Værd at vide om. seniorbofællesskaber
|
|
- Mia Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Værd at vide om seniorbofællesskaber
2 Seniorbofællesskabernes historie Arkitektfirmaet MW Det første seniorbofællesskab i Danmark blev etableret i 1987 i København. Initiativet kom fra ni enlige kvinder, der ønskede at tilbringe den tredje alder i et boligmiljø, hvor det stærke naboskab mindskede risikoen for ensomhed og kedsomhed i alderdommen. Til at begynde med var det de færreste, der troede på kvindernes idé, men op gennem 199 erne fik boformen større udbredelse. I dag findes der omkring 25 seniorbofællesskaber, der ligger nogenlunde jævnt fordelt over landet. Bofællesskaberne har tilsammen cirka 6. beboere, der kommer fra et bredt udsnit af befolkningen. Kvinderne udgør 62 procent af beboerne. Mændende udgør 38 procent. Tilfredshed med boformen De første mange år var seniorbofællesskaberne egentlig et stort boligeksperiment, fordi hverken beboere, kommuner, boligselskaber eller byggefirmaer havde erfaringer med bofællesskaber for ældre. Hvis man spørger beboerne, så er der ingen tvivl om, at eksperimentet er lykkedes. Langt de fleste 95 procent er nemlig tilfredse med at bo i seniorbofællesskab. Det er ikke ensbetydende med, at det per definition er en god idé at flytte i seniorbofællesskab, når man kommer op i årene. Som en beboer med stor erfaring har sagt: Seniorbofællesskaber er en fantastisk god idé. Det er bare ikke en god idé for alle. Pjecens indhold Selv om boformen har eksisteret siden 1987, så hersker der stadigvæk en del usikkerhed om, hvad det egentlig vil sige at bo i et seniorbofællesskab. Formålet med denne pjece er at rydde lidt af usikkerheden af vejen. Pjecen bygger på en stor interview- og spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsen er udgivet i bogform af Statens Byggeforskningsinstitut i 13 og har titlen: Det store eksperiment. Hverdagsliv i seniorbofællesskaberne. Bogen er skrevet af mag. scient. Max Pedersen, der også har forfattet denne pjece. Fotos: Carsten Ingemann. Layout: Adman Boliger og fælleslokaler Hvad er et seniorbofællesskab? Et seniorbofællesskab består typisk af selvstændige boliger og et fælleslokale eller et fælleshus, der bliver brugt til alt fra morgengymnastik til fællesspisning. I mange seniorbofællesskaber har man en regel om, at beboerne mindst skal være 5 eller 55 år på indflytningstidspunktet. Der er også seniorbofællesskaber, der bare har en regel om, at man ikke må have hjemmeboende børn. Seniorbofællesskaber kan i princippet have alle ejerformer og være etableret i alle former for bebyggelser. Boligerne Størsteparten af seniorbofællesskaberne er opført som rækkehuse eller klyngehuse, men boformen findes også i etagebygninger. Boligernes størrelse kan variere meget fra bebyggelse til bebyggelse. Andelsboligerne er generelt større end de almene boliger. Fælles for alle seniorbofællesskaber er, at beboerne har deres egen selvstændige bolig. Et seniorbofællesskab er altså ikke et kollektiv, hvor man er tvunget til at være sammen med naboerne, fordi man deler bad og køkken.
3 Arkitektfirmaet Frost Larsen Fælleshuse og fælleslokaler Fælleslokalerne danner rammen om beboernes fællesaktiviteter. I rækkehusbyggerier vil fælleslokalerne som regel være et selvstændigt hus på omkring 125 kvadratmeter. I etagebyggerierne er fælleslokalerne ofte lidt mindre. Stort set alle fælleslokaler har eget bad, køkken, og spise- og opholdsrum. De fleste har også et gæsteværelse, hvor familien og andre gæster kan overnatte, når 21% 47% 23% 9% -19 Beboere -29 Beboere 3-39 Beboere 4+ Beboere Tanderparken i Mårslet ved Århus de er på besøg. Mange fælleshuse har desuden vaskeri, depotrum eller et værksted. De færreste har alle tre ting. Beboerne deles om udgifterne til husleje og drift af fælleslokalerne. De fleste steder kan beboerne for et mindre beløb leje fælleslokalerne til private fester. Ejerformer Omkring 6 procent af seniorbofællesskaberne er opført som almene lejeboliger, cirka 35 procent er andelsboliger, mens resten enten er private lejeboliger eller ejerboliger. Økonomisk og juridisk