Indholdsfortegnelse. Side

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Side Problemstilling 2 Rollen for public service i et multikanalsystem 2 DR 2 min kanal 5 Et spørgsmål om livsstil et spørgsmål om segmentering 6 Programfladen som et analytisk objekt 8 DR DR Analysens troværdighed 16 Konklusion 19 Litteratur 21 Bilag A 22 Bilag B 23 Bilag C 25 Bilag D 26 Bilag E 28 1

2 Den 30. august 1996 lancerede DR endnu en tv-kanal kaldet DR2. Det havde længe været et ønske fra institutionens side at styrke sin forankring i det danske tv-landskab ved at udbyde en ekstra kanal med en særlig kanalprofil og identitet. Beslutningen om at distribuere kanalen via satellit blev vedtaget politisk, da man ønskede at holde den tredje landsdækkende frekvens ubrugt, idet man forventede, at den i løbet af få år kunne digitaliseres og dermed bane vej for et digitalt, terrestrisk sendenet. DR2 kunne i de første år således kun ses af 60 % af befolkningen, men dette tal steg, i takt med at ledige frekvenser i tætbefolkede områder blev stillet til rådighed for distributionen af kanalens signaler. DR2 nød ikke den store succes i sine første leveår; seertallene var meget lave, og onde tunger anså kanalen som den del af public service, der manifesterede sig som secret service. DR2 blev således stemplet som en fiasko, og det tog lang tid før befolkningen tog den hemmelige kanal til sig. Problemstilling Denne opgave undersøger, hvilke forudsætninger, der fandtes i DR for oprettelsen af endnu en public service-forpligtet tv-kanal. Hvilke fordele så man i yderligere en kanal i en tid, hvor DR var hårdt trængt af konkurrencen fra kommercielle interesser? Således lægges særlig vægt på DR s rolle i det markedsstyrede tv-landskab, og hvordan oprettelsen af DR2 skal ses i denne sammenhæng. Opgaven vil desuden undersøge, hvordan DR profilerede den nye kanal. Hvilken identitet skulle den have, og hvilken rolle skulle den spille i det danske tv-landskab? I forlængelse heraf vil opgaven analysere programfladen i en tilfældig uge umiddelbart efter tv-kanalens debut for at bedømme, hvordan DR2 i 1996 opfyldte sine målsætningerne i forhold til målgruppe og kanalprofil. Desuden ønsker opgaven at påvise, om DR2 s profilering og målgruppe kan have ændret sig siden Dette undersøges ved at udføre en programfladeanalyse af en tilfældig uge i Rollen for public service i et multikanalsystem Public service-medier har gennem tiden haft roller af meget skiftende karakter, da de har haft brug for at forny sig i takt med, at tv-landskabet har ændret sig. Vægten har dog altid ligget på de public service-betonede værdier, såsom alsidighed, mangfoldighed og kvalitet, der udgør det normative fundament for public service som idegrundlag. Programmerne på en public service-kanal skal således omfatte områderne information, oplysning, kunst og - siden underholdning 1. 1 Søndergaard (1994), s. 61 2

3 DR har således gennemgået adskillige stadier, der afspejler institutionens rolle i det danske samfund. I de tidlige år kunne man således tale om en paternalisme 2 i programudtryk og form, hvor man ikke fandt det nødvendigt at forholde sig til tv-seerne, og hvad de ønskede af mediet. Målet var at viderebringe dannelse, formidle det ideologiske korrekte, og tv-mediet ansås som en opdragende instans, hvis rolle bestod i at opdrage tv-seeren. Udviklingen op gennem 1960 erne og 1970 erne kunne i højere grad ses som en professionalisering af tv-mediet i kraft af en mere selvstændig tv-journalistik og bedre tv-æstetik end tidligere 3, men det er vigtigt at fastholde, at DR på dette tidspunkt ikke havde nogen nævneværdig konkurrence fra andre aktører og kunne således producere tv uden reel hensyntagen til markedet. DR s monopol og dermed fast forankrede rolle i det danske tv-landskab blev dog anfægtet i 1980 erne i takt med, at den politiske vilje var tilstede til at liberalisere mediemarkedet. Behovet for en revidering af DR s rolle og programpolitik blev således tydelig med oprettelsen af lokal-tv, øget tilgang til kabel- og satellit-tv, oprettelsen af TV2 i 1988 og op gennem 1990 erne en øget tilgang af kommercielle kanaler, hvor DR i stigende grad mærkede konkurrencen og mistede sine seere. Henrik Søndergaard hævder, at der med monopolets brud opstod krise i DR s institution, der omhandlede dels det økonomiske men også - måske endnu mere alvorligt - havde at gøre med tv-kanalens legitimitet og identitetsskabelse udadtil 4. Hvis tv-kanalen pludselig svigtes, som var tilfældet, idet TV2 hurtigt etablerede sig som danskernes foretrukne tv-kanal 5, bliver det svært at berettige den store økonomiske støtte i form af licensmidler. Således blev det nødvendigt for DR at anerkende tv-seerne som en gruppe kunder, der skulle betjenes, og pludselig skulle et nyt hensyn tages i programlægningen. DR blev hurtigt stemplet som gammeldags, idet befolkningen hellere ville nyde den brede og lette underholdning, der fandtes andre steder end hos DR. Konsekvensen blev, at DR i slutningen af 1980 erne og i starten af 1990 erne udviklede en markedsorientering i en traditionel forstand og måtte, på lige fod med de kommercielle kanaler, kæmpe om seernes gunst. Identitetskrisen blev mere markant op gennem 1990 erne i takt med, at tv-kanaludbudet steg, og krisen omhandlede primært, hvilken rolle public service-institutioner og dermed DR skulle besidde i et fremtidigt multikanalsystem 6. At adressere tv-seerne som en homogen størrelse i formidlingen af en enhedskultur i et åbenbart heterogent land som Danmark havde vist sig at indebære en vis problematik, 2 Bondebjerg, s Ibid., s Søndergaard (1994), s Wilhjelm m.fl., s Søndergaard (1996), s

4 da tv-seerne søgte andre steder hen. DR måtte nu revidere sin rolle i tv-landskabet; man kunne enten konkurrere med de kommercielle kanaler og dermed risikere at ofre public service-idealerne, eller man kunne tilpasse sig tv-landskabet og på den måde udfylde en rolle, som de kommercielle kanaler og delvist kommercielle kanaler ikke kunne eller ville udfylde af profitmæssige årsager. DR valgte den sidste løsning og søgte således i midt-1990 erne at fungere som én aktør i tvlandskabet 7. I DR s værdigrundlag formuleret i 1994 ses således også en justering af DR s rolle både i forhold til den enkelte borger og DR s position i tv-landskabet: For at styrke borgernes handleevne i et demokratisk samfund, skal Danmarks Radio være en udsendelsesvirksomhed, som afhængigt af hele befolkningens ønsker og behov, men uafhængigt af økonomiske og politiske særinteresser, skal forøge valgmulighederne i forhold til det markeds styrede radio/tv-udbud med særlig vægt på det danske. 8 Hermed fordres, at DR opererer i almenhedens tjeneste, og der lægges stor vægt på at servicere alle dele af befolkningen og dermed alle potentielle målgrupper. Ligeledes understreges ønsket om at øge de valgmuligheder, som er tilstede i det markedsstyrede tv-landskab, således at DR udfylder en specifik rolle. En af de roller, som DR påtog sig, omhandlede de såkaldte smalle programmer, hvis potentielle målgruppe er lille. Grundlæggende var der tale om mange af de programmer, som DR forpligtede sig til at udsende i kraft af kravene om alsidighed og mangfoldighed. Konkurrencen og DR s kamp om seerne havde resulteret i, at sådanne smalle programmer var blevet forvist til programfladens yderpunkter, således at DR forlod sine grundlæggende principper om at tjene alle seere på lige vilkår 9. Oprettelsen af DR2 30. august 1996 og dermed en bedre placering af smalle programmer i prime time var således et ønske om at værne om public service-idealerne og øge valgmulighederne i forhold til det daværende tv-udbud. Oprindeligt var kanalen tiltænkt som en supplementkanal til den oprindelige DR-kanal, og profilerne på de to kanaler skulle ikke være forskellige, men skulle bidrage til en samlet profil af hele DR. Ønsket havde også på dette tidspunkt været at udvide seerens mulighed for større horisontal alsidighed i kraft af øgede valgmuligheder i prime time således skulle DR 2 kun sende i tidsrummet Udsendelserne på de to kanaler kunne så koordineres i kraft af den fælles ledelse, og man kunne undgå den situation, der var opstået i konkurrencen mellem DR og TV2, som begge i princippet skulle udfylde den samme rolle i et public service-øjemed, men konkurrerede 7 Ibid., s Danmarks Radio , s Wilhjelm m.fl., s Ibid., s. 15 4

