Hvorfor sker trafikulykkerne?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor sker trafikulykkerne?"

Transkript

1 Transportudvalget TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December

2 61

3 HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER December

4 H AVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKUL YKKER Formålet med HVU s arbejde er at få mere viden om trafikulykker. Den ny viden skal anvendes til at forbedre trafiksikkerheden. HVU består af en tværfaglig gruppe, der foretager dybdeanalyser af hyppige og alvorlige ulykkestyper for at få et mere præcist billede af, hvilke forhold der har haft betydning for, at ulykkerne er sket, og hvori de gennemgående problemer består. Dybdeanalyserne giver mulighed for i højere grad at målrette den forebyggende indsats, end hvis man f.eks. udelukkende tager udgangspunkt i ulykkesstatistikken. HVU s analyser foretages på baggrund af en omfattende indsamling af data og informationer. Blandt andet undersøger HVU de implicerede køretøjer og ulykkesstedet samt gennemfører interviews med ulykkens parter og vidner. HVU s eget materiale suppleres med materiale fra politi, bilinspektører, vejmyndigheder, sygehuse/ skadestuer og retsmedicinske institutter. Resultaterne af HVU s undersøgelser skal bidrage til, at de ansvarlige institutioner og myndigheder kan forbedre arbejdet med at forebygge trafikulykker. Det er ikke formålet at fastslå skyld i juridisk forstand, og HVU s undersøgelser af konkrete ulykker må ikke benyttes strafferetsligt. HVU har indtil videre undersøgt følgende temaer og udgivet rapport om: Eneulykker med bilister under 25 år (2002) Ulykker på motorveje (2004) Ulykker med store varebiler (2005) Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister (2006) Krydsulykker mellem cykler og biler (2008) Motorcykelulykker (2009) Ulykker på landeveje (2011) Grove hastighedsovertrædelser (2011) Ulykker med ældre bilister (2012) Sikkerhedsudstyr til børn i biler (2012) Ulykker med fodgængere (2013) Titel: Udgivet: Foto: Lay-out: Copyright: Oplag: Tryk: Udgiver: ISBN: Net ISBN: December 2014 Christoffer Askman Ole Søndergaard Havarikommissionen for Vejtrafikulykker eksemplarer Nofo Print Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Eftertryk i uddrag tilladt med kildeangivelse 2

5 INDHOLD Forord 4 Sammenfatning 6 Formål og baggrund 9 Formål 9 Datagrundlag 10 Om ulykkes- og skadesfaktorer 12 Trafikant, køretøj og vej: ulykkesfaktorer i HVU s analyser 13 De hyppigste årsager til trafikulykker 16 Hastighed 17 Orientering 23 Opmærksomhed og agtpågivenhed 27 Tolkning og vurdering 32 Reaktion 36 Alkohol, narkotika og medicin 40 Sikkerhedsseler 44 Vej- og omgivelsesfaktorer 46 Køretøjsfaktorer 47 Er HVU-ulykkerne repræsentative? 51 Bilag 59 Kort om HVU og HVU s arbejdsmetode 59 3

6 FORORD Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har siden 2001 arbejdet med dybdeanalyse af trafikulykker for at komme helt tæt på, hvorfor ulykkerne sker, så der kan sættes målrettet ind for at forebygge dem. I 2009 gennemførte HVU en tværgående analyse af de 207 ulykker, som var dybdeanalyseret i de første 6 temaundersøgelser for at give et samlet billede af, hvorfor trafikulykkerne typisk sker. Denne analyse er en opdatering af undersøgelsen fra 2009, nu baseret på 291 ulykker. Selvom der i opdateringen inddrages ulykker fra 3 meget forskellige temaundersøgelser (ulykker på landeveje, ulykker med ældre bilister og ulykker med fodgængere), ændrer det ikke på billedet af, hvad der samlet set er de hyppigste forklaringer på ulykkerne. Dette tyder på, at det overordnede budskab er robust, på trods af at det samlede ulykkesmateriale stammer fra 9 forskellige temaer. 4

7 HVU underbygger med denne rapport, at trafikanternes handlinger i langt de fleste tilfælde medvirker til ulykkerne, og at der fortsat er behov for at arbejde med de traditionelle indsatsområder som for høj hastighed, spiritus og manglende selebrug. Men der skal også fokus på trafikanternes småfejl og manglende rutine, som oftest ligger bag ulykkesfaktorerne utilstrækkelig orientering, uopmærksomhed, fejltolkning og fejlvurdering, mangelfuld køreteknik og mangelfuld reaktion. Gennem en fælles indsats fra alle aktørerne på trafiksikkerhedsområdet er vi kommet meget langt med at forebygge trafikulykker. Alene i de 13 år, hvor HVU har eksisteret, er antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken mere end halveret. Også i den fortsatte indsats for at forebygge ulykker er det vigtigt at have fokus på den fælles indsats fra myndigheder og trafikanter. Kun ved at underbygge den direkte påvirkning af trafikanterne med en fortsat indsats for at skabe trafiksikre veje og udvikle sikre biler med avanceret teknologi kan vi komme langt med at reducere trafikanternes fejl i trafikken og afbøde konsekvenserne af dem. Jeg er taknemmelig for den støtte, som HVU har fået fra bl.a. Rigspolitiet, Vejdirektoratet, Trafikstyrelsen, Odense Universitetshospital, DTU Transport, Rådet for Sikker Trafik samt Færdselssikkerhedskommissionen, og ikke mindst alle dem, der har bidraget til HVU s undersøgelser. Trafiksikkerhed er et fælles ansvar, og sammen får vi bedre viden og kan opnå bedre resultater og dermed få færre dræbte og tilskadekomne i trafikken. Sven Krarup Nielsen Formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 5

8 SAMMENFATNING Hvorfor sker der stadig for mange trafikulykker i Danmark med dræbte og alvorligt tilskadekomne? For dårlig orientering og for høj hastighed er de hyppigste forklaringer på, at trafikulykkerne sker. Det viser denne samlede analyse af de 291 alvorlige trafikulykker, som HVU har dybdeanalyseret i løbet af de seneste 13 år. Høj hastighed og orienteringsfejl er hver især medvirkende til op mod halvdelen af de undersøgte ulykker. Hastigheden kan være for høj i forhold til hastighedsgrænsen, men også i forhold til forholdene, hvis det for eksempel er tåget eller glat. Når man kører for hurtigt i forhold til forholdene, er man typisk i mindre grad bevidst om den risiko, det indebærer, mens for høj hastighed i forhold til grænsen ofte er udtryk for, at føreren accepterer den højere risiko. Orienteringsfejl optræder nogle gange, fordi man er distraheret af noget, der ikke vedrører kørslen andre gange, fordi andre ting i trafikken tager for meget opmærksomhed. Og nogle gange får man slet ikke orienteret sig pga. f.eks. kortvarig søvn eller fravær af opmærksomhed af andre grunde. Det kan også være en fodgænger eller cyklist, der ikke får set sig ordentligt for, inden en vej krydses. Uopmærksomhed, fejlvurdering, forkert reaktion og spirituspåvirkning er ofte også med til at udløse trafikulykkerne. Disse forhold medvirker hver især til mellem en tredjedel og en femtedel af de undersøgte ulykker. Stort set alle de undersøgte ulykker kunne have været undgået, hvis trafikanterne ikke havde lavet fejl. Ofte er det en kombination af flere faktorer, der udløser ulykken. Det betyder ikke, at trafiksikkerheden bedst forbedres ved kun at påvirke trafikanterne direkte. Gennem bedre indretning af veje og køretøjer er det ofte muligt at forebygge eller afbøde konsekvenserne af de fejl, trafikanterne laver. Det er ikke kun trafikanterne, der medvirker til ulykkerne. Fejl ved veje/omgivelser medvirker til cirka hver tredje af de undersøgte ulykker, og fejl ved køretøjerne medvirker til cirka hver femte. 6