kan det have stor betydning, hvorvidt man vælger den ene ejerform eller den anden. Derimod synes ejerformen ikke at have afgørende indflydelse på, hvor velfungerende seniorbofællesskaberne er. Der er med andre ord intet, der tyder på, at beboerne i én ejerform automatisk er gladere for at bo i bofællesskab end beboerne i andre ejerformer. Bofællesskaberne varierer en del i størrelse, men de fleste har 15- boliger og -3 beboere. Naboskabet Det udvidede naboskab Ordet bofællesskab signalerer, at der er tale om en boform, hvor beboerne mødes næsten dagligt i fælleshuset. Det er også sandt nogle få steder, men samværet i den gennemsnitlige beboergruppe er slet ikke så omfattende, som ordet bofællesskab antyder. Typisk spiser beboerne sammen 5- gange om året, drikker kaffe sammen en gang om ugen eller hver anden uge. Herudover har de fleste bofællesskaber en række fællesaktiviteter, som beboerne kan deltage i. Stort set alle beboergrupper lægger vægt på, at det skal være frivilligt at deltage i fællesaktiviteterne. Fællesaktiviteter Der kan være meget stor forskel på antallet af fællesaktiviteter fra bofællesskab til bofællesskab. Nogle har mange aktiviteter. Andre har få. Blandt de mest udbredte aktiviteter er diverse former for motion i fælleshuset og fælles gåture. Den slags finder man i lidt over halvdelen af bofællesskaberne. Der er også mange
4 5 4 3 en madklub. De fleste 88 procent af beboerne mener, at antallet af fællesaktiviteter i deres bofællesskab er tilpas. Gode naboer 8% 22% 31% 39% -1 af naboerne 2-3 af naboerne 4-6 af naboerne 7 eller flere Hvor mange af Deres naboer vil De beskrive som mine venner eller meget gode bekendte? seniorbofællesskaber, der har kortklubber og strikkeklubber. Ligesom det ikke er usædvanligt, at et bofællesskab har en teaterklub, petanqueklub eller Venner og bekendte Flertallet af beboerne har et godt socialt netværk i deres bebyggelse. Således fortæller 7 procent, at de opfatter 4 eller flere af naboerne som venner eller meget gode bekendte. Der er mange eksempler på, at naboer er blevet tæt knyttet til hinanden og for eksempel tager på ferie sammen. Ikke mindst de enlige fortæller, at de har glæde af, at seniorbofællesskaberne rummer gode muligheder for at stifte nye venskaber og bekendtskaber. Langt de fleste beboere fortæller, at de ser deres gamle venner uden for bofællesskabet lige så meget, som de gjorde før indflytningen. En tryg boligform Et af de oprindelige argumenter for at opføre seniorbofællesskaber var ønsket om at skabe et boligmiljø, hvor ældre mennesker kunne føle sig trygge ved at bo i alderdommen. Den ambition er blevet indfriet, idet hele 98 procent af beboerne oplever, at de er trygge ved at bo i deres bebyggelse. En af årsagerne til den stærke tryghedsfølelse er, at beboerne holder virkelig godt øje med hinanden. Eksempelvis har man i mange bofællesskaber en klar aftale om, at man skal reagere, hvis naboen ikke har trukket sine gardiner fra sidst på formiddagen. Man kan også trygt tage på længere ferieophold. Der er altid nogen, der ser efter huset, mens man er væk. Nabohjælp Seniorbofællesskabernes beboere er generelt gode til at hjælpe hinanden. Hjælpen omfatter typisk praktiske ting som at løfte tunge havemøbler, eller at give en nabo et lift til supermarkedet. Der er også mange, der har fået hjælp af en nabo til at løse problemer med deres computer. Det er nærliggende at tænke, at nogle af beboerne må blive irriterede over, at de bliver bedt om hjælp af naboerne. Men der er intet, der tyder på, at det er et stort problem. Kun en procent oplever, at det af og til kan være et irritationsmoment at blive bedt om hjælp. Grænsen for hjælp Der er en del eksempler på beboere, der er gået meget langt for at hjælpe en nabo. For eksempel i forbindelse med alvorlig sygdom. Men det generelle billede er helt klart, at det store flertal trækker en grænse, når det gælder hjælp til private forhold eller personlig pleje. Vi vil ikke være hinandens hjemmehjælpere, som flere beboere formulerer det. Det er et synspunkt, der deles af både de beboere, der yder hjælp, og de, der har behov for hjælp.