5 om de samme seere. Det er således også bemærkelsesværdigt, at, da DR2 gik i luften i 1996, rådede alle public service-udbydere i Europa over mindst to kanaler på nær Estland og Norge 11. At man fra DR s side valgte en anden profilering af kanalen blot et halvt år før etableringen, vidner om, at DR alligevel drev tv-virksomhed på markedets principper. Ved at henvise alle de smalle programmer til DR2, kom DR1 til at stå stærkere i konkurrencen, idet denne kanal kunne koncentrere sig om de udsendelser, der appellerede bredt og således skabte et bedre grundlag for et egentlig flow i programfladen. Internt i DR s egne rækker blev der også gjort opmærksom på det problem, der ville opstå, idet en kanal med udelukkende smalle programmer hele tiden måtte skifte målgruppe 12, og den endelige beslutning om at gøre DR2 til den smalle kanal må således også ses i lyset af et ønske om at styrke DR1 på markedets vilkår. I DR hævdede man, som allerede nævnt, at den primære intention var en forbedring af public service-udbudet i kraft af den forøgede mængde smalle programmer i prime time, men det er så et paradoks i sig selv, at man ved etableringen af den nye kanal kun når ud til 60 % af de danske seere og således gør smalle programmer endnu smallere, idet man fratager en stor del af befolkningen muligheden for at se programmerne. Beslutningen om den begrænsede dækning kan dog ikke bebrejdes DR, idet den blev vedtaget politisk, som nævnt i indledningen. Oprettelsen af DR2 havde altså forskellige årsager. Man ønskede til dels at tilpasse sig tvmarkedet ved at bidrage med et alternativ tilbud i form af en større mængde smalle programmer i prime time. Men oprettelsen af den ekstra kanal må samtidig ses som et ønske om at styrke DR1 ved at give den en bredere og mere folkelig profil, der kunne tilbagevinde nogle af de mange seere, man havde mistet i løbet af 1980 erne og 1990 erne. DR2 min kanal DR2 skulle være min kanal, hvis rolle var at sende smalle programmer for alle grupper i befolkningen. Kanalens profil fordrede, at DR2 skulle være fleksibel, informativ, nuanceret, seriøs, dybtgående, kritisk, uforudsigelig, abstrakt, eksperimenterende og individuel. Ligeledes skulle information og fascination være de vigtigste oplevelsesformer på kanalen 13. I de karakteriserende nøgleord fremtræder tydeligt det forhold, der i multikanalsystemet i en stigende grad var et problem for DR s oprindelige kanal; at skulle appellere bredt, men samtidigt sørge for, at programmer med ovennævnte karakteristika var repræsenteret i programfladen. På DR2 skulle vægten således lægges på 11 Nissen i DRåben nr. 10, 8 marts, Bagsiden 12 Danmarks Radio , s DR1 og DR2, s. 7 5

6 det eksperimenterede og det dybtgående modsat det almindelige, overfladiske og lettere salgbart tv. Dette forhold afspejledes også i en forventning om en ret beskeden seerandel, idet målet for DR2 blev sat til en share på 3-4 % 14. I DR s interne papirer formuleres DR2 s rolle således: DR2 er målgruppekanalen hvor vi sender programmer for dem der er særligt interesserede i et bestemt stofområde. DR2 henvender sig til alle på skift, men kanalen vil i nyhedsformidlingen og præsentationen især have appel til de grønne og blå seere. 15 DR2 skal således på skift henvende sig til alle målgrupper i befolkningen, men der skal lægges særlig stor vægt på de grønne og de blå seersegmenter i nyhedsformidlingen og formen på kanalen. Men hvad menes der med grønne og blå seersegmenter og segmenter generelt, og hvorfor har DR2 profileret den nye kanal ved hjælp af sådanne størrelser? Et spørgsmål om livsstil et spørgsmål om segmentering I ovenstående citat refereres til segmentanalysen Mini-RISC. Den inddeler den danske befolkning i fem segmenter; blå, grønne, violette, rosa og grå. Hvert segment er kendetegnet ved fælles træk, der udmøntes i tendenser og som typologier på forskellige livsstile. Hvert segment har således et samlet antal karakteristika, der kendetegner netop dette segment og adskiller det fra andre. Der findes andre segmentanalyser, som når frem til de samme resultater som Mini-RISC, men med et anderledes teoretisk grundlag. En af de modeller er Minerva udarbejdet af Henrik Dahl og kollegaer på analysebureauet ACNielsen AIM. Modellen er baseret på sociologiske overvejelser og er udførligt teoretisk begrundet. Den opdeler dog befolkningen i fire segmenter og udelader det grå segment 16. Minerva-modellen er grundlæggende et værdikort - altså en systematisering af fundamentale værdier, der placeres relationelt i forhold til hinanden. De empiriske data produceres ved, at 2500 personer hvert andet år stilles spørgsmål med hensyn til basale værdier. De svar, der fremkommer, underlægges en korrespondanceanalyse, hvor afstanden mellem de enkelte værdier og deres placering i værdikortet bestemmes ud fra tre strukturelle parametre, der udgør position, afstand og valør 17, og 14 Jensen i DRåben nr. 37, 13 september, 1996, s DR1 og DR2, s Dahl, s Ibid., s. 57 6

