Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Transkript

1 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark 18 Markant flere på invalidepension i Danmark 21 Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24 Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:14

2 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:14

3 Danmark dårlig til jobskabelse Danmark har siden 1995 været dårligere til at skabe job end Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien, jf. figur 1. Danmark er dårligst til at skabe job Figur1 13 Beskæftigelsesudvikling, indeks 1995=1 Danmark Tyskland Holland Sverige Storbritannien KILDE: OECD. Mens beskæftigelsen i Danmark kun er øget med ca. fire pct. siden 1995, er den i Holland steget med mere end 2 pct. og i Sverige, Storbritannien og Tyskland med 1-15 pct. Beskæftigelsen i Holland er steget mere end 2 pct. Tyskland klarede sig frem til 28 dårligst af de fem lande, men siden 28 er beskæftigelsen vokset, og dermed er Danmark efterladt med den ringeste evne til at skabe job af de fem lande. Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien er beskæftigelsesmæssigt kommet bedre gennem krisen end Danmark. Mens beskæftigelsen i Danmark er faldet markant, så er den steget i Tyskland og Sverige siden 28. Danmarks konkurrenter bedre gennem krisen 9 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:14

4 Beskæftigelsen er alene faldet i den private sektor Stadig flere offentligt ansatte end i 28 Figur 2 Tabet af arbejdspladser i Danmark siden krisens start er udelukkende sket i den private sektor. Danmark har siden krisens start i 28 tabt 165. private arbejdspladser. I samme periode er den offentlige beskæftigelse steget med 13. personer, jf. figur job tabt i den private sektor Beskæftigelsen, sæsonkorrigeret, 1. personer Privat sektor (venstre akse) Offentlig sektor (højre akse) K3 29K3 21K3 211K3 212K3 ANM.: Tallene er eksklusiv orlov. KILDE: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet. De 165. arbejdspladser blev tabt fra midten af 28 til starten af 21. I de efterfølgende 2½ år er det ikke lykkedes at genvinde nogen af de tabte job. Danmark også dårlig til at skabe velstand Danmark er samtidig sammen med Tyskland det land, som siden 1995 har været dårligst til at skabe velstand for landets befolkning. Sverige, Storbritannien og Holland har haft en økonomisk vækst, som er højere end Danmarks, jf. kapitel 1. Danmarks manglende evne til at skabe job og velstand bliver bekræftet i en pointgivning af arbejdsmarkedsvilkårene i Danmark sammenlignet med de fire lande, hvortil 4 pct. af dansk eksport går. Målt i forhold til en lang række arbejdsmarkedsrelevante parametre, som for eksempel kvalitet i uddannelser, erhvervsdel- 1 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:14

5 tagelse, fleksibilitet og skat på anvendelse af arbejdskraft får Danmark næstfærrest point, jf. figur 3. Fremtidig jobskabelse vanskeligst i Tyskland Figur 3 8 Pointscore for en række arbejdsmarkedsrelevante parametre Tyskland Danmark Holland Sverige Storbritannien KILDE: DA på baggrund af en række målbare parametre. Danmark har således ikke noget gunstigt udgangspunkt for at skabe vækst og beskæftigelse. Skal det lykkes at skabe mange job i den private sektor og sikre, at danske borgere har de samme offentlige eller private forbrugsmuligheder som nabolandenes, så er det nødvendigt at gennemføre omfattende reformer af det danske samfund. Reformer har gjort, at Sverige i dag står med væsentlig mere gunstige perspektiver for fremtiden end Danmark. Nogle af Danmarks væsentligste udfordringer er: Den offentlige sektor fylder for meget i dansk økonomi, jf. DA (211a). Store udfordringer i Danmark Én million mennesker i alderen år hver dag modtager offentlig forsørgelse. Omkostningerne ved at have arbejdspladser i Danmark internationalt set er meget høje også sammenlignet med lande tæt på Danmark. 11 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:14