5 Fra villavej til seniorbofællesskab Hvorfor valgte du at flytte i seniorbofællesskab? Det gjorde jeg, fordi jeg sad alene tilbage i et stort hus, da min mand kom på plejehjem. Sådan havde jeg ikke lyst til at bo. Jeg ville hellere bo et sted, hvor man var tættere på sine naboer. Havde du boet i bofællesskab eller kollektiv tidligere? Nej, det havde jeg slet ikke nogen erfaringer med. Jeg har altid boet i hus, så det var helt nyt for mig. Hvordan adskiller bofællesskabet sig fra det villakvarter, hvor du boede før? Der er stor forskel. Tidligere boede jeg på en villavej, hvor alle gik på arbejde og først kom hjem om aftenen. Derfor havde vi naboer ikke ret meget med hinanden at gøre. Alle havde nok i deres eget. Det gjaldt ikke mindst dem, der både havde arbejde og børn. Men her har naboerne mere glæde af hinanden? Ja, det har vi helt sikkert. Her har vi alle sammen nogenlunde samme alder, og der er altid nogen hjemme. Vi er nok også mere indstillede på at hjælpe hinanden. Jeg har for eksempel lige siddet seks måneder i kørestol med en dårlig hofte. I den tid var der tit naboer, der kiggede forbi for at høre, hvordan det gik, eller om de skulle handle ind for mig. Den omsorg for hinanden havde vi ikke på min gamle vej. Jytte Kalmeyer bor i et seniorbofællesskab i en mindre by uden for Aarhus. Hun har boet i bebyggelsen i seks år. Det meste af sit voksne liv har Jytte Kalmeyer boet i eget hus med sin mand, så det var helt nyt for hende at flytte i seniorbofællesskab. Jytte Kalmeyer valgte at flytte i bofællesskab, fordi hun ønskede en mindre bolig. Og fordi hun ville bo i et boligområde, hvor naboerne er tættere på hinanden end i et almindeligt parcelhuskvarter. Kommer man ikke let til at sidde lårene af hinanden i et bofællesskab? Det synes jeg ikke. Vi spiser sammen en gang om måneden og har forskellige aktiviteter, som for eksempel fredagsbaren og vores strikkeklub. Men der foregår jo ikke noget hver dag. Det er også helt frivilligt, om man vil deltage i aktiviteterne eller ej. Der er heller ingen, der kommer rendende hele tiden, når man opholder sig i sin egen bolig. Vi respekterer hinandens privatliv. Er du tryg ved at bo i bofællesskab? Det er jeg absolut. Vi holder virkelig godt øje med hinanden. Det giver også tryghed, at vores boliger udgør en lille og overskuelig enklave, hvor husene ligger tæt. Det er en hyggelig måde at bo på. Især om sommeren, når man sidder ude i haven og vinker til alle naboerne, der går forbi. Hvad er det bedste ved at bo i seniorbofællesskab? Det bedste ved at bo på den her måde er, at jeg aldrig er alene, og at jeg altid kan ringe efter hjælp hos naboerne, hvis jeg får brug for det. Jeg er også sikker på, at der er mindre risiko for, at jeg bliver ensom her end i min gamle bolig. Hvad er det værste ved at bo i seniorbofællesskab? Jeg kan faktisk ikke finde på noget, der er dårligt. Det skulle da lige være, at vi i begyndelsen havde så forfærdelig mange regler for, hvad man måtte og ikke måtte. Men med tiden er vi blevet meget mere afslappede med den slags. Er seniorbofællesskaber en god måde at bo for alle ældre? Nej, det er det absolut ikke. Vi har i årenes løb haft to beboere, der flyttede, fordi de ikke var glade for at bo her. Men sådan har jeg altså aldrig haft det. Jeg kunne lide at bo her fra den første dag.
6 Organisering og fælles arbejdsopgaver Bestyrelse og udvalg Stort set alle seniorbofællesskaber er organiseret som en helt almindelig forening, hvor en generalforsamling vælger en bestyrelse, der står for driften af foreningen. De formelle krav til foreningerne varierer med ejerformen. Det er et fællestræk for mange beboergrupper, at de er meget demokratiske. Ofte er det sådan, at selv ganske små beslutninger træffes af beboergruppen i fællesskab. De fleste seniorbofællesskaber har desuden forskellige udvalg. Det kan for eksempel være et aktivitetsudvalg, der arrangerer foredrag, udflugter og fællesspisning. Fælles arbejdsopgaver Mange beboergrupper har valgt selv at stå for en større eller mindre del af vedligeholdelsen af deres bebyggelse. Det kan betyde, at man selv gør rent i fælleslokalerne, og selv vedligeholder de grønne fællesarealer. Der er en tendens til, at beboerne i andelsboligerne udfører flere arbejdsopgaver end beboerne i de almene boliger. Der er generelt stor opbakning til at udføre fællesopgaverne. Kun et mindretal af beboergrupperne påtager sig tungere arbejdsopgaver. Eksempelvis er det kun 16 procent, der selv rydder sne. Beboerdemokratiet fungerer Beboerne i et seniorbofællesskab skal løbende tage stilling til sager som investeringer, henlæggelser, vedtægtsændringer og tilbygninger. Alt sammen noget, der kræver diskussion, og er en mulig kilde til uoverensstemmelser. De fleste beboergrupper synes dog at være gode til at håndtere beslutningsprocesserne. Kun fem procent af beboerne mener således, at beboerdemokratiet i deres bebyggelse fungerer dårligt. Der er dog næppe nogle beboergrupper, hvor alle beslutninger altid træffes fuldstændigt gnidningsløst % % 7% Deltager Deltager ikke Har deltaget Andel beboere, der deltager i praktiske arbejdsopgaver % 21% Meget tryg Tryg Hverken eller Er De tryg ved at bo i Deres bebyggelse? 2%