7 således fremkommer det billede, man kan se på bilag A. Modellen tager således ikke højde for typiske faktorer som køn og alder, men hævder udelukkende, at det materielle aspekt i vores hverdag, såsom økonomi, uddannelse, prestige og levevilkår, former livsstilen. Ifølge Dahl manifesteres livsstilen i en systematisering af livsførelsen udtrykt gennem et artikulationsfelt 18, hvori de enkelte livsstiles handlinger kommer til udtryk. Således er politik et artikulationsfelt, og ligeledes er - mere relevant for denne opgave - tv et artikulationsfelt. Hvert artikulationsfelt har et vist antal fraktioner, der udgør de mulige valg inden for hvert felt. Feltet tv vil f.eks. udgøres af antal landsdækkende kanaler, men mere specifikt kunne feltet også bestå af programtyper, og ligeledes kunne de enkelte programtyper også opdeles i artikulationsfelter, således at feltet spillefilm udgøres af forskellige filmgenrer. Pointen er, at man ved at studere menneskers praktiske sans inden for en række artikulationsfelter, kan spore en vis homologi, som kommer til udtryk i en bestemt livsstil. Altså hvilke valg foretager folk, når de vælger bil, laver mad, køber bolig og benytter medier? Og ydermere; hvad foretrækker folk at se i fjernsynet, og hvilke programtyper appellerer mest til et givent segment? Det blå segment (nordvest) tilhører den moderne og den individualistiske kultur; de er typisk velhavende, højtuddannede og meget interesserede i politik og samfundsforhold; de har ligeledes et stort forbrug af sport på tv og udenlandsk fiktion, særlig amerikansk. De grønne (nordøst) tilhører ligeledes den moderne kultur, men har modsat de blå en solidaritet over for folk tilhørende samme gruppe, f.eks. i kraft af samme høje uddannelse eller lignende; ligeledes er de grønne i overvejende grad idealister og har et stort forbrug af kulturelle goder; de ser samfunds- og debatudsendelser og nyder til en vis grad udenlandsk fiktion. De violette (sydvest) udgør de traditionelle og materialistiske, som ligger vægten på stabilitet og traditioner; de tror ikke meget på egen indflydelse og er typisk til det lidt lettere tv-underholdning. De rosa (sydøst) har mange fælles forhold med de violette, men er samtidig mere idealistiske; de er forankret i lokalsamfundet og er typisk den lavest uddannede gruppe med et stort forbrug af tv, f.eks. i form af quizshows og lidt ældre film. Disse beskrivelser er hentet dels fra ACNielsen AIM s eget materiale om Minerva-modellen og dels i DR s interne papirer 19. Ved anvendelsen af segmentanalyse-værktøjer som Minerva og Mini-RISC, som typisk bliver brugt i reklamebranchen, kan man således endnu engang udlede, at DR s institutionelle praksis forsøgtes moderniseret ved at anvende egentlige marketings-strategier. Til grund for dette forhold lå den normative forestilling om, at DR nu formidlede tv for seernes skyld, og således havde 18 Ibid., s og DR1 og DR2 7

8 programstrategierne grobund i et hensyn til den potentielle seer og alle de potentieller segmenter i befolkningen, der skulle tilgodeses i kraft af public service-forpligtelserne. DR skulle med oprettelsen af DR2 altså til at operere med egentlige målgrupper, der blev klarlagt ved brug af segmentanalyserne, og således skulle man producere tv i forhold til det enkelte segments præferencer. DR s omstilling til sådan et marketingspræget analyseværktøj undgik heller ikke kritikken, som hævdede, at redskabet udelukkende var brugbart for amerikanske kommercielle tv-kanaler og havde en tendens til at skabe kunstige og stereotype forskelle i det danske samfund 20. Selvom ovenstående nøgleord om de fire segmenter ikke beskriver alle karakteristika, vidner de alligevel om, hvilke overvejelser man skulle gøre, idet man profilerede kanalen. Opgaven vil i det nedenstående analysere programfladen for en uge umiddelbart efter kanalens debut, for at illustrere om DR2 opfyldte sin målsætning med hensyn til profilering og målgruppeorientering. Men inden analysen foretages, er det nødvendigt at knytte et par bemærkninger til analysens objekt. Programfladen som et analytisk objekt I denne opgave er der to analyseforhold, der er relevante, når DR2 s programflade skal analyseres. Det ene forhold ligger i forlængelse af de livsstilssegmenter, som er blevet gennemgået i sidste afsnit. Herunder undersøges, om der findes en spredning i programmerne på DR2, således at alle målgrupper er repræsenteret i programudbudet? Det andet analyseforhold har genstand i selve programfladen som værende en tekst i sig selv. Her undersøges, hvordan de enkelte programmer er monteret sammen i programfladen - altså forsøger DR2 at skabe en kontinuitet i fladen i forhold til målgruppe og programtype? Her taler vi om begrebet flow netop det aspekt, at enkelte programmer i programfladen ikke udgør nogen analysegenstand i sig selv, da de ikke er selvstændige værker, som f.eks. en film eller en bog. De er således byggesten i det kontinuerlige element, som er programfladen 21. I denne opgave medtages ikke alle forhold, der kendetegner begrebet flow. Opgaven vil således begrænse sig til et egentligt kanalflow, som i et receptionsæstetisk perspektiv, er det flow, der skabes i distributionen af programmer i den enkelte kanals programflade, og har således størst relevans for denne opgave. Begrebet flow er i princippet opstået med den kommercielle tv-model, som f.eks. findes i USA, men er lige så relevant for public service-forpligtede kanaler, idet de i større grad møder konkurrence fra kommercielle interesser og på lige fod med andre aktører i tv-landskabet ønsker at fastholde seerne længst muligt. I monopolets tid udgjorde flow således ikke en del af tv-æstetikken inden for 20 Jensen i DRåben, nr. 24, 14 juni, 1996, side Søndergaard (1998), s

9 programlægningen i DR, men netop konkurrencen fra TV2 og andre kanaler har betydet, at DR har måttet tillægge flowet en større betydning, og, som vi allerede har været inde på, var en af årsagerne til at oprette DR2 en styrkelse af flowet på DR1. Når opgaven alligevel fastholder en skelnen mellem et program og et flow, skyldes det intentionen, DR havde med DR2; at den skulle servicere mange forskellige målgrupper i smalle programgenrer. Det medfører naturligvis, at etableringen af et egentligt flow er vanskeligt, og, som vi skal vende tilbage til, præger det også DR2 s programflade. Opgaven tager udgangspunkt i to forskellige uger; den 30. september til den 6. oktober, 1996 og den maj, Opgaven vil gennem en programfladeanalyse påvise særlige træk ved de to flader og ligeledes prøve at illustrere, om en egentlig udvikling kan have fundet sted fra 1996 til Programoversigterne for de enkelte uger kan ses på bilag B. DR Som det nævnes i DR s redegørelse (1994), er det problematisk at samle alle de smalle programmer på en kanal, for på hvilken måde kan man opretholde et flow - og dermed en gunstig situation for vedvarende seertal - hvis kanalen på skift skal henvende sig til mange forskellige målgrupper og segmenter. Således opstår der et modsætningsfyldt forhold, idet man ønsker at tiltrække mange forskellige seere, men samtidig at skabe kontinuitet i programfladen. Alt andet lige er flowet mere effektivt, hvis udbudet er mere ensartet 22, men det lader sig vanskeligt gøre med DR2 s profil. I et forsøg på at kompensere for denne problematik konstrueres DR2 s programflade med flydende starttidspunkter, og tidspunkterne angivet på bilag B er således kun vejledende. På den måde sammenbindes den heterogene programflade ved at skabe et overordnet kontinuerligt flow, der bindes sammen af korte nyhedsindslag af varierende varighed. Nyhedsoplæseren fungerer samtidigt som en personificeret repræsentant for udsigelsesinstansen (DR2) og leder således seeren gennem programudbudet. Denne rolle som superfortæller, som nyhedsoplæseren får tildelt, manifesteres oftest i form af logoer, trailers, brug af voice-over og lignende 23, og denne stilmæssige anderledes orientering i kraft af en personlig vært er således et bærende element for DR2 s profilering af kanalen som helhed. DR2 har holdt fast i den personlige superfortæller, men nedlagde forholdsvist hurtigt nyhedsindslagene og de flydende starttidspunkter 24. Da DR2 s seerskare typisk er mere selektiv og 22 Søndergaard (1994), s Ibid., s DRåben, nr. 44, 1. november, 1996, bagsiden 9