9 HVU har også set på, hvilke forhold der hyppigst forværrer personskaderne. To af de oftest forekommende forhold er manglende brug af sikkerhedssele og træer i vejkanten. Manglende selebrug forværrer skaderne i mere end hver femte af de undersøgte ulykker, og vejtræer, stejle grøfter og anden farlig vejudformning forværrer skaderne i hver fjerde undersøgte ulykke. HVU s undersøgelser har haft fokus på hver deres ulykkestype, og det er derfor også forskelligt fra undersøgelse til undersøgelse, hvilke forhold der især har medvirket til ulykkerne. Men tilsammen er HVU-ulykkerne dog nogenlunde repræsentative for ulykkerne i Danmark som helhed. Ved kapitlerne om de oftest forekommende årsager til trafikulykkerne er der beskrevet en ulykke, hvis forløb og omstændigheder er typisk for den pågældende ulykkestype. Ulykkerne er fiktive og baseret på den viden, HVU har fået gennem sine ulykkesanalyser. 7

10 8

11 formål OG BAGGRUND Formål HVU foretager grundige tværfaglige analyser af enkeltulykker, som ligger inden for samme tema, f.eks. ulykker på motorveje, eller ulykker med motorcyklister. I et tema undersøges typisk ulykker. I dybdeanalyserne udpeger HVU de ulykkesfaktorer, som har afgørende betydning for, at de enkelte ulykker sker. Ved dybdeanalysen opnås indgående kendskab til og forståelse for de enkelte typer af ulykker, så arbejdet med at forebygge ulykkerne kan målrettes yderligere. Styrken i HVU s undersøgelser er således den kvalitative viden om ulykkerne. Formålet med denne tværgående analyse af alle 291 ulykker, som HVU hidtil har undersøgt, er yderligere at nyttiggøre den viden om ulykkerne, som HVU har indsamlet gennem årene. Selvom HVU s undersøgelser er kvalitative i deres sigte og er foretaget inden for afgrænsede og forskellige temaer, kan der aflæses en række fælles træk, og det kan være et nyttigt bidrag til det videre arbejde med at forebygge ulykker. I denne analyse foretages visse sammenligninger med den landsdækkende ulykkesstatistik for at vurdere, om de ulykker, som HVU har dybdeanalyseret, er nogenlunde repræsentative for ulykkerne i Danmark som helhed. 9

12 Datagrundlag Denne analyse bygger på data fra i alt 291 ulykker undersøgt i 9 af de 11 forskellige temaundersøgelser, HVU har gennemført. Tema 1: Eneulykker med bilister under 25 år (32 ulykker) Tema 2: Ulykker på motorveje (39 ulykker) Tema 3: Ulykker med store varebiler (40 ulykker) Tema 4: Ulykker med højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister (25 ulykker) Tema 5: Krydsulykker mellem cykler og biler (30 ulykker) Tema 6: Motorcykelulykker (41 ulykker) Tema 7: Ulykker på landeveje (30 ulykker) Tema 8: Grove hastighedsovertrædelser (ikke sammenlignelig analyse) Tema 9: Ulykker med ældre bilister (32 ulykker, heraf 5 gengangere fra tema 7) Tema 10: Sikkerhedsudstyr til børn i biler (ikke sammenlignelig analyse) Tema 11: Ulykker med fodgængere (27 ulykker). Tema 8 og tema 10 er undersøgt med et andet sigte og en anden metode end de øvrige, og de indgår derfor ikke i denne analyse. Når de gennemgående ulykkesfaktorer i ulykkerne beskrives i det følgende, skal det ses på baggrund af, at de enkelte temaer omfatter forskellige trafikantgrupper, køretøjer, veje eller ulykkessituationer. En ulykkesfaktor kan således være meget hyppig inden for det ene tema og ikke særlig hyppig inden for et andet. For eksempel har det i denne analyse vist sig, at ulykkesfaktoren utilstrækkelig orientering optrådte i langt de fleste ulykker med bløde trafikanter. Den optrådte derimod kun i få eller ingen af ulykkerne i de tre første temaer, der næsten udelukkende var med personbiler og varevogne. De 291 undersøgte ulykker involverede i alt 522 parter: 423 motorkøretøjer hvoraf 316 var personbiler og varebiler, 52 motorcykler og 54 tunge køretøjer. Der var 65 cykler eller knallerter, 32 fodgængere samt en blokvogn og en traktor indblandet. Desuden var der en flugtbilist, som formodentlig kørte i en personbil. 10

13 Af de 291 ulykker blev 84 kategoriseret som eneulykker, 29 som frontalkollisioner, 36 var bagendekollisioner, og 108 var krydsulykker. 88 ulykker skete i mørke eller tusmørke, 75 i vådt vejr eller føre og 18 i glat føre. I alt blev 113 personer dræbt i de 291 ulykker, og 353 kom til skade. 41 førere var konstateret påvirket af spiritus i ulovlig grad. Ulykkesudviklingen i Danmark De 291 analyserede ulykker er sket over en periode på mere end 10 år. I løbet af denne årrække er antallet af dræbte og tilskadekomne trafikanter i trafikken blevet mere end halveret. Selv om man ikke præcis kan vide, hvad der er årsag til denne store reduktion, er der næppe tvivl om, at den køretøjstekniske udvikling har haft stor betydning. DTU Transport har i 2012 vist, at både forbedringer i aktiv og passiv sikkerhed har reduceret antallet af personskader i trafikken væsentligt i perioden. Det bestyrkes af den stigende udbredelse af bl.a. airbags og antiudskridningsteknik (ESC), som er blandt de teknologier, der med sikkerhed reducerer risikoen for personskader. Også vejene er generelt blevet mere sikre, da arbejdet med at fjerne sorte pletter (ulykkesbelastede kryds eller ulykkesbelastede strækninger på vejnettet) og forhøje vejenes standard generelt er fortsat i hele perioden. Dræbte og alvorligt tilskadekomne i Danmark Figur 1 11

