampen. Spredningen stopper, når luftfugtigheden er lav. Rigeligt med kvælstof i planterne, som giver væskefyldt græs, øger modtageligheden, mens højt indhold af kalium hæmmer sygdommens udvikling. fremmes af dårlig dræning og højt græs som presses sammen og skaber fugtige lommer. Hvor alvorlige skaderne bliver, afhænger af græsart, sort, klima, og ikke mindst hvor godt græsset blev hærdet i efteråret. Optimal hærdet græs beskadiges meget lidt. Ved svage angreb er kun bladet beskadiget og giver kun en lidt forsinket vækststart i foråret, men ved alvorlige angreb dræbes tilvækstpunktet og planten død. Enårig rapgræs (Poa annua) og hvene (Agrostris sp.) er de mest modtagelige græsser, men M. nivale kan også angribe rødsvingel, engrapgræs, hundehvene og andre græsarter.
6 Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Opdateret marts 2016 Sådan forhindres og reduceres sygdomsangreb Efter en god hærdning (0-5 C og sol), er det ofte kun enårig rapgræs, der bliver alvorligt angrebet. Rød trådkølle (Typhula incarnata) har i norske greensforsøg forårsaget størst skade på krybehvene (Agrostis stolonifera) Kemisk bekæmpelse kan bruges, når der har været dårlige hærdningsbetingelser, men kun som pletbehandling på græs med synlig mycelievækst. Man bør ikke bruge de samme pesticider mere end én gang i løbet af vækst- Checkliste Step for step Efterår Reducér N-tilførslen i eftersommeren og efteråret. På greens med krybehvene og enårig rapgræs bør den totale N-tilførsel fra slutningen af august til vækstsæsonens afslutning ikke overstige 0,5 kg N/100 m 2. Anvend en afbalanceret gødningsstrategi, hvor mængden af kalium ikke overstiger mængden af kvælstof. Reducer den periode hvor der er vand på bladene ved at fjerne dug. Slå den automatiske vanding fra og vand efter behov. Ved synlige angreb på greens: Klip disse greens som de sidste og vask derefter klipperen. Luft greens når banen lukkes efter sæsonen og lad hullerne forblive åbne vinteren igennem. Opdages trådkøller eller svampevækst i græsset i efteråret, kan man pletbehandle med et fungicid mod den aktuelle skadegører (forudsat at der er sæsonen, for at forhindre udvikling af resistens. Læs altid etiketten. Sprøjtning med jernsulfat kan reducere sygdomsangreb. Der er ingen effektive biologiske præparater på markedet, men i Canada har man vist at en anden Typhula art, T. phacorrhiza kan reducere angrepet af T. ishikariensis og T. incarnata, hvis den påføres før snefald. foretaget en nøjagtig diagnose af skadegøreren) VINTER Hvis sneen ligger sig på ikke frosset jorden, bør sneen komprimeres for at opnå frost i jorden. Er der mere end 15 cm sne bør en stor del fjernes før den komprimeres. Sne på frossen jord bør blive liggende i klimaområder med stabilt snedække, men kan fjernes når der er fare for, at sneen smelter og fryser til is. FORÅR Stimuler snesmeltningen i foråret ved at fjerne sne og e.v.t. drys aktivt kul på. Is bør perforeres eller fjernes. Undersøg om vækstpunktet på angrebet græs lever, ved at dyrke en græsprøve indendørs i vindueskarmen. Ved svage angreb fjerner man inficerede blade og ved alvorlige angreb overvejes, om man bør fjerne hele filten og så nyt når jordtemperaturen tillader vækst/spiring. Nordiske greenkeepere (IPM ambassadører), som har kvalitetssikret dette faktablad og som kan hjælpe med gode råd om overvintringssygdomme René Juel Andersen Himmelbjerg GK, Danmark chefgreenkeeper@himmelbjerggolf.dk Tel Stefan Ljungdal Halmstad GK, Sverige stefan.ljungdahl@hgk.se Tel Robert Andersson Hulta GK, Sverige robert@hultagk.se Tel: Dan Jürgens Kragerø GK, Norge dan@kragerogolf.no Tel Forfatter Arne Tronsmo Norges miljø- og biovitenskapelige universitet (NMBU) Postboks 5003 NO-1432 Ås Oversættelse: Anne Mette Dahl Jensen og Karin Juul Hesselsøe Layout: Karin Schmidt Læsetips