7 Ballade i bofællesskabet Hvor mange problemer skaber dårlig kemi mellem enkeltpersoner i Deres bebyggelse? Klikedannelse I langt de fleste beboergrupper synes klikedannelse ikke at udgøre en større udfordring. Kun ni procent af beboerne synes, at klikedannelse er en kilde til mange eller en del problemer. Der er dog enkelte eksempler på bofællesskaber, der har været delt op i to fraktioner, der så at sige har kæmpet om magten i bebyggelsen. Den form for klikedannelse kan være ødelæggende for trivslen og sammenholdet i en beboergruppe % 52% 31% Mange el. en del problemer Få problemer Ingen problemer Personstridigheder Personstridigheder er det punkt, som flest beboere fremhæver, når man beder dem pege på de ting, der skaber problemer i deres bofællesskab. De mest udbredte konflikter vil være velkendte for mange husejere, og kan eksempelvis handle om to naboer, der ikke kan blive enige om højden på en hæk. Kun to procent overvejer dog at flytte på grund af uoverensstemmelser med naboerne. Den personlige udfordring Det kræver ofte lidt tilvænning at bo i et seniorbofællesskab. Først og fremmest skal man vænne sig til at bo i et boligmiljø, hvor man i højere grad end i et parcelhus må indpasse sig efter naboerne. De fleste er fra starten indstillede på, at man ikke kan optræde helt så individualistisk og egensindigt i et seniorbofællesskab som i eget hus. Og stort set alle oplever også, at det med tiden bliver meget lettere at være en del af en større beboergruppe. Der er dog eksempler på beboere, der aldrig vænner sig til fællesskabet. Det kan både være et problem for dem selv og deres naboer Hvor mange problemer skaber klikedannelse i beboergruppen i Deres bebyggelse? 9% 33% 58% Mange el. en del problemer Få problemer Ingen problemer
8 Find et seniorbofællesskab Seniorbofællesskaberne findes især i det østlige Jylland, på Fyn og i hovedstadsområdet. Det skal bemærkes, at kortet baserer sig på en ufuldstændig opgørelse. Der vil derfor være bofællesskaber, der ikke optræder på kortet. Hvordan finder jeg et seniorbofællesskab? Der findes ingen komplet liste over alle seniorbofællesskaber i Danmark. Det tætteste, man kommer, er Ældre Sagens database over bofællesskaber. Databasen findes på Ældre Sagens hjemmeside, hvor den kaldes Bofællesbasen. Nogle af boligselskaberne har også lister over deres seniorbofællesskaber på deres hjemmeside. Der findes ingen hjemmesider, der giver et samlet overblik over andelsbofællesskaberne. Hvordan får jeg en bolig i et seniorbofællesskab? Alle seniorbofællesskaber, der er opført som almene lejeboliger, har en venteliste, som man kan blive skrevet op på. I ejer- og andelsbofællesskaberne bliver man skrevet på en interesseliste og kontaktet, når der er en ledig bolig til salg. Både ventelisterne og interesselisterne kan være temmelig lange, men det skal man ikke lade sig slå ud af. Det er ikke usædvanligt, at virkelig mange på listen siger nej tak, når de tilbydes en bolig. Derfor opstår der ikke sjældent en mulighed for folk langt nede på listen. Der er dog også bebyggelser, hvor søgningen er meget stor. Hvilke krav stilles der til nye beboere? De fleste seniorbofællesskaber er ikke forpligtet til at følge rækkefølgen på ventelisten, men kan vælge frit mellem ansøgerne til en bolig. Derfor skal man være indstillet på, at man kan blive inviteret til en slags optagelsessamtale med et beboerudvalg, der vurderer hvem af ansøgerne, der passer bedst ind i beboergruppen. Der har været diskussion om rimeligheden i, at beboergrupperne i de almene bofællesskaber kan se bort fra rækkefølgen på ventelisten. Argumentet for fremgangsmåden er, at det er afgørende for fællesskabets sociale bæredygtighed, at tilflytterne passer ind i beboergruppen. Gør-det-selv I årenes løb har seniorer over hele landet fundet sammen i grupper, der har arbejdet for etableringen af et bofællesskab for ældre. En sådan selvgroet gruppe har to veje at gå. Den ene vej består i at overtale hjemkommunen til at samarbejde med gruppen om opførslen af et bofællesskab som almene boliger. Den anden vej består i på egen hånd at opføre et seniorbofællesskab som ejer- eller andelsboliger. Uanset om man går den ene eller den anden vej, så er realiseringen af projektet en vanskelig opgave. Det kan være svært at opnå kommunens opbakning. Og det kan også være svært for en gruppe at nå til enighed om at kaste sig ud i et stort byggeprojekt. Ikke desto mindre er der mange eksempler på, at selvgroede grupper har haft succes. Men det vil ofte tage flere år at komme i mål med projektet, og kan ikke lade sig gøre uden ildsjæle i gruppen.