10 finder enkeltstående programmer af interesse i den samlede flade, er de flydende starttidspunkter ikke et godt udgangspunkt. Man forsøger selvfølgelig at skabe et egentlig flow, men dette gøres på bekostning af seerne, som får sværere ved at finde rundt i programfladen. Der tilsigtes også at skabe en kontinuitet i programfladen mellem de enkelte programmer. Det mest oplagte eksempel er tema-aftenen lørdag aften, hvor flowet bliver eksplicit udtrykt. Tema-aftenen er en hel programflade bestående af udsendelser kun dedikeret til et emne, så man relativt simpelt formår at fastholde seeren over en hel flade, hvis interessen altså er tilstede. Men flowet skabes også mellem udsendelser, der ikke nødvendigvis omhandler det samme emne; f.eks. indledes søndag aften med filmmagasinet Bogart, der altid har haft ry for at prise de højkulturelle og alternative (franske) film. Herefter vises en belgisk film Daens, som monteret usammenhængende i programfladen ikke vil høste store seertal. Men da Bogart kan fungere som et lead-in - altså et stærkt program, der indfanger seeren og forhåbentlig fastholder denne på kanalen 25 - kan en alternativ film som Daens muligvis opnå flere seere. Den engelske krimiserie Becker sidst på aftenen kan ligeledes ses som et forsøg på fastholde seerne i hele fladens udstrækning. Således er der i weekendaftenerne forsøgt at skabe et flow og en klar profil i programlægningen i form af tema-aftenen og søndagen, der byder på underholdning, men dog ikke underholdning i den brede forstand. I kraft af de mange målgrupper, der skal repræsenteres, er det langt sværere for DR2 at give hverdagene en klar profil. Efter nyhedsoversigten indledes torsdag aften med Meyer i marken, der efterfølges af dokumentarprogrammet Englebørn. Flowet opretholdes mellem de to programmer, idet en stor del af målgruppen (f.eks. kvinder med børn) vil fatte interesse for begge programmer. Flowet brydes abrupt med ungdomsprogrammet Zonen, som er den fælles betegnelse ungdomsprogrammer har fået på DR2, med henholdsvis en animeret fiktionsserie og magasinprogrammet Supergeil. I forhold til målgruppe og genrevalg bryder de to ungdomsudsendelser med programfladen som helhed, der efterfølgende omfatter Spillerum og debatprogrammet Til Sagen. Hvis Zonen udgjorde et egentlig slot, kunne der argumenteres for fornuften i skiftet i målgruppe og stil. Et slot betegner et afgrænset stykke af en programflade, hvor programmer enten bindes sammen i tilhørsforhold, målgruppe, genrer og lignende. Men Zonen udgør ikke et slot i sig selv, idet varigheden af de to programmer er for kort til at konstituere et sådan. Ligeledes er Zonen programsat midt i prime time, så man skræmmer andre seere end de unge væk og risikerer således, at seerne ikke finder tilbage på kanalen igen. Det samme gør sig gældende for programfladerne tirsdag og onsdag, og 25 Søndergaard (1994), s

11 ungdomsprogrammerne er altså en af de hyppigste årsager til, at forsøget på at skabe et flow mislykkes. Det kunne være en mulig forklaring på, at ungdomsprogrammerne nu om dage ikke har en så fremtrædende placering, som de havde i At tildele ungdomsprogrammerne en markant plads i programfladen var en af forudsætninger for at oprette DR2 26, og ligeledes skulle alle segmenter, grønne, blå, violette og rosa, finde udsendelser af interesse i fladen. I en sådan programpolitisk intention eksisterer en vis dikotomi, som manifesteres i det forhold, at man vil programlægge smalle programmer for enkelte interessegrupper, men samtidigt vil henvende sig til alle segmenter. Således er nogle segmenter på forhånd mere indstillet på programtyper, der har den smalle appel; f.eks. valoriserer det grønne segment bogen, museer, udstillinger og teater positivt, mens det violette segment vurderer alle disse negativt 27. Programmer om bøger, udstillinger, museer, teatre og teaterstykker hører alle til kategorien smalle programmer. Idet man profilerer en hel tv-kanal med et ønske om, at programtypen skal være smal, vil man allerede fra starten udelukke eller skræmme visse segmenter af befolkningen væk, som ikke har den store interesse i det smalle og alternative. Med forbehold for en voldsom generalisering drejer det sig om alle andre segmenter end det grønne. Eksempler på den type programmer, der kun vil appellere til det grønne segment, kunne være Samtaler i natten med kendte og mindre kendte udenlandske forfattere og programmet Kunstquiz, som alene på grund af navnet ikke vil finde andre seere end kunstneriske ildsjæle. Det kan måske være en af årsagerne til, at programmet i denne uge fået de dårligste seertal sammenlignet med andre programmer placeret på samme tidspunkt i programfladen på andre dage (jf. bilag C). Det skal bemærkes, at eksemplerne er programmer, der er uddraget fra programfladen som en helhed, men de beretter alligevel om, hvordan DR2 s profilering bejler mere til nogle segmenter end til andre. Selvom dokumentar-, og debatprogrammer kan have en bred appel, ligger der i DR2 s form og udtryk i sådanne programtyper en vis forventning om den pågældende seer. Således stræbes efter et nøgternt, stilmæssigt rent udtryk, og der lægges vægt på oplysning frem for en underholdende værdi - altså dybest set en mere traditionel formidlingsmåde, hvilket måske kan være en af årsagerne til, at DR2 tit bliver betragtet som kanal klog med en appel til mere veluddannede seere 28. Udsendelser som Det der med Højlund og Til Sagen vil således rette sig mod de blå og grønne segmenter. 26 Wilhjelm, m.fl., s Dahl, s Bruhn Jensen m.fl., s

12 I en traditionel genre som udenlandsk fiktion lægges der også vægt på et udtryk, der ikke findes på andre kanaler. Således bliver den udenlandske fiktion kun interessant for dem, der har en særlig interesse i det enkelte værk og det være sig typisk de grønne kulturkonsumenter. Som vi allerede har været inde på, har den belgiske film Daens en snæver målgruppe; det samme er tilfældet med Rainer Werner Fassbinders Berlin Alexanderplatz og den engelske krimiserie Cracker. Sidstnævnte har selvfølgelig en bredere appel end de to første, men det er tydeligt at se, at også i denne storgenre prises det alternative og det ikke-så-let tilgængelige. I madlavningsprogrammer, der typisk kan appellere bredt, stadfæster DR2 også sin tro på det alternative; Meyer i marken med den populære kok Claus Meyer omhandler Meyers tur i skoven for at finde svampe til madlavningen. En brug af årstidens svampe i middagsretten vil ikke være udsædvanligt for en person i det grønne segment, hvor det alternative og kulinariske eksperimenterende anses som et gode. Modsat vil traditionalisterne i de violette og rosa segmenter hellere forlade sig på den mere traditionelle madlavning 29. Ligeledes udsender DR2 også et enkelt tilskuersportsprogram, som i programtype vil relatere til de blå og violette segmenter, men i emne på forhånd vil udelukke dem, idet udsendelsen omhandler Europamesterskabet i pailletter og rulleskøjter. Således er det alternative ligeledes fast forankret i tilskuersportens rolle i programfladen. Det er bemærkelsesværdigt, at DR2 med profileringen fastholdt, at kanalen i nyhedsformidlingen ville have særlig appel til blå og grønne seere. Især det blå segment bryster sig af at være velinformeret og har således et stort forbrug af aviser og blade, idet de generelt er nyhedskonsumerende. Nyhedsoversigter af et par minutters varighed vil typisk ikke finde sit publikum blandt de blå og de grønne seere, hvor man gerne ser forhold belyst i dybden. Nyhedstimen, der udsendes på DR1, er et mere oplagt bud på et format, der i højere grad appellerer til disse segmenter. Selvom de nævnte eksempler dækker en beskeden del af DR2 s samlede programflade denne uge, vidner de alligevel om, at kanalen benytter en henvendelsesform rettet mod de bedre uddannede i kraft af de specialiserede, dybtgående programmer med et alternativt tilsnit. Således kan man sige, at man typisk favoriserer de grønne, og delvist de blå seere, men i begrænset omfang når ud til de andre. Således vil de rosa måske finde enkelte programmer af interesse, mens de violette højst sandsynligt ikke vil føle, at DR2 er en kanal for dem. Det er måske heller ikke så overraskende, da de grønne seere favoriseres, og de står i diametral modsætning til de violette ifølge Minerva-modellens udlægning Dahl, s Ibid., s