Aamlid, T.S., W.M. Waalen & T.E. Espevig Fungicide strategies for the control of turfgrass winter diseases. Acta Agriculturae Scandinavica, Section B-Soil & Plant Science 62: Hofgaard, I.S., B. Molteberg & A.M. Tronsmo. Report from the project «Improved strategy for control of Microdochium nivale on golf courses». Sterf.golf.se Mattox, C Managing Microdochium patch using non-traditional fungicides on annual bluegrass putting greens. Master of Science thesis in Horticulture, Oregon State University. Smiley, R.W., P.H. Derneoden and B.C. Clarke Compendium of turfgrass diseases. APS Press. 167p. Årsvoll, K. 1973: Winter damage in Norwegian grassland, Meldinger fra Norges Landbrukshøgskole 52:1-21. Faktablad producerat 2011 af Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation (STERF) i samarbejde med Jordbruksverket. Undervisningsministeriet har finansieret oversættelsen til dansk 2012 og Materialet kan frit kopieres.
Overvintringssygdomme
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Overvintringssygdomme Övervintringssjukdomar Overvintringssykdommer Lumihomeet? Kalsveppir Snow molds Vinter på Hornbæk golfbane. Foto: Jan Peter Nielsen. Overvintringssvamp
Læs mereBekæmpelse af. på greens. Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler?
Kan mikrobiologiske præparater eller alginater erstatte kemiske plantebeskyttelsesmidler? Bekæmpelse af microduchium pletter og sneskimmel på greens Af Trygve S. Aamlid,Bioforsk Turfgrass Research Group,
Læs mereFilt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde
Læs mereGræs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
Læs mereVinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens?
Handbook turf grass winter survival Vinterhærdning og vinterstress Hvad er det, som skader vores greens? Resumé Mange forskellige forhold kan føre til vinterskader. Sneskimmelsvamp er aktiv ved lave temperaturer.
Læs mereCTRF. EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren. Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL EFTERÅRSARBEJDE PÅ GOLFGREENS for at forbedre overlevelsen om vinteren Indledning Om græsset på greens overlever vinteren er først og fremmest afhængig af vejrforholdene,
Læs mereBiotiske vinterskader
Handbook turf grass winter survival VINTERYGDOMME PÅ GRÆ Biotiske vinterskader Foto: Agnar Kvalbein ammendrag Det er flere svampesygdomme som trives og skader græs ved lave temperaturer. De mest almindelige
Læs mereHvad er en abiotisk skade? Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Abiotiske skader Abiotiska skador Abiotiske skader Abioottiset vioitukset Skaðar af ólífrænum (áþreifanlegum) orsökum Abitotic damage Foto: Boel Petterson. Hvad er
Læs mereVanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret
Læs mereCTRF. GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima. Introduktion. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL GRÆSARTER OG SORTER til et hårdt vinterklima Introduktion Dette faktaark skal hjælpe dig med at vælge de bedste græsarter og sorter, når du skal etablere eller reetablere
Læs mereSTÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs
STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,
Læs mereSammendrag. Mekanisk pleje er klipning, tromling, topdressing, fjernelse af dug/guttationsvand,
Faktablad Integreret plantebeskyttelse Mekanisk pleje for at få mindst muligt angreb af skadevoldere på golfbaner Marts 2016 Fjernelse af dug. Foto Ole A Kjosnes Mekanisk pleje Greenkeepere udfører mange
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereDet begynder med os. www.kws.com
www.kws.com KWS SAAT AG P. O. Box 1463 37555 Einbeck Tel.: 00 49 /55 61/311-628 Fax: 00 49 /55 61/311-928 E-Mail: j.philipps@kws.de www.kws.com Det begynder med os. Bladsundhed får stadig større betydning