9 Tre bøger om seniorbofællesskaber Max Pedersen: Det store eksperiment. Bogen blev udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut i 13 og bygger på interview med beboerne i mange seniorbofællesskaber. Margrethe Kähler: Bofællesskab fra drøm til virkelighed. En lille bog om seniorbofællesskaber, som Ældre Sagen har udgivet. Eigill Boll Hansen, Anja Dahl, Georg Gottschalk og Susanne Palsig Jensen: Ældre i bofællesskab. Rapporten blev udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut i. Ny hjemmeside om seniorbofællesskaber Pjecen er støttet af Realdania
KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber
Sammen - og alligevel sig selv KAB tilbyder rådgivning om seniorbofællesskaber Forleden sad jeg og talte med en af de andre beboere. Vi kom til at tale om, hvad vi skulle spise om aftenen. Vejret var godt,
Læs mereSeniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN
Seniorbofællesskab - Stensballe VELKOMMEN Velkomst Aftenens program Baggrund for mødet Hvad er et seniorbofællesskab Erfaring fra eksisterende bofællesskaber Hvordan bliver et bofællesskab til Det videre
Læs mereLivskvalitet i seniorbofællesskaber
5. april 2017 Livskvalitet i seniorbofællesskaber Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen Om undersøgelsen Bygger ovenpå tidligere undersøgelse blandt formændene i landets seniorbofællesskaber Målgruppen
Læs mereNu skal det være billigere at bo i seniorbofællesskab
Nu skal det være billigere at bo i seniorbofællesskab Flere ønsker at flytte i seniorbofællesskab, men der er for få, og de fleste er for dyre. Nye byggeprojekter skal gøre det billigere, så ældre med
Læs mereSeniorbofællesskaber
Seniorbofællesskaber Aftenens program Velkomst og baggrund for mødet, v/steen Dahlstrøm Hvad er et seniorbofællesskab?, v/ Eva Lunding Olsen At bo i et seniorbofællesskab, v/ Carsten Machon Pause Hvordan
Læs mereSeniorbofællesskaber. Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen. Afleveret til Realdania den 25. maj 2016
Seniorbofællesskaber Af Kenneth Thue Nielsen & Max Pedersen Afleveret til Realdania den 25. maj 2016 Om seniorbofællesskaber Første seniorbofællesskab etableret i KBH 1987 Et bofællesskab er ikke et kollektiv
Læs mereBofællesskaber. Fyns almennyttige Boligselskab - flyt ind hos os. Vestre Stationsvej 5 5000 Odense C 63125600 fab@fabbo.dk
Bofællesskaber Fyns almennyttige Boligselskab - flyt ind hos os Vestre Stationsvej 5 5000 Odense C 63125600 fab@fabbo.dk 60 62 58 10 85 87 Odense 10 Glasværket 85 Hammerparken 87 Sedenparken Brenderup
Læs mereSpørgeskema. Voksne 19-100 år. (Dansk)
Spørgeskema Voksne 19-100 (Dansk) Kære beboer Eksempel: 15. Hvor stor en del af et bor du i dit boligområde? Hele et Over halvdelen af et Under halvdelen af et 1 måned eller mindre www.naboskabet.dk
Læs mereBolius Boligejernes Videnscenter er en uvildig nonprofitorganisation, ejet af Realdania. Bolius har til formål at formidle viden til boligejerne.
Bolius Boligejernes Videnscenter er en uvildig nonprofitorganisation, ejet af Realdania. Bolius har til formål at formidle viden til boligejerne. Metodebeskrivelse Interviewperiode & dataindsamlingsmetode
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne
LEV DRØMMEN - skab rammerne NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker, der trækker sig tilbage
Læs mereSpørgeskema. Unge 16-18 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 16-18 år (Dansk) Kære 16-18- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs mereLEV DRØMMEN. - skab rammerne for aktive bofællesskaber
LEV DRØMMEN - skab rammerne for aktive bofællesskaber NYE BOLIGER TIL DEN NYE GENERATION I disse år tales der meget om de nye ældre og den grå revolution. De ressource stærke og velfungerende mennesker,
Læs mereDet svære liv i en sportstaske
Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder
Læs mereBOSÆTNING 2012. Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer
Læs mereBofællesskaber. Fyns Almennyttige Boligselskab. Her finder du information om alle vores bofællesskaber. Du kan også se mere på
Bofællesskaber Fyns Almennyttige Boligselskab Her finder du information om alle vores bofællesskaber. Du kan også se mere på www.fabbo.dk Fyns Almennyttige Boligselskab Vestre Stationsvej 5 5000 Odense
Læs mereToftegaarden. HER UDLEJER VI BOLIGER - et attraktivt tilbud til seniorer. Bo med fællesskab og tryghed i højsædet
Sidst opdateret maj 2014 Toftegaarden HER UDLEJER VI BOLIGER - et attraktivt tilbud til seniorer KUNST OG NATUR MIDT I BYEN MIDT I NATUREN Bo med fællesskab og tryghed i højsædet CENTRALT ELLER GRØNT HØJT
Læs mereBoligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup. O punktsmåling. Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst
Boligselskabet Sct. Jørgen Viborg Kjellerup O punktsmåling Gennemført i 2012/2013 frekvens & antal u. tekst Udviklingsafdelingen 04-03-2013 O punksmålingen er gennemført i 2013, hvor der er omdelt spørgeskemaer
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013
Naboskabsundersøgelse for Hvissinge 2013 Afsluttet oktober 2013 Søgekriterier: Valgte undersøgelser: Hvissinge 2013 Delrapport - Voksne Indhold: Denne delrapport indeholder et deludtræk af naboskabsundersøgelsen
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereKollektivhuset. Mini-bofællesskaber i. Kom op og nyd udsigten!