13 Det er desuden nævneværdigt, at tema-aftenen om Karen Blixen har ugens højeste seertal (jf. bilag C) og har åbenbart den bredeste appel. Her sammensættes en programflade, der kan appellere bredt og fange interessen både hos seere specifikt interesserede i danske forfattere, men også mere generelt. Muligheden for at lave tema-aftener om alt mellem himmel og jord, så alle segmenter i hvert fald mindst én gang har fundet et emne af interesse, kan være en klar årsag til, at dette koncept er et af DR2 s største succeser. Således har emnevalget i tema-aftener været utroligt alsidigt, rækkende fra omfangsrig reportage om D-dag, dating på Internettet og dansktop-hits gennem tiderne. Opgavens ønske var at kunne redegøre mere specifikt for segmentsammensætningen i de seertal, der allerede er inddraget i analysen, men da Gallups Tv-meter, som i opgaven er anvendt til at producere de empiriske data, desværre ikke havde muligheden for at lave segmentanalyser i 1996, har dette ikke kunnet lade sig gøre. Opgaven vender tilbage til denne problemstilling i afsnittet analysens troværdighed. DR I pjecen Fakta om DR udarbejdet i 2003 beskrives DR2 s profil således: Det er "min kanal", og den er det vigtige alternativ til alle de brede danske kanaler. DR 2 sender programmer i alle genrer - til særlige målgrupper og til de nysgerrige og engagerede, som vil i dybden og gerne vil udfordres. 31 Der er altså ikke den store forskel fra den profilering, der kendetegnede kanalen i 1996, men det er dog værd at understrege, at formuleringen lyder..til særlige målgrupper og til de nysgerrige og engagerede... Der er således ikke et eksplicit formuleret ønske om at nå alle seergrupper, og det lader til, at man har indset, at det ikke kan lade sig gøre at etablere et kommunikationsforhold til samtlige segmenter i befolkningen med kanalens nuværende profil og form. De mest markante ændringer i DR2 s programflade går på det kvantitative; sendefladen er udbygget betydeligt, og der er således programsat fra midt på eftermiddagen i hverdagen, og endnu tidligere i weekenden, til ud på nattetimerne (jf. bilag B). En stor mængde af de udsendelser, der ligger uden for prime time, er dog genudsendelser, så programfladen er i princippet ikke udbygget så meget, som det umiddelbart forekommer. Således er førstegangsudsendelser stadig programsat i tidsrummet mellem kl og Fakta om DR, s. 6 13

14 Som nævnt tidligere opgav man forholdsvist hurtigt de små nyhedsindslag mellem programmerne og har med indførslen af nyhedsprogrammet Deadline - med faste sendetidspunkter - formået at opdele programfladen i egentlige slots. Programmet fungerer som indgange til forskellige dele af fladen og er således med sin tilbagevendende form og periodicitet et styrelsesredskab for fladen som helhed og med til at organisere et egentligt flow, hvilket er en typisk rolle for nyhedsprogrammer 32. I kraft af, at programfladen har opnået faste strukturer, bliver det også lettere for DR2 at organisere fladen og ligeledes styrke forholdet mellem afsender og modtager, idet tv-seeren tilvænnes den genkendelige og repetitive struktur, der skabes. De enkelte slots kommer altså til udtryk i den organisering, Deadline skaber i fladen; f.eks. findes et slot før Deadline kl , og et andet er tilstede umiddelbart efter og varer indtil kl Prime time fra kl til angiver et tredje slot, og dagens sidste slot udgøres af den del af programfladen, der ligger efter Deadline kl Udfordringen bliver så at skabe et flow i de enkelte slots i programfladen, og idet man opererer med flere forskellige slots, er kontinuiteten lettere at opnå. Da programfladen om eftermiddagen og i de sene aftentimer indeholder en stor mængde genudsendelser, har DR2 en tendens til at tilsidesætte flowet i de pågældende flader, der således ikke vidner om et egentlig flow i forhold til målgruppe og programtype. Programfladen lørdag eftermiddag kan benyttes til at eksemplificere denne påstand; kl sendes portrætprogrammet Didar, omhandlende kurdiske kvinder, efterfulgt af seernes egne audiovisuelle produktioner i DR Vinduet. Kl åbnes for Nyheder fra Grønland ; efter dette sendes Lørdagskoncerten efterfulgt af den amerikanske komedieserie Becker kl De nævnte programmer er umådeligt heterogene både i genrevalg og potentielle målgrupper og er således et udtryk for det problem, som DR2 også havde i 1996, da det var vanskeligt, på grund af de mange smalle programmer, at etablere et egentligt flow. Et forsøg på at skabe et decideret flow lykkedes bedre i prime time, og tirsdag aften er et godt eksempel på, at flowet søges bibeholdt prime time ud. Der indledes med den engelske serie Kommisær Wycliffe, efterfulgt af dokumentarprogrammet Syv Moderne Vidundere og den amerikanske tv-serie Præsidents Mænd. Her er tale om en vekselvirkning mellem storgenrerne fiktion og fakta og på trods af, at disse tre programmer ikke specifikt henvender sig til samme målgruppe, er der en god mængde fornuft i programlægningen. Man indleder det pågældende slot kl med den personificerede superfortæller, der præsenterer programfladen og på denne måde skaber interesse omkring de programmer, der ligger umiddelbart efter den førstkommende udsendelse; f.eks. vises klip fra Syv Moderne Vidundere, der således kan fange seerens interesse og få denne til at blive 32 Søndergaard (1998), s