Læs mereMULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN
MULIGHEDERNE FOR HUNDEHVENE PÅ GREENS I NORDEN HUNDEHVENE, BOTANISKE OPLYSNINGER OG BRUGSOMRÅDE Hundehvene (Agrostis canina L.) er en flerårig græsart, som vokser naturligt på enge og græsarealer i næsten
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Pelargonium zonale
IPM-produktion af Pelargonium zonale Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereEftersåning af fairways. Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF
Eftersåning af fairways Af seniorrådgiver Anne Mette Dahl Jensen, Københavns Universitet og produktchef Henrik Romme, DLF Popular Scientific Articles - STERF, February 2017 Så ser vi det igen anledning
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereNihal Tissera & Merete Halkjær Olesen
Nihal Tissera & Merete Halkjær Olesen Blind seed disease (Gloeotinia temulenta) kan angribe 56 græsarter Kan skade spireevnen i rajgræs og strandsvingel Kun blomsterne og frøene angribes Der er ingen symptomer
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Osteospermum. Aktuelle skadegørere. Start rent. God hygiejne
IPM-produktion af Osteospermum Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereValg af græs til golfbaner
Faktablad - Integreret Plantebeskyttelse Valg af græs til golfbaner Revideret marts 2016 I roughen skal bolden være synlig, men samtidig skal græsset kunne konkurrere med ukrudt. Dette afhænger mere af
Læs mereengrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere
FAGLIGT Størst genetisk fremgang for engrapgræs, rajgræs og rødsvingel med korte udløbere Græssorter til tee og fairway, 1985-2015 Fra sortsafprøvningerne i SCANTURF og SCANGREEN får vi stadig ny viden
Læs mereVæk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.
Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,
Læs mereSCANGREEN Endelige sortslister fra. Generelt må man sige at gamle,
FAGLIGT Nye resultater Scanturf Endelige sortslister fra SCANGREEN 2011-2014 På de såkaldte sortsgreens på Sydsjælland GK i Mogenstrup og Bioforsk Landvik i Norge blev de sidste registreringer i projekt
Læs mereRammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Sammenfatning Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at bruge al den viden og alle tilgængelige
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereSkadevoldere i nordmannsgran
Skadevoldere i nordmannsgran Seniorrådgiver Iben M. Thomsen Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) Venche Talgø, Bioforsk Kvalitetsnedsættende skader Skader på nåle Typisk svampeangreb, bladlus
Læs mereFilt i græsplæner. Mænden af filt er et resultat af to biologiske processer produktion af plantemasse og nedbrydning af dødt organisk materiale.
FAGLIGT Filt i græsplæner Filt dannes i græsplæner, hvor regnorme ikke trives som for eksempel når sportsgræs anlægges på sand. Meget filt forringer spillekvaliteten og forøger risikoen for sygdomme, ukrudt
Læs mereClonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn
Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn Birgit Jensen Hans Jørgen Lyngs Jørgensen Institut for Plante- og Miljøvidenskab 2 Hvad er mikrobiologisk plantebeskyttelse? Brug af gavnlige
Læs mereRigtigt græs til det rigtige miljø. Sammenfatning. Valg af græsart vil påvirke spillekvaliteten,
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til golfbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens til at være i stand
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Hortensia. Aktuelle skadegørere. Monitorering
IPM-produktion af Hortensia Aktuelle skadegørere Med et IPM-program sætter gartneren fokus på de faktorer, der er vigtige i forbindelse med forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme skadedyr. I et gennemtænkt
Læs mereVedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.
Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere
Læs mereCTRF. ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Indledning. Sammendrag HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL ISBRAND Hvornår skal isen brydes? Foto: Olav Noteng, Byneset Golf Indledning Isdannelser giver mere græsdød i Norden end nogen anden vinterskade. Is forekommer oftest
Læs mereCylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)
Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereCTRF. Re-etablering efter vinterskader. Introduktion. Handbook turf grass winter survival
Handbook turf grass winter survival Re-etablering efter vinterskader Introduktion Vinterskader kan opstå på alle græsoverflader på en golfbane, men typisk vil det græs, som klippes lavest, være mest udsat.
Læs mereBest Practice Neonectria ædelgrankræft
Best Practice Neonectria ædelgrankræft S e n i o r r å d g i v e r I b e n M. T h o m s e n I n s t i t u t f o r G e o v i d e n s k a b o g N a t u r f o r v a l t n i n g ( I G N ) F o r s k e r Ve
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereIPM bekæmpelse af honningsvamp
IPM bekæmpelse af honningsvamp Iben M. Thomsen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, imt@ign.ku.dk Honningsvamp er en skadevolder, som er knyttet til skovjord. Bekæmpelse
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereIndsamling og brug af data på golfbanen
Indsamling og brug af data på golfbanen 12-12-2018 1 Thomas Pihl Furesø Golf Club 27 huller + Par 3 1700 medlemmer Medlemsklub. 12-12-2018 2 Hvilken retning er nordøst? 12-12-2018 3 Hvorfor? Objektive
Læs mereAtt.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017
Breinholtgaard Golfcenter Kokspangvej 17-19 6710 Esbjerg Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017 Vedr.: Besøgsrapport marts 2017 I forlængelse af mit besøg den 14. marts vil jeg her opsummere
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August 2010
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2009 - August 2010 DJF Markbrug nr. 335 NOVEMBER 2010 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2009-2010 Vækståret som helhed var lidt vådere end normalt.
Læs mereHimmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede
Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i
Læs mereVejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Lær dit almindelige ukrudt at kende
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vejbred (Plantago major) Tusindfryd (Bellis perennis) Almindelig firling (Sagina procumbens) Revidert april 2016 Lær dit almindelige ukrudt at kende Vejbred. Foto:
Læs mereSprøjteteknik. Sammendrag. Faktablad Integreret plantebeskyttelse. Februar Pesticider er sidste udvej i en IPM sammenhæng:
Faktablad Integreret plantebeskyttelse Sprøjteteknik Februar 2016 Foto: Jens Christian Andersen Sammendrag Pesticider er sidste udvej i en IPM sammenhæng: Følgende faktorer er vigtige for at kunne minimere
Læs mereVækstvilkår Growth conditions Additiver Dyser, Logaritme Annual Report. NBR Nordic Beet Research SIDE 2
Annual Report Additiver Dyser, Logaritme 52214-217 Vækstvilkår 218 Growth conditions 218 Desirée Börjesdotter db@nbrf.nu +46 75 42726 Nordic Beet Research Foundation (Fond) DK: Højbygårdvej 14, DK-496
Læs mereseptember 2018 PasningsGuide SVAMPESÆK
september 2018 PasningsGuide SVAMPESÆK PasningsGuide SVAMPESÆK TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og illustrationer
Læs meregræsvækst og at lykkes med en eventuel reetablering.
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERSPIL PÅ SOMMERGREENS Tidlig forår på Peuramaa Golf, Finland. Foto: Agnar Kvalbein. Indledning Golfere diskuterer, hvornår det er rigtigt at lukke banen midlertidigt
Læs mereVarsling mod bladsvampe
407-2013 Annual Report Leaf disease warning in sugar beet Anne Lisbet Hansen alh@nordicbeetresearch.nu +45 21 68 95 88 NBR Nordic Beet Research Foundation (Fond) Højbygårdvej 14, DK-4960 Holeby Borgeby
Læs mereVINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens. Sammendrag
HANDBOOK TURF GRASS WINTER SURVIVAL VINTERDÆKNING AF GREENS Brug af duge for bedre vinteroverlevelse af golfgreens Introduktion Nogle greenkeepere dækker rutinemæssigt sine til greens for at undgå vinterskader.