14 Og mens det generelt er vanskeligt at påvise ændringer i trafikanternes risikoadfærd, ses det dog alligevel, at andelen af ulykker med spiritus i perioden er faldet, og bilisternes selebrug er også blevet bedre. Trafikmængderne er ikke gået ned i perioden, snarere tværtimod, så de lavere tal for dræbte og tilskadekomne betyder, at det er blevet mere sikkert for den enkelte at færdes i trafikken. Det er dokumenteret af DTU Transport, at der ikke er den store forskel på, hvor meget sikkerheden er blevet bedre for de forskellige trafikanttyper. Der er altså ikke tegn på de store forskydninger i risikoforholdene i perioden. Om ulykkes- og skadesfaktorer I arbejdet med at kortlægge, hvorfor de enkelte ulykker sker, hvad der forværrer personskaderne, og hvordan ulykker og personskader kan forebygges, finder HVU de faktorer, der optræder i de enkelte ulykker. Ulykkesfaktorer er de omstændigheder, der har afgørende betydning for, at ulykken sker. En typisk ulykkesfaktor er for høj hastighed. Skadesfaktorer er de faktorer, som forværrer personskadernes omfang, og en typisk skadesfaktor er manglende selebrug. HVU s katalog over faktorer har udviklet sig i årenes løb, men det har vist sig, at netop de faktorer, som optræder hyppigst, når der ses på tværs af ulykkerne, har været brugt gennemgående i alle 9 temaer. Denne tværgående analyse viser, at de hyppigste faktorer knytter sig til trafikanterne og deres adfærd. Disse faktorer vedrører trafikantens valg (f.eks. valg af hastighed, eller selebrug) eller handlinger i øvrigt (f.eks. utilstrækkelig orientering, fejltolkning, forkert reaktion, køreteknik). Til at uddybe ulykkes- og skadesfaktorerne bruges en række bagvedliggende faktorer så som psykologiske/mentale tilstande (risikovillighed, risikoblindhed, uopmærksomhed, manglende erfaring) og fysiologiske tilstande (spiritus, narko, fysisk sygdom, træthed) eller andet (passagerdistraktion). 12

15 I analysen findes også faktorer, som ikke har med trafikanterne at gøre, men med: Køretøjet, f.eks. køretøjets konstruktion, dets stand (lygter, bremser, dæk) og brug (f.eks belæsning) Vejen, f.eks. dens udformning, dens vedligeholdelsesmæssige stand (f.eks. nedsat friktion) eller dens omgivelser (grøfter og stejle skråninger) Vejr, lysforhold og føre (tåge, stærk blæst, mørke, blændende sol, glat føre) Trafikant, køretøj og vej: ulykkesfaktorer i HVU s analyser Som led i analysen er det gjort op, hvor ofte HVU har fundet ulykkesfaktorer for henholdsvis trafikant, vej/omgivelser og køretøj i de 291 analyserede ulykker. Fordelingen på disse faktortyper ses på figuren. Fordeling på ulykkesfaktortyper i de 291 ulykker 100% 80% 60% 40% 20% 0% Trafikant Vej / Omgivelser Køretøj Figur 2 Figuren viser bl.a., at der optræder mindst én ulykkesfaktor knyttet til en trafikant i stort set alle ulykker. Ulykkerne kunne altså have været undgået ved mere hensigtsmæssig adfærd. 100% på figuren svarer til alle de 291 undersøgte HVU-ulykker. Søjlerne viser, i hvor mange af ulykkerne der optræder henholdsvis trafikantfaktorer, vej- og omgivelsesfaktorer samt køretøjsfaktorer. 13

16 Kun vej-/omgivelsesfaktorer: 1 (<½%) Trafikant- og vej-/omgivelsesfaktorer: 72 (25%) Kun trafikantfaktorer: 160 (55%) Alle tre typer 16 (5%) Trafikant- og køretøjsfaktorer 42 (14%) Figur 3: Antal ulykker med trafikant-, køretøjs- og vej-/omgivelsesfaktorer Ovenstående figur viser, hvor ofte faktortyperne findes samtidig i de enkelte ulykker. Der kan være flere faktorer af samme type (dvs. trafikantfaktorer, køretøjsfaktorer, eller vej-/ omgivelsesfaktorer) i hver ulykke. Dette fremgår ikke af figuren. For eksempel er spiritus og høj hastighed trafikantfaktorer, som begge optræder i visse ulykker. I alt er der udpeget 886 trafikantfaktorer i de 291 ulykker, altså i gennemsnit ca. 3 trafikantfaktorer i hver ulykke. Der kan også optræde flere vej- eller køretøjsfaktorer i samme ulykke. I alle 291 ulykker, bortset fra én, er der udpeget trafikantfaktorer, som medvirkede til ulykken. Vejen eller omgivelserne var en faktor i næsten hver tredje ulykke (89 af de 291), og fejl eller mangler ved køretøjerne var en faktor i hver femte ulykke (58 af de 291). I lidt over halvdelen af ulykkerne (160) optrådte der kun trafikantfaktorer. 14

17 At trafikantfaktorer optrådte i stort set alle ulykker, er et udtryk for, at HVU i hver enkelt ulykke har vurderet, at ulykken kunne have været undgået ved mere hensigtsmæssig trafikal adfærd - inden for rammerne af hvad man med rimelighed kan forlange i trafikken. De udpegede ulykkesfaktorer giver vigtig viden om de forløb, mekanismer og sammenhænge, der fører til ulykker, og de er ikke mindst et værdifuldt redskab til at vurdere, hvordan de alvorlige trafikulykker kan forebygges. Hvis for eksempel dårlig oversigt på vejene udpeges som ulykkesfaktor, så vil forbedring af oversigten på vejene også forebygge sådanne ulykker. Det er dog langt fra altid, at sammenhængen mellem faktorer og virkemidler er klar. For eksempel er høj hastighed en af de oftest forekommende ulykkesfaktorer, og trafikanternes hastighedsvalg kan til en vis grad påvirkes med kampagner, bøder og andre tiltag rettet mod trafikanterne. Men ofte er det mindst lige så effektivt at arbejde med vejens udformning og på den måde påvirke trafikanterne til at vælge en hensigtsmæssig hastighed. En køretøjsfaktor som forkert dæktryk kan påvirkes med kampagner og kontroller for at få bilister til at tjekke dæktryk altså trafikanttiltag. 15

18 DE HYPPIGSTE ÅRSAGER TIL TRAFIKULYKKER HVU s brug af de forskellige faktorer har udviklet sig over tid, men brugen af personrelaterede faktorer trafikantfaktorerne - har været ret konsistent. Derfor kan man lave en retvisende sammenstilling af forekomsten af trafikantfaktorer i de analyserede ulykker. De hyppigste trafikantfaktorer Trafikantfaktorer vedrørende Ulykkesfaktorer Skadesfaktorer Hastighed Orientering Opmærksomhed og agtpågivenhed Tolkning og vurdering 87 0 Reaktion 83 7 Alkohol, narkotika, medicin 64 2 Sikkerhedsseler 0 63 Andre forhold I alt Høj hastighed og mangelfuld orientering topper listen af faktorer de optrådte i op mod halvdelen af alle undersøgte ulykker i de 9 ulykkestemaer. Uopmærksomhed og fejltolkning/- vurdering optrådte i omkring en tredjedel af de undersøgte ulykker, og det samme gælder forkert reaktion, herunder dårlig køreteknik og forkert undvigemanøvre eller placering. Faktorernes forekomst og indbyrdes rangordning afspejler, at de 9 undersøgelser, HVU har gennemført, omfatter forskellige trafikantgrupper, køretøjer, veje eller ulykkessituationer. En faktor kan således være meget hyppig inden for det ene tema og ikke særlig hyppig inden for et andet. Hvis de undersøgte temaer havde været nogle andre, så kunne billedet af faktorernes samlede forekomst også have været anderledes. Af øvrige hyppige ulykkesfaktorer knyttet til trafikanterne skal især nævnes risikoblindhed, risikovillighed, fysisk/psykisk tilstand (herunder træthed og travlhed), manglende erfaring og distraktorer. Da forekomsten af de forskellige trafikantfaktorer er forskellig i de forskellige ulykkestemaer, er det interessant at se på forekomsten af de pågældende faktortyper for temaerne hver for sig. Det er vist på en figur for hver faktor. 16

