Budget 2012 Borgermøde

Transkript

1 Budget 2012 Borgermøde 19. september 2011

2 Program : 5 min. Velkomst - Nærdemokratiudvalget 5 min. Kommunens økonomi 5 min. Temaer med kort indledning: Svendborgprojektet ( Vester Skerninge, Hanne Klit) Trafiksikkerhed og cykelprojekter (Oure.,Flemming Madsen) Torveomdannelse/by og havn (Svendborg.,Bruno Hansen) 5 min. Oplæg til cafédrøftelser 30 min. 1. Cafédrøftelser 10 min. Pause 30 min. 2. cafédrøftelser 20 min. Debat 5 min. Afslutning ved ordstyrer (21.00) 01

3 Projekter og pengene i Svendborg Kommune Et budget uden at sparekniven har været fremme. Sådan tegner udsigterne for Svendborg Kommunes budget for For første gang i en række år kan borgerne i Svendborg Kommune se frem til, at der ikke umiddelbart står nedskæring og besparelser på dagsorden for politikerne. På den anden side betyder det dog heller ikke, at der står udvidelser på budgettet. Men der er plads til at tænke lidt mere langsigtet også på investeringsområdet. Derfor har vi valgt at sætte fokus på tre temaer på årets borgermøder om budget De tre temaer er, Svendborgprojektet, trafiksikkerhed og cykelprojekter samt omdannelsen af Torvet i Svendborg for at skabe en sammenhæng mellem bymidten og havneområdet. De tre temaer kan du læse mere om i denne pjece. Men først et kort rids af den økonomiske situation i Svendborg. Ved årsskiftet skyldte hver borger i Svendborg kr. Til sammenligning skyldte hver borger i resten af Region Syddanmark kr., mens tallet på landsplan var kr. Der forventes, at resultatet i de kommunale husholdningsbudget for 2012 ender med et overskud på 100 mio. kr. Det svarer til kr. pr borger i Svendborg Kommune. De største stykker i lagkagen på husholdningsbudgettet for Svendborg Kommune er, overførselsindkomster, ældreområdet og skolerne. I 2011 blev der brugt henholdvis kr, kr. og kr. pr. indbygger til de tre områder. Velkommen til borgermøderne om budget

4 Hvad skal pengene bruges til? Kilde: Svendborg Kommune budget

5 Regnskab 2010 og budget 2011 Mio. kr. Budget 2011 Budget 2012 Indtægter , ,3 Driftsudgifter 2.408, ,9 Overførselsudgifter 745,4 847,2 Renteudgifter 34,5 35,2 Resultat af ordinær drift - 83,5-100,0 Anlægudgifter 150,0 129,9 Kapitalposter (afdrag og lån mv.) - 54,3-16,5 Resultat 12,2 13,4 Gennemsnitlig likviditet 72,5 125,0 04

6 Svendborgprojektet idrætsskoler og forskning Svendborg Kommune blev i 2007 Team Danmark Elitekommune, og igangsatte i den forbindelse Danmarks største idrætsskoleprojekt, hvor 1200 elever i klasse på 7 skoler fra 2008 fik seks ugentlige idrætslektioner på skoleskemaet. Herudover tænkes bevægelse også ind i de øvrige timer og i frikvartererne. For at sikre kvaliteten i idrætsundervisningen er alle idrætslærere og pædagoger på idrætsskolerne blevet efteruddannet over 2 år i Team Danmarks aldersrelaterede træningskoncept, som er idræt og bevægelse tilpasset børnenes alder og udviklingstrin. Samtidig med indførelsen af idrætsskoler igangsatte Svendborg Kommune i samarbejde med Rygforskningscenteret, UC Lillebælt og RICH, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet verdens største og længstvarende forskningsprojekt af sin art. Idrætsskoler og forskning benævnes tilsammen Svendborgprojektet. Svendborgprojektet undersøger betydningen af øget fysisk aktivitet for nuværende og fremtidig sundhed hos børn og unge. I alt er der fundraiset ca. 24 millioner til forskningen. Projektet følger de elever, der ved idrætsskolernes opstart gik i klasse. De ca. 690 elever fra idrætsskolerne er sammen med ca. 510 jævnaldrende elever fra fire kontrolskoler i kommunen gennem de sidste tre år blevet testet i alt seks gange. Det er frivilligt for eleverne på idrætsskoler og kontrolskoler at deltage i forskningsprojektet, og i forhold til andre forskningsprojekter har deltagelsen i Svendborgprojektet været rekord højt 88 % på idrætsskolerne og 80 % på kontrolskolerne. Forskerne har anvendt SMS til studiet i idræts- og fritidsskader, og ikke mindre end 93 % har hver uge svaret på SMS. 05