6 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande Andelen af årige i befolkningen, der modtager offentlig forsørgelse, er markant højere i Danmark end i de fire øvrige lande. I Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien modtager pct. offentlig forsørgelse. I Danmark er det ca. 22 pct., jf. figur 4. Figur 4 Flere offentligt forsørgede i Danmark 25 Andel af årige i befolkningen på offentlig forsørgelse, pct., Danmark Tyskland Storbritannien Sverige Holland ANM.: Barselorlov indgår ikke. KILDE: Nationale statistikker og Eurostat. Færre offentligt forsørgede i Tyskland og Sverige ¼ mio. færre offentligt forsørgede hvis DK lignede Sverige Flere permanent offentligt forsørgede i Danmark Fra 27 til 211 er der blevet flere offentligt forsørgede i Danmark og Storbritannien, mens der er blevet færre i Tyskland og Sverige. Havde Danmark samme andel på offentlig forsørgelse som i Sverige, ville antallet af offentligt forsørgede personer være ca. 27. færre end det nuværende antal. Samtidig med at Danmark har flest offentligt forsørgede, har Danmark også den mindst gunstige sammensætning af de offentligt forsørgede. Flere personer er permanent offentligt forsørgede i Danmark end i de øvrige lande. Bedre konjunkturer vil derfor kun i begrænset omfang reducere antallet af offentligt forsørgede. Kun markante reformer af forsørgelsesord- 12 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:14

7 ningerne vil kunne reducere antallet af offentligt forsørgede væsentligt. Den større andel offentligt forsørgede i Danmark resulterer også i, at omkostningerne til overførselsindkomster fylder langt mere i dansk økonomi end i de øvrige lande. I Danmark koster overførselsindkomster til årige 8,1 pct. af BNP, jf. figur 5. Store udgifter til sociale ydelser i DK Figur 5 1 Udgifter til sociale ydelser, andel af BNP, årige, 212, pct Danmark Holland Sverige Storbritannien Tyskland ANM.: OECD s skøn for 212. KILDE: OECD (211a). Tyskland er det land, der har de laveste udgifter. Tyskland bruger knap fire pct. af BNP på overførselsindkomster til årige. Både Sverige og Storbritannien bruger 5,3 pct. af BNP, mens Holland bruger knap seks pct. af BNP. Havde Danmark udgifter til offentlig forsørgelse som Sverige, så ville det være muligt at spare 48 mia. kr. årligt alene på forsørgelse. Trods de senere års reformer af overførselsindkomsterne i Danmark er der således stadig meget store muligheder for at nedbringe både udgifter og antal personer på overførselsindkomst. Besparelsespotentiale på 48 mia. kr. årligt Stadig stort potentiale for reformer 13 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:14

8 Ambitiøse reformer virker Reformer gør en forskel. De lande, der har gennemført de mest omfattende reformer, har nået de bedste resultater. Særligt Tyskland og Sverige har gennemført reformer, der har lagt grundlaget for et mere konkurrencedygtigt erhvervsliv og dermed flere arbejdspladser samt større velstand. Svenskerne på rette kurs Siden 2 er der blevet 6. flere offentligt forsørgede i Danmark. I samme periode er der blevet 75. færre svenskere på offentlig forsørgelse. En af årsagerne til det faldende antal svenskere på offentlig forsørgelse er markante reformer af helbredsbetingede ydelser. Siden 27 er antallet af personer på disse ydelser faldet markant i Sverige. I 27 var godt 6. svenskere på en helbredsbetinget ydelse. I 211 var det knap 47. personer. Lavt ambitionsniveau i Danmark sammenholdt andre lande I Danmark stiger antallet af invalidepensionister fortsat. Det danske ambitionsniveau ved ændringer af invalidesystemet er lavt. Reformen i 23 havde en negativ effekt, og langt flere er i dag på førtidspension, end den tilsagde. Effekten af den nye reform er ukendt, men den forudsætter kun 4.7 færre invalidepensionister på otte år. På den halve tid har den svenske reform resulteret i et fald i antallet af invalidepensionister på over 1. personer. 14 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:14