19 Hastighed Den mest almindelige trafikantfaktor i samtlige analyserede ulykker er også den hyppigst forekommende af alle faktorer: hastighed. I mere end 2 ud af 5 af de analyserede ulykker var for høj hastighed medvirkende til, at ulykken skete, og i yderligere hver tiende blev personskaderne forværret pga. for høj hastighed. Dermed var for høj hastighed altså i omkring halvdelen af de analyserede ulykker medvirkende, enten til at ulykken skete, eller til at personskaderne blev alvorlige. 17

20 På figur 4 angiver den mørkeblå del den andel af ulykkerne, hvor det var afgørende, at hastighedsgrænsen blev overskredet, mens det lyseblå angiver, hvornår for høj hastighed var afgørende ud fra andre kriterier typisk dårlig sigt eller glat føre. Der er stor forskel på hastighedens betydning i de forskellige undersøgte temaer. Hastighed var en faktor i langt de fleste eneulykker med unge (tema 1) og i den overvejende del af motorvejsulykker (tema 2) og motorcykelulykker (tema 6). I cykelulykker med højresvingende lastbiler (tema 4) var hastigheden derimod sjældent en faktor i ulykken. I temaer med mange eneulykker var hastighed relativt ofte en faktor. Andel af ulykker med hastighedsfaktorer 100% Over grænse For høj i forhold til forholdene 75% 50% 25% 0% 1. Eneulykker, unge 2. Motorveje 3. Store varebiler 4. Cykler, højresving 5. Cykler i kryds 6. Motorcykler 7. Landeveje 9. Ældre bilister 11. Fodgængere Figur 4 Flere slags hastighedsoverskridelser I analyserne skelnes der mellem, om der er tale om høj hastighed i forhold til hastighedsgrænsen, eller i forhold til om der var nedbør, glat føre, tåge eller mørkt. De bilister, der kørte for hurtigt under gode forhold og overskred den gældende hastighedsgrænse, er ofte vurderet til at være risikovillige. Hastighedsvalget i disse tilfælde var typisk bevidst fra førerens side. 18

21 Derimod var de bilister, der kørte for hurtigt efter omstændighederne i nedbør, tåge og mørke, oftest blot, hvad man kalder risikoblinde. Det betyder, at trafikanterne ikke bevidst vælger eller opsøger risiko, men derimod bare gør, hvad de plejer, fordi det plejer at gå godt. Når det er vådt eller glat føre, mørke eller nedsat sigt, mangler trafikanterne generelt ikke viden om, men derimod forståelse for, hvor meget hastigheden skal reduceres i forhold til almindelige hastigheder. Typisk forekommer hastighedsvalget i mindre grad bevidst. For eksempel ses det i eneulykker med unge (tema 1), at det i de fleste ulykker var afgørende, at hastighedsgrænsen var overskredet. I motorvejsulykkerne (tema 2) var hastighed også ofte afgørende for, at ulykkerne skete, men her var det høj hastighed i forhold til omstændighederne typisk tåge eller mørke der var problemet. 19

22 TYPISK MOTORVEJSULYKKE Ulykken sker på en motorvej fredag formiddag i november. Hastighedsgrænsen er 110 km/t. Søren og Niels kører to lastvogntog med sættevogn nordpå i tæt tåge. Sigtbarheden er omkring 60 meter. Niels har sin veninde Lise med på passagersædet i lastbilen. Søren overhaler Niels med 90 km/t. Niels kører 80 km/t, og efter at Søren har overhalet, er der tilsyneladende fri bane. Søren kan heller ikke se trafik forude og opdager for sent, at der holder havarerede biler længere fremme på motorvejen. Søren undviger ind til højre og ud i græsrabatten, hvor vogntoget standser med bilens front inde i skrænten og påhængsvognenes bagende stående delvis ude i 1. vognbane. Niels kommer kørende med 85 km/t og opdager Sørens sættevogn, da der er 60 meter til den. Han bremser og forsøger straks efter forgæves at undvige venstre om påhængsvognen, som han rammer med stor kraft. Niels får bragt vogntoget til standsning midt mellem vognbane 1 og 2. Lise har ikke sele på og bliver slynget mod hjørnestolpen i førerhuset, hvorved hun bliver svært skadet. Faktorer bl.a.: For høj hastighed i tåge og manglende brug af sele. 20

23 21

24 22

25 Orientering I omkring halvdelen af alle de analyserede ulykker er det vurderet, at ulykken ikke var sket, hvis de implicerede havde orienteret sig bedre og set sig for. Utilstrækkelig orientering var med andre ord en faktor i disse ulykker. Faktoren optrådte især i forbindelse med en planlagt manøvre, som for eksempel et sving. Andel af ulykker med utilstrækkelig orientering som ulykkesfaktor 100% 75% 50% 25% 0% 1. Eneulykker, unge 2. Motorveje 3. Store varebiler 4. Cykler, højresving 5. Cykler i kryds 6. Motorcykler 7. Landeveje 9. Ældre bilister 11. Fodgængere Figur 5 Figur 5 viser, at denne faktor findes i meget varierende omfang i de forskellige ulykkestemaer. Den optræder kun i ulykker med flere parter, og overvejende hvor den ene part var mindre synlig i trafikken end en bil. I de fire temaundersøgelser, som omhandler fodgængere, cykler og motorcyklister, optrådte faktoren utilstrækkelig orientering således i alle eller langt de fleste af ulykkerne, mens den optrådte i færre af ulykkerne i de andre temaer. I undersøgelsen af motorvejsulykker (tema 2) er der ingen ulykker, som var forårsaget af, at en trafikant ikke orienterede sig, og heller ikke i undersøgelsen af eneulykker med unge førere (tema 1). Et oplagt eksempel på utilstrækkelig orientering som ulykkesfaktor er en højresvingende lastbil, som rammer en ligeudkørende cyklist. I alle undersøgte ulykker af denne type (tema 4) var det en faktor, at den svingende chauffør ikke havde orienteret sig godt nok. Det betyder ikke, at cyklisterne slet ikke havde mulighed for at afværge ulykken, men det betyder, at den højresvingende i alle tilfælde kunne have undgået ulykken ved at se sig bedre for. Et andet almindeligt eksempel er fodgængere, der går over en vej uden at se sig godt nok for. 23