7 06

8 Dokumenterede resultater I løbet af de sidste tre år har eleverne på idrætsskolerne Tåsinge Skolen, Rantzausminde Skole, Stokkebækskolen og Vestermarkskolen og eleverne på kontrolskolerne, hvor der ikke har været indført ekstra idræt Thurø Skole, Vestre Skole, Issø-Skolen og Skårup Skole gennemgået en række test: 6 x motoriske og fysiske test/måling, 2 x DXA-skanning, 2 x blodprøve og 2 x måling af aktivitetsniveau ved hjælp af accelerometre. Der har været forsket i bl.a. type-ii-diabetes, hjertekar-sygdomme, skader, rygproblemer og knogleudvikling. Resultaterne af de første tre års forskning blev offentliggjort ved en konference den 5. maj 2011, hvor ca. 300 deltagere fra hele landet fik dokumentation for, at øget fysisk aktivitet har en gavnlig effekt på sundheden hos børn. Dette har aldrig tidligere været bevist. De første resultater er bl.a.: Børnene på idrætsskolerne får en nedsat risiko for type II diabetes med 45 % BMI kan ikke bruges til at bestemme fedme hos børn BMI finder under 30 % af de fede Børnene bliver i bedre fysisk form Børnene får bedre koordination og balance Børnene bliver stærkere Børnene bliver mindre fede Fede børn har størst risiko for overbelastningsskader Børnene får lavere risiko for rygproblemer 07

9 Ud over disse resultater har idrætsskolerne erfaret at: Der er mere udeliv på skolerne Der er færre konflikter i skolegården Der er mere samarbejde mellem lærere og pædagoger Der er mere bevægelse og koncentration i flere fag Der er mere ro i timerne Svendborg Kommune har sammen med forskerne i Svendborgprojektet vist, hvordan man i skolerne kan lave sundhedsfremme og forebyggende tiltag for alle børn, og dermed vist hvordan idræt i skolen kan være et fundament for øget folkesundhed. Nye studier Udover den igangværende forskning er det besluttet at igangsætte flere spændende forskningsprojekter i Svendborg Kommune til nogle af projekterne er der hentet fondsmidler, til andre er man i gang: Fysisk aktivitets indflydelse på indlæring bliver man klogere af ekstra idræt? Fysisk aktivitets indflydelse på mobning har ekstra idræt en gavnlig effekt på trivsel? Ekstra idræt i skolen er det nok for teenagere, som i stigende omfang falder fra idræt i fritiden? Forældrestudier undersøgelse af risikogruppe for livsstilssygdomme Identifikation af risikofaktorer for idræts- og fritidsskader Identifikation af skadesforebyggelse for hypermobile børn Undersøgelse af de sundhedsøkonomiske effekter af ekstra idræt i skolen hvad kan man spare i en kommune ved at indføre ekstra idræt, og hvad kan man spare på landsplan? 08

10 Idrætsskoler på alle skoler Idrætsskolerne i Svendborg Kommune er en stor succes, og i forbindelse med budget for 2011 blev det vedtaget at videreføre de nuværende idrætsskoler, så eleverne i klasse fortsat har 6 lektioners idræt. Der er et stort ønske fra de øvrige skoler i Svendborg om at blive idrætsskole, og i forbindelse med budget 2012 arbejdes der på en udrulningsplan, hvor alle elever i klasse i Svendborg Kommune får 6 lektioners idræt om ugen. 09

11 10

12 Vi tager cyklen i Svendborg Kommune En ny handlingsplan for cykelpolitikken i Svendborg skal se dagens lys i løbet af efteråret Den handler om at øge trafiksikkerheden og få flere folk til at bruge cyklen. Der er flere gode grunde til at investere i trafiksikkerhed samt sætte fokus på cyklen som transportmiddel. Det handler bl.a.om, at: give mindre trængsel og større sikkerhed på vejene forbedre sundheden for borgerne reducere CO2 udledningen øge trygheden for trafikanterne nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne øge antallet af børn, der cykler i skole Svendborg Kommunes mål for cykelpolitikken Flere skal cykle og flere skal cykle mere til skole, job, uddannelse, i fritiden og i ferien F.eks. øge cyklens andel af ture fra 15,4 % til 20 % i 2014 Der skal etableres flere stier og faciliteter for cyklister F.eks.: der etableres 20 km flere cykelstier og baner fra 2010 til 2014 Det skal være trygt og sikkert at færdes på cykel i Svendborg Kommune F.eks.: der er udarbejdet trafikpolitikker på alle skoler i Svendborg Kommune i 2014 Borgerne skal kende Svendborg som en god cykelby og kende de tiltag og tilbud der er F.eks.: der afholdes mindst en kampagne om året med fokus på cykelfremme 11