9 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark De langt større udgifter til overførselsindkomster i Danmark har blandt andet rødder i vilkårene for arbejdsløshedsforsikring, kontanthjælp og helbredsbetingede ydelser. Kravet om forudgående beskæftigelse for at få ret til og genoptjene dagpenge er stadig det mindste i Danmark af de fem lande. Det er tilfældet, selv om kravet til genoptjening i Danmark blev skærpet i 21 fra 26 uger inden for tre år til 52 uger inden for tre år. Det svarer til en forøgelse fra 17 pct. til 33 pct. af perioden. Holland har det mest markante krav. Her er kravet 26 ugers beskæftigelse inden for 36 uger, hvilket svarer til 72 pct. af perioden, jf. figur 6. Stadig lettest adgang til dagpenge i DK Størst beskæftigelseskrav i Holland Figur Krav om beskæftigelsesandel i forhold til referenceperiode, pct., Danmark Storbritannien Tyskland Sverige Holland KILDE: EU-Kommissionen (212). Danmark har også fortsat en af de længste dagpengeperioder. Dagpengeperioden, der gælder for alle ledige, er længere i Danmark end i de øvrige lande. I Danmark er dagpengeperioden to år for alle ledige, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:14

10 Figur 7 Mindsteperioden er længst i Danmark Mindsteperiode Alders-/familiebetinget Udvidet beskæftigelseskrav Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien Dagpengeperiode, år KILDE: EU-Kommissionen (212). I Storbritannien er dagpengeperioden 26 uger for alle. I Holland, Tyskland og Sverige afhænger dagpengeperioden af individuelle karakteristika, jf. kapitel 4. I Holland er dagpengeperioden mindst tre måneder. For hvert år en person har været i arbejde, har pågældende mulighed for en dagpengeperiode på yderligere en måned. Den længst mulige dagpengeperiode på 38 måneder opnår en person efter 35 års beskæftigelse. En dagpengeperiode på to år som i Danmark kræver 21 års beskæftigelse. Attraktivt dagpengesystem i Danmark Retten til dagpenge er relativt nem at opnå i Danmark, og perioden med ret til dagpenge er typisk længere end i de andre lande. Samtidig er dækningen for mange lønmodtagere højere i Danmark end de øvrige lande. Det gælder særligt for lavere indkomster. En person, der før ledigheden har tjent 75 pct. af gennemsnitsindkomsten, har gennem arbejdsløshedsforsikringen i Danmark og Holland en dækning på 75 pct. af lønnen efter skat. I Tyskland og Sverige er dækningen ca. 6 pct., mens den er knap 5 pct. i Storbritannien, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:14

11 Høj dækning i Danmark Dagpenge som andel af tidligere løn ved løn på 75 pct. af gennemsnitslønnen, efter skat, pct., Figur 8 Danmark Holland Tyskland Sverige Storbritannien KILDE: OECD (212j). 17 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:14

12 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark Niveauet for økonomisk dækning gennem dagpengesystemet i de enkelte lande går igen, når det gælder socialhjælp. Blot er forskellen mellem Danmark og de øvrige lande her mere markant. Socialhjælp i alle fem lande består af tre komponenter. Faste satser, hel eller delvis betaling af husleje og varmeudgifter samt individuelle tilskud. De relativt høje udbetalinger af socialhjælp i Danmark udspringer af de faste satser. Uanset familiemæssig situation er de faste satser for socialhjælp i Danmark højere end i de øvrige fire lande. Det gælder særligt for enlige uden børn og par på kontanthjælp, jf. figur 9. Figur 9 Høje faste satser for socialhjælp i DK 25 Socialhjælp efter skat, 1. kr., 212 Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien Enlige uden børn Enlige, 2 børn Par, 2 børn KILDE: EU-Kommissionen (212) og Tax.dk (212). Socialhjælp for ægtepar i DK er 2,5 gange højere end i Sverige For et ægtepar, hvor begge modtager socialhjælp, og som har to børn, er de faste satser efter skat i Danmark 158 pct. højere end i Sverige. Efter skat, boligstøtte, børnepenge, udgifter til husleje, varme og daginstitution har det danske ægtepar 15.1 kr. til forbrug pr. måned. 18 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:15