Mini-bofællesskaber i Kollektivhuset Boligselskabet DVB København har på Hans Knudsens Plads på Østerbro i København opført 21 nye lejeboliger på 10.- og 11. etage. 17 boliger er opført som mini-bofællesskaber
Læs mereForbered dig i god tid. Det er svært at brokke sig, når man har en udsigt som den hos Bente og Bent. Kort om: Hvem: Bente og Bent Ginnerskov
Forbered dig i god tid I mere end 25 år har Bente og Bent Ginnerskov Jensen været skrevet op i boligselskaber, så de var forberedt på, hvor de skulle bo som ældre. Det bedste råd er at være ude i god tid,
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2018 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs merePlejeboligundersøgelse i Aarhus kommune -2015
undersøgelse i Aarhus kommune -2015 Den følgende rapport viser en oversigt over tilknyttede kommentarer fra pårørendeundersøgelsen 2015. 1. Kommentarer til tilfredshed med plejeboligen alt i alt? Stor
Læs mereboligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%
livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.
Læs mereGid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse!
Gid der var flere mænd som Michael, Martin og Lasse! Det bedste ved at have en voksenven til min søn er, at han får en oprigtig interesse fra et andet voksent menneske, som vil ham det godt. 2 Så kunne
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereSpørgeskema. Unge 12-15 år. (Dansk)
Spørgeskema Unge 12-15 år (Dansk) Kære 12-15- årige din opfattelse, Godt at vide: Hvordan gør du? Eksempel: 15. Hvor stor en del af året bor du i dit boligområde? Hvad får du ud af det? 1 Først et par
Læs merePræsentation af bosætningsanalysen
Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen
Læs mereDet er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed
Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer
Læs mereÆldre Sagens frivillige indsats. til gensidig glæde
Ældre Sagens frivillige indsats til gensidig glæde Nærvær, tryghed og netværk Ældre Sagens mere end 10.500 frivillige gør dagligt en kæmpe indsats for at skabe indhold og livskvalitet i andre menneskers
Læs mereStorbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger
Storbylandsby på tegnebrættet 11 anbefalinger 1 11 Storbylandsbyen på Marienlystvangen i Aarhus er den første af sin slags i Danmark. Det er et boligområde, der bygger på tanker om inklusion, fællesskab
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereSOCIAL- OG AKTIVITETSCENTER HOLSTEDGAARD. Et anderledes social- og samværtilbud
SOCIAL- OG AKTIVITETSCENTER HOLSTEDGAARD Et anderledes social- og samværtilbud Tryghed, Hygge og Samvær Så er Social- og aktivitetscenter Holstedgaard måske noget for dig! Hvad er et aktivitets- og samværstilbud?
Læs mereSeniorbofællesskaber - En undersøgelse af borgernes ønsker og behov til fremtidens bolig
Seniorbofællesskaber - En undersøgelse af borgernes ønsker og behov til fremtidens bolig Seniorudvalget i Kolding Kommune har spurgt knap 25.000 borgere omkring deres fremtidige bolig Om undersøgelsen:
Læs mereSeniorbofællesskabet Den 3. Revle. Vore valg Vore erfaringer
Seniorbofællesskabet Den 3. Revle Vore valg Vore erfaringer November 2014 Oplægget omfatter Almindeligste fremgangsmåde ved oprettelse af seniorbofællesskaber de seneste 15 år Vores lange forløb i korte
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereLeder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.
Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det
Læs merePædagogisk Vejlederog Værestedsteam. Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset
Pædagogisk Vejlederog Værestedsteam Brugertilfredshedsundersøgelse af Huset Pædagogisk Vejleder- og Værestedsteam Køge Kommune 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om Huset og dets brugere... 4 Konklusion...
Læs mereTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM
TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereDet bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019
Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge
Læs mereErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013
ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013 ErhvervsKvinder Herning er kommet godt fra start i dette nye år. Hvad kan lokke friske og aktive kvinder ud i sne, frost, kulde og... fra en håndboldkamp? - Det kunne
Læs mereDel 7: Spørgeskemabaseret analyse
BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:
Læs mereVelkommen til en beboerundersøgelse i din boligafdeling!
1 Velkommen til en beboerundersøgelse i din boligafdeling! Spørgeskemaet indeholder: Et par spørgsmål om dig og din husstand Spørgsmål om din oplevelse og tilfredshed med de nuværende forhold Spørgsmål
Læs mereNr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus
Nr. 4: Indflytningen i Kamelia Hus Endelig kom dagen, hvor Marianne og Steen kunne rykke ind i seniorbofællesskabet Kamelia Hus. Her spirer fællesaktiviteterne allerede efter få uger. Følg Marianne og
Læs mereHvad ved du om dine naboer?