13 Svendborg Kommunes mål for trafiksikkerhed Antallet af tilskadekomne skal være mindre end 30 om året i I 2010 var der 33 dræbte og tilskadekomne. For fortsat at have den positive udvikling i trafiksikkerheden, er det nødvendigt med en vedvarende indsats på forbedring af trafiksikkerheden Svendborg Kommunes skoleveje Indenfor skolevejene i Svendborg Kommune er udpeget 25 projekter til en samlet værdi på 32 mio. kr.. Projekterne er fordelt på 13 mindre projekter. De kan gennemføres for et samlet beløb på 3,6 mio. kr.. Mens 12 store projekter samlet beløber sig til 28 mio. kr. Svendborg Kommunes innovationsprojekterskoleveje Fra statens pulje Årets trafiksikkerhedsbyer 2012 har Svendborg Kommune lagt ansøgning ind for 10 mio. kr. Det er et storskalaprojekt der går ud på at nedbringe hastigheden på vores boligveje, indfaldsveje og Svendborg Midtby med de nyeste ideer og virkemidler. Intentionen er at gøre det trygt og sikkert at være borger i Svendborg. Målet er at bringe antallet af personskader ned med 100 og sænke antallet af ulykker med 125 over en 10-årig periode. Får Svendborg Kommune pengene fra staten, skal kommunen selv bidrage med syv millioner kroner. 12

14 En by ved vandet Der er behov for at skabe sammenhæng mellem bymidte og havnen i Svendborg. På den måde kan Svendborg blive en by ved vand i endnu højere grad end det er tilfældet i dag. I en forundersøgelse til arbejdet udpeges tre hovedtemaer for byens udvikling. Byens herlighedsværdier udnyttes ved skabe en stærk forbindelse mellem by og vand og ved at styrke byens topografi og historiske identitet. Byen styrkes rekreativt ved at opgradere de enkelte byrum og styrke deres individuelle karakter og sammenhæng i et byrumshieraki. Byen styrkes som en gå- og cykelby ved et fodgænger- og cykelnetværk, der også forbinder byens vigtigste destinationer. Som Cittaslow-kommune har Svendborg byliv og bykvalitet som centrale temaer. Ved at skabe et byrum på de bløde trafikanters præmisser gennem bymidten vil projektet også spille fint ind i Cittaslow-tankegangen. Projektet vil naturligt slutte op om en serie byomdannelses- og byudviklingsprojekter, som kommunen har arbejdet på de senere år: Satsningen på bymidten som byens dynamiske handels- og kulturcenter. Den nye Tankefuldbydel med fokus på bæredygtig byudvikling. Og en udvikling af havnen, som forener en enestående kulturarv med erhvervsmæssig og kulturel udvikling. Projektet handler om Krøyers Have, Ramsherred, Torvet og Lilletorv. Her er ideen, at de områder omdannes fra trafikarealer til byrum, hvor fodgængere og cyklisters færden skal prioriteres højt. Fra Møllergade skabes en videre forbindelse ned over byskrænten til Toldbodvej, hvor projektet kobles med havneprojektet. 13

15 En bæredygtig og langtidsholdbar helhedsplan skal sætte rammer for et varieret, oplevelsesforløb, hvor byplanlægning, kultur, sundhed, kommunikation og teknologi spiller sammen. Planen skal understøtte det byliv og de attraktioner, der allerede er, og derved samtidig formidle en byfortælling, der kobler byens historie med det fremtidige. Havnens bynære arealer er allerede inddraget i en omdannelse med fokus på en bedre sammenhæng mellem bymidte og havn. Overordnet forventes de to projekter at medvirke til at fremtidssikre bymiljøet og virke som driver for udviklingen af bymidten som center for oplevelser og handel. Udvikling af innovative, funktionelle og langtidsholdbare byrum er et langsigtet projekt med mange udfordringer. For at projektet kan lykkes skal idéudviklingen ske ved tværfagligt samarbejde, hvor byplanlægning, kultur, sundhed, kommunikation og teknologi spiller sammen. Borgere, brugere, erhvervslivet og samarbejdspartnere inddrages løbende i processen. For at få belyst mulighederne bedst muligt forventes afholdt en arkitektkonkurrence. Planen koordineres med udviklingen af havneprojektet og forventes etapevis realiseret i perioden , forudsat at der er økonomisk grundlag herfor. Den samlede udgift er kalkuleret til 29 mio. kr. En realisering af planen fordrer, at der findes andre kilder til medfinansiering. Byens rum byens liv: pdf.pdf. Strategiplan: 14

16 Svendborg Kommunes befolkningsprognose Alder år år år år I alt Forventer begrænset befolkningstilvækst (samlet set): Tilvækst på ca. 1 procent for den kommende 10 års periode Antallet af børn, unge og erhvervsaktive (17-66 år), forventes at falde med ca. 5 procent. Antallet af Ældre (+67 år) forventes at stige med ca. 30 procent i perioden 15

17 Budgetprocedure 2012 tidsplan sept. - okt Dato Aktivitet Aktør 30. august Budgetseminar Byråd m.fl. 13. september 1. Behandling i Økonomiudvalg Økonomiudvalg 19. september Borgermøde Byråd (3 lokaliteter) 20. september 1. Behandling i Byråd Byrådet 20. september Borgermester møde, KL Borgmester 23,-25. september Budgetforhandlinger Byråd 26. september Frist for fremsendelse af ændringsforslag 4. oktober 2. Behandling i Økonomiudvalg Økonomiudvalget 11. oktober 2. Behandling i Byrådet Byråd 16

18 Noter: 17

19 Noter: 18

20 svb 2422