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereDA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R
DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning
Læs mereIntegreret plantebeskyttelse TIL GAVN FOR GARTNERE
Integreret plantebeskyttelse Bekæmpelse af en skadegører er integreret plantesbeskyttelse, hvor alle kneb gælder. Bekæmpelse/forebyggelse starter, så snart kulturen sættes i gang. Start rent. Det handler
Læs mereHvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:
Læs mereOpera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere
Forvent mere i majs - resultatet bliver bare bedre! - svampemidlet til majs. Høst de mange fordele: Flere foderenheder Bedre ensilagekvalitet Mere kvalitet i stak anvendes i majs stadie 32-65. Anbefales
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereForebyggelse af angreb af udvintringssvampe på golfgreens
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Plantebeskyttelse Forebyggelse af angreb af udvintringssvampe på golfgreens Forsøg nr: 00290-1 00290-2 Rekvirent:
Læs mereGolfsportens største udfordring
Golfsportens største udfordring Klimaforandringer vil få stor betydning Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Bane- og miljøansvarlig i Dansk Golf Union 34 et er ikke længere et spørgsmål om tro! Fakta
Læs mereResultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green
Resultater fra forsøg med organiske gødningsmidler og biostimulanter på ny USGA-green Af Trygve S. Aamlid, Bioforsk, Norge Gødning med en kombintion af Gro-Power og Arena gav et bedre helhedsindtryk og
Læs mereUDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER
16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring
Læs mere...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige
...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere
Læs mereGræs til parker og fodboldbaner
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Græs til parker og fodboldbaner Rigtigt græs til det rigtige miljø Planter, der tilhører samme art er ikke genetisk identiske, men de er tilstrækkelig ens i forhold
Læs mereHold bladene grønne længst muligt!
NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereGreenkeepernes klumme
Greenkeepernes klumme Af Henrik R. F. Thomsen Igen i år er det dejligt at se medlemstilgang. Vi byder jer alle hjertelig velkommen. Mange fine Company Days og gæstespillere har besøgt os igen i år. Vi
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se de 20 mest almindelige problemer i æbler og pærer og få tip
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereForsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk
Forsøgsgreenen i Mogenstrup - www.turfgrass.dk René Gislum, Aarhus Universitet Per Sørensen & Co., Mogenstrup Niels Chr. Nielsen, DLF-TRIFOLIUM Anne Mette Dahl Jensen, Skov og Landskab, KU præsen TATION
Læs mereLæggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016
Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og
Læs mereSådan bekæmpes de store pileurter
Sådan bekæmpes de store pileurter Pileurt en meget modstandsdygtig plante, som kan skyde op igennem bygningsfundamenter Introduktion Kæmpepileurt, japanpileurt og hybriden imellem de to kaldes samlet de
Læs mereMarkvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies
Markvandring Neonectria - Ny alvorlig skadevolder på Abies v/ Ulrik Kragh Hansen og Michael Rasmussen, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Program Velkomst Neonectria neomacrospora (ædelgrankræft) Præsentation
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter
Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med efterfølgende nedsivning : Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank og
Læs mereKan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa
Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa Munk, KU-LIFE Sygdomscyklus, Knoldbægersvamp (Sclerotinia
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereSkadevoldere på golfbaner