15 på kanalen efter Kommisær Wycliffe er slut. I klippet, der vises, lægges vægt på at præsentere den del af dokumentarprogrammet, der benytter sig af fiktive fremstillingskoder, og det kan således appellere til en målgruppe, der ønsker at blive underholdt. Således bliver flowet opretholdt af den fiktionaliserede dokumentarudsendelse, der fungerer som en brobygger mellem de to tv-serier. Andre steder forsøges at skabe lignende sammenhængende programflader, men til tider kan man ikke andet end undres over de programmæssige valg, der foretages; fredag aften placeres spillefilmen American Pie, der appellerer til ungdommen og er en af de store publikumssucceser i denne uge (jf. bilag D), fornuftigt kl Det kan således kun undre, at man vælger at genudsende Det vilde Australien (sendt første gang om onsdagen kl ) umiddelbart før filmen i stedet for at bytte pladsen ud med Stol på mig jeg er en teenager, der sendes umiddelbart før Det vilde Australien. Ved at benytte den foreslåede konstruktion kunne man måske have fastholdt seere fra Stol på mig jeg er en teenager ind i filmen American Pie, eller muligvis ville nogle af de mange seere til American Pie have trykket sig ind på kanalen lidt før filmen startede, idet et program med teenagere blev udsendt. At DR2 alligevel vælger den anden løsning, kan selvfølgelig også have den årsag, at Det vilde Australien er et væsentlig dyrere program at indkøbe og dermed sende, og således er kl et mere gunstigt tidspunkt end kl Resten af programfladen denne aften vidner dog også om en orientering mod et flow, idet Deadline adskiller de to slots, hvor det sidste slot, der starter kl , ligger logisk i forlængelse af det første med Musikprogrammet, der denne gang omhandler gruppen Junior Senior, og den engelske komedieserie Når mænd er værst. DR2 orienterer sig stadigt mod et eksplicit flow i form af tema-aftener og -dage, som der findes tre af i den pågældende uge. Dog skal det nævnes, at torsdag, hvor den ene tema-aften finder sted, er Kristi Himmelfartsdag, så programfladen på en almindelig torsdag ville givetvis se anderledes ud. Som allerede nævnt har DR2 s overordnede kanalprofil ikke ændret sig siden 1996, men det er dog alligevel muligt at spore en vis ændring i programudbudet. De overordnede genrer er bibeholdt, såsom dokumentarprogrammer og f.eks. engelsk fiktion, og ændringen skal ses i formen og stilen i de enkelte programgenrer. Således har mere tilskuervenlige dokumentarprogrammer, som ikke kun henvender sig til de højtuddannede grønne og blå segmenter, vundet indpas. De programmer antager en showpræget form, men er stadig oplysende i karakter, som det f.eks. ses i Opfindernes Univers. Dette gør sig også gældende i programmer, som benytter sig af fiktionens koder i fremstillingsformen, som f.eks. Den store flugt, det allerede omtalte Syv moderne vidundere og psykologiprogrammet Det Ulydige Sind, som tydeligvis låner stilelementer fra reality-shows. 15

16 Denne tendens forekommer også i emnevalg i de enkelte programmer. Hvor man tidligere havde smalle programmer til smalle emner, f.eks. hvor Samtaler i natten i 1996 koncentrerede sig om ukendte, udenlandske forfattere, søges nu at give de smalle programmer en bredere appel, som ses i Bestseller, der har kendte, danske forfattere i studiet. Ligeledes kan der også ses en bredere appel i mange af dokumentarprogrammerne, hvor man f.eks. beskæftiger sig med Store danskere eller får indsigt i Simon Spies verden. En betydelig mængde alment tilgængelige naturprogrammer, har også fundet vej til DR2 s programflade, som f.eks. Det vilde Australien og Det Ukendte Afrika, som begge i princippet sagtens kunne være sendt på DR1. I fiktionens andel af programfladen er der ligeledes sket en bredere profilering; f.eks. sendes amerikanske mainstream film, som American Pie, Falling Down, Moonlight and Valentino og Billy Bathgate. De film kunne lige så vel have fundet plads på det kommercielle TV3 og er på ingen måde smalle i karakter. Vægten lægges dog stadigt på den engelske fiktion med serier som Komissær Wycliffe og Adam Dalgliesh i List og Længsler, men samtidig er der også en større åbenhed over for almindelige tv-serier, som f.eks. Becker, der i princippet også kunne være en del af programfladen på TV-Danmark og den amerikanske serie Alle Præsidentens Mænd, der dog vil appellere til de bedre uddannede i kraft af sit ambitiøse emne. Man har altså fra DR2 s side alligevel ønsket at brede sig ud over den oprindelige meget snævre kanalprofil. Selvom profilen ikke eksplicit er ændret fra DR s side, søger man i kraft af de valgte udsendelser at få flere i tale end blot de segmenter af befolkningen, der priser det alternative og meget snævre. Således har DR2 valgt en mere bred profilering i de enkelte programgenrers udtryksformer, som måske kan ses som en konsekvens af, at kanalen i de første år havde meget ringe seertal, og at man således på denne måde har forsøgt at rette op ved at udsende programmer, der appellerer mere bredt. Analysens troværdighed Det kommer ikke som nogen overraskelse, at de analyser, der er fremlagt i foregående afsnit, får en noget tentativ karakter, idet de, af omfangsmæssige årsager, er nødsaget til at lægge vægt på udvalgte dele af programfladen og ligeledes enkelte programmer. Selvom genstandsfeltet er valgt til én uge i hver analyse for at opnå et så repræsentativt billede af programudbudet som muligt, skulle en fyldestgørende analyse dække et meget større empirisk materiale. Således kan der i de enkelte uger forekomme variabler, der indvirker på, at programudbudet netop denne uge ikke er repræsentativt for kanalen som et hele. Man kunne forestille sig, at DR2 i det første stykke tid kunne have haft egentlige indkøringsproblemer med hensyn til programsammensætning og flow-konstruktion, og man kunne 16

17 således argumentere for, at den valgte uge i 1996 ligger for tidligt til at udgøre et hensigtsmæssigt analyseobjekt. Formålet med analysen var dog at undersøge, hvordan DR s målsætning blev omsat til praksis, og derfor ligger den valgte uge umiddelbart efter DR2 s debut. Ligeledes kan man lave indsigelser mod analysen af ugen i 2004, da denne uge ligger tæt på sommeren. Idet en tv-virksomhed typisk opererer med et sæsonbegreb, hvor der i høj grad satses på vinterperioden 33, kan der være ugentlige udsendelser, som er med til at forme DR2 s samlede profil, der ikke er tilstede i programfladen på grund af sæsonudsvingning. Dette kan ligeledes også være en af årsagerne til den store mængde genudsendelser i programfladen i den pågældende uge. En oplagt måde, hvorpå man kan verificere de fremførte påstande, er at analysere de enkelte uger ved hjælp af Gallups Tv-meter. I Tv-meter-værktøjet er Gallups egen segmentanalyse, Gallups Kompas, indbygget. Den opdeler befolkningen i ni segmenter, men kan i en forenklet version tilnærmes Minerva-modellens segmentopdeling, idet det er muligt at foretage en analyse med fem segmenter. Som allerede nævnt kunne det af tekniske årsager ikke lade sig gøre at foretage en segmentanalyse for ugen i oktober 1996, men for ugen i maj 2004 ser sammensætningen således ud: Segment Blå Grøn Violet Rosa Grå Target Affinity 117,2 % 165,9 % 69,1 % 101,8% 99,9 % Størrelsen Target affinity angiver om det enkelte segment er over- eller underrepræsenteret på den pågældende kanal i den pågældende tidsperiode. Af resultaterne fremgår det, at de grønne er klart overrepræsenteret, mens de violette er klart underrepræsenteret. Den opmærksomme læser vil bemærke, at i ovenstående tabel er det grå segment repræsenteret på lige fod med de fire segmenter, der eksisterer i Minerva. Det grå segment, som ville ligge i midten af værdikortet, hvis det var repræsenteret i Minerva 34, har således indflydelse på de andre segmenters data, og ovenstående resultater skal tolkes med et vist forbehold. Da opgaven har taget sit teoretiske udgangspunkt i Minerva-modellen, er det grå segment derfor udeladt i opgavens overvejelser. På bilag D er segmentfordelingen for de enkelte programmer ligeledes udførligt dokumenteret, men man skal passe på med at tillægge disse data stor betydning, da dataene er produceret på baggrund af et forholdsvist lille antal seere (jf. ratings (000) for de enkelte programmer). Store udsving sker 33 Søndergaard (1994), s Det skal i denne forbindelse nævnes, at det grå segment faktisk har været indført i Minerva-modellen, men er i skrivende stund ikke repræsenteret. Se evt. 17