13 Et dansk par med to børn, der begge modtager kontanthjælp, og hvor den ene får et arbejde til 21. kr. pr. måned, får stort set ikke noget økonomisk udbytte af at arbejde. Familien vil få en gevinst på mindre end 4 kr. for hver 1 kr., personen i arbejde har tjent, jf. figur 1. Job uden gevinst for ægtepar på socialhjælp Ægtepar på kontanthjælp har ingen gevinst ud af at arbejde Figur 1 Gevinst ved at den ene ægtefælle går fra socialhjælp til job, kr., pct., Danmark Sverige Holland Tyskland Storbritannien ANM.: Lønnen er 67 pct. af gennemsnitsindkomsten, hvilket i Danmark svarer til 21. kr. pr. måned. KILDE: OECD (21a). De 4 kr. er beregnet, før regeringen besluttede at afvikle blandt andet kontanthjælpsloftet. Det har forværret tilskyndelsen til at arbejde. I forhold til Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien har Danmark vilkår for socialhjælp, der gør, at det i mindste grad kan betale sig at arbejde. Det gælder, uanset om modtagerne af socialhjælp er enlige/ par eller har børn eller ej. Arbejde giver mindst gevinst i Danmark Den ringe tilskyndelse til at tage et arbejde skyldes primært, at ydelserne i Danmark er markant højere end i de øvrige lande, men også at modregningen af arbejdsindkomst er meget stor. 19 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:15

14 1. kr. i løn giver gevinst i Tyskland, men ikke i Danmark Samspillet af disse faktorer indebærer, at det heller ikke kan betale sig at tage et arbejde på deltid i Danmark. En enlig forsørger med et barn vil i Danmark få ca. 4 kr. ud af at tjene en løn på 1. kr. pr. måned. I Tyskland vil gevinsten være over 7. kr., jf. figur 11. Figur Det kan betale sig at arbejde i Tyskland Gevinst efter skat for enlig med 1 barn på socialhjælp ved at få et arbejde til 1. kr. pr. måned, 1. kr., 212 Tyskland Storbritannien Sverige Holland Danmark KILDE: EU-kommissionen (212), Skatteverket (212), OECD (212c), DanTax (212), Tax.dk (212) og egne beregninger. Høje ydelser i kombination med stor modregning af arbejdsindkomst skaber et værn mod arbejdsmarkedet i Danmark. De andre lande har meget mere effektivt sikret, at det kan betale sig at arbejde også for modtagere af socialhjælp. 2 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:15

15 Markant flere på invalidepension i Danmark Ca. 9 pct. af årige i Danmarks befolkning modtager invalidepension, som i Danmark er førtidspension. Det er en større andel end i Sverige, Holland, Storbritannien og særligt Tyskland, jf. figur 12. Danmark har flest på invalidepension Dobbelt så mange på invalidepension i Danmark som i Tyskland Figur 12 1 Andel af befolkningen på invalidepension, pct., årige, OECD Danmark Holland Storbritannien Sverige Tyskland KILDE: Nationale statistikker og OECD (21b). Hvis Danmark havde samme andel som Tyskland på invalidepension, ville der være ca. 18. færre personer på førtidspension og fleksjob end i dag. Potentiale til 2. færre på invalidepension Den svenske og danske andel af invalidepensionister har udviklet sig forskelligt. Sverige har siden 25 reduceret andelen på invalidepension fra 8,5 pct. af 2-64-årige til 6,1 pct. i 211. Hvis den danske udvikling havde været den samme som i Sverige, ville der være ca. 95. færre på invalidepension i dag. I stedet er antallet af personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse steget med 2. i den periode i Danmark. En forklaring på den store andel af befolkningen på invalidepension i Danmark er, at ydelsesniveauerne er høje. En person, som i Danmark er vurderet at have 5 Færre på invalidepension i Sverige flere i Danmark Stor forskel på ydelsesniveauet 21 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:15