Skadevoldere på golfbaner Mejeri- Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright 2017 Ministeriet for Børn, unge og ligestilling Undervisningsmaterialet er udarbejdet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse
Spørgeskemaundersøgelse Hvad er en god golfoplevelse for dig og hvad forstår du ved spillekvalitet fra 1 teested til 18 green? Baggrund Denne undersøgelse er et led i en Skandinavisk undersøgelse der skal
Læs mereFølgende områder var i fokus:
Besøg på Sydsjællands Golfklub Mogenstrup d. 28. november 2012. Formålet med besøget var at møde greenkeeperne og høre om deres udfordringer i forhold til træerne, at få et hurtigt overblik over nogle
Læs mereNeglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m
Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion
Læs mereIPM-produktion af udplantningsplanter
IPM-produktion af udplantningsplanter Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende
Læs mereRammebeskrivelse IPM. Hvad er integreret plantebeskyttelse? Sammendrag. Integreret Plantebeskyttelse. Opdateret januar 2016
Integreret Plantebeskyttelse Rammebeskrivelse IPM Opdateret januar 2016 Sammendrag Foto: Agnar Kvalbein Hvad er integreret plantebeskyttelse? Integreret plantebeskyttelse (IPM) handler om at tage al viden
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereIPM dyrkningsvejledning. IPM-produktion af Campanula portenschlagiana
IPM-produktion af Campanula portenschlagiana Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse
Læs mereKæmpe-Bjørneklo. Guide til bekæmpelse. Center for Plan og Miljø
Kæmpe-Bjørneklo Guide til bekæmpelse Center for Plan og Miljø Indsatsen mod Kæmpe-Bjørneklo Fredensborg Kommune har vedtaget en indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo. Det betyder, at kommunens
Læs mereROER LYSPLETSYGE. Udvikling: HJERTE- OG TØRFORRÅDNELSE. Udvikling: MAGNESIUMMANGEL. Udvikling: VÆLTESYGE. Udvikling:
LYSPLETSYGE ( Manganmangel) Toppen bliver lys og bleg. Der forekommer gullige skjolder i bladkødet, og ofte bliver bladene noget skeformede. Manganmangel forekommer især på luse jorder med højt reaktionstal.
Læs mereDYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY
DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,
Læs mereIPM. Trips- overvågning og registrering
IPM Trips- overvågning og registrering Trips og især den amerikanske blomstertrips (Franklinella occidentalis) anses for at være et meget skadeligt og alvorligt skadedyr i de fleste kulturer dyrket i væksthus.
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter/biologisk sandfilter (Polonite)
Installationsadresse: Dato: Det beplantede filter er dimensioneret for personer. Det beplantede filter, SOP krav, med Polonite-fosforbrønd: Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Læs mereseptember 2018 PasningsGuide SVAMPEBOX
september 2018 PasningsGuide SVAMPEBOX PasningsGuide SVAMPEBOX TagTomat ApS Husumgade 2, st. tv 2200 København N www.tagtomat.dk Udarbejdet september 2018. Billeder og illustrationer Billeder og illustrationer
Læs mereEn blomstrende hobby af Bomhusets Blomster. Side 1 af 16
En blomstrende hobby af Bomhusets Blomster Side 1 af 16 Side 2 af 16 Zonale Pelargonier: Zonale pelargonier er dem med den kraftigste vækst og er de mest almindelige sorter på markedet. De vokser hurtigt
Læs mereDRIFTS- OG VEDLIGEHOLDELSESVEJLEDNING Det beplantede filter
Installationsadresse: Dato: er dimensioneret for personer., SOP krav, med fosforbrønd: Husets spildevand/afløb afledes til et beplantet filter, der består af en (ny) bundfældningstank med en fosforfældningsbrønd
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereLOP-A Boligspray mod lopper
LOP-A Boligspray mod lopper Sådan bruges LOP-A Boligspray Hvor: Spray, hvor lopperne befinder sig, dvs. i tæpper, hundekurven, møbler, revner og sprækker. LOP-A er en effektiv loppespray, som bekæmper
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereDen sunde bifamilie:
Bisygdomme Den sunde bifamilie: Først på året: Et tørt og rent stade. Døde bier i bunden er almindelige og en stram lugt kan forekomme. Lugten: En rar, varm sødlig og parfumeret voksduft: Lyden: En monoton
Læs mere