18 således meget let, og den statiske usikkerhed er høj. Et godt eksempel er programmet OBS fredag kl , som Tv-meteret angiver, at nul mennesker har set. Ligeledes opnår Cosmomind, mandag kl en samlet rating på 1000 seere, som næsten alle befinder sig i det grønne segment, der således afspejles i en target affinity på 333%. De omtalte udsendelser ligger i marginalerne af sendefladen, og har derfor meget få seere, men man skal altid være opmærksom på det grundlag - altså hvor stort et antal seere - segmentfordelingen baseres på. Selvom det ikke var muligt at lave en segmentanalyse for ugen i 1996, ønsker opgaven alligevel at påvise, om en egentlig udvikling af seersammensætningen har fundet sted. I den forbindelse er seersammensætningen for hele 1997 og 2003 undersøgt. Det skal bemærkes, at de data, der produceres for 1997, ikke er fuldt ud sammenlignelige med dataene fra Idet den forenklede model af Kompas med de fem segmenter, som er brugt ovenfor, og som opgaven anvender for 2003, ikke blev indført i Tv-meteret før 5. juli, 2001, er Kompassets oprindelige version med ni segmenter anvendt, som det fremgår af bilag E. Dette rejser selvfølgelig validitetsspørgsmål, idet segmenterne her undergår en mere fintmasket opdeling end i de modeller, opgaven har arbejdet med hidtil. Ydermere er terminologien også anderledes, som det fremgår af bilag E. Man kan dog alligevel bemærke, at analysen af 1997 viser en overvægt af de moderne fællesskabsorienterede og de fællesskabsorienterede, som tilnærmelsesvis svarer til det grønne segment. De empiriske data er også her i et så ringe omfang, at det ikke kan lade sig gøre at konkludere noget holdbart ud fra oplysningerne; f.eks. er repræsentationen i de traditionelt fællesskabsorienterede så lav, at den ikke når op over den kritiske grænse på 70 respondenter i Tv-meteret, og derfor produceres der intet data for dette segment. Ydermere angives også et 10. segment, der består af de respondenter, der ikke har været udsat for Kompas-analysen, og de således er segment-løse. Der er altså adskillige fejlkilder, der gør at analysen af 1997 må tages et vist forbehold. For hele 2003 ser segmentsammensætningen således ud: Segment Blå Grøn Violet Rosa Grå Target Affinity 71,5 % 150,7 % 90,3 % 168 % 92,5 % Her ses en stor repræsentation af de grønne seere, mens de blå er underrepræsenterede, og - lidt overraskende - er der en klar overrepræsentation af de rosa seere. DR2 formår ikke at få fat i de ellers oprindeligt tilsigtede seere, da de blå er den gruppe, der faktisk - også lidt overraskende - er ringest 18

19 repræsenteret. En af årsagerne til, at de rosa er kraftigt overrepræsenterede, skyldes måske det forhold, som vi tidligere var inde på; at der er opstået en vis bredde og større publikumsorientering i DR2 s programudbud, så stationen ikke længere i sådan en grad er hemmelig, som den er blevet kaldt af mange gennem årene. Kanalen er selvfølgelig stadigvæk snæver og specialiseret, men har åbenbart fået en mere folkelig appel. Denne påstand afspejles også, hvis man betragter DR2 s seerandel gennem tiden; i 1997 lå DR2 s andel således på 1,4 %, men er i 2003 vokset til 3,8 % (jf. bilag E). Således er DR s oprindelige målsætning opfyldt, og det ser ud til, at den gode udvikling fortsætter. DR2 har således i den forløbne del af 2004 haft en seerandel på 4,6 % i tidsrummet Dette skal selvfølgelig ses i lyset af, at DR2 kan modtages af en stadig større del af befolkningen, som i 2003 udgjorde 80 % 36, men til trods for dette forhold vidner tallene om en betydelig fremgang for kanalen. Konklusion Denne opgave har haft til formål at gøre rede for forudsætningerne for oprettelsen af DR2, herunder dens profilering, målgruppe og udvikling. Oprettelsen skulle både ses som et forsøg på at styrke public service-udbudet i Danmark i kraft af de mere gunstige placeringer for smalle udsendelser i prime time, men også som et forsøg på at gøre DR1 mere konkurrencedygtig. DR s stigende markedsorientering afspejledes også tydeligt i brugen af såkaldte segmentanalyser, som f.eks. Minerva-modellen, der blev anvendt til at bestemme kanalens målgruppe og således fik stor indflydelse på programsammensætningen og profilen. Selvom de pågældende analyser skal tages med de omtalte forbehold, kan man konkludere på baggrund af programfladeanalysen, at DR2 i form af programtyper ikke rigtig formåede at få fat i alle de seersegmenter, som oprindeligt var tiltænkt. Ligeledes skabte de abrupte målgruppeskift problemer, når kanalen skulle opretholde et egentlig flow i programfladen. Selvom DR2 s overordnede profil og målsætning ikke har ændret sig gennem årene, kan man alligevel spore et vist ønske om en bredere profilering set i lyset af DR2 s programsammensætning i Den bredere profilering afspejles til dels også i den store repræsentation af seere fra det rosa seersegment i På lang sigt har DR haft succes med oprettelsen af endnu en tv-kanal, og de to kanaler har i fællesskab formået at genvinde en stor del af det tabte marked og ligeledes styrke seerens bevidsthed om DR som en fremtrædende aktør i det danske tv-landskab. Det kommercielle marked for tv-stationer i Danmark 35 Nielsen i DRåben, nr. 26, 25 juni, 2004, s Fakta om DR, s. 3 19

20 er dog langtfra udtømt, og man må forvente, at de public service-relaterede medier, som en konsekvens heraf, kommer til at spille en endnu vigtigere rolle i de kommende år. Således kan man ikke udelukke, at det i fremtiden vil være aktuelt for DR at oprette endnu en tv-kanal, når sendenettet digitaliseres og giver mulighed herfor. For som opgaven har påvist, kan man i rådigheden over flere kanaler i højere grad værne om de public service-betonede værdier, som oftest kommer i krydsild i det kommercielle tv-landskab. Rasmus Krogh 20

21 Litteratur ACNielsen AIM s hjemmeside: Bondebjerg, Ib: Elektroniske Fiktioner. København, Borgen, 1993 Bruhn Jensen, Klaus (red.): Dansk Mediehistorie 3. Frederiksberg, Samfundslitteratur, 1997 Bruhn Jensen, Klaus (red.): Dansk Mediehistorie 4. Frederiksberg, Samfundslitteratur, 2003 Dahl, Henrik: Hvis din nabo var en bil. København: Akademisk Forlag, 1997 Danmarks Radio København, DR, 1994 DR1 og DR2 stikord, stikbilleder og seersegmenter. København, DR, 1996 DR2 vil sende to timer mere hver dag. I: DRåben, nr. 44, 1. november, Bagsiden. Fakta om DR. København, DR, 2003 Jensen, Lasse: Folk er forskellige det skal vi tage hensyn til i vore udsendelser. I: DRåben, nr. 24, 14. juni, S. 4-5 Jensen, Lasse: Nu er DR2 og det går godt. I: DRåben, nr. 37, 13. september, S. 4 Nielsen, Alexander Peter: DR2 holder stand trods fodboldstorm. I DRåben, nr. 26, 25. juni S. 7-8 Nissen, Christian S.: Nu sker der noget også på TV-siden!. I: DRåben nr. 10, 8. marts, Bagsiden Søndergaard, Henrik: DR i tv-konkurrences tidsalder. Frederiksberg, Samfundslitteratur, 1994 Søndergaard, Henrik: Kvalitet og mangfoldighed i det nye medielandskab. I: Carlsson, Ulla; Hultén, Olaf; Søndergaard, Henrik (red.): Nordisk Forskning om Public Service. Göteborg, Nordicom, 1996 Søndergaard, Henrik: Et spørgsmål om stil. I: Poulsen, Ib; Søndergaard, Henrik (red.): Mediebilleder. Valby, Borgen, 1998 Wilhjelm, Preben (red.): DRTVs frække lillesøster. Frederiksberg, Samfundslitteratur,

