Sundhedsstyrelsens KOL-anbefalinger
|
|
|
- August Ludvigsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering den 6. november 2008 Sundhedsfaglig vicedirektør Claus Munk Jensen
2 Disposition Baggrund Faglige anbefalinger Organisatoriske anbefalinger for KOL-indsatsen herunder førløbsprogram Udfordringer
3 Regeringens sundhedsprogram Flere gode leveår for alle i alle aldre Middellevetiden skal øges markant Antallet af år med god livskvalitet skal øges - og Den sociale ulighed i sundhed skal reduceres Forebyggelseskommissionen fremsætter forslag til en styrket national indsats på forebyggelses-området i beg. af 2009
4 Sundhedsstyrelsens KOL-projekt Formål at praktiserende læger systematisk foretager tidlig opsporing af KOL hos risikoindivider og følger disse regelmæssigt at tilbud om systematisk KOL-rehabilitering indgår som en fast del af behandlingsregimet for KOL-patienter i Danmark at sikre en systematisk forebyggelses- og behandlingsindsats for hele KOL-patientforløbet
5 Sundhedsstyrelsens KOL-arbejdsgruppe Praktiserende læge Lill Moll Nielsen, Gladsaxe Overlæge Anne Frølich, Bispebjerg Hospital Overlæge, dr. med. Charlotte Suppli Ulrik, Hvidovre hospital Overlæge, lektor dr. med Ebbe Taudorf, Ålborg sygehus Overlæge, dr. med Martin Døssing, Frederikssund sygehus Ledende overlæge, dr. med Peter Lange, Hvidovre hospital Professor, overlæge med. dr. Ronald Dahl, Aarhus Sygehus Klinisk sygeplejespecialist Anne Sorknæs, Fåborg Sygehus Oversygeplejerske Birthe Hellquist, Århus Sygehus Kvalitetschef Bodil Knokgaard, Region Sjælland Projektsygeplejerske Eva Brøndum, Hvidovre hospital Klinisk diætist Hanne Møller, Medicinsk afdeling, Middelfart sygehus Fysioterapeut, MPH Aase Skytte, Holstebro Sygehus Souschef Anne Holm-Hansen, Astma-Allergi Forbundet Bestyrelsesmedlem Anne-Lise Nerving, Lungeforeningen Boserup Minde Amtssundhedsdirektør, cand.polit. Henning Bruun-Schmidt, Danmarks Lungeforening Projektleder, Cand. psyk., Poul Tværmose, Nationalt Center for Rygestop Fra Sundhedsstyrelsen: Fuldmægtig, Cand. mag Lotte Bælum, Center for Forebyggelse Specialkonsulent, Speciallæge Svend Juul-Jørgensen, Enheden for Planlægning Projektleder, læge, MPH, Jette Blands, Center for Forebyggelse, (formand for arbejdsgruppen)
6 Hvad er nøgle-elementerne i tidlig opsporing og behandling af KOL? Lungefunktionsundersøgelse (spirometri) - diagnostik registrering Vurdering af sygdommens sværhedsgrad Behandlingsstrategi, tidlig opsporing og intervention Rygestop og KOL-rehabilitering det sidste forudsætter optimal medicinsk behandling Opfølgning og patientuddannelse
7 KOL Behandlingsmål Standse progressionen af sygdommen Mindske symptomerne Forebygge og behandle eksacerbationer Standse den onde cirkel, dvs. afhjælpe systemiske og sociale konsekvenser af nedsat lungefunktion
8 Faglige anbefalinger for KOL omhandler Tidlig opsporing af KOL Diagnose - 35 år m symptomer (spirometri MRC mm) rygeafvænning med. behandling Opfølgning af KOL Sygdomsstatus Rygeafvænning mv. - med. behandl. Rehabilitering af KOL IT-understøttelse - elektronisk information for at tilgodese fokus på hele patientforløbet. Kvalitetsudvikling - standarder og indikatorer herunder IKAS/ NIP mulighed for at kvalitetssikre indsatsen og samtidig sikre en epidemiologisk overvågning.