16 pct. af fuld arbejdsevne, og som får et fleksjob, vil få en højere ydelse end i de øvrige fire lande. Tilskuddet til et fleksjob er i gennemsnit knap 18. kr. i Danmark, mens ydelsen er ca. 1. kr. i Sverige for en person med halv arbejdsevne, jf. figur 13. Figur 13 Høje ydelser ved halv arbejdsevne i DK 2 Årlig ydelse eller tilskud, 1. kr., Danmark Holland Sverige Storbritannien Tyskland ANM.: Beregningen for Danmark tager udgangspunkt i det gennemsnitlige løntilskud for fleksjob i 212. Fra 1. januar 213 bliver reglerne ændret i Danmark. Herefter vil tilskuddet til en person på mindsteløn, der arbejder halv tid, udgøre ca. 17. kr. Ved højere indkomst vil tilskuddet være lavere. KILDE: EU-Kommissionen (212), Eurostat (212), Statistik der Deutschen Rentenversicherung (212) og egne beregninger. Tyskland og Storbritannien har de laveste ydelser. I disse lande er det implicit forudsat, at personerne udnytter den resterende arbejdsevne til at sikre indkomst, der samlet set er højere. En årsag til, at mange er på invalidepension i Danmark, er, at få bliver afvist, når de søger om at få en helbredsbetinget pension. Mindre end 1 pct. af ansø- Besparelsespotentiale på 2-3 mia. kr. årligt En høj andel af befolkningen på invalidepension og et højt ydelsesniveau indebærer, at de offentlige udgifter til invalidepension i Danmark er høje. De udgør ca. 57 mia. kr. hvert år. Var udgiftsniveauet i Danmark på linje med det svenske eller det tyske, ville det indebære offentlige besparelser på 2, henholdsvis 3 mia. kr. årligt. 22 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:15

17 gerne i Danmark bliver afvist, mens det er over 6 pct. i Sverige, jf. figur 14. Danmark afviser næsten ingen Figur Afviste ansøgere ud af alle ansøgere til invalidepension, pct. Danmark Storbritannien Holland Tyskland Sverige KILDE: OECD (21b) samt supplerende OECD data. Tyskland og Holland har også en forholdsvis stor andel af ansøgerne, der bliver afvist, mens Storbritannien ligger på niveau med Danmark. 23 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:15

18 Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen Høj mindsteløn i Danmark Mindstelønningerne er de højeste i Danmark. Mindstelønnen for en medarbejder i fremstilling er 17 kr. pr. time i Danmark. I Holland er mindstelønnen 63 kr. pr. time og i Tyskland 73 kr. pr. time, jf. figur 15. Figur 15 Høje ydelser høj mindsteløn 12 Betaling pr. time, kr., 212 Mindsteløn Arbejdsløshedsdagpenge Socialhjælp Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien KILDE: EU-Kommissionen (212), Eurostat og arbejdsgiverforeninger i de pågældende lande. Høje ydelser resulterer i høje mindstelønninger Reformer kan sikre job til flere De høje mindstelønninger er en konsekvens af de høje offentlige ydelser i Danmark. Der er således en klar sammenhæng mellem ydelsesniveauerne for kontanthjælp og dagpenge og så de lønninger, det er nødvendigt at betale. I Tyskland er mindstelønningerne lavere end i Danmark, fordi de offentlige ydelser er lavere. Det er således i væsentligt grad et politisk ansvar at gennemføre reformer, der kan sikre, at flere danskere, som i dag har svært ved at skabe en værdi for en virksomhed, der matcher lønomkostningerne, fremover kan få en chance på arbejdsmarkedet. Selv om de nominelle lønninger måtte blive relativt lavere end i dag, behøver det ikke indebære dårligere forbrugsmuligheder for de berørte personer. Dels vil lavere udgifter til indkomstoverførsler give mulighed for at sætte skatten på arbejdsindsats ned, dels inde- 24 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:15

19 bærer et lavere lønnet job ikke, at en person bliver fastholdt blandt laverelønnede fremover. En stor del af de personer, der har et lavere lønnet job, får hurtigt en højere løn. Det har stor betydning for ens livsindkomst, som er langt højere, hvis man har haft arbejde frem for offentlig forsørgelse. Indkomstforskelle set i over et helt liv er således væsentligt mindre end i et enkelt år, jf. Økonomi- og Indenrigsministeriet (212). Mange, der starter på lavere løn, får efterfølgende højere løn Blandt dem, der i 27 havde en lønindkomst i den lavere ende, var hver fjerde rykket op i lønfordelingen året efter. Dertil kommer så 15 pct., der var i beskæftigelse eller var selvforsørgede. Knap hver tiende var under uddannelse. Mange modtagere af offentlig forsørgelse oplever dog aldrig en stigende løn og glæden ved at være aktiv på arbejdsmarkedet. Når det ikke kan betale sig at arbejde, spærrer indretningen af forsørgelsesordningerne for, at modtagere af offentlige ydelser kommer i beskæftigelse. Forsørgelsesordninger spærrer for beskæftigelse 25 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:15