26 TYPISK højresvingsulykke 24

27 Ulykken sker i et 4-benet, signalreguleret kryds en tirsdag ved middagstid. Det er tørt, sigtbart og dagslys. Ole nærmer sig krydset i sin lastbil. Han skal til højre. På vej frem mod krydset orienterer Ole sig til højre og fremad efter fodgængere og cyklister. Han orienterer sig samtidig via sin GPS, idet han ikke er kendt i området. Ole holder for rødt lys ca. en meter fra kantstenen i højresvingsbanen. Mens Ole venter på grønt lys, orienterer han sig ikke i sine højre sidespejle. Havde han gjort dette, ville han have set Hanne komme bagfra på cykel. Da lyssignalet skifter til grønt, kører Ole frem i krydset, orienterer sig i sidespejlene og drejer så til højre. Hanne kommer på cykel bagfra og kører op langs de holdende biler. Da hun holder næsten stille, bliver det grønt, og hun kører frem samtidig med lastbilen lidt foran denne. Ole ser ikke Hanne, da hun er skjult bag den hylde, Ole har placeret på instrumentbordet. Hanne bliver skubbet med rundt om lastbilens forhjørne, og da hun er kommet foran lastbilen, vælter hun og kommer ind under lastbilen. En fodgænger får råbt Ole an, og han stopper, inden lastbilen kører over Hanne. Faktorer bl.a.: Utilstrækkelig orientering og dårligt udsyn fra førerpladsen i lastbilen. 25

28 26

29 Opmærksomhed og agtpågivenhed I næsten halvdelen af alle de analyserede ulykker er det vurderet, at utilstrækkelig opmærksomhed eller agtpågivenhed hos mindst en af de indblandede trafikanter var medvirkende til, at ulykkerne skete. Der kan både være tale om helt fraværende opmærksomhed (sløvhed, falden i staver), at opmærksomheden ikke var rettet mod det vigtigste i trafikken, eller at opmærksomheden var rettet mod noget, som var trafikken uvedkommende (distraktion). Med manglende agtpågivenhed menes, at trafikanten ikke skærpede opmærksomheden i situationen, selv om det var tydeligt, at situationen krævede det. Disse faktorer optrådte i mellem en og tre fjerdedele af ulykkerne i hvert tema. Uopmærksomhed og manglende agtpågivenhed optrådte meget ofte i ulykker i byer, hvor der er både hårde og bløde trafikanter. Især i fodgængerulykker var mangel på agtpågivenhed kritisk. I ulykker, der skete på motorveje og landeveje, optrådte uopmærksomhed og manglende agtpågivenhed ikke så tit som ulykkesfaktor. 27

30 Andel af ulykker med utilstrækkelig opmærksomhed og agtpågivenhed som ulykkesfaktor 100% Utilstrækkelig opmærksomhed Utilstrækkelig agtpågivenhed 75% 50% 25% 0% 1. Eneulykker, unge 2. Motorveje 3. Store varebiler 4. Cykler, højresving 5. Cykler i kryds 6. Motorcykler 7. Landeveje 9. Ældre bilister 11. Fodgængere Figur 6 Agtpågivenhed som faktor er først brugt fra tema 4. Det kan ikke udelukkes, at der er ulykker i de første temaer, hvor en ny analyse ville vise, at manglende agtpågivenhed spillede en rolle. Et eksempel på utilstrækkelig opmærksomhed kunne være en bilist, der kører på en lige tosporet vej og leder efter en lille sidevej på venstre side. Bilisten kører med nedsat hastighed og er opmærksom på en lille kø bagved. I den modsatte retning kommer en cyklist, som hele tiden er i bilistens synsfelt. Bilisten finder sidevejen og svinger, men er ikke opmærksom på den modkørende cyklist, som rammes. Bilisten er opmærksom både på sidevejens placering og på trafikken bagved, men ikke på den mulige trafikale konflikt ved svingbevægelsen. Bilisten retter al sin opmærksomhed mod nogle trafikale forhold, så andre forhold overses. Et eksempel på utilstrækkelig agtpågivenhed kunne være, at en dreng går på højre fortov sammen med en voksen. Drengen laver nogle voldsomme bevægelser, som om han vil slippe løs fra den voksne. En bilist kommer kørende med den skiltede hastighed og ser de to fodgængere. Hun reagerer ikke på drengens adfærd ved at sætte hastigheden ned eller trække væk fra fortovet. Drengen river sig løs, kommer lidt ud på vejen og rammes af bilen. Bilisten kan hverken nå at bremse eller undvige. Hun er ikke uopmærksom, men tager ikke højde for et tydeligt risikomoment. 28

31 29

32 TYPISK ulykke med EN ældre BILIST Erling på 77 år er på vej hjem fra frisøren. Han når frem til en større landevej, hvor han har vigepligt. Her skal han svinge til venstre ud på den store vej. Erling holder stille ved hajtænderne og orienterer sig til begge sider. Han ser, at der kommer en bil fra venstre side. Den kører i højresvingsbanen og skal ned ad den vej, Erling holder på. På højre side er der en høj hæk, og den tager en del af udsynet. Han kigger derfor en ekstra gang til højre for at være sikker på, at der er fri bane, inden han kører frem i krydset. 30

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU

Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 207 trafikulykker undersøgt af HVU HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 trafikulykker undersøgt af HVU Titel: Hvorfor sker trafikulykkerne? Faktorer i 27 ulykker undersøgt af HVU Udgivet: 29

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Dybdeanalyse af 291 ulykker Velkommen Hvorfor sker trafikulykkerne? HVU - Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Henrik Værø huv1@vd.dk Vejforum december 2014 HVU Havarikommissionen for VejtrafikUlykker

Læs mere

Hvorfor sker trafikulykkerne?

Hvorfor sker trafikulykkerne? Dybdeanalyse af 291 ulykker Velkommen Hvorfor sker trafikulykkerne? HVU - Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Henrik Værø huv1@vd.dk marts 2015 Velkommen Præsentation af de hyppigst forekommende ulykkesfaktorer

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker.

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker - HVU - bidrager med ny og meget anvendelig viden om hvorfor ulykkerne sker. Hvad er årsagen til trafikulykkerne? Af civilingeniør Henrik Værø, Vejdirektoratet, HUV1@vd.dk og sekretariatsleder Hugo Højgaard, Havarikommissionen, hhj@vd.dk Der er ikke én årsag til, at trafikulykker

Læs mere

Velkomme Velkomme n n

Velkomme Velkomme n n Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Ulykker på landeveje Sven Krarup Nielsen 4. april 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol Alvorlige skader HVU

Læs mere

Motorcykelulykker. Velkommen

Motorcykelulykker. Velkommen Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011

Velkommen. Dybdeanalyse af. Landevejsulykker. Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Velkommen Dybdeanalyse af Landevejsulykker Lars Klit Reiff Vejforum 2011 Oversigt Datagrundlaget - kort Gennemgående ulykkestyper Særlige træk Vejen Hastighed Alkohol HVU s anbefalinger Oversigt Datagrundlaget

Læs mere

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005

Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Læs mere

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister HVU Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 25 højresvingsulykker. Alle ulykkerne kunne være undgået, hvis chaufførerne

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Ny viden om alvorlige ulykker

Ny viden om alvorlige ulykker Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer

Læs mere

Ulykker med ældre bilister

Ulykker med ældre bilister Velkommen HVU s undersøgelse af Ulykker med ældre bilister Sven Krarup Nielsen Formand for HVU 20. Marts 2012 Baggrund for undersøgelsen Antallet af ældre bilister vokser De ældre er ikke farligere i trafikken

Læs mere

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1

Faktorer. Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker. Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Faktorer Et værktøj til at strukturere årsag/virkningsforhold ved udredning af trafikulykker Henrik Værø civ.ing., ph.d. NVF Juni 2015 Silkeborg 1 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) har på 15

Læs mere

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik

1.193 dræbte Det har vi lært. Dødsulykkestatistik 1.193 dræbte Det har vi lært Dødsulykkestatistik 2010-2015 Titel Dødsulykkesstatistik 2010-2015 1.193 dræbte - det har vi lært Dato: December 2016 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-63-3 ISBN:

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004

Ulykker med store varebiler. Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 Ulykker med store varebiler Alvorlige ulykker med dræbte eller indlagte tilskadekomne fra udvalgte politikredse januar juni 2004 1 Totalvægt 2025 3500 kg Store varebiler Ulykker med store varebiler kassevogne

Læs mere

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder

Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder NVF 52 seminar, Island sept. 2006 Tematisk dybdeanalyser i Danmark med fokus på resultater Hugo Højgaard Civilingeniør Sekretariatsleder Havarikommissionens sammensætning Vejdirektoratet sekretariat, formand,

Læs mere

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010

TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 TEMAANALYSE HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606585 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 HASTIGHEDER VED DØDSULYKKER 2010 Notatet omhandler

Læs mere

temaanalyse fodgængerulykker

temaanalyse fodgængerulykker temaanalyse fodgængerulykker 2001-2010 DATO: December 2011 FOTO: Vejdirektoratet. ISBN NR: 9788770606561 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2011 2 FODGÆNGERULYKKER 2001-2010 Dette notat handler om

Læs mere

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold

Tværanalyse af HVU-data. - Fokus på vejforhold H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Titel: Tværanalyse af HVU-data - Fokus på vejforhold Udgivet: 010 Foto: Christoffer

Læs mere

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010

temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler 2001-2010 temaanalyse ulykker med børn i person- og varebiler - ulykker med børn i personog varebiler - Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken, hvor der har været tilskadekomne børn enten i person-

Læs mere

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen

Trafikulykker om natten. Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen Trafikulykker om natten Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 Metode Indsamling af ulykkesmateriale

Læs mere

Lastbilulykker

Lastbilulykker 24. februar 2017 Lastbilulykker 2005-2015 Generel statistik om lastbilulykker udarbejdet til brug for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Side 1 af 2727 Sammenfatning Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Læs mere

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til

FORORD 3. ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til Indhold FORORD 3 SAMMENFATNING 4 INDLEDNING 8 ULYKKESUDVIKLING 11 Antal dræbte i historisk kontekst 11 Personskader de seneste 10 år 11 Udvikling fra 2010 til 2011 12 GENERELLE ANALYSER 14 Opsummering

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år?

Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Færdselssikkerhedskommissionens næste handlingsplan Halvering af antal trafikdræbte de næste 10 år? Sven Krarup Nielsen, Vejdirektoratet Færdselssikkerhedskommissionens handlingsplan fra 2007 Mål for 2012:

Læs mere

temaanalyse Ulykker om natten

temaanalyse Ulykker om natten temaanalyse Ulykker om natten 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766387 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker om natten 21-21 Dette notat handler om personskadeulykker

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere

Velkommen. Tæt på de udsatte fodgængere. Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU. Trafikdage 2014

Velkommen. Tæt på de udsatte fodgængere. Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU. Trafikdage 2014 Velkommen Tæt på de udsatte fodgængere Henriette Thorlacius-Ussing Temakoordinator i HVU Trafikdage 2014 HVU s dybdeanalyse af fodgængerulykker Rapport december 2013 27 fodgængerulykker - i byer - med

Læs mere

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521

Dødsulykker 2013. Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport Rapport nr 521 Dødsulykker 2013 Årsrapport, rapport nr. 521 Dato: December 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-40-4 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik

Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik H a v a r i k o m m i s s i o n e n f o r V e j t r a f i k u l y k k e r Årsrapport 2004 April 2005 Titel: Årsrapport 2004 for Havarikommissionen for Vejtrafik Udgivet: 2005 Redaktion: Foto: Layout: Copyright:

Læs mere

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen?

Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Færre trafikulykker hvad er status fra Færdselssikkerhedskommissionen? Rie Hultqvist Visby, Vejdirektoratets trafiksikkerhedsafdeling Vejforum 2016 Færdselssikkerhedskommissionen Kommissionen er sammensat

Læs mere

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende

Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister i 4 Foranalyse nr. 1, Revideret 6 1 Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister i 4 Foranalyse nr. 1 Ulykker mellem

Læs mere

Velkommen. Ulykker med fodgængere. Sven Krarup Nielsen formand for HVU

Velkommen. Ulykker med fodgængere. Sven Krarup Nielsen formand for HVU Velkommen Ulykker med fodgængere Sven Krarup Nielsen formand for HVU Dagens program Undersøgelsens hovedresultater Sven Krarup Nielsen, formand for HVU Spørgsmål og kommentarer Fodgængere og bilteknik

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken 03/17 Et sikkert arbejdsmiljø også i trafikken er udviklet i samarbejde med Byggeriets Arbejdsmiljøbus Folderens fakta er bl.a. baseret på Havarikommissionens, Arbejdstilsynets og Vejdirektoratets undersøgelser

Læs mere

Dybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb Videoregistrerede ulykker på motorveje med vejarbejde

Dybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb Videoregistrerede ulykker på motorveje med vejarbejde Dybdeanalyse af trafikulykkers hændelsesforløb Videoregistrerede ulykker på motorveje med vejarbejde Vejforum 6. december 2018 - Thomas Skallebæk Buch & Puk Kristine Andersson, Trafitec Disposition Baggrund

Læs mere

Af ovenstående grunde ses i det følgende udelukkende på ulykker, hvor cyklister er kommet til skade i årene

Af ovenstående grunde ses i det følgende udelukkende på ulykker, hvor cyklister er kommet til skade i årene KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Til Cecilia Lonning-Skovgaard 13. april 2018 Notat om tilskadekomne i København 2007-2017. Forvaltningens adgang til ulykkesdata

Læs mere

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune

Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede

Læs mere

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon

Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup. Telefon Uheldsrapport 8 Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej 9 77 Hurup Telefon 997 77 E-mail: teknisk@thisted.dk Udarbejdet i samarbejde med Sweco Danmark A/S, marts 9 Indholdsfortegnelse GRUNDLAGET FOR

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport ULYKKER PÅ LANDEVEJE 137 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport

Læs mere

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker.

Abstrakt. og formål. Ulykker. Artikler fra Trafikdage. at Aalborg. University) vejsulykker. disse veje. indrettes, så. fører til ulykker. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitett (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle dødelige arbejdsulykker sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil. Kører

Læs mere

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.

Vejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden

Læs mere

Bedre veje for motorcyklister

Bedre veje for motorcyklister H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U LY K K E R Bedre veje for motorcyklister HVU Motorcykelulykker Formålet med arbejdet i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU) er at

Læs mere

Retsudvalget 2012-13 REU alm. del Bilag 53 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje

Retsudvalget 2012-13 REU alm. del Bilag 53 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Ulykker på landeveje Retsudvalget 2012-13 REU alm. del Bilag 53 Offentligt HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Ulykker på landeveje Rapport nr. 7, 2011 Temarapport ULYKKER PÅ LANDEVEJE 137 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545

Dødsulykker Årsrapport Rapport 545 Dødsulykker 2014 Årsrapport Rapport 545 Titel Dødsulykker 2014 Rapport 545 Dato: December 2015 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-88-6 Copyright: Vejdirektoratet, 2015

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2

Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken. Sammen om sikker trafik. Side 2 Et sikkert arbejdsmiljø - også i trafikken Sammen om sikker trafik Side 2 30 % af alle arbejdsulykker med døden til følge sker i trafikken Mange mennesker bruger halvdelen af arbejdstiden i deres firmabil.

Læs mere

Kørsel på vej. Øvelseshæfte

Kørsel på vej. Øvelseshæfte EasyDrive.dk Administration: Tranegilde Bygade 13, 2635 Ishøj Tlf. 24 25 42 00 e-mail info@easydrive.dk Kørsel på vej Øvelseshæfte Mål med øvelserne på vej Formålet med undervisningen er at give dig færdighed

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526

Ulykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526 Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.

Læs mere

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan

Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan Ajourføring af Trafiksikkerhedsplan 216 22 Antal ulykker Ulykkesudvikling 5 Ulykkesudvikling i Helsingør Kommune i perioden 1985-215 45 4 35 3 25 2 15 1 5 År Person Materiel Ekstra Antal personskader 16

Læs mere

Grænseegnens Touring Club

Grænseegnens Touring Club Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det

Læs mere

Sikker bilist. så længe som muligt

Sikker bilist. så længe som muligt Sikker bilist så længe som muligt www.gftrafiksikker.dk Husk at forny kørekortet Hvis du vil beholde dit kørekort, skal du forny det, inden det udløber. Udløbsdatoen står på kørekortets forside under punkt

Læs mere

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune

Ulykkesanalyse November Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune Ulykkesanalyse 27 November 29 Ulykkesbilledet for Brønderslev Kommune BRØNDERSLEV KOMMUNE Indholdsfortegnelse 1. Indledning 5 2. Ulykkesudviklingen 1998-27 6 3. Personskader og køretøjstyper 1998-27 8

Læs mere

Uheldsrapport Rebild Kommune

Uheldsrapport Rebild Kommune Uheldsrapport Rebild Kommune For perioden 2011 2015 December 2016 [Skriv her] Rebild Kommune 1 Uheldsanalyse [Skriv her] Rebild Kommune 2 Uheldsanalyse Uheldsrapporten skal anvendes til at få kendskab

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Motorcykelulykker

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Motorcykelulykker HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Motorcykelulykker Rapport nr. 6, 2009 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Motorcykelulykker Rapport nr. 6, 2009 Temarapport MOTORCYKELULYKKER 1 H A V A R I

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576

Dødsulykker Årsrapport Rapport 576 Dødsulykker 2015 Årsrapport Rapport 576 Titel Dødsulykker 2015 Rapport 576 Dato: December 2016 Foto: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93436-60-2 ISBN: 978-87-93436-61-9 Copyright:

Læs mere

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003

HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk

Læs mere

Højresvingskampagne 2015

Højresvingskampagne 2015 Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 7221 8800 Fax 7262 6790 info@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Højresvingskampagne 2015 Udviklingen i højresvingsulykker Helt overordnet er udviklingen

Læs mere

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler

HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER. Krydsulykker mellem cykler og biler HAVARIKOMMISSIONEN FOR VEJTRAFIKULYKKER Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Krydsulykker mellem cykler og biler Rapport nr. 5, 2008 Temarapport

Læs mere

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data

Trafikulykker med ældre bilister statistiske data november 2010 Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Baggrundsnotat til HVU s temaanalyse om trafikulykker med ældre bilister Titel: Trafikulykker med ældre bilister statistiske data Udgivet:

Læs mere

Dybdeanalyse af trafikulykker med ældre bilister

Dybdeanalyse af trafikulykker med ældre bilister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt

Evaluering af DUS. Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt Evaluering af DUS Den udvidede dødsulykkesstatistik pilotprojekt 2010-2012 Modelfoto: Christoffer Askman Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS) blev etableret i 2009 som et treårigt pilotprojekt. Projektets

Læs mere

Kønsforskelle i trafikulykker

Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Kønsforskelle i trafikulykker Dato: Januar 2016 Oplag: 100 Tryk: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-93184-82-4 ISBN: 978-87-93184-83-1 Foto: Vejdirektoratet, Christoffer Askman

Læs mere

National Strategisk Analyse i politiet

National Strategisk Analyse i politiet TRAFIKSIKKERHED National Strategisk Analyse i politiet Rigspolitiet udgiver i august publikationen Strategisk Analyse 217, som behandler udviklingen inden for alle typer af kriminalitet, trafiksikkerhed

Læs mere

Brug og effekt af sikkerhedssele

Brug og effekt af sikkerhedssele H A V A R I K O M M I S S I O N E N F O R V E J T R A F I K U L Y K K E R Brug og effekt af sikkerhedssele En tværgående analyse af ulykkesdata fra HVUs temaanalyser April 2007 HVU Brug og effekt af sikkerhedssele

Læs mere

Traktorulykker Mette Fynbo

Traktorulykker Mette Fynbo Traktorulykker Mette Fynbo 1 Perspektivering Knap 2% af alle personskadeulykker MEN andelen af dræbte dobbelt så stor 40-55 personskadeulykker årligt Ca. 5 dræbte årligt 2 Afgrænsning - Kun færdselslovens

Læs mere

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital

Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital 48 Tilskadekomne ved trafikulykker behandlet på skadestuen ved Odense Universitetshospital Der blev i 24 behandlet et lidt større antal tilskadekomne trafikanter end i 23. Antallet af tilskadekomne steg

Læs mere

Risikovillig kørsel. Risikovillig kørsel Haverikommissionen for Vejtrafikulykker 1

Risikovillig kørsel. Risikovillig kørsel Haverikommissionen for Vejtrafikulykker 1 Risikovillig kørsel Risikovillig kørsel Haverikommissionen for Vejtrafikulykker 1 Titel: Udgivet: Fotos: Layout: Copyright: Udgiver: Oplag: Net ISBN: Risikovillig kørsel 2018 Christoffer Askman Ole Søndergaard

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 1. KVARTAL 2013 DATO: Jan 2014 FOTO: Christoffer Askman og Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770609586 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2014 INDHOLD OPSUMMERING AF 1. KVARTAL

Læs mere

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6

3 Fordeling på ulykkernes alvorlighed 3. 4 Fordeling på personskadernes alvorlighed 4. 6 Transportmidler (personskadeulykker) 6 RINGSTED KOMMUNE TRAFIKSIKKERHEDSARBEJDET TEKNISK NOTAT - UDKAST ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 28 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 4 FAX +45 56 4 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 Udvikling