22 BILAG A Minerva-værdikort: BLÅ GRØN VIOLET ROSA 22

23 BILAG B 1996: Mandag 30. sep DR2 Nyt Berlin Alexanderplatz DR2 Nyt Det der med Højlund DR2 Nyt EM i pailletter og rulleskøjter DR2 Nyt Samtaler i natten DR2 Nyt Tirsdag 1. okt DR2 Nyt Berlin Alexanderplatz DR2 Nyt Zonen: Gotha Zonen: Sonar DR2 Nyt Udefra: Sære enæggede tvillinger DR2 Nyt Alternativ behandling DR2 Nyt Onsdag 2. okt DR2 Nyt Kunst-Quiz DR2 Nyt Danmark til hverdag DR2 Nyt Zonen: Vildt spil DR2 Nyt Det forjættede land DR2 Nyt Katapult DR2 Nyt Torsdag 3. okt Folketingets åbningsdebat DR2 Nyt Meyer i Marken DR2 Nyt Englebørn DR2 Nyt Zonen: Æon flux Zonen: Supergeil DR2 Nyt Spillerum DR2 Nyt Til Sagen DR2 Nyt Fredag 4. okt DR2 Nyt USA på hovedet DR2 Nyt Zonen: Slå en streg DR2 Nyt Vid.Dok:// Ionosfærens herre DR2 Nyt Sindet, skønheden og fremtiden DR2 Nyt Jazzklubber i Norden DR2 Nyt Lørdag 5. okt DR2 Nyt Temalørdag: Karen Blixen DR2 Nyt Søndag 6. okt DR2 Nyt Bogart DR2 Nyt Daens DR2 Nyt Cracker DR2 Nyt Kilde: Berlingske Tidende 2004: Mandag 17. maj Cosmomind 2 (7:8) Når Kina vågner (10:10) Delte byer (10:10) Nye vaner for livet Deadline 17: Didar (1:4) List og længsler (1:6) Doktor Gud (3:4) Opfindernes Univers Mellem himmel og jord Falling Down John Olsen (TTV) Deadline Den store flugt DR-Dokumentar - Sig det ikke til nogen (4:4) Filmland (TTV) Godnat Tirsdag 18. maj Kender du typen? (5:7) DR-Friland: Deadline 2.sektion Deadline 17: List og længsler (2:6) Ude i naturen: Pilefestival (1:3) (TTV) Når jeg stiller træskoene: Brøgger (TTV) Kylie Kwongs køkken (5:8) Store danskere (4:5) Kommissær Wycliffe (5) Syv moderne vidundere Præsidentens mænd Deadline Gidsler i Colombia Opfindernes Univers (5:6) Bestseller (TTV) Godnat Onsdag 19. maj DR-Derude i Norge (2:2) Hvad er det værd (15:35) Hammerslag (6:10) (TTV) Deadline 17: List og længsler (3:6) Århundredets vidner Drengene fra Angora Det vilde Australien (6:6) Mik Schacks Hjemmeservice Filmland (TTV) Doktor Gud (4:4) (TTV) Bestseller Samtalen Det Ulydige sind (TTV) Deadline Den halve sandhed - Kongehuset (8:8) (TTV) Musikprogrammet - George Michael special Kunstens kampplads Godnat Torsdag 20. maj 23

24 15.40 TRO: Udsigt fra oliebjerget (TTV) Filmland (TTV) Fra Kap til Kilimanjaro (4:8) List og længsler (4:6) Bestseller Samtalen Det er mere bar' mad (2:8) Det Ulydige sind (TTV) Ude i naturen: Pilefestival (2:3) (TTV) To år for Mormon Tema-aften: Den vise popmusiker TV-2 - Nærmest rigtige mænd TV-2 - Grøn koncert Deadline Hvor gamle kan vi blive? Simon Spies Deadline 2.sektion Godnat Fredag 21. maj OBS (TTV) John Olsen (TTV) Deadline 17: List og længsler (5:6) Mik Schacks Hjemmeservice Opfindernes Univers (4:6) Stol på mig - jeg er teenager! (1:3) Det vilde Australien (6:6) American Pie Deadline Musikprogrammet -oplæg Musikprogrammet - Junior Senior Musikprogrammet Når mænd er værst (19) Præsidentens mænd (72) Godnat Lørdag 22. maj Når Kina vågner (10:10) Delte byer (10:10) Nye vaner for livet (2:3) (TTV) Cosmomind 2 (7:8) Efter det her klarer jeg alt! Didar (1:4) DR Vinduet Nyheder fra Grønland Lørdagskoncerten: Catwalk for trombone Becker (55) Ude i naturen: Pilefestival (2:3) (TTV) Doktor Gud (4:4) Det ukendte Afrika (1:3) Temalørdag: Kærlighed ved første klik Kærlighed ved første klik Tast mig, min elskede Mellemlæg, Til brudemarked i Moskva Mellemlæg, Portræt af dating.dk - Danmarks største mødested Ulykkelig Net-kærlighed Kærlighed ved første klik Portræt Outro Deadline Veninder i nøden Godnat Søndag 23. maj Temadag: Studentereksamen Studentereksamen - ikke for skolen, men for livet? Made in Denmark: Frit Fald (1:4) (TTV) Hvad betød karaktererne så? Nye veje for eksamen Gode råd før du trækker spørgsmålet Folk og fæ Ridderfalken Kylie Kwongs køkken (5:8) Billy Bathgate Den halve sandhed - Kongehuset (8:8) (TTV) Store danskere (5:5) Deadline Opfindernes Univers Mik Schacks Hjemmeservice Becker (55) Kilde: 24

25 25

26 26

27 27

28 BILAG E Segmentsammensætning og seertal for DR2 i 1997: Total Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% 8 0, ,4 Moderne moderne-individ individ Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% 2 0,2 111,7 1,7 0 0,1 74 1,7 0 0,1 53,4 1,1 trad-individ traditionel trad-fælles Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% 0 0,1 60,2 0,9 0 0,1 71,8 1 * * * * fællesskab moderne-fælles Center Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% 1 0,2 128,2 2,3 1 0,3 161,5 3,4 1 0,1 63,3 1,2 ubesvaret Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% 2 0,1 60,6 1,2 Denne udlægning med ni forskellige segmenter er den oprindelige segmentfordeling i Gallups kompas. Den er således ikke umiddelbar sammenlignelig med de 4 segmenter, der findes i Minerva-modellen, men dataene er alligevel medtaget for at give et billede af seerfordelingen i de enkelte segmenter. Hvad de forskellige segmenter svarer til, kan aflæses af nedenstående model, der benytter sig af den simplificerede udgave af Gallups Kompas, der er direkte sammenlignelig med Minerva og MiniRisc. Segmentsammensætning og seertal for DR2 i 2003: Total Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% 22 0, ,8 moderne-individ / Blå trad-individ / Violet trad-fællesskab / Rosa Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% 3 0,3 71, ,4 90, , ,1 moderne-fællesskab / Grønne Center / Grå Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% Rtg(000) Rtg% TgAfin% Shr% 6 0,6 150,7 6,3 4 0,4 92,5 3,6 28

29 29