20 Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark Omkostningerne ved at have en medarbejder ansat er lavere i Tyskland, Holland og Storbritannien end i Danmark. I Sverige er medarbejderomkostningerne en smule højere end i Danmark. En medarbejder inden for fremstilling koster ca. 3 kr. mere i Danmark end i Tyskland, og ca. 45 kr. mere end i Holland, jf. figur 16. Figur 16 Medarbejdere dyrest i Sverige Medarbejderomkostninger, kr. pr. time, 211 Sverige Danmark Tyskland Holland Storbritannien Fremstilling Bygge og anlæg Handel KILDE: Eurostat, DA, Nationalbanken og egne beregninger. Forskellene i forhold til Tyskland er større inden for bygge og anlæg samt handel. Laveste lønninger i Storbritannien Storbritannien har uanset område de laveste medarbejderomkostninger. For eksempel udgør medarbejderomkostningerne inden for handel kun halvdelen af de danske omkostninger. Siden 1995 er medarbejderomkostningerne steget 2 pct.point mere i Danmark end i Holland og 4 pct.- point mere end i Tyskland, jf. figur Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:15

21 Medarbejderomkostninger steget i DK Figur 17 2 Medarbejderomkostninger i fremstilling, 1995=1 Danmark Storbritannien Holland Sverige Tyskland KILDE: DA s Internationale LønStatistik. De høje lønstigninger har haft stor betydning for Danmarks velstand. Havde danske politikere gennemført reformer langt tidligere og i langt større omfang, kunne det danske samfund have været lige så konkurrencedygtigt som det tyske. Dermed ville der på langt sigt være skabt 65. flere arbejdspladser i den private sektor. Og velstanden pr. dansker ville være knap 1. kr. højere. Trods den lavere lønudvikling vil den årlige disponible indkomst for en LO-familie med tiden stige med 17. kr. De danske lønstigninger kan ikke forklares med, at danskerne er blevet mere produktive end deres kollegaer i andre lande. Den danske produktivitetsvækst har været svag siden midten af 199 erne. Først efter krisen er væksten i produktiviteten steget, så den nu svarer til stigningen i lønnen, jf. figur 18. Afdæmpet lønudvikling har stor positiv effekt på velstand Svag dansk produktivitetsvækst siden Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:15

22 Figur 18 Løn steget hurtigere end produktivitet i DK 18 Ændring, pct., indeks 1995= Løn Produktivitet KILDE: Erhvervs- og Vækstministeriet (212) og DA s Internationale LønStatistik. Meget højere lønudvikling i Danmark end i Tyskland Figur 19 I Tyskland har produktiviteten udviklet sig stort set som i Danmark, men medarbejderomkostningerne er ikke steget nær så meget. Derfor er Tysklands konkurrenceevne i dag bedre end Danmarks, jf. figur 19. Bedre konkurrenceevne i Tyskland Indeks 1995= Produktivitet Løn KILDE: Erhvervs- og Vækstministeriet (212) og DA s Internationale LønStatistik. Dyre medarbejdere i Danmark De andre landes lavere medarbejderomkostninger går igen i de enkelte typer arbejdsfunktioner. En håndværker er markant billigere i Storbritannien og Tyskland end i Danmark og Sverige. I Danmark og Sverige er medarbejderomkostningerne kr. pr. time. I 28 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:15

23 Storbritannien og Tyskland er omkostningerne ca. 1 kr. mindre pr. time, jf. figur 2. Dyre medarbejdere i Danmark Figur 2 Samlede medarbejderomkostninger i gennemsnit, kr. pr. time, 21 Håndværkere Metal- og maskinarbejdere Kundeservice Ingeniører < <125 Danmark Sverige Tyskland Holland Storbritannien KILDE: Specialudtræk fra Eurostat. Medarbejderomkostningerne for metal- og maskinarbejdere ligner omkostningerne for håndværkere. Medarbejderne er dyrest i Sverige og Danmark, mens de er billigst i Storbritannien. Storbritannien har også de laveste medarbejderomkostninger for ingeniører. Medarbejderomkostningerne pr. time er ca. 15 kr. lavere end i Holland, der har de næstlaveste medarbejderomkostninger for ingeniører. Danmark er sammen med Tyskland dyrest. 29 Arbejdsmarkedsrapport 212_Sammenfatning.indd :1:17