Naboer Hvad ved du om dine naboer? Hvilke(t) job de har 73% Hvilken uddannelse de har 45% Hvilken social baggrund de har 38% Hvilken religion de tilhører Hvem deres omgangskreds er 27% 27% Hvor meget de
Læs merePlejehjemsliv 2012 - med frisørens øjne. Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for
Plejehjem 2012. Når historierne om plejehjem kommer på forsiden af medierne, drejer det sig alt for ofte om dårligt arbejdsmiljø, stort sygefravær eller sjusk med medicinbehandlingen. Her får vi en tilstandsrapport
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013
Naboskabsundersøgelse for Brændgårdsparken 2013 Afsluttet april 2013 Valgte undersøgelser: Brændgårdsparken 2013 Hovedrapport Indhold: Denne rapport indeholder resultaterne fra naboskabsundersøgelsen Brændgårdsparken
Læs mereReferat fra Eden gruppemøde 14/1 2015
Referat fra Eden gruppemøde 14/1 2015 Til stede: Egon, Syrenen Hans Aage, Rosen Tove, SSA Rosen Connie, SSA Violen Tina, SSA Syrenen Charlotte, SSA aften Liselotte, Sygeplejerske Lars, Leder Dagsorden:
Læs mereTendenser på boligmarkedet
Tendenser på boligmarkedet Erfaringer med billige boliger, skæve boliger og ungdomsboliger Vejle Kommune, 29. marts 2016 P r o f e s s o r, a r k i t e k t, C l a u s B e c h - D a n i e l s e n, S b i,
Læs mereMed Pigegruppen i Sydafrika
Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania
Læs mereSol og Vind boform og alternativ energi
Sol og Vind boform og alternativ energi Holdnr: 1711-707 Sted: Bofælleskabet 'Sol og Vind', Byagervej 245, 8330 Beder Tid: Søndag den 12/3 kl. 19.30-21.00 Anne Glad og Niels Jacobsen Hvad er et bofællesskab?
Læs mereBofællesskab giver tryghed i den tredje alder
Bofællesskab giver tryghed i den tredje alder Rune Gleerup og Angete Birch Smith 16. april 2010 Tusindvis af danskere over 65 år har valgt at flytte i bofællesskab. Erling Nielsen er en af dem Den lille
Læs mereVi har brug for dig. Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gl. Præstegård Himmelev Sognevej Roskilde. Der er brug for frivillige medarbejdere
Vi har brug for dig Velkommen til Plejehjemmet Himmelev gl. Præstegård Himmelev Sognevej 124 4000 Roskilde Der er brug for frivillige medarbejdere Indledning. Denne lille håndbog/pjece informerer om de
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereBEBOERFORTÆLLINGER - GRÆSHØJVEJ Perspektiver og anbefalinger til Græshøjvej et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune
BEBOERFORTÆLLINGER - GRÆSHØJVEJ Perspektiver og anbefalinger til Græshøjvej et bomiljø under Socialpsykiatrien Høje-Taastrup kommune Udarbejdet af SocialRespons, Juni 2015 Indhold Forløb, baggrund & introduktion
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereBondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.
Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt Bondebjerget er et bofællesskab. Det ligger i Bellinge i Odense, cirka 9 km fra centrum. Her bor unge og gamle, små børn og pensionister. De bor her, fordi de godt
Læs merePolitikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv
Politikker og indsatser på ældreområdet fra Helsingør Kommunes perspektiv v/ Margrethe Kusk Pedersen, Centerchef, Center for Sundhed og Omsorg, Helsingør Kommune Dagens program 1. Ældreområdet i Helsingør
Læs mereDen almene sektor i Fremtiden. Visioner og udfordringer mod år 2025. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.
Den almene sektor i Fremtiden Visioner og udfordringer mod år 2025 Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Befolkningsudviklingen Danmark 2007-2017 0-4 5-9 10-14 15-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49
Læs mereBonusmor: Et liv med dit barn og mit barn
Bonusmor: Et liv med dit barn og mit barn Et liv med dit barn og mit barn er langtfra uden konflikter. Og tabuerne er svære at bryde Af Susanne Johansson, 30. september 2012 03 Bonusmor med skyld på 06
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs mereSom tak vil du deltage i en lodtrækning om at vinde flotte præmier!!
Spørgeskema vedr. din boligafdeling Som tak vil du deltage i en lodtrækning om at vinde flotte præmier!! Hasseris Boligselskab har i samarbejde med Aalborg Kommune ansøgt Landsbyggefonden om midler til
Læs mereSyv veje til kærligheden
Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse
Læs mereDE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE
DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:
Læs mereNOTAT: Notat om boligformer på ældreområdet
Sundhed og Omsorg Sagsnr. 298717 Brevid. 2756301 Ref. JLHA NOTAT: Notat om boligformer på ældreområdet 6. marts 2018 Baggrund I de årligt politisk reviderede kvalitetsstandarder for serviceniveauet i Roskilde
Læs mereOrdførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A)
Ordførertale på Sundheds- og Omsorgsområdet v. Lise Thorsen (A) Budget 2014 Borgerrepræsentationens 1. budgetmøde, 2. september 2013 Da jeg startede i skole for snart mange år siden, fortalte min mor mig
Læs mereGENTOFTE PLEJEBOLIGER. Pårørende til beboere på Ordruplund
GENTOFTE PLEJEBOLIGER Pårørende til beboere på Ordruplund 1 Velkommen til pårørende på Ordruplund Denne folder er til dig, der er pårørende til en beboer på Ordruplund. Heri kan du finde praktiske oplysninger
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Stærmosegårds- og Rødegårdsparken
Naboskabsundersøgelse for Stærmosegårds- og Rødegårdsparken Afsluttet december 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Stærmosegårds- og Rødegårdsparken Indhold: Denne rapport indeholder resultaterne fra
Læs mereI tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).
Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereFrivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd
Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.
Læs mereNy socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard
Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er
Læs mere> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed
> service > fleksibilitet > sikkerhed > nærhed > boligselskabet midt/vest FAKTA Boligselskabet MidtVest blev stiftet 1. januar 1999 og er et selvejende alment boligselskab. Selskabet bygger, administrerer
Læs mereUndersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere
Analyse for Ældre Sagen: Undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere og plejehjemsbeboere Rapport Marts 2009 Indhold BAGGRUND, FORMÅL, METODE side 3 Del 1: KONKLUSION side 4-10 Del 2: DETAILRESULTATER side
Læs mereTværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling
Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.
Læs mereKan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE
/ Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København
Læs mereBørnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel
Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler
Læs mereFremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn. Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk
Fremtidens boligmarked i Aarhus og Omegn Jesper Bo Jensen, ph.d., Fremtidsforsker www.fremforsk.dk Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 9000 Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000
Læs mereMedlemmerne og boligforhold
Analyse for Ældre Sagen: Medlemmerne og boligforhold Rapport August 2007 Indhold Baggrund, formål og metode side 3-4 Del 1: Konklusion side 5-9 Del 2: Detailresultat side 10-58 Side 2 Baggrund, formål,
Læs mereFølte sig for ung til bofællesskabet
Følte sig for ung til bofællesskabet Folks frygt for at flytte hænger sammen med usikkerhed, siger Holger Skovkjær, som selv tøvede med at forlade sit hus for at flytte i et bofællesskab. I dag har han
Læs meresundhed i grusgraven
Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed
Læs mereVelkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1
Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle
Læs mereEnsomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg
April 2012 Ensomt eller aktivt ældreliv et frivilligt valg En karakteristik af det sociale liv blandt ældre i fem midt- og sydjyske kommuner Projektet er finansieret af Social- og Integrationsministeriet
Læs mereHvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere
Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere
Læs mereALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER UNGES FRITIDSLIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL UNGES FRITIDSLIV En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet april 2019 Grafisk design: Peter Waldorph
Læs mereBofællesskabet Tulipangården
Bofællesskabet Tulipangården Tulipangården er et bofællesskab for enlige over 50 år, hvor hver beboer har sin egen lejlighed. Vi søger nye beboere til vores bofællesskab, som er beliggende på Tulipanvej
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereFællesBo. Januar 2011. IB&Co. FællesBo Januar 2011 1
FællesBo Januar 2011 IB&Co. FællesBo Januar 2011 1 IB&Co. FællesBo Januar 2011 2 OM UNDERSØGELSEN Om undersøgelsen Metode Undersøgelsen er foretaget via telefoninterview. Univers Undersøgelsens univers
Læs mereNaboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011
Naboskabsundersøgelse for Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011 Afsluttet oktober 2011 Hovedrapport Valgte undersøgelser: Naboskabsundersøgelse for AAAB afd. 17 Damms Teglgård 2011
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS
Læs mereRum og fællesskaber for ældre - Ensomhed
Realdania Rum for alle At bidrage til at skabe byer, byrum og bygninger, der tilgodeser sårbare befolkningsgruppers fysiske og mentale sundhed og fremmer sociale fællesskaber. 2 Initiativ Rum og fællesskaber
Læs mereMin Livshistorie. Skriv eventuelt livshistorien sammen med dine pårørende, det giver ofte en god oplevelse. God fornøjelse. Navn:.
Min Livshistorie En livshistorie er en fortælling om dit liv. Livshistorien omhandler alt det du har oplevet og alt det, der har betydning for dig. Din livshistorie hjælper således os på Tullebølle Plejecenter
Læs mereBEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS
BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET
Læs mereResultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007
Resultat af: Undervisningsmiljøundersøgelse på Svenstrup Efterskole, juni 2007 I klassen: 1. Hvilken af nedenstående påstande passer bedst til dig? (93 a. Jeg er en af de dygtigste i klassen. 16 % b. Enkelte
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereNotat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit
Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide
Læs mere2009-Boligundersøgelsen
Præsentation af 2009-Boligundersøgelsen Slutrapport fra undersøgelse af elever og studerendes boligvilkår i Hovedstadsområdet og Århus 18. januar 2011 v. seniorkonsulent Mads Engholm UngdommensAnalyseEnhed
Læs mereHar du brug for en ven, der bare er der? I samarbejde med:
I samarbejde med: Har du brug for en ven, der bare er der? Denne folder er til dig som er barn eller ung Mangler du af og til en forstående voksen at snakke med? Synes du, at de voksne tit har for travlt
Læs mere