9 KOL-rehabilitering Multidiciplinært program bestående af: Rygeafvænning - registrering Fysisk træning selv - hold Medicinsk behandling stabil - akut Ernæringsvejledning BMI Patientundervisning Psyko-social støtte Tilbydes som udgangspunkt KOL patienter der pga sygdommen føler sig begrænset i deres daglige aktiviteter (MRC>3)
10 Model for behandling af kronisk syge 6. Samfund, ressourcer og politikker 2. Den Sundhedsfaglige indsats 5. Støtte til patientens egenomsorg 1. Sundhedsvæsenets organisering 3. Beslutningsstøtte 4. Kliniske informationssystemer Informeret aktiv patient Udbytterigt samarbejde Velforberedt proaktivt behandlerteam Forbedrede resultater Wagner EH. Chronic disease management: What will it take to improve care for chronic illness? Effective Clinical Practice. 1998;1:2-4.
11 Organiseringen af sundhedsvæsenets indsats sker i et forløbsprogram en integreret multisiciplinær, tværfaglig og tværsektoriel indsats med patienten i centrum en udviklingsproces mellem faggrupper og enheder som omfatter både struktur og proces evidensbaserede kliniske retningslinier fokus på almen praksis kommunale sundhedsvæsen - tovholder forløbskoordinator (casemanagement) omfatter patientuddannelse støtte til egenomsorg omfatter registrering monitorering og kvalitetsudvikling omfatter evaluering
12 Forløbsprogrammer Pakkeforløb Kliniske retningslinier Rask befolkning/ Risiko grupper Primær forebyggelse/ Tidlig opsporing Sygdoms udvikling Behandling og sekundær forebyggelse Sygehus behandling Behandling og sygehus baseret rehabilitering og palliation Rehabilitering Genoptræning og psykosocial støtte Terminal sygdom Palliativ indsats Almen praksis/det kommunale sundhedsvæsen Sygehus Almen praksis/ det kommunale sundhedsvæsen
13 Et forløbsprogram for KOL vil beskrive den samlede tværfaglige, tværsek-torielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for KOL vil sikre anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats vil give en præcis beskrivelse af opgavefordeling, samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter er en udviklingsproces mellem faggrupper og enheder som omfatter både struktur og proces
14 En målrettet og gradueret indsats for KOL Casem anager og tovholder Inte nsiv, individ uelt tilp asset beh and lingsplan M eget svæ r KO L Tovholder Individuelt tilpasset behandlingsplan Svæ r og m oderat KO L Tovholder Diagnostik og opfølgning M ild KOL 10
15 Forløbsprogram fastlægger således Patientgruppen Den sundhedsfaglige indsats, der er relevant Den overordnede organisering af den sundhedsfaglige indsats ansvaret for patientforløbet opgavedelingen mellem involverede fagpersoner. kriterierne for stratificering med henblik på planlægning af en gradueret indsats
16 Forløbsprogrammet indeholder: Standarder og indikatorer til monitorering af indsatsens kvalitet og effekt Implementeringplan: tiltag og redskaber tidsplan ansvaret Plan for evaluering og opfølgning på indholdet i forløbsprogrammet plan for opdatering, evaluering og revision ansvar for evaluering og opfølgning
17 Hvad kan borgere med KOL vente sig? Øget fokus på sygdommen Tidlig opsporing Bedre og mere sammenhængende behandlingstilbud, som har en meget mere holistisk tilgang Forebyggende indsats Evidensbaseret behandling og forebyggelse Flere behandlings- og forebyggelsestilbud: specielt rehabiliterings-programmer, men også andre tilbud Bedre tilbud på hospitalerne i forbindelse med exacerba-tioner (fx NIV-behandling) Fokus på følgetilstande: underernæring og osteoporose Kvalitetskontrol, som gerne skulle sikre evidensbaserede tiltag
18 Udfordringen..! At tage udgangspunkt i patientens, dvs. borgeren med KOL s behov At implementere og integrere strategier i lokale strukturer, ønsker og behov At samarbejde indenfor den primære (kommune og almen praksis) og sekundære sundhedssektor og imellem sektorerne (almen praksis, kommune, sygehus) At sikre kontinuitet og konsistens på tværs af enheder, afdelinger og sektorgrænser Værktøjer: Udformning af et forløbsprogram Sundhedsaftaler mellem region og kommune
19
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom
Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens
Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital [email protected] Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark
Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO
National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL
National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL Initiativmøde hos DSKE og FaKD den 27. august 2014 Jette Blands Agenda Baggrund Rammerne for arbejdet Lidt om selve arbejdet Meget
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Udviklingen i kroniske sygdomme
Forløbsprogrammer Definition Et kronikerprogram beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede indsats for en given kronisk sygdom, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
KOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Indsæt Billede Fra fil her
Indsæt Billede Fra fil her Indsæt Billede Fra fil her Udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen Enhedschef Jean Hald Jensen Det Borgernære Sundhedsvæsen 1. December 2011 Sundhed og sygdom Sundhed spiller
1. Projektets bagrund
Projekt 13, 2010 Tværsektoriel implementering af Forløbsprogrammer for kronisk syge på Bornholm Maj-Britt Fogelstrøm, projektleder Bornholms Hospital Projekt 13, 2010 Indhold 1. Projektets bagrund... 2
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år
Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet [email protected] Forekomsten
FORLØBSPROGRAMMER FOR KRONISK SYGDOM. DEL I: Generisk model DEL II: Forløbsprogram for diabetes
FORLØBSPROGRAMMER FOR KRONISK SYGDOM DEL I: Generisk model DEL II: Forløbsprogram for diabetes Forløbsprogrammer for kronisk sygdom Generisk model og Forløbsprogram for diabetes Sundhedsstyrelsen Islands
KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM. Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering
KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anbefalinger for tidlig opsporing, opfølgning, behandling og rehabilitering 2007 ANBEFALINGER FOR KOL KRONISK OBSTRUKTIV LUNGESYGDOM Anbefalinger for tidlig opsporing,
Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.
OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Delegation i en kommunal kontekst. KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller
Delegation i en kommunal kontekst KL s konference om delegation og kommunal praksis på området 10. November 2014 Overlæge Bente Møller Hvorfor er delegation relevant? Og hvad betyder det i en kommunal
SIKS. Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering
SIKS Sammenhængende ngende indsats til kronisk syge tværsektorielt samarbejde om rehabilitering Norsk sykehus- og helsetjenesteforening Carsten Hendriksen Oslo 29. maj 2009 Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro
Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet
National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014
National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014 Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe ved Peter Lange og Jette Blands Agenda Baggrund Rammerne for arbejdet
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.
1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er
Region Hovedstaden. Strategi for kronisk sygdom
Region Hovedstaden Strategi for kronisk sygdom Udkast til strategi for kronisk sygdom Baggrund Den behandling, der er brug for, skal kunne gives i tide og i et tæt samarbejde med praksislæger, det præhospitale
Kronisk sygdom og patientuddannelse
Kronisk sygdom og patientuddannelse Temamøde om patientuddannelse Region Syddanmark 9. september 2010 Jette Blands læge, MPH Team for kronisk sygdom Center for Forebyggelse Disposition Kronisk sygdom projektet
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom
Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme?
Kontinuitet ved behandling af kroniske sygdomme? EPJ-Observatoriets Årskonference 27 og 28 oktober 2004 Anne Frølich, overlæge Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital H:S WHO rapport
Koncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha [email protected] Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning. Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark
Egenomsorg ved kroniske sygdomme Problemstilling og afgrænsning Svend Juul Jørgensen Sundhedsplanlægning, Sundhedsstyrelsen Danmark sst.dk/planlægning og kvalitet/ kronisk sygdom/publikationer The Chronic
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL
FORLØBSPROGRAM FOR KRONISK SYGDOM GENERISK MODEL UDKAST TIL HØRING 3. MAJ 2007 Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen HØRINGSUDKAST Forløbsprogram for kronisk sygdom 3. maj 2007. 1 Indhold Forord 3 DEL
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 [email protected] Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Specialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016
KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør
Region Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser
N O T A T Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser Der har gennem de senere år været stigende fokus på det sammenhængende patientforløb i form af forløbsprogrammer og pakkeforløb
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen
Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet
Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE
NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på
Implementering af forløbsprogrammer. Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011
Implementering af forløbsprogrammer for kronisk sygdom Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, april 2011 Indledning Udviklingsgruppen vedrørende patientrettet forebyggelse
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade
Rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade Opfølgning på forløbsprogrammerne i Region Midtjylland den 7. oktober 2013 Overlæge Bente Møller Hjerneskaderehabilitering i Danmark Kommunalreformen
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
PATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER
NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden
Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram
Vision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014
På vej mod Sundhedsaftale 2015-2018 Dato: 2. marts 2014 Brevid: 2256494 Opsamling på Samarbejde om den palliative indsats Hvad er palliation? Palliation betyder lindring. Ordet anvendes om den professionelle
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne. Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital
KOL En folkesygdom som taber i kampen om ressourcerne Overlæge Ejvind Frausing Hansen, Amager og Hvidovre Hospital Bidragydere: Professor Peter Lange, Kbh. Universitet Overlæge Kristoffer Marså, Herlev