Læs mere

SVING SIKKERT TIL HØJRE

SVING SIKKERT TIL HØJRE SVING SIKKERT TIL HØJRE - et materiale om, hvad chaufføren kan gøre for at undgå højresvingsulykken Chaufførkonference 2015 HVORDAN SKER HØJRESVINGSULYKKEN? 2000: Cyklisten bliver ramt af siden af lastbilen,

Læs mere

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU)

Tæt på de udsatte fodgængere HVU v. Henriette Thorlacius-Ussing, htu@vd.dk Temakoordinator i Havarikommissionen for Vejtrafikulykker(HVU) Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN

UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 26. september 2013 13/19058-1 Stig R. Hemdorff srh@vd.dk 7244 3301 UDVIKLING I FORHOLD TIL MÅLSÆTNINGEN SEPTEMBER 2013 Niels Juels Gade 13 22 København K vd@vd.dk

Læs mere

Færdselssikkerhedskommissionen

Færdselssikkerhedskommissionen Færdselssikkerhedskommissionen Alle politiske partier i folketinget Danske Kørelærer Union DTL 3F FDM Cyklistforbundet KL MC touring Club Dansk Fodgænger Forbund Transport- Bygnings og Boligministeriet

Læs mere

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2

Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2 128 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 2 Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister Højresvingsulykker med lastbiler og cyklister - Foranalyse 3 Titel: Højresvingsulykker med

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn

Klar til skolestart. Træn trafik med dit barn Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Eneulykker med bilister under 25 år

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Eneulykker med bilister under 25 år Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Eneulykker med bilister under 25 år Rapport nr. 1, 2002 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Eneulykker med bilister under 25 år Rapport nr. 1, 2002 Temarapport

Læs mere

Ulykker med cyklister påkørt bagfra. Temaanalyse af dødsulykker i perioden Rapport 581

Ulykker med cyklister påkørt bagfra. Temaanalyse af dødsulykker i perioden Rapport 581 Ulykker med cyklister påkørt bagfra Temaanalyse af dødsulykker i perioden 00-05 Rapport 58 Ulykker med cyklister påkørt bagfra Temaanalyse af dødsulykker i perioden 00-05 Rapport 58 Foto: Vejdirektoratet

Læs mere

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A

Historien om ulykken. Ulykke på ringvejen OPGAVE 2A OPGAVE 2A - Hvorfor cyklede offeret alene? Hvorfor på ringvejen, hvor der ingen cykelsti er? - Hvad snakkede de om, da hun sagde farvel? - Havde offeret cykelhjelm på? Ulykke på ringvejen Onsdag aften

Læs mere

Trafikulykker om natten. Temarapport nr. 12 2015

Trafikulykker om natten. Temarapport nr. 12 2015 Trafikulykker om natten Temarapport nr. 12 2015 Trafikulykker om natten Temarapport nr. 12 2015 Temarapport nr. 12, 2015, Trafikulykker om natten 1 Formålet med Havarikommissionen for vejtrafikulykkers

Læs mere

Hvorfor sker ulykker om natten?

Hvorfor sker ulykker om natten? Hvorfor sker ulykker om natten? Mette Fynbo Formand for Havarikommissionen 1 Baggrund for undersøgelsen Flere tilskadekomne per ulykke Overrepræsentation af dødsulykker om natten 3 1 Metode Indsamling

Læs mere

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011

TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2011 DATO: April 2012 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 978-87-7060-678-3 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2012 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2011... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland

Statistik. Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Statistik Uheld med landbrugskøretøjer i Syd- og Sønderjylland Kriterier for søgningen Uheldene er sket i perioden 28-212. Uheldene er sket i Politikredsen Syd- og Sønderjylland. Ekstrauheld 1 er ikke

Læs mere

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken

Når man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører

Læs mere

Dødsulykker Årsrapport

Dødsulykker Årsrapport Dødsulykker 2017 Årsrapport Dødsulykker 2017 Årsrapport Dato: December 2018 ISBN (NET): 978-87-93674-20-2 ISBN: 978-87-93674-21-9 Udarbejdet af: Trafikstil i samarbejde med Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker på motorveje

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. Ulykker på motorveje Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker på motorveje Rapport nr. 2, 2003 Havarikommissionen for Vejtrafikulykker Ulykker på motorveje Rapport nr. 2, 2003 Temarapport ULYKKER PÅ MOTORVEJE 1 H A

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Dybdeanalyse. Velkommen. Motorcykelulykker. Sekretariatsleder Lars Klit Reiff Trafikdagene august 2010

Dybdeanalyse. Velkommen. Motorcykelulykker. Sekretariatsleder Lars Klit Reiff Trafikdagene august 2010 Dybdeanalyse Velkommen Motorcykelulykker Sekretariatsleder Lars Klit Reiff Trafikdagene august 2010 Oversigt Datagrundlaget Overblik ulykkesfaktorer Gennemgående ulykkestyper HVU s anbefalinger Opfølgningsaktiviteter

Læs mere

Trafikulykker for året 2017

Trafikulykker for året 2017 Trafikulykker for året Titel Trafikulykker for året Dato: Juni 2018 ISBN (NET): 978-87-93674-02-8 Copyright: Vejdirektoratet, 2018 Kontaktoplysninger Vil du vide mere om Vejdirektoratets ulykkesstatistik,

Læs mere

STATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1

STATUS FOR TRAFIKULYKKER INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1 FAXE KOMMUNE STATUS FOR TRAFIKULYKKER 2010-2014 ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Antal personskade-

Læs mere

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012

tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 tabeller og udvikling uheldsstatistik 2. kvartal 2012 DATO: Februar 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): 9788770607445 COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 indhold OPSUMMERING AF 2. KVARTAL 2012... 3 FORUDSÆTNINGER

Læs mere

- - - Teoriprøve - - -

- - - Teoriprøve - - - - - - Teoriprøve - - - læs dette godt og bestå første gang Generelle hastighedsgrænser Hvem må køre hvad? Bil Bil/anhænger Lastbil I tættere bebygget område 50 km/t I tættere bebygget område 5o km/t 50

Læs mere

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling

Uheldsstatistik 2. kvartal 2013. Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Uheldsstatistik 2. kvartal 2013 Tabeller og udvikling Dato: Marts 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-02-2 Foto: Vejdirektoratet og Christoffer Askmann Copyright:

Læs mere

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse

Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan. Uddrag af ulykkesanalyse Bilag: Revidering af trafiksikkerhedsplan Uddrag af ulykkesanalyse Færdselsulykkerne i Jammerbugt Kommune er gennemgået for at danne et overblik over, hvor og hvordan uheldene i Jammerbugt er sket samt

Læs mere

HVU s arbejdsprocedure og analysemetode

HVU s arbejdsprocedure og analysemetode Paper til Trafikdagene 2009 Lars Klit Reiff 13. august 2009 HVU s arbejdsprocedure og analysemetode HVU udfører dybdeanalyser af ulykker inden for temaer for at opnå et indgående kendskab til og forståelse